Bæredygtige byggematerialer

Senest opdateret d. 29/4-2020
Teknologisk Institut
Pulje:  Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Byggeri og anlæg, Materialeteknologi og Miljøteknologi og cirkulær økonomi

Bæredygtige byggematerialer er en forudsætning for at nedbringe byggebranchens CO2-udledning. Teknologisk Institut vil accelerere den grønne omstilling til bæredygtige materialer gennem udvikling, dokumentation og øget genanvendelse med fokus på kvalitet, holdbarhed og indeklima.

Behovet for at reducere CO2-udledningen og ressourceforbruget i byggeriet er stort. Øget klimabevågenhed fra samfundet og en forventning om strengere krav fra lovgivere og bygherrer skaber et stærkt incitament til udvikling af bæredygtige byggematerialer. Det skaber også et dokumentationsbehov for, at materialerne er bæredygtige, har god kvalitet, lang holdbarhed og medvirker til et sundt indeklima.

Teknologisk Institut kombinerer mange års erfaring og specialistviden med avanceret laboratorie- og testudstyr. Disse kompetencer og faciliteter kan understøtte byggebranchens virksomheder i at accelerere udviklingen af bæredygtige materialer. Instituttet kan desuden være med til at sikre, at den grønne omstilling sker i hele værdikæden ud fra en livscyklusbetragtning inden for både genanvendelse og produktion af nye materialer.

248 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Britta Hougaard (European C&R Technical Manager, JELD-WEN)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 09:49

Indenfor området bæredygtige byggematerialer og EU Kommissionens mål om at indføre egenskaber relateret til BRCW7 i det nye standardisation request for vinduer og døre er det af stor betydning at få opdateret cPCR standarden, EN 17213, iht. den for nylig udgivne horisontale PCR standard, EN 15804+A2. TI i kraft af Morten Jul Lægaard var convener for arbejdet med at udvikle EN 17213, og det vil være et stort plus for Danmark, hvis han også kunne drive udviklingen af den nødvendige opdatering.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 12:34

Kære Britta Hougaard
Tak for et meget konkret ønske til indhold i indsatsområdet Bæredygtige Byggematerialer. Det vil indgå i den samlede ønskeliste, og vi håber, at vi kan blive i stand til at opfylde det.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Karsten Andersen (Windows and rooflights standardisation lead, VELUX AS)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 10:09

Europæiske standarder understøtter den frie bevægelighed af produkter i EU og dermed en vigtig del af muligheden for samhandel og dermed virksomhedernes mulighed for kunne eksportere. TI deltager i vigtige roller inden for standardisering, herunder formandskabet af Dansk Standards spejludvalg for Vinduer, døre og tilhørende tillægsprodukter, som eksempelvis: gardiner og skodder. Ser vi på arbejdet med udvikling af EN17213 (Product Category Rules) til LCA vurdering af vinduer og døre, så har TI været centralt placeret og dermed været med til at sikre kvaliteten af arbejdet samt dansk indflydelse. Standarden EN17213 skal revideres, TI har oparbejdet anerkendelse for sin viden og respekt ved sin deltagelse ved udvikling af EN17213 standarden, så den fremadrettede deltagelse vil være gavnligt for standardens kvalitet og ikke mindst danske virksomheder.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 12:38

Kære Karsten Andersen
Allerførst tak for rosen. Vi er selvfølgelig glade for at høre, at der er anerkendelse af vores viden og respekt for vores arbejde. Også tak for det konkrete ønske om at vi kan fortsætte vores deltagelse i arbejdet med at udvikle EN17213 standarden. Jeg er sikker på, at ønskelisten til, hvad vi skal beskæftige os med bliver lang. VI håber, at vi kan komme til at opfylde de fleste ønsker - også dit.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Gitte Nielsen (Administrerende direktør, DANSKE TEGL)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 11:10

Til rette vedkommende,
Den danske teglbranche har gennem årene arbejdet intensivt med reduktion af energiforbrug fra teglværkerne. Branchens samlede udledning af CO2 siden 1990 reduceret med 48%, hvilket er markant i forhold til andre energiintensive industrier. Det betyder, at de lavthængende frugter nu er plukket og at en yderligere reduktion i udledningen af CO2 fordrer mere komplicerede og langsigtede udvikling og innovation.
Ligeledes stilles der idag stadig stigende krav til genbrug og genanvendelse af materialer, dokumentation i forbindelse hermed osv. Her er Teknologisk Institut en meget væsentlig spiller.
Desuden har Teknologisk oparbejdet stærke kompetencer indenfor norm- og standardisering på området og dette medvirker til, at den danske teglbranche klarer sig godt som leverandør af holdbare byggematerialer internationalt.
Teknologisk Institut er en væsentlig samarbejdspartner for teglbranchen i arbejdet med bæredygtighed og har en betydelig ekspertise om tegl og teglproduktion.

Det er således vigtigt for den danske teglbranche, at arbejdet med forskning i bæredygtighedstiltag fortsætter og vi bakker derfor fuldt op om nærværende ansøgning.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 12:52

Kære Gitte
Tusinde tak for din kommentar og for anerkendelsen af vores mangeårige arbejde for den danske teglbranche. Vi er meget glade for samarbejdet med Danske Tegl, og vi ser frem til at sætte turbo på det arbejde, der har at gøre med bæredygtighed og grøn omstilling. Klimapartnerskabet for Bygge- og anlægssektoren viser tydeligt, at fremtiden vil byde på flere og skærpede krav til CO2 og ressourceanvendelse, og teglbranchen har - i lighed med andre byggematerialebrancher - behov for at udvikle nye teknologier, materialer og løsninger. Vi ser frem til at fortsætte et i forvejen rigtig godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette

Magnus Henriques (Co-founder, Havnens Hænder)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 12:46

Vi er 3 håndværkere der, for egne midler, har startet et bæredygtigt byggemarked..
Det har vi gjort, da vores erfaring er, at de er svært tilgængelige.
Det er absolut en udfordring, at få byggebranchen til at spille med på nye noder, men vi gør forsøget.
Vi kan bruge al den hjælp vi kan få, særligt fra så stor en spiller som Teknologisk.
Så hvis I vil støtte op og kigge ind i vores løsninger og teste på dem, vil det give store incitamenter til branchen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 13:00

Kære Magnus Henriques
Flot Initiativ med et bæredygtigt byggemarked. Det er sådan nogle iværksættere som jer, der er brug for, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling i byggebranchen. Vi vil meget gerne samarbejde med jer om at få bragt mere bæredygtighed ind i branchen. Indtil vi kan komme i gang med indsatsområdet Bæredygtige Byggematerialer, kan I måske have gavn af at tage et kig på Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, https://vcob.dk/, som leverer viden til alle i byggeriet om den del af bæredygtighed, der handler om cirkulær økonomi.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Magnus Henriques (Co-founder, Havnens Hænder)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 21:08

Tak for dit svar Mette.
Vi er meget for genbrug - både op og ned og cirkulære principper.
Kender godt til nogle af udfordringerne i den del af bæredygtighedsdebatten, men godt at blive klogere- tak for link.
Vores fokus er på nye og hurtigt fornybare, biobaserede materialer- godt for klimaet, både ude og inde.
Vi vil meget gerne være med i arbejdet, for udbredelsen af biobaserede byggematerialer

Anders Hundahl (Adm. dir., Asfaltindustrien)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 12:42

Vi kender Teknologisk som en virksomhed der på et højt niveau og med stor erfaring arbejder med bæredygtighed og byggemateriale herunder asfalt, som der produceres 3,5 mio. tons af om året i Danmark. Asfaltindustrien er med i regeringens klimapartnerskab og lagt fremme med at implementere miljøvaredeklarationer, EPD´er. I denne forbindelse vil vi især pege på behovet for på en administrativ let og ubureaukratisk måde at sikre at normer og standarder overholdes ved produktion, salg og køb af produkter, således at det er reelle klimafremmende tiltag der nyder fremme - populært sagt vi ønsker "bæredygtighed" frem for "blæredygtighed", og her kan Teknologisk projekt gøre en forskel til gavn for ikke mindst de mange offentlige indkøbere der de kommende år får til opgav at købe korrekt bæredygtigt.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 15:18

Kære Anders
Tak for kommentaren og for rosen. Du peger på et af kerneaktiviteterne i vores forslag, nemlig dokumentation. Der er i dag mange, der bruger ordet bæredygtig uden at dokumentere denne. Så vi er helt enige. Og vi vil også gerne dokumentere alle de andre egenskaber, der er ved et materiale. For det kan være nemt at udvikle et meget bæredygtigt materiale, men hvis det f.eks. har en meget dårlig holdbarhed, eller styrke, så er det ikke reelt et bæredygtigt materiale. Vi ved, at asfaltindustrien arbejder på at udvikle nye bæredygtige veje og asfaltmaterialer, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde om dette.
Med venlig hilsen
Mette

Dorthe Mathiesen (Branchedirektør, Dansk Byggeri/Dansk Beton)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 18:34

Et forslag om arbejde med bæredygtige byggematerialer er ikke ligefrem nyt i regi af GTS resultatkontrakter. Men ikke desto mindre har det aldrig været mere relevant. Vi står på kanten af at se krav i Bygningsreglementet til CO2 udledningen ifm nybyggeri, og en samlet branche i klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg står bag en anbefaling til regeringen om at indføre krav til klimaregnskaber allerede gældende fra 1. januar 2021. Og det er godt at det rykker. Det er der brug for, men der er brug for meget mere data, nye værktøjer, bedre dokumentationsgrundlag, bedre erfaringsopsamling og ikke mindst fortsat fokus på udvikling af bæredygtige byggematerialer.
Teknologisk Institut via et InnoBYG projekt har leveret et stort arbejde i formuleringen af Dansk Betons Bæredygtige Beton initiativ med 35 konkrete forslag til, hvordan vi kan halvere udledningen fra betonbyggeri i 2030. Beton vil der fortsat være brug for i fremtiden både i Danmark og globalt, og der er et meget stort potentiale for at give et markant bidrage til at reducere CO2 udledningen fra byggeriet ved at fokusere indsatsen på beton og betonkonstruktioner. Så fra Dansk Betons side støtter vi fuldt ud op om forslaget og håber på, at det kan give Teknologisk Institut mulighed for at videreudvikle de kompetencer og ydelser der kan støtte branchen dels i opfyldelse af de krav som kommer, dels i deres udviklingsarbejde frem mod at indfri målsætningerne.

Derudover vil jeg gerne kvittere for at der er lagt op til bredt samarbejde med de øvrige institutter. Når Bæredygtighed bliver kravsat og en del af bygningsreglementet, er det vigtigt at arbejdet med at udvikle grundlaget for kravene og værktøjerne til at opfylde kravene bliver bredt forankret.
Vi ser frem til samarbejdet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-20 kl. 12:46

Kære Dorthe
Udvikling og dokumentation af byggematerialer er en mange-årig kernekompetence på Teknologisk Institut, og det er også derfor, at vi står så godt rustet til at tage næste skridt og kunne hjælpe virksomhederne med at leve op til de forventede og skærpede krav, som er på vej. Vi er helt enige i, at der er behov for data, værktøjer og dokumentation og erfaringsopsamling udover de teknologier, der skal bruges til at fremstille byggematerialer med reduceret CO2-udledning og mindre ressourceforbrug.
Beton er et af de materialer, som vi forventer at arbejde videre med, og vi er glade for det samarbejde, som vi har om Bæredygtig Beton Initiativet. Der er nok at tage fat på.
Tak for støtten. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette

Thomas Mark Venås (Udviklingschef, Frøslev Træ A/S)
Mandag d. 11/5-20 kl. 09:26

Vi glæder os over, at bæredygtige byggematerialer bliver mere efterspurgt. Samtidigt bliver dokumentation af kvalitet og holdbarhed endnu mere relevant. Teknologisk Institut har gennem mange år været med til at udvikle, optimere og dokumentere træbaserede produkter, lim, træbeskyttelse, søm og skruer. Instituttet har tillige været hurtige til at se behovet for nye testmetoder og standarder for grønne materialer. Vi håber, at der med denne aktivitetsplan kan blive mulighed for fortsat at sikre gode udviklingsforhold for de løsninger, som markedet efterspørger nu og om 5 og 10 år.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-20 kl. 12:51

Kære Thomas
Tak for din interesse i vores forslag om bæredygtige byggematerialer. Vi har et godt fundament at stå på i form af mangeårige kompetencer og avancerede laboratorier til at udvikle og dokumentere byggematerialer, og træbaserede produkter, lim, træbeskyttelse mm er et af materialer, hvor vi har spidskompetencer. Vi deler dit håb om, at vi kan vedblive at kunne hjælpe virksomhederne med de løsninger og den dokumentation, som markedet i stigende grad efterspørger.
Med venlig hilsen
Mette

Thor Grønlykke (CEO, Spraino ApS)
Mandag d. 11/5-20 kl. 17:04

Ville det ikke være relevant at tage mulighederne for automatisering og fleksibel anvendelse ind? Det giver selvfølgelig ikke en CO2 forbedring mm., men det er vigtigt for at sikre implementering i fremtiden i Danmark og kan generelt sikre at løsningerne er konkurrencedygtige.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:15

Kære Thor Grønlykke
Tak for din kommentar og den gode ide. Det lyder meget relevant, og det vil vi gerne. Indsatsområdet er stort og favnende, og i sidste ende vil det være et spørgsmål om prioritering ud fra de tildelte ressourcer. Dit ønske er noteret og vil indgå i den videre proces.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Tommas Ehrhorn Salomonsen (Kvalitetssikrings konsulent, TSolusion ivs)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 07:02

Alternativ til EPS

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:21

Kære Tommas Ehrhorn Salomonsen
Jeg forstår din korte kommentar således, at du gerne ser, at vi i vores kommende arbejde inkluderer at finde et alternativ til EPS. Det vil vi tage med videre, når vi skal detailplanlægge indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Niels Jakubiak Andersen (Founder, Næste)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 08:25

Hos Næste (www.naeste.dk) sætter vi skala på genbrug af byggematerialer ved at anvende dem i sekundært byggeri. Vi mener ikke at man skal "proppe" affald ind i byggeriet, men snarere at man skal designe nye løsninger med de ressourcer vi har - og nedtager - fra andre bygninger - ud fra et ressourcemæssigt og forsyningsmæssigt, og selvfølgeligt kvalitetsmæssigt og økonomisk og miljømæssigt perspektiv. Der er stadig et stykke vej til målet i det primære byggeri, og derfor vil fokus på det sekundære i højere hastighed medvirke til at udvikle de nødvendige forsyningskæder og forretningsplaner. Jeres fokus på bæredygtige byggematerieler herunder genbrug, i byggeriet er derfor en vigtig del af omstillingen og vi bør sammen og på tværs i branchen kunne sikre denne omstilling sker hurtigt og sikkert. Vi støtter initiativet og samarbejder gerne videre omkring disse forhold.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:25

Kære Niels Jakubiak Andersen
Tak for din støtte og for tilbuddet om samarbejde. Det vil vi naturligvis gerne. Jeg ved ikke helt, hvad du mener med sekundært byggeri, men vi er selvfølgelig enige i, at vi skal genbruge og genanvende byggematerialer, hvor det giver kvalitetsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt mening. Og det er vigtigt, at vi baserer denne vurdering på fakta og dokumentation. Vi deler også din vurdering af vigtigheden af forsyningskæder, og at genbrug skal give forretningsmæssigt mening. Netop derfor skal vi samarbejde, og det er vi helt klar til.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mads Okking (Udviklingskonsulent, Dansk Håndværk)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 10:12

Tiden er så gunstig nu som aldrig før for bæredygtige initiativer og selvom der er mange aktører på banen, er det fantastisk at en organisation som TI vil kaster sig over at understøtte den udvikling yderligere(jeg ved I har gjort det i flere andre sammenhæng). Jo mere konkret viden vi kan få jo bedre kan vi rådgive vores virksomheder om mulighederne. Som beskrevet ovenfor er det en forudsætning at vi forsætter med at udvikle og undersøg men vi skal også huske at se bagud og kigge på og tage vedlære af hvordan fortidens bygmester byggede og hvilke materialer de brugte. Jeg tror at man skal interesserer sig for fortiden, arrangerer sig i nutiden og være nysgerrig på fremtiden.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:30

Kære Mads Okking
Tusinde tak for kommentaren og for anerkendelsen af Teknologisk Institut som en vigtig aktør. Vi står netop for at udvikle og formidle ny viden baseret på fakta og dokumentation. Og erfaringer fra tidligere tiders byggeri kan bestemt bruges også. Det vil vi notere os.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Rasmus Krag (KMA og bæredygtighedschef, G. Tscherning A/S)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 10:49

Vi møder typisk tre barriere, når vi gerne vil afsætte materialer fra renoveringer og nedrivninger til genbrug eller upcycling:
1. Bæreevne/holdbarhed/rest levetid
2. Garanti
3. Forsikring
Der er derfor behov for at disse ting bliver undersøgt og belyst for at lette vejen for genbrug og upcycling af byggematerialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:36

Kære Rasmus Krag
Det er kort og klar tale i forhold til udfordringer. Hvad angår dit punkt 1 er det lige præcist det, som er fokus for vores forslag til indsatsområde. Vi er bekendte med, at garanti og forsikring også spiller ind,, og det vil vi forsøge at inddrage i samarbejde med andre aktører i branchen. Tusinde tak for at bringe denne virkelighed på banen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Dyck-Madsen (Seniorrådgiver, CONCITO)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 13:01

Godt at I tager fat. Men der er måske behov for at udvide fokus lidt. Et skift i byggematerialer er enkeltstående en god ting, som f.eks. kan opgøres via en LCA med anvendelse af EPD'erne m.v. Men en for ensidig fokus på dette betyder, at man måske samtidig glemmer at få indtænkt bygningens samlede kvalitet, behovet for lang holdbarhed af bygningen, behovet for bygningens fleksible samspil med de omliggende energisystemer, hvor tunge materialer (med potentiel høj indlejret CO2) kan være en fordel, ligesom hensynet til indeklima og især behovet for at undgå overophedning er et stigende markant problem, som ofte løses med aktiv køling. Ved at slække lidt på kravet til materialernes indlejrede CO2 kan der måske vindes med lavere behov for køling. Projektet bør således se holistisk på problemstillingen, naturligvis ud fra et solidt fagligt udgangspunkt i samlet set at ville bidrage maksimalt til at mindske klimaudfordringen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 14:55

Kære Søren
Tak for en god og meget relevant kommentar. Det er vores hensigt at tænke bygningen ind . Det er derfor, vi gerne vil anvende LCA`er, hvor hele levetiden er tænkt med. Vi kan ikke i et projekt som dette gennemregne alle disse scenarier, men det er vores ambition at få anvist nogle metoder til at få det gjort og netop få gjort opmærksom på det, du peger på, at anvendelsen af materialerne i bygninger og anlæg skal tænkes med. En forudsætning for at vi kan regne på en bygning eller en anlægskonstruktioner dog, at vi har styr på de enkelte materialer, der indgår. Og udover det er der jo også den meget væsentlige aktivitet med at få reduceret CO2-emissionen og ressourceforbruget mest muligt for det enkelte materiale - og ikke gøre køb på holdbarhed, styrke og andre egenskaber.
Mede venlig hilsen
Mette

Per Thomas Dahl (Direktør, CLT Denmark)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 13:43

Næsten paradoksalt kommer jeg efter Søren Dyck's kommentar om indlejret CO2. Det er netop her træ har sin helt unikke position som byggemateriale. Og dertil kommer det, at der ikke skal graves huller i jorden for at udvinde det. Det kommer op helt af sig selv. Når det er sagt, vil jeg gerne kvittere TI for at have fokus på bæredygtige byggematerialer. Det er absolut et vigtigt fokusområde, hvor jeg også håber man får mulighed for at tage byggeprocesser med i helhedsindtrykket. Både så vi opnår større effektivitet i byggeriet - men deraf også afledt - at vi sparer ressourcer i processerne. Når bæredygtige byggematerialer kan gå hånd i hånd med optimale processer - så er vi nået langt.
Selvom vi (industrien) kan have en tendens til at trække byggematerialerne op som modspillere, anerkender jeg TI for at holde fast i helheden - og se hvordan materialerne også kan gøre hinanden stærkere - ud fra en overordnet betragtning. Det er der brug for. Jeg ser det arbejde TI udfører indenfor bæredygtige byggematerialer som essentiel og fokusberettiget .

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 14:59

Kære Per
Tak for din kommentar og for at anerkendte vores arbejde indenfor bæredygtige byggematerialer. Du har helt ret i, at vi ikke ønsker at deltage i en materialekamp. Vores ambition er at udvikle materialer, så de bliver mest muligt bæredygtige. Derudover taler vi for, at der er fakta til grund for valg af materialer, og her skal vi selvfølgelig indregne byggeproces, anvendelse, levetid mm. Vi ser frem til et godt samarbejde med ClT Denmark og andre om udvikling og dokumentation af træ og andre byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette

Sarah Sonne Glatz (Arkitekt cand.arch, GXN)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 16:43

Netop nu arbejder vi på GXN med muligheden for direkte genbrug af de byggeelementer som i den konventionelle byggebranche ender som affald eller i bedste fald downcycling. Genbrug af byggematerialer, som f.eks. de meget ofte brugte betonelementer, sparer ikke bare på ressourcerne, men giver en enorm CO2 besparelse når det kommer til sparet produktion af nye elementer.
Det vil dog som det er i dag, ikke være nok at kunne genbruge brugte byggeelementer i nyt byggeri. Allerede nu ved vi, at demonteringen af brugte byggeelementer vil være enormt energi- og ressourcekrævende og derfor kan være et næsten ligeså ressourcetungt arbejde som produktion af nye byggeelementer.
Det er derfor essentielt at de byggematerialer - både nye og genbrugte - vi bygger vores bygninger af nu og fremover, er indarbejdet med principperne for design for disassembly. Hvis vi havde gjort det allerede tilbage i tresserne havde vi ikke haft de problemer med genbrug af vores byggede volumen som vi har i dag.
Design for disassembly, eller reversible samlinger, sikrer at den bæredygtige omstilling ikke 'kun' bliver et spørgsmål om miljø, men også et spørgsmål om fremtidig fleksibilitet og en sund totaløkonomi. Og lets face it, hvis økonomien i den bæredygtige omstilling ser positiv ud, kommer de store investorer også til at ville være med.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:05

Kære Sarah Sonne Glatz
Du bringer endnu et relevant aspekt på banen; nemlig design for dissasambly. Og det skal vi selvfølgelig også tænke ind, når vi udvikler og dokumenterer nye materialer og komponenter. Økonomien er en kæmpe driver, men det forventer vi også, at miljø og bæredygtighed vil være, når der fremadrettet vil blive stillet flere krav til CO2 og ressourceforbrug. Der er meget at tage fat i. Og det er en spændende og nødvendig opgave, som vi ser frem til at tage fat på i samarbejde med virksomheder, bygherrer og andre. Mange tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Christian Wittrup (Head of Lendager UP, Lendager UP)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 21:40

Kære Mette.

Tak for Jeres kontinuerte indsatser. Jeg vil gerne supplere Rasmus Krogs glimrende 3 punkter med 2 til, nemlig:

4) Leverancesikkerhed
5) Prissætning for genbrug, genanvendelse og upcycling i en global markedsøkonomi hvor danske lønninger (lokal nedtagning, forarbejdning mm. underminerer nyt (importeret) og genbrugt/genanvendt/upcyclet (lokalt)

Samt også slå et slag for at I med Jeres høje faglighed sørger for at CO2 ikke bliver den eneste og altdominerende faktor. Personligt så vægter jeg a) knappe ressourcer og b) biodiversitet meget højt.

Fortsat god arbejdslyst og ræk endelig ud når/hvis man kan hjælpe yderligere.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:10

Kære Christian
Det er 2 fine punkter, som du supplerer Rasmus Krogs kommentar med. Der er også andre, der har peget på økonomien som en driver. Den kan vi ikke på Teknologisk Institut gøre så meget ved. Det er heller ikke os, der stiller kravene. Vi har ikke forestillet os, at CO2 er den eneste faktor, men der er samfundsmæssigt et stort fokus på CO2. Vi vil inddrage ressourcer, miljøskadelige stoffer og vil også sikre os, at vi i jagten på mere bæredygtige materialer ikke giver køb på indeklima, levetid, styrke og meget andet.
Tak for kommentaren og for invitationen til at hjælpe. Vi vil meget gerne samarbejde med jer og andre om aktiviteterne.
Med venlig hilsen
Mette

Thomas Nørgaard (Arkitekt partner, CCO arkitekter)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 22:37

Kære TI
Vi savner

- Viden og metode for i hvilken afstand fra byggeriet som det giver miljømæssig mening at anvende byggematerialer til genbrug eller genanvendelse.
- Restlevetid for genanvendte byggematerialer
- materialemæssige egenskaber for genanvendte byggematerialer(godkendelser)

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:11

Kære Thomas Nørgaard
Tak for din meget konkrete ønskeliste. Vi skal gøre vores bedste for at kunne komme til at opfylde den. Det er alt sammen punkter, som vi har tiltænkt skulle være en del af aktiviteterne.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Sven Buch (Udviklingschef, Himmerland Boligforening)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 10:28

Mere og bedre viden - og formidling af denne - skaber bedre beslutninger og fremmer grøn omstilling af byggeriet i DK. Godt initiativ :-)

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:12

Kære Sven
Tusinde tak for støtten. Så kort kan det siges. Vi vil gøre vores bedste.
Med venlig hilsen
Mette

Nana Winkler (Specialkonsulent, Dansk Affaldsforening)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 13:44

Jeg ser indsatsområdet som en naturlig forlængelse af TI's eksisterende arbejde på området - som er vigtigt og væsentligt. Afvejning mellem ressourceforbrug til nye materialer og muligheden for at genbruge eller genanvende dem efter mange år brug er ikke nem og mange nye byggematerialer kan være svære at genanvende - så viden, metoder og modeller til at understøtte vurderinger er nødvendige.
Mere genbrug i det professionelle segment kan måske også medvirke til flere muligheder for det byggeaffald, som vi modtager på landet genbrugspladser - eller måske mindske det affald, der kommer den vej.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:16

Kære Nana Winkler
Dejligt at du anerkender vores mangeårige arbejde indenfor cirkulær økonomi og bæredygtige byggematerialer. Du har ret i, at det ikke er en nem opgave, men det er netop derfor, at vi har foreslået, at Teknologisk Institut udvikler ny viden og nye løsninger, så vi står bedre rustet til at kunne hjælpe jer og andre aktører. Vi har noteret os dit ønske om viden, metoder og modeller.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Per Malmos (Kommerciel Direktør, Malmos A/S)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 10:05

Hej! Jeg vil gerne slå til lyd for at arbejdet med at udvikle materialer og påvirke vores bygherrer for anvendelse af genbrugsvarer i stedet for "naturgrus" i forskellige fraktioner er meget vigtigt, så anlægsarbejder også i fremtiden har materialer at bygge med. Det er jo et faktum, at vores naturlige forekomster af grus i vores undergrund er en begrænset ressource, og en dag i en ikke fjern fremtid er nødt til at have andre varer til rådighed i vores anlægsarbejde end de naturlige, fordi grusgravene bliver tømt. Og vi har jo de andre råstoffer, når der rives huse ned, omlægges gader og pladser, så det er nødvendigt at vi får indrettet vores standarder mm efter disse nye varertyper, og at vores kunder lærer at holde af disse varer og ikke betragter det som affald, de ikke vil se på deres grund. Med venlig hilsen Per Malmos

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:31

Kære Per Malmos
Tak for dit input. Vi er opmærksomme på, at grus er en begrænset ressource, og at det er nødvendigt at bruge genanvendte materialer til erstatning af naturgrus. Der er allerede lavet en del analyser af muligheder og begrænsninger, men vi er ikke i mål. Og det vil derfor kunne være en del af nærværende indsatsområde. Du har ret i, at der også er noget traditionsbundet i forhold til at få markedet til at acceptere genbrugsmaterialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Cecilie Berner Harden (Bæredygtighedsprojektleder, CASA A/S)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 10:34

Vigtigt initiativ som CASA glædeligt støtter op om. Der er allerede nævnt mange gode pointer. I vores arbejde med bæredygtighed og genanvendelse ser vi at der er brug for:
- Klar data på materialernes egenskaber ift. genanvendelsesmuligheder gennem f.eks. sporbarhed, tidligere behandlingsformer og resterende levetid.
- En systematisk (enkel) dokumentations-proces for at kvalitets-stemple genbrugsmaterialer f.eks. CE-mærkning herunder garanti, ansvarsfordeling og holdbarhed.
- Nye tests af materialers genanvendelsesmuligheder der kan kortlægge/ændre krav til genanvendelse.

Mvh. Cecilie Harden

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:39

Kære Cecilie Berner Harden
Tak for din støtte til indsatsområdet. Dine pointer ift. jeres behov er meget lig det, vi har tænkt. Vi kan dog se, at der er mange, der har mange ønsker til området, og vi bliver i sidste ende nødt til at lave en prioritering.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lars (Genanvendelse af veje og materialer til veje, Arkil A/S)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 10:49

Vi har investeret i en asfaltgenbrugsmaskine, der genanvender eksisterende vejbelægninger, og hvor man kan supplere med forskellige genbrugsmaterialer, som der for nærværende er rigeligt af. Vi kan derved renovere og udbygge veje med genbrugsmaterialer og undgå at udvinde begrænsede råstoffer i danske grusgrave eller importere granitmaterialer fra bl.a. norske fjelde. Materialet hedder BSM - bitumen stabiliseret materiale, og er nyt i DK og Nordeuropa, men anvendes andre steder i verden, hvor råstofferne også er en mangelvare . Det virker i praksis, potentialet er stort, vi vurderer at man kan spare ca. 1 mio. ton råstoffer om året - 28.000 lastvogne - eller 500 km sat på en lang stribe, fulde med råstoffer, hvert år.
Vi mangler teknisk dokumentation og beregningsmetoder for at vore forhåbentlig fremtidige kunder bliver trygge ved en bæredygtig metode.
Teknologisk institut er et vigtigt led i denne udvikling som en uvildig sparringspartner.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:42

Kære Lars
Tusinde tak for din kommentar. BSM er et meget spændende materiale, der både kan hjælpe med at reducere CO2-emissioner og spare ressourcer. Vi har gode muligheder med vores næsten nye asfaltlaboratorium at få fremskaffet den nødvendige tekniske dokumentation og også at få udført det nødvendige udviklingsarbejde. Tak for anerkendelsen af Teknologisk Institut som en vigtig aktør og en uvildig sparringspartner.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Morten Søegaard-Larsen (Driftsdirektør, Byggeskadefonden)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 11:23

Bæredygtige byggematerialer er i alles interesse, og vi trænger om noget til at gøre det håndgribeligt. TI´s initiativer er et stort skridt i den rigtige retning.
Byggeskadefonden ser især frem til, at der kommer fokus på dokumentation for materialernes egenskaber i forbindelse med genanvendelse. Her er det ikke kun materialernes oprindelige egenskaber, men også deres egenskaber som indbygning i nye sammenhænge, der er vigtig.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:45

Kære Morten
Tak for din støtte og for at underbygge relevansen af indsatsområdet med bæredygtige byggematerialer. Vi skal netop sikre, at genanvendte materialer har de nødvendige egenskaber, så vi ikke skaber os nogle nye problemer, når vi løser udfordringer med ressourcer og CO2. Ellers er vi lige vidt.
Med venlig hilsen
Mette

Brian Thomsen (Projektleder, Frederikshavn Boligforening)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 13:02

At energirenovere bygninger er vi i Danmark blevet rigtig gode til.
Det næste store fokusområde må absolut være indeklima.
Mange parameter spiller ind for indeklimaet, og der mangler her stor hjælp til at guide bygherre igennem disse valg.
Vi hilser derfor en indsats omkring bæredygtige byggematerialer meget velkommen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 14:48

Kære Brian Thomsen
Dejligt at høre ønsker fra en bygherre. Energirenovering er der arbejdet med i mange å ri Danmark, og vi er nået langt. Indeklimaet er vigtigt, og i udvikling og dokumentation af bæredygtige byggematerialer er det et fokusområde for os at sikre, at materialerne bidrager til et godt indeklima . Tak for opbakningen til indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jacob Brandt (Partner, advokat, Bech-Bruun)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 15:51

Det lyder som et rigtig nyttigt projekt.

Dokumentation affaldet og materialernes egenskaber, herunder skadelige, er i enhver henseende afgørende for en korrekt og effektiv håndhævelse af lovgivningen såvel som udvikling af nye regler.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 16:10

Kære Jacob Brandt
Tak for også at få en advokats syns med på oplæg til indsatsområde. Vi er helt enig i, at dokumentation er nødvendigt. Uden fakta kan vi ikke vurdere bæredygtighed, funktionalitet og håndhævelse af standarder og regler.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jens overgaard (Bæredygtighed ved nedrenovering, Boligorganisationen Ungdomsbo)
Fredag d. 15/5-20 kl. 10:31

De grundlæggende incitamenter for bærerdygtighed har, fundamentalt set, været praktiseret, anerkendt og anvendt i århundrede, primært under begreber som genanvendelse/ genbrug.
Modsat tidligere tiders bevæggrunde for bæredygtighed, der generelt set, kan betragtes ud fra et nærheds- og økonomisk princip, er de nuværende og fremtidige principper mere nuancerede og komplekse.
Uagtet, at nærheds – og de økonomiske principper stadig er centrale, omfatter bæredygtigheden i dag hensynstagen til lokale, regionale, nationale og internationale forhold, herunder det den stigende CO2 udledning.

Med baggrund i ovenstående kan det oplyses, at Teknologisk har indgået i et samarbejde med Boligselskabet Ungdomsbo , Esbjerg, om bl.a. registrering af miljøfremmede stoffer i forbindelse med nedrenovering af boliger med baggrund i Ghettoplanen, ” hårde ghettoområder,” en politisk beslutning om, at 40% af bygningsmassen i disse områder skal rives ned.

Registrering af miljøfremmede stoffer er et delelement i indenfor projektet : ” Fra Elementbyggeri til Materialebank: Upcycling af Danmarks Udtjente Boligmasse ” et projekt der omfatter forskellige 14 interessenter indenfor byggeriets værdikæde og udvikler , hvis primære formål er, at reducere ressourcespildet i forbindelse med nedrivning af bebyggelser, der fra et materialeperspektiv endnu har stor værdi.

Det kræver nye samarbejder og samarbejdsformer i byggeriets værdikæder, om designmæssige, tekniske, praktiske og innovative løsninger, kort beskrevet : nytænkning .
Projektet er finansieret via egenbetaling af de involverede interessenter og RealDania.

Når ovenstående er beskrevet efterlader det følgende pragmatiske spørgsmål for opnåelse af bæredygtige byggematerialer :

 Registrering af bæredygtige materialer før, under og efter nedrenovering
 Håndtering af bæredygtige materialer før, under og efter nedrenovering
 Opmagasinering,
 Genanvendelse af bæredygtige materialer
 Lovgivning
 Økonomi
 Osv.

Når, og ikke hvis, men når de forskelligartede problematikker er afklaret eller nærmer sig en afklaring, er potentialet enormt og fremadrettet kunne det nye mantra : ” vi asfalterer mens vi kører ” måske meget betimeligt bringes i anvendelse inden den internationale konkurrence udkonkurrerer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:42

Kære Jens Overgaard
Tak for at dele dine betragtninger og erfaringer med bæredygtighed. Det er komplekst at opnå bæredygtighed, og det kræver nytænkning, og det kræver også data og dokumentation, så vi er enige om, hvordan vi stiller krav og evaluerer på bæredygtigheden. Vores vurdering er, at vi meget godt på vej i Danmark, men der er selvfølgelig mere at tage fat i. Og det er netop derfor, at vi har foreslået indsatsområdet Bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Bendt Aarup (Udviklingschef, Hi-Con A/S)
Fredag d. 15/5-20 kl. 11:44

Der er allerede meget fokus på bæredygtighed, men for at udnytte ressourcerne bedst muligt - og få foretaget de bedste valg i den omstilling der er nødvendig - er det afgørende med så megen viden som muligt og her er jeres forslag til indsats af stor værdi. Det vil blive nødvendigt med mere nuancerede analysemetoder og et bedre grundlag for at foretage vægtning mellem enkelte punkter. Hvordan afvejes lang levetid (og her tænker jeg på meget lang levetid :-)) og reduceret brug af råvarer i forhold til højere energiforbrug initielt? Kan det gøres anderledes? Jo mere viden der etableres på området jo større mulighed er der for at nuancere vores valg med henblik på at skabe den ønskede kvalitet og lange holdbarhed i byggeriet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:44

Kære Bendt
Tusinde tak for kommentaren og for at vurdere vores forslag til at være af stor værdi. Du påpeger analysemetoder og klarhed over hvilket grundlag, vi vurdere og vægter forskellige parametre. Det vil være et fokusområde i vores indsats. Vi er opmærksomme på, at levetid er en væsentlig parameter i vurdering af bæredygtighed.
Med venlig hilsen
Mette

Thomas Uhd (Head of Sustainability, Aalborg Portland)
Fredag d. 15/5-20 kl. 13:53

Uagtet at der er arbejdet på området i flere/mange år, så er det svært at være uenig i, at bæredygtige byggematerialer er en forudsætning for at nedbringe byggebranchens CO2-udledning. Der udestår stadig et stort arbejde med produktudvikling (kvalitet, holdbarhed, levetid, genanvendelse mv.); fyldestgørende dokumentation (EPD'er, komplette LCA'er); byggeprocesser herunder ikke mindst tværfagligt samarbejde, tidlig inddragelse mv.; ændrede arbejdsgange; etc. Det er ikke et arbejde som kan løses med nemme løsninger og vi vil sandsynligvis fortsat være i gang om 10 år eller mere med det arbejde, for det er komplekst og mangefacetteret (se bare på hvor lang tid der er arbejdet med energiforbrug i bygninger, et arbejdet som statig pågår). På den baggrund kan vi kun bakke op om Teknologisk Instituts tilgang til bæredygtige materialer "gennem udvikling, dokumentation og øget genanvendelse med fokus på kvalitet, holdbarhed og indeklima." Man bliver nødt til at tænke i helheder og materiale-neutralt og det er TI heldigvis garant for.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:48

Kære Thomas
Du har helt ret i, at der er foregået meget arbejde relateret til bæredygtige byggematerialer, og det er sammen med vores avancerede test og -demonstrationsfaciliteter et strategisk fokusområde for Teknologisk Institut. men der er meget mere at tage fat på, og kravene til byggematerialer øges og forventes at blive skærpet yderligere de kommende år. Tak for at anerkende Instituttets kompetencer og tilgang. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Aalborg Portland.
Med venlig hilsen
Mette

Kristian Sønnichsen (Head of Test, Dovista A/S)
Fredag d. 15/5-20 kl. 14:41

DOVISTA Gruppen har produktions- og salgsaktiviteter i en lang række lande, og har med en international supply chain behov for, at materialer, services og produkter kan bevæge sig så uhindret og ukompliceret på tværs af landegrænser som muligt. Til at sikre det, er arbejdet med standarder og international regulering af stor betydning og værdi. Med en truende klimakrise, og behovet for en grøn omstilling af byggeriet, er dette behov større end nogen sinde. DOVISTA har i mange år nydt godt af et stærkt samarbejde med TI, og senest har det været af stor betydning, at Morten Jul Lægaard har arbejdet kvalificeret og dedikeret med at fremme dansk indflydelse og kvalitet i arbejdet med bl.a. udformningen af EN17213. Det arbejde ser vi et fortsat behov for.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:52

Kære Kristian Sønnichsen
Tak for din kommentar og for at bringe aspektet med standardisering ind i debatten. Vi er opmærksomme på, at det har stor betydning for Dovista og andre danske virksomheder. Det er godt at høre, at I er tilfredse med en af vores dygtige kolleger.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Pernille Nyegaard (Chefkonsulent, Betonelement-Foreningen, Dansk Byggeri)
Fredag d. 15/5-20 kl. 15:20

Betonelementbyggeri er stærkt udbredt i Danmark og vi er nok nogle af verdens dygtigste til at bygge med betonelementer. Vi har en stor interesse i at gennemføre den grønne omstilling af betonelementbyggeri, for at fastholde denne styrkeposition. Vi ser store potentialer i regne mere nuanceret på konstruktionerne og differentiere i valget af beton til de enkelte elementer. Udledningen fra beton fylder en del i regnestykket for CO2 udledningen, og derfor er der også et stort potentiale i at sætte ind der. Det kunne vi ønske os var indeholdt i den foreslåede aktivitetsplan.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:54

Kære Pernille
Tak for dit meget konkrete ønske med at kunne regne nuanceret for på den måde at spare CO2. Det er et vigtigt område, og det vi blive noteret på ønskelisten til emner, som vi er nødt til at prioritere i, når vi skal detailplanlægge.
Med venlig hilsen
Mette

Jeppe Rasmussen (Founder, BeResourceful)
Fredag d. 15/5-20 kl. 16:32

Livscyklus analyser er for tiden alt for dyre for nyopstartede virksomheder at lave for deres produkter og mere research er nødvendigt for at gøre dem mere udbredt på en tilgængelig måde. Før dokumentationen er på plads, så vil ingen byggeaktører investere i det. Derfor ser jeg dette projekt som helt essentielt for den bæredygtige omstilling i byggebranchen!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:57

Kære Jeppe Rasmussen
Tusinde tak for din kommentar. Det er et ægte dilemma, du rejser, for livscyklusanalyser er selvsagt den korrekte måde at vurdere materialer på, men vi ved, at det er omstændigt og dyrt. Vi vil se på, hvad der kan være af andre muligheder for at kunne vurdere produkter.
Med venlig hilsen
Mette

Sidse Buch (Konsulent, BAT)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 09:17

I kampen for at omstille det danske samfund til mere bæredygtighed spiller byggematerialerne en stor rolle. Det er et område, som har været i fokus i mange år, men vi er langt fra nået i mål endnu. Byggebranchen er storproducent af byggeaffald, og set i lyset af vores klodes begrænsede ressourcer er det essentielt, at branchen bliver bedre til at genbruge og udnytte ressourcerne igen og igen.
Et særligt udfordret område er formidlingen af ny viden og at øge kendskabet til bæredygtige byggematerialer. Her er TI’s indsats, særligt i forhold til de små og mellemstore virksomheder i byggebranchen, uvurderlig, og BAT bakker op om, at dette vigtige indsatsområde fortsætter ufortrødent i fremtiden.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:59

Kære Sidse
Som andre påpeger du, at det ikke er nyt at arbejde med bæredygtige byggematerialer, men også at der ligger meget mere arbejde foran os. Vi er opmærksomme på vores forpligtigelse til at formidle ny viden, herunder til små og mellemstore virksomheder. Det vil vi som altid inkludere i vores arbejde. Mange tak for opbakningen.
Med venlig hilsen
Mette

Rasmus Andersen (Sales Manager, ILOQ)
Mandag d. 18/5-20 kl. 10:08

ILOQ (www.iloq.com) er en virksomhed som er baseret på Bæredygtighed og sikkerhed. Når man snakker om bæredygtig byggeri så er det sjældent man snakker om elektroniske låse hvilket selvfølgelig er en mikro del i stort byggeri. Alene i 2019 vil vores løsninger eliminere minimum 28000 kg batteri spild og sammenlignet med mekaniske låse løsninger ca. 7000 kg metalaffald. Vi støder devsærre tit at der ikke fokus nok på dette område.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 12:39

Kære Rasmus Andersen
Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at det er sjældent, at man snakker elektroniske låse, og vi har heller ikke oprindeligt tænkt, at det skulle være en del af indsatsområdet. Men det giver god mening, det du skriver om at reduceret batteri- og metalaffald. Vi har noteret os jeres ønske og vil overveje det, når vi detailplanlægger indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mauro Lucardi (Arkitekt, JJW Arkitekter)
Mandag d. 18/5-20 kl. 11:46

Vi hos JJW Arkitekter ser fortsat som en nødvendighed at materialer fremover har en vis sporbarhed -vi så det gerne allerede nu således at vi ikke skulle bruge en del ressourcer på at kortlægge byggematerialernes oprindelse, komposition osv. Det er vi stadig interesserede i at der arbejdes imod, det vil bane vejen for målrettede og mindre ressourcekrævende renoveringer i fremtiden.
Vi oplever mere og mere behovet for at fokusere på parallelle levetider hvor holdbarhed af byggematerialer som bygges sammen i bygningsdele, kan afgøre det fremtidige vedligeholdelses- og renoveringsbehov, som i sidste ende også spiller med i udledninger og ressourceforbruget.
Vi hilser jeres forslag til at accelerere udviklingen af bæredygtige byggematerialer velkommen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 12:42

Kære Mauro Lucardi
Tusinde tak for dit input. Sporbarhed er en væsentlig parameter for at kunne genanvende og genbruge, og det vil være naturligt, at det er en del af indsatsområdet. Tak også for at introducere begrebet parallelle levetider. Det giver god mening.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Benny Aldershvile (HSE-Q Chef, Hvidberg A/S)
Mandag d. 18/5-20 kl. 12:40

Tankegangen med øget brug af genbrug og genanvendelse af byggematerialer er i tråd med Nedriver branchens målsætninger om bidrag til nedbringelse af CO2-udledningen.

Ser et behov for levetidscyklus for hvert enkelt materiale der udtages til projektet, samt materialer blive repræsenteret af leverandører og målgrupper, der er i indgreb med produktet af vugge til grav. Derudover er det er vigtigt at standarter for byggematerialer tilpasses ønsket om bæredygtige byggematerialer da det kan og vil give udfordringer i projektet. Dernæst bør det belyses om tilførsel af teknologiske metoder og processer anvendt i andre brancher kan være med til at løse de problemstillinger som hindre genbrug af specifikke materialer.

Godt at se startskuddet til ambitiøst initiativ for øget brug af bæredygtige byggematerialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 13:10

Kære Benny Aldershvile
Mange tak for støtten til indsatsområdet. Vi vil selvfølgelig samarbejde med leverandører, producenter, nedrivere og andre aktører om udviklingen. Teknologisk Institut er ikke myndighed, der skriver standarder, men vi kan fint komme med oplæg og vejledninger til revision af standarder. Det er også forventningen, at der kommer nye bæredygtighedskrav, som vi alle skal forholde os til. Teknologi og metoder fra andre brancher skal naturligvis afsøges, når vi skal udvikle bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lene Vissing (Kvalitetschef, Egernsund Wienerberger A/S)
Mandag d. 18/5-20 kl. 16:49

I Egernsund Wienerberger og teglbranchen generelt har vi gennem årtier haft fokus på energioptimering. I dag er fokus udvidet til også at omfatte forbrug af primære ressourcer. Forslaget taler derfor lige ind i vores strategi om udvikling af bæredygtigt tegl og yderligere nedbringelse af CO2-belastningen og ressourceforbruget. Her har vi netop brug for værktøjer til at sikre en velfunderet dokumentation af bæredygtige byggematerialers holdbarhed og kvalitet.
Optimering og styring af byggematerialers tekniske egenskaber ved brug af data – og i samspil med genbrug af materialer – er et meget spændende område, som også er relevant i udviklingen af bæredygtige byggematerialer. Perspektivet er jo at 1+1 er mere end 2.
Med venlig hilsen
Lene

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:17

Kære Lene
Tusinde tak for din kommentar. Vi ved, at Egernsund Wienerberg har arbejdet i mange år med energioptimering, og at I også arbejder med at reducere ressourceforbruget og CO2- emissionerne. I er nået langt, men der skal stadig udvikles nyt for, at kunne leve op til samfundets ambitiøse mål. Vi ser frem til at fortsætte et godt samarbejde med jer om denne udfordring, herunder at finde nye teknologier og løsninger og metoder til at dokumentere både de tekniske egenskaber og bæredygtigheden.
Med venlig hilsen
Mette

Claus Møller (Filial- og Teknisk Chef, James Hardie)
Mandag d. 18/5-20 kl. 22:57

Jeg ser helt klart et behov for formidling af resultater. Der er givetvis megen viden allerede om bæredygtighed, men som har svært ved at blive spredt til relevante aktører i branchen.
Og præcis hvilke parametre er det relevant at sammenligne og er de så egentlig sammenlignelige?
Jeg skal prøve, at samle det i tre punkter:
Formidling
Klarhed/sammenlignelighed
Gennemsigtighed
På forhånd mange tak for indsatsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:20

Kære Claus Møller
Det er klar tale i forhold til forventninger til os. Teknologisk Institut vil naturligvis formidle bredt om resultaterne af indsatsen. Det er hensigten, at det skal komme byggebranchen til gavn. Vi vil også gøre vores bedste på at skabe et overblik over viden. Mange tak for din meget relevante kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Rasmus Grosen Olsen (Associate, NREP)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 07:57

I forhold til fokus punker mener jeg at nendenstående er ydert relevant og et naturligt næste skridt i DK.
"Dokumentation af bæredygtighed med fokus på udvikling og afprøvning af metoder til at dokumentere bæredygtighed af materialer. Fx værktøjer til forbedrede data og metoder for sammenligning og til livscyklusvurderinger, etablering af klimaregnskab for byggepladser og bygningsdrift, normer og input fx til den kommende bæredygtighedsklasse, anvendelse af kriterier, anvendelse af digitale EPD’er samt bygnings- og materialepas i den grønne omstilling. Der arbejdes med udvikling, videnspredning og standardisering. "

Med den seneste udvikling i af antallet af DGNB-certificeringer og DGNBs anerkendelse af EPDere mener jeg det er oplagt at allokere ressourcer til at accelerere antallet af materialer med EPDere. Det ville hjælpe bygherren markant at have et konkret krav til dokumentation i forhold til bæredygtighed i byggematerialer. Dette ville samtidig skubbe til branchen i nogle allerede eksisterende rammebetingelser og derved give momentum der via standardisering kan skalere den bæredygtige omstilling yderligere.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:22

Kære Rasmus Grosen Olsen
Mange tak for din meget konkrete ønskeliste til, hvad vi skal inkludere i indsatsområdet. Dokumentationsmetoder er spot-on i forhold til, hvad vi har tænkt os. Det samme er at udarbejde input til den kommende bæredygtighedsklasse, materialepas mm. Vi deler dit ønske om flere EPD`er, men vi kan ikke indenfor rammerne af en resultatkontrakt udarbejde EPD`er for konkrete materialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Kasper Sørensen (Entreprisechef, Søndergaard A/S)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:18

De seneste års fokus på at se byggeaffaldet som ressourcer har ændret vores syn på de store tonnager vi hvert år genererer. Vi ser ikke kun byggeaffald, men også muligheder i ressourcerne der ligger i byggeaffaldet.

Vores fag er på et stille, men roligt stigende antal projekter på vej ind i en fase, hvor vi er adskiller frem for nedriver. Kapaciteten og viden til at adskille har vi. Men der er behov for endnu flere kreative og bæredygtige ressourcebehandlere/leverandører. Til at omdanne ressourcerne.

Naeste er fantastisk initiativ med flotte og konkrete ny opførte skure med gennemførte bæredygtige løsninger, og RGS Nordic har med DK beton taget et stort skridt i den rigtige retning med bæredygtigt beton. Flere initiativer som disse er en yderst vigtig faktor for at løfte hele værdikæden.

Vi som nedrivningsentreprenør har pligt til at støtte alle de gode iværksættere og idemagere. Får de ikke ressourcerne til fintune deres forretninger så kan vi stå med alle musklerne, klar til at adskille og leverer. Men uden nogle materialeleverandører/grossister til de nye byggerier.

Det er et vigtigt punkt, at belyse så alle bidrager med den positive udvikling der allerede er igang.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:27

Kære Kasper Sørensen
Tak for at dele erfaring set fra en nedrivningsentreprenørs synsvinkel. Vi er da nået skridt i den rigtige retning, når I kalder jer adskillere i stedet for nedrivere ! Der er mange gode eksempler på bæredygtige løsninger, og du nævner et par af dem. Vi skal have alle led i værdikæden med for at skalere de gode løsninger. Vi vil gøre vores bedste for at udvikle og formidle og samle branchen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Poulsen (Senior Advisor, Flügger A/S)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 15:57

For malings industrien er det afgørende, at der kommer endnu mere fokus på bæredygtighed. Vi oplever stigende krav vedrørende dette emne som går på environmental product declarations og LCA, således vi fremadrettet kan levere nye og bæredygtige produkter. Derudover arbejdes der på implementering af nye materialer i malinger som kan skabe de samme eller nye egenskaber, men der mangler stadig en sikker forsyningskæde og priser, der vil medføre en berettigelse af disse nye råvarer. En større indsats på dette område er derfor nødvendig for farve- og lakindustrien kan leve op til de fremtidige krav og vil derfor støtte dette initiativ.
Med venlig hilsen
Søren Poulsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 09:17

Kære Søren Poulsen
Mange tak for støtten. Vi er opmærksomme på Flügger og Farve- og Lakindustriens udfordringer med stigende krav om at kunne levere nye og bæredygtige produkter baseret på alternative råvarer. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Erik Bach Søgaard (Restaureringsarkitekt, P+P arkitekter)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 20:45

Teknologisk påpeger, at man fremover vil fokusere på bl.a. tæthed i konstruktioner og bygningsperformance. Som restaureringsfagperson vil man ofte spørge: Hvor lidt kan vi nøjes med?

De historiske og (ofte) bevaringsværdige bygninger bør tilgås med langt større forståelse, end det idag er tilfældet. Tiden kalder i ligeså høj grad på omtanke såvel som nytænkning. Robusthed såvel som bæredygtighed. En ordentlig bygning er den, der allerede har vist sit værd i rigtig mange år. Og da en stor del af det byggede er opført i historisk byggeskik, dvs. kapillarsugende, ikke-fugtafbrudt byggeteknik, må istandsættelser naturligt tage udgangspunkt i at arbejde med bygningen - ikke mod den. Vi kommer tit ud for, at en skade skal gøres god igen efter fejlslagen brug af "tætte" materialer. Eller man bliver afkrævet at f.eks. en arkivfunktion pinedød skal puttes ned i et klamt kælderrum. Værsgo, løs problemet! Betving elementerne!

Der vil som regel være forhold, som ikke løses med tætte membraner og mineraluld, men i stedet med sund fornuft. Måske er det mere rentabelt at optimere varmeanlægget, før man isolerer bygningens facader og smider gode vinduer væk? Måske skal arkivet op på loftet?

En opfordring herfra vil derfor være:
1. Holistisk tilgang: Start med årsagen. Hvor opstår problemet, og hvorfor er det egentlig et problem? Og var det et problem, da huset blev bygget? Det du gør i den ene ende af huset har en virkning i den anden ende - og virkningen er sommetider træls.
2. Vurdér byggeskik, bygningsfysik og hydroskopiske egenskaber. Hvordan er huset bygget og hvorfor? Hvordan er den vedligeholdt? Opsøg viden om de givne forhold - der er i reglen en god grund til, at bygningen driller. Spørg evt. nogen, der kender til historisk byggemåde.
3. Overvej bygningens brug: Hvad kan den givne bygning tåle? Er den egnet til sit formål, eller er der andre muligheder, hvor man ikke behøver ændre på bygningens fysik? Man bør udvide spektret for "bygningsperformance" så det i højere grad tager hensyn til husets funktionelle, tekniske og arkitektoniske tålegrænser.

Måske skal begreberne for klimatilpasning og "bæredygtighed" bredes mere ud, så vi fremover laver færre ulykker i de gamle huse?
Med venlig hilsen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 09:27

Kære Erik Bach Søgaard
Tak for din kommentar.
Du skriver, at Teknologisk Institut vil fokusere på tæthed og bygningsperformance. Vi kan ikke genkende dette. Indsatsområdet Bæredygtige Byggematerialer fokuserer på at udvikle og dokumentere bæredygtige byggematerialer, der kan bidrage til en grøn omstilling. Dette skal være uden at gå på kompromis med kvalitet, holdbarhed og indeklima. Vi lægger op til, at bæredygtigheden skal dokumenteres i et livscyklusperspektiv sådan, at der ikke suboptimeres.
Du har 3 gode råd omkring vurdering af bevaringsværdige bygninger. Disse råd er meget i tråd med, hvordan vi arbejder, når vi laver tilstandsvurderinger og skadesundersøgelser. Men det har ikke noget at gøre med nærværende indsatsområde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Morten Høgsbro Holm (Arkitekt, Helsingør Kommune)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 08:43

Helsingør Kommune har større og større focus på bæredygtighed og vi vil gerne anvende mere bæredygtige byggematerialer og f.eks. genanvende byggematerialer. Vi planlægger at gennemføre en række indeklimarenoveringer i de kommende år. Nogle genanvendelige materialer kan ikke anvendes inden døre, hvis de afgiver sundhedsskadelige stoffer. Når vi gennemfører indeklimarenoveringerne, ville det være en stor hjælp, hvis det var forholdsvis enkelt at fravælge sundhedsskadelige materialer f.eks. med en mærkningsordning eller et kontrolsystem af en art, der kan sikre, at vi ikke bygger sundhedsskadelige materialer ind i bygningerne.
med
Venlig hilsen
Morten Høgsbro Holm

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 09:31

Kære Morten Høgsbro Holm
Tusinde tak for din kommentar og for at fremhæve indeklimaet, som selvfølgelig er vigtigt at tage hensyn til. Vi har netop som mål at sikre, at vi ikke går på kompromis med indeklimaet, når vi udvikler nye materialer og genanvender gamle materialer. Hvad angår mærkningsordninger der vurderer risiko for afgasning af sundhedsskadelige stoffer, så kan jeg anbefale, at I stiller krav om, at de materialer, I anvender, har et indeklimamærke, https://indeklimamaerket.dk/.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Sebastian Skipper Ravn (Chefkonsulent, DM&E Entreprenør)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 08:56

Rigtig spændende projekt som DM&E støtter fuldt op om og som vi gerne kommer med input til. Behovet for at reducere CO2-udledningen og ressourceforbruget i byggeriet har aldrig været større end nu og det er ekstremt vigtigt at der fokuseres på at understøtte byggebranchens virksomheder i at accelerere brugen og udviklingen af bæredygtige materialer.
Vigtigheden af gennemtestet og afprøvet byggematerialer som udvikles er essentiel for brugen af disse i byggebranchen da der i dag kan være store risici forbundet med introduktion af nye materiale i en byggeproces.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 09:34

Kære Sebastian Skipper Ravn
Mange tak for støtten og opbakningen. Der er ingen tvivl om, at presset på byggebranchen for at kunne levere materialer og bygninger med reduceret CO2-udledning og ressourceforbrug er stigende. Og for at undgå "green-washing" er det vigtigt, at dokumentationen for nye, bæredygtige og genanvendte materialer er i orden.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Gert Didriksen von der Ahé (områdechef, Vejdirektoratet)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 11:22

Digitale teknologier til bæredygtig drift og vedligehold af bygninger og anlægskonstruktioner
I Vejdirektoratet har vi i mange år samarbejdet med Teknologisk og dette initiativ passer godt til vores nye strategiske fokusområde ” Vi prioriterer digitalisering, hvor det skaber størst værdi”.
De 4 aktivitetsområder 1) datadrevet drift og vedligehold af anlægskonstruktioner, 2) Automatiserede tilstandsundersøgelser, 3) Automatiseret fjernovervågning og 4) Databaser og AI til udnyttelse af erfaringer, viden og data fra besigtigelsesrapporter understøtter vores strategi og er allerede, eller godt på vej, til at blive hverdag i Vejdirektoratet. De 4 aktivitetsområder og giver mange mulighed for spændende og udbytterige samarbejder.

Bæredygtige byggematerialer
Som en af landets største bygherrer har Vejdirektoratet stort fokus på den grønne omstilling og vi fokuserer på bæredygtighed, hvor det giver størst effekt.
Derfor kan vi kun støtte op omkring aktiviteterne:
1) Udvikler byggematerialer med mindre energi- og ressourceforbrug og lavere CO2-udledning
2) Udvikler bæredygtig anvendelse af materialer
3) Øger genbrug og genanvendelse
4) Dokumenterer bæredygtige byggematerialer.

De 4 aktivitetsområder og giver mange mulighed for spændende og udbytterige samarbejder.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 22/5-20 kl. 12:58

Kære Gert
Tak for støtten. Det betyder selvsagt meget for os, at landets største bygherre bakker op om ikke bare hele indsatsområdet, men også de 4 foreslåede aktiviteter. Vejdirektoratets rolle med at være med til at drive udviklingen, stille demonstrationsprojekter til rådighed og indarbejde nye resultater i Vejreglerne er meget vigtig. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde om at udvikle og dokumentere fremtidens bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette

Thomas Lindner Nielsen (Produktchef, Moelven Danmark A/S)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 11:54

Et spændende projekt. Vi bør have større fokus på EPD´er i Danmark. Ikke kun Vugge til port, men vugge til grav.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 22/5-20 kl. 13:00

Kære Thomas Lindner Nielsen
Mange tak for kommentaren. Der er mange, der efterspørger miljøvaredeklarationer, så vi har et ensartet og faktabaseret grundlag for at evaluere forskellige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jesper Ketelsen (Konsulent, Fabriksbetonforeningen, Dansk Byggeri)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 13:13

Inden for fabriksbetonbranchen arbejder vi allerede med en række initiativer, der passer ind i de opstillede potentielle aktiviteter og som er beskrevet i Roadmap for Bæredygtig Beton initiativet, der er udarbejdet i samarbejde med teknologisk Institut.
Jeg ser gerne en øget fokus på at anvende de rigtige materialer de rigtige steder og i de rigtige mængder, så vi ikke overdimensionerer vores konstruktioner fordi det er nemmest.
Inden for Genbrug og genanvendelse ser jeg en opgave i at sortere affaldet allerede ved nedrivning af bygninger, så der bliver en større mulighed for at up-cycle i stedet for at down-cycle materilaer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 22/5-20 kl. 13:03

Kære Jesper Ketelsen
Tusinde tak for kommentaren. Roadmap for Bæredygtig Beton initiativet indeholder mange gode ideer i forhold til den grønne omstilling for beton. Det er selvfølgelig til inspiration for indsatsområdet. Vi har noteret os fabriksbetonbranchens ønske om fokus på den nuværende overdimensionering og selektiv nedrivning. Indsatsområdet Bæredygtige Byggematerialer er meget bredt, og de mange kommentarer har givet os en lang ønskeliste, så vi håber, at vi får mulighed for at opfylde så mange af de ønsker som muligt.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Thomas Kingo Karlsen (Formand for bestyrelsen, Nedrivning & Miljøsanering - en sektion i Dansk Byggeri)
Fredag d. 22/5-20 kl. 14:42

En væsentlig del af forslaget handler om at fremme anvendelse af byggematerialer baseret på genbrug og genanvendelse.
Dette er helt i tråd med, hvad vi i nedrivningsbranchen arbejder for og vi er meget opmærksomme på, at nedrivningsprocessen spiller en afgørende rolle, som produktionssted for store mængder genbrugelige og genanvendelige materialer.
Forslaget tager fat på nogle af de barrierer, der skal fjernes, for at vi kan få alle aktører i værdikæden til at understøtte øget genbrug og genanvendelse i byggeriet. Herunder at der bliver skabt sikkerhed og dokumentation for kvaliteten og holdbarheden af nye byggematerialer baseret på genbrug og genanvendelse.
Et andet vigtigt element der bør overvejes er, hvordan der skabes sikkerhed for både afsætning og tilgængelighed af materialer. Sikkerhed omkring afsætning er en forudsætning for, at der bliver investeret ekstra tid og penge i skånsom nedtagning af materialer med henblik på direkte genbrug eller højværdi genanvendelse i nye byggematerialer. Herunder også opbygning af lager og forsyningskæde for materialerne.
Samtidigt vil materialeproducenter, bygherre og andre aftagere kun basere bygninger og byggematerialer på genbrugsmaterialer, hvis der er en høj grad af forsyningssikkerhed.

Der er ingen tvivl om, at potentialet er stort og vi bakker op om forslaget.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 24/5-20 kl. 09:18

Kære Thomas Kingo Karlsen
Tusinde tak for opbakningen og for at konkretisere behovene relateret til genbrug og genanvendelse. Der er nok at tage fat på. Din bemærkning omkring markedet med sikkerhed for afsætning og tilgængelighed af materialer er vigtigt, men det er ikke en opgave, som Teknologisk Institut kan løse alene. Det skal alle aktører samarbejder om. Og vi tager gerne førerskabet med hensyn til at samle de nødvendige virksomheder, brancheforeninger, bygherrer og andre. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med sektionen for Nedrivning & Miljøsanering.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Gorm Rasmussen (Produktchef, H+H Nordic)
Fredag d. 22/5-20 kl. 16:41

Bæredygtighed er på vej til at blive et krav i Bygningsreglementet, men allerede nu er der efterspørgsel på gode miljømæssige løsninger. Her er det vigtigt at både helheden og de respektive produkter som indgår deklareres korrekt via en fælles anerkendt produkt-standard samt bygnings-certificeringsordning, således det bliver på lige konkurrencevilkår. Det er nødvendigt, at materialers reelle levetid kan indregnes, således de enkelte materialer og bygningsdeles ækvivalente CO2 bidrag beregnes korrekt, også i de endelige bæredygtighedscertifikater. Materialer og komponenter med kort levetid må ikke i bæredygtighedscertifikaterne tvinge levetiden tilsvarende ned på materialer der reelt har meget længere levetid, som det p.t. sker for mange mineralske råhuse i dag som har levetider på over 100 år!
Dette betyder, at de ækvivalente CO2 beregninger i bygningscertifikaterne er beregnet meget skævt og sandheden for den samfundsmæssige fordel fra betydeligt længere levetid slet ikke fremkommer.
Dette er vigtigt at få udviklet certificeringsregler der tager hensyn til de enkelte materialers levetid, især når bygningsreglementet snart sætter bæredygtighed som krav, så skal beregningsreglerne på bygningscertifikater afstemmes iht. fakta på materialernes reelle levetider.
Hvis dette ikke opnås rettidigt, da risiker mange producenter og produkter at få ulige konkurrencevilkår, når den længere levetid ikke er en del af bygningscertifikatet-reglerne og den CO2 reduktionsmæssige fordel udebliver, fordi f.eks. bygningscertifikatet til låses til maks. 30-50 år sat efter bl.a. solfanger og vinduernes LCA!
Det er både samfundsmæssigt korrekt og fair konkurrence, at få udviklet bæredygtighedsberegningerne til at inkludere de faktiske CO2 ækvivalenter på langtidsholdbare materialer korrekt.
Håber at TI kan bidrage hertil.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 24/5-20 kl. 09:23

Kære Gorm Rasmussen
Du peger på at vigtigt aspekt i forhold til at vurdere bæredygtighed. Det er der også andre, der har kommenteret på. Vi er helt enige i, at levetiden af bygninger og anlæg er en meget væsentlig parameter, når der skal beregnes f.eks. CO2. Det er netop derfor, at vi foreslår i indsatsområdet, at de tekniske og holdbarhedsmæssige egenskaber af bæredygtige materialer skal dokumenteres. Det er ikke svært at udvikle et meget bæredygtigt materiale målt på CO2 og ressourcer, men hvis levetiden forringes, så er vi lige vidt. Teknologisk Institut er ikke en myndighed, der udvikler standarder, men vi bidrager med teknisk, fagligt input, så disse bliver så korrekte som overhovedet muligt. Mange tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Anders Mølgaard (Founder, ØkoTømrer.dk)
Søndag d. 24/5-20 kl. 17:54

Jeg bakker også op om mere biomasse i byggeriet og gerne det hurtigt voksende med masser af CO2 lagring.
Jeg eksperimenterer med SIP elementer og 3D print af huse med biomasse. Det glæder mig, at TI går ind i biomasse, og jeg ser frem til et samarbejde.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 14:20

Kære Anders Mølgaard
Mange tak for din kommentar. Det lyder spændende med 3d-printede biomasse huse. Vi vil selvfølgelig meget gerne samarbejde med dig.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Signe Sand (Arktiekt, AKT og Den Grønne Studenterbevægelses Byggeriudvalg)
Søndag d. 24/5-20 kl. 18:40

Dette er et rigtigt vigtigt emne, som jeg håber TI får stor succes med :-)
Jeg vil dog gerne nævne, at en bred vifte af bæredygtige byggematerialer allerede findes, men har både tradition og lovgivning imod sig - her tænker jeg på biologisk baserede materialer som træfiber-, papirulds-, hamp-, ålegræsisolering, CLT, limtræ osv. osv. Det er absolut ikke for at nedtone vigtigheden af projektets ønske om at udvikle nye løsninger, men fordi jeg håber, det først og fremmest er i disse eksisterende materialer med mange gode egenskaber I vil søge inspiration til projektets konkrete indhold. Der er altid en lille rød lampe der blinker hos mig, når "grøn beton" nævnes, og derfor denne lille advarsel om ikke at gå over åen efter vand. Vi skal huske, at endemålet er et netto-nul samfund om kun 30 år, og jeg mener materialer til dette projekt bør udvælges nøje efter om man rent faktisk tror, at de kan komme helt i mål som klima- miljø"neutrale" materialer. Eller endnu bedre: CO2 lagre med negativ drivhusgasudledning i LCA'ens A1-A3.
MVH Signe

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 14:31

Kære Signe Sand
Mange tak for din kommentar og for at gøre opmærksom på eksempler på biobaserede materialer. Vi kender godt til dem, for vi har været en del af udviklingen og dokumentationen af dem. Udfordringen med de mange nye materialer er at få dokumenteret både de tekniske (styrke, holdbarhed, påvirkning af indeklimaet mm) og de miljømæssige egenskaber - og også at få kigget på skalering og forsyningssikkerhed og genanvendelighed. Hvis et nyt, bæredygtigt materialer f.eks. resulterer i en forringet levetid, vil de samlede miljøpåvirkningerne mindskes, og så er materialet måske ikke så bæredygtigt som først antaget.
Det er ikke vores intention at udpege og vælge nogle materialer som mere bæredygtige end andre. Vi vil levere teknisk viden og hjælpe med udvikling af materialer, hvor CO2-emissionerne og ressourceforbruget minimeres, og vi vil udvikle metoder til at dokumentere dette. Der er brug for alle byggematerialer, og derfor er det vigtigt at få udviklet teknologier til at producere og anvende disse med mindst mulig påvirkning af miljøet. Eksempelvis er det meget svært at forestille sig en Femern tunnel bygget med biomaterialer.
Det er en spændende diskussion, og den vil vi meget gerne fortsætte med dig.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Tim Warner (Indehaver, TWO Teknik)
Mandag d. 25/5-20 kl. 10:07

Det har meget stor værdi for os, at have adgang til viden og udstyr der kan hjælpe os i videreudviklingen af vores nuværende og fremtidige forseglingsprodukter.

Dbh
Tim Warner

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 14:33

Kære Tim Warner
Tusinde tak for kommentaren. Det er vi selvsagt glade for at høre. Vi vil gøre vores bedste for fortsat at kunne levere viden og udstyr, der kan hjælpe TWO Teknik med udvikling af forseglingsprodukter.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

John Peter M Ekstrand (Concrete Materials Specialist, COWI A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 15:02

Bæredygtighed bliver i stigende omfang en del af udbuddene når nye projekter skal sættes i søen. Dette er en tendens, der kan ses såvel nationalt og internationalt. Samtidigt med dette ses der en knaphed på visse af de materialer (flyveaske), der indgår i beton og letter CO2-regnskabet.

Vi håber at arbejdet vil kaste klarhed af sig over nye metoder og materialer, der skal være til gavn for bæredygtigeheden. Her tænkes der ikke blot på ny- og videreudvikling af danske løsninger, men også at man ser på udenlanske erfaringer, hvor der anvendes materialer, som er indenfor de europæiske standarder, men som der p.t. ikke er tradition for i Danmark. En anden mulighed kun være at dokumentere brugen af stålfibre som hel eller delvis erstatning for den traditionelle stålarmering i beton, da det med stålfibre er muligt at reducere mængden af stål i konstruktionerne og med forøget holdbarhed.

Med venlig hilsen
John Peter M Ekstrand

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:06

Kære John Peter M. Ekstrand
Mange tak for din kommentar og for at understrege relevansen af indsatsområdet med de erfaring COWI har internationalt. Vi skal selvfølgelig inddrage udenlandske erfaringer, og det er jo interessant, at der er materialer, der er tilladt i de Europæiske standarder, som vi ikke bruger i Danmark. Tak også for de meget konkrete ideer hvad angår beton. Dem tager vi med videre, når vi skal detailplanlægge indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Marie Stenild (Senior Manager, VELUX)
Mandag d. 25/5-20 kl. 15:58

Vi støtter fuldt op om indsatsområdet ”Bæredygtige byggematerialer” generelt. Træ er et af byggesektorens materialer med det laveste klimaaftryk (CO2 lager) samtidig med at træ er en fornybar ressource. Der ses imidlertid udfordringer med at finde sundheds- og miljøvenlige alternativer til de aktiv stoffer der i dag anvendes i imprægnering af trævinduer. Ud fra bæredygtighedsprincipper ønskes en lang levetid på byggeri, produkter og en høj grad af genanvendelighed ved ”End of Life”. Netop her er der et stort og akut behov for at finde alternative løsninger til den måde vi imprægnerer træet på i dag - så vi kan blive ved med og forhåbentlig udvidde brugen af bæredygtigt produceret træ. Derfor vil vi foreslå, at der ud over fokus på biocidfri maling også arbejdes med miljøvenlig imprægnering. Denne indsats vil have betydning, ikke blot for trævinduesproducenter, men for træindustrien generelt.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:11

Kære Marie Stenild
Tak til dig og Velux for at støtte op om indsatsområdet. Du peger på en udfordring, som er relateret til brugen af træ; nemlig at udvikle alternative og miljøvenlige imprægneringsmaterialer og biocidfri maling. Det har vi planer om skal være en del af indsatsen, da det er vigtigt både i forhold til trævinduer, men også til den øgede mængde træbyggeri, som mange tror, fremtiden vil bringe.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Klaus Birk (Direktør Public Affairs, Saint-Gobain Denmark A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 16:47

Vi kan til fulde bakke op om dette initiativ, selvom begrebet bæredygtigt materiale har mange facetter.
I Saint-Gobain anvender vi allerede nu en stor del recirkuleret materiale eller sekundære råvarer (gips fra nybyg, renovering og nedrivning til produktion af nye gipsplader samt glasskår fra kommunal indsamling til produktion af glasuld). På trods af et etableret marked og et relativt fintmasket indsamlingssystem kan vi ikke skaffe nok genbrugsmaterialer!
Årsagen er blandt andet de meget forskellige metoder landets kommuner indsamler og kategoriserer byggeaffald på, samt den "forurening" der sker ved blanding af affaldsfraktioner, og det faktum, at affaldshierarkiet ikke respekteres!
Dette ligger nok lidt uden for Jeres scope med projektet, men bør adresseres, idet det udgør en barriere for hele ambitionen om mere cirkulær økonomi og bæredygtighed i byggeriet.
Et andet element, som bør adresseres er det enorme ressourcespild, der foregår på byggepladsen og ved indbygningen af byggematerialer - det er ikke usædvanligt at se spild på 15 - 25% af byggematerialer - så en reduktion af dette vil umiddelbart adressere såvel Co2 som råvaremangel.
Vi deltager gerne i dette projekt fremadrettet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:14

Kære Klaus
Tak for en fuld opbakning fra Saint-Gobain. Vi ved godt, at I er langt fremme med hensyn til genbrug og genanvendelse, og det vil være oplagt med et samarbejde. Du har ret i, at den kommunale indsamling og kategorisering af byggeaffald ikke er indenfor scope af projektet, men vi vil holde os det for øje i arbejdet. Ressourcespild på byggepladsen er væsentlig og også en del af Klimapartnerskab for Bygge- og Anlægssektorens rapport. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette

Flemming Hvidberg Madsen (Salgschef, DS Elcobyg)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:32

Til den rette læser.
Som Dorthe Mathiesen korrekt skriver, så har man i betonbranchen smøget ærmerne op, idet vi som betonleverandør netop nu har fået lavet en brugervenlig ”roadmap” (løsningsforslag), hvor man kan nedbringe CO2-udledningen. Road-mappen er delt op i fem spor, hvor der er 35 konkrete forslag.
Et af de spor som kræver en adfærdsændring /holdningsændring, er hos de personer som indgår krav specifikationsprocessen. De normer vi i dag arbejder efter, er desværre ikke set ud fra en bæredygtighedsbetragtning!
Det ville være yderst interessant, hvis man i fællesskab differencer disse ofte faste krav. Et tænkt eksempel kunne være at vi sammen med teknologisk institut og rådgiver/ normudvalget lavede en case, hvor man netop kigger på deklareringen af betonstyrken. Kunne man fremadrettet differentiere modenhedsdøgns princippet og gå fra 28 modenhedsdøgn til f.eks. 56, 91 modenhedsdøgn; afhængig af hvad betonen specifik skal benyttes til. Hvornår er der realt behov for den fulde styrke? - Dette er blot et eksempel af mange, hvor der i dag er barrierer i norm, standarder, som begrænser mulighederne for at reducere CO2 udledningen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:44

Kære Flemming Hvidberg Madsen
Tak for et meget konkret forslag til en aktivitet i indsatsområdet vedrørende ændring af modenhedsdøgn for beton fra 28 til 56 eller 91. Det giver god mening som en vej til at mindske CO2-udledningen fra beton. Vi har fået overvældende mange kommentarer med gode ideer til indhold. Derfor er vi nødt til at få lavet en prioritering, når vi skal udarbejde en mere detaljeret beskrivelse. Dit ønske er noteret og vil indgå i det videre arbejde med at konkretisere indholdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jakob Rørbech (Product Sustainability Lead, VELUX Group)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:43

Jeg er enig med flere her på tråden, der skal fokuseres på
- Implementering/standaridsering af miljøvurdering af produkter (i.e. Miljøvaredeklarationer og standarder for dette.), fx igennem arbejdet i TC33 med Product Category rules for beregning på vinduer
- Overvejelser angående materialers indflydelse på bygningers brugsfase, hvordan kan vi fx gøre bedre brug af digital styring til at reducere varme og kølebehov igennem naturlig ventilation m.v.
- Udarbejdelse af test/verifikation af bæredygtighedsberegninger, som harmonisere og styrker dette i en international sammenhæng. Med TI som notificeret institut for bl.a. vinduer, og med erfaring fra EPD Danmark, kunne det være interessesant at kortlægge problemstillingerne ved at skulle deklarerer "miljø-ydeevne" på samme måde som andre CE-mærkningsværdier for byggevare.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 12:05

Kære Jakob Rørbech
Mange tak for en meget konkret ide omhandlende deklarering af "miljø-ydeevne". Det lyder umiddelbart interessant og rigtigt. Det kommer med i listen over ideer til konkrete aktiviteter. Der er mange interesser og ønsker til indsatsområdet Bæredygtige byggematerialer, og vi kommer ud i en skarp prioritering, når vi skal detaljere planen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Emil E. Thybring (Lektor i Trævidenskab, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:56

Dejligt at se at TI har fokus på bæredygtige byggematerialer, da der i høj grad er brug for at reducere klimabelastningen fra materialeproduktion og opførelse.
Jeg håber at projektet vil inkludere fokus på moderne måder at forlænge holdbarheden af træ anvendt udendørs; det vil kunne øge klimaeffekten fra fortrængning af mere energitunge materialer i det udendørs miljø. Traditionelt er levetiden jo blevet forlænget gennem imprægnering med biocider, men med kemisk modificering åbnes helt nye muligheder for forlængelse af levetiden uden brug af biocider. Det er et område, hvor TI tidligere har stået stærkt og været med til at præge udviklingen i Danmark. For tiden er forskningen inde i en rivende udvikling inden for træmodificering - ikke bare med fokus på rådbeskyttelse, men også brandbeskyttelse, og jeg håber TI vil være med til at flytte forskningen ud i praksis til gavn for det danske erhvervsliv og byggebranche.
Vi står i hvert fald klar på Københavns Universitet til et forskningssamarbejde inden for dette felt, hvor vi har både stærke kompetencer og et stærkt internationalt netværk.
Mvh.
Emil E. Thybring

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:17

Kære Emil
Som du ved har vi i mange år arbejdet med træbeskyttelse og modificering af træ, så det ligger lige til højrebenet for os at fortsætte dette arbejde med at få udviklet og dokumenteret biocidfrie træbeskyttelsesmidler og metoder til modificering af træ. Det vil være helt oplagt at samarbejde med Københavns Universitet om dette. Tusinde tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette

Anne Rosenkilde Lajer (Afd.Leder, Sjælland, Kingo Karlsen A/S)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:30

Vi støtter op om dette meget relevante initiativ, hvor vi håber der bliver stort fokus på genanvendelse, som en del af løsningen til at nå klimamålene. For at kunne øge mængden af genbrugte materialer, er der brug for at kunne dokumentere egenskaber, levetiden og ikke mindst CO2-udledningen for byggematerialerne. Ikke alle materialer kan genbruges direkte, men skal optimeres inden de kan indgå i en konstruktion. Der er brug for meget mere viden inden for dette område.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:19

Kære Anne Rosenkilde Lajer
Det vil være helt oplagt, at vi inkluderer aktiviteter om genanvendelse i indsatsområdet. En vigtig del af aktiviteterne vil være på dokumentationsmetoder både hvad angår de tekniske egenskaber og miljøegenskaberne som CO2-emissioner og ressourceforbrug. Tak for støtten. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Kingo Karlsen A/S.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ebbe Naamansen (Head of Group Sustainability, RGS Nordic)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:46

Bæredygtighed er et begreb med mange facetter. Som aftager af byggeaffald og leverandør af materialer og med overgangen til cirkulær økonomi med øget genbrug og genanvendelse af materialer anser jeg det som særdeles vigtigt at vi definerer begrebet bæredygtighed. I min optik skal vi tage højde for de samlede udfordringer med knaphed på ressourcer, klimapåvirkning fra udledning af CO2 og miljøpåvirkninger fra miljøskadelige stoffer. Her er der brug for at inddrage alle udfordringer og finde den optimale samlede løsning, hvilket er særdeles udfordrende, da disse udfordringer ikke måles på den samme skala.
Jeg tænker at dette initiativ vil kunne medvirke til at vi opnår et fælles vurderingsgrundlag for hvornår vores anvendelse af materialer er bæredygtig.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:23

Kære Ebbe Naamansen
Du har ret i, at bæredygtighed er en kompleks størrelse, og vi skal være enige om, hvordan vi stiller krav og evaluerer på materialer. Vi har valgt et fokus på CO2 og ressourcer i indsatsområdet grundet Regeringens ambitiøse mål på disse områder. Men vi skal naturligvis tænke andre påvirkninger med ind. Og det gør vi, når vi udfører LCA og anvender miljøvaredeklarationer. Vi vil meget gerne være med til at sikre, at vi i branchen får et fælles vurderingsgrundlag. Tak for kommentaren. Vi ser frem till fortsat godt samarbejde med RGS Nordic.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Finn Sørensen (Segment Manager Admixture Systems Denmark, BASF)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:02

Som leverandør til alle typer betonproducenter i Danmark store som små, oplever vi lige nu en oprigtig interesse i hvordan vi sammen kan gøre beton mere bæredygtig. Det er vore oplevelse at betonbranchen virkelig mener at her kan vi alle være med til at gøre en forskel, og med f.eks. Bæredygtig Beton Initiativet komme ud af den lidt udskældte rolle som konservativ og tilbageskuende branche. Der er flere lavt hængende bæredygtige frugter som betonbranchen hurtigt kan plukke, men der vil blive brug for teknologi udvikling og dokumentation for at komme i mål den ambitionen om halveringen af CO2 udledningen fra Betonbyggeri. Vi vil komme til at se byggematerialer og løsninger som vil udfordre de nuværende standarder og normer, og især her har både producenterne og samfundet brug for en stærk partner der kan agere både fødselshjælper og vagthund. En perfekt rolle for Teknologisk Institut.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:26

Kære Finn Sørensen
Vi kender til - og er en del af - Bæredygtig Beton Initiativet. Og ros til branchen for at gå så positivt og konstruktivt ind i udviklingen af mere bæredygtig beton. Vi er enige om, at nuværende standarder og normer bliver udfordret, når vi udvikler nye materialer og metoder. Teknologisk Institut er ikke en myndighed, der skriver standarder, men vi leverer væsentlige input til disse, og det vil være en del af den fødselshjælper- og vagthund-opgave, som du beskriver. Tak for støtten og for kommentaren.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Raae Teisen (Udviklingsdirektør, Solstra Development)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:06

Meget spændende forslag

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:27

Kære Søren Raae Teisen
Kort og klart. Tak for det.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Raae Teisen (Udviklingsdirektør, Solstra Development)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:07

Meget spændende forslag

Tine Lange (Grundlægger, Responsible Assets)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 12:18

De indsatsområder, Teknologisk Institut (TI) har valgt, flugter fuldstændig med de erfaringer, der er samlet i projekterne Circle House og Circle House Lab. Dvs. byggebranchens behov for udvikling af dokumenterede, bæredygtige, cirkulære byggeprodukter og byggerier. Vores erfaring er, at branchen efterspørger enslydende måder at dokumentere bæredygtigheden på. På produkt-, byggesystem- og bygningsniveau. Så samspillet med andre institutioner, der arbejder med standarder, er et væsentlige element i TIs indsats. Ligeledes er det vores erfaring, at det er svært at bringe den nødvendige viden ud til branchen, hvorfor TIs fokus på netværk, formidling og samarbejder bliver afgørende for indsatsens succes.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:29

Kære Tine Lange
Dejligt at få underbygget relevansen af vores indsatsområde, og også fint, at vi ser ens på udfordringen. Vi er opmærksomme på samspil med virksomheder og andre videninstitutioner, og vi lægger op til et bredt samarbejde. Formidling og netværk vil være en vigtig del af indsatsen. Tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Martin Vraa Nielsen (Lead Sustainability Consultant, Henning Larsen Architects)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 12:57

Henning Larsen Architects arbejder fokuseret og vidensbaseret med en bæredygtig omstilling af det byggede miljø. Her har materialer altid haft en central rolle, men vigtigheden af dokumentation, transparens og formidling af materialernes performanceparametre er kun blevet endnu vigtigere.
Der er rigtig mange gode kommentarer allerede, og med fare for at gentage, vil jeg henlede opmærksomheden på en undersøgelse af samlede konstruktionsopbygninger og ikke udelukkende af selvstændige materialer. Vi ser et stort behov for at få udviklet et vokabularium omkring hvordan vi bygger med ”alternative” materialer (cirkulære, genbrugte, upcyclede, biobaserede etc.), hvordan de indgår og interagere med andre og hvilke hensyn der bør tages for at sikre en robust konstruktion samlet set. Heraf følger betragtninger omkring levetid, end-of-life, bygninger som materialebanker, design-for-disassembly etc.
Super initiativ af TI – vi deltager gerne og vi ser frem til sparring, ny indsigt og aha-oplevelser!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:32

Kære Martin
Tusinde tak for støtten. Også tak for at du gør os opmærksom på at tænke nye og genanvendte materialer ind i en sammenhæng i en konstruktion. Det er svært at være uenig i det synspunkt. Henning Larsen Architects er nået langt med hensyn til bæredygtighed, og det vil være en fornøjelse at fortsætte det gode samarbejde også om bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette

Peter Andreas Sattrup (Chefkonsulent, Danske Arkitektvirksomheder)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 14:14

Godt og nødvendigt fokus på bæredygtig produktion og anvendelse af materialer. Der er stort behov for ny viden og kompetencer på området, og det gælder for hele værdikæden. Sæt særligt fokus på at identificere og overvinde barrierer for bedre resourceeffektivitet i byggeriet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:04

Kære Peter
Mange tak for kommentaren og for det gode råd om, hvor vi skal lægge vores fokus.
Med venlig hilsen
Mette

Palle Thomsen (Adm. Direktør, Danske Byggecentre)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 14:31

Meget spændende projekt. Vi i Danske Byggecentre støtter op om projektet. Der er i dag stort behov for at udvikle dokumentation, så byggebranchen kan skabe bæredygtig forretning uden at gå på kompromis med kvalitet, holdbarhed og indeklima. Det er ingen hemmelighed at vi gerne ser mere træ i byggeriet, hvorfor vi håber at dette projekt kan dokumentere træets bæredygtighed, så det fremadrettet kan være en større del af fremtidens bæredygtige byggeri.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:06

Kære Palle
Tak for støtten. Vi er glade for at høre, at Danske Byggecentre har brug for den viden, vi generer. Vi arbejder ikke for at udbrede et enkelt byggematerialer, men for at udvikle alle materialer i en mere bæredygtig retning og også at skaffe dokumentationen for dels bæredygtigheden dels de tekniske egenskaber. Og vi vil selvfølgelig også arbejde med træ til byggeriet.
Med venlig hilsen
Mette

Helle P. Andreasen (Kvalitets- og Miljøchef, Dampa ApS)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 15:13

Vi bakker op om flere tiltag, klarhed, dokumentation, retning, osv., på området. Som SMV er vi hele tiden udfordret på ressourer. Så hvor prioriterer vi vores ressourcer og indsats. Hvor kan vi reelt gøre en indsats der er værdiskabnede, ikke bare i eget hus, men også påvirke/bidrage hos kunder og kunders kunder? Hvordan skal indsatsen være i hele værdikæden. Som materiale producent spørger vi os selv hvad bæredygtighed er, da vi ofte oplever at der ikke altid er overensstemmelse mellem krav og ønsker, og det der reelt bliver udført - hvad er vigtigt: Levetid, genbrug, upcycling, CO2, total økonomi osv...... Så ja, gerne noget mere fokus på dokumentation, metoder, måling, der reelt kan hjælpe til gennemsigtighed og retning.
Tak for indsatsen so far :-)
Bh Helle P. Andreasen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:32

Kære Helle P. Andreasen
Mange tak for det. Du beskriver rigtig fint, hvordan hverdagen ser ud for en SMV, der gerne vil bæredygtighed. Det er meget værdifuldt for os at høre, da vi selvfølgelig skal målrette vores udvikling og videnformidling, så I får glæde af det. Vi tager dine ønsker og spørgsmål med videre i den endelige udformning af indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Torben Hessing-Olsen (Chefkonsulent, Dansk Byggeri)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 15:27

Indledningsvis vil vi bakke op om et meget relevant projekt, som vi gerne vil støtte.
Byggevare og bæredygtighed synes næsten som synonymer og de fleste producenter af byggevare har en definition af ”bæredygtighed” der passer til deres produkter. Som branche har vi behov for at få styr på vores definitioner således at vi taler om det samme, når vi taler bæredygtighed. Og i denne forbindelse vil begreber som holdbarhed og kvalitet ikke være til at komme uden om. Dansk Byggeri bakker fuldt op om projekter, der kan medvirke til afklaring og vurdering af kvaliteten på byggevare samt projekter der kan dokumenterer materialers holdbarhed ved fx accelerere ældnings forsøg eller lignende.
Mvh Torben Hessing-Olsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:37

Kære Torben
Det er da rigtig positivt at høre, at der er synonym mellem byggevarer og bæredygtighed. Så er vi da kommet langt. Du har nogle gode pointer i, at bæredygtighedsbegrebet bliver brugt meget forskelligt. Vi er helt enige i, at der skal være enighed om, hvordan vi stiller krav til og vurderer bæredygtighed. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Dansk Byggeri om at fremme bæredygtigheden i bygge- og anlægsbranchen.
Med venlig hilsen
Mette

Annette Christensen (Branchedirrektør, Træ- og Møbelindustrien, DI)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 15:47

Tak for et godt oplæg til indsatsområde. I Træ- og Møbelindustrien i DI bakker vi op om, at der skal sættes fart på udvikling og anvendelse af bæredygtige byggematerialer. En betydelige del af CO2-udslippet fra byggesektoren kommer fra produktion af byggematerialer og det er derfor en central udfordring at sikre, at byggesektoren fremover i langt højere grad gør brug af byggematerialer med et lavere CO2-aftryk. Vi er også helt enige i, at der er behov for, at udvikle og afprøve metoder til at dokumentere bæredygtighed af materialer, herunder blandt andet livscyklusvurderinger og EPD’er. I forlængelse af de mange gode elementer i oplægget kan det også være relevant at se på muligheder for at sikre en bedre udnyttelse af den flis der kommer i overskud når energibranchen overgår til vind, sol og varmepumper mv. Der bør derfor være fokus på at udvikle økonomisk attraktive teknologier der kan udnytte træfibrene til fx biobaserede komposit- og isoleringsmaterialer. Genbrugstræ kan også udgøre en ressource i samme forbindelse. Vi ser frem til samarbejdet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:40

Kære Annette Christensen
Mange tak for kommentaren og for opbakningen. Dejligt at I er enige i indsatsområdet. Det er en fin pointe, at der vil komme overskud af flis, når energiproduktionen omlægges. Og vi skal selvfølgelig også kigge på genbrugstræ. Vi ser også frem til samarbejdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Christina Melvang (Forretningschef, BYG FYN - Erhvervshus Fyn)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 17:27

Dokumentation af bæredygtige byggematerialer er et vigtigt område. Bygherrer, rådgivere og entreprenører ønsker mere viden om hvornår og hvordan et byggemateriale kan kalde sig for bæredygtigt og hvordan man kan lave en sammenligning op imod traditionelle materialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:41

Kære Christina Melvang
Tak for kommentaren og for at understrege vigtigheden af, at vi får frembragt dokumentation for bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Morten Birkved (Professor, SDU)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 17:28

Forslaget peger helt sikkert i den rigtige retning, men som flere skriver er retningen ikke ny, men yderst vel-timet. En vinkel som jeg mener kunne berige konsulentvinklen på bæredygtigt byggeri yderligere er vurderinger, der ikke kun fokuserer på konstruktioners miljøbelastning isoleret set, men som også inddrager samfundets netto miljøgevinst (bl.a. set i 2030 klimamålets absolutte optik) ved de forskellige tiltag/koncepter inden for bæredygtigt byggeri. Derudover mener jeg fokus på cirkulær økonomi er tvingende nødvendigt og, at dette bør inddrage tværsektorielle tiltag/samarbejder fokuseret på at øge retentionstiden/service-livet for materialer i samfundet overordnet set - altså øge cirkulariteten i materialestrømmene sektoruafhængigt og samtidig nedbringe strømningshastigheden.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:45

Kære Morten Birkved
Tak for din meget relevante kommentar. Det vil selvfølgelig være mest korrekt at vurdere samfundets netto miljøgevinst ift. blot at vurdere en enkelt konstruktion eller et enkelt materiale. Men om vi har mulighed for at favne denne vinkel i nærværende indsatsområde, hvor emnet er stort og komplekst, og hvor ønskerne hober sig op, ved jeg ikke. Dit input er i al fald noteret og vil blive vurderet i det følgende.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Hanne Ring Hansen (Bæredygtighedsingeniør, SØREN JENSEN Rådgivende Ingeniørfirma)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 06:22

Der er et stort behov for teknisk dokumentation og standardisering af biomaterialer og genbrugsmaterialer i Danmark OG i EU.
Det virker til at et projekt som dette vil understøtte dette.
Det er vigtigt at det sikres at initiativerne formår at samle byggevareproducenter i relevante sektorer og sikre samarbejde og finansiering af branchestandarder og eftervisende teknisk dokumentation for disse sektorer.
De omstillingsparate byggebare producenter er ofte SMV’er med en god ide og et stort behov for en økonomisk og teknisk vitaminindsprøjtning. For dem vil det være en stor hjælp med professionel og teknisk rådgivning uden en stor økonomisk investering.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:50

Kære Hanne Ring Hansen
Vi er opmærksomme på det store behov, også hvad angår biomaterialer og genbrugsmaterialer. Der er lagt op til et bredt samarbejde med både små og store virksomheder og med universiteter, myndigheder, bygherrer og andre. SMV`er har gode ideer, og har brug for hjælp. Det ved vi, og vi vil have fokus på at kunne hjælpe dem. Dog kan vi ikke indenfor rammerne af en resultatkontakt yde rådgivning til en enkelt virksomhed eller et enkelt produkt. Mange tak for dine kommentar. Vi håber på godt samarbejde med jer og andre.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jesper Sørensen (Ejer, REXCON system Aps)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:56

Jeg kan kun tilslutte mig Hanne's kommentar. Og i høj grad den sidste del, om omstillingsparate SMV's behov for teknisk rådgivning under udviklingen af nye bæredygtige produkter til byggeriet. Jeg ser det dog for mindst lige så vigtigt at det overfor SMV'erne parallelt med rådgivningen også gøres muligt at teste og dokumentere nye produkters egenskaber. Også noget der ønskeligt bør kunne gennemføres unden store investeringer for en SMV. Den innovative produkt udviklingen iblandt SMV bør ikke bremses på høje validerings- og dokumentationsomkostninger.

Karsten Rewitz (Adm. direktør, Contiga A/S)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 06:56

Hos Contiga har vi også sat bæredygtighed øverst på dagsorden. Vi er meget glade for, at vi ikke står selv med de store udfordringer i at reducere Co2 udslippet og spare på ressourcerne i fremstilling af vores betonelementer. Vi indgår således i samarbejdet med Dansk Beton og drager også stor nytte af den omfattende viden som DTI har og som i hermed ønsker at udbygge yderligere.
Hos Contiga arbejder vi på flere områder med at reducere Co2 udledningen og reducere ressourceforbruget i vores design og fremstilling af betonelementer. Vi arbejder blandt andet med 1) Reduktion af cementforbrug i vores betoner, 2) Anvendelse af temperaturføler i vores betonelementer, 3) Reduktion af stål armering i vores væg produktion ved brug af vores store netarmeringsrobot.
Omkring reduktion af cementforbruget har vi udviklet en beton som vi anvender om fredagen, idet vi har en længere hærdningstid før afformningen skal ske søndag aften, herved har vi kunnet tage cirka 25% af cementen ud af vores betonblanding og erstatte den med kalk filer, dette har dog også krævet en betydelig forsøgsrække og mange prøvninger for at nå frem til den optimale recept som også har den rigtige bearbejdelighed.
Med vores temperaturføler til specielt vores forspændte hul dæk har vi kunnet optimere varmeforbruget i støbebanerne, idet vi automatisk kan lukke for varmen når den nødvendige hærdningsgrad er opnået.
Med vores netarmeringsrobot, har vi gennem de sidste godt 2 år kunne optimere armeringsforbruget betragteligt i vores betonvægge. En reduktion på op til 25% ses dagligt, vi fremstiller net på mål uden nogen form for spild, intet skal klippes væk og ingen overarmering.
Vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde med blandt andet jer fra DTI for at komme endnu videre med at reducere vores CO2 udledning og spare yderligere på ressourcerne til fremstilling af betonelementerne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:53

Kære Karsten Rewitz
Mange tak for kommentaren og for at anerkende viden og kompetencer på Teknologisk Institut. Også tak for at dele jeres erfaringer med at reducere CO2-emissioner i betonproduktion. Det er meget innovativt med en fredags-beton ! Stor ros for at tænke så kreativt. Vi ser også frem til at fortsætte det gode samarbejde med jer om udfordringen med at få reduceret CO2-udledningen fra beton.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Christine Collin (Senior bæredygtighedsingeniør, Rambøll)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 08:20

Vi byder dette arbejde meget velkomment og ser et fortsat stort behov i markedet for transparent dokumentation af materialers bæredygtighed. Hvis jeg skal prøve at nævne nogle fokusområder, som ikke allerede er fremhævet i de ovenstående kommentarer, vil jeg henlede opmærksomheden på de værktøjer, vi i dag har til at udføre LCA for byggeri på. Med den opdaterede EPD-standard for byggevarer vil det være nødvendigt med guidelines ift. hvordan vi som rådgivere skal forholde os til data i overgangsperioden, og hvordan data håndteres i beregningsprogrammerne. Herunder også dokumentation og formidling af biogent carbon for biobaserede produkter. Yderligere er der behov for at udvide fokus i LCA til også at inkludere data for CO2-udledningen til transport og til selve byggepladsen, samt hvorledes genbrugsmaterialer kan håndteres i en bygnings LCA. (Dette er blevet påpeget ovenfor i form af fx restlevetider og manglende data for genbrugsmaterialer, min tilføjelse her er, at det er nødvendigt at beregningsprogrammerne er gearede til dette.) Derudover savner vi branche-guidelines/metoder til at vurdere følsomheden af LCA-resultater, flere byggevarer med EPD’er, samt fokus på biodiversitet og ressourceforbrug.

Vi ser frem til at følge dette gode initiativ og bidrager også gerne hertil.
Vh. Christine

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:22

Kære Christine Collin
Tak for kommentaren og dine meget konkret ønsker til, hvad indsatsområdet skal indeholde. Det lyder meget relevant alt sammen. Tak for tilliden til, at vi kan løfte alt det. Vi har efterhånden en meget lang ønskeliste til emner, og vi bliver desværre nok nødt til at lave en skarp prioritering på et tidspunkt. Men uanset om dine ideer kommer med eller ej, vil vi i det samarbejde, som vi vil lægge op til, bringe jeres ønsker videre. Dejligt at høre, at Rambøll også gerne vil bidrage. Det siger vi naturligvis mange tak til.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Tine Aabye (Civilingeniør, Forsikring & Pension)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 09:36

Interessant og et aktuelt projekt i forhold til de verserende politiske drøftelser om CO2-reduktion, grøn omstilling og bæredygtighed m.m.
Et forsikringsselskab overtager en risiko og for dette betaler bygningsejeren en præmie. For at kunne vurdere en risiko er det vigtigt, at man har kendskab til materialernes og dermed bygningens robusthed. Derfor er dokumentation for disse nye materialer super vigtig. Oplysninger om materialers egenskaber og levetid er vigtig. Forskning og udvikling i emnet er vigtig, og genbrug af materialer kan give mening, men det kræver viden om materialernes egenskaber på forskellige tidspunkter i byggevarens liv og anvendelse. F&P kan kun bakke op om mere åbenhed om materialers egenskaber, der vil være i alles interesse.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:25

Kære Tine
Mange tak for en kommentar set fra et forsikringsselskabs synspunkt. Det giver god mening, at I jeres bestræbelser på at mindske risici er øget viden om materialer og deres egenskaber essentiel. Dette må særligt være vigtigt, når der forventeligt fremover bringes mange nye, bæredygtige materialer på markedet.
Med venlig hilsen
Mette

Lone Mikkelsen (Seniorådgiver i kemikalier & cirkulær økonomi, Rådet for Grøn Omstilling)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 10:06

Det er væsentligt at tænke udfordringerne ved skadelige kemikalier ind i jeres testbed. Særligt ved punkt nr 3: 'Øger genbrug og genanvendelse'. Mange kemikalier der tidligere blev brugt i byggeriet er i dag forbudt pga. sundheds- og/eller miljøskadelige effekter. Disse må endelig ikke komme ind i bygningsmassen igen pga. genbrug eller genanvendelse. Ved regulerede kemikalier giver det måske i mange tilfælde sig selv. Men der er også en lang række sundhedsskadelige kemikalier, som endnu ikke er gennemreguleret (er evt. forbudt i produkter til børn, men ikke andre produktgrupper). Disse finder vi i høj grad i indeklimaet (f.eks. ftalater og flammehæmmere), hvor de er problematiske da de samles i støv ,og mennesker (og særligt mindre børn) eksponeres for dem på via dette. Disse, og lignende problematiske kemikalier, kan forekomme i en lang række byggematerialer, f.eks. i væg-/loftmateriale (maling, træbehandling o.lign.), gulvbelægning, fugemateriale osv.
Indeklimaet skal i det hele taget tænkes ind i dette emneområde.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:30

Kære Lone Mikkelsen
Mange tak for endnu et godt synspunkt. Vi skal selvfølgelig sikre, at vi får identificeret og fjernet miljøskadelige stoffer, når vi genanvender og genbruger materialer for, at vi ikke skaber sundhedsfarlige bygninger og skaber et dårligt indeklima. Indeklimaet er også vigtigt, når der er tale om ny byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jørgen Lange (Direktør, Ekolab, Bæredygtihdsrådgivere)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 10:37

Meget rigtigt og klogt er sagt i den mange indlæg, så med stor risiko for gentagelser kommer dette frem.
Et oplagt indsatsområde! Fantastisk hvis Teknologisk kan fastholde og udvide deres aktiviteter indenfor området. I takt med fortsat politisk opbakning til omlægning af energiforsyningen, så må ressourcer være det næste, der kan spilles ind til politisk prioritering. Det allervigtigste for fremdrift.Vi begynder at have en stor viden og meget er allerede afklaret. Alternativer findes og initiativer er igangsat, men traditioner holder omlægning tilbage. Den endelige udfordring er omsætningen til ’sikker brug’ i alle led på den byggetekniske værdikæde. Innovation i byggevare er vigtigt, men er klar formidling og konkrete anvisninger vigtigere? Her står Teknologisk med en åbenlys barriere vedr. konkret udpegning af de bedste alternativer til normal praksis. Projektoplægget vil gerne hjælpe alle, hvilket giver en tanke om nødvendigheden af et hierarki eller drejebog for prioriteret tilgang. Og så skal man huske en indsats til uddannelserne – fra Arkitektskolerne over ingeniøruddannelser til de faglige uddannelser. Specielt det sidste, idet en meget stor del af byggeomsætningen på 300 mia. kr. pr år udføres uden rådgivere. Jeg håber så meget, at Teknologisk kan blive en central faktor i indsatsen omkring bæredygtig omstilling – og kontinuerligt kunne prioritere dette, så DK kommer i verdens elite på dette område. Det vil være godt for os alle!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:36

Kære Jørgen Lange
Du lykkes med at bringe nyt på banen med din kommentar. Og tak for den. Du skriver, at vi har en barriere mod en konkret udpegning af de bedste alternativer. Det gør vi faktisk ofte, men det er i forbindelse med rådgivning og dokumentation relateret til en konkret bygning eller et konkret materiale. Alt hvad vi siger og gør er bundet i fakta. Og når vi har data og fakta at basere vores rådgivning i, er vi meget konkrete. Men der er ikke fakta, der begrunder, at vi generelt kan udnævne nogle materialer eller løsninger som mere bæredygtige end andre. Vi er opmærksomme på dit ønske om formidling. Det vil være en naturlig del af indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Rocio Paniagua Jensen (Arkitekt, Bornholms Regionskommune)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 11:02

Tak for det meget konkrete forslag. På Bornholm ser vi en hurtig voksende motivation og et behov for at nedbryde barrierer omkring genanvendelse af byggematerialer. Vi ser jeres forslag som en nødvendig step frem mod at opnå en bedre udnyttelse af ressourcer og om at fremme cirkularitet i byggematerialernes værdikæde.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:39

Kære Rocio Paniagua Jensen
Dejligt at høre, at Bornholm også er godt på vej med hensyn til genbrug og genanvendelse, og at vores forslag til indsatsområde vil kunne anvendes i jeres arbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Anders Bach Vestergaard (Brandrådgiver, COWI)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 11:23

Intresant projekt, men målet må være at man vælger bæredygtige materialer fordi et er nemt og den umiddelbare nemmeste løsning. Ikke fordi de er bære dygtige og fordi man har et ønske om at reducere CO2. Byggeri hander om mennesker og menneskers valg, og de vælger de løsninger som de kender og er trykke ved - ikke nødvendigvis hvad der er grønnest

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:44

Kære Anders Bach Vestergaard
Tak for din kommentar. Der ligger meget i bæredygtighedsbegrebet, når man tager de 3 søjler om miljø, økonomi og det sociale med. Du har ret i, at der i byggeriet er mange valg, der træffes ud fra tradition og sikkerhed. Men pointen med vores forslag er, at vi skal gøre det lige så sikkert at vælge bæredygtige byggematerialer. Det kræver, at vi har dokumentationen for relevante egenskaber i orden.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Heidi Bugge (Senior miljøekspert, Miljømærkning Danmark)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 12:19

For Miljømærkning Danmark er fokus på bæredygtige byggematerialer særlig relevant – både i forhold til Svanemærkning af byggematerialer og Svanemærkning af nybyggeri og renovering. Svanemærkning af nybyggeri er et stærkt voksende område og her er vi meget interesseret i at kunne stille materialekrav, der sikrer en reel miljøgevinst.
Her er det relevant at kunne skelne mellem samme type byggemateriale fra forskellige leverandører.
Det kræver sammenlignelige produktionsspecifikke data for de miljøparametre, der er mest relevante for netop den materialetype. Her er det vigtigt at der er anvendt primær data for de vigtige processer – også tilbage i produktionskæden. Det kunne for eksempel være for byggematerialer som cement/beton or mursten.

Øget genbrug og genanvendelse af byggematerialer er også relevant i forhold til Svanemærkning. I både Svanemærket nybyggeri og renovering præmieres både genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

Et sådan projekt med fokus på dokumentation af reduceret CO2-, energi- og ressourceforbrug fra byggematerialer vil kunne udnyttes i vores arbejde, specielt hvis der er fokus på brug af primær data. Vi vil derfor følge jeres arbejde med stor interesse og også gerne deltage i form af sparring, erfaringsudveksling mm., i det omfang det er relevant for de enkelte aktiviteter, TI sætter i gang.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:48

Kære Heidi Bugge
Det er helt oplagt at indlede et samarbejde med Miljømærkning Danmark, så vi sikrer, at I og andre, der leverer dokumentation af byggematerialer har bedst mulig adgang til relevante data. Tak for din kommentar og for at invitere til samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Frederik Waitz Søborg (Branchechef, Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 12:36

Det er et godt og yderst relevant indsatsområde, der kan understøtte og sætte fart på udviklingen og arbejdet med bæredygtige byggematerialer. Indsatsen bør anskues som en vigtig brik i realiseringen af de politiske målsætninger såvel som byggebranchens egne målsætninger om reduktion af CO2-påvirkningen fra byggematerialer – målsætninger bl.a. beskrevet i regeringens klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren og EU’s Green Deal.
Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri oplever et stigende ønske/behov fra materialeproducenter om udviklingen af ét system eller én gennemgående metode til at dokumentere bæredygtighed af materialer fx livscyklusvurderinger og EPD’er. Udviklingen af EPD’er kan dog være en stor udgift for mange virksomheder, og derfor er det afgørende, at investering heri også har/får en relevans i markedet.
Desuden er det vigtigt, hvis der skal skabes en positiv omstillingsspiral, at understøtte de SMV’er og større virksomheder, der ikke har ressourcer, infrastruktur og udviklingsfaciliteter til selv at dokumentere materialernes bæredygtighed - det lægger forslaget op til – og her har TI de rigtige forudsætninger for at hjælpe virksomheder og branchen i gang.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:51

Kære Frederik Waitz Søborg
Tak for din kommentar og for at anerkende Teknologisk Instituts kompetencer. Du er langt fra den første, der peger på behovet for dokumentation af bæredygtighed. Det står klart for os, at det må være en væsentlig del af vores indsats. Vi ser frem til både at kunne hjælpe store og små virksomheder.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Kasper Lynge (Udviklingschef, Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 12:53

Som flere skriver så er dette emne mere vigtigt end nogensinde. Vi står overfor en Frivillig Bæredygtighedsklasse (givetvis) bliver udrullet i år i bygningsreglementet - og indenfor 2 år skal hele den danske byggebranche til at forholde LCA i byggeprojekterne, når det (givetvis) bliver lovpligtig. Der er i den grad brug for fokus og mere viden især på dokumentationen af miljøeffekterne fra byggematerialerne (EPD'erne). Derfor der bakker vi selvfølgelig op fra Aarhus Universitets side til dette projekt. Vi har mange gode studerende og forskere/ansatte som gerne deltager i sparring med virksomhederne og Teknologisk Institut omkring dette emne.

Med Venlig Hilsen
Kasper Lynge

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:55

Kære Kasper
Den frivillige bæredygtighedsklasse vil helt sikkert blive en game-changer for byggebranchen, og vi deler din vurdering af, at det vill sætte et pres på branchen for at kunne levere dels materialer, der lever op til kravene, dels dokumentationen for, at de lever op til kravene. Det vil være oplagt at involvere studerende i arbejdet. Tak for kommentaren. Vi ser frem til et godt samarbejde med Aarhus Universitet og jeres mange, dygtige studerende.
Med venlig hilsen
Mette

LARS DALSGAARD JOHANSEN (Indkøbs- og Produktansvarlig, Keflico A/S)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:05

Først og fremmest ser vi gerne endnu mere anvendelse træ i byggeriet.
Gerne mere forskning og vidensdeling omkring holdbarhed på modificeret træsorter, klassificering af varighedsklasser o.lign.
I forhold til genbrugsmaterialer findes der adgang til en del genbrugs træ, dog ser jeg gerne at der forskes i bedste anvendelse af genbrugt træ, herunder brugsområder, forventet varighed (hvis muligt), samt udvidelse af eksisterende EPD program på massiv træ til at dække flere træsorter end fokus på konstruktions træ.

Med venlig hilsen
Lars Johansen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 15:39

Kære Lars Dalsgaard Johansen
Tak for dit input. Modificering, holdbarhed og genanvendelse af træ vil være oplagte emner i indsatsområdet. Vi kan dog ikke levere konkrete EPd`er eller EPD-programmer for et enkelt materiale. Vi glæder os til at komme i gang med aktiviteten og håber på et godt samarbejde med jer og andre.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

stefan Weihrauch (Bæredygtighedsansvarlig, Boligkontoret Fredericia - almen boligorganisation)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:55

1) Konstruktiv træbeskyttelse er blevet skubbet ud af impregneringsbehandlinger. Vi har gennem alt for lang tid, anvendt træ uden at acceptere dets egenskaber. Vi skal arbejde med holdningsændring, så man lærer at acceptere og glædes over ubehandlet træs patinering, som man jo gør med f.eks. murværk. Blandt andet derfor er det afgørende at vi bygger ud fra princippet om "design for disassemply", så vi kan skifte delelementer der er udtjente og glædes over spillet i overfladen.

2) Vi mangler også en sammenlignelighed mellem byggematerialers miljøbelastning, som er brugervenlig. En "EPD light", som uddrager essensen af EPD´ens grundighed.

3) Hvis byggematerialer blev prissat efter miljøbelastning, ville vi hurtigere komme hen til det cirkulære byggeri, som jeg mener er en absolut nødvendighed.

4) Det burde være at krav at man lavede en afgasningstest over VOC i alle nybyggerier og renoveringer, så man kan garanterer kvaliteten på indeklimaet for brugerne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 15:46

Kære Stefan Weihrauch
Tak for 4 fine synspunkter. Design-for-disassembly er et godt princip, som du beskriver det. Men det ene udelukker ikke det andet. Vi kan også godt udvikle metoder til at modfiicere træ eller biocidfri træbeskyttelsesmidler. EPD`ere giver et godt grundlag for at sammenligne materialer, og vi ved, at der fra flere er et ønske om EPD-light, men jo simplere et værktøj er, desto større er risikoen for, at sammenligningen ikke er korrekt. Mon ikke en ny frivillig bæredygtighedsklasse vil bane vej for, at vi hurtigere får implementeret cirkularitet i byggeriet. Hvad angår dit ønske om krav om afgasningstest, er det sikkert en fin ide, så vi sikrer det gode indeklima.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Sana Saleem (Teknisk konsulent, Ingeniør, Palsgaard Spær)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:10

Meget relevant samt aktuelt emne for at forbedre klimaproblematikken!
Det er et stort ønske, at man for de eksisterende bæredygtige byggematerialer, såsom træ, papirisolering, hamp, m.v., kan offentliggøre dokumentation for deres bæredygtige egenskaber, herunder CO2 udledning fra vugge til grav. der kan bruges og fremvises ved projektering af bæredygtige byggeprojekter. Eksempelvis DGNB og Svanemærket byggeri. Det skal kunne sammenlignes med traditionelle byggematerialer, så man helt nøjagtig kan se forskellen mellem de forskellige byggematerialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 15:59

Kære Sana Saleem
Der er mange, der har et ønske om data og dokumentation for bæredygtigheden af byggematerialer. Vi må hjælpe hinanden med at presse på. Og så vil vi hjælpe med at udvikle metoder og systemer sådan, at det foregår på et ensartet grundlag. Tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lene Jensby Lange (Direktør, Autens)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:38

Super vigtigt område - og et felt, vi der arbejder på skoleområdet og med læringstænkning er stærkt interesserede i. Både i forhold til skole- og uddannelsesbyggerier og i forhold til at involvere børn og unge i prototyping og innovationsprojekter, der styrker ideer og viden og forhåbentligt tænder en interesse hos mange for det.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:02

Kære Lene Jensby Lange
Tak for en kommentar fra skoleområdet også. Det er godt at høre, at I også finder området vigtigt, og at det kan motivere børn og unge.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Louise Askær-Hune (Sustainability Manager, STARK GROUP)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 15:16

Vi støtter fuldt op om indsatsen. Vi oplever p.t. en klar øget interesse og efterspørgsel på bæredygtige materialer og jeg mener at dette arbejde med udvikling og dokumentation klart vil understøtte deres udbredelse og forhåbentlig fjerne nogle af de største barriere. STARK arbejder for at gøre det nemmere for vores kunder at bygge bæredygtigt. Men det kræver i høj grad at de bæredygtige materialevalg er lige så lettilgængelige, holdbare, sikre, risikofrie og nemme at bruge, som dem de plejer. Miljømærkninger og EPD’er er gode og meget anvendte tommelfingerregler for at finde frem til de gængse bæredygtige materialer - men når vi taler genbrugsmaterialer og mere ukonventionelle materialer er der behov for øget dokumentation, godkendelser og kvantitative inspirationscases vedr. bl.a. holdbarhed, styrke, restlevetid, afgasning og garanti/ansvar. Det håber jeg kan blive en del af projektet. God arbejdslyst! I er velkommen til at tage kontakt hvis det bliver relevant.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:06

Kære Louise Askær-Hune
Tusinde tak for kommentaren og for interessen. Vi har noteret os jeres behov for dokumentation og også for cases. Tak for tilbuddet om at tage kontakt. Det vil vi helt sikkert gøre.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jens Runge (Chefkonsulent, Københavns Kommune)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:46

Jeg håber projektet kan bidrage til at udvikle området herunder f.eks. at få CE-mærket brugte tagsten.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 12:23

Kære Jens Runge
Mange tak for din kommentar. Jeg kan love dig, at projektet kommer til at udvikle området, men vi kan ikke i en resultatkontrakt CE-mærke et specifikt produkt.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Andersen (cto, ph.d. eng, CLIMAID)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 21:57

Det er vigtigt med fortsat fokus på indeklima, herunder den tværfaglige udvikling af løsninger, der ser bygninger, systemer og brugere i et samlet perspektiv.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 12:24

Kære Søren Andersen
Tak for dit budskab om, at der skal være fokus på indeklima. Indeklima vil indgå som en af de egenskaber, som er nødvendige at dokumentere, når der udvikles nye, bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Christian Munch-Petersen (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 08:41

Fantastisk at se det store engagement og iderigdom, der fremgår af de mange ovenstående kommentarer.
Vi arbejder som bygherrerådgivere hos EMCON meget med bygherrens strategi for bæredygtighed, og ser en stor lyst til både at gå ind i emnet og betale ekstra for det, men også en opgivenhed og træthed over, at det skal være så svært at få fat i de bæredygtige produkter.
Det skal være som med mælk, hvor den økologiske vare købes samme sted, i tilsvarende pakninger og til en højere pris end den traditionelle vare. Derfor er tilgængelighed, standardisering og mærkning vejen frem for markedet.
Det er klart, at Teknologisk så bagved skal lave forskning og udvikling, men det skal ende med markedstilgængelige produkter
Vi ser også et stort behov for at formidle, forklare og hjælpe - vel især SMV - med at allerede nu at implementere tiltag, der er bæredygtige - fx ved at ændre vaner og fastgroede dogmer i produktionen. Det må også være en opgave for jer.
mvh
Christian Munch-Petersen, EMCON

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 12:42

Kære Christian
Tusinde tak for din kommentar. Det er et meget klart budskab, du kommer med. Det kommer dog næppe til at være så simpelt som med mælk. Men vi vil arbejde for at sikre transparens og for at materialerne bliver dokumenteret på en ens måde, der vil gøre det nemmere for rådgivere, bygherrer og andre at vælge materialer ud fra krav om f.eks. CO2 eller ressourcer. VI har som altid fokus på at hjælpe SMV`erne.
Med venlig hilsen
Mette

Lau Raffnsøe (Teknisk Direktør, Green Building Council Denmark)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 09:05

Det er et meget relevant og vigtigt indsatsområde.
Vi kan se en risiko for at mindre materialeproducenter har svært ved at honorere de stigende krav til dokumentation af bæredygtige kvaliteter. Mange mindre virksomheder er samtidig præget af stor innovation og nytænkning. Vi mener derfor at det er ekstra relevant at TI kan tilbyde branchen en effektiv og omfattende test- og dokumentation- og udviklingspakke. Vi vil anbefale også at tænke i test og dokumentation af systemløsninger og ikke kun i enkeltprodukter.
I DK-GBC er vi især glad for at se det øgede fokus på EPD'er og ser det som central hjørnesten i dokumentation af materialers bæredygtighed. Vi ser gerne at der bliver en integreret og simpel håndtering af digitale EPD'er i diverse beregningsværktøjer.
Mvh
Lau Raffnsøe, Green Building Council Danmark

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 12:46

Kære Lau Raffnsøe
DK-GBC har fået godt fat i bæredygtighedsmarkedet, og det er vigtigt for os, at I støtter op om det, arbejde, som vi laver. Vi har været fælles om at få mere fokus på EPD`er, som vi tror er vejen frem. Tak for det gode råd om pakker til udvikling, test og dokumentation af systemløsninger. Det tager vi med videre. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Rob Marsh (Head of Sustainability, C.F. Møller Architects)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 09:41

Under pkt 4 Potentielle Aktiviteter, Udvikling af bæredygtige materialer, er det mærkligt at TI IKKE nævner konstruktionstræ som et materiale, som de gerne vil arbejde med. Når træbyggeri kan levere store CO2 besparelser, er det besynderligt at TI ikke vil arbejde mere intenst med F&U-aktiviteter rettet mod dette område. Jeg opfordrer TI's ledelse til at genoverveje deres indsatsområder, så der kommer en større fokus på træ til de bærende konstruktioner.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 12:49

Kære Rob Marsh
Jeg kan forsikre dig for, at vi selvfølgelig også kommer til at arbejde med konstruktionstræ. Det er et område, der fylder meget hos os, hvor vi blandt andet leder et større, EU projekt og netværk i Norden og i Danmark. Vi favner alle byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ole Hjelmar (Danish Waste Solutions ApS)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:11

Det er svært at være uenig i, at området Bæredygtige byggematerialer, herunder også udvikling af bæredygtige byggematerialer, er støtteværdigt. Vi kan specielt anbefale/støtte, at man under sidstnævnte aktivitetet tager behørigt hensyn til anvendelsesmuligheder og miljø- og helsepåvirkninger i hele produktets livscyklus, ikke blot i brugsfasen. Desuden bør man være opmærksom på potentielt problematiske tilsætningsstoffer (f.eks. konserveringsmidler) til tilsætningsstoffer, som ofte passerer under radaren, fordi de anvendes i små mængder ad gangen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 12:50

Kære Ole Hjelmar
Mange tak for din kommentar og for at understrege vigtigheden af at være opmærksom på problematiske tilsætningsstoffer i alle byggeriets livscyklusfaser. Det vil vi naturligvis gøre.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Juhl Hansen (Product Management Director, Teknos A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:20

Vi støtter gerne op omkring indsatsområdet ”Bæredygtige Byggematerialer” generelt. Som producent af overfladebehandlingsprodukter til træ er vi selvfølgelig klar til at arbejde for at træ som en fornybar ressource kan anvendes med fokus på sundheds- og miljøvenlige alternativer. Det gælder såvel ved kommende udviklinger af træbeskyttelsesprodukter (imprægnering) som ved udvikling af overfladebehandlingsprodukter generelt. Så alle initiativer der understøtter øget bruge af træ på en miljømæssig forsvarlig måde har vores absolutte interesse.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 12:52

Kære Søren Juhl Hansen
Tak for din støtte til indsatsområdet, og særligt aktiviteter omkring træbeskyttelse. Det forventer vi at kunne komme til at arbejde med.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jette Bjerre Hansen (Udviklingschef, Norrecco A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 11:05

Genbrug og genanvendelse af byggeaffald har gennem de seneste 5-10 år været på dagsordenen både i handleplaner fra EU og nationale strategier. Men vi er ikke nået i mål med indsatsen. Alt for meget byggeaffald håndteres fortsat som affald og ikke som et sekundært råstof. Det gælder både i forhold til prissætning og efterspørgsel. Vi er lige nu i den situation, at vi forsøger at etablere cirkulære affaldsløsninger i en uændret linære økonomi. En øget efterspørgsel på sekundære råvarer eller byggematerialer indeholdende sekundære råvarer er en vigtig nøgle til en reel cirkulær økonomi. Her er dokumentation, sporbarhed og overgang fra affald til produkt vigtige elementer at få etableret, og branchen har en vigtig opgave at løfte. Teknologisk Institut er med jeres viden, erfaring og netværk en vigtig aktør, som med dette initiativ kan bidrage til, at vi når i mål.

Endelig er det mit håb, at Teknologisk Institut med denne indsats vil have fokus på den bæredygtige råstofforvaltning, så de råstoffer, som et ligeværdigt ben i indsatsen for at fremme bæredygtige byggematerialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 19:51

Kære Jette Bjerre Hansen
Mange tak for din kommentar. Vi er ligesom du klar over, at vi ikke er i mål endnu med hensyn til genbrug og genanvendelse, selvom der har været fokus på det i al fald de seneste 5 år. Vi vil gøre vores bedste for at løfte cirkulær ressourceøkonomi i bygge- og anlægsbranchen et væsentligt skridt frem, og vores spidskompetence er netop at sikre dokumentation og sporbarhed - foruden at bidrage til udviklingen af nye materialer ud af sekundære råvarer. Vi har noteret os dit ønske om, at vi inkluderer bæredygtig råstofforvaltning, og det ville vi meget gerne gøre. Men vi bliver nødt til at prioritere, for der er kommet overvældende mange ideer og ønsker til, hvad vi skal have af aktiviteter.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Annemarie Poulsen (Brandrådgiver, Dansk Brand og sikringsteknisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 12:17

Vi finder at projektet er vigtigt og, at det er nødvendigt at have øget fokus på bæredygtige byggevarer og ikke mindst biobaserede byggevarer. Vi imødeser et bredt tværfagligt samarbejde om nye principper for dokumentation og anvendelse i praksis af bæredygtige byggevarer fx trækonstruktioner, herunder er det vigtigt at have for øje, at byggevaren i det færdige byggeri også skal kunne bidraget til at opfylde mange andre funktionskrav (statik, fugt, lyd, brand mm) for at kunne anvendes i byggeriet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 19:54

Kære Annemarie Poulsen
Dejligt at høre fra en GTS-kollega. Vi skal selvfølgelig samarbejde, og det har vi også aftalt at gøre. Brandsikkerheden af træ og biobaserede materialer er en væsentlig parameter, som ikke er en del af indsatsområdet Bæredygtige Byggematerialer. Det er her jeres ekspertise skal i spil. Vi ser frem til samarbejdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Otto Bach Ulstrup (Systemansvarlig Bro- & tunnelteknik, Banedanmark)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 13:30

Vi skal uomtvisteligt blive bedre til at genanvende brugte byggematerialer i nyt byggeri/konstruktioner.
Naturligvis vil forskning i udvikling af nye materialetyper og komponenter med mindre miljøbelastning være en vigtig del af fremtiden, blot er det vigtigt at erindre de erfaringer der ligger I branchen, og samtidigt holde focus på LCC - både på miljø, levetid og økonomi. Vi skal passe på ikke at smide barnet ud med badevandet - det nytter f.eks ikke enøjet at focusere på nye grønne cementtyper - miljømæssigt fremragende produktionsmæssigt I forhold til traditionelle - hvis egenskaberne i forhold til den traditionelt anvendte lavalkali sufatbestandige cement til brobygning giver en væsentlig kortere levetid og færre istandsættelser undervejs.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 19:57

Kære Otto Bach Ulstrup
Din kommentar er fint i tråd med vores tilgang til bæredygtighed. Vi er helt enige i, at vi ikke skal give køb på andre egenskaber som holdbarhed, styrke mm. i jagten på bæredygtighed, og vurderingen skal naturligvis ske som en livscyklusbetragtning, hvor også reparationer og vedligehold regnes med. Og selvfølgelig skal vi basere arbejdet på erfaringer. Mange tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jakob Kock (Udviklingschef, Adserballe & Knudsen A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 13:50

Som en virksomhed, der har foretaget en væsentlig investering i at skaffe CLT til det danske marked, alene med afsæt i at nedbringe bygningens CO2-aftryk, er vores væsentligste fokus i relation til Bæredygtige Byggematerialer trækonstruktioner og upcyclede materialer.

I den proces, vi har været igennem, har vi haft barriererne nævnt i projektbeskrivelsen tæt inde på livet hvad angår både ansvarspålæggelse, samt den kultur og de traditioner, som entreprenører som vi har bidraget til at skabe i branchen.

I vores videre arbejde med udbredelse af CLT har vi desuden erkendt, at dokumenteret viden ligger meget spredt – den kan specialister sidde med i både håndværker-, entreprenør- og ingeniørvirksomhederne såvel som i GTS-institutterne.

I den virkelighed anerkender vi fuldt ud TI’s rolle, *) som dem der ikke bare vedtager normer, men videreudvikler dem, *) som beskæftiger sig med den viden, de ikke allerede selv har men ved findes, *) som er katalysator til udvikling af idéer til at gøre det lettere at tilvejebringe og anvende bæredygtige materialer, *) som dem der etablerer netværket hvor idéerne bliver skabt – det har vi i vores virksomhed stor glæde af at bidrage i – og *) som dem, der samler dokumenteret viden og gør den praktisk anvendelig i udbud, prissætning og udførelse for en bred målgruppe, hvor vidensniveauet og incitamentet varierer meget.

Vi bifalder desuden initiativet til at vedtage fælles forudsætninger for at en norm, der gør LCA mere korrekt og virkelighedstro. Det vil højne kvaliteten af værktøjet at fjerne muligheden for at opstille egne forudsætninger, som gør udfaldet af regnestykket subjektivt nok til at anvende i marketingsøjemed. En bredere vurdering af LCA vil derudover bidrage til et mere virkelighedstro billede, fx ved at omfatte fældning af gamle træer, som ikke længere bidrager til at optage CO2 fra atmosfæren, samt indregne en bæredygtig afskaffelse af træet efter bygningens levetid (frem for automatisk at forudsætte, at træet bortskaffes ved afbrænding).

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 20:03

Kære Jakob Kock
Tak for anerkendelsen af Teknologisk Instituts rolle. Vi er glade for, at vores indsats skaber værdi for jer. Du er ikke den eneste, der har kommenteret på vigtigheden af LCA som et vurderingsværktøj. Vi vil gøre vores bedste i forhold til at udvikle og formidle LCA-værktøjer, der er korrekte og virkelighedstro - sammen med andre aktører. Vi ser frem til et samarbejde med jer om CLT og dokumentation af dette.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ulf Jönsson (Construction Manager, Femern A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 14:00

Femern A/S har deltaget i og har ambition om fortsat at være med i udviklingen af nye klimavenlige cementtyper for kommende store anlægsprojekter. Teknologisk Institut har en nøglerolle i denne udvikling, da man kan samle alle interessenter og med sin ekspertkompetence kan lede og styre arbejdet med at udvikle nye materialer. Af de forslåede aktiviteter ser vi specielt udvikling af bæredygtige materialer og bæredygtig anvendelse som prioriterede dele.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 20:04

Kære Ulf
Mange tak for at anerkende vores rolle i forhold til udvikling af klimavenlige cementer i samarbejde med Femern A/S og andre interessenter. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette

Niels Bukholt (Konsulent, Affalds- og ressourceindustrien)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 14:54

Det er et rigtig godt forslag, som ligger i fin forlængelse af de betydelige aktiviteter, som TI allerede har på byggeområdet. Hvis Danmark skal lykkes med den cirkulære omstilling og også gerne have en eksportfremgang ud af det, er det afgørende, at særligt små og mindre virksomheder får en let adgang til højt kvalificeret viden om potentialerne for materialerne, deres mulighed for genanvendelse og ikke mindst hvordan man kan få testet og dokumenteret nye produkter fremstillet af byggeaffald. Dette er nærmest mere relevant indenfor byggesektoren end nogen anden sektor givet byggeriernes levetid og omkostninger.

Det er også en afgørende forudsætning for genanvendelsesindustriens muligheder for at etablere systemer, der kan opsamle de genbrugelige materialer og få dem sendt i cirkulation igen til en konkurrencedygtig pris.

Vi deltager gerne i arbejdet, hvor det måtte være relevant.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 20:07

Kære Niels Bukholt
Tak for anerkendelsen af Teknologisk Instituts rolle i forhold til den cirkulære omstilling i byggebranchen. Det er interessant, at du vurderer, at viden og dokumentation er vigtigere for denne branche end andre på grund af den lange levetid og de mange omkostninger, der er involveret i byggeriet. Også tak for tilbuddet om at deltage i arbejdet. Vi vil meget gerne arbejde sammen med Affalds - og ressourceindustrien.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Bent Grelk (Senioringeniør, Grelk Consult)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 16:01

Det er helt afgjort et meget relevant emne som her tages op. Genbrug og genanvendelse af byggeaffald har i mange år været på dagsordenen både nationalt og internationalt, uden at det for alvor er slået igennem i Danmark. Brugen af traditionelle byggematerialer i det danske byggeri bygger på traditioner og erfaring, hvorfor det kræver en større overvindelse at tænke mere utraditionelt og bevæge sig ind på et nyt og måske ukendt område. Men vi er nødt til at ændre holdning med hensyn til at tænke genbrug/genanvendelse ind i al fremtidig. byggeri. Spørgsmål om forsyningssikkerhed, økonomi, normer og holdbarhed/vedligehold bør være emner som bør tages op samtidigt med de foreslåede aktiviteter.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 20:10

Kære Bent Grelk
Du peger med din kommentar på de barrierer, der er i byggebranchen for at øge genbrug og genanvendelse. Vi er nødt til ved fælles hjælp at få ændret på traditionerne. Tak for rådene om at inkludere emner om forsyningssikkerhed, økonomi, normer og holdbarhed og vedligehold. Det tager vi med os, når vi skal konkretisere indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lene Brix (CEO, Matter bybrix)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 16:38

Med fokus på genbrug og genanvendelse vil en skalering i industrien være afhængig af at kunne forudse hvilke materialestrømme, som kommer fra nedrivninger og affald. En kortlægning og et overblik over dette er vigtigt for at kunne skalere og rette produktudviklingen ved genanvendelse mod de rette materialer. At TI vælger at fokusere på dette imellem de øvrige vigtige fokusområder finder jeg relevant og vigtigt.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 20:12

Kære Lene Brix
Tak for dit synspunkt omkring prioritering, hvor du peger på kortlægning og overblik af materialestrømme fra nedrivninger og affald. Som jeg har svaret efterhånden mange gange er vi rigtigt glade for de mange ideer og ønsker, og vi vil meget gerne kunne opfylde dem alle. Men vi kommer ud i en prioritering, hvor det hele skal vurderes.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Morten Thorøe (Sekretariatsleder, PEFC Danmark)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 17:15

En øget anvendelse af træ i samfundet og specielt i byggesektoren er afgørende for den grønne omstilling. Desværre er der stadig mangel på viden og masser af forudindtagede holding omkring træ. Jeg håber, at dette projekt kan være med til at rydde nogle af disse myter af vejen og øge vidensniveauet i byggebrachen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 20:13

Kære Morten Thorøe
Vi oplever det samme som du; nemlig at der mangler viden og erfaring med træ i byggeriet. Det vil vi gerne være med til at få gjort noget ved. Mange tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Almut Kaiser (Seniorkonsulent, Slagelse Kommune)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 17:24

Godt initiativ. Vi har gjort os de første erfaringer på området og står allerede overfor de næste cirkulært byggeri-cases i indeværende og de næste par år. Der er mange uprøvede veje på det endnu ret umodne marked. Vi bakser med manglende rutiner og standarder i bygge- og projekteringsprocesserne og derved fordyrende rådgivning.
Derfor har vi brug for mere og bedre viden på dette område, særligt dokumentationen omkring materialerne, så alle kan komme i gang. Så kan vi nemlig, samtidig med at spare på CO2-aftrykket, skabe merværdi i byggeriet til gavn for samfundet; Det siger vores erfaringer, at den grundigere og mere holistiske kvalificering af byggeriet giver os. For den følger med det cirkulære byggeri :)

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 20:16

Kære Almut
Tak for et få et kommune-synspunkt ind i debatten. Vi vil gøre vores bedste for at udvikle og formidle viden om cirkularitet i byggeriet, herunder dokumentationen af materialerne. Vi er enige om, at målet selvfølgelig er at skabe merværdi og CO2- og ressourcebesparelser.
Med venlig hilsen
Mette

Karoline Geneser (Koncernkompetencechef, MOE A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 18:38

Det er et fint oplæg til indsatsområde og der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke får styr på materialerne, får vi aldrig gang i det virkelig bæredygtige byggeri.

Jeg har en række kommentarer. En del af det har I berørt, men så får I det understreget endnu en gang her.

1) Hvis vi skal skabe målbare klimaforbedringer skal vi kunne regne på vores bygningers CO2 forbrug. Det er derfor alfa og omega at skaffe dokumentation for byggematerialers klimabelastning og denne dokumentation skal være nem tilgængelig, hvis den skal finde anvendelse.

2) Der er brug for klare retningslinjer for hvordan ansvaret fordeles, når der er tale om genbrugsmaterialer. Ellers bliver risikoen for stor for alle parter.

3) Sidste sætning i afsnit 3: Undskyldningen for ikke at stille krav er ofte, at der ikke findes den tilstrækkelige dokumentation for at efterleve de krav, der stilles. Så måske skal formuleringen i stedet være, at man vil udvikle den dokumentation, der gør det realistisk at skærpe lovkravene.

4) Hvis genbrugsmaterialer skal have en fremtid, skal der være en leverancesikkerhed. Det er derfor nødvendigt at etablere et samlet overblik over de ressourcer der/kommer til rådighed.

5) I afsnit 4 nævner I fokus på udvikling og afprøvning af metoder til at dokumentere bæredygtighed af materialer. Det er af stor betydning af dokumentationen for bæredygtighed er sammenlignelig for de forskellige materialer. Ellers bliver det ikke et kvalificeret valg mellem to materialer.

6) Design for dissasembly er uundgåeligt. Hvis det skal have sin ret, skal vi af med kompositmaterialerne. Fx vil stålfibre i beton derfor være et no-go – det reducerer i øvrigt heller mængden af cement i konstruktionen.

7) For ikke at undgå for mange gentagelser vil jeg derudover fuldt ud tilslutte mig Christine Collins kommentar.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 20:19

Kære Karoline Geneser
Mange tak for detaljerede kommentarer til teksten i indsatsområdet. Selvom noget af det er skrevet før, er det værdifuldt for os. Men du har nogle detaljer med, som andre ikke har, herunder pointen med, at der skal være dokumentation for at kunne stille krav. Dem vil vi tage med i det videre arbejde med at detaljere aktiviteterne.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Xenia Trier (Expert chemicals, environment and human health, European Environment Agency)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 19:28

Der bør sikres at standarderne kun bruger sikre kemikalier, materialer og produkter der er 'safe and sustainable by design', som kan separeres og genanvendes i en non-toksisk cirkulær økonomi. Til en start kan man forbyde brugen af alle SVHC stoffer, persistente kemikalier, og kemikalier der kan akkumulere eller give langtideffekter på mennesker, dyr og miljøet.
Med andre ord skal bæredygtige materialer understøtte de danske og europæiske mål for #zeropollution, #circulareconomy, #biodiversity, #climatechange og #EuropeanGreenDeal til gavn for nuværende og kommende generationers livsgrundlag, helbred og trivsel.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 20:22

Kære Xenia Trier
Tak for at rette opmærksomheden på kemikalier og andre miljøskadelige stoffer. Det er væsentligt, at vi sikrer overholdelse af gældende lovgivning, og også udvikler grundlaget for ny lovgivning. Det kan vi ikke være uenige i, og det vil vi tage med videre i arbejdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Nina Priem (Arkitekt, Arkitektfirmaet Hovaldt)
Fredag d. 29/5-20 kl. 06:43

I takt med at interessen for bæredygtighed og certificeringer som f.eks. DGNB stiger, er der stor brug for at udvide nuværende viden og specielt dokumentation på bæredygtige byggematerialer. Der mangler let tilgængelig dokumentation på kvalitet, levetid og CO2 aftryk på en række materiale-grupper, men træ og træbyggeri mangler i den grad fokus i Danmark. Vi skeler til nabolande, hvor træ bliver brugt i en langt højere grad end herhjemme, både som bærende konstruktioner, som klimaskærm og som udsmykning. Træ er et æstetisk smukt, naturligt og på mange punkter fra naturens side et bæredygtigt materiale. Ved at gøre dokumentationen på netop træ og træbyggeri bedre og lettere tilgængelig tror jeg at danske arkitekter, ingeniører og entreprenører helt automatisk ville øge deres brug af træ i byggeprojekter.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:18

Kære Nina Priem
Mange tak for din kommentar. Vi har i vores forslag til indsatsområde lagt op til at arbejde med udvikling og dokumentation af forskellige bæredygtige byggematerialer, herunder træ. Vi håber at kunne indløse Hovaldts og andre forventninger til resultaterne.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lisbeth M. Ottosen (Professor, DTU Byg)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:25

Kære kolleger på Teknologisk
Vi glæder os til fortsat samarbejde! Det er meget relevante emner, som I beskriver. Helt konkret, så håber jeg, at I indenfor cirkulær økonomi vil fortsætte med "at tage pulsen" på branchen indenfor konkrete emner. Jeg er sikker på, at vi er mange, der har haft stor glæde af de rapporter, I har udgivet indtil nu. De giver en indsigt, som er nødvendig for at vi alle kan fokusere indsatsen indenfor emner, som kan give stor effekt i forhold til omstillingen til cirkulær økonomi.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:20

Kære Lisbeth
Mange tak for kommentaren og for roserne. Vi vil gøre vores bedste for at leve op til det. Vi glæder os også til fortsat godt samarbejde med dig og kolleger på DTU Byg.
Med venlig hilsen
Mette

Ib Bælum Jensen (Teknologichef)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:49

Der er et godt timet forslag, som er yderst relevant. Gennem betonbranchens Bæredygtig Beton Initiativ, BBI, ved vi at der er mange gode ideer og initiatiner. Men der kommer forventeligt krav i Bygningsreglementet til CO2 udledningen ifm nybyggeri, det er anbefalet til regeringen at indføre krav til klimaregnskaber. Som producent er der derfor velkomment at få ekstern kompetent hjælp til at øges hastigheden af udviklingen og til at få gjort de mange gode ideer operationelle.
Beton vil der fortsat være brug for i fremtiden både i Danmark og globalt, og der er et meget stort potentiale for at give et markant bidrage til at reducere CO2 udledningen fra byggeriet ved at fokusere indsatsen på beton og betonkonstruktioner.

Unicon støtter derfor op om forslaget og håber på, at det kan give Teknologisk Institut mulighed for at videreudvikle de kompetencer og ydelser der kan støtte branchen dels i opfyldelse af de krav som kommer, dels i deres udviklingsarbejde frem mod at indfri målsætningerne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:22

Kære Ib
Tusinde tak for kommentaren. Der er pres på både betonbranchen og andre brancher for at udvikle og dokumentere bæredygtighed i forhold til de forventede kommende krav i forhold til CO2-udledning og andre bæredygtighedsparametre. Vi ser frem til at fortsat at kunne hjælpe både jer og de andre byggematerialebrancher med opdateret viden.
Med venlig hilsen
Mette

Martin Korsgaard (Laboratoriechef, Colas Danmark A/S)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:44

Et fint oplæg til et vigtigt indsatsområde, hvilket de mange interessante tanker og ideer i denne tråd også tydeligt viser. Især tror jeg at dokumentantionsdelen er vigtig, jeg er sikker på at der allerede i dag er gang i mange gode initiativer inden for de forskellige fagområder. Dokumentationen kan være det, der skubber disse initiativer ud over rampen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:26

Kære Martin Korsgaard
Tak for din kommentar. Du er langt fra den første, der peger på dokumentationsdelen som værende særlig vigtigt. Det tager vi med videre i det kommende planlægningsarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jakob Rygg Klaumann (direktør, Dansk Træforening)
Fredag d. 29/5-20 kl. 10:24

'Bæredygtige byggematerialer' er et yderst relevant indsatsområde, som vi bakker fuldt op om.
Byggematerialernes rolle i bygningers klimabelastning er fortsat overset af mange og der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i byggeriets grønne omstilling at fokusere på valget af materialer. Denne viden skal trænge igennem hele byggeriets værdikæde.
Derfor kan vi særligt bakke op om de af indsatsområdets aktiviteter som er rettet mod dokumentation af bæredygtighed, herunder fortsat udvikling, standardisering og fremfor alt videnspredning.

Derudover ser vi naturligvis gode muligheder for at der arbejdes med træ i alle aktivitetsforslag, og vi kan ønske at der også ses bredere på træ end de traditionelle træprodukter til byggeri, fx gennem udvikling af bæredygtige byggematerialer med afsæt i træsektorens sidestrømme af træfibre. Bio-baserede produkter er og bliver hjørnestenen i omstillingen til en bioøkonomi.

Vi ser frem til samarbejdet.

med venlig hilsen
Jakob

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:28

Kære Jakob Rygg Klaumann
Mange tak for endnu en kommentar, der peger på dokumentation af bæredygtighed som en vigtig del af indsatsområdet. Det er der et stort behov for i byggebranchen. Vi kommer til at arbejde med træ og biobaserede materialer og andre byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Erik Ipsen (Head of R&D, KnaufDanoline)
Fredag d. 29/5-20 kl. 11:29

Svar til Teknologisk Institut
Det ligger os meget på sinde at skabe produkter som har positive indeklimamæssige egenskaber og er økonomisk fordelagtige samtidig med at materialerne har positive miljø mæssige egenskaber.
Knauf har gennem flere år gennemført projekter, hvor det har muliggjort at fremstille gipskartonplader , med karton fremstillet af genbrugsfibre, gipskernen fremstillet at FGD gips som er et restprodukt fra røgrensning fra energifremstilling, og modtage genbrugsgips fra indsamling af brugte gipsplader.
Vi har gennem mærkninger og tests vist at vi har at gøre med et materiale som på mange punkter har en høj score.
Selvom vi har forsynet markedet med forskellige tests og mærkninger -EPD, DIM Greentag ol , har det været svært at fortælle markedet hvad der er væsentligt, og hvordan produkterne har en indflydelse på miljøet og indeklimaet, feks har en tolkning været at resultatet af en EPD, er CO2 udledning ,selvom der er andre væsentlige punkter om materialets indflydelse på organismer ol.-et eks er hvis man ønsker at reducere CO2 kan man anvende atomkraft som energikilde ,men som følge af det er resultatet radioaktivt affald som man skal leve med de næste 20.000 år- så hvad er væsentligt ?
Et andet parameter som for os er interessant er at kunne teste aktive konstruktioners indeklima performance – hvad er ren luft – er det nok at åbne et vindue – hvad hvis man bor på Vesterbro – kan ude luften styres i indblæsningen, aktiv luftrensning- hvordan opnås en effektiv luftfordeling osv.

Da vi tidligere har været involveret i at udforme standarderne for Dansk Indeklima Mærkning, med ledelse fra Teknologisk institut, kan vi klart anbefale at Teknologisk institut iværksætter aktiviteter til en udviklingsplatform for bæredygtige materialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:35

Kære Erik Ipsen
Mange tak for støtten. Du peger på en udfordring set fra KnaufDanolines hverdag, som andre også har. Der er et skisme mellem at ville skabe en meget korrekt dokumentation, der har alle, relevante parametre med og en simpel (og billig) dokumentation, der har større chance for at blive implementeret i markedet. Bæredygtighed er en kompleks størrelse. Tak også for at bringe indeklima på banen. Nye, bæredygtige byggematerialer må ikke resultere i forringelser af indeklimaet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Anne-Mette Manelius (Arkitekt PdD, Tegnestuen Vandkunsten)
Fredag d. 29/5-20 kl. 12:26

To noter - Det er en positiv overskrift, men jeg studser over, at udvikling af bæredygtige byggematerialer handler om at gøre klassiske byggematerialer mindre klimabelastende. Det er også vigtigt, men misvisende for arbejdet, der helt sikkert er vigtigt, men lyder 'grønvasket'.
Det ville være fantastisk, om der kunne indarbejdes arbejde med ubehandlet træfacader og gerne danske 'svage' træsorter. Formater kunne være noget så enkelt som at sætte patinerings-tavler op med ubehandlet træ med forskelligt montering, forskellige sorter, tykkelser og høvling, samt med forskellige niveauer af konstruktiv beskyttelse (tagudhæng, drypnæser etc.). Der mangler visuelle oversigter der viser patinering af naturlige materialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:39

Kære Anne-Mette
Tak for dine noter. Som vi ser det skal vi både gøre de klassiske byggematerialer mere bæredygtige, og vi skal også arbejde med nye, bæredygtige byggematerialer. Dit forslag om patineringstavler af ubehandlet træ er godt, men det har vi allerede. Vi har større, udendørs faciliteter, hvor vi netop lader både ubehandlet træ stå og patinere og også med forskellige former med konstruktiv beskyttelse. Du er meget velkommen til at komme og se det.
Med venlig hilsen
Mette

Søren Munck Rasmussen (Partner - medejer, BygherrePartner ApS)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:12

BygherrePartner er en nystartet rådgivningsvirksomhed, hvor der arbejdes med praktisk procesoptimering i alle projektets faser. Dette gøres ved at have et markant øget fokus på beskrivelse - på proces, konstruktions- såvel som produktniveau – i alle projektets faser.
Vi er dog ”gamle”, dvs vi kommer fra materialeproducent leddet (Saint Gobain Gyproc), hvor vi samlet igennem 35 år har rådgivet bygherre, rådgivere, specialister samt totalentreprenører i korrekt projektering, herunder med fokus på bæredygtighed (vi er DGNB konsulenter).

Vi har igennem tiden generelt oplevet en masse hensigtserklæringer, herunder omkring bæredygtighed, men må erkende, at det er svært for branchen at effektuere ambitionerne til fulde i den virkelige verden, ikke kun gældende for bæredygtighed.

Vi ser det at være praktisk anlagte som meget vigtigt, idet vi igennem årene har måttet erkende at selv åbenlyse banale tiltag er svære at få igennem i rådgivningsfaserne, såvel som udførelsen (typisk grundet pressede tidsplaner og økonomi), hvis ikke man er meget praktisk orienteret. Som udefra stående, har vi set ind på bygherre-rådgiver-entreprenør trekanten, og måtte erfare at kæden kan hoppe af mange steder, hvilket dermed betyder, at ambitionsniveauet ikke nås, også vedrørende bæredygtighed.

Vi ligger ikke inde med den gyldne løsning, men mener klart at praktisk og klokkeklar beskrivelse, med fokusering på proces og (bæredygtige)materialer allerede skal italesættes i programmeringsfasen. Og holdes i hånden i de videre faser. Dette er helt essentielt.
Så udover at anvendte materialer skal være sporbare og transparente, bla vha EPD´er, så har et givent byggeri, brug for et dedikeret (bæredygtigt) bindeled som skal sikre identificering, implementering og effektuering – helt fra tidlig fase. Denne specialistrolle kræver en del og er yderst vigtig, hvis vi ikke ønsker at alle de gode intentioner tabes mellem to stole, som byggeprojektet skrider frem.
Metoden er selvfølgelig ikke kun møntet på bæredygtige projekter, dog må vi som branche have den ambition at bæredygtige tiltag vil være et must i alle projekter fremadrettet. Heri ligger der et samfundsansvar.

BygherrePartner deltager gerne i dialog fremadrettet. Og mange tak for et godt initiativ.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:53

Kære Søren Munck Rasmussen
Tak for at dele jeres mange-årige erfaring med bæredygtighed og for at anvise veje til at håndtere det. Vi er enige i, at sporbarhed og transparens er væsentligt, og at EPD´` er kan være hjælpsomme for alle led i byggeriets værdikæde. Tak for tilbuddet om dialog. Vi inviterer gerne på kaffe.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Martin Møller-Hansen (Tværfagligprojektleder, ABClausen)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:31

Trækonstruktions evne til adskillelse og genanvendelse er ikke indtænkt nok i projekteringen. Træ har derfor betydelige fordele i forhold til gængse konstruktionsmaterialer med henblik på genanvendelse, men oplever ofte barrierer i form af øget dokumentationskrav, hvilket resulterer i, at det fravælges.

Såfremt der kunne udvikles præaccepterede løsninger, som sidestiller træ med andre konstruktionsmaterialer vil dette give et væsentligt skub til mere anvendelse af træ i byggeriet. Det er specielt på brandsiden, at sikkerhedsniveauet ikke altid sidestilles, således at træ ofte pålægges ekstra udgifter i forbindelse med dokumentation og ekstra tiltag. En overordnet gennemgang af de krævede sikkerhedsniveauer for brand i bygninger, vil derfor kunne medvirke til at fremme brugen af træ som konstruktionsmateriale.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:58

Kære Martin Møller-Hansen
Mange tak for din kommentar og for at pege på en barriere i forhold til at kunne bygge mere med træ. Vi vil inkludere træ i vores aktiviteter og vil vil forsøge at dække alle, relevante aspekter, men lige præcist brandsikkerhed vil blive varetaget af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, der har et forslag med titlen "Accelereret udvikling af brandsikre biobaserede og genanvendte byggevarer".
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Eva Sara Kehlet Rasmussen (Indehaver & landskabsarkitekt MAA MDL, NATOUR)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:47

Bæredygtige materialer, ja tak. Men hvad er bæredygtighed? Jeg mener at det er meget interessant og vigtigt, at understøtte forskning, innovation og udvikling af naturbaserede teknologier, hvor der fokuseres på minimering af CO2-tung forarbejdning og forædling, samt minimering af brugen af metaller, beton m.v. Givet Danmarks udsathed i forhold til klimaforandringer og havvand, bør der være et stærkt fokus på bæredygtige kystbeskyttelsesteknologier og -materialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:02

Kære Eva Sara Kehlet Rasmussen
Du rejser som andre på denne hjemmeside det gode spørgsmål om, hvad bæredygtighed er. Vores tilgang er, at vi skal definere det præcist og stille krav og dokumentere i forhold til disse krav. Vi har valgt i vores oplæg at have fokus på CO2 og ressourcer, da det fra politisk side er prioriteret, og da der forventes at komme krav til byggebranchen hvad angår disse parametre. Og når vi udvikler materialer med mindre CO2-emission og færre ressourcer skal vi naturligvis også dokumentere hvad de tekniske egenskaber er som styrke og holdbarhed og også vurdere indeklimaet for materialer, der anvendes indendørs.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Torben Møbjerg (Landskabsarkitekt mdl, adm. dir., GHB Landskabsarkitekter a/s)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:23

Bæredygtige byggematerialer er nødvendige og afgørende for fremtidens byggeri. Med risiko for at ramme skævt på dette indsatsområde, vil jeg gerne løfte emnet over i en cirkulær tankegang, særligt med hensyn til genanvendelse af stedlige ressourcer. Dette med særligt fokus på terrænarbejder.
Vi har i de sidste 50 år kørt riget tyndt med lastvogne tungt lastet med grus og jord. Jeg oplever, at der i mindre og mindre grad er fokus på at opnå jordbalance i projekterne, hvilket medfører tung og CO2-belastende transport. Samtidig køres gode stedlige grusmaterialer i eksisterende anlæg væk til deponi - blot fordi det er besværligt at dokumentere materialeegenskaberne i forbindelse med mulig genanvendelse. Det resulterer i endnu mere transport og træk på hastigt svindende råstofressourcer.
Det er en nødvendighed, at vi i langt højere grad fokuserer på jordbalance og mulig genanvendelse af stedlige grusmaterialer, hvor de ofte ikke behøver at have 100% materialeegenskaber iht. normkravene. Særligt de store offentlige bygherrer bliver nødt til at gå forrest på dette felt og desuden skal normkravene indrettes så de passer ind i en ny bæredygtig virkelighed.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:05

Kære Torben Møbjerg
Du rammer overhovedet ikke skævt med din kommentar. Det er meget relevant for indsatsområdet med lokal brug og genanvendelse af ressourcer. Og når man vurderer en løsning skal transporten naturligvis også regnes med, og derfor giver din kommentar rigtig god mening. Tak for den. Hvis de offentlige bygherrer gik forrest ville det medvirke til at trække resten af markedet med.
Med venlig hilsen
Mette Glavind
Mette Glavind

Esther Bernhard Clemmensen (Bæredygtighedskonsulent, Kuben Management A/S)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:29

I sammenhæng med at vi både som bygherrerådgivere og bæredygtighedledere arbejder med LCA (Life Cycle Assessment) beregninger for bygninger, vil jeg bringe en kommentar videre fra min kollega Ronnie Haagensen:
Branchen mangler i høj grad bedre data har den indlejrede energi og miljøpåvirkninger fra to af de mest almindelig VE tiltag, nemlig varmepumper og solceller.
Der burde være stor forskel i miljøbelastning på om varmepumperne bruger det ene eller andet kølemiddel og om solceller hovedsageligt er produceret i Kina med kul eller i Europa med et VE-mix. Men vi har nærmest ingen tilgængelige datasæt til at vurdere dette i LCA sammenhæng (både jo selvfølgelig både er til renovering og nybyggeri). Se evt. vedhæftede forespørgsler til TI (den første er sendt, den anden er stadig et udkast).
TI er i den unikke position at de både har den tekniske viden om varmepumper og solceller samt miljøbelastning til at kunne udarbejde brugbare data, selvfølgelig med input fra producenterne. Bedre data burde desuden kunne give danske eller europæiske virksomheder store fordele, bl.a. forud for mulige kommende CE-mærke krav til området. Desuden har vi brug for incitamenter via LCA til at vælge de mest miljørigtige løsninger.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:08

Kære Esther Bernhard Clemmensen og Ronnie Haagensen
Mange tak for jeres meget relevante kommentar. Jeg vil gøre jer opmærksom på et andet af Teknologisk Instituts forslag til indsatsområde; nemlig Grønne installationer, hvor jeres kommentar passer bedre ind. Se https://bedreinnovation.dk/gr%C3%B8nne-installationer-energieffektive-og....
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Esther Bernhard Clemmensen (Bæredygtighedskonsulent, Kuben Management A/S)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:48

Som bygherrerådgivere og bæredygtighedsledere bliver vi ofte involveret i at finde bæredygtige byggematerialer. I henhold til jeres punkt ”4) Dokumentation af bæredygtige byggematerialer” har vi et stort ønske om at der bliver arbejdet i branchen med at gøre det nemmere at finde frem til de mest velegnede bæredygtige materialer, samt omkring deres anvendelse i forskellige konstruktioner.
I den sammenhæng vil i gøre opmærksom på en schweizisk forening ”eco-bau” der er aktiv allerede siden 2004 og er ansvarlig for landes i dag vigtigste materiale guide/portal eco-bau.ch. Den forening samt hjemmesiden vil i dag ikke kunne undværes i den schweiziske byggebranche.
Foreningens medlemmer består af staten, kantoner, kommuner og uddannelses sektoren.

På hjemmesiden bliver der tilbudt mange forskellige værktøjer til følgende emner:
- Minergi-Eco (miljødelen af den schweiziske bæredygtigheds certificeringssystem Minergie)
- Bauteilkatalog (store LCA katalog for bygningsdele) http://www.bauteilkatalog.ch/ch/de/Bauteilkatalog.asp
- Eco-Devis (Beskrivelser som direkte kan overføres i den schweiziske Bips beskrivelses værktøj)
- Ökobilanzen (LCA analyser for bygherre/arkitekter, for produktleverandører og for softwareudvikler)
- Gebäudecheck (grønne screeninger af eksisterende bygninger)
- Nachhaltiges Bauen (officielle schweiziske byggeanvisninger for bæredygtigt byggeri)

I Schweiz har man arbejdet med LCA analyser og bæredygtige materialer i længer tid end i Danmark og derfor er jeg sikker på, at det kunne være interessant at lære af deres erfaringer, især når det drejer sig om at gøre viden om bæredygtige byggematerialer let tilgængelig for branchen.
Jeg håber det kan give lidt inspiration til fx udarbejdelsen af en hjemmeside.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:10

Kære Esther Bernhard Clemmensen
Mange tak for din kommentar og for henvisninger til konkrete hjemmesider. Vi er opmærksomme på de nævnte hjemmesider. Vi forsøger at samle dokumentation for byggematerialer på EPD-Danmarks hjemmeside for miljøvaredeklarationer. http://www.epddanmark.dk/. Vi håber, at du også vil være med til at udbrede kendskabet til den. Vi oplever stigende interesse for at udvikle og anvende miljøvaredeklarationer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Thomas Fruergaard Astrup (Professor, DTU Miljø)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:14

Byggesektoren repræsenterer en betydelig del af samfundets ressourcebelastning. Med en forhåbentlig renere og renere energisektor over de kommende år vil materialernes indlejrede klimabelastning bliver mere og mere betydningsfuld. Her spiller byggeriet naturligvis en meget vigtig rolle i den grønne omstilling. Forslaget til indsatsområde er derfor ekstremt relevant. Alle de foreslåede aktiviteter er gode. Genbrug og genanvendelse er vigtige, men også udviklingen af nye og mere bæredygtige (og mere genanvendelige) byggematerialer er en nødvendig forudsætning. Bæredygtigheden bør dokumenteres og integreres i byggeprocessen langt bedre end i dag. Der er store udviklingsmuligheder for synergi og kobling mellem de foreslåede aktiviteter. Teknologisk Institut spiller her en nøglerolle i at få udbredt dette til virksomhederne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:53

Kære Thomas Fruergaard Astrup
Tak for de fine ord og støtten til indsatsområdet. Vi vil gøre vores bedste for at leve op til det.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Uno Helk (Chefkonsulent, Asfaltindustrien)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:57

Asfaltbranchen er med i klimapartnerskabet ”Energiintensiv industri” og har dermed opstillet en række muligheder for at lave yderligere mindskelser af sin CO2-udledning som samtidig indebærer et mere bæredygtigt asfaltprodukt. Nogle af de angivne teknologier kræver yderligere udforskning og her kan det påtænkte indsatsområde forhåbentlig være til hjælp.

Mikkel Guldager (Udviklingskonsulent i bæredygtighed, Byggeri København)
Fredag d. 29/5-20 kl. 16:11

Først vil jeg også sige tak til TI for at løfte dette emne op til en bred og spændende dialog vedr. bæredygtige materialer.
Som bygherre har vi også en dialog med flere producenter og oplever en vilje til at udvikle grønne byggematerialer.
I vores byggeprojekter vil vi gerne imødekomme bl.a. brugen af mere træ. Vi vil gerne arbejde med dette i vores udbud, hvor vi mere konkret
kan stille krav om brug af fx. CLT., men også andre bæredygtige alternativer. Med dette håber vi at vi kan være med til at udvikle en større efterspørgsel og dermed kunne
sidestille træ til en lige så accepteret løsning som beton eller bedre.
Vi hører også udfordringerne med brand o.lign., men deltager også i et samarbejde med DBI som gerne vil imødekomme brug af nye materialer og brandforhold.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 17:35

Kære Mikkel Guldager
Tak for det. Det er godt, at I vil fremme bæredygtighed, og vi arbejder på at gøre det nemmere at stille krav og finde dokumentation for materialer. Vi har dog en anden tilgang end en "pick-the-winner" tilgang i forhold til et specifikt byggemateriale. Vi vil opfordre jer til at stille funktionskrav til f.eks. CO2 eller ressourcer eller andet. Så må det mest egnede materiale vinde. Det skaber også et incitament for at udvikle mere bæredygtige materialer for alle materialetyper. Det er fint, at i har et samarbejde med DBI om brandsikkerhed og nye materialer. Det er nemlig dem, der er eksperter i det. Vi klarer alle de andre egenskaber, herunder bæredygtigheden. Vi vil gerne invitere til samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lars Kvist (Kompetenceleder bæredygtighed, Arkitema Architects)
Fredag d. 29/5-20 kl. 17:14

Et indsatsområde, der har til formål at nedbringe byggebranchens CO2 aftryk, kan vi kun byde velkomment.
CO2 kobles til 'Klimakrisen' og er yderst aktuelt, men måske mere preserende er en råstofkrise og en biodiversitetskrise - som i et et vist omfang hænger sammen.
En stor del af branchens CO2 udfordring må forventes inden for en 5 - 15 årig periode, at blive løst atfvedvarende energi i kombination med nye energibærere som elektrofuels, der kan anvendes i fremstillingsindustrien. Fordelen vil udover et mindsket CO" aftryk være, at vi stadig har nogle funktionelle, æstetiske og velafprøvede byggevarer til rådighed i stor skala. Hvis vi altså kan skaffe råstofferne - og det vel at mærke på miljømæssig forsvarlig vis. Her kommer behov for genbrug ind. Som det er i dag savner vi imidlertid at få sat genbrugscirkulariteten i stystem i forhold til kendskab til tilgængelige produkter, garanti for egenskaber og gennemsigtighed i forhold til pris. Her ligger der en stor og værdifuld opgave at løfte,med det mål at bringe genbrug i byggebanchen fra nichevirksomheder/-projekter og projektstaffage til gængse produkter, der fylder noget i skålen med CO2 fortrængende produkter.
Jeg håber, at I får succes med jeres tiltag til gavn for et mere bæredygtigt byggeri, der er bestemt plads og muligheder for forbedringer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 17:38

Lars Kvist
Mange tak for din kommentar. Vi har i dette indsatsområde fokus på både CO2 og ressourcer. Der er en del udviklingsarbejde i at være nået i mål mht. CO2, selvom vi deler din opfattelse af, at udfordringen vil være meget mindre, når vi kigger 5-15 år frem. Ressourcer er som nævnt også et fokusområde, og vi deler dit mål med, at vi skal gå fra niche- og demoprojekter til skalering.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jørgen Skibsted (Assoc. Professor, Aarhus Universitet, Institut for Kemi)
Fredag d. 29/5-20 kl. 19:02

Jeg synes, at jeres projekt er visionært og omfatter de betydelige led fra produktion af bæredygtige byggematerialer til deres implementering i konkrete bygninger. Alle led i kæden er vigtige for at man når løsninger, der har reel impact på Danmarks CO2 emissioner. Endvidere er det vigtig at genanvendelse af udtjente byggematerialer tænkes ind i processen og det samlede CO2 regningskab. Jeg arbejder selv inden for forskning i nye cement-baserede materialer, der er produceret med kraftig reduceret CO2 emission, og ligeledes i nye anvendelser af udtjent beton. Jeg er villig til at indgå i samarbejder inden for dette felt, da min forskning kun udgør en del af den samlede udvikling, som I
påtager jer.

Kenny C. Holm (Ejer, Holdbar Bæredygtige Byggeløsninger.)
Fredag d. 29/5-20 kl. 21:53

Med fare for at, gentage noget der måske allerede er sagt! Vil jeg gerne slå et slag for, at der i forhold til omstillingen til mere brug af bæredygtige byggematerialer, herunder særligt træ, Og træbaserede produkter, kunne afsættes tid og ressourcer til en eksempelsamling for brugen af disse!
Jeg tænker et “pixibog” format af gangbare og ‘godkendte’ byggeløsninger - særligt i brug af CLT - og generelt træ i højden - samt brug af andre træ- og strå / græsbaserede produkter, så som vindspærreplader og isolering af biomaterialer mv.
Derudover ville det være gavnligt om smv’er havde let adgang til ginding ift. test af nye produkter eller prototype udvikling.