Bæredygtige materialer

Senest opdateret d. 1/5-2020
Teknologisk Institut
Pulje:  Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Materialeteknologi, Miljøteknologi og cirkulær økonomi og Produktionsteknologi
Mikkel Agerbæk
Direktør

Bæredygtige materialer er et centralt element i den danske grønne omstilling. En øget indsats kan styrke danske virksomheders internationale konkurrenceevne i transformationen fra effektiv genanvendelse af affald til nye bæredygtige materialer i høj kvalitet.

Der er fokus på klimabevidsthed som aldrig før, og bæredygtighed er blevet et vigtigt konkurrenceparameter. Danmarks 2030-klimamål nås kun, hvis brugen af ressourcer ses i et helhedsperspektiv, hvor genanvendelse er indtænkt i produktdesignet. Gennem indsatsen samles virksomheder i udviklingsfællesskaber, hvor bæredygtigheden af råvaren og fremstillingsmetoden skal sikre, at produkter designes til genanvendelse. Instituttet opbygger en teknologisk infrastruktur og giver industrien let adgang til rådgivning, analyser, testbeds og fælles udvikling. Det primære fokus vil være på plastprodukter, emballage, substitutionsteknologier og nye materialer, der sikrer både funktion og bæredygtighed. Indsatsområdet skal sikre, at danske virksomheders konkurrenceevne øges og fremtidens eksport sikres. 

126 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Søren Dyck-Madsen (Seniorrådgiver, CONCITO)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 13:23

Vigtigt indsatsområde, men også et område, som kræver at man holder tungen lige i munden i forhold til, hvilken rækkefælge indsatserne prioriteres i.
Design af bæredygtige produkter er væsentligt, hvis grundmaterialet har potentiale for genanvendelse. Og det gælder jo ikke alle materialer. Og at udsortere plast for efterfølgende enten at brænde det af i andre lande eller producere unødvendige produkter af en håbløst sammenblandet plastmasse er jo ikke vejen frem.
En meget stor del af vores affald stammer fra byggeriet - og her er der en meget lang cirkulationstid på 20 - 100 år, hvorfor det kan være svært at designe for genanvendelse i et så langt tidsperspektiv. Desuden bygges der rundt regnet 10 gange så meget, som der rives ned. Så her er design for lang levetid og let vedligeholdelse meget interessant.
For husk, at en dobbelt så lang brugstid af et produkt er klart bedre og mere ressource og klimaeffektiv end kort brugstid og genanvendelse.
Lang holdbarhed er faktisk den klart bedste form for genanvendelse. Derfor krav om lang holdbarhed, krav om tilgængelighed af reservedele i masser af år efter produktion og forbud mod indbygget forældelse er klare veje frem.
Dernæst kommer sporbarheden ind - hvad er der sket med materialerne i en brugsfase? kendskabet hertil kan være afgørende for muligheden for genanvendelse.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 15/5-20 kl. 12:51

Kære Søren
Vejen til en mere effektiv cirkulær økonomi rummer mange elementer og du er inde på flere af dem. Du har helt et i, at det for bæredygtige produkter er vigtigt at de er designet med henblik på effektiv genanvendelse. Laminerede plastprodukter har den ulempe, at de er svære at genanvende effektivt og derfor ofte ender i forbrændingsanlægget. Når man anvender lamineret plast er det bla. For at sikre fødevare en lang holdbarhed og høj fødevaresikkerhed. Alternativet kan være et øget madspild, som giver andre problemer. Derfor er en del af strategien i vores forslag, at man udvikler produkter som er lette at anvende men som samtidigt har den rigtige performance, således vi ikke øger fx madspild med dårlige plastemballager. Det kan fx være monofilm, hvor man med hjæpeteknologier opnår både svejsbarhed og gode barriere med kun en plast type. I nogle tilfælde vil det ikke kunne lade sig gøre, og her kan kemisk recycling være et andet alternativ. Med denne teknologi kan forskellige plasttype separeres således man opnår fraktioner nær nyvarekvalitet, som uproblematisk kan genanvendes. Tak for dine kommentarer og råd.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

anne sofie arctander paustian (direktør, re-bag a/s)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 18:10

Jeg har arbejdet med bæredygtighed i fødevarer, hele mit arbejdsliv. Først med introduktionen af økologi i slut 80´erne og nu ENDELIG er emballagen (og cirkulær økonomi) kommet i fokus globalt.
Jeg ser jeg to veje i forbrugeradfærd og efterspørgsel på take away og convenience emballage i fremtiden. Begge spor er cirkulære og CO2 besparende. Det ene har fokus på genanvendelse (spor 1) det andet har fokus på genbrug (spor 2). Spor 1 er emballage i monomateriale baseret på genanvendelig bio baseret ressourcer. For end-users der bevæger sig fra a til b. Altså forbrugere der køber mad et sted, fortærer den et andet og smider den ud et tredie sted. Måske et sted der affaldssorteres (papir), måske i ikke sorteret skraldespand (småt brændbart), måske det ender i naturen. Spor 2 er et take-back system, hvor kunden køber et sted, fortærer lokalt og afleverer emballagen tilbage hvor de købte maden. Her blive emballagen vasket og genbrugt. Først efter x-gange brug, bliver den returneret til leverandøren, der laver ny emballage ud af den.
I arbejdet med begge spor, har jeg haft og har stadig stor sparring og godt samarbejde med TI. Et afgørende samarbejde for at udvikle den rette teknologi og ressourcer der taler ind i fremtiden. Men et er er at udvikle den rette teknologi - et andet er at samle de rette stakeholders på rette tid, for at skalere til industrielt regi. Også her, er samarbejdet med TI afgørende for fremdrift i det paradigmeskift vi har sat igang.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 15/5-20 kl. 12:48

Kære Anne Sofie

Vi dele dine synspunkter omkring fremtidens forbrugeradfærd og de krav det vil stille til vores emballage og hvordan vi indretter vores samfund i fremtiden. EU indfører nye krav til emballage og plastprodukter og hertil kommer udvidet producentansvar, som også vil tvinge os til at tænke på fx nye take-back systemer, som vi fx kender det fra Dansk Retursystem. Forbrugerne og EU er et stærkt makkerpar, som det er svært at komme uden om. Løsningerne er mangfoldige og involver både en mere gennemtænkt måde at anvende plast på, ligesom løsninger af biomaterialer også er en del af løsningen. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet og takker for dine kommentarer og din opbakning.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

John Sørensen (Fabrikschef, BMI Danmark)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 08:21

BMI Group har stort fokus på bæredygtige løsninger og har som mål at have en tydelig rolle i debatten om klimavenlige materialer – også som en aktør der handler. BMI Group lægger navn til et meget stort antal kvadratmeter tag hvert år, og derfor skal vi også gå forrest i forhold til reelle bæredygtige løsninger. Vigtig er naturligvis holdbarhed, som skal sikre en lang levetid, men også de øvrige materialer, som er en nødvendig del af vores produktion – herunder sikre at plast og anden emballage fornuftigt kan genanvendes efter det har tjent sit formål når taget er produceret og lagt på bygningen. Vi tror det er en international trend og det understøttes også af ejerne i USA, Standard Industries, hvor bæredygtighed står meget højt på agendaen. For os handler det om at bevare vores konkurrenceevne og det indbefatter også bæredygtighed. Det kan være vanskeligt for en virksomhed at lægge den rette strategi og anvende de rigtige materialer – derfor er det vigtigt, at Danmark udvikler de rigtige kompetencer, hvor vi kan få hjælp. Vi støtter forslaget.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 09:31

Kære John
Tak for din kommentar. BMI Group er et godt eksempel på at anvendelse af bæredygtige emballager er relevant på tværs af brancher. Som international producent af byggematerialer er disse naturligvis jeres primære fokus (bemærk, at Teknologisk Institut også har et indsatsområde specifikt dedikeret til byggematerialer: Bæredygtige Byggematerialer), men som du er inde på, følger der en masse andre materialer med jeres produktion, som ikke vedrører jeres primære tagprodukter – fx emballage som er omfattet af jeres producentansvar og dermed hvordan materialerne bortskaffes og genanvendes. Og dermed er relevansen til vores forslag ganske klar. Tak for din støtte.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Guggi Kofod (CEO, rel8 Aps)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 09:49

rel8 ApS arbejder med en mærkningsmetode, som ikke tilføjer nogle materialer til emnet. Mærkningen består af nanostrukturer i overfladen af emnet, og retter sig primært mod formgivne plastemner, herunder emballage. Vi ser visionen om at bruge potentialet for at reducere Danmarks CO2-udledning via cirkulær økonomi som central, og støtter helhjertet op omkring dette forslag. Vi er fuldstændig enige i forslagets analyse af den nuværende situation som værende mangelfuld på løsninger. Desuden mener vi at disse løsninger vil opstå som et sammenspil mellem materiale- og procesteknologisk udvikling på den ene side, og systembaseret tænkning på den anden. Vi er desuden af den grundlæggende holdning at emballage i det store perspektiv er en voldsom gevinst for sundhed, klima og miljø (alene ved at mad kan opbevares længere og sikrere, så madspildet reduceres dramatisk, og det nødvendige landbrugsareal kan minimeres), men at der stadig skal forbedres på emballageteknologien or regulering heraf, så den cirkulære økonomi bliver mulig uden brug af yderligere ressourcer. Simplificering og mærkning bliver essentielle metoder i denne rejse. Biobaserede kilder skal køligt overvejes - hvis de kræver en udvidelse af landbrugsareal kan de være mere ødelæggende end fossile. Nye kompositmaterialer baseret på nano-skopiske metoder kan vise sig essentiel ift. at tilvejebringe de nødvendige materialeegenskaber til et produkt, samtidig med at man sikrer en minimal miljø-belastning.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 10:56

Kære Guggi
Tag for dit bidrag i Bæredygtige Materialer i BedreInnovation. Der er en fin sammenhæng imellem din virksomhed og Teknologisk Institut omkring nanomaterialer, procesteknologier i skala og karakterisering med avancerede udstyr. Din virksomhed danner viden om kompositmaterialer baseret på nano-skopiske metoder. Det vil også være for guf for Teknologisk Institut. Det er en flot udvikling i de kommende år, som vi kan dele i fremtidens forskning.
MVH
Mikkel Agerbæk

uffe BundgaardJorgensen (CEO, Gate2Growth)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 11:40

I forbindelse med Gate2Growth's deltagelse som exploitation partner i en række store EU projekter bliver det mere og mere klart at begrebet "bære dygtighed" skal defineres meget bredt også¨således at LCA elementer i langt højere grad inddrages i definitionen, end fokus på "at råmaterialet" er "bæredygtigt eller klima neutralt", således som det ofte gøres i de politiske diskussioner det påvirker både adfærd, regulering og afgifts struktur. E.x ny udvikling indenfor murstens produktion kan åbne mulighed for at en række traditionelle affalds stoffer, incl gamle vindmølle vinger kan indgå som vigtigt fyldstof - og ændre murstens isolerings evne. Plast (fiskenet, tovværk og andet hård plast) kan recycles i en nye produkter med forbedret funktionalitet, men som samtidig erstatter produkter, som ikke produceres med udgangspunkt i bære dygtige materialer. Ændrede CO2 neutrale kølings metoder indenfor fødevareproduktion kan via forlænget "self-life" af ferske varer reducerer madspil. Nye "bæredygtige" produkter udvikles af affalds stoffer fra produktion af fødevare alger. Vi ser et behov for en diskussion af hvorledes "baredygtighed" defineres og forstås af de forskellig industrielle aktører, forbruger organisationer og ikke mindst politikere. Forudsætningen er at hele value /supply chain betragningen inddrages. En række initiativer indenfor dette felt forsøges støttet via det fælles Bio-industri /EU kommision initiativ BBI Bio Based Industries funding program.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 15/5-20 kl. 12:49

Kære Uffe

Tak for din kommentarer om bæredygtighed og LCA set fra rådgivers synspunkt. Du har helt ret. Bæredygtighed ”bøjes” mange retninger og vi er derfor opmærksomme på den problemstilling du nævner. Bæredygtighed er utroligt komplekst – måske mest fordi begrebet er meget rummeligt, og derfor tror vi også et standardisering og harmonisering er en del af løsningen og vejen frem, men det gør det ikke alene. Som du nævner er bæredygtighed i materialevalg og fremstilling vigtig, men muligheden for let genanvendelse tæller mindst lige så meget i det samme billede. Begge aspekter er indtænkt i vores forslag til Indsatsområde, hvor vi vil fokusere på værdikæden fra Materialer, Produktdesign, produktion og til genanvendelse. Vi kender BBI-programmet. Det er relevant men konkurrencen er benhård og kun ganske få projekter kommer gennem nåleøje i hvert kald. Derfor er en national indsats i høj grad påkrævet.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Nikolaj Rosing (CEO, LEAF Packaging ApS)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 12:12

LEAF Packaging’s core business er bæredygtig, biologisk nedbrydelig og miljørigtig emballage. I fortsat positionering som konkurrencedygtig og leverandør af cutting edge teknologi emballage er Teknologisk Institut essentiel som sparrings- og udviklingspartner.
Teknologisk Institut leverer up-to-date viden og kvalificeret hjælp, hvilket er afgørende for vores udviklingsproces inden for food og non-food emballage.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:27

Kære Nikolaj
Tak for din støtte. Vi værdsætter samarbejdet og vi anerkender, at LEAF Packaging anvender den mest avancerede teknologi, som er tilgængelig. Vi ser frem til at kunne hjælpe jer videre i jeres udviklingsproces med den nye viden, som dette indsatsområde vil udvikle.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Anette H. Dahl (Konsulent, Danmarks Farve- og Limindustri)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 13:26

Vores medlemsvirksomheder har stor gavn af Teknologisk Institut som en stærk partner med rådgivning og til samarbejde, bl.a. til at substituere problematiske stoffer, materialeeffektivisere og udvikle nye bedre og mere bæredygtige produkter. Bedre malinger, træbeskyttelser og lime mm. fra vores medlemsvirksomheder er med til at sikre, at bl.a. byggeri, fødevareemballager og meget andet, hvor de anvendes, kan blive mere bæredygtige.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 17:10

Kære Anette
Mange tak for din tilkendegivelse om, hvordan indsatsområderne støtter op om arbejdet i jeres medlemsvirksomheder, og hvordan det hjælper dem videre i forhold til vigtige punkter på den samfundsmæssige dagsorden. Vi er meget glade for samarbejdet med jeres medlemsvirksomheder, hvor der er en stor vilje til at arbejde med udvikling for at sikre mere bæredygtige materialer til mange forskellige brancher. Vi ser frem til fortsat samarbejde med både jer og virksomhederne på små og store udfordringer med klima og bæredygtighed i fokus.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Esben Juul Sørensen (Udviklingschef, SBS Friction A/S)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:40

SBS Friction A/S producerer bremseklodser til biler og motorcykler på eksportmarkeder i hele verden. Vi producerer samtlige 7 millioner klodser i Danmark. Vi har de seneste år lanceret en "grøn" keramisk bremsklods (til biler og små motorcykler) samt senest en "grøn" sinter klods (til high-end motorcykler og evt. el-biler). Den seneste i samarbejde med Teknologisk Institut som var afgørende ifm. et succesfuldt resultat.
Vi se på både føderalt niveau og på delstatsniveau i USA at krav til bremseklodser og de resulterende emissioner ud i naturen skærpes. Det samme på EU niveau. Vores kunder (Tier 1 og OEMs) bedømmer os også på hvor miljørigtige vores belægninger er samt arbejdsmiljøet i produktionen.
Samlet set er der en enorm fokus på dette samtidig med at krav til performance og pris nødvendigvis må opretholdes. Og det er her vi er dybt afhængige af samarbejder i industrien samt den materialemæssige, metallurgiske, testmæssige viden der findes på de danske GTS institutter, ikke mindst på grund af det meget konkurrenceprægede marked vi er i.
Lykkes det at være først med disse løsninger og høste de miljømæssige, herunder PR mæssige, samt i særdeleshed økonomiske perspektiver i genanvendelse af materialer og anvendelse af miljørigtige materialer vil dette sikre det konkurrencemæssige forspring SBS Friction A/S har idag - især inden for motorcykelbelægninger. En reduktion af vores materialeomkostninger vil også kunne bringe os ind på nye forretningsområder som f.eks. scootere, cykler, ultralette fly, samt high-end biler hvor en stor del af konkurrencen idag kommer fra Fjernøsten.
Vi ser frem til fortsat samarbejde med Teknologisk Institut.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 13:27

Kære Esben
Tak for din indsats og kommentarer. Vi har haft et super samarbejde med jer i GreenPad projektet, som fortsætter til december 2020. SBS’s grønne teknologi fordrer sinter bremseklodser uden kobber og nikkel. Materiale byg optimeres igen og igen med brug af TI’s Machine Learnings værktøj og elektronmikroskoper. Jeres mål er at opnå verdens bedste bremseklodser til motorcykler. Vi glæder os over jeres globale succes.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Leise Marud (CEO, WASTEless)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 09:47

Wasteless oplever en stigende efterspørgsel på bæredygtighed hos vores kunder. Vores kunder er både danske og internationale, og for vores konkurrenceevne er det meget vigtigt, at vi kan efterkomme ønsket om fx udfasning materialer af fossil oprindelse til mere bæredygtige alternativer. For en mindre rådgivningsvirksomhed med begrænsede udviklingsressourcer er vigtigt at vi kan søge kvalificeret hjælp hos Teknologisk Institut, og at de har de rigtige kompetencer og den nyeste viden. Vi støtter varmt forslaget.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:08

Kære Leise
Din oplevelse af større efterspørgsel på bæredygtighed – nationalt og internationalt – flugter nøjagtig med vores, og det er baggrunden for forslaget. Vi er overbeviste om, at produkter af bæredygtige produkter kan give Danmark en klar konkurrencefordel, men vi er også sikre på, at man som virksomhed ikke blot kan vælge bæredygtighed fra. Det bliver en forudsætning for overhovedet at være på markedet. Vi er hver dag i dialog med mindre rådgivningsvirksomheder og er glade for at kunne hjælpe med den nyeste viden. Tak for din anbefaling.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Pia Dahlin (Key Account Manager, BASF A/S)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 10:11

Som deltager i Det Nationale Bioøkonomipanels virksomhedsgruppe glæder det BASF at se, at anbefalingerne, hvor der ligger et stort potentiale, nu kan testes af - i et udviklingscenter for industriel bioøkonomi faciliteret af Teknologisk Institut. Det er vigtigt at Danmark fortsat er i føretrøjen inden for bioøkonomi. Super godt initiativ, som vi gerne støtter med vore kompetencer.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 17:11

Kære Pia,
Tak for anbefalingen. Vi finder det rigtigt vigtigt, at en Global virksomhed som BASF støtter initiativer i Danmark, der skal medvirke til en omstilling af vores ressourcer. Vi finder det rigtigt vigtigt, at der er en bred portefølje af muligheder fra bionedbrydelig plast (som produceret af BASF) over naturlige alternativer til plast, specielt når det gælder emballage. Der er mange hensyn at tage, og vi ved jo også godt, at BASF ikke blot arbejder med bioøkonomien men også med den cirkulære økonomi helt ned til råvare genanvendelse baseret på proceskemisk omdannelse af fx plastaffald. Vi håber I det nye initiativ at kunne inddrage og samarbejde med BASF på flere områder.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Peter Bay (Administrerende Direktør, J. Krebs & Co A/S)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 13:33

I minimum 50% af de kundedialoger og produktudviklingsforløb, hvor min virksomhed er indblandet, er bæredygtighed og materialer et afgørende element i forhold til markedsføringen af de produkter der frembringes. Det er af afgørende betydning at vi i Danmark er med helt i front på det her område - dels fordi det er det rigtige for den verden vi lever i og fordi det er med til også i fremtiden at sikre danske arbejdspladser og dermed understøtte vores velfærdssamfund.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 15/5-20 kl. 12:54

Kære Peter
Jeg føler det ikke nødvendigt at kommentere yderligere på dit indlæg. Du skriver jo helt tydeligt hvad det drejer sig om, og hvad der er på spil. Tak for din støtte.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Nana Winkler (Specialkonsulent, Dansk Affaldsforening)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 15:11

Bæredygtige materialer er en god ramme for at fortsætte det gode arbejde, der sker på Teknologisk Institut på dette område. Der er for mange materialer der bliver til affald - og bliver det for hurtigt. Så levetiden skal op og affaldsproduktionen ned. Dette handler ofte ikke kun om selve materialet, men mere af rammerne/samfundet og systemerne rundt om materialet - så her er det godt, at Teknologisk Institut også vil række ud til andre aktører, som er mere involveret i den del. Når materialerne bliver til affald er det selvfølgelig vigtigt, at ressourcerne kan komme i cirkulation igen, hvilket kræver et fortløbende samspil med affaldsbranchen og de efterfølgende aktører i cirklen, så genbrug og genanvendelse også kan ske i praksis.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 12:07

Kære Nana
Tak for din kommentar. Levetiden skal op og affaldsproduktionen skal ned. Det er et udsagn vi er enige i, og vi er opmærksomme på, at samfundet og de systemer der skal understøtte bæredygtighed i høj grad er med til at sætte rammerne for at det lykkedes. Derfor er vores involverer vores indsats område hele værdikæden fra design af produkt til affaldshåndteringen og genanvendelsen. Netop samspillet er vigtigt, for er der ikke koordinering mellem de to yderpunkter i værdikæden risikerer man at stå med gennemtænkte og bæredygtige produkter, som blot ikke ”passer ind” og derfor ikke kan genanvendes. Tak for støtten.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Jan Mousing (Direktør, Plantcarb ApS)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 15:22

Cirkulær økonomi er andet end et modebegreb. Det er sund fornuft. Det tænker vi i Plantcarb, der udvikler et af fremtidens materialer til brug i komposterbare biomaterialer. Vores materiale - amylose - har stærke brugsegenskaber, men komposterer helt igen i naturen på nogle uger. Vi udvinder vores materiale direkte fra specialdesignede planter, hvor resten af planterne kan anvendes til bl.a. foder, anden-generations bioraffinering, eller kulstofbinding i jorden. Plantcarb har brug for et stærkt teknologisk udviklingsmiljø, der kan udvikle fremtidens biobaserede materialer og processerne, der ligger bag. Derfor har vi brug for et uvildigt og kompetent miljø på Teknologisk Institut. TI kan ikke alene udgøre den nødvendige teknologiske spydspis, TI har tillige en vigtig rolle som brobygger på tværs af værdikæderne.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 23/5-20 kl. 14:43

Kære Jan
Tak for din støtte til vores forslag, som jo i høj grad handler om cirkulær økonomi. Vi kender naturligvis til jeres materiale amylose, og vi tror det kan få en stor betydning i vores udvikling af fiberbaserede alternativer til plastemballage. Vi deler også dit synspunkt om Teknologisk Institut som brobygger på tværs af værdikæderne. Vi anser det for umuligt for en enkeltaktør at gennemføre den nødvendige udvikling uden et stærkt udviklingssamarbejde med parterne i hele værdikæden.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Martin Ebro (Senior Manager, Novo Nordisk)
Fredag d. 15/5-20 kl. 17:06

De seks indsatsområder der er defineret er relevante, konkrete og værdifulde. Nogle af de tiltag der er nævnt, fx at mindske spild i produktionen, er positivt koblede med aktiviteter der i forvejen foregår i virksomhederne, da de er win-win. To af de områder, der både er interessante på tværs af mange industrier, og som med fordel kunne løses i et samarbejde mellem disse, er 'udviklingen af biobaserede og genanvendte materialer' og 'take-back og sorteringsløsninger':

I dag er nogle biobaserede plasttyper ca. 50% dyrere end fossil-baseret plast - denne pris ville formentlig kunne komme ned via en større og koordineret efterspørgsel, som motiverer producenterne til at videreudvikle løsninger.

På take-back siden er en af udfordringerne, at der ikke findes et ensartet system til enten at kunne få produkter retur fra markedet, eller til at bortskaffe det og få det sorteret i en passende renhed. Hér ligger der et stort potentiale ift. at få standardiserede løsninger, som der kan designes op imod. Meget gerne på tvæs af landene.

Jeg håber at disse betragtninger kan tages med i jeres videre arbejde.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:00

Kære Martin Ebro
Tak for din støtte og præcise kommentarer. Du peger på områder, som selvfølgelig er vigtige for Novo Nordisk omkring reduktion af spild i produktionen, brug af eget recyklat og brug af recyklat i øvrigt i produkter med meget høje krav til egenskaber, holdbarhed og sikkerhed. Her er der rigtig mange sektorer, der arbejder på at balancere krav til funktion med øget bæredygtighed. Og vi håber, at kunne understøtte dette område gennem aktivitetsplanen.
De biobaserede løsninger, fx bioplast, er et område, hvor din pointe om koordineret efterspørgsel er et langt sejt træk, der også kræver, at standarder og certificering følger med, for at skabe både leveringssikkerhed og produktkvalitet. Vi vil meget gerne medtage dette i det endelige forslag.
Take-back ordninger er endnu et område, hvor nationale løsninger ikke tilstrækkelige for danske eksportvirksomheder. Vi vil overveje, om vi kan være mere præcise i en formulering her, tak.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Eskild S. Herskind (R&D, CeramicSpeed Bearings)
Mandag d. 18/5-20 kl. 09:35

Det er dejligt at se der laves en målrettet indsats imod mere genanvendelse. Hos CeramicSpeed Bearings arbejdes der primært med fokus på at øge levetiden af produkterne. Vi bruger dog også en mindre mængde fiberforstærket plast, fremstillet af genanvendte overskudsmateriale. På netop dette område kunne jeg godt se behov for mere viden.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:57

Kære Eskild
Tak for dit bidrag til BedreInnovation i GTS projektet ”Fremtidens Bæredygtige Materialer” i perioden 2021-2024. Din virksomhed og Teknologisk Institut var med i Fast Track Materials NetWork. Vi er klar til at dele danske SMV’er omkring avancerede mikro/nano materialer, produktion og processer med mulighed for skalering.
Venlig hiulsen
Mikkel Agerbæk

Bo Brummerstedt Iversen (Professor, dr. scient. et techn., Aarhus Universitet)
Mandag d. 18/5-20 kl. 10:58

Bæredygtige materialer er åbenlyst af stor vigtighed for den grønne omstilling. Stort set alle teknologier afhænger et eller sted af et materiale der kan udføre en bestemt funktion, og uden denne kerne i den grønne omstilling kommer den ikke til at ske. Vi har i mere end et årti samarbejdet med DTI om udvikling af bæredygtige materialer. Specialet kan nævnes superkritisk synteseteknologi som vi udviklede på AU omkring 2004. Det er siden med stort held blevet opskaleret på DTI, så de idag kan fremstille et bredt udvalg af nanopartikler i semi-industriel skala med stor kontrol over partiklernes størrelse og form. Jeg ser frem til mange års fremtidig samarbejde mellem AU og DTI.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:58

Kære Bo
Tak for dit bidrag. Samarbejdet imellem AU og TI har forløbet over 10 år indenfor superkritisk forskning og etablering af skalerede processer bragt i brug i en lang række danske projekter. Nye processer er på vej. Power-to-X med nano monoliter og grøn Mikrobølge produktion af finkemikalier. AU og TI fortsætter i 2021 langt frem af vejen.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Erik H. Møller (Direktør, Dan-iso A/S)
Mandag d. 18/5-20 kl. 14:55

Hos Dan-iso A/S ser vi stort potentiale i forslaget omkring bæredygtige materialer. For os er det vigtigt at der er fokus på bæredygtigheden af de materialer og produkter vi arbejder med, både nu og i fremtiden. Teknologisk Institut har vist sig som en stærk samarbejdspartner i udviklingen af nye løsninger til de behov der efterspørges i markedet.

Erik H. Møller

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:55

Kære Erik
Som producent af bl.a. teknisk isolering, giver jeres fokus rigtig god mening og det glæder os naturligvis, at du kan se forsmålet med vores forslag, men bestemt også, at du har nytte af vores samarbejde.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Thomas Bak Thellesen (Group Director, Faerch)
Mandag d. 18/5-20 kl. 15:31

Danmark og resten af Europa burde indføre en merbeskatning (inspireret af Storbritannien) på fødevareemballage, der ikke indeholder minimum 30% genanvendt materiale. Dertil bør monomaterialer være standard på vejen mod bedre affaldsstrømme. De to ting er essentielle, hvis vi skal have en dansk/europæisk cirkulær plast økonomi, hvor vores fødevareemballage bliver genanvendt og oparbejdet til ny fødevareemballage. Denne merbeskatning bør dernæst kanaliseres over i udbygningen af infrastruktur, der er grundlagt for en cirkulær økonomi. Vi skal væk fra de lineære affaldsstrømme, hvor vi producerer og brænder af.

For at opnå det, har PET plast en helt særlig rolle at spille, og man har allerede set nogle meget store konverteringer i Danmark fra andre materialer over til PET, hvilket materialemæssigt er den eneste plasttype, som kan genoparbejdes ’tilbage’ til fødevareemballage. Derfor er det også vigtigt, at man kollektive fokuserer på, at opbygge infrastruktur som kan håndtere de cirkulære emballager, så vi derved sikre energien ifm. råvareproduktionen og materialeværdien gennem genanvendelse tilbage til eksempelvis højt fødevaresikkerhedsreguleret emballage.

Emballering spiller en nøglerolle i beskyttelsen af fødevarernes kvalitet og friskhed, og levetiden for en fødevarebakken kan være helt ned til 8 dage - fra den dag den produceres, til den dag den bliver bortskaffet af forbrugeren. Derfor er det essentielt, at vi beholder værdien/materialet i en cirkulær økonomi, hvor fødevarebakker fremstilles af genanvendt materiale, som efter brug kan genanvendes til nye fødevarekvalitetsbakker af samme kvalitet.

Hvis man sammenligner en 100% virgin/’ny materiale’ PET bakke med en 90% rPET bakke, vil man have minimeret CO2-udledingen med mere end 50%. Derfor ser vi et stort behov for progressiv indsatser og forskning, som så kan danne grundlag for lovgivning og samarbejder (offentlige og private) på området, så også indsamling og sortering på dansk og europæisk plan kommer op på et niveau, som vi kan være tilfredse med i 2020. Det er på tide, at vi som samfund investerer i den cirkulære økonomi på lige fod med resten af den grønne omstilling. På den måde skaber vi jobs og italesætter både miljø- og klimamæssige udfordringer.

Med EU-lovgivning for øje, vil man desuden se en øget efterspørgsel på netop PET plast, da alle flaskeproducenter skal have minimum 25% genanvendt indhold i 2025 og 30% i 2030, hvilket giver incitamenter til at fokusere på plasttyper som i fremtiden tydeligt vil blive endnu større ’commodities’, hvilket bør give grobund for en udbygning af den cirkulære økonomi ’med tryk på økonomi’.

Endvidere ser de fleste industrier der arbejder med fødevareemballage, et øget fokus fra forbrugernes side på, at have så høje genanvendelsesprocenter i produkterne som muligt, da det er en af de primære faktorer i værdiskabelse i forbrugernes og klimaets øjne.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 23/5-20 kl. 14:45

Kære Thomas
Teknologisk Institut har hørt flere politikere sige, at beskatning af plastemballage forudsætter brugbare og tilgængelige alternativer – det er nok rigtigt, men de skattepolitiske instrumenter holdninger lader vi politikerne om at bestemme. Vi er enige i, at mono-materiale er en af løsningerne til en bedre genanvendelse af vores affald og at multilags-laminater er meget vanskelige af genanvende med den nuværende affaldshåndtering. PET er en af de plasttyper, hvor man faktisk kan opnå gode løsninger med recirkulation, som du selv nævner. Der er dog stadig problemstillinger med fx svejsbarhed og barriereegenskaber, men det kan løses, og det er nogle af de ting, som Teknologisk Institut vil arbejde på i den kommende periode. Vi tror ikke på, at det er muligt at erstatte alle plastløsninger med mono-løsninger. Mange produkter, vil også i fremtiden af mange forskellige årsager indeholde flere plasttyper, og her er kemisk recycling en oplagt teknologi, fordi det samtidigt er muligt at separere fraktionerne og opnå en kvalitet der helt kan sammenlignes med nyvare/virgin-kvalitet. Du har helt ret i, at Danmark har travlt hvis vi skal nå EU-lovgivningen, som kræver 50% genanvendelse af plastemballage i 2025 og 55% i 2030. Det kalder på fokus og innovation – både for den enkelte emballage producent, men også i forhold til et meget bedre samspil værdikæden fra design til genanvendelse. Det er det vi gerne vil skabe i dette forslag til indsatsområde. Tak for dit indlæg.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Henrik Dörge (CEO, FRS-Systems ApS)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 09:16

FRS-Systems er en start-up virksomhed, der udvikler optiske sensorer til bioprocesser.. Vores udvikling startede med at anvende plast som substrat for vores sensorer, hvilket gav flere udfordringer, herunder ringe mulighed for autoklavering og genanvendelse i stålreaktorer. Med hjælp fra Teknologisk Institut fik vi skiftet materialet ud med laserstruktureret glas, hvilket har betydet, at sensorerne nu kan genanvendes i bioprocesser op til 10 gange med autoklavering mellem hver brug. Vores internationale industrielle samarbejdspartner finder løsningen robust og mere bæredygtig og vil nu integrere vores sensorer i deres sensorprogram. Det vil være vigtigt, at dette indsatsområde får fokus i fremtiden, både ud fra klima og økonomibetragtninger, men også for at forbedre mulighederne for samarbejder med international virksomheder ved kommercialisering af innovative produkter, hvor større virksomheder typisk sætter deres 'brand' på produkter udviklet/produceret af små startup virksomheder.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 12:07

Kære Henrik

Tak for dit indput! Teknologisk Institut har fokus på samarbejdet med SMV’er og klart samarbejde med jeres virksomhed. I udvikler fint med optiske sensorer til bioprocesser, som TI ikke kendte. Men TI’s meget avancerede Femto Sekund Laser leverer effektiv strukturering i glas. Vi fortsætter samarbejdet med jer i efteråret og videre i 2021-2024.

Mikkel Agerbæk

Birgitte Ettrup (Strategisk rådgiver, Circle Development)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 15:25

Som rådgiver i grøn forretningsudvikling finder jeg yderst relevant og centralt at styrke viden og rådgivning om bæredygtige materialer. Virksomheder efterspørger i høj grad viden om materialevalg for at understøtte den opmærksomhed, der fx er på emballageområdet. Her er det relevant både at identificere de rette materialer til mange forskellige formål. Det gælder, hvad angår egnethed til genbrugsemballager, der kan vaskes og fyldes, såvel som emballager, hvor materialerne er relevante at indsamle og sikre mekanisk genanvendelse af høj kvalitet, samt sidst men ikke mindst om at finde nye emballagematerialer, som både opnår de krævede emballageringsegenskaber og senere kan nedbrydes biologisk - fx i de samme processer, der anvendes til organisk affald og dermed kan indsamles sammen med det. Jeg oplever stor interesse fra danske virksomheder, der ønsker at styrke deres miljøprofil ved at træffe de rigtige emballagevalg, og øget udvikling med dette initiativ vil være en god støtte for denne tendens.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:10

Kære Birgitte
Din vurdering af markedets efterspørgsel svarer ganske godt med vores. Vi oplever en stærkt stigende efterspørgsel på viden og løsninger, hvor virksomhederne har brug for nye og mere bæredygtige løsninger: genbrug af emballage eller produkter, take-back, bedre kavlitet af genanvendte materialer, bedre sortering og ikke mindst bionedbrydelighed. Sidstnævnte kan være en udfordring, fordi mange såkaldte bionedbrydelige plasttyper, kun kan nedbrydes i industrille anlæg. Måske er genvunden plast i høj kvalitet også en bedre løsning. Indsatsområdet vi behandle stort set alle de områder du nævner. Tak for din støtte.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Simon Pedersen (Udviklingsingeniør, Tetra Pak Filtration Solutions)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 15:54

Jeg arbejder for en underafdeling hos Tetra Pak (Tetra Pak Filtration Solutions) hvor vi anvender membraner til at filtrere ønskede komponenter ud af en lang række af forskellige fødevare. Membraner er en svær størrelse når det kommer til genanvendelse, da den er sat sammen i mange lag, som er limet på kryds og tværs. I samarbejde med Teknologisk Institut har vi undersøgt hvilke dele af membranen som giver mening at genanvende, både ud fra et teknologisk perspektiv, såvel som værdien af de enkelte materialer i membranen. Samarbejdet har givet anledning til at tage projektet det næste skridt videre i et forsøg på at udvikle en praktisk løsning der kan afskaffe membranen bedre end man gør i dag.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 09:40

Kære Simon
Mange tak for din kommentar, som netop understreger vigtigheden af at kunne få hjælp og rådgivning til at flytte komplekse produkter i en endnu mere bæredygtig retning, hvor man tænker ikke blot egen virksomhed, men hele produktets værdikæde ind i indsatsen for at bidrage til øget genanvendelse af materialer. Vi sætter stor pris på din støtte til forslaget og jeres indsats for at arbejde med øget genanvendelse.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Søren Poulsen (Senior Advisor, Flügger A/S)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 16:02

Vi vil indenfor malingsindustrien opleve større krav omkring brug af råvarer i forhold til bæredygtighed. Der er mange tiltag i gang for at implementere nye teknologier, men der mangler i høj fokus, således at det er økonomisk attraktivt og egenskaberne som fremkommer vil være attraktive for kunderne. Vi vil derfor i høj grad understøtte tiltag som kan fremme både det videnskabelige fundament for brug af nye teknologier, men tillige at kunne overføre de nye produkter til en succesfuld implementering.
Med venlig hilsen
Søren Pouslen

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 09:40

Kære Søren
Tak fordi du støtter op om vores forslag og pointerer, at værdien for jer også ligger i et videnskabeligt fundament og en forståelse, som kan gøre det muligt at finde de mest bæredygtige teknologier til jeres produkter. For at få kunderne med på rejsen skal økonomien i løsningerne hænge sammen med en stærk performance, og vi er glade for sammen med jer at arbejde for at få disse rammer til at rumme gode og bæredygtige løsninger.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Gitte Saaby Kjær. (Genbrug af bæredygtigt Take Away emballage., GreenByGitte Aps.)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 22:10

Det er så vigtigt vi får løst denne store opgave, med at skabe mindre affald, særligt plastik affald og særligt inden det udvidet producentansvaret, træder i kraft i 2025. Først og fremmest for Klimaet skyld, men vi skylder både vores forbrugere og virksomheder, at finde den bedste løsning, som er nemme og overskuelige for begge parter. Vi har en god case i Dansk Retursystem at kunne tage udgangspunkt i. Vi kan lave et lukket loop, for bæredygtigt take away emballage, på samme måde som vi i dag, panter vores flasker. Dette kræver blot et samlet konsortium, som arbejder efter den samme vision. Her er jeg glad for at kunne trække på alt på den viden, særligt omkring materiale valg, teknologi og forskning som Teknologisk Institut kan leverer. Hvilken løsning giver den bedste LCA men samtidig er nem tilgængelig for den danske forbruger? Denne opgave kan skabe mindre CO2 aftryk, flere grønne forretningsmodeller samt flere danske arbejdspladser.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:11

Kære Gitte
Tak fordi du deler dine visioner om et udvidet take-back-system med os. Efter vi har haft lejelighed til at drøfte det med dig, tror vi bestemt at dine ideer kan realiseres. Vi ved, at der også i andre af Europas lande gøres lignende overvejelser. LCA er en vigtig parameter, men tilgængelighed for forbrugerne og ikke mindst en uangribelig fødevaresikkerhed er andre parametre, som der skal undersøges nærmere. Vi kan hjælpe dig og takker for din støtte
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Gunnar Walther (Docter, Fraunhofer Dresden)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 08:25

Fraunhofer IFAM Dresden, one of the leading institutes in powder metallurgy, conducts fundamental and applied research for solution-oriented material and technology development for innovative sintered and composite materials, funktional materials for energy technology and medical technology as well as cellular metallic materials.
The advantages of powder metallurgy compared to e.g. cast components or forged products are mainly to be found in that the PM parts are in many cases produced without a mechanical finishing in high quantities produced even with complex geometries. It is a sustainable technology because there is hardly any waste. In addition, alloy compositions and composites with non-metallic components to obtain special functionalities be made possible, which can be cannot be produced by other technologies.
We can see, both from our customers and on a political level, that the requirements for materials and manufacturing technologies in terms of environmental friendliness and sustainability have gained enormously in importance. Harmonizing sustainability, functionality and cost efficiency is a great challenge and can only be mastered in cooperation with competent partners.
A good example of this is the development of an environmentally friendly copper and nickel-free sintered brake pad, which was developed in a very successful cooperation with SBS Friction A/S and the Danish Technological Institute.
We are looking forward to further cooperation.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 23/5-20 kl. 14:10

Dear Gunnar Walther
Thank you for the support of DTI!. We share the interest of materials for energy technology as well as non-metallic component scaling up for GreenPads for motorcycles. DTI has been working on advanced electron microscope, x-ray diffraction and machine learning in order to optima pads.
We appreciate the collaboration of your Institute.
Best regards
Mikkel Agerbæk

Flemming Hynkemejer (CEO, Convert A/S)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 09:25

Convert lever med og af bæredygtige materialer, lavet af affald og biofraktioner. Forståelsen af hvorvidt løsningerne reelt er bæredygtige og kortlæggelse af alle processer og råvarer er en grundlæggende forudsætning for hele konceptet. Vi har med samarbedet med Teknologisk Institut været i stand til at træffe de rigtige beslutninger for sikre den rette sammenhæng med materialevalg og delprocesser. Vi ser frem til at fortsætte dette arbejde og sætter stor pris på deres faglighed, sparringen og de gode diskussioner.
mvh
Flemming Hynkemejer
CEO, Convert a/s

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 09:39

Kære Flemming
Mange tak for din kommentar. Vi ser også frem til det fortsatte samarbejde, hvor værdien og vigtigheden af viden om bæredygtige materialer kommer meget tydeligt til udtryk, og I kan bidrage til at øge genanvendelsen af materialer i gode og egnede anvendelser.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Allan K. Poulsen (Cluster Lead - Sustainability and Advanced Materials, Vestas)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 12:10

Vestas introducerede sin sustainability strategi i januar 2020 ”sustainability in everything we do”. Højest på strategiens agenda er, at Vestas vil være CO2 neutrale i 2030 uden brug af offsets, og vi vil producere vindmøller i 2040 uden der dannes affald.
Som en af de ansvarlige for udvikling og implementering af Vestas sustainability strategi støtter jeg fuldt op om indsatsområdet ”Bæredygtige Materialer”. Der er mange aktører om teknologiudvikling til genanvendelse af materialer og flere får direkte støtte til deres udvikling. Et område der er mindst lige så vigtigt og som i høj grad mangler fokus, er sikringen af integrationen af bæredygtige materialer i eksisterende produktionsprocesser. Dette vil være med til at supportere efterspørgslen på genanvendte materialer i produktionen af nye. Integrationen skal indtænkes i udviklingen af genanvendelsesteknologier, og der skal udvikles dokumentation og certificering til at sikre kvaliteten af de genanvendte materialer.
Der sker ofte, at genanvendte materialer ender med at være uattraktive og uden værdi. Ud over manglende dokumentation kan de genanvendte materialer være for dyre, kvaliteten for dårlig og varierende og mængderne for små i forhold til at sikre en stabil leverance.
Endelig skal der fokus på på carbon footprint af de genanvendte materialer. Der er en risiko for, at genanvendte materialer har en større miljøpåvirkning end jomfruelige råmaterialer. Der ser vi som en stor risiko, særligt for kompositter i glas og kulfiber, termoplaster og hærdeplaster. Det skal sikres, at genanvendelsesteknologier i sig selv er bæredygtige.
Det er yderst vigtigt, at der fortsat er fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi i forhold til de materialer, vi anvender i vore produkter. Igennem vores samarbejde med Teknologisk Institut har vi oplevet, at instituttet er gode til at se behovet i markedet og udvikle løsninger, som svarer dette behov. Vi håber på, at denne aktivitetsplan kan være med til at supportere udviklingen af værdi- og materialekæder og samtidig sikre gode udviklingsforhold for de løsninger, som markedet efterspørger nu og om 5-10 år.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 23/5-20 kl. 14:12

Kære Allan,
Tak for de meget præcise og værdifulde kommentarer. Det er fantastiske ambitioner for Vestas’ produktion i fremtiden, og vi glæder os til at følge denne udvikling mod ”ægte” CO2-neutralitet i produktionen (og måske også ressource neutralitet?) i 2030. Vi håber, at kunne samarbejde, hvor det er muligt. Vi er helt enige i vigtigheden af, at bæredygtige materialers integration i produktionen er centralt og kun kan ske, hvis kvaliteten af materialerne (genbrugte, biobaserede og genanvendte materialer på alle niveauer fra direkte genanvendelse til rå-stof genvinding) faktisk kan dokumenteres, og det kan sikres, at deres egenskaber og variation lever op til Vindmøllebranchens ekstremt høje krav til holdbarhed og funktion. Og ja, udvikling af standarder, certifikater og mærkning er et uomgængeligt krav for Jeres branche – og den udvikling vil vi gerne støtte op om. Du nævner udfordringen i at genanvendelse af kompositter er et område, hvor det bliver vanskeligt at sikre at genanvendelsesprocesserne et tilstrækkelige bæredygtige. Det er dog først nu, at vi kan begynde at skimte en skala i behov og teknologi, der kan forbedre processernes bæredygtighed på samme måde som off-shore vindmøllens klimaaftryk er blevet reduceret siden 1990.
Vi håber, at vi kan arbejde med Jer og hele vindmølleindustrien i den udfordring, der forestår når vindmøller faktisk når grænsen for deres levetid og mængden af møller, der de-kommissioneres stiger i takt med behovet for nye møller.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Laila Grahl-Madsen (R&D direktør, IRD Fuel Cells A/S)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 15:50

De nye forslåede initiativer med fokus på bæredygtige materialer og cirkulær polymer økonomi er super relevant og et tema vi gerne vil støtte op om. En ekspertise af denne type på DTI vil kunne hjælpe danske firmaer til allerede i design fasen at kunne tænke bæredygtige materialer ind i produkterne og dermed give danske firmaer en konkurrencefordel.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:12

Kære Lailia
Fokus på bæredygtige materialer, cirkulær polymer, designfase, konkurrencefordel, super relevant. Disse stikord står også på vores liste. Vi deler naturligvis 100% dine synspunkter og takker for din støtte
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Karina Kjeldgaard-Nielsen (Fødevare- og Miljøkonsulent, De Samvirkernde Købmænd)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 16:25

Bæredygtige materialer og emballagesystemer er præcis, hvad markedet har brug for.
Vi skal arbejde for recycle-reuse-reduce i den grønne omstilling og klimadagsordenen.
Dette forslag lyder meget interessant og relevant for dagligvarehandlen, der står klar til at aftage mere bæredygtige og korrekte emballager i sidste led af kæden.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:13

Kære Karina
Lovgivning og forbrugerne definerer efterspørgslen på bæredygtige produkter og dagligvarehandlen skal sikre at de rigtige produkter er på hylderne for at tilfredsstille markedets behov. Derfor er De Samvirkende Købmænd placeret helt centralt og vi din kommentar, som flugter helt med vores synspunkter. Task for din støtte.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Anne Ladegaard Skov (Professor, Dr Techn, Dansk Polymer Center, Kemiteknik, DTU)
Torsdag d. 21/5-20 kl. 06:11

Bæredygtige polymermaterialer (plastik) er essentiel for den grønne omstilling og en større indsats er krævet, baseret på videnskabelige resultater, generel viden om polymerer og en bred forståelse af kompleksiteten i problemstillingen. Det er vigtigt at der ikke bare ses på sort/hvide løsninger, såsom udfasning af plastik, som vil introducere en masse andre omkostninger i form af dyrere, tungere og ringere emballage etc. Vi ser stor synergi mellem det foreslåede projekt og aktiviteterne på DTU. Jeg ser frem til fortsat samarbejde mellem DTU og DTI.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:02

Kære Anne,
Tusind tak for din støtte. Uden at blive for nørdet omkring polymerteknologi, ja så er vi helt enige i udfordringen omkring kompleksiteten i problemstillingen når det gælder genanvendelse af plast. Se fx på kommentaren fra Færch Plast. Der er et langt større behov for genanvendelse af PET-emballage end det bidrag vores udemærkede returflaske system bidrager med, men kvaliteten af genanvendt materiale må vi ikke gå på kompromi med – så kan fx Færch bare ikke bruge det. Så vi har i Danmark og EU brug for hele palletten af teknologi og plastviden, der sikrer både kvalitet og sikkerhed i genanvendelsensstrømmen – og så lige ambitiøse tiltage for at genanvende plast også i Danmark.
Vi ser rigtig meget frem til at arbejde tæt sammen med DTU om at løse nogle af udfordringerne
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Lise Bitsch (Seniorprojektleder, Fonden Teknologirådet)
Fredag d. 22/5-20 kl. 12:13

Super spændende forslag til nyt indsatsområde. Jeg tænkte det kunne være interessant for partnerne at se ned i data fra en nylig resourcestrømsanalyse vi har lavet i et projektet "Affald og Ressourcer på Tværs", et projekt der ledes af Teknologirådet og DAKOFA og er finansieret af Region Hovedstaden. Projektet løber frem til midten af 2021 og er et partnersamarbejde med de tre affaldsselskaber i hovedstadsregionen – Amager Ressourcecenter, Norfors og Vestforbrænding – Københavns Kommune og Helsingør Kommune samt Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Plastindustrien, Erhvervshus Hovedstaden og Aalborg Universitet.
Rapporten er her: https://tekno.dk/wp-content/uploads/2020/02/ART_Rapport_Cirkulaere-Mulig...
En af konklusionerne er at:
Vejen til cirkulære forretningsmodeller er brolagt med systemiske barrierer. Der er brug for at udvikle et skræddersyet system til danske virksomheder, hvor de systematisk kan overvåge affaldsmængderne og dermed identificere de potentielle ressourcer. Samtidig skal vi have meget bedre data på affaldsområdet. Affaldsdataene stopper nemlig, når affald bliver indsamlet til genanvendelse og der er derfor ingen mulighed for at vide, hvilken kvalitet affaldet oparbejdes til, eller hvilke nye produkter der anvendes.
Måske nogen her kunne være interesserede i at diskutere et sådant skræddersyet system med projektteamet?
De bedste hilsner,
Lise

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 08:33

Kære Lise Bitsch
Mange tak for dine kommentarer, input og linket til rapporten. Der er helt klart en masse synergier mellem indsatsområdet her og ”Affald og Ressourcer på Tværs” projektet, hvor vi bl.a. vil have fokus på batteri-affaldsstrømmen. Et møde med projektteamet lyder derfor meget relevant.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Rasmus Nielsen (Teknisk chef, PKI SUPPLY A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 11:11

Vi leverer lime til mange forskellige brancher, bl.a. byggeri og fødevareemballager. Vi oplever stort fokus på bæredygtigheden af produkter, og i den forbindelse er det ekstra vigtigt at huske, at emballagen, træproduktet osv. ikke kun består af hhv. plast/papir og træ, men at limen er mindst lige så vigtig. Selvom limen måske udgør en lille del, kan det ændre på bæredygtigheden af hele produktet. Det stiller store krav til vores viden om lim, men ikke mindst også vores indsigt i vores kunders produkter, for at vi kan vejlede dem om valg af lim bedst muligt. Bæredygtighed er mange ting, og kompleksiteten i sig selv understreger vigtigheden af at få mere viden om bæredygtige materialer. Det vil hjælpe os og dermed også vores kunder med at få mere bæredygtige produkter på markedet.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:14

Kære Rasmus
Lime indgår mange steder og skal også tænkes ind for at sikre, at limen ikke forringer bæredygtigheden og genanvendeligheden af et slutprodukt. Det er meget komplekse overvejelser, som altid afhænger af den specifikke anvendelse, værdikæden og affaldshåndteringen af slutproduktet. Vi er glade for, at I støtter vores forslag ved at pege på netop disse udfordringer ift. at opnå mere bæredygtige materialer, da det er viden og overblik, som også kan hjælpe mange andre virksomheder med at træffe de rigtige valg om materialer og produkter for øget bæredygtighed.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Michael V. Therkelsen (Administrerende Direktør, Tinby A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 12:18

Det er vigtigt for Tinby A/S at vise ansvar for miljøet, hvilket vi gør bl.a. ved at samarbejde med Teknologisk Institut. Med fokus på dette indsatsområde kan vi, sammen med flere andre aktører i plast-/PUR-branchen, nå endnu længere i arbejdet med at udvikle nye metoder til at genanvende PUR-produkter. I dag er mulighederne for genanvendelse af PUR begrænsede og behovet for at udvikle nye teknologier derfor essentielle ift. at gøre en forskel. Metoderne eksisterer ikke, og vi kan ikke udvikle dem alene – hvilket kræver fokuseret samarbejde om genanvendelse som beskrevet i dette forslag, hvorfor Tinby derfor kun kan støtte op om forslaget.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:14

Kære Michael
Mange tak for jeres støtte til vores forslag om bæredygtige materialer. Vi er meget enige i jeres pointe om, at samarbejde mellem brancheaktører er en stærk vej til at udvikle nye metoder og teknologier for øget genanvendelse, da viden og ressourcer ikke kan bæres af én eller få aktører alene. Vi sætter stor pris på samarbejdet med jer og de øvrige aktører i plast-/PUR-branchen og ser frem til det fortsat.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Peter Rønbøg (Director Engineering and R&D, LOGSTOR AS)
Mandag d. 25/5-20 kl. 13:23

Logstor producerer og leverer rør til fjernvarme. I produktionen af disse rør anvendes en del materialer som kan genanvendes. Herunder blandt andet PUR som isolationsmateriale og Polyethylen som kappemateriale. Udover at være leverandør af de bedste produkter har Logstor også et stort ønske om at levere bæredygtige produkter. Logstor arbejder konstant med tiltag til at forbedre genanvendelsen og genbruget af vores produkter, og indgår i denne sammenhæng partnerskaber, herunder med Teknologisk Institut. Disse partnerskaber er med til at accelerere udviklingsprocessen ved at komplementere de kompetencer Logstor ikke har in-house, og dermed afgørende for succes. Derfor er arbejdet med genanvendelse og oparbejdning af brugte materialer og produkter, som beskrevet i dette forslag, vigtigt at fokusere på. Ad den vej kan vi udnytte ressourcerne bedre og derigennem fremtidssikre vores produkters miljøprofil.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:15

Kære Peter
Som jer ser vi også partnerskaber som en vigtig del af at lykkes med øget bæredygtighed, da de store udfordringer også kræver store satsninger og samarbejde. Vi er glade for at være med til at accelerere denne udvikling sammen med jer og andre aktører i værdikæden, så genanvendelse og oparbejdning af materialer kan udvikles til at lykkes i praksis. Mange tak for din støtte til forslaget, som vil hjælpe os i dette arbejde.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Jesper de Claville Christiansen (Professor, Aalborg universitet, Institut for materialer og produktion)
Mandag d. 25/5-20 kl. 13:37

Jeg er begejstret for dette forslag. Vi arbejder på Aalborg Universitet med plastmaterialer, deres egenskaber herunder også levetid og validering. Vi har netop opstartet et stort projekt om "recycling high quality industrial waste" - innovationsfonden grand solution 2020 - 2024. Der vil vi med et par af de store danske virksomheder vise, at vi gennem test og modeller kan benytte genanvendt plast til produkter, som anvendes til produkter med meget høje krav til egenskaber og lang levetid og sikkerhed. Men uanset om produktet er et avanceret industrielt produkt som skal opfylde mange krav, eller et produkt som benyttes på mindre komplicerede områder - så har de en ting til fælles. Et produkt må ikke fejle. Virksomheders overlevelse afhænger af, at de kan lever produkter med den nødvendige kvalitet. Det er udfordringen ved genanvendelse, hvor man har meget varierende kvalitet og ukendte langtidsegenskaber.
Derfor skal den viden, som vi skaber på bl.a. Aalborg Universitet, i spil for resten af industrien. Og derfor er det fantastisk godt, at vi har dette forslag fra teknologisk institut, som understøtter virksomhedernes reelle problemer omkring at kunne anvende materialer bæredygtigt. Vi har brug for teknologisk Institut til at møde virksomhederne og samarbejde med universiteterne. Danmark har brug for dette forslag bliver fremmet.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:01

Kære Jesper
Vi er helt enige i fokus. Inden for bygge og anlægsbranchen og til mange industriprodukter med ekseptionelle krav til funktion og holdbarhed bruges der i stigende grad plast. Det bruges netop fordi plastprodukternes egenskaber kan skrædersyes til anvendelsen og markedet tilbyder et bredt spektrum af både basis polymerer og high performance polymerer. Og det gør selvfølgelig også genanvendelsen af plasten til en udfordring. Polyethylen er ikke bare polyethylen. Man kan ikke bruge en HDPE type til beholdere i et medierør lavet i en PERT (temepratur resistent) og NIR skannere kan ikke se forskel på de to typer polyethylen. Så blandes alt hårdt polyethylene i genanvendelsestrømmen, så vil den viden I opbygger være afgørende for, om et recyklat kan anvendes og i hvilke mængder til specifikke produkter og anvendelseskrav.
I vores forslag arbejder vi netop også med udfordringen omkring at skabe genanvendt materiale med en højere værdi – både kemisk og mekanisk genanvendelse. Selvom det måsker ikke ligger til højrebenet, at substitutere plast med fx papir i industriprodukter, så har vi faktisk demonstreret, at vi kan sprøjtestøbe en bolt og møtrik i papirmasse, der kan erstatte en nylonbolt med langt større klimaaftryk både i produktions- og bortskaffelsesfasen.
I alle tilfælde ser vi frem til at kunne samarbejde med AAU også omkring bæredygtigheden af industriprodukter og takke for Jeres støtte.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Franz Cuculiza (Adm. direktør, Aage Vestergaard Larsen A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 14:35

Bæredygtige materialer er en vigtig dagsorden i den grønne omstilling, og med fokus på kvalitet i genanvendelse kan den bibringe Danmark en styrket konkurrenceevne, øget eksport og beskæftigelse. Kvalitet i genanvendelse er for mig at se essentiel for Danmark, hvis vi skal få det optimale ud af at fokusere på bæredygtige materialer- og gerne ud fra en tankegang præget af cirkulær økonomi! Jeg mener, det er vigtigt at få styrket vores kompetencer inden for ovennævnte dagsorden, og det er vigtigt, at et firma som Teknologisk Institut kan hjælpe os videre i den grønne omstilling ved at de har den specialiserede viden , som vi som firma- qua vores størrelse- aldrig vil kunne tilegne os.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:15

Kære Franz
Du sætter fokus ikke blot på genanvendelse, men også kvaliteten af det genanvendte materiale som en væsentlig faktor for at styrke bæredygtigheden ved genanvendelse. Vi er glade for at dette bringes på bane, da der her er gode muligheder for udvikling af mere bæredygtige materialer – og behov for mere viden og videnspredning generelt, så de danske virksomheder har mulighed for at træffe de mest bæredygtige valg, fx i form af de mest egnede anvendelser af regenerat. Tusind tak for din støtte til forslaget og en præcisering, hvor du ser muligheder for at styrke de danske virksomheder med mere viden inden for bæredygtige materialer.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Marianne F Nielsen (HSEQ Manager, BEWiSynbra Denmark A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 22:38

Bæredygtighed, Innovation og design for genanvendelse er nøgleordene hos alle, også hos os i BEWiSynbra, hvor vi har et mål om at indsamle og genanvende mindst 60.000 tons EPS i 2023. Det er ikke urealistisk, men vi har behov for hjælp fra bl.a. Teknologisk Institut, som allerede har hjulpet med et projekt om indsamling af EPS på kirstinehøj genbrugsplads - et projekt som vi forsøger at dele med omverdenen, så flere kommuner får øjnene op for økonomien i løsning, selvom EPS består af 98% luft. Det er vigtigt med partnere, som har viden og ressourcer, således at de rigtige samarbejdspartnere på tværs af brancher bringes i spil, så vi lærer nyt og finder ud af om projekterne holder inden vi skallere op.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:04

Kære Marianne
Mange tak for dine kommentarer. BewiSynbra er anerkendt for at gå forest i arbejdet med genanvendelse af EPS. Og 60.000 tons er en virkelig ambitiøs målsætning. Vi vil meget gerne medvirke i et samarbejde med Jer også for at vise, at løsningerne kan sikre EPS i en kvalitet, så den fx kan genbruges i fødevareemballage.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Yahvi Frimand Paludan-Müller (Product Performance and Development, Beirholms Væverier)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:14

Der er for mig tre vigtige, og lige vigtige, faktorer som har indflydelse på et materiales bæredygtighed: fremstillingen, brugsfasen og genanvendelsen.
Indenfor tekstilbranchen er vi nået rigtig lang med fremstillingen af bæredygtige materialer, hvor der også, i hvert fald i dele af branchen, er høje standarder for bæredygtighed i forarbejdningsprocessen.
Bæredygtighed i brugsfasen, er der desværre ikke lige så stor fokus på. Jeg tænker her både på den kvalitetsmæssige bæredygtighed (at materialet kan holde til mange gange vask, at det ikke bliver slidt i brug, at det holder formen osv.) og på den emotionelle bæredygtighed (at designet forbliver attraktivt, at produktet er behagelig osv.). Har man ikke fokus på denne del af bæredygtigheden, bliver produktet kasseret alt for hurtigt og de mange ressourcer som er lagt i fremstillingen, kan ende med at være spildt. Populært sagt, så hjælper det ikke noget at fremstille verdens mest bæredygtige materiale hvis det ikke er pænt efter vask eller rart at have på.
Det sidste vigtige punkt er genanvendelsen, dette er et område som vi oplever at der er stor fokus på – men også et område, hvor de løsninger der er tilgængelige i dag, er meget svære at skalere. Der er mange holdninger til, hvordan den bæredygtige genanvendelse skal konfigureres. Herunder, også hvornår der er tale om upcycling, recycling eller downcycling. Bør det være et mål i sig selv, at udtjente tekstiler skal kunne genanvendes til at fremstille nye tekstiler, eller vil det være bedre hvis materialer cirkuleres fra industri til industri. Derved for eksempel, at genanvendt plast benyttes i tekstilproduktion, at genanvendt tekstil indgår i isoleringsmateriale osv.
Den ultimative drøm er at kunne fremstille tekstilmaterialer i et ”closed loop" og at brugen af nye naturressourcer dermed kunne elimineres. På vejen frem mod at opnå dette mål, tror jeg at vi er nødt til at gå igennem mange stadier, hvorigennem man vil blive bedre og bedre til at genanvende og bedre og bedre til at udvikle produkter som er skabt med effektiv genanvendelse for øje. Denne ambition, står i stor kontrast til det nuværende ressourceforbrug i branchen og jeg tror kun, at det kan realiseres gennem partnerskaber og med stor politisk opbakning. Jeg ser frem til at der kommer mere fokus på bæredygtige materialer.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:18

Kære Yahvi
Tusind tak for at pointere jeres synspunkt om, hvilke faktorer, der er væsentlige for tekstilindustrien inden for bæredygtighed. Drømmen om et closed loop for tekstilmaterialer er et godt sted at starte, men så skal arbejdet med udvikling af teknologi, logistik osv. starte, og med dette forslag vil vi netop gerne styrke denne del for at øge genanvendelsen af tekstiler – som én af de væsentlige faktorer, du beskriver. Vi sætter stor pris på din opbakning til at fokusere på dette indsatsområde.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Anders E. Daugaard (Assoc. Prof., Dansk Polymer Center, Kemiteknik, DTU)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:29

Bæredygtige materialer er et vigtigt område samfundsmæssigt såvel som forskningsmæssigt, som har haft vores interesse over en længere periode. Det er vigtigt at der kommer nye muligheder for at udvikle området og initiativer på forskellige niveauer er altid positive at se. Det er specielt vigtigt at vi får mulighed for at basere løsninger på en videnskabelig basis, så vi kan bidrage til et oplyst valg og udvikle den generelle forståelse for området. Det er ofte et komplekst valg og vi håber at sådan et initiativ kan være med til at fremme feltet, hvor vi også meget gerne fortsætter vores gode samarbejde.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:06

Kære Anders
Tak for din støtte og dine kommentarer. Vi finder det afgørende for Danmark, at der etableres en stærk alliance af universiteter og vidensinstitutioner med kompetence indenfor genanvendelse og cirkulær økonomi generelt men også inden for plast specifikt. Vi ser også frem til fortsat godt samarbejde – ikke blot på forskning og udvikling, men også indenfor undervisningen. Et institut som Teknologisk Institut kan tilbyde at være vært for universitetsstuderende i projektforløb, der støtter op om aktiviteterne.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Stefan Møller Olsen (Manager, fouling release systems and marine technology, Hempel A/S)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 14:34

Spændende initiativ. Hos Hempel udvikler og producerer vi malinger til brug globalt. Det er vigtig for os og vores kunder at disse malinger har den bedst mulige miljøprojil. Materialer og disses miljøaftryk er derfor et vigtigt fokuspunkt for os. Arbejdet med bæredygtigt materialebrug er yderst relevant. Jeg ser derfor frem til et fremtidigt samarbejde om bæredygtige materialer”

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:15

Kære Stefan
Tak for jeres støtte til forslaget og en præcisering af behovet for et stærkt fokus på bæredygtig materialebrug. Vi ser frem til fortsat samarbejde om endnu mere bæredygtige materialer.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Peter Sejersen (Sejersen Konkurrencekraft)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 18:10

Substitution af plastprodukter med lang levetid er jo ikke relevant, da disse produkter normalt er et mere bæredygtigt alternativ til traditionelle materialer. Det gælder også for plastrør til vandforsyning og spildevand i bygge-, anlægs- og forsyningsbranchen. I rørbranchen ser vi flere hoved indsatser mod endnu større bæredygtighed, f.eks. levetidsforlængelse og genanvendelse af udtjente rør. Over de sidste 40 år er den levetid for polyethylen, polypropylen og PVC rør kraftigt øget ligesom anvendelsen af genanvendt materiale
øges løbende. Vi arbejder i branchen for at yderligere at øge optaget af genanvendt materiale i afløbsrør, bl.a. gennem ændringer af standarder, produktudvikling og "design for recycling". Vi vil glæde os til et fortsat samarbejde med Teknologisk Institut om at øge bæredygtigheden af plastrør.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:05

Kære Peter,
Tak for dine kommentarer. Det er vigtigt for Teknologisk institut at høre tilbage fra virksomheder med så stort et branchekendskab som dit. Vi tror, at du vil kunne se på en lang række andre kommentarer her på siden, at udfordringen omkring genanvendelse og brug af genanvendt plast i produkter med høje krav til levetid, funktionalitet og sikkerhed spænder på tværs af mange brancher. Substitution er ikke en valgmulighed, men forbedring af genanvendelsesprocesser er, og vi håber stærkt, at vi også i fremtiden kan samarbejde om disse områder.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Kasper Larsen (Medejer og Kommerciel Direktør, KLS PurePrint A/S)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 22:09

KLS PurePrint har i mere end 13 år arbejdet ud fra visionen om at være 'Verdens grønneste trykkeri'. Dette er ikke noget der kan måles eller vejes, men det afgørende for os er, at vi sender et klart signal om at vi vil være med længst fremme i udviklingen af bæredygtige løsninger af tryksager og emballager. Det kræver stor knowhow og et innovativt miljø, og her er det afgørende, at vi har en stærk sparringspartner som Teknologisk Institut at kunne trække på, når vi skal teste og udvikle nye typer bæredygtige materialer og egenskaber.
Det handler ikke blot om at gøre noget godt for samfundet, klimaet og miljøet, det handler om at den bæredygtige agenda er en stærk konkurrenceparameter for dansk erhvervsliv, og i vores optik, et af de stærkeste kort vi kan spille for at bevare fundamentet under vores velfærdssamfund.
Der er lang vej igen før vi har løst alle udfordringerne, og det bliver ganske givet rigtig svært, men i fællesskabet imellem vidensinstitutioner som TI, offentlige og private virksomheder, store koncerner og små virksomheder har vi så meget dynamik og power i Danmark, at vi bare skal sætte endnu mere fart på processen, og vi vil absolut ikke kunne undvære TI i den ligning.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:24

Kære Kasper
Mange tak for dit indspark af værdien af at arbejde med bæredygtighed for Danmark som helhed – at det flytter os som land, som industri og som enkelt virksomhed. Vi ser frem til sammen med jer og mange andre ambitiøse danske virksomheder at rykke processen, og gerne endnu hurtigere i fremtiden.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Anders Olsen (Udviklingschef, KE Fibertec)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 08:35

Vi har som virksomhed arbejdet i mange år med at omstille os til at være mere og mere bæredygtige. Dette er en klar parameter idet vi udvikler nye produkter. Vi producere og fremstiller tekstil kanaler til fordeling af luft, vi har vores eget special væveri og egen produktion.
Jeg syntes at man som virksomhed burde forpligte sig til at tage sine vare retur efter brug samt evt. restaffald i forbindelse med byggeprocessen. Det vil tvinge flere til at tænke bæredygtigt og ikke bare brug og smid væk.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:23

Kære Anders
Danske virksomheders omstilling til mere og mere bæredygtighed er i fuld gang, og det er vigtigt og interessant at høre de enkelte virksomheders pointer og indspark i, hvordan vi kan lykkes bedre med at øge bæredygtigheden af materialer. Tusind tak for dine inputs og bidrag til forslaget.
Venlig hilsen
Aikkel Agerbæk

Dorte Walzl Bælum (Netværksdirektør, Dansk Materiale Netværk faciliteret af Plast Center Danmark)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 09:20

Innovationsnetværket Dansk Materiale Netværk finder det stillede forslag yderst relevant i sammenhæng med den grønne omstilling, som mange af vore medlemmer er gået i gang med eller står overfor.

Som nævnt i jeres forslag anbefaler regeringens klimapartnerskab, at der arbejdes med seks primære indsatsområder for at komme i mål med den grønne omstilling. Disse er: Øget og bedre genanvendelse af affald, længere produktlevetider, større brug af genanvendte materialer i produktionen, cirkulære forretningsmodeller, skift til nye materialer og mindsket spild i produtionen.

De nævnte udfordringer løses ikke uden en samlet indsats fra private virksomheder, offentlige institutioner og videninstitutioner fra ind- og udland. Et oplagt forum vil være i Danmarks Klynge for Miljøteknologi, som Dansk Materiale Netværk ventes at blive en del af, og hvor også Teknologisk Institut er involveret sammen med 12 øvrige videninstitutioner.

Såfremt et sådant samarbejde etableres, vil Dansk Materiale Netværk med glæde bidrage til klynge- og formidlingsaktiviteterne i forbindelse hermed og ser frem til godt samarbejde på tværs af GTS-institutter, universiteter, industri og innovationsnetværk med det fælles overordnede mål at reducere CO2-udledningen og bidrage til den grønne omstilling.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:07

Kære Dorte
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med DMN og et nyt samarbejde med Danmarks Klynge for Miljøteknologi når klyngen etableres. Det være sig både på forsknings og udviklingsaktiviteter som på formidlingen, som du også nævner.
Tak for din støtte, og ja vi finder det helt afgørende for Danmarks fremtidige førerstilling på cirkulær økonomi og en bæredygtig produktion, at virksomheder og videninstitutioner arbejder tæt sammen, for opgaven er omfattende og kompleks – men i mål skal vi.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Anne Riis (Projektleder, I/S Reno-Nord)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 09:54

Vi har brug for mere viden om affald, genanvendelse og sortering!
Hvordan er sammensætningen af affald i indsamlingssystemerne? Hvor gode er borgerne til at sortere?
Hvilke problemer ser vi i affaldet. Hvilke plastemner indsamles men som er svære at genanvende?
Hvor effektive er vores sorteringsanlæg? Og hvordan kan vi optimere dem?
Hvordan får vi genanvendt mest muligt at den indsamlede affald? Og hvordan sikrer vi os at affaldet oparbejdes til nye produkter?
Det er viden vi brug for, for at kunne træffe de rigtige dispositioner, og for at kunne rådgive vores ejerkommuner bedst muligt i deres valg af indsamlingsordninger, sortering og håndtering af genanvendeligt affald. Og det er vigtigt, at vi har vidensinstitutionerne med ind over projekterne, så vi sikrer os høj faglighed, dokumentation og afrapportering i undersøgelserne.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:20

Kære Anne
Der mangler masser af viden som afsæt for at udvikle endnu bedre metoder og teknologier til håndtering og sortering af affald for dermed at have de bedst mulige fraktioner til efterfølgende oparbejdning og genanvendelse. Tak for at stille en masse af de spørgsmål, som vi i dette indsatsområde vil arbejde ind i for at gøre det muligt at genanvende mere og bedre, og dermed tak for støtten til forslaget.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Ida Leisner (Miljø- og udviklingskonsulent, ARC)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 11:17

ARC er som affaldsselskab engageret i at genanvende så meget plast som muligt, bl.a. ved at sikre høj udsortering fra borgernes affald og forfølge store ambitioner i samarbejdet med sorterings- og genanvendelsesvirksomheder. Vi ser at plastemballage affaldsmængderne stiger, og vi slås med store udgifter til at sortere og genanvende emballagernes plastmateriale, bl.a. pga kompositter og sammenblanding af plastmaterialer, men også fordi markedet for afsætning af genanvendte materialer presses af lave oliepriser og vigende efterspørgsel. Der er stort behov for at udvikle bæredygtige materialer og design, standarder, effektive genanvendelsesteknologier osv, og ikke mindst at få levetiden op og affaldsproduktionen ned. Det kunne bl.a. indebære at udfordre dogmet om, at plastemballager er den eneste måde at undgå madspild på. Dogmet driver et stigende forbrug af single-use plastemballager. Kunne man også undgå madspild med andre metoder?
Indsatsen Bæredygtige Materialer vil være en god ramme for at tænke nye og cirkulære modeller, og det er helt nødvendigt at samarbejde i hele værdikæden, som indsatsen lægger op til. Det har ARC gode erfaringer med, bl.a. i samarbejde med Teknologisk Institut.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:21

Kære Ida
Affaldsselskaberne er en essentiel spiller i at gøre det muligt at øge genanvendelsen, men kan som de andre led i kæden ikke løfte opgaven alene. Teknologierne er én del af udfordringerne, men som du også nævner er markedskræfterne væsentlige faktorer, som kan være svære at indarbejde i planlægning og udvikling – og sin business case for øget genanvendelse. Alle de elementer, du nævner, påvirker muligheden for øget genanvendelse og reducerede affaldsmængder, og vi er glade for din opbakning til forslaget om at arbejde med bæredygtige materialer i cirkulære modeller i fælles samarbejde i værdikæden.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Torben Nielsen (Business area manager, Jackon A/S)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 11:24

Oplever ofte at debatten går galt fordi folk har en tro om hvad der er bæredygtige materialer og hvad der ikke er. Bæredygtighedsdiskussionen bør være forankret i LCA, det er ikke nødvendigvis en god løsning at skifte plastemballage ud med papiremballage, såfremt det fører til at flere produkter skades i logistikkæden og/eller mindsket forbrugersikker. Også en diskussion om forbrugersikkerhed og forbrugernes indkøbsmønster er relevant at inddrage. F.eks. trækkes den store vækst i internethandel emballageforbruget op - ikke ned.
Genbrug er jo også flere ting; direkte genanvendelse i samme funktion, omarbejdning til anden funktion, omdannelse til ny råvare.
En stor udfordring for genbrug af plast i mono-materialer er de uensartede indsamlingssystemer i kommunerne.Dette bør koordineres på nationalt plan, med fælles systemer alle steder. Oplever dette som en større udfordring end genanvendelsen af det indsamlede materiale.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:25

Kære Torben
Mange tak for at pointere den forvirring og manglende indsigt, der er om bæredygtige materialer. Kompleksiteten af emnet er stor og der er ikke en simpel måde at løse denne kompleksitet, men man har lov til at stille krav om, at man udtaler sig på basis af viden og data og i helhedsvurderinger. Derfor er der behov for mere viden og at tænke i hele affaldshierarkiet – som du skriver er det bedre at forlænge levetiden gennem reparation end at nedbryde materialerne helt før genanvendelse, når det er muligt. Der er mange nuancer i debatten, og vi sætter pris på efterspørgslen efter en mere nuanceret debat med fokus på fakta og viden – og på en prioritering af, hvor de reelle udfordringer ligger ift. at flytte genanvendelse til praksis. Mange tak for din støtte til indsatsområdet.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Lisbeth Hansen (Chef for kriterieudvikling, Miljømærkning Danmark)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 12:20

Miljømærkning Danmark er meget på linje med den tilgang til Cirkulær Økonomi, som præsenteres her – med et helhedsorienteret perspektiv. Det er dog vigtigt at sikre sig, at man ikke fokuserer ensidigt på klima på bekostning af andre vigtige miljøaspekter. Miljømærkerne er kendetegnet ved en helhedsorienteret og bred tilgang – de sikrer reduceret klimabelastning uden at gå på kompromis med sundhed, biodiversitet, kemikalier og ansvarlig brug af jordens begrænsede ressourcer. På den måde har mærkerne allerede taget stilling til mange dilemmaer, så man som forbruger eller indkøber ikke behøver at skulle veje forskellige indsatser op mod hinanden.

Gennem arbejdet med miljømærker har vi mange erfaringer med, at en produktorienteret tilgang er en stor styrke. Hvis der skal ske reelle miljøforbedringer er det nødvendigt at afdække, hvilke konkrete potentialer for at arbejde mere cirkulært, der findes i forhold til forskellige produktområder. Selv om man skal tænke helhedsorienteret er det vores erfaring, at der er stor forskel fra produktområde til produktområde med hensyn til, hvordan man bedst fremmer den cirkulære tankegang.

En sådan konkret afdækning vil kunne udnyttes i vores arbejde med, dels at styrke de cirkulære aspekter inden for områder, hvor det allerede er muligt at miljømærke, dels at tage fat på nye områder med stort potentiale for miljøgevinster. Vi vil derfor følge jeres arbejde med stor interesse og også gerne deltage i form af sparring, erfaringsudveksling mm., i det omfang det er relevant for de enkelte aktiviteter, TI sætter i gang.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 09:53

Kære Lisbeth
Mange tak for dine støttende ord om vigtigheden af helhedsperspektivet i forbindelse med at vurdere bæredygtighed. Der er som du nævner mange faktorer og vigtige aspekter, som indgår i bæredygtighed, og fokus på kun ét aspekt kan betyde en overordnet forringelse af bæredygtigheden, fordi et andet aspekt dermed kompromitteres. Der findes mange gode og rigtige løsninger, og miljømærkerne kan være én vej til hjælp for både virksomheder og forbrugere til at navigere i denne kompleksitet. Yderligere viden og indsigt i alle aspekterne i bæredygtighed vil ikke nødvendigvis give simple svar, men vil alligevel hjælpe med at træffe de rigtige valg for øget bæredygtighed. Derfor er vi glade for jeres opbakning til indsatsområdet.
Du skriver, at du kan se en gevinst for miljømærkning Danmark ved at følge vores arbejde og deltage i sparring, erfaringsudveksling mm., i det omfang det er relevant for de enkelte aktiviteter, TI sætter i gang. Det vil vi meget gerne have lov at følge op på.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Morten Fuglsang-Philip (Materiale Specialist, Demant)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:48

Viden om bæredygtige materialer og relaterede teknologier er vigtig for at hjælpe danske virksomheder til at udvikle mere bæredygtige produkter og emballage.
Det er et godt initiativ med seks relevante indsatsområder: Øget og bedre gen-anvendelse af affald; længere produktlevetider; større brug af genanvendte materialer i produktionen; cirkulære forretningsmodeller; skift til nye materialer; og mindsket spild i produktionen.
Jeg og Demant støtter forslaget til indsatsområdet.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:19

Kære Morten
Tak for relevante kommentarer. Det er godt at vide, at selv vores højteknologiske brancher, hvor funktion, stabilitet og sikkerhed er afgørende for valg af materiale tænker bæredygtigt. Høreapparater kræver hjælpemidler og emballage. Faktisk er det vores indtryk, at der i porteføljen af produkter, der følger med et høreaaperat er en del engangsprodukter, som brugerne anvender løbende. Så potentialet for materialeudvikling i en bæredygtig retning er vitterligt på tværs af alle brancher.
Tak for støtten.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Søren Kristiansen (Senior Director of Technology, Materials dept., LEGO Group)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:37

I 2015 satte LEGO gruppen sig som ambition at anvende bæredygtige materialer til produkter og emballage i 2030. Det er både målet at reducere ressource forbruget, og samtidig fastholde lang levetid på LEGO klodserne. Der var et par udfordringer: Egnede materialer eksisterede ikke, teknologier var ikke udviklet, forsyningskæder var ikke etablereret og fokus ændrede sig fra biomasse til genbrug og cirkularitet for emballager. Vi har oplevet en fantastisk styrke i samarbejde på tværs af fagområder, industrier og produktgrupper.

Bæredygtige materialer er et indsatsområde, der kan knytte virksomheder sammen i nye innovative samarbejder. Vi skal ikke glemme at det er materialer i kombination med viden og kreativitet, der har skabt de fantastiske produkter, der har været med til at løfte velstanden og bæredygtigheden i det danske samfund. Derfor hilser jeg det selvfølgeligt velkomment at der foreslås nye initiativer indenfor bæredygtige materialer. Jeg skal ikke undlade at slå et slag for materialer til produkter med lang levetid, da vi har brug for disse til fremstilling fremtidens LEGO klodser.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:46

Kære Søren
Tak for kommentarerne. Lego Group har på så mange måder gået forrest, når det gælder produktion og produktudvikling. Men så sandelig også når det gælder bæredygtighed. Vi blev alle lidt ydmyge, da Legos målsætning om at anvende bæredygtige materialer i såvel produkt som emballage blev formuleret. Det skal kunne lade sig gøre, men jeg tror alle kan forstå, hvor stor en opgave I har påtaget Jer. Du skriver, at det danske og internationale fokus for cirkulær økonomi er skiftet fra biobaserede materialer til genanvendelse. Det er selvfølgeligt rigtigt, men vi tror stadig fuldt og fast på, at et bæredygtigt samfund kræver ressource neutralitet, og at det opnås gennem såvel genanvendelse som brug af biobaserede nyvarer.
Funktion og holdbarhed kendetegner Lego som produkt. Derfor vil vi i stigende grad se samme høje kvalitetskrav for genanvendt plast som for nyvare. Kun da kan vi sikre, at produkter med lang levetid og ekstreme krav til tolerancer i produktionsprocessen faktisk genanvendes til tilsvarende produkter og ikke blot produkter med langt lavere krav til plastens egenskaber.
Det vil vi gerne arbejde mod. Tak for støtten!
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Lars Christian Larsen (CEO, CriMaRec)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 08:53

CriMaRec er en nystartet virksomhed der har til formål at genvinde metaller fra forskellige skrotmaterialer baseret ved hjælp af ny og energibesparende elektrokemisk metode. Primær fokus er genvinding af ædelmetaller fra udtjente oxidationskatalysatorer fra dieselkøretøjer og fremtidige udtjente brændselscelle-elementer. Bæredygtighed består i denne sammenhæng af; 1) et miljøvenligt og energibesparende alternativ til de konventionelle pyrometalliske processer (afbrænding) der i dag anvendes , 2) en mulighed for at fremstille nye miljøvenlige produkter (brændselsceller) med genvundet materiale fra eksisterende infrastruktur (Dieselkøretøjer), 3) en mulighed for at fremstille nye produkter med generelt lavere eller helt uden indhold af ædelmetaler fra miljøbelastende minedrift og endelig 4) en mulighed for at sikre fremtidig genvinding af metaller fra brændselsceller der jo som udgangspunkt gerne skulle være et miljørigtigt alternativ. Bæredygtighed har derfor mange facetter men den fælles udfordring er at processen skal være miljømæssig og økonomisk konkurrencedygtig og outputmaterialernes kvalitet fuldt på højde med eksisterende produkter. Jeg har tidligere haft tæt samarbejde med TI omkring optimering af processer og materialer og ser frem til også i denne sammenhæng at kunne gøre brug af Instituttets ekspertise.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 14:01

Kære Lars
Mange tak for dine kommentarer. Vi har været meget glade for vores samarbejde med dig gennem de sidste år. Din nye virksomhed har kastet sig over et felt som vi betragter som meget spændende, med fire punkter ligger godt i spænd med netop dette indsatsområde. Teknologisk Institut har et stærkt fokus på samarbejde med SMV’er, og vi håber at vi også i fremtiden kan samarbejde med og hjælpe både dig og din nystartede virksomhed.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Carsten Johnsen (R&D Manager, pK Chemicals A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 08:54

Fokus på bæredygtighed og genanvendelse er et vigtigt initiativ, men det skal om noget også kunne hænge sammen økonomisk. Det betyder dog ikke at vi hos pK Chemicals A/S ikke har fokus på at forbedre vores CO2 aftryk eller forsøger at bliver mere bæredygtige hvor det er muligt. Mange små og mellemstore virksomheder har dog ikke nødvendigvis de økonomiske muskler, mandskab eller kvalifikationer til at påbegynde og gennemføre disse uden støtte udefra. Derfor er samarbejde mellem stat, fonde, institutioner vigtigere og vigtigere.
Derfor har vi de seneste år fået mere fokus på hvordan vi kan spare/tjene penge ved at optimere vores processer eller genindvinde ressourcer fra vores affaldsstrømme, og samtidigt forbedre vores bæredygtighed, ressourceforbrug m.m. Derfor er vi lige nu, sammen med TI, i gang med at søge om penge til et projekt hvor vi vil forsøge at genindvinde et af vores solventer for derved at sikre vores forsyningssikkerhed og spare penge. At vores bæredygtighed, CO2 aftryk og genanvendelse forbedres er en ekstra bonus.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:35

Kære Carsten
Mange tak fordi du nuancerer vigtigheden af det økonomiske aspekt af bæredygtighed, da bæredygtighed skal findes i form af netop tiltag, som du nævner, som både giver miljø-/klimamæssig og økonomisk rigtig god mening. Dette er løftestangen for at lykkes i praksis. Samarbejdet mellem virksomheder med deres kernekompetencer og eksterne partnere med indsigt i andre aspekter omkring bæredygtighed vil, som du skriver, give SMV’er i Danmark langt bedre muligheder for at bidrage til øget bæredygtighed. Og jo flere der er med, jo mere kan vi opnå. Tusind tak for dit input til indsatsområdet.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Maja Slyngborg Duelund (Produktchef, Procudan A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 08:56

Procudan A/S oplever en stigende efterspørgsel på bæredygtighed hos vores kunder. Vores kunder er både danske og internationale, og for vores konkurrenceevne er det meget vigtigt, at vi kan efterkomme ønsket om fx udfasning af specifikke materialer. For en mindre virksomhed med begrænsede udviklingsressourcer er det en stor udfordring, og derfor er det helt afgørende at vi kan søge kvalificeret hjælp hos Teknologisk Institut, og at de har de rigtige kompetencer og den nyeste viden. Vi støtter varmt forslaget.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 09:49

Kære Maja
Fra vores samarbejde over en årrække kender vi udmærket jeres udviklingsstrategi og den betydning, som produkter med øget bæredygtighed kan få for jeres konkurrenceevne. Som en mindre virksomhed er det prisværdigt, at i ønsker at I bidrager effektivt i udviklingsarbejdet med en stor egen indsats, der naturligvis er begrænset af jeres ressourcer. Derfor er vi glade for at vi kan hjælpe, og udgangspunktet for vores kompetencer er den grundlæggende udviklingsindsats vi gennemfører i vores Indsatsområder. Vi takker for støtten.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Jette Bjerre Hansen (Udviklingschef, Norrecco A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:25

Hvis det skal lykkes at blive et cirkulært samfund, er denne indsats helt essentiel. Som affaldsbehandlingsvirksomhed oplever vi hele tiden at modtage materialer, som ikke kan genanvendes fordi de enten er behandlet med uønskede stoffer eller består af sammensatte materialer, som ikke kan adskilles og dermed forhindre genanvendelsen. Der produceres idag produkter, som ikke kan genanvendes og derfor går direkte til deponering efter endt brug.
Vi mener, det er vigtigt at styrke samspillet mellem produktion, affaldshåndtering og oparbejdning til nye sekundære ressourcer. Med denne indsats kommer vi godt igang.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:49

Kære Jette
Vi er enige i, at nøglen til at øge bæredygtigheden skal findes i samarbejdet i værdikæden – i viden om materialers og produkters vej lige fra design til affald og genanvendelse, så denne viden kan inddrages allerede ved materialevalg for at sikre genanvendeligheden. Tusind tak for din støtte til indsatsområdet og for at pointere, hvor der mangler viden og teknologisk udvikling for at kunne øge genanvendelsen af materialer.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Karina Riisom Larsen (Chemist, PhD, Envases Europe)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 15:42

Bæredygtighed er en del af Envases strategiske fundament derfor arbejder vi kontinuerligt med produktudvikling for at optimere vores produkter i forhold til miljøvenlighed.

Et af vores fokuspunkter er at undgå uønsket kemi, i de lakker vi anvender til vores metal emballager. Lakker er et nødvendigt beskyttelseslag mellem fødevareprodukt og metal, for at sikre lang holdbarhed og høj produktkvalitet.

Vi anvender forskellige lakker da det optimale lakvalg for at opnå højest fødevaresikkerhed og undgå madspild afhænger af fødevareproduktet, typen af metalemballage og det miljø emballagen pakkes og anvendes i.

Vi har arbejdet sammen med Teknologisk Institut omkring komplekse løsninger og test for at introducere nye laktyper – der skal sikre den høje kvalitet samtidighed med at vi undgår uønsket kemi, vi støtter derfor op om vigtigheden af dette indsatsområde, som hjælper emballageindustrien med fortsat optimering af produkter i forhold til bæredygtighed.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:36

Kære Karina
Tusind tak for at give et godt eksempel på et samarbejde om udvikling af nye lakker for at undgå uønsket kemi i emballageprodukter – en vigtig faktor for bæredygtigheden er netop materialevalg og -design, som indeholder færrest mulige uønskede stoffer. Samarbejdet om en sådan udvikling sikrer mere viden og hurtigere fremdrift mod mere bæredygtige materialer. Tusind tak for din støtte til indsatsområdet.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Morten Andersen Linnet (Forskningspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 15:45

Et meget vigtigt indsatsområde - også for den danske fødevareklynge. Det gælder både som leverandør af bæredygtige biobaserede råvarer hvor sidestrømme fra landbrugs- og fødevareproduktionen kan indgå. Og det gælder hele området for fødevareemballage som er helt centralt for fødevarevirksomhederne. Her er der behov for en forstærket helhedsorienteret indsats med fokus både på klima, grøn omstilling, genanvendelse, fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet. Den nye superklynge på fødevareområdet vil også kunne være en vigtig samarbejdspartner. Vi ser frem til videre samarbejde om udvikling af indsatsområdet.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:31

Kære Morten

Tak for støtten fra Landbrug og Fødevarer. Som du selv bemærker landbrugs- og fødevareproduktion vigtig i den grønne omstilling – både som leverandør af biomaserede råvarer – men også fordi fødevareindustrien er den primære forbruger af emballage i Danmark. Danmark har udfordringer med genanvendelse af emballageaffald men også mange muligheder, der på sigt kan styrke vores internationale konkurrenceevne. Denne indsats er derfor nøje koordineret med to andre indsatsområder - Udviklingscenter for Industriel Bioøkonomi (som du ligeledes har kommenteret) og Bæredygtige Fødevarer. Vi er opmærksomme med samarbejdsmulighederne med fødevareklyngen og dit ønske om fortsat fælles udvikling af indsatsområdet.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Rasmus Grusgaard (Innovationskonsulent, Brancheforeningen Plastindustrien)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 16:51

Indsatsområderne indenfor Bæredygtige Materialer har allerhøjeste relevans for Plastindustrien i Danmark. Såvel nye materialer, design til genanvendelse, produktion og alle de specifikke emner under emnet genanvendelse, er væsentlige for at kunne omstille den danske plastindustri - og det danske samfund - til fremtidens cirkulære økonomi. At denne omstilling finder sted er en forudsætning for at opfylde Danmarks Klimamål 2030, og for at sikre bæredygtighed i industrien.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:49

Kære Rasmus
Tak for støtten fra Plastindustrien. Vi håber fremover at kunne trække på Jeres viden og indsats men også i høj grad på Plastindustriens mange progressive medlemmer, der ikke tøver med at gå forrest i arbejdet mod en bæredygtig og cirkulær økonomi.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Esben Øster (RD Magager, AVK gummi)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:01

- Spændende initiativ. Det er yderst vigtigt, at der fortsat er fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi i forhold til de materialer, vi anvender i vores produkter. Jeg ser frem til et fremtidigt samarbejde om bæredygtige materialer.
- Jeg ser et stort potentiale i forslaget og noget som mange materiale-producenter vil kunne drage nytte af. Vi oplever, at bæredygtige materialer bliver efterspurgt i langt højere grad end tidligere og samtidigt bliver dokumentation af kvalitet og holdbarhed endnu mere relevant, specielt når vi arbejder med genanvendte materialer. Igennem vores samarbejde med Teknologisk Institut har vi oplevet, at instituttet er gode til at se behovet i markedet og udvikle løsninger som svare dette behov. Vi håber, at der med denne aktivitetsplan kan blive mulighed for fortsat at sikre gode udviklingsforhold for de løsninger, som markedet efterspørger nu og om 5-10 år.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:35

Kære Esben
Tak for meget relevante kommentarer. Vi ser frem til samarbejde med jer også i fremtiden om gummier og elastomerer og i denne sammenhæng bæredygtige udviklinger i Jeres branche. Vi er så helt enige I, at dokumentation for kvalitet og holdbarhed er afgørende, når bæredygtighed tages med ind i billedet og vi vil helt sikkert lægge endu mere vægt på dette, når vi skriver det endelige forslag.
Tak for støtten!
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Søren Vinding Christensen (Executive Assistant, PanzerGlass A/S)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:22

Alle virksomheder, inkl. PanzerGlass A/S har fokus på emballage der er mere bæredygtigt og bionedbrydeligt. Vi ser stor værdi i tiltag som dette og ser frem til at følge udviklingen hos Teknologisk Institut og selv at deltage i udviklingen for at opnå det bedste bæredygtige valg af materialer uden at gå på kompromis med funktionen.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:31

Kære Søren
Tak for din støtte til forslaget, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet om bl.a. bæredygtige materialer sammen med jer.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Flemming Møller Hansen (Head of Manufacturing concepts, Kamstrup A/S)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:55

Kamstrup benytter i videst mulig omfang genanvendelige materialer til emballering, men ser et øget kundeønske om genanvendelighed i produkterne. Dett emedfører i givet fald store ændringer i kraven til indhold i vore plastmaterialer og dermed også til den støbeorces der er definret for ensartede produkter. Vi ville se en stor gevinst i at kunne genanvende vore produkter i højere grad, men et initiativ som dette skal naturligvis balancere mellem omkostningsniveau og den endelige produktkvalitet på den ene side og den grønne profil på den anden side.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:37

Kære Flemming

Jeg tror at den problemstilling som du nævner – dvs den samtidige sikring af kvalitet, omkostningsniveau og markedskrav om øget bæredygtighed - er relevant for rigtigt mange produktionsvirksomheder. Der er talrige løsninger, og kunsten er naturligvis at finde den rette afbalancering. Det vil vi gerne bidrage til at kaste lys over, og det fortsætter med gennemførelsen af vores indsatsområde, Indsatsområdet Bæredygtige Materialer kan ikke stå alene, men er et væsentligt bidrag i en kontinuert og meget stor samfundsindsats. Tak for dine bemærkninger.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Carsten Zaar (Divisionschef, Nomi4s I/S)
Fredag d. 29/5-20 kl. 10:56

Nomi4s er et affaldsselskab som ønsker at genanvende så meget plast som muligt, en genanvendelse som hops Nomi4s fremkommer via avancerede sorteringsteknologier, hvor vi bl.a. anvender robotter til sorteringen. Den avancerede sorteringsteknologi sikrer, at vi kan udsortere nogle rene plastpolymer, og derved fastholde plast i i kredsløbet. Nomi4s har gode erfaringer i samarbejde med Teknologisk Institut, og har således fået input til alt lige fra robotteknologi til udsorterede plastprodukter, og hvordan disse kan genanvendes.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:32

Kære Carsten
De teknologiske muligheder til sortering hos affaldsselskaberne er et essentielt led i at lykkes med øget genanvendelse, og vi er glade for jeres tilkendegivelse af et værdifuldt samarbejde med Teknologisk Institut inden for dette. Vi ser frem til fortsat samarbejde for at sikre endnu bedre muligheder for bæredygtige materialer og øget genanvendelse.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Morten V. Ørsnæs (Lead Materials Specialist, Polymers, GRUNDFOS Holding A/S)
Fredag d. 29/5-20 kl. 11:08

Det er hævet over enhver tvivl, at bæredygtighed er et vigtigt emne i disse år, og at materialeområdet spiller en væsentlig rolle.
Det er dog også vigtigt, at der fokuseres på helhedsbetragtninger.
Sikring af lang levetid, bl.a. ved at vælge det rigtige materiale, er f.eks. også en måde at opnå øget bæredygtighed på.
Valide og operationelle metoder og værktøjer til at kvantificere bæredygtigheden af forskellige løsninger/koncepter er nødvendige.
Endelig er det vigtigt, at der skelnes mellem behovene for polymerer til emballage og polymerer til tekniske anvendelser. Hidtil har mange fokuseret på førstnævnte, mens det er mere begrænset for sidstnævnte.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:40

Kære Morten
Tak for din støtte. Først og fremmest er vi helt enige i, at bæredygtighed er vigtigt nu og fremover – og at materialeområdet er helt essentielt, hvis vi skal skabe en cirkulær økonomi.
Helhedsbetragtninger er enormt vigtige, og ikke mindst for produkter som Grundfos fremstiller – produkter, som er designet til at holde i mange år og fremstillet i performance polymerer. Der er faktisk rigtig mange kommentarer på denne side, der omhandler denne problemstilling: Bæredygtighed skal ses over produktets levetid. Selvom klimaaftrykket i brugsfasen af et produkt ofte er langt højere end klimaaftrykket ved produktion og bortskaffelse, så skal vi alligevel se på mulighederne på genanvendelse af ressourcerne. Det er bl.a. det som denne aktivitetsplan handler om.
Og ja, der er virkelig stor forskel på den måde vi skal håndtere emballage og den måde vi skal håndtere produkter med lang levetid. I er jo selv gået foran med take-back ordninger for udtjente pumper.
Vi vil tage dine meget relevante kommentarer ind i vores endelige beskrivelse, tak
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Jo Ottow Svendsen (Head of CSR, Salling Group)
Fredag d. 29/5-20 kl. 11:31

Skal vi løse de klimaudfordringer, vi står overfor, er det væsentligt, at vi genanvender materialer. Vi har stor fokus på at indtænke genanvendelse i produktdesignet af vores egne produkter. Men det er fortsat nødvendigt med udvikling af nye teknologier og processer, som samtidig kan supportere vores leverandører i at benytte de rette materialer til fremstilling af mere bæredygtige emballager. Derudover ser vi også et stort potentiale i, at projektet kan bidrage med nye teknologier, som kan styrke fødevareprodukters emballager og dermed mindske madspild, som bl.a. også kan skyldes valget af materialer i emballager.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:38

Kære Jo Ottow

Supermarkederne har en helt særlig rolle i bestræbelserne for at øge bæredygtigheden i vores dagligdag. Foran jeres hylder træffer forbrugerne sine valg og I skal naturligvis have de varer på hylderne som forbrugerne ønsker og som samtidigt opfylder jeres ambitioner om bæredygtighed – uanset om det er jeres egne brands eller fra jeres leverandører. Ofte høres argumenter om, at emballagen skal reduceres eller udføres af andre materialer, men som du er inde på, er madspild en enormt vigtig faktor, som helt kan forrykke balancen i den samlede LCA. Derfor er opgaven at udvikle nye løsninger i bæredygtighedens navn, men samtidigt at sikre, at madspild minimeres gennem avancerede emballageløsninger og at fødevaresikkerheden bevares på et højt niveau. Vi takker for din støtte og ser frem til at fortsætte vores samarbejde i Indsatsområdet.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk

Anne Dorthe Fethers (Projektchef, CLEAN)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:32

Forslaget til indsatsområdet Bæredygtige materialer ligger fint i tråd med den måde den kommende miljøklynge vil arbejde med bæredygtige materialer, affald og ressourcer. Forslaget kan give danske virksomheder nyttig viden om udvikling og brugen af bæredygtige materialer og yde et afgørende bidrag til realisering af klimamålsætningen. CLEAN bakker op om forslaget og ser frem til et godt samarbejde.

Mikkel Agerbæk (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 21:23

Kære Anne Dorthe
Tak for din støtte til vores forslag. Fremtidigt samarbejde med miljøklyngen er oplagt og vi glæder os til at komme i gang i de nye rammer.
Venlig hilsen
Mikkel Agerbæk