20’ernes energisystem

Senest opdateret d. 4/5-2020
Teknologisk Institut
Pulje:  Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Energi og energieffektivitet, Informations- og Kommunikationsteknologi og Transport

Øget sektorkobling mellem forskellige forsyningsarter og et fleksibelt energiforbrug i 20’ernes energisystem understøtter danske energivirksomheders vækst og eksport gennem en udbygning af Teknologisk Instituts EnergyFlexLab med nye faciliteter og digitale værktøjer.

Teknologisk Institut vil med denne indsats understøtte omstilling, vækst og øget beskæftigelse i danske virksomheder, der udvikler, producerer og leverer sektorkoblede systemer og produkter til 20’ernes energisystem. Der er tale om et nyt marked, der skal initieres via nye teknologiske og markedsmæssige løsninger. Med den opbyggede viden og de udviklede faciliteter vil Instituttet kunne teste driften af sektorkoblede systemer under realistiske dynamiske forhold. Fokus er på at igangsætte overgangen mod øget sektorkobling, hvor udnyttelse af overskudsenergi og energifleksibilitet i forsyningssektorerne for el, varme og køl er i tæt samspil med energiforbrug og -produktion i industriområder og andre områder, hvor fx energifællesskaber kan blive relevante. 

94 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Claus A. Andersen (Grøn transport fra overskudsstrøm, EURISCO)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 14:12

Den store investering Danmark har foretaget indenfor vindenergi i de sidste 20 år – skal naturligvis omsættes til grøn transport.
For at dette kan ske skal der være et stort udbud af elbiler og et stor udbud af ladestationer – og der skal arbejdes med helt nye måder at tænke transport på.
En naturlig balance imellem brugerens behov, korteste transporttid ift. trængselsforhold og ikke mindst baseret på en grøn opladning når elsystemet er mindst belastet.
Med udrulningen af timeafregnede elmålere, elpriser og tariffer der tilgodeser fleksibelt forbrug, afgiftsreduktion for processtrøm mm. er forudsætningerne endelig ved at være på plads – så nu skal opladningssystemerne udnytte disse muligheder.
I EURISCO og FLEXCHARGE ser vi gerne mere fokus på Flådekoncepter som udnytter vores vedvarende energiproduktion – eksempelvis meget større fokus på styrbar AC opladning ved virksomheder, boligblokke og parkeringshuse - som kan sikre at vi får udnyttet opladningstiden både om natten og i dagtimerne fuld ud. Når man nu har tiden til opladning på arbejdspladsen om dagen og hjemme om natten, hvorfor så ikke udnytte det optimalt.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 17:04

Kære Claus A. Andersen
Tak for din kommentar. Fleksibelt forbrug bliver én af nøgleparametrene til en bedre udnyttelse af elproduktionen fra vind og sol, og her vil intelligent opladning af elbiler komme til at spille en stor rolle. Timeafregning via intelligente elmålere, ændrede afgifter og tariffer på el hjælper på vej. Teknologisk Institut vil gerne samarbejde om hvordan vi kan få et større fleksibelt forbrug ved at gøre afgifter og tariffer mere dynamiske, fx ved at lade afgifter og tariffer følge den aktuelle CO2-udledning. Det skal demonstreres hvordan løsninger kan spille sammen i praksis, hvor intelligente ladestandere styres og aggregeres i forhold til elnettet, varmepumper, batterisystemer, brugeradfærd samt priser på el og CO2 m.m. Det vil stimulere forbrugerne i endnu højere grad til at investere i smarte ladeløsninger til elbiler.
Venlig hilsen
David Tveit

Kim Christensen (Direktør, Kick Green Invest)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 14:54

Historisk har vi set store miljømæssige og økonomisk tab ved at industrien, fjernvarmen, el-sektoren samt den private og offentlige sektor ikke energimæssigt har været ordenligt integreret. Sektor-kobling adresserer med dette specifikke problem, men al for ofte ses rigide regler og sub-optimering at ødelægge mulighederne. Jeg tror at resultaterne af nærværende projekt kunne drage fordel af at der også fokuseres på dette; sidestrømme af energi, prosumer tankegangen, fleksible forbrug, nedbryde sektor-barrierer, digitale systemer til at understøtte tilgængelighed af energi og optimere samdriften. Personligt samarbejder jeg med små vækstvirksomheder, der netop understøtter denne dagsorden.
@Enyday leverer digitale systemer til netop at understøtte prosumere i danske boligforeninger i deres rejse mod at udnytte/ optimere deres energiforbrug samt at gøres deres forbrug grønnere.
@Purix hjælper med at aftage spildvarme og fjernvarme om sommeren til effektivt at producere køling

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 23:37

Kære Kim Christensen
Tak for kommentaren.
Du har helt ret i, at der stadig er nogle udfordringer for at sektorkoblingen kan gennemføres fuldt ud. Med 20’ernes energisystem vil Teknologisk Institut netop være med til at vise, hvordan effektive teknologiske løsninger kan medføre en samfundsmæssig gevinst for os alle, men også en økonomisk gevinst for de enkelte virksomheder.
Dine initiativer med opstart af nye innovative vækstvirksomheder er i høj grad med til at stimulere den store omstilling, som vores energisystem står overfor. Teknologisk Institut står gerne til rådighed for disse virksomheder med faciliter og kompetencer inden for fleksibelt forbrug, prosumers, udnyttelse af spildvarme og digitale løsninger til fremme af sektorkobling og optimeret drift.
Venlig hilsen
David Tveit

Kim Behnke (Udviklingschef, Dansk Fjernvarme)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 07:41

Godt oplæg, tak til Teknologisk Institut for at fastholde fokus på den målrettede udvikling, implementering og sammenhænge.
Opfyldelse af de ambitiøse danske klima- og energipolitiske mål stiller krav om, at alle energi- og værdikæder skal med i løsningerne.
Fra fjernvarmesektoren er vi allerede nået langt med over 60 % VE i fjernvarmeforsyningen. De sidste kulværker lukkes snart og naturgassen udfases til fordel for biogas og biometan. Fjernvarmen vil i 2030 være 100 % CO2-neutral (inkl. biomasse og biogas). Frem til 2050 vil fjernvarmen blive brændselsfri, og baseret på solvarme, geotermi, el-til-varme løsninger og genbrug af masser af overskudsvarme.
Fjernvarmen vil tage ansvar for egen sektors 1,7 mio. boliger og andre bygningers opvarmning og nu også hjælpe med grøn varme til 500.000 boliger, der skal konverteres væk fra oliefyr og gasfyr til fjernvarme og nærvarme med individuelle varmepumper. På værkerne vil store elkedler og store varmepumper omsætte el til fjernvarme. Men der mangler gode varmekilder. Derfor skal nuværende overskudsvarme genbrugs i fjernvarmen. Og der skal høstes varme fra nye aktiviteter som brintproduktion via elektrolyse, PtX eller P2G anlæg og selv CCS/CCU anlæg har betydelige varmeoverskud, som kun kan nyttiggøres i store fjernvarmesystemer. Den store fordel for f.eks. elektrolysen er at brintproduktionen nemmere bliver konkurrencedygtig når varmen kan sælges. Sektorintegrationen muliggør også at ilt, vand, CO2 og andre værdistrømme kan genanvendes i andre sektorer. Alt dette er teknisk muligt.
Det kræver dog masser af automatisering med IT og OT anlæg samt sikker kommunikation. Digitaliseringen har dog også en mørk side med cyberkriminalitet, som skal håndteres.
Teknologisk Institut er nøgleaktør for at få lagt det nye store energi puslespil for 20'erne. Vi glæder os.
Dansk Fjernvarme - en del af løsningen.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 11:20

Kære Kim Behnke
Tak for din kommentar. Fjernvarmen er helt rigtigt én af de centrale løsninger på vejen mod 2030- og 2050-målene, og den forestående udfasning af de fossile brændsler - og dermed den massive elektrificering af vores energisystem - skaber fundament for en række nye spændende løsninger. Det er i denne forbindelse helt afgørende, at der udvikles og afprøves nye løsninger, hvor alternative varmekilder undersøges - og meget af den varme, der i dag bortledes både i industrien og i handels- og servicesektoren er oplagte kilder i den fremtidige varmeforsyning. Og hele sektorintegrationen ser Teknologisk Institut som ét af de vigtigste instrumenter i den grønne omstilling. Digitalisering er et gennemgående fokusområde i alle vores aktiviteter og her ligger en række meget spændende udfordringer, som vil blive adresseret i det videre arbejde.
Venlig hilsen
David Tveit

Søren Dyck-Madsen (Seniorrådgiver, CONCITO)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 13:13

Tak for spændende fokus. I bør nok gå lidt tættere på problemstillingerne og starte med en kortlægning af, hvilke fleksibiliteter i bygninger og deres el- og delvist fjernvarmeforbrug, som rant faktisk er nødvendige for at balancere det samlede energisystem. Her forventes jo meget store spiller at komme til, og at disse spillere har markant store fleksibiliteter. Så måske er de små fleksibiliteter ikke i fokus for det overordnede energisystem.
Til gengæld vil der være stort behov for at de relativt små og lokale fleksibiliteter udnyttes til at sikre, at vores kollektive forsyningsnet for især el og fjernvarme kan udnyttes mere optimalt end i dag uden af skulle opgraderes unødigt.
Virksomhedernes energiforbrug og deres potentiale for fleksibilitet og sektorkobling ligger midt imellem. Massevis af mindre virksomheder minder mest om husholdninger og må have fokus på at understøtte effektiv drift af energinettene, mens de store virksomheder - og kun nogle typer af dem - har klare potentialer for udnyttelse af fleksibilitetsmuligheder til sektorkobling og balancering af energiforsyningen mellem produktion og forbrug.
I kommer så heller ikke uden om at se på afgiftsstrukturen og markedsmodellen for især el, men på sigt også fjernvarme, som i dag er til revision, ligesom I må overveje om muligheden for at producere og forbruge "bag måleren" og dermed slippe for en del afgift og tariffer, fortsat vil være til stede i mange år frem - eller om den vil forsvinde. For at bygge regimer på en øjeblikkelig tilstedeværelse af indirekte tilskud er muligvis ikke farbar i det lange løb.
Jeg ser desværre en tendens til at man blander de to formål sammen og derfor får nogle rodede løsninger ud af bestræbelserne. Det skal I være helt skarpe på.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 16:44

Kære Søren Dyck-Madsen
Tak for dine gode kommentarer og input til vores forslag. Udformningen af 20’ernes energisystem er kompliceret med mange aktører, teknologier og løsninger i spil. Bygningernes fleksibilitetspotentiale skal helt klart inddrages - især i forbindelse med energirenovering er det vigtigt at tage højde for, at fremtidens bygninger både skal være energieffektive, men i høj grad også fleksible, dvs. bruge den vedvarende energi, når den er tilgængelig. Derfor er der en nøje koordinering mellem aktiviteterne i denne indsats om 20’ernes energisystem og Teknologisk Institut forslag om Grønne installationer, hvor der er fokus på at effektivisere installationerne i vores bygninger.
Udnyttelse af potentialet for fleksibilitetsydelser til stabilisering af lokale distributionsnet, både el og varme, er én af forslagets nøgleaktiviteter. Det kigger vi bl.a. på sammen med 20-30 industrivirksomheder på Aarhus havn, hvor vi skal undersøge mulighederne for at aggregere de enkelte virksomheders fleksibilitet til en bedre udnyttelse af spildvarmen i området og den lokale VE-produktion samt lade den aggregerede fleksibilitet i hele området byde ind på fleksibilitetsmarkederne i det øvrige energisystem.
I forbindelse med fremtidige tarif- og afgiftsstrukturer vil vi i EnergyFlexLab opbygge faciliteter, så vi kan teste indflydelsen på businesscasen ved forskellige afgiftsstrukturer, sådan at man kan se konsekvensen af de nye strukturer i både el- og varmesektoren ved udvikling af de nye sektorkoblingsløsninger til 20’ernes energisystem.
Venlig hilsen
David Tveit

Søren Skov Bording (Direktør, Center Denmark)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 14:04

Den digitale transformering af det samlede energisystem bliver en kritisk hjørnesten for den grønne omstilling. Vi skal udnytte de iboende fleksibiliteter som findes i de allerede eksisterende energisektorer som virtuelle lagringsmedier for overskudsproduktion fra vedvarende energikilder. På den måde kan forbrug flyttes til tidsperioder uden vind og sol. Det handler også om at gøre den grønne omstilling så effektiv og billig som muligt, og derfor skal de eksisterende systemer udnyttes.

Sektorkobling skal integrere el, varme, gas, spildevand, vandforsyning og transport. (Se indlæg ovenfor fra Eurisco og Dansk Fjernvarme)

Med et fuld sektorkoblet og dataintelligent energisystem vil der til et hvilket som helst produktionsscenarie (i vores vejrdrevne energiproduktion), kunne tilpasses en optimal distribuering af energiforbruget (demand response), der medregner forecastmodeller for hver enkelt sektor og optimal udnyttelse af VE-kilder. Endvidere kan et dataintelligent energisystem medregne net-kapacitet som parameter (peak-shaving) og dermed sikre lavest mulig behov for investering i forstærkninger i distributions- og transmissionssystemer.

Det kræver en samlende datainfrastruktur, som i real-time samler data fra hele energisystemet, og som i real-time kan reagere på udsving. Det kræver ikke blot målerdata, men også "behind-the-meter" data for at kunne identificere fleksibilitetspotentialerne.
Center Denmark udvikler en national data-infrastruktur som en del af Innovationsfond-projektet Flexible Energy Denmark. Teknologisk Institut har en nøglerolle i udvikling og test af fremtidens cyber-physical systemer og aktiv del af www.Uni-Lab.dk.

Der er behov for massiv satsning på digitale systemer og opkvalificering af digitale kompetencer i energisektoren.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 16:48

Kære Søren Skov Bording
Tak for din støtte til forslaget. En betydelig forøget digitalisering af vores energisystem vil kunne afhjælpe mange af de ubalancer, der er, og som der kommer endnu flere af i fremtiden, pga. den hastigt stigende udbygning med flere solceller og vindmøller. Øget digitalisering er en kosteffektiv vej til at udnytte vores veludbyggede og robuste infrastruktur på el, varme, gas og vand bedre, da de digitale løsninger ofte vil være betydelig billigere end en forøgelse af kapaciteten i den eksisterende infrastruktur.
Teknologisk Institut ser frem til et tæt samarbejde med Center Danmark om at styrke digitaliseringen af 20’ernes energisystem.
Venlig hilsen
David Tveit

Helle Juhler-Verdoner (Branchechef, Intelligent Energi (iEnergi))
Torsdag d. 14/5-20 kl. 08:41

Tak til TI for at foreslå denne indsats. De ambitiøse klimamålsætninger i Danmark og EU vil betyde massiv udbygning af fluktuerende energikilder - vind og sol., der skal ind i alle sektorer gennem direkte og indirekte elektrificering, koblingen fra el direkte og/eller via industriens men også vandsektorens processer til varme og køl er helt centralt, fordi denne sektorkobling - som også påvist i Flex4RES-projektet - har potentialet for at bidrage omkostningseffektivt og i stor skala til balanceringen i energisystemet ikke alenei Danmark men i hele norden og Baltikum., som kan være nord-europas fleksibilitetshub med massive forekomster af både VE-ressourcer og fjernvarme, hvor ikke mindst Danmark skal speede elektrificeringen op i fjernvarmen. Hertil er behovet for videreudvikling af integrerede og velafprøvede energisystem-løsninger, er derfor afgørende. Og vi kan med erfaring for vores arbejde i iEnergi bekræfte, at netop de påpegede aktivitetsområder er helt centrale for danske virksomheder
1. Dynamiske testmetoder og testbeds for reguleringssystemer til koblede systemløsninger der understøtter sektorkobling og øget fleksibilitet, herunder solcellesystemer, varmepumper, elbils ladestandere og batterisystemer
2. Digitale værktøjer til udvikling og integration af målgruppens produkter i 20’ernes energisystem.
Kontrolsystemer, værktøjer og udstyr til datagenerering, -håndtering og -behandling, simulering
samt digital twins
3. Storskala demonstration af systemløsninger i 20’ernes energisystem, herunder demonstration af
nye markedsmodeller og business cases

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 16:49

Kære Helle Juhler-Verdoner
Tak for din støtte til forslaget. Sektorkobling og fleksibelt forbrug er nogle af de centrale aktiviteter i nærværende indsatsområde til bedre at absorbere den fluktuerende energiproduktion fra sol og vind i 20’ernes energisystem. Teknologisk Institut har gennem en lang årrække været en aktiv spiller i iEnergi og støttet op om organisationens mange aktiviteter. Det vil vi gerne kunne fortsætte med i forbindelse med gennemførelsen af nærværende indsatsområde og bidrage med input fra indsatsområdets aktiviteter til iEnergis arrangementer og store medlemsskare af virksomheder.
Vi ser frem til samarbejdet.
Venlig hilsen
David Tveit

Alexander Cohr Pachai (Senior Product Specialist, Johnson Controls Denmark)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 18:15

Det er et godt oplæg - men - jeg synes jeg mangler nogle led i dette spil
Dem af os der husker oliekrisen i begyndelsen af 1970'erne, husker sikkert de kampanger der kørte i fjernsyn og dagspressen. Vi ser i rapporter hvordan mængden af bolig m2 stiger. Vi ser også at varmebehovet stiger - fordi forbrugerne idag har vænnet sig til højere temperaturer. Jeg synes der skal bruges tid og kræfter på oplysning om hvad det betyder at vi har 22 eller 25°C i vore hjem.
Vi skal også i højere grad i clinch med arkitekter og arkitetskolerne for at bebringe dem en forståelse af hvad deres design betyder for energiforbruget. Der bygges tilstadighed store glas paladser som kræver køling lige så snart vi har bare en smule sol - i skyggesiden fryser folk.
Men det jeg vil sige er at vi skal kigge udover den umiddelbare kunde - jeg er godt bekendt med at der skal penge i kassen - slut brugerne skal også blandes ind i denne udvikling. Et simpelt eksempel - bryggerier laver damp ved 160°C for at varme vand op til 90°C til at vaske flasker i - det er energi mord. "sådan plejer vi at gøre" duer ikke hvis vi skal have den grønne omstilling til at lykkes
mvh
Alex

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 15/5-20 kl. 11:24

Kære Alexander Cohr Pachai
Tak for dine input som er meget relevante problemstillinger, som i den grad understreger, at vores klimaudfordringer ikke bare løses med et enkelt ”quick fix”, men kræver, at vi spiller på alle tangenter på klaveret. Og ingen tvivl – det er lige fra designfasen til den endelige anvendelse, at man skal have styr på detaljerne. Og du nævner ét blandt mange eksempler på, at man varmer op til overtemperatur, både for at kompensere for distributionstab, men også fordi man ikke har tænkt i helheder fra starten. Det er naturligvis afgørende, at der igangsættes initiativer som sikrer, at udviklingen fokuseres mod de områder, hvor potentialet er størst, men vores målsætninger på klimaområdet medfører, at ingen områder kan gå fri – derfor skal vi være ambitiøse også i vores prioriteringer af indsatser.
Venlig hilsen
David Tveit

Mads Harder-Lauridsen (Forretningsudviklingschef, Clever)
Fredag d. 15/5-20 kl. 12:09

Der ligger en kæmpe opgave i at sikre, at Danmark får rullet den kommende flåde af elbiler og ikke mindst varmepumper ind i det danske energisystem på en intelligent måde. En ting er sikkert, det sker ikke af sig selv, så hvis ikke vi samfundsøkonomisk skal spilde en masse penge, så skal der forskes og udvikles i systemer og markedsmodeller, som understøtter den intelligente udrulning. Og intelligent udrulning af både elbiler og varmepumper betyder, at det bliver muligt for en række integratorer at pulje alle disse store elforbrugsenheder, så der kan leveres systemydelser til både TSO og DSO'er, så disse kan udbygge deres netværk på en effektiv måde, hvor man benytter sig af de nye muligheder for fleksibilitet. I den forbindelse vil der være brug for at lave 'real life trials' med elbiler under opladning, stationære batterier, varmepumper og solceller for at forstå hvordan disse enheder kan passes ind i de markedsmodeller, der er under opbygning, så kommercielle spillere som Clever på sigt kan realisere gevinster for slutkunderne.
Mange hilsner
Mads Harder-Lauridsen

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:58

Kære Mads Harder-Lauridsen
Tak for dine meget relevante input. Du har fat i de helt centrale elementer i dette indsatsområde. Det er netop samspillet mellem alle disse enheder vi har fokus på i 20’ernes energisystem. Vi har brug for alle elementerne for at nå 70 %-målsætningen, men den samfundsmæssige gevinst ved at integrere dem intelligent vil være enorm. Eller omvendt: Det samfundsmæssige tab vil være tilsvarende stort, hvis denne integration ikke sker intelligent. Tilsvarende er det meget vigtigt, at disse integrerede løsninger bliver testet real-life i real-life markeder for at de enkelte virksomheder kan se business casen.
Venlig hilsen
David Tveit

Thomas Elgaard Jensen (Direktør, Energi Danmark A/S)
Fredag d. 15/5-20 kl. 13:45

Alle kender dagsordenen – den grønne omstilling. Vi ved alle hvad målet er. Men vi kender stadig ikke alle svar på hvordan. Det vil sige, vi kender nok kasserne, men vi ved ikke præcist hvordan de skal virke sammen. Med alle de ændringer og sammenkoblinger af de europæiske el-markeder i realtid, der er i gang, og på vej, de kommende år, er usikkerheden, men også potentialet, meget stort mht at kunne lave det rigtige setup. Med EnergyFlexLab etablerer TI en fantastisk platform til at teste sammenhænge mellem elementerne, og dermed kan vi få testet dele i virkeligheden, så vi er sikre på at de investeringer vi foretager er rentable. Det er til stor gavn for virksomhederne og efterfølgende for samfundet, da rigtige investeringer nedbringer omkostningen for den grønne omstilling.
Jeg ser frem til at følge resultaterne.
Mvh Thomas

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 12:02

Kære Thomas Elgaard Jensen
Tak for din støtte til vores forslag. Der er store samfundsmæssige gevinster ved sektorkobling mellem forsyningsarterne og et mere fleksibelt energiforbrug. Her skal el-markederne være med til at skabe incitamenterne. I EnergyFlexLab vil Teknologisk Institut netop opbygge faciliteter, hvor vi dels kan teste sektorkobling og fleksibelt forbrug rent teknisk og dels vise, hvordan sektorkobling og fleksibilitet kan skabe en god business case for virksomhederne ved opkobling til el-markederne.
Venlig hilsen
David Tveit

Claus Weber (Project Specialist, Insero)
Fredag d. 15/5-20 kl. 13:54

Der er utrolig mange spændende aspekter ved sektor-koblingen også på den digitale front. Der er mange af de projekter som har kørt med henblik på at lave en black box løsning som skulle kunne reagere på signaler fra DSO eller TSO og derpå ind- eller udkoble effekt. Det tekniske i disse projekter har som regel fungeret men har manglet den egentlige afprøvning op i mod et el net i drift. Så muligheden for at teste under realistiske og dynamiske forhold er et plus.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 15/5-20 kl. 23:09

Kære Claus Weber
Tak for dine kommentarer, som vi glæder os over, da de understøtter vores ønske om netop at eftervise, at de nyudviklede teknologiske løsninger kan virke i praksis og dermed medvirke til den nødvendige sektorkobling i vores fremtidige energisystem.
Venlig hilsen
David Tveit

Pernille Nyegaard (Chefkonsulent, Betonelement-Foreningen, Dansk Byggeri)
Fredag d. 15/5-20 kl. 15:15

Spændende og relevant forslag som vi i Betonelement-Foreningen gerne vil støtte. Vi ser stort potentiale i at arbejde videre med at udnytte betonkonstruktionerne som ”batterier” i bygningerne for at nedsætte behovet for opvarming og køling. Vi har set nogle meget interessante resultater for forsøg i Nordhavnen, hvor man i eksisterende betonhuse opnåede ret store besparelser på energiforbruget til opvarmning ved at slukke for varmen i spidsbelastningsperioderne. Den måde at samtænke bygningerne med energiforsyningssystemerne kunne vi godt tænke os, at der kom endnu mere fokus på.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 12:05

Kære Pernille Nyegaard
Tak for din støtte til vores forslag. Termisk lagring i bygningers betonelementer kan være en vigtig faktor til at opnå et mere fleksibelt energiforbrug, og dermed en bedre udnyttelse af vores fluktuerende energikilder sol og vind. Forsøgene i Nordhavnsprojektet ser ganske rigtigt lovende ud med hensyn til at fjerne spidsbelastninger i fjernvarmeforsyningen. Tilsvarende løsninger vil også kunne anvendes i bygninger med varmepumper, hvorved spidsbelastninger i elnettet vil kunne reduceres. Tak for input.
Venlig hilsen
David Tveit

Martin Løkke (VP, VELUX Innovation Center, VELUX)
Søndag d. 17/5-20 kl. 09:42

VELUX ser dette forslag som meget relevant. Der indstilles også til fokus på intelligente vinduer, hvorigennem dagslys og frisk luft kan sikre et godt indeklima og bidrage til energioptimering.
Specielt interessant er det samlede øko-system, hvor husets energiforbrug optimeres på tværs af sektorer, og hvilken rolle de enkelte IoT-produkter (herunder ovenlysvinduer) spiller i øko-systemet.
Med det rette fokus vil VELUX gerne indgå i projektet med cases og andet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 12:08

Kære Martin Løkke
Tak for din støtte til forslaget. Intelligente vinduer vil kunne være med til at øge fleksibiliteten i energiforbruget og samtidig forbedre indeklimaet i bygningen. Her er bygningens kobling/integration til fjernvarmenettet og elnettet en afgørende parameter for at opnå den mest optimale løsning både for samfundet og den enkelte bygningsejer. Vi ser frem til dialogen med VELUX om samarbejde ved gennemførelsen af aktiviteterne.
Venlig hilsen
David Tveit

Wiebke Brix Markussen (Lektor, DTU Mekanik)
Mandag d. 18/5-20 kl. 10:09

Sektorkobling og energifleksibilitet vil blive nødvendige for at nå ambitionerne om 70 % reduktion af CO2 udledningerne i 2030. Det er et område vi også beskæftiger os med på DTU Mekanik. Med EnergyFlexLab tilbydes en platform for at afprøve og teste teknologier og forretningskoncepter i samspil, og dermed gøre implementering af nye løsninger i energisystemet nemmere og mere sikker. På DTU Mekanik ved vi blandt andet fra erfaringer med arbejdet i EnergyLab Nordhavn projektet, hvor vigtigt det er at kommunikationen på tværs af sektorer fungerer. At få teknologier og løsninger fra forskellige sektorer til at spille sammen kræver, at vi forstår hinandens sprog og udvikler en fælles forståelse. EnergyFlexLab vil kunne tilbyde en platform, hvor denne fælles forståelse kan opbygges og udbygges.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 14:27

Kære Wiebke Brix Markussen
Tak for din kommentar, som understreger det vigtige i, at der bliver etableret uafhængige testplatforme, hvor vi fremadrettet kan teste og udvikle nye teknologier til fremtidens energisystem.
Venlig hilsen
David Tveit

Jens Nedergaard (Partnerships Manager, DigitalLead)
Mandag d. 18/5-20 kl. 12:45

I forlængelse af Center Denmarks kommentar vil jeg tilslutte mig vigtigheden af udviklingen af veldefinerede datapunkter- og modeller for målere og sensorer. Disse datapunkter skal gøres tilgængelig for 3.part. Slip dataene løs og lad de mange kreative (og ofte mindre) IT-virksomheder finde nye applikationer til optimering af nettet og samtidig bedre slutbrugeroplevelser. Den nye klynge for digitale teknologier bidrager gerne til at bringe parterne sammen.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 12:11

Kære Jens Nedergaard
Tak for dine input. Digitalisering af energisektoren er et uundværligt element i 20’ernes energisystem. Derfor har vi allerede et tæt samarbejde med Center Denmark om dataudveksling og udvikling af intelligente digitale løsninger. Vi vil meget gerne dele disse erfaringer med den nye klynge indenfor digitale teknologier.
Venlig hilsen
David Tveit

Søren Bülow (Direktør, Dansk Køl & Varme)
Mandag d. 18/5-20 kl. 17:00

Det er et interessant forslag om at blive klogere på, hvordan man udnytter et potentiale som uden tvivl er stort. Der findes allerede projekter af lignende art, men det nye kunne måske være at skabe basis for vidensspredning om, hvordan man indgår i disse sektorsamarbejder. Markedet er på installatørsiden domineret af få store, men rigtig mange små virksomheder. Hvis den grønne omstilling for alvor skal batte noget, skal SMVerne have nogle redskaber og noget viden for at kunne deltage. Dette perspektiv i forslaget er derfor vigtigt og bør prioriteres højt. Det ville også være gavnligt, hvis projektet kunne tage et kig på de ikke-tekniske barrierer, der er overfor at disse samarbejder kan udbredes. Ikke mindst juridiske og afgiftsmæssige. Selv den bedste vilje hos aktørerne fører ikke til noget, hvis de løber ind i en mur af juridiske hindringer eller et afgiftssystem, der er ugunstigt for sådanne løsninger.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 14:11

Kære Søren Bülow
Tak for din kommentar og opbakning. De ikke-tekniske barrierer er meget relevante og som du rigtigt nævner, er det vigtigt med en særlig SMV-fokus, så vi kan sikre, at de fremtidige løsninger bliver forankret i alle led - også hos de små og mellemstore virksomheder på området.
Venlig hilsen
David Tveit

Henrik Lund (Professor, Aalborg University)
Mandag d. 18/5-20 kl. 20:57

Jeg synes dette lyser som et godt og et vigtigt projekt. Sektorkoblingen er helt afgørende for udviklingen af en hensigtsmæssigt fremtidigt energi system

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:47

Kære Henrik Lund
Tak for din opbakning - vi ser frem til samarbejdet.
Venlig hilsen
David Tveit

Poul Alberg Østergaard (Professor, Aalborg Universitet)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 08:31

Øget energifleksibilitet og sektorkobling bliver nødvendigt for at nå ambitionerne om 70 % reduktion af CO2 udledningerne i 2030. AAU PLAN og Teknologisk Institut samarbejder allerede på området i regi af EU projektet SMILE, hvor løsninger til fremtidens elnet demonstreres på de tre europæiske energiøer - Samsø, Orkney og Madeira. Med EnergyFlexLab udvider Teknologisk Institut sine nuværende komponentfokuserede laboratorier med en virtuel overbygning, hvor nye fleksible energikomponenter, digitale løsninger og forretningskoncepter kan testes og demonstreres i samspil, og dermed understøtte både storskala demonstration og implementering af nye løsninger i energisystemet. På AAU PLAN har vi erfaring med problematikken at få teknologier og løsninger fra forskellige sektorer til at spille sammen, og de tværfaglige løsninger der kræves de berører felter som energisystemanalyser, adfærd, incitamenter, institutioner, ejerskab - og i stigende grad også sikker og lovlig anvendelse af data. EnergyFlexLab vil kunne tilbyde en platform, hvor løsninger kan afprøves og hvor den nødvendige fælles forståelse kan opbygges for hvordan øget fleksibilitet og sektorkobling kan realiseres.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:51

Kære Poul Alberg Østergaard
Tak for dine kommentarer til EnergyFlexLab og 20’ernes energisystem. Som du nævner, så har vi allerede et godt samarbejde i SMILE-projektet. Det danner bl.a. grundlag for nogle af idéerne til EnergyFlexLab. Både Samsø og Orkney har desuden fået stor opmærksomhed fra EU’s side. De har fået anden- og tredjepladsen i en EU-priskonkurrence om innovative energiløsninger, se https://ec.europa.eu/info/news/three-islands-receive-eu-prize-innovative....
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i SMILE og andre kommende projekter med AAU.
Venlig hilsen
David Tveit

Birgitte Bak-Jensen (Professor, Aalborg Unviersity)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 08:47

Multi-energisystemer som kendetegner samspillet mellem de forskellige energisektorer og giver mulighed for fleksibilitet i forhold til udnyttelse af vedvarende energi-kilder er noget af det, som vi ser som en af fremtidens løsninger for såvel større by-samfund og regioner, men også i forhold til mindre lokal-samfund. Jeg kan kun anbefale at der kommer faciliteter til at teste forskellige styre og reguleringssystemer og hvis der kan laves databank som studerende på universiteterne kan få adgang til, så de kan bruge det i deres projekter, vil et sådant system være yderst velkomment. Hvis laboratoriet samtidig giver mulighed for at ideer og koncepter udviklet på universitetet også kunne testes i laboratoriet giver det rigtigt gode muligheder, da vi har mange både forsknings og studenterprojekter inden for dette områder.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:54

Kære Birgitte Bak-Jensen
Tak for din opbakning til vores forslag. I EnergyFlexLab vil vi meget gerne stille data til rådighed for studerende, hvis de kan anonymiseres på forsvarlig vis og vi må anvende dem i forhold til fortrolighed mv. Faciliteterne vil helt klart kunne anvendes til at teste universiteternes gode idéer og koncepter, fx nye styringsstrategier for sektorkoblede systemer. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med AAU.
Venlig hilsen
David Tveit

Søren Jakobsen (Chefkonsulent, Dansk Elbil Alliance)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 10:46

Godt forslag. Elektrificering af transportsektoren i sammenhæng med et stadigt mere grønt elektricitetsmix er den mest effektive og bæredygtige vej til en fossilfri transportsektor. Det kræver en opladningsinfrastruktur for elektriske køretøjer, som understøtter en effektiv og økonomisk integration med elnettet og en bedre anvendelse af vedvarende energi.
Fordelene ved en ladeinfrastruktur, der understøtter smart (dynamisk) ladestyring er, at det mindsker omkostningerne ved el-netsopgraderinger til gavn for forbrugerne, det giver forbrugerne indtjeningsmuligheder ved at levere systemydelser, og det skaber CO2 besparelser ved at forbruget kan styres hen, hvor energimixet er er baseret på vedvarende energikilder.
Vi arbejder på at kunne give bedre anbefalinger rettet mod både private og offentlige indkøbsansvarlige for ladeinfrastruktur, politikere og andre beslutningstagere ift. indkøb og fremme af en smart ladeinfrastruktur. Men det er klart at det er utrolig vigtigt at danske virksomheder er med til at udvikle og anvende de løsninger så det er klart denne indsats vil være super relevant for os.
Vh. Søren Jakobsen, Dansk Elbil Alliance

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:03

Kære Søren Jakobsen
Tak for din opbakning til forslaget. Klimapartnerskabsrapporterne og Klimarådet anbefaler en massiv udrulning af elbiler inden 2030 - helt op til 1,5 mio. Det vil bevirke en meget kraftig udbygning af vores elnet, hvis vi ikke udvikler og demonstrerer intelligente ladeløsninger til disse biler. Hvilket vil påføre samfundet meget store unødvendige udgifter. Hvis vi derimod lader bilerne intelligent, som du skitserer, vil der være enorme besparelser på netudbygninger. Teknologisk Institut har været et aktivt medlem af Dansk Elbil Alliance gennem mange år. Det vil vi fortsætte med, bl.a. via aktiviteterne i dette indsatsområde.
Venlig hilsen
David Tveit

Søren Hermansen (Direktør, Samsø Energiakademi)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 13:10

Som repræsentant for en organisation der arbejder for lokalsamfund og bæredygtig energi udvikling er det afgørende at fremtidens systemer er afprøvede, at de virker og at vi kan stole på at de vedbliver med at fungere som lovet. Det er et sårbart punkt i energipolitikken og i den lokale respons på de ambitioner danske energipolitik udstikker. Vi er afhængige af institutioner som TI for at afprøve,, teste og medudvikle fremtidens systemer. Jeg vil derfor stærkt anbefale at TI kører på og får den autoritet der også ligger til grund for mine medlemmers næste beslutning. Laboratoriet en min garant for at gå ud i samfundet med løsninger på fremtidens energisystemer hvad enten det er ladeinfrastruktur, intelligente styringer eller lignende.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:06

Kære Søren Hermansen
Tak for din opbakning til forslaget. Som nævnt i mit svar til Poul Alberg Østergaard fra AAU har vi allerede et godt samarbejde i SMILE-projektet, hvor Samsø er én af de tre demonstrationsøer. Samsø har gennem en lang årrække været én af pionererne inden for vedvarende energi, og du har været en god ambassadør for både Danmark og Samsø inden for implementering af VE-løsninger i praksis - senest effektueret ved den fornemme EU-pris, som nævnt ovenfor. Vi vil gerne fortsætte samarbejdet med Samsø Energiakademi i nye projekter og videnspredning.
Venlig hilsen
David Tveit

Eva Ryberg (Bestyrelsesformand, NRGi amba)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 15:57

Samspil mellem de forskellige energiformer på tværs af produktion og forbrug bliver nøgleordet hvis Danmark skal lykkedes med de ambitiøse klimamål, og det er nødvendigt med testfaciliteter hvor virksomheder og organisationer fysisk kan teste hvordan komponenter fungerer sammen i virkeligheden.
Teknologisk Institut har med sin række af energirelaterede aktiviteter muligheden for at få systemer til at spille sammen, og NRGi bakker op om EnergyFlexLab som det samlende center der kan få de fleste virksomheder og videninstitutioner til at udnytte deres kompetencer.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:14

Kære Eva Ryberg
Tak for din opbakning til forslaget. NRGi er én af nøglespillerne i omstillingen af vores energisystem, især i det østjyske område, hvor NRGi er ansvarlig for el-distributionen via sit netselskab KONSTANT. NRGi’s samarbejde med Aarhus Havn om nye bæredygtige løsninger på havnen er også et vigtigt element i den grønne omstilling. Teknologisk Institut vil gerne bakke op om disse initiativer og stille vores faciliteter og kompetencer i EnergyFlexLab til rådighed.
Venlig hilsen
David Tveit

Søren Bjerregaard Pedersen (CEO, Hydrogen Valley DK)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 12:24

Hydrogen Valley arbejder med alle elementer af Power-to-X og her er muligheden for kobling af elproduktion til eksempelvis industri og transport nøglen. Vi kender teknologien, men der skal skala på de allerede eksisterende initiativer, som eksempelvis Hybalance (www.hybalance.eu). Hvis sektorkoblingen så samtidig kan skabe balance i elnettet og anvende CO2 fra CCUS til fornuftige formål bliver potentialerne endnu større. Vi glæder os til at bidrage til dette initiativ.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:17

Kære Søren Bjerregaard Pedersen
Hydrogen Valley har i mange år været én af frontløberne inden for demonstration af bl.a. elektrolyseanlæg i samspil med elnettet og samtidig brintproduktion til industrielle processer. Elektrolyseanlæg baseret på el fra fluktuerende energikilder, såsom sol og vind, vil kræve en stor grad af fleksibilitet, som skal udvikles og testes i stor skala. Det vil Teknologisk Institut meget gerne være med til at initiere i nærværende indsatsområde. Tak for input til vores forslag.
Venlig hilsen
David Tveit

Henrik Madsen (Professor, Center Leder, DTU Compute, NTNU (Trondheim))
Onsdag d. 20/5-20 kl. 23:01

På DTU er vi netop ved at lægge sidste hånd på en analyse af behovet for forskning og udvikling for fremtidens energisystem. Fremtidens energisystem bliver drevet af sol og vind, og en effektiv transformation af energisystemet vil lede til et system, hvor energiforbruget i høj grad følger produktionen. Dette betyder, at der skal udvikles og implementeres metoder til at bringe fleksibiliteten i spil i alle dele af samfundet. Kort sagt skal fokus flyttes fra relativt få centrale energiproducerende enheder til et spektrum af decentrale data-intelligente fleksible løsninger overalt. Grundet denne kompleksitet vil fremtidens energisystem i høj grad blive baseret på data-intelligente og IoT-baserede løsninger i koblede energisystemer.

I løbet af det kommende årti vil big data, AI og IoT teknologier derfor bidrage til at gøre energisystemer overalt i verden mere intelligente, fleksible, effektive, pålidelige og bæredygtige. For at nå i mål med denne udvikling er dette forslag med aktiviteter omkring EnergyFlexLab afgørende. Vi har afgørende brug for den viden samt de testfaciliteter og data-opsamlingssystemer, som beskrives i dette forslag.

Fra DTU’s side vil vi derfor glæde os til en fortsættelse og udbygning af det gode samarbejde med TI/EnergyFlexLab, firmaer, vidensinstitutioner, Uni-Lab.dk, og Center Danmark, i forhold til at fastholde og udvikle Danmark som en ‘sandkasse’ og et omdrejningspunkt for en accelereret udvikling af smarte grønne energisystemer.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:35

Kære Henrik Madsen
Tak for din opbakning til vores forslag og til EnergyFlexLab. I EnergyFlexLab vil vi indsamle data fra koblede og integrerede energisystemer og anvende disse data til udvikling af AI- og ML-teknologier. Et samarbejde med DTU Compute, Center Danmark og innovative danske virksomheder om udviklingen af disse teknologier vil vi se frem til.
Venlig hilsen
David Tveit

Ebbe Nørgaard (DryingMate A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 10:37

Spændende oplæg fra Teknologisk Institut, da vi som SMV har brug for en lang række serviceydelser ift. bl.a. testfaciliteter og værktøjer i arbejdet med en øget sektorkobling – særligt udnyttelsen af overskudsenergi fra industrielle processer er relevant for os, og her ser vi masser af muligheder for et øget samarbejde med Teknologisk Institut.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:28

Kære Ebbe Nørgaard
Tak for dine kommentarer, som vi noterer som værende meget positive, da de rammer lige ned i den dagsorden, vi forsøger at adressere med forslaget – nemlig den SMV-fokus, som er afgørende på vejen mod sektorkoblingen af vores energisystem. Og jeg hæfter mig også ved, at udnyttelsen af overskudsenergi fremhæves – dette tema fylder meget i vores forslag, fordi det er afgørende, at den store mængde energi, der i dag bortledes fra industrien, bliver genanvendt.
Venlig hilsen
David Tveit

Ebbe Nørgaard (DryingMate A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 10:39

Teknologisk Institut har en lang historik inden for bl.a. store varmepumper til industri og fjernvarme, og som SMV’er er det afgørende at have adgang til nyeste viden og state-of-the-art testfaciliteter inden for området, og vi har alle muligheder for at styrke vores profil både på hjemmemarkedet og internationalt.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:30

Kære Ebbe Nørgaard
Tak for kommentaren. I forslaget om ”Energilagring og konvertering” spiller varmepumper til industrien en afgørende rolle - her arbejder vi bl.a. målrettet med nye test og udviklingsfaciliteter på varmepumpeområdet, som gerne skal styrke danske SMV’ers position på det internationale marked.
Venlig hilsen
David Tveit

Thomas D. Fog (Havnechef, Marselisborg Lystbådehavn)
Mandag d. 25/5-20 kl. 14:46

Vi har med interesse studeret jeres forslag til indsatsområdet. Da det med fokus på smart energi (både forsyning og anvendelse), sektorkobling og øget energifleksibilitet støtter op omkring vores udviklingsplaner på Marselisborg Havn (MH), så har det vores opbakning.

Efter adskillige år med stilstand omkring udbygning af MH og et nyt anlæg til afløsning af det nuværende rensningsanlæg ved Tangkrogen, er der nu kommet fremdrift i planlægningen.

I dette forår indsendes VVM på udbygning af MH, og arbejdet med Aarhus Vand er ligeledes fremskredet. Ambitionen er, at de gerne vil gå i gang inden næste byrådsvalg, dvs. indenfor det næste 1½ år. I bedste fald har vi en ny havn at arbejde med i 2025, og Aarhus Vand følger efter inden for en kort årrække.

Der skal træffes en kommunal afgørelse omkring to forskellige forslag, men der er bred enighed om, at det bliver det, der hedder Hovedforslaget, som ender med at blive valgt.

Hovedforslaget udmærker sig ved, at en udbygning af MH og det kommende ressourceanlæg, ReWater, bliver i forlængelse af hinanden, og dermed banes vejen for udnyttelse af energier på tværs af de to enheder. Aarhus Vand ønsker at bygge et anlæg, der viser vejen ind i fremtiden, og MH kunne på flere måder være den perfekte katalysator og ramme for at formidle dette i praksis.

Fx kunne man forestille sig, at varmen fra det spildevand, som uldedes fra Aarhus ReWater, kunne udnyttes og bruges til energi i MH. Derudover har MH planer om at installere dobbeltrør, som vil muliggøre anvendelsen af sekundavand til eksempelvis vask af både.

Det er naturligvis essentielt, at synergier som dette tænkes ind fra et tidligt stadie, så arkitekturen og området som sådan kommer til at spille sammen. Vi ser samarbejdet med bl.a. Teknologisk Institut som et væsentligt virkemiddel til at få vores ideer bragt ud i virkeligheden.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:38

Kære Thomas D. Fog
Tak for din støtte til vores forslag. Marselisborg Lystbådehavn er et godt eksempel på én af de innovative virksomheder, der tænker havnens energi- og vandforsyning sammen med de øvrige virksomheder på Aarhus havn og derved opnår en bedre udnyttelse af de vedvarende fluktuerende energikilder som sol og vind. Virksomheden får derved yderligere en grønnere profil og vil kunne tiltrække flere kunder. Vi ser fortsat frem til samarbejdet med Marselisborg Lystbådehavn.
Venlig hilsen
David Tveit

Søren Linderoth (Institutdirektør, professor, DTU)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 08:31

Det er vigtigt at teste teknologier i et samarbejdende system. I fremtiden vil sektorkobling bliver endnu vigtigere, og det skal testes på mindre skala og på større skala. Nye teknologier, som udvikles, skal testes og deres samspil med systemet skal afprøves. Det gælder fx varmepumper, hvor fx varmepumper til højere temperaturer kan blive nyttige til at gemme overskudsstrøm fra vind og sol.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:39

Kære Søren Linderoth
Tak for din kommentar. Helt enig - sektorkobling bliver nødvendigt i fremtidens energisystem og højtemperaturvarmepumper er én af løsningerne.
Venlig hilsen
David Tveit

Erik Møller (Maritim Erhvervskonsulent, M.Sc., MARCOD)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:30

I MARCOD, som er en maritim klyngeorganisation med ca. 250 primært Nordjyske medlemmer og i øvrigt på vej ind i den nye Maritime & Logistics Innovation Denmark, har vi med interesse set TI´s bud på bidrag til 20´ernes energisystem, herunder sektorkobling. Ud over sektorkobling kunne vi også se et behov for "branchekobling" eller spredning til flere brancher i den forstand, at der i den maritime branche er bestræbelser på at udvikle nye brændstoffer, energilagring, omlægning af havnenes enrgiforbrug (bl.a. i InterReg projekter), landstrømsløsninger til skibe osv. Disse udviklinger kræver i høj grad brug af viden fra mange områder og assistance til danske virksomheders udvikling af produkter, systemer og forretninger på det maritime område. Det ser vi i medlemskredsen i MARCOD

MARCOD/Erik Møller, Maritime erhvervskonsulent, M.Sc.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:42

Kære Erik Møller
Tak for din kommentar og input til forslaget. I den maritime sektor er der en rivende udvikling med nye bæredygtige brændstoffer, grønne havne med landstrøm og en større andel af vedvarende energi. I denne omstillingsproces er sektor/branchekobling en essentiel parameter. I 20’ernes energisystem er det netop idéen at bringe flere brancher og teknologiske løsninger til at fungere i et integreret system med en bedre udnyttelse af den vedvarende energi. Vi ser frem til samarbejdet med MARCOD i den nye maritime klynge, MARLOG.
Venlig hilsen
David Tveit

Brian Elmegaard (DTU Mekanik)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 08:49

Forslaget giver mulighed for bidrag til væsentlige fremskridt inden for sektorkobling som vil kunne medvirke til at løse mange af de udfordringer som energisystemet står over for.
Specielt er det beskrevne fokus på de tekniske løsningers udvikling med henblik på at kunne operere med langt større dynamik vigtigt.
Vil store varmepumper og køleanlæg også være en del af arbejdet?

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 09:59

Kære Brian Elmegaard
Tak for dine kommentarer til forslaget. Sektorkobling er afgørende for, at vi kan nå de ambitiøse målsætninger for 2030 og for 2050 og alle teknologier, som kan bidrage til dette, skal naturligvis overvejes. Varmepumper (små som store) er afgørende for, at vi kan koble energisystemet fremadrettet og de indgår naturligvis i dette forslag - og vigtigt, som du påpeger, at den fulde dynamik opnås – dette ligger som en vigtig del af EnergyFlexLab, hvor varmepumperne spiller en afgørende rolle.
Venlig hilsen
David Tveit

Maria Rizzo (Konsulent, TEKNIQ Arbejdsgiverne)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 09:45

I det fremtidige VE-baserede energisystem vil lagring af energi og intelligent styring af energiforbruget i bygninger spille en betydelig rolle. Varmepumper og elbiler, som nævnes i indsatsområdet bliver væsentlige elementer i at få balanceret elsystemet og reduceret peaks og dermed reduceret investeringer i nye vindmøller, solcelleanlæg og eltransmissionsnet. EA energianalyse har påvist, at der også er et betydeligt potentiale for fleksibilitet i fjernvarmeforbruget. Det er vigtigt, at der kommer fokus på intelligente installationer i bygningerne, så de potentialer, vi ved, der er, kan realiseres.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:46

Kære Maria Rizzo
Tak for din kommentar og input til forslaget. Varmepumper, elbiler og udnyttelse af fleksibiliteten i fjernvarmeforbruget er vigtige elementer i at nå vores klimamål. Intelligente installationer i bygningerne er ligeledes vigtige i denne sammenhæng. Det har Teknologisk Institut fokus på i ét af vores andre forslag om Grønne installationer: http://bedreinnovation.dk/gr%C3%B8nne-installationer-energieffektive-og-...
Venlig hilsen
David Tveit

Anne Zachariassen (COO, Aarhus Havn)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 11:59

Teknologisk Instituts idé om at tilbyde state-of-the-art viden- og testfaciliteter til danske virksomheder med fokus på sektorkobling og energifleksibilitet adresserer en væsentlig udfordring i den bæredygtige oplægning af energisystemet. For at få den fulde udnyttelse af udviklingen inden for elbiler, varmepumper, batterier og grøn energiproduktion, er der stort behov for viden omkring integration, styring og optimering, da der er risiko for at udviklingen i de enkelte sektorer modarbejder hinanden. Det kræver udvikling af nye teknologiske løsninger, udvidede muligheder for dataanalyse og ikke mindst fokus på lovgivning og regulering.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:57

Kære Anne Zachariassen
Tak for din kommentar og støtte til forslaget. Du har helt ret i, at det er vigtigt, at de enkelte initiativer i forsyningssektorerne ikke modarbejder hinanden. Det er netop det, vi adresserer i 20’ernes energisystem. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Aarhus Havn.
Venlig hilsen
David Tveit

Anders Bentien (Professor, Sektionsleder, Department of Engineering, Aarhus Universitet)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:20

Som skrevet af flere er det et spændende initiativ. Selvom det allerede er skitseret i forslaget, vil jeg understrege vigtigheden af modellering af energisystemer/markeder da det kan være med til at minimere usikkerheder før demonstration/fuld skala. Her vil jeg gerne pege på de danske universiteter, som samarbejdspartnere, qua deres store erfaring med modellering.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:00

Kære Anders Bentien
Tak for din støtte til vores forslag. I 20’ernes energisystem er der lagt op til et bredt samarbejde med de danske universiteter omkring modellering og verificering af modellerne. Det inkluderer også Aarhus Universitet.
Venlig hilsen
David Tveit

Henrik Bjerregaard (Direktør, CLEAN Energi, CLEAN Energi / Energy Cluster Denmark)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 07:22

Energy Cluster Denmark støtter op om dette forslag. Sektorkobling, systemintegration og digitalisering er et af 5 indsatsområder i Energy Cluster Denmark, og dette forslag sikrer, at virksomheder kan få testet produkter og systemer samtidigt med kompetent rådgivning. Det er afgørende for virksomhedernes vækst og udvikling og omstilling af de danske energisystem, at der er adgang til disse faciliteter og faciliteterne tilstadighed udvikles.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:10

Kære Henrik Bjerregaard
Tak for din kommentar og opbakning. Vi glæder os til samarbejdet med Energy Cluster Denmark, hvor vi ser en masse synergi. Netop testfaciliteter, som du nævner, spiller en helt central rolle i vores forslag, og adgangen til state-of-the-art test og udviklingsaktiviteter er afgørende for virksomhedernes muligheder fremover.
Venlig hilsen
David Tveit

Torben Funder-Kristensen (Head of Public and Industry affairs, Danfoss Cooling Segment)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 16:13

Fremtiden energisystem skal udover at være emissionsfrit også adressere rimelige energiomkostninger. Dette er ikke nogen triviel opgave når man ser på de ambitiøse tidsplaner - selvom 10 år forekommer at være lang tid så er det i energimæssigt sammenhæng meget kort pga de store investeringer. Så vi skal i gang nu. At optimere balancen mellem grøn energiproduktion og energieffektivitet er meget vigtig. Udover at få etableret denne balance skal der optimeres i sektorkobling eller sektorintegration. Dette vil skabe innovation af nye produkter og teknologier og dermed arbejdspladser. Varme og køling har meget store potentialer for at bidrage i denne indsats og vi ser frem til at være med på denne nye æra.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 11:09

Kære Torben Funder-Kristensen
Tak for din kommentar og opbakning. Du peger på nogle helt centrale områder, herunder sektorkoblingen og den meget korte tid vi reelt har til at få tingene gjort – dette er jeg fuldstændig enig i, og jeg hæfter mig også ved, at du nævner både varme og køling som værende centrale områder, som helt matcher de planlagte aktiviteter i dette forslag. Vi ser frem til det fortsatte gode samarbejde.
Venlig hilsen
David Tveit

Martin Porsgaard (Strøm til luftfarten, NISA)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 17:46

Trods Cowid19-krisen er luftfarten meget indstillet på at fortsætte arbejdet med at gøre luftfarten klimamæssig bæredygtig. Det er en stor udfordring som NISA og den nordiske luftfartsbranche for længst har indset og derfor er dybt engageret i. De seneste par års forskning og udvikling peger på løsninger, der knytter sig til etablering af storskala P2X anlæg, fremstilling af elektrofuels blandt andet baseret på metan fra biogasanlæg, fangst af CO2 og anvendelse af brint. Væsentligste forudsætning er masser af strøm til fremstilling af brint, der skal anvendes til at gøre metan og CO2 flydende så energien kan lagres. Økonomien i sådanne anlæg forudsætter at alle ressourcer på in- og outputsiden udnyttes optimalt, hvilket betinger et tæt samarbejde mellem alle parter blandt producenter og brugere af energi. - Intelligent anvendelse af alle energiressourcer, maximal fleksibilitet og samarbejde på tværs af institutioner, virksomheder og gerne mellem de nordiske lande, ser vi som væsentlige forudsætninger for at nå målene.
Også elektrificering af luftfarten er på agendaen. De første elektriske småfly er på vingerne inden for de næste to-tre år. Større fly i 100 sæders klassen forventes i produktion i slutningen af dette årti. Et gennembrud på denne front hænger sammen med batterierne bliver langt mere effektive. Men også hybridløsninger forventes at blive taget i anvendelse og dermed udgøre tiltrængte mellem- og langsigtede overgangs-løsninger.
I efteråret 2019 indgik Shell Raffinaderiet og Everfuel et strategisk samarbejde om et brintanlæg i Fredericia til fremtidig forsyning af grøn energi til transportsektoren og med sidste uges udspil fra Ørsted, Mærsk, CPH A/S m. fl om et samarbejde om at skabe et af verdens største brintanlæg, er vi på rette vej med bæredygtig strøm, - også til luftfarten, herunder fremtidens "smart airports". Føler mig overbevist om at TI's initiativ kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtidige store satsninger på smarte, koordinerede, fleksible og bæredygtige energiforsyninger.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 12:55

Kære Martin Porsgaard
Tak for din kommentar, som på fornem vis indrammer luftfartens situation i Norden med samtidig håndtering af ambitiøse klimaambitioner og coronakrise. Du nævner vigtigheden af intelligent anvendelse af energiressourcer, maksimal fleksibilitet og samarbejde på tværs af institutioner, virksomheder og mellem nordiske lande. Det passer godt med tankerne i vores indsatsområde for 20’ernes energisystem. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med dig og dine nordiske kollegaer omkring fremtidens smarte, koordinerede, fleksible og bæredygtige energiforsyninger.
Venlig hilsen
David Tveit

Rune Hylsberg Jacobsen (Lektor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, Aarhus University)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 18:20

Tak for et spændende initiativ. Jeg er helt enig når I skriver: "fremtidens energisystem står derfor overfor en kæmpe udfordring med på den ene side et marked, der efterspørger mere intelligente og fleksible produkter til implementering i et mere integreret energisystem". Her synes jeg forslaget rammer plet i forhold til at skabe en kapacitet til at udvikle og afprøve intelligente energiprodukter og -løsninger til et integreret energisystem, hvor vi i Danmark (stadig) har et godt fodfæste hvad angår en samlet forståelsen. At få tænkt digitaliseringsteknologier ind i denne sammenhæng, mener jeg er særdeles vigtigt, og jeg ser det foreslåede partnerskab med Alexandra Instituttet på digitaliseringområdet, som meget positivt. Derimod savner jeg lidt tættere kobling til universitetsmiljøerne og de videregående uddannelse, hvor jeg mener der er et potentiale i at have en stærkere relation.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 12:57

Kære Rune Hylsberg Jacobsen
Tak for din kommentar og støtte til vores initiativ. Med EnergyFlexLab har vi sat øget fokus på digitaliseringen, som med praktisk, sikker, lovlig og omkostningseffektiv håndtering af bigdata, kunstig intelligens og realtime styringsløsninger bliver et centralt virkemiddel i den omlægning, vores energisystem kigger ind i. Vi samarbejder bredt både på tværs af GTS’er, hvor Alexandra Instituttet er indtænkt og universitetsmiljøer, hvor bl.a. Center Danmark er integreret. Vi kan dog helt sikkert gøre mere specielt indenfor koblingen mod de videregående uddannelser, hvor rekruttering kan blive en flaskehals. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.
Venlig hilsen
David Tveit

Rasmus Rode Mosbæk (CEO & Founder, PhD, Hybrid Greentech - Energy Storage Intelligence)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 22:45

Hybrid Greentech ser stor værdi i at få testet vores hardware/software produkter der bruger kunstig intelligens til samspil mellem energifleksibilitet, energilagring og Power to X i et fremtidig EnergyFlexLab. Det vil være en unik mulig for at få testet vores produkter i et repræsentativt test miljø inden vores produkter kommer ud hos kunderne.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:00

Kære Rasmus Rode Mosbæk
Tak for din kommentar og opbakning til vores foreslåede indsatsområde. Du nævner behovet for at I som innovativ dansk SMV’er kan få testet jeres intelligente produkter i et repræsentativt testmiljø før levering til jeres kunder. Det rammer spot-on i forhold til vores ambition med forslaget og vores EnergyFlexLab. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.
Venlig hilsen
David Tveit

Charlotte Sand (CEO, True Energy)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:06

Der er et stort behov for test og udvikling af standarder for data og kommunikationsprotokoller, når elbiler, ladebokse, varmepumper mm skal have en plads i smartgrid. Ved at løfte disse opgaver understøtter Teknologisk Institut nye markedsmodeller og -roller, der giver et mere effektivt og klimavenligt elnet eksempelvis fordi der bliver kortere til markedet for aggregatorer som True Energy med nye markedsmodeller.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:02

Kære Charlotte Sand
Tak for din kommentar og opbakning til vores foreslåede indsatsområde. Du nævner behovet for at sikre danske virksomheder adgang til state-of-the-art testfaciliteter samt indflydelse på standarder. Vores forslag tager netop fat i dette og som eksempel kan nævnes, at vi som del af indsatsen forventer at kunne fortsætte vores indsats omkring TF331 (nettilsluttede energilagre), S-454 (elbiler og ladning), S-508 (elsystem) og S-557 (styring af elsystem). Vi glæder os til fortsat godt samarbejde.
Venlig hilsen
David Tveit

Flemming V. Kristensen (Bestyrelsesformand f. Dansk Solcelleforening, FKSol ApS)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:17

Mulige indsatsområder for TI
I forbindelse med den grønne omstilling vil en meget stor del af vores energi blive produceret på fluktuerende vedvarende energikilder som sol og vind. Vi oplever allerede nu situationer, hvor energiproduktionen fra sol og vind overstiger efterspørgslen. Disse situationer vil optræde med langt større hyppighed i fremtiden. Derfor er det meget vigtigt, at få udviklet metoder og teknologier, som kan bidrage til at løse eller minimere disse situationer. Her vil både lagring og regulering være nødvendige værktøjer og ikke mindst konvertering fra én energiform til en anden. Prisudviklingen på den vedvarende energi åbner op for mange spændende perspektiver, da de senest års prisfald på energi fra sol og vind må forventes at fortsætte. Dermed vil den lave elpris kunne kompensere for omkostninger til konverteringstab.
Forskning og udvikling af ovenstående områder må anses for at være et meget vigtigt indsatsområde for TI.
Af andre interessante områder for solcellebranchen kan nævnes bedre værktøjer til at udarbejde prognoser for energiproduktion baseret på bedre meteorologiske modeller og kunstig intelligens.
Endvidere nye anvendelsesområder for solceller som Floating PV og samdrift af sol og afgrøder/miljø-beskyttelse/vådområder. Et område som er meget aktuelt i forbindelse med drøftelserne mellem Landbrug & Fødevare og Dansk Naturfredningsforening om at tage store arealer ud af landbrugsdrift.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:05

Kære Flemming V. Kristensen
Tak for din kommentar og opbakningen til dette indsatsområde, hvor vi på Teknologisk Institut netop vil styrke vores mulighed for at kunne assistere energibranchen i forhold til energilagring, konvertering og evt. ny regulering. I EnergyFlexLab sættes der specielt fokus på digitalisering og herunder på brugen af kunstig intelligens til databehandling. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Dansk Solcelleforening og jeres medlemmer.
Venlig hilsen
David Tveit

Peter Bach Andersen (Seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:52

Et vigtigt indsatsområde som jeg håber får støtte. Dette er i høj grad også noget DTU Elektro arbejder inden for. Som et eksempel vil jeg gerne fremhæve vores samarbejde med virksomheden Tomorrow om udvikling og test af et CO2 signal som udtrykker den marginale CO2 udledning for en given time. I vores tilfælde testet mod elbilsopladning. Det er super spændende at kunne støtte udviklingen af nye teknologiske energiløsninger som kan optimere brugen af vedvarende energi. Jeg håber vi vil kunne samarbejde inden for dette område.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:07

Kære Peter Bach Andersen
Tak for din støtte til dette indsatsområde. Lyder spændende med jeres udviklingsaktiviteter omkring CO2-styresignal for fremtidig prioritering af fx ladning af elbil. Vi ser fremadrettet et stort behov for F&U-aktivitet for at understøtte energibranchen med de rette værktøjer til at introducere intelligente komponenter styret og aggregeret intelligent med mulighed for at prioritere CO2, elpris mm. I EnergyFlexLab vil vi fremadrettet synkront kunne spille disse styresignaler ind på hardware i forhold til både elbiler, varmepumper og batterier. Vi ser også gerne et intensiveret samarbejde på dette område og ser frem til at komme i arbejdstøjet.
Venlig hilsen
David Tveit

Dennis Nielsen (Strategic Sustainability Developer, CPH Airports A/S)
Fredag d. 29/5-20 kl. 10:17

CPH Sustainability Energy & Deveplopment, ser et stort potentiale i dette initiativ. Vi er som stor infrastrukturejer, interesserede i at sektorkoble vores systemer, for at udnytte energien på bedst muligt. Både i forhold til Klima, men også for at undgå store investeringer, i udbygning af teknisk infrastruktur som kan undgås, hvis man som ejer havde mulighed for at flytte kapaciteterne mellem systemer.

Da det det komplekst at udvikle systemer i en lufthavn, ville et Flexlab give os muligheden for at teste / simulere løsninger i lidt større skalaer inden vi implementere og dermed sikre vi får mere relevant og præcis viden, og dermed en lavere risiko for at introducere fejl.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 16:14

Kære Dennis Nielsen
Tak for din kommentar og opbakningen til vores initiativ. Vores energisystemer bliver, primært grundet den stadigt øgede andel af fluktuerende grøn energiproduktion, mere og mere komplekse. Sektorkobling er nu, som du nævner, også en mulighed for energioptimering, hvor der samtidigt kan spares på infrastrukturinvesteringer. Det er netop hensigten med indsatsområdet og EnergyFlexLab, at Teknologisk Institut skal kunne give infrastrukturejere, som danske lufthavne, en mulighed for at få testet, kvalitetssikret og optimeret komplekse energisystemer før de implementeres. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.
Venlig hilsen
David Tveit

Dr. Bernard GINDROZ (Chairman of CEN/CENELEC Strategy and Advisory Body on Energy management - Energy Transition, BMGI Consulting)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:32

Meeting our EU energy and climate related objectives needs a strong consideration of sector coupling and intensively increased flexibility of the our energy systems. This will lead to further and intense consideration of storage capacities, including conversion to other energy carriers, such as, for instance, Hydrogen, as well as cross energy systems and grids management. Electricity sector will not succeed to face the EU decarbonization challenge of the energy system without considering the gas sector and heating and cooling sector, with synergies and complementary. Transition to a large share of renewables will need such cross-sectorial cooperative development as well as energy efficiency priority strategies.
At EU standardization level, we are actively working to boost this transition through standardization tools in support of the EU commitment and engagement. Standards bring trust and confidence, both at consumers level and all stakeholders of the whole energy value chain. Any initiative about moving the Energy System and sector coupling to increased flexibility and energy efficiency is extremely welcomed in our EU standardization work, conducted in support of our EU strategic targets and global energy and climate commitment.
Consequently I do support this initiative and do look forward to a continued cooperation with DTI in this exiting field.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:42

Dear Bernard Gindroz
Thanks a lot for your comment and support to the proposed focus area. I do fully agree with you on the importance of activities enabling sector coupling between electricity, thermal energy and gases such as hydrogen. With our EnergyFlexLab we will boost our skills and laboratories to support the ongoing digitalization in parallel with our ongoing activity to support standardization. We look very much forward to continue the good cooperation.
Best regards
David Tveit

Louise Langbak Hansen (Chefkonsulent, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:34

Sektorkobling og fleksibilitet er nogle af nøgleparametrene for at vi lykkes med den grønne omstilling, og at omstillingen sker omkostningseffektivt. I Aarhus Kommune har byrådet vedtaget, at vi skal være CO2-neutralt samfund allerede i 2030. Vi har igangsat en række indsatser som arbejder med sektorkobling og fleksibilitet, bl.a. strategisk energiplanlægning og et klimasamarbejde med virksomhederne på Aarhus Havn. Der skal investeres over 3 mia. kr. frem til 2030 i el- og fjernvarmenet i Aarhus. Ved at indtænke både små lokale og store fleksibiliteter kan vi udnytte vores kollektive forsyningsnet mere optimalt end i dag uden at skulle opgradere nettene unødigt, og begrænse ekstraomkostningerne til netudbygninger. Der er brug for test- og demonstrationsprojekter, og for at udnytte data endnu mere så virksomheder og energiselskaber bliver trygge omkring dataudveksling m.m. En indsats på dette område vil udover grøn omstilling også bidrage til erhvervsvækst. Aarhus kan bidrage med lokale test- og demosites i både stor og lille skala.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:48

Kære Louise Langbak Hansen
Tak for din kommentar og opbakningen til vores aktivitetsforslag. Det er spændende med de mange igangværende initiativer indenfor sektorkobling og fleksibilitet, hvor kommunerne spiller en helt central rolle. Aarhus havn er et eksempel på et industriområde under konstant vækst, hvor forundersøgelser og klimasamarbejde er første skridt mod øget sektorkobling og energifleksibilitet. Jeg er helt enig med dig i, at vi skal forsøge at udnytte både små og store fleksibiliteter for at optimere det kollektive forsyningsnet, og her kommer øget digitalisering, tryghed omkring udveksling af data og mere avancerede løsninger, såsom dataanalyse med kunstig intelligens, til gavn. EnergyFlexLab har netop fokus på denne øgede digitalisering til understøttelse af sektorkobling og øget fleksibilitet. Herudover så sigter forslaget mod understøttelse af storskala demonstration af konkrete løsninger. Vi glæder os til fortsat godt samarbejde, både med kommunen generelt og i forhold til de mange tiltag på Aarhus havn.
Venlig hilsen
David Tveit

Lars Abel (Sekretariatschef, Varmepumpeindustrien (VPI))
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:14

Tak for et spændende og yderst relevant oplæg fra TI.

Varmepumpeindustrien er på én gang en moden og velafprøvet teknologi og i konstant udvikling – både i Danmark og i udlandet; men også en industri, der i mange år i Danmark har været begrænset af rammebetingelser, der har forhindret teknologiens udbredelse bredt i den danske varmeforsyning. Det ændres der forhåbentlig på nu med de aktuelle politiske vinde.
Behovet for udvikling og afprøvning af nye produkter, løsninger og forretningskoncepter er særdeles vigtigt, når det gælder fleksible energiløsninger. Øget sektorkobling mellem el, varme og køling bliver helt afgørende for at sikre fleksibiliteten i energiforbruget og ikke mindst udnyttelsen af overskuds-/spildenergien fra industri, supermarkeder o.a. Afgiftspolitik og andre politiske beslutninger har i alt for lang tid spærret for effektiv energiudnyttelse af spildvarmen. Behovet for en optimal udnyttelse af overskuds-/spildenergien og for at øge fleksibiliteten i energiforbruget støtter vi derfor kraftigt.

Digitaliseringen er en vigtig forudsætning for at opnå den ønskede fleksibilitet i forbruget, og dermed mere intelligente løsninger.
Varmepumpeindustrien ser frem til fortsat konstruktivt samarbejde.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:50

Kære Lars Abel
Tak for dine kommentarer og opbakning – vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med varmepumpebranchen i den grønne omstilling vi er i gang med og hvor varmepumper, store som små, spiller en helt afgørende rolle.
Venlig hilsen
David Tveit

Henrik Stærmose (Direktør, Neogrid Technologies ApS)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:33

Tak til TI for at I tager initiativ til at operationalisere denne vigtige dagsorden.
Sektorkobling og energifleksibilitet er centrale områder vi skal lykkes med, for at sikre den grønne omstilling af vores energisystem.
Der har været en række forskningsprojekter samt initiativer, der har afdækket potentiale og løsninger til dele af systemet – men integrationen i større stil på tværs af løsninger og sektorer kræver fokus på digitalisering, snitflader samt standardisering. I øjeblikket ser vi større og mindre løsninger, med egne datamodeller og snitflader. I forbindelse med at frigive og aktivere fleksibilitet fra komponenter og bygninger, og kommunikere denne til andre aktører, er der behov for at systemernes snitflader standardiseres på et eller andet niveau. Samtidigt er der behov for at opnå praktisk erfaring med udfordringer og barrierer ved sektorkobling. Her tror jeg at TI’s initiativ vil kunne være med til at strukturere og operationalisere erfaringerne, samt kvalitetssikre løsningerne.
Neogrid arbejder med aggregatorløsninger til at operationalisere fleksibiliteten fra store og små varmepumper samt intelligente og prognosebaserede energistyringer til fjernvarmeopvarmede bygninger via produktet PreHEAT, der automatisk reducerer energispild til fordel for beboerne og anvender bygningens fleksibilitet til at hjælpe fjernvarmesystemet. Vi vil meget gerne med vores erfaring og systemer bidrage og samarbejde omkring dette vigtige initiativ.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 19:41

Kære Henrik Stærmose
Tak for din kommentar og opbakning til vores initiativ. Glæder mig, at du peger på digitalisering, snitflader samt standardisering som vigtige indsatsområder, for det er netop der etablering af EnergyFlexLab og de øvrige foreslåede aktiviteter i dette indsatsområde vil have sit fokus. Dertil bør nævnes vores fokus på storskala demonstration, hvor aggregeringsløsninger, som dem Neogrid arbejder med, vil spille en helt central rolle i forhold til at sikre grøn omstilling med sort bundlinje. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Venlig hilsen
David Tveit

Sune Thorvildsen (Chefkonsulent, Dansk Industri)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:49

DI afventer EU-Kommissionens strategi for sektorintegration og ser det som et vigtigt indspil til ny energipolitik i EU. Sektorkobling og øget sektorintegration kan bidrage til en mere omkostningseffektiv og konkurrencedygtig omstilling af energisystemet. En voksende digitalisering og ny og bedre regulering kan bidrage til øget sektorintegration og dermed en mere effektiv udnyttelse af energien i vores samfund til gavn for danske og europæiske virksomheder.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 19:43

Kære Sune Thorvildsen
Tak for din kommentar og opbakningen til vores indsatsområde. Jeg er helt enig med dig i, at den massive udrulning af intelligente komponenter og løsninger for kobling på tværs af sektorer kræver en understøttende EU-strategi på området, som så kan understøttes og suppleres med nationale initiativer, såsom bedre regulering. Med EnergyFlexLab styrker Teknologisk Institut sine muligheder for at hjælpe danske virksomheder med den forestående digitalisering og herunder en til tider kompleks håndtering af data. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Dansk Industri og jeres medlemmer.
Venlig hilsen
David Tveit

Anders Bavnhøj Hansen (Chefingeniør, Energinet Elsystemansvar)
Fredag d. 29/5-20 kl. 16:36

Realisering af regeringens 2030 mål om 70% reduktion af drivhusgasser kan forventeligt medføre en kraftig omstilling hvor både direkte elektrificering til både transport (elbiler), fjernvarme (varmepumper), individuelle varmepumper og procesvarmepumper (industri) udbygges markant. Samtidig kan forventes en kraftig udbygning med indirekte elektrificering med produktion af brint og afledte produkter. Systemdrifts-løsninger og markedsløsninger der understøtter dette udvikles løbende. En mulighed for demonstration og test af markeds- og styringsløsninger, kommunikationsinterface mv. der understøtte det integrerede energisystem er nødvendigt i forhold til denne udvikling.
Indsatsen med ”20’ernes energisystem” er derfor en helt centralt del i forhold til udvikling og test af kommunikationsstandarder, styringsløsninger og demonstration af integrerede energisystemer.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 19:46

Kære Anders Bavnhøj Hansen
Tak for din kommentar og opbakning til den foreslåede indsats. Med 20’ernes energisystem og det nye EnergyFlexLab sætter vi, som du efterspørger, fokus på opbygning af den infrastruktur og viden, der skal til for at understøtte den nødvendige udvikling og test af kommunikationsstandarder og styringsløsninger - ligesom styresignaler, såsom CO2, og konsekvens af nye tariffer kan inddrages og danne grund for optimering. Du nævner også nødvendigheden af demonstrationsaktiviteter og her vil fokus være på etablering af storskala demonstrationsprojekter, evt. i flere faser, hvor integrerede energisystemer og set-up for sektorkobling kan blive demonstreret. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.
Venlig hilsen
David Tveit