Bedre sikkerhed og sikring ved hjælp af human factors-integration

Thomas Koester
Teamleder, Afdeling for Anvendt Psykologi

Human factors-integration er en metode, som har bevist sit potentiale i en lang række sikkerhedskritiske industrier og har været anvendt i stor udstrækning og med særdeles gode resultater i disse over en længere årrække. I de industrier, som var først til at tage metoden til sig, har den været anvendt i godt 40 år til forbedring af design, teknologier og systemer og til forbedring af sikkerhed og sikkerhedskultur under drift. Ved at gøre metoden tilgængelig og vise dens relevans for fire i denne resultatkontraktaktivitet udpegede nye industrier og virksomhedstyper skabes grundlaget for, at disse industrier og virksomhedstyper kan tage metoden til sig og inden for egne rammer bruge den til at forbedre design, teknologier og systemer og til at forbedre sikkerhed og sikkerhedskultur under drift. Dermed reduceres tab og sikkerhedsrelaterede omkostninger, drift bliver mere effektiv, virksomhederne bliver mere rentable og konkurrencedygtige, og de bliver – med et passende niveau af viden om metoden human factors-integration – bedre i stand til at positionere sig i forhold til kontrakter på arbejde i Femern Bælt og lignende større infrastrukturprojekter.

Formålet med resultatkontraktaktiviteten er således at få de udvalgte og særligt udpegede industrier og virksomhedstyper til at erkende og forstå betydningen og relevansen af at anvende metoden human factorsintegration i deres sikkerhedsarbejde, således at deres viden- og innovationsniveau på sikkerhedssiden styrkes, og de dermed nemmere kan blive underleverandører i forbindelse med etableringen af en Femernforbindelse og til andre store, herunder internationale, projekter.

Industrierne og virksomhedstyperne, det drejer sig om, er:
1. Byggeri og anlæg
2. Sikkerheds- og sikringsindustri
3. Virksomheder, som udvikler og designer vej- og trafikanlæg
4. Virksomheder, som udvikler og designer operationelle systemer for drift af infrastrukturanlæg.

Hver af de ovennævnte fire industrier og virksomhedstyper modsvarer ét af de fire punkter nævnt under udfordringen ”sikkerhed og sikring” i dokumentet ”GTS indsats for Femern Bælt – særlige indsatsområder”, Innovationsnetværk Femern Bælt, udateret: Byggeri og anlæg modsvarer punktet ”1. Sikkerhed i byggefasen”. Sikkerheds- og sikringsindustri modsvarer punktet ”2. Sikkerhed i forhold til nye trusselsbilleder”. Virksomheder, som udvikler og designer vej- og trafikanlæg, modsvarer punktet ”3. Vej og trafiksikkerhed”. Virksomheder, som udvikler og designer operationelle systemer for drift af infrastrukturanlæg, modsvarer punktet ”4. Operationel sikkerhed”.

Målgruppen inkluderer desuden danske rådgivningsvirksomheder, eksempelvis COWI og Rambøll, samt designere, arkitekter og teknologiproducenter, som servicerer eller producerer til de ovennævnte fire industrier og virksomhedstyper.

De udpegede industrier og virksomhedstyper – logistikvirksomheder i bredeste forstand – vurderes at være svagt til moderat parate og modne i forhold til brug af metoden human factors-integration, og det er derfor resultatkontraktaktivitetens primære målsætning at udvikle formidlingsmæssige elementer rettet mod
industriernes og virksomhedstypernes erkendelse og forståelse af relevansen af human factors-integration, samt at virksomheder inden for hver af de fire industrier og virksomhedstyper i 2020 har inddraget og afprøvet metoden human factors-integration i deres udvikling af produkter, teknologier, systemer og services og derved kan virke som katalysatorer for resten af industrien eller gruppen af virksomhedstyper.

Resultatkontraktaktivitetens metode bygger derfor på tre elementer:
1. Et kortlægnings- og analyseelement, hvor relevansen af human factors-integration i de udpegede industrier og virksomhedstyper beskrives, kortlægges og analyseres.
2. Et metodetilpasningselement, hvor eksisterende nyeste viden og metoder justeres og tilpasses anvendelse i de udpegede industrier og virksomhedstyper baseret på erfaringerne fra kortlægnings- og analyseelementet.
3. Et formidlings- og videnspredningselement, hvor de tilpassede metoder og deres potentiale og mulige effekter på virksomhedernes viden- og innovationsniveau præsenteres og demonstreres for de fire udvalgte industrier og virksomhedstyper samt målgruppens øvrige parter.

Kommentarer (44)

Af Thomas Berget (Arbejdsmiljøleder, Sund & Bælt Holding A/S)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 10:23

1. Er de tiltag, der er nævnt under ”Bedre sikkerhed og sikring ved hjælp af human factors-integration”, beskrevet tydeligt nok?
Jeg vil foreslå at I beskriver hvad metoden går ud på, dvs. hvordan man gør. I beskriver metoden, som om at den er velkendt - det er den ikke. Kom med eksempler på hvor god den er. Ikke kun overordnede ting, men konkrete eksempler. Forklar også hvad GTS er. Jeg ved det ikke og jeg arbejder fuld tid med arbejdsmiljø- Jeg kender heller ikke Human factors-integration.

2. Er der indsatsområder, som bør tilføjes?
Det fremtidige vedligehold er vigtigt at understrege. Der fokuseres ganske rigtigt og klogt på projektering og anlæg, og drift, men vedligehold er overset. De projekterende - såvel arkitekter som ingeniører - overser og undervurderer denne del af sagen: Hvordan vedligeholder vi anlæggene, udskifter komponenter, som er forældede efter 10-20 år og skal udskiftes en til en, eller til noget andet. Det var et overset emne på Storebælt, og det er de rådgivende/projekterendes opgave iflg. lovgivningen, og bygherrens ansvar, at sørge for at det reelt sker. Her bør arbejdsmiljøkoordinering i projektfasen stimuleres kraftigt.

3. Hvor ser du det største potentiale for de beskrevne metoder?
I element 3, for så vidt at jeg har forstået "-elementerne" korrekt: Element 1 er en analyse af, hvor HF-I's relevans analyseres. Det når aldrig ud på byggepladsen og slet ikke ind på D&V-kontorerne...
Element 2 er fin og nødvendig, som forudsætning for at modernisere tilgangen til sikkerhed og sundhed under udførelse og D&V.
Element 3 vil kunne flytte noget på byggepladserne og under drift og vedligehold, hvis ikke metoderne bliver alt for akademiserede og uden for rækkevidde. Jeg har selv som ingeniør arbejdet med en metode udviklet på baggrund af et forskningsprojekt på DTU vedr. arbejdsmiljørigtig projektering. Resultatet var en model for projektgranskning, som vores D&V-ingeniører ikke kan overkomme at bruge og vi har måtte forenkle væsentligt, hvis det skulle bruges under vores egne D&V-projekter.

Bedste hilsner
Thomas Berget, Arbejdsmiljøleder, Akademiingeniør-Bygning, Sund & Bælt Holding A/S

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 07:45

Kære Thomas Berget

Tak for dine kommentarer til aktivitetsforslaget!

Ad. 1. Human factors integration går ud på at integrere human factors viden og psykologisk viden i en design/udviklingsproces eller i daglig drift. I praksis gør man dette - for så vidt angår design og udvikling - ved at lade human factors specialister arbejde side om side med arkitekter, ingeniører, designere mv. igennem hele processen fra idé til afprøvning og validering. Undervejs i denne proces er der nedslagspunkter, hvor human factors specialisterne bidrager med tests og analyser, som giver input og anbefalinger til design og udviklingsarbejdet med henblik på at opnå bedre samspil mellem mennesker, teknologi og processer. For så vidt angår daglig drift går human factors integration konkret ud på at bruge human factors viden og psykologisk viden i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdsprocesser og procedurer, udvælgelse af personale samt uddannelse, træning og holdningspåvirkning (for eksempel "sikkerhedskultur") af personalet. Dette foregår ved at human factors specialister assisterer organisationen i spørsmål vedrørende planlægning og udførelse af førnævnte samt bidrager til udvælgelse, træning og uddannelse eksempelvis ved at uddanne personale i psykologiske emner (menneskets styrker og begrænsninger).

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 07:47

Og videre til punkt 1: Som et EKSEMPEL på hvor god human factors integration er, kan nævnes, at man på baggrund af human factors viden fra cirka 1980 systematisk trænede piloter i at forstå egen og andres psykologiske mekanismer herunder styrker og begrænsninger, kommunikation, ledelsesstil mv. (såkaldt Cockpit Resource Management). Human factors blev dermed integreret i piloters uddannelse og træning i erkendelse af, at det som pilot ikke kun drejede sig om at være teknisk dygtig, men at det også drejede sig om at være god til se andres og egne psykologiske muligheder og begrænsninger.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 07:49

Og videre til punkt 1: GTS er et netværk af danske virksomheder. GTS står for Godkendt Teknologisk Service. GTS-institutterne er kommercielle virksomheder med et almennyttigt formål. De otte GTS-institutter har til formål er at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv. Et GTS-institut bliver godkendt af Uddannelses- og Forskningministeriet. For at kunne blive godkendt er det en forudsætning, at det er en almennyttig virksomhed som:
•Arbejder indenfor et område af stor betydning for dansk erhvervsliv
•Har et højt fagligt niveau
•Er uafhængige af politiske og økonomiske interesser
•Har et betryggende økonomisk og organisatorisk grundlag

Godkendelsen bliver givet for tre år ad gangen, og der er ikke tale om nogen form for offentligt ejerskab. Trods instituttets uafhængige og selvstændige selskabsretlige stilling er et GTS-institut underlagt myndighedskrav om faglige evalueringer og løbende finansiel og juridisk kontrol. Overskydende indtjening anvendes udelukkende til ny forskning, udvikling og innovation.

Resultatkontrakterne udgjorde i 2013 9 % af institutternes samlede omsætning. Yderligere 13 % kom i 2013 fra fonde og øvrige offentlige midler. Resten af omsætningen (79 %) stammer fra salg og viden af ydelser på markedsvilkår.
Se eventuelt yderligere på gts-net.dk hvorfra noget af ovenstående tekst også er citeret.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 07:51

Og videre til punkt 1: Der eksisterer endnu ikke udbredt kendskab til human factors integration inden for arbejdsmiljøområdet. Human factors adresserer andet end arbejdsmiljø og har primært fokus på operationel sikkerhed. Men det er aktivitetsforslagets pointe, at der også vil være gevinster at hente inden for arbejdssikkerhed generelt, og at kendskabet til human factors derfor med fordel kan udbredes yderligere inden for dette segment.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 07:55

Ad. 2. Det er en god pointe også at belyse human factors aspekter i forbindelse med fremtidig vedligeholdelse under drift. Umiddelbart ser jeg det som en del af driften. Men hvis ordinær drift og vedligehold ses som to fra hinanden adskilte ting, er det naturligt, at vedligehold også er relevant og skal tænkes med. Her - i dette aktivitetsforslag - er fokus så på integration af human factors i relation til vedligeholdelse.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:00

Ad. 3. Jeg gætter på, at du med D&V mener drift og vedligehold. Konkret vil vi i aktiviteten sende human factors specialister ud på feltarbejde og observation på byggepladser, i kontrolrum, i infrastrukturanlæg mv. for med egne øjne at observerer hvordan personale arbejder, kommunikerer osv. og lade sig informere om dette. Da det er et nyt område ved vi endnu ikke præcist, hvor relevansen særligt toner frem. Vi kan komme med kvalificerede gæt, men denne fase er vigtig for aktiviteten, for det er her koblingen mellem human factors integration og de berørte industrier og virksomhedstyper bliver skabt. Det er her, vi skal opdage de relevante problemstillinger og oplagte områder, hvor human factors med fordel kan integreres. Vi har udpræget gode erfaringer fra lignende processer inden for andre områder. Eksempelvis brugte vi samme fremgangsmåde med stor succes, da sundhedssektoren i 2004 begyndte at interessere sig for integration af human factors med henblik på forbedring af patientsikkerhed. Og da man i sundhessektoren ønskede at lære af, hvordan human factors blev brugt inden for eksempelvis skibsfart, kontrolrum og off-shore.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:08

Og videre til punkt 3: Human factors bygger på akademisk viden og forskning, men metoderne er udpræget praktiske og fuldstændigt integrerbare i processer i operationelle domæner. Dette ses også tydeligt af, at human factors har været dybt integreret i alt hvad der foregår i civil luftfart i mange år. Dette inkluderer piloters og flypersonales uddannelse og træning, design af flycockpit og instrumenter, træning og uddannelse af vedligeholdelsespersonale (flymekanikere), flyveledere med flere. Human factors ses også fuldt ud integreret i delområder inden for eksempelvis skibsfart, jernbaner og hospitaler. Dette taler tydeligt for at metoden henvender sig til og effektivt kan bruges i forhold til såkaldt frontlinjepersonale. Dvs. personalet som arbejder i anlægget og er de første til at gribe ind i forhold til sikkerhed. Selvom metoden har et "akademisk lag" med teorier og modeller er det kun i mindre grad dette lag, som overføres til daglig praksis. Metodens resultater overføres til daglig praksis gennem eksempelvis hensigtsmæssigt design af teknologi, kontrolrum, udstyr mv. og gennem træning af handlemønstre, påvirkning af holdninger mv. Altså i højere grad fokus på adfærd end på viden hos den enkelte. Det er ikke tanken, at den enkelte medarbejder på fabriksgulvet skal kende en masse teori om human factors i det daglige. Det er derimod tanken, at hun eller han på baggrund af disse teorier skal kende til hensigtsmæssige adfærds- og kommunikationsmønstre, til egne ressourcer, styrker og begrænsninger og til andres.

Af christian lystager (senior lecturer, KEA)
Indsendt Mandag d. 22/5-17 kl. 14:00

Som bindeled mellem praksis og akademia kan vi på Købehavns Erhvervs Akademi (KEA) hilse dette projekt stort velkommen og derfor også være målgruppe og samarbejdspartner. Deltagelsen vil give vores studerende en praksisforankret færdighed eller endda muligvis kompetence indenfor human factors. Flere af vores uddannelser arbjeder i dag på at etablere forståelse for vigtigheden af human factors men det forbliver oftest på vidensniveau. Det gælder i øvrigt uddannelser som modsvarer alle 4 områder nævnt hhv 1 - Bygningskonstruktører/kort og landmålere, 2 og 4 - IT uddannelser som Netværk, Elektronik og Digital Design og endelig 3 – fx Produktudvikling og Teknisk Integration.

I mit arbejde som lektor indenfor udvikling og design på KEA ser jeg ofte afgangsprojekter hvor emnet human factors burde indgå men hvor praktikvirksomhedernes forståelse af den vellykkede integration mellem mennesker og teknologi underprioriteres eller udelades allerede på specifikationsniveau. Teknologi forventes at klare opgaverne på en indlysende og ustøttet facon ude af trit med virkelighedens kompleksitet og stress. Dette medfører mange muligheder for fejl og mangler i de færdige produkter og systemer. Vedligehold, lead times, udviklingsomkostninger og medarbejdere påvirkes negativt for at nævne bare nogle få områder.

Jeg kan ikke ud fra projektets korte beskrivelse her afgøre præcist hvor og hvor dybt et nedslag i emnet der bliver plads til men umiddelbart virker den 3 trins progression der beskrives særdeles fornuftig. KEA vil have mulighed for at deltage i alle 3 faser fra 1) kortlægning til 2) studier af nyeste Human Factors viden til 3) implementering. I særlig grad vil det dog være 1) kontakt og kortlægning hvor vores studerende kan deltage i projektarbejde herom med virksomheder samt endnu bedre i 3) implementering af formidling og vidensspredning gennem vores studerende direkte ved ansættelse og praktik i virksomheder indenfor området at vi kan gøre en forskel.

Der er i alle tilfælde stærkt brug for en øget opmærksomhed om human factors da den accellererende digitalisering skaber tiltagende skel mellem mennesker og teknologi hvis ikke de samtænkes og dermed integreres betydeligt bedre helt fra projekteringen til genbrug end tilfældet er idag.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 09:17

Kære Christian Lystager

Tak for dine kommentarer til aktivitetsforslaget og din fine uddybning af relevans for erhvervsakademiet KEA. Som du ganske rigtigt skriver, kan opmærksomheden på human factors med fordel styrkes, og det er sigtet med dette aktivitetsforslag at bidrage hertil samt trække metoderne ind i nye industrier og domæner, som i dag har meget lidt fokus på anvendelsen af human factors.

Din analyse af forventningerne til friktionsløs integration og brug af teknologi rammer også meget præcist synes jeg. Med en aktivitet som den foreslåede håber vi, at kunne sætte et spotlight på netop menneskets rolle i de komplekse systemer, hvor hverdagen er tidspres, uforenelige mål, balancering af risiko og produktion osv. og på, at en blind tro på at teknologien klarer alt ikke er vejen frem.

Der findes under fotoet af den tyske politibil et link til download af et mere uddybet aktivitetsforslag, som fungerer som ansøgning om midler til aktiviteten.

Af Stina Westermann (Arbejdsmiljøsupervisor, Per Aarsleff)
Indsendt Mandag d. 22/5-17 kl. 14:37

1)Human factors-integration er en metode: jeg mangler en helt præcis beskrivelse af metoden og hvordan man kan anvende den, når man ikke er en sikkerhedskritisk industri?
2)I de industrier, som var først til at tage metoden til sig, har den været anvendt i godt 40 år til forbedring af design,
teknologier og systemer og til forbedring af sikkerhed og sikkerhedskultur under drift: Hvordan har man gjort det i hverdagen, og hvilke tiltag har man skulle indfører for at opnå disse resultater ?
3) Dermed reduceres tab og sikkerhedsrelaterede omkostninger, drift bliver mere effektiv, virksomhederne bliver mere rentable og konkurrencedygtige: Hvad er grundlaget for disse ?
4)Drift bliver mere effektiv : tænker I på den efterfølgende drift eller driften under projektets udførelses ?
5) Et kortlægnings- og analyseelement, hvor relevansen af human factors-integration i de udpegede industrier og virksomhedstyper beskrives, kortlægges og analyseres: Hvad har I af materiale på netop Bygge- og anlægs projekter, hvor der er anvendt HU-F?
6)Et formidlings- og videnspredningselement, hvor de tilpassede metoder og deres potentiale og mulige effekter på virksomhedernes viden- og innovationsniveau præsenteres og demonstreres for de fire udvalgte industrier og virksomhedstyper samt målgruppens øvrige parter: Hvad er det økonomisk aspekt i forhold til drift af metoden.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 21:35

Kære Stina Westermann

Tak for dine kommentarer til aktivitetsforslaget!

Ad. 1. Aktivitetsforslaget sigter mod industrier/virksomheder, hvor metoden human factors integration kan have positiv effekt på sikkerheden. Det sigter også mod industrier/virksomheder inden for sikring.
Ad. 2. Human factors integration har været anvendt inden for eksempelvis luftfart i 40 år på blandt andet følgende områder i hverdagen og med følgende tiltag: (1) Bedre uddannelse og træning af piloter ved at integrere human factors i deres uddannelse og træning, så de ikke blot bliver teknisk dygtige men også gode til at kommunikere, samarbejde og se egne og andres psykologiske styrker og svagheder. (2) Integration af human factors i forbindelse med udformning af procedurer, retningslinjer og regler. (3) Integration af human factors i forbindelse med design af flycockpit og dets teknologier og systemer, kontrolrum for flyveledere mv.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 21:45

Ad. 3. Det er en principiel forudsætning, at integration af human factors sker med henblik på at øge sikkerhed. Hvis sikkerheden øges sker der som konsekvens af dette færre fejl, uheld, forsinkelser mv. Under den antagelse, at fejl, uheld, forsinkelser mv. er tabsgivende for virksomheden, vil en reduktion af disse medvirke til at reducere tab. Med færre tab falder virksomhedens udgifter til disse tab hvorved driften bliver mere rentabel og konkurrencedygtig. Human factors integration kan ses som en form for forsikring virksomheden tegner mod tab relateret til sikkerhed. Ligesom alle andre forsikringer afhænger værdien af den af risikobilledet. En virksomhed som har få og små tab vil have mindre udbytte af forsikringen end en virksomhed som har potentielt mange og store tab.
Ad. 4. Her tænker vi primært på drift efter anlægget er færdigt. Den daglige drift i hverdagen. Et eksempel kan være uehnsigtsmæssigt design i anlægget, hvor personale skal bruge ekstra tid på at kompensere. Eksempelvis hvis daglig betjening af et system belaster brugerens hukommelse ud over dens kapacitet, og brugeren derfor er nødsaget til at bruge kompenserende tiltag - eksempelvis skrive ting ned. Personalet bruger måske 10 sekunder ekstra på denne besværlighed, men hvis arbejdsoperationen udføres hundredevis af gange hver dag, bliver det til mange minutters arbejdstid. Hvis elementær human factors viden om menneskets hukommelse havde været anvendt i designfasen, kunne problemet være løst allerede dér én gang for alle, og arbejdsprocesserne kunne foregå mere effektivt i hverdagens drift.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 21:48

Ad. 5. Vi har endnu ikke noget materiale vedrørende metodens anvendelse inden for byggeri og anlæg. Kigger man på human factors internationalt set, er den - når man ser bort fra minedrift - svagt repræsenteret inden for byggeri og anlæg. Og det er præcis dette, aktiviteten sigter mod at ændre på eller påvirke. Aktiviteten vil naturligvis undersøge dette punkt nærmere, når først den er i gang.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 21:54

Ad. 6. Det er naturligvis også relevant i den forbindelse at præsentere det økonomiske aspekt i forhold til drift af metoden. Gerne demonstreret via en "business case". Anvendelse af human factors integration er en omkostning. Det er der ingen tvivl om. Men denne omkostning skal ses i forhold til de potentielle tab, omkostningen skal medvirke til at regulere. Jo mere der er på spil (tænk på et krydstogtskib til millioner af dollars med flere tusinde passagerer - eller på en simpel arbejdsoperation, som gentages millioner af gange, og som med små forbedringer kunne gøres mere effektiv), desto mere giver investeringen i human factors mening.

Af Ulla Vesterskov... (Sikkerheds- og miljøchef, Øresundsbro Konsortiet)
Indsendt Onsdag d. 24/5-17 kl. 11:36

1) I kunne med fordel og for at lette forståelsen, overføre nogle af de konkrete eksempler fra aktivitetsforslaget til ovenstående resumé.
2) Jeg savner (i aktivitetsforslaget måske) sammenhængen mellem, at mennesker ser/opdager fejl og at ulykker faktisk sker som følge af menneskelige fejl (derfor føreløse tog).
3) I beskriver (i aktivitetsforslaget)uddannelse i egne styrker og svagheder for at fremme målet (sikkerhed, proces etc.). Men er interaktionen mellem mennesker, deres evne til at arbejde sammen m.m. ikke også en vigtig brik?
4) I beskriver ikke interfacet mellem maskine og menneske (så vidt jeg kan se).
5) Som I selv beskriver er potentialet stort og jeg har svært ved at afgøre, hvor det er størst (som I spørger om), da jeg ikke har kendskab til alle brancher/industrier.
6) I har citeret mig i aktivitetsforslaget og det er rigtigt, at jeg (personligt) synes, at det er et interessant oplæg. Jeg arbejder i Øresundsbro Konsortiet I/S (og ikke som nævnt i A/S Øresundsforbindelsen)

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:37

Kære Ulla Vesterskov

Tak for dine kommentarer til aktivitetsforslaget!

Ad. 1. Det er en god idé at beskrive konkrete eksempler i et resumé for at lette forståelsen.
Ad. 2. De forhold du peger på i dette punkt er helt aktuelle inden for human factors, og de belyses i aktuel forskning under overskrifter såsom "resilience engineering" og "safety 1 and 2". Generelt kan man sige, at har man et fuldstændigt lukket system, hvor alt er kontrolleret og styret, kan der være sikkerhedsmæssige fordele ved at fjerne frontlineoperatøren, som dybest set er overflødig. Det er imidlertid få typer af systemer, som er helt lukkede. Som eksempel kan nævnes førerløse tog i lufthavnsterminaler mv. Nogle nævner også elevatorer i den sammenhæng, men det er ikke korrekt, for her er "føreren" blot blevet erstattet af "passageren" i elevatoren. Det er passageren som sætter elevatoren i gang ved at vælge etage, og det er passageren som skal overvåge og gribe ind med tryk på nødstop, hvis noget går galt og alarmere kontrolrum ved driftstop via alarmanlæg. Hvis der er tale om åbne systemer, peger al forskning på, at mennesket herunder frontlinjeoperatøren er en yderst væsentlig brik i forhold til at gøre systemet sikkert. Det er mennesket som skal gribe ind, stoppe, advare mv. hvis noget afviger fra normalen eller bliver farligt. Man skal også huske på, at selvom man fjerner frontlinjeoperatøren eksempelvis føreren af et tog, er der stadig mennesker i de kontrolrum, som styrer togene. Og disse kontrolrum er stadig designet af mennesker. Og togene og deres sikkerhedssystemer er også stadig designet af mennesker. Hvis togene transporterer passagerer, er der også her en menneskelig faktor, som systemet skal tage højde for. Hvad kan passagererne finde på at gøre? Hvad er deres adfærd? Hvilke risici tager de? osv. osv.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:40

Ad. 3. Evner til at kommunikere og samarbejde hensigtsmæssigt falder helt klart ind under menneskets styrker og begrænsninger. Som konkret eksempel kan nævnes, at mennesker reagerer forskelligt under pres, og at nogle under pres bliver meget dårlige til at kommunikere og samarbejde. Enten fordi de lukker sig inde i sig selv og holder op med at kommunikere og samarbejde. Eller fordi de begynder at diskutere, skændes og argumentere.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:48

Se også følgende formulering i aktivitetsforslaget (fremhævet): "Human factors baserer sig på psykologisk viden om mennesket i kontekst, og med udgangspunkt heri foreslås forbedring og optimering af design af redskaber og teknologi, fysisk miljø, SAMARBEJDE OG INTERAKTIONSFORMER, organisationer, processer mv."

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:50

Ad. 4. Interfacet mellem maskine og menneske er beskrevet på følgende måde i aktivitetsforslaget: "forbedring af design, teknologier og systemer", "Human factors baserer sig på psykologisk viden om mennesket i kontekst, og med udgangspunkt heri foreslås forbedring og optimering af design af redskaber og teknologi, fysisk miljø, samarbejde og interaktionsformer, organisationer, processer mv.", "udvikling og design af vej- og trafikanlæg og udvikling og design af operationelle systemer for drift af infrastrukturanlæg", "hvis ikke designet er optimalt,og man i designet har taget højde for brugerens oplevelse og betjening af anlægget.", "Design af infrastrukturanlæg. Det må forudses, at trafikken i nær fremtid kan bestå af en kombination af mere eller mindre autonome køretøjer uden fører og køretøjer, som betjenes af autonome førere, hvilket skal tænkes ind i designet af skiltning og betalings- og betjeningsanlæg. Design af trafikale anvisninger, skiltning og betalings- og betjeningsanlæg kan vha. avancerede metoder og teknologi til observation af menneskelig adfærd optimeres, så trafikken både i normale situationer og under pres i myldretid og ved uheld eller driftstop afvikles så sikkert som muligt", "optimere design af teknologi til overvågning og forebyggelse af angreb, udvikle effektive træningsmetoder, der sikrer, at personalet effektivt kan identificere, forebygge og imødekomme trusler og udvikle effektive procedurer for håndtering af trusler", "design og indretning af byggeplads" og "design og indretning af kontrolrum".

Af Ulla Vesterskov... (Sikkerheds- og miljøchef, Øresundsbro Konsortiet)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 09:07

Okay, jeg er overbevist :)

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:53

Ad. 5. Det planen - og pointen i aktiviteten - at afdække dette i aktivitetens første faser primært gennem feltstudier og observationer i industrier og virksomheder men også gennem erfaringsudveksling med udlandet, hvor man i højere grad er opmærksom på de positive muligheder i human factors integration.

Ad. 6. Tak for korrektion og præcisering af dette.

Af karina (HR-jurist , LUND E&C)
Indsendt Fredag d. 26/5-17 kl. 09:53

Vi synes som UP at forslaget favner for bredt. Den er meget overordnet og teoretisk. Vi mangler en mere konkret beskrivelse ift. hvad der bydes ind på. Det ville være rart med en metodebeskrivelse fremfor kun at arbejde i teorier.
En indsnævring af fokusområde vil gavne forslaget.

Der skal laves en praktisk tilgang, som skal føre til et operationelt resultat- nu mere abstrakt og teoretisk nu mindre sandsynlighed er der for, at dette vil blive anvendt af håndværkerne på pladsen.

Videre mener vi, at virksomhedstypen (Sikkerheds og sikringsindustri)bør specificeres yderligere, hvorvidt der er tale om fx alarmvirksomheder eller om der tænkes på sikkerhed ift. fx proces og maskinindustrien.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:04

Kære Karina

Tak for dine kommentarer til aktivitetsforslaget!

Forslaget er formuleret bredt, overordnet og teoretisk for i første omgang bedst muligt at kunne favne de forskellige industrier og virksomhedstyper, som er involveret i etablering og drift af større infrastrukturanlæg. Konkretiseringen og forankringen i praksis sker i projektets løb i tæt samarbejde med de virksomheder, som lader sig involvere. Der bydes her helt konkret ind på demonstration af anvendelse af metoden human factors integration i samarbejde med virksomheder og i relation til konkrete problemstillinger som disse virksomheder arbejder med. Se det som en tragt: Vi starter i toppen med bredest muligt perspektiv for i projektets løb at tilvejebringe viden om, hvor vi med bedst og størst resultat anvender human factors - hvor tragtens spids peger hen.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:10

Human factors rummer praktiske metoder som hviler på et solidt teoretisk grundlag. Det er de praktiske metoder som afprøves og formidles i aktiviteten i samarbejde med deltagende virksomheder i konkrete og operationelt forankrede demonstrationer og cases. Metoderne sigter primært mod ledere og beslutningstagere og mod frontlinjeoperatører i operationelle sikkerhedskritiske domæner. Metoderne har i mindre grad fokus på arbejdssikkerhed (fald, slag, stød, skoldninger, forbrændinger, forgiftninger og lignende) og i større grad fokus på den operationelle sikkerhed (systemsikkerhed hvor mennesket er en del af systemet).

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:21

For så vidt angår SIKKERHED tænkes der på virksomheder, som er involveret i etablering og daglig drift af større infrastrukturanlæg. For så vidt angår SIKRING tænkes der på virksomheder, som leverer ydelser til større infrastrukturanlæg med henblik på at sikre disse anlæg mod ondsigtede handlinger eksempelvis terror, røveri, sabotage. Sikringsydelser kan eksempelvis være teknologier og systemer såsom alarmer, overvågningsanlæg mv. Det kan også være ydelser såsom overvågning, adgangskontrol, kontrol af personer og køretøjer, værditransport mv.

Af Anders Pedersen (VP Supply Chain, DISA)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 13:40

Der mangler en general beskrivelse af human factor integration metoden og hvordan den anvendes i praksis. Endvidere vil det være ønskeligt at beskrive hvilke industrier den har været anvendt i gennem de sidste 40 år, og hvilke konktreke forbedringer den har givet i relation design,teknologi, systemner, sikkerhed og sikkerhedskultur.

Begrebet "resultatkontrakaktiviteten" nævnes i starten af artilken men bliver først defineret sidst i artiklen, og det gør sammen med den manglende beskrivelse af human factor integration metoden artiklen svær læselig, og budskebet med metodens relevans brænder ikke igennem.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 21:14

Kære Anders Pedersen

Tak for din kommentar til aktivitetsforslaget.

Human factors integration går i bredeste forstand ud på at bruge psykologisk viden og viden fra fagområdet human factors i forbindelse med udvikling og design af systemer, teknologier, processer mv. Man tænker ved hjælp af human factors integration mennesket, brugeren, medarbejderen osv. med ind helt fra starten. Resultatet bliver bedre og mere effektive og sikre systemer og teknologier, hvor der i højere grad er taget højde for den menneskelige faktor. Det kan eksempelvis dreje sig om at man ønsker at designe og bygge et kontrolrum og i den forbindelse vil sikre, at operatørerne i kontrolrummet kan betjene systemer og teknologier i kontrolrummet effektivt og sikkert. Også i situationer med varierende stress, arbejdsbelastning, træthed mv. I situationer, hvor der skal samarbejdes og kommunikeres og i situationer, hvor operatøren sidder alene med ensformige overvågningsopgaver. Her er det at viden om menneskets psykologi kommer ind som særligt relevant og bidrager til at svare på spørgsmål som eksempelvis kan operatøren overskue og gennemskue informationerne fra systemerne, kan operatøren nå at reagere, understøtter systemerne fælles situationsopfattelse og god kommunikation osv.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 21:20

Human factors har været anvendt inden for luftfart, kernekraft samt transport såsom skibsfart, vejtrafik og jernbaner. Er desuden udbredt inden for sundhedssektoren i forbindelse med patientsikkerhed samt i forhold til udvikling og design af medicinsk udstyr og medicinske teknologier. Som et EKSEMPEL på en konkret forbedring kan nævnes, at man på baggrund af human factors viden fra cirka 1980 systematisk trænede piloter i at forstå egen og andres psykologiske mekanismer herunder styrker og begrænsninger, kommunikation, ledelsesstil mv. (såkaldt Cockpit Resource Management). Human factors blev dermed integreret i piloters uddannelse og træning i erkendelse af, at det som pilot ikke kun drejede sig om at være teknisk dygtig, men at det også drejede sig om at være god til se andres og egne psykologiske muligheder og begrænsninger.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:23

Et eksempel på anvendelse af human factors i forbindelse med design af teknologier kunne være forskellige systemer i moderne biler som overvåger førerens reaktioner og træthed og advarer eller griber ind, hvis det bliver kritisk. Udviklingen af disse systemer bygger på årelang integration af human factors i design af biler/lastbiler og på forskning inden for detektion af menneskers træthedsniveau, måling af reaktionsmønstre mv.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:23

Aktivitetsbeskrivelsen anvender begrebet "resultatkontraktaktivitet", som er det tekniske begreb for den type finansiering, vi ansøger om til vores aktivitet. Begrebet giver ikke nødvendigvis mening læseren af ansøgning - medmindre læseren er bevillingsgiver.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 08:22

Kære Anders Pedersen

Du omtaler aktivitetsforslaget som en "artikel". Der er muligvis tale om en misforståelse. Aktivitetsforslaget er ikke en artikel, som har til hensigt at gøre læseren klogere på, hvad human factors er. Dokumentet er en ANSØGNING om midler til et projekt, som gennem en tre-årig proces har til hensigt at gøre en række industrier og virksomheder klogere på, hvad human factors er, og hvordan det kan bruges med positiv effekt (primært på sikkerhed) i de pågældende industrier og virksomheder samt dokumentere dette og sprede viden om det til industrien. Det er ikke tanken, at man alene ved læsning af ansøgningen på 7 sider skal kunne opnå denne indsigt. Der vil derfor - givet begrænsninger i ansøgningens volumen - være ting, som ikke er foldet fuldstændigt ud og forklaret i alle detaljer. Men det vil det naturligvis blive i løbet af aktiviteten. Derfor kan jeg kun opfordre til at interesserede virksomheder tilslutter sig aktiviteten og dens indhold hvis den kommer i gang og derigennem lærer om, hvordan human factors integration kan bidrage positivt til deres respektive forretninger ved forbedring af sikkerhed mv.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 21:24

Et eksempel på anvendelse af human factors i forbindelse med design af teknologier kunne være forskellige systemer i moderne biler som overvåger førerens reaktioner og træthed og advarer eller griber ind, hvis det bliver kritisk. Udviklingen af disse systemer bygger på årelang integration af human factors i design af biler/lastbiler og på forskning inden for detektion af menneskers træthedsniveau, måling af reaktionsmønstre mv.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 21:26

Aktivitetsbeskrivelsen anvender begrebet "resultatkontraktaktivitet", som er det tekniske begreb for den type finansiering, vi ansøger om til vores aktivitet. Begrebet giver ikke nødvendigvis mening læseren af ansøgning - medmindre læseren er bevillingsgiver.

Af Christian Wittrup (Adm. Direktør, Wital ApS)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 13:38

Kære Thomas/FORCE

I min rolle som tovholder på initiativet www.sikkerhedspark.dk, vil vi (styregruppen) gerne bakke op om relevansen og indholdet. Vi byder nye initiativer velkomne, da vi mener at vi gennem de sidste 30 år har konstateret at vi 'ikke skal gøre mere af det samme', men 'ryste posen og tænke nyt'.

Som konstruktivt mente kommentarer, ønsker jeg at tilføje:

1) Synliggørelse af hvor meget arbejdsmiljø og sikkerhed forestiller man sig berørt i selve anlægsfasen, og hvor meget omhandler i højere grad at sikkerheden af en Femern Tunnel er designet til at håndtere sikkerhedsrisici når tunnelen er i drift?

2) Hvordan tilsikres under punktet 'Formidling' at resultater og læring ikke bliver for 'forsker-agtigt' og formuleret på en måde som ikke er tilpasset målgruppen, men ender som PhD-støv på hylderne? Eks. kan vendinger som 'etnografisk og fænomenologisk beskrivelse' jo gøre at de fleste i bygge- og anlægsbranchen lukker klappen ned, og ikke længere lytter efter og misser eventuelle super vigtige og skarpe pointer.

3) Jeg ved at man er begrænset i et sådant skriv, men jeg er efter at have læst det, fortsat i tvivl om hvad de enkelte action-punkter egentlig er for de 3 år. Med andre ord, eksakt hvad udføres og hvilken værdi skaber det for en mester med 25 ansatte i anlægsfasen og/eller en bilist med 3 medpassagerer dom der kører galt i tunnelen i år 2022.

4) Emnet omkring træning og formidling til ledere og arbejdsmiljørepræsentanter er meget vigtigt, og super skarpt case-materiale til når man internt og eksternt skal 'sælge' behovet og merværdiskabelsen ved arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejder er meget vigtigt. I dag opleves emnet alt for ofte som en gang Københavneri, megen papir-administration, holde-ryggen-fri øvelser i stedet for det tilsigtede: Egentlige adfærdsændringer (af lyst, og ikke blot af 'frygt' i form af bøder og ridser i CSR-lakken).

Al mulig god vind herfra

Mvh Christian Wittrup

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 09:24

Kære Christian Wittrup

Tak for dine kommentarer og ønsker om god vind!

Ad. 1. Vi ønsker at belyse begge dele: Anlæg og drift. Samt det forhold, at forudsætningerne for sikker drift - som du ogsåm peger på - blandt andet skabes allerede i forbindelse med design og udvikling som optakt til anlæg. Balancen og prioriteringen vil dog afhænge meget af, hvad undersøgelserne i de første faser af aktiviteten indikerer. Hvis de peger på, at der er størts potentiale og effekt i drift, vil det være her vi lægger hovedparten af energien. Og omvendt.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 09:30

Ad. 2. Vi har mange års god erfaring med pædagogiske metoder, som sikrer god formidling. Blandt andet den deltagerlogiske metode hvor stof og indhold i formidling og læring organiseres efter deltagernes (aftagernes) konkrete problemstillinger i modsætning til en faglogisk tilgang, hvor man går frem efter lærebogens kapitler. Ord som etnografisk og fænomenologisk hører hjemme i vores faglige "maskinrum" og er relevante for formidling af en ansøgning om midler til en aktivitet (som denne ansøgning). Men de er ikke nødvendigvis oplagte overfor målgruppen.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 09:45

Ad. 3. Action-punkter er beskrevet i et andet format: Såkaldte "milepæle". Dette er den term, man bruger i den slags ansøgninger, men ordet er faktisk noget misvisende, så du har helt ret. Der er ikke tale om milepæle i ordets egentlige betydning men mere om mål og målopnåelse. For at nå til opfyldelse af målene gennemføres konkret arbejde i form af konkrete undersøgelser, aktiviteter, læringsforløb mv. Det vil ligge i aktivitetens gennemførelse at udspecificere og planlægge disse yderligere og i detaljer. Planlægningen vil være præget af fleksibilitet og responsivitet dvs. at aktiviteten løbende vil blive justeret i forhold til input fra deltagende virksomheder samt resultaterne af vores undersøgelser. Naturligvis stadig inden for rammerne af de beskrevne mål og med målopfyldelsen for øje. Hvis jeg skulle udtrykke det med et billede: Det er lidt ligesom at planlægge en rejse fra København til Aalborg. Vi ved, hvor vi starter, og hvor vi skal hen. På samme måde er der nogle mål i aktivitetsforslaget Når vi går i gang med at undersøge og planlægge turen bliver vi klogere, og vi får informationer om tider, priser og meget andet, som kan bidrage til vores beslutningsprocesser undervejs: Skal vi tage flyet, toget eller bilen? Og hvis bilen skal det være over Storebælt eller med færge? Og hvor skal vi eventuelt gøre stop undervejs? De nærmere detaljer folder sig ud, når processen planlægges.

For så vidt angår værdi:
Værdi for mester er bedre viden om, hvordan man via eksempelvis udvælgelse af personale, tilrettelæggelse af procedurer for arbejdet, uddannelse af personale samt holdningspåvirkning skaber en bedre sikkerhedskultur og højere sikkerhedsniveau. Hvis man som mester kan dokumentere dette, vil man kunne opnå bedre position i forhold til opgaver, hvor sikkerhed er lagt ind som kriterium/parameter. Man kunne ultimativt forestille sig, at det blev et krav fra opdragsgiver, ligesom det eksempelvis er et krav inden for bemaning af visse typer af skibe.
Værdi for den forulykkede bil er et effektivt apparat til at sikre detektion (opdagelse) af ulykken, alarmering, respons og inddæmning så ulykken begrænses (forebygge følgeuheld). Hvis samspillet mellem systemer, teknologier i kontrolrum, samarbejde og kommunikation, personalets uddannelse og træning mv. alt sammen har integreret human factors godt, vil styring og hjælp i ulykkesscenariet foregå langt mere effektivt og dermed begrænse virkningerne og sikre hurtig hjælp. Hvis alarmering fungerer dårligt, der mangler koordinering, kontrolrumspersonale misforstår alarmer, reagerer og kommunikerer uhensigtsmæssigt mv. så kan det nemt forsinke responsen på ulykken og i værste fald bidrage til, at den spredes eller bliver endnu større.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 09:50

Ad. 4. Jeg er meget enig i, at det drejer sig om adfærd i højere grad end dokumenter. Som jeg har skrevet i et svar på en anden kommentar er vores hovedfokus på adfærd og at lade de akademiske teorier og modeller træde i baggrunden. På samme måde er det med administration og papirnusseri. Sikkerheden skabes ikke af en række fine ringbind i reolen, procedurer og bevidstløst udfyldte tjeklister. Det er holdningerne og adfærden, som gør forskellen. Her er det også vigtigt at arbejde med motivation, og seneste forskning i såkaldt Sikkerhed 1 og Sikkerhed 2, kan med skift i fokus fra det negative, det som går galt (fejl, ulykker) til det positive, det som går godt (kunne man evt. kalde "best practice") kan hjælpe med at løfte en motivation for adfærdsændringer.

Af Stine Linde (Udviklingsleder, Erhvervsakademi Sjælland)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 07:11

Tilslutter mig de ovenstående kommentarer; spændende projektforslag, med masser af potentiale. Jeg så gerne uddybet i nærmere detaljer, hvordan Force forestiller sig at samarbejdet med industrierne / virksomhederne skal foregå, og så vil jeg foreslå at der under pkt. 3 fokuseres mindre på formidling- og videnspredning, og mere på træning/implementering, da virksomhederne ellers efterlades med viden, som de selv skal finde ud af at omsætte til værdi. En sådan proces kan erhvervsakademier, erhvervsskoler, konsulenter evt. bidrage værdiskabende til.

Af Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Indsendt Fredag d. 2/6-17 kl. 09:56

Kære Stine Linde

Tak for dine kommentarer til aktivitetsforslaget!

Samarbejdet med industrier/virksomheder skal hovedsageligt forankres i såkaldte "demonstratoraktiviteter" og "open-labs", hvor vi som GTS-virksomhed mødes med virksomhederne og sammen med dem arbejder i en konkret case med integration af human factors og i samarbejde måler effekten heraf. Demonstratoraktiviteter er dybt samarbejde med en enkelt virksomhed og i forhold til et konkret problem og med stort engagement fra virksomheden. I open-lab deltager flere virksomheder sammen i et forløb eller case som går lidt mindre i dybden og som er mere generisk.
Det er helt oplagt - som du nævner - at samarbejde med erhvervsakademiner med flere for så vidt angår formidling mv., og det er også intentionen i aktivitetsforslaget. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at aktivitetsforslaget stopper på et punkt, hvor det er meningen at virksomheder efterfølgende kan købe services som eksempelvis træning og implementering hos GTS-virksomheden. Det vil sige, at vi i aktivitetsforslaget kan udvikle og demonstrere nogle services, som så efterfølgende bliver udbudt generelt og til en større kreds på kommercielle vilkår.

Af Lars Jensen (Arbejdsmiljørådgiver, NIRAS)
Indsendt Lørdag d. 3/6-17 kl. 09:33

Jeg savner ligesom nogle af de tidligere kommentarer en præcis definition af hvilke human factors, der belyses i projektet. Jeg formoder der er tale om fysiske og psykologiske faktorer, som dog begge er faktorer der indgår i inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i projekteringen. De fysiske faktorer er en del af bl.a ergonomiområdet mens de psykiske faktorer bla. er en del af nudging som NIRAS (Alectia) har arbejdet med.
Jeg savner også en beskrivelse af målgruppen, som leverer de human factors som projektet belyser, og hvem der oplever fordelene ved inddragelsen af hum factors i projekterne. Er det de beskæftigede, som er involveret i projektet under udførelsen og den efterfølgende d&v, eller er det brugere/tilskuere/beboere som benytter de faciliteter som stilles til rådighed i de gennemførte projekter?

Af Tonni Christiansen (Divisions direktør, Rambøll)
Indsendt Lørdag d. 3/6-17 kl. 16:56

Kære Thomas Koester

Jeg har nogen viden om human factors og jeg er helt enig I at en videre udvikling gennem en resultatkontrakt ville være til stor gavn I forbindelse med en række af de design eller krav specifikations aktiviteter vi arbejder med I Rambøll.

En mere systematisk tilgang til og anvendelse af human factors i forbindelse med design og specification af en række sikkerhedskritiske man-machine interaces vil uden tvivl samlet set kunne forbedre sikkerheden fx i forbindelse med kontrolrum til styring og overvåning af trafiksystemer eller store energi anlæg, andet eksempel kunne være førerumsindretning i toge ved hel eller delvis automation af driften.

Jeg er ligeledes enig i de foreslåede 3 aktiviteter, hvor der startes med en kortlægning af relevansen. Her bør det også konkretiseres hvilke industrier/virksomheder som er målgruppen

Metodetilpasningselementet bør desuden indeholde en vurdering af hvordan HF arbejdet bedst tænkes ind i de design processer som typisk finder sted eksempelvis ved design af kontrolrum

Formidlings- og videnspredningselementet bør være meget konkret i forhold til hvordan man sikrer at viden om HF bringes ud til og præsenteres for de industrier/virksomheder der er identifiseret under første del af resultatkontrakten

Af Peter Sørensen
Indsendt Søndag d. 4/6-17 kl. 18:21

Kære Tonni Christiansen
Mange tak for din kommentar. Godt at se, at du finde vores forslag interessant. Vi er helt opmærksom på, at HF skal tænkes systemeatisk ind i en design process og har stor erfaring for dette fra andre domæner, ligesom vi også har efaring fra andre domæner med at forbedre sikkerhedskulturen. Netop disse erfaringer vil i høj grad komme bygge- og anlægssegmentet til gavn under dette projket. Selve formidlingsdelen skal sikres dels gennem egne aktiviteter, der bl.a. omfatter kurser, guidelines og semniarer men også via erhvervskoler og erhvervsakademier.
Mvh
Peter Sørensen

Log ind

Eller log ind med...

Del denne side...