Effektivt datadrevet entreprenørarbejde

David Tveit
Direktør, Energi og Klima

Ved store anlægsprojekter som Femern Bælt opereres der med meget store flåder af Non-Road entreprenørmaskiner. De danske anlægsentreprenører er i stigende grad udsat for skærpede krav til emissioner og støj samtidig med, at branchen løbende skal forbedre sin omkostningseffektivitet på grund af den øgede internationale konkurrence.

Danske anlægsentreprenører beskæftiger ca. 25.000 personer fordelt på knap 1000 virksomheder og har en eksport på 15 mia. kr. svarende til 25% af eksporten inden for Bygge- og Anlægsbranchen. Området forbruger knap 3% af Danmarks samlede forbrug af fossilt brændstof, eller ca. 125 mio. liter pr. år, og står for en forholdsmæssig større andel af NOx-, partikel- og CO2-udledningen, end forbruget tilsiger. Femern projektet vil isoleret set, jf. VVM undersøgelsen1, anvende 100 millioner liter brændstof - primært diesel. En besparelse på 10% heraf svarer til et årligt besparelsespotentiale på 10 millioner liter diesel, 22 millioner kg. CO2 eller ca. 65 millioner kr. Instituttet estimerer, at besparelsespotentialet for udvalgte entreprenørmaskiner ligger helt oppe på 25-30%.

Denne aktivitet vil derfor udvikle løsninger, der sikrer omkostningseffektiv og miljøvenlig drift af entreprenørmaskiner samt adgang til tidssvarende uddannelsestilbud, som samlet vil forbedre branchens konkurrenceevne både nationalt og internationalt. Aktiviteten vil udvikle og implementere nye teknologiske services med de overordnede mål at:
1: Øge energieffektiviteten
2: Omkostningsoptimere service og vedligehold
3: Minimere påvirkning af miljø og klima
4. Opkvalificere maskinførere og værkstedspersonale

Optimering af maskindriften for lavere brændstofforbrug, mindre service og vedligehold samt mindre miljøpåvirkning er ikke nye tiltag hver for sig, men en samlet holistisk indsats er ikke tidligere set og kombineret med ny viden og nye værktøjer vil optimeringen nå et højere niveau.
Aktivitetsplanens formål opfyldes gennem udvikling af teknologiske services inden for to aktivitetsområder:

1: Videncenter for Non-Road, bliver et bemandet Videncenter, der vil sikre branchen adgang til den nyeste viden og de nyeste teknologiske services, herunder bl.a. et state of the art idekatalog med tilhørende grøn beregner, der understøtter energieffektive tiltag for entreprenørmaskiner, nyt avanceret emissionsmåleudstyr og kursusaktiviteter. Synliggørelsen af Videncenteret vil bl.a. ske via en webportal og road shows, hvor medarbejdere fra videnscentret vil besøge mindst 30 både små og store primært sjællandske entreprenør-virksomheder på deres aktuelle anlægsarbejdspladser med information om og input til, hvad videnscentret kan gøre for den enkelte entreprenørvirksomhed.

2: Overvågning og intelligent styring af entreprenørmaskiner via telematik, der bl.a. vil have fokus på udnyttelse af de nyeste machine learning teknikker til eksempelvis prædiktiv vedligehold af maskiner, optimering af routing, energiforbrug mv.

Derudover gennemføres i aktiviteten en række democases med udvalgte virksomheder for at eftervise teknologiernes modenhed, anvendelighed og effekt. Eftersom udførelsen af Femernforbindelsen først forventes igangsat efter 2020, vil de foreslåede demonstrationer blive søgt gennemført på lignende anlægsarbejder i aktivitetsplanens forløb, såsom Storstrømsbroen. Resultaterne vil følgende komme Femernbyggeriet til gavn ligesom både teknologier og serviceydelser efterfølgende kan udnyttes i langt mindre anlægsarbejder end Femern Bælt.

Aktivitetsplanen vil endvidere understøtte en opkvalificering af bl.a. maskinføreruddannelsen i tæt samarbejde med sjællandske erhvervsskoler m.fl. via udviklingen af kursusforløb.

Med de nye kompetencer, der opbygges i aktivitetsplanen, vil Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet kunne tilbyde helt nye og fremtidssikrende serviceydelser til entreprenørbranchen, dens underleverandører samt andre non-road områder. Teknologisk Instituts stærke forankring omkring det maskinteknologiske og Alexandra Instituttets stærke IT kompetencer gør samarbejdet unikt og understøtter et betydeligt kompetenceløft hos de involverede virksomheder.

Nøgleord:
Femern Bælt

Kommentarer (60)

Af Carsten Rasmussen
Indsendt Fredag d. 5/5-17 kl. 08:06

Selvfølgelig. Men pågår det ikke allerede i stor stil i de større og mere miljøbevidste firmaer?
Både maskinleverandører og entreprenører.
Men vel glimrende at arbejde videre med.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Mandag d. 8/5-17 kl. 12:32

Kære Carsten Rasmussen,
Tak for din kommentar. Du har fuldstændigt ret i at branchen allerede arbejder med de nye teknologier og herunder med deres miljø og klimaforhold. Dialog med udvalgte aktører indenfor entreprenørbranchen har dog vist, at der stadig ligger et stort potentiale i at udnytte de nye teknologier bredere og mere optimalt, ligesom der er behov for indsatser der kan sikre en opkvalificering af brugerne. Desuden vil et videncenter for non-road sikre øget viden om nye teknologier og værktøjer til mindre og mellemstore entreprenørvirksomheder. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med dig og kollegaerne fra NCC.

Af Knud Rolskov Ra... (Salgschef, SITECH Danmark A/S)
Indsendt Fredag d. 5/5-17 kl. 09:07

Enig med Carsten Rasmussen at teknologien allerede findes i markedet. Der er dog brug for et kompetence løft i branchen omkring brug af denne nye teknologi, derfor er det godt at se at der i aktivitetsplanen er fokus på opkvalificering af brugerne i samarbejde med maskinfører uddannelsen. Der ud over er der også mulighed for at afklare potentialet i den ny teknologi, der er efter min mening ikke pt. bliver udnyttet optimalt.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Mandag d. 8/5-17 kl. 12:33

Kære Knud Rolskov Rasmussen,
Tak for din kommentar. For Teknologisk Institut er den foreslåede aktivitet vigtig for at Instituttet fremadrettet kan understøtte og videreudvikle entreprenørbranchen med et kompetenceløft og opkvalificering af maskinføreruddannelsen. Aktiviteten vil lede til øget konkurrenceevne både nationalt, internationalt og herunder mere konkret i forbindelse med Femern Bælt-anlægsarbejdet.

Af Nils Bjerre Jakobsen (Værkfører, Arkil A/S)
Indsendt Mandag d. 8/5-17 kl. 08:40

Ja- ja. Dette må man vel kalde gamle nyheder.
Som Eksembel kan jeg nævne os selv, Arkil A/S.
Siden 2015 har vi kørt vores eget Driftseffektivsering pilotprojekt (Service 46) til at højne vores drift af maskinflåden. Resultatet er at vi hæver maskineeffektivtet med 20-25% ved brug af Megadata, uddandelse, langvarige planlægning og KIS,S.
Foruden at gøre hver maskine mere effektiv på sagerne, så sparer man mindst 500 timers tomgang pr maskine, mindre udledning af Nox og især partikkeler. Der til kommer mindre slid, veligholdelse, diesel og det faktum at vi kan køre op til 2 år længere, pr maskine.
Vi har arbejdet tæt sammen med frks. Komatsu International og Volvo Entreprenørmaskiner. Dette sammenarbejde har resulteret i at med en forsvindende lille indsats, ændre man fokus fra ligyldighed til målrettet indsats fra alle involverede.
Resultaterne er nemme at se og effekten præsenteres direkte på bundlinjen.
Så istedet for at være foran, så må man hoppe med på vognen.
Men godt at der kommer fokus på dette.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Mandag d. 8/5-17 kl. 12:35

Kære Nils Bjerre Jakobsen,
Arkils flotte resultater taler jo sit eget sprog og vi er på Instituttet fuldt bevidste om, at der allerede arbejdes fokuseret på optimering af driften. Vi ønsker med denne aktivitet at løfte niveauet for anvendelsen af de nyeste teknologier yderligere, at få anvendelsen bredt ud til flere aktører samt at sikre den fornødne opkvalificering af centrale medarbejdere såsom maskinføreren. I den forbindelse vil det være naturligt at trække på den erfaring, der allerede findes hos Arkil. Tak for opbakningen.

Af Søren Dyck-Madsen (Klima-og energimedarbejder, Det Økologiske Råd)
Indsendt Mandag d. 8/5-17 kl. 14:38

Måske er effektiv drift gamle nyheder, når det handler om de store entreprenørarbejder. Men hvis man sammenligner med den faktiske effektivitet på almindelige byggepladser, som er ganske lav, så må der alligevel være noget at komme efter. Også selv om de store byggepladser nok generelt givet er veldrevne i forhold til entreprenørmaskinerne, som jo er en væsentlig del af logistikopgaven. Der er jo mange penge i en effektiv udnyttelse af både folk og maskiner.
I den sammenhæng vil jeg pege på, at ganske mange off-road maskiner også udfører ret små opgaver over hele landet. En væsentlig del af disse kunne gøres elektriske, de kunne alle forsynes med partikelfiltre, og der kan måske endda opnås effektivitetsgevinster f.eks. ved forstærket anvendelse af indkomne data om placering, arbejdsperioder m.v.
For anvendelsen af big data antydes jo i indledningen til platformen, men udfoldes ikke rigtigt.
Og så er det oplagt, at arbejdet skal inkludere virksomheder, som åbenlyst allerede har gode erfaringer med optimere planlægning på dette område.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Torsdag d. 11/5-17 kl. 09:40

Kære Søren Dyck-Madsen,
Tak for din kommentar. Ét af formålene med det foreslåede nye Videncenter for Non-Road er netop at sikre videnoverførsel på tværs af entreprenørbranchen, således at de nye teknologier også kan komme i spil hos mindre entreprenørvirksomheder og i forbindelse med mindre anlægsopgaver. Aktiviteten vil også sikre branchen nye værktøjer til at få både konkretiseret og reduceret påvirkning af klima og miljø, herunder vil det i aktiviteten blive demonstreret, hvordan man omkostningseffektivt kan fjerne både NOx og partikler med effektive filtre. Der vil desuden være fokus på at få Non-Road-området med på elektrificeringsbølgen, da det specielt i forbindelse med opgaver i bynære områder medfører en række fordele.
Du nævner Big Data og potentialet i at gøre nytte af de mange data moderne entreprenørmaskiner vil generere. I den sammenhæng ser vi meget frem til samarbejdet med Alexandra Instituttet, som er stærke på IT og herunder datasikkerhed. Sammen vil vi støtte op omkring brancheinitiativet ”Det Digitale Anlæg” (digitaleanlaeg.dk) og løfte niveauet for anvendelsen af telematiske data på entreprenørmaskiner, herunder gennem udvikling og demonstration af IT-platform for effektiv daglig håndtering af telematiske data fra forskellige dataleverandører og maskinleverandører.

Af Per Stjernqvist (Vice President Servitization & Solutions, Trackunit A/S)
Indsendt Torsdag d. 11/5-17 kl. 22:58

Mckinsey har netop udgivet en global ranking liste over industrier som anvender digitalisering til at forbedre intern effektivitet og kundeservice. Construction industrien ligger næstsidst på listen ! sidst på listen ligger Hunting (jagt).

Der findes allerede i dag en lang række digitale løsninger i branchen som er meget imponerende og effektive individuelt.

Et byggeprojekt som Femern består af mange forskellige bygge processer, nogle individuelle og andre tæt integreret i en lang næsten ubrudt proces og med mange forskellige entreprenører involveret.

Der findes i dag gode digitale løsninger som understøtter de individuelle bygge processer, nogle leveres af entreprenørmaskine producenten og andre af rådgivere som f.eks Spotland eller 3D maskinstyring fra Sitech.

Jeg tror fokus skal være på hvordan man opnår synergier på tværs af alle disse vertikaler og antager et holistisk syn på hvordan vi bedst muligt kan optimere det samlede resultat i stedet for -som i dag- hvor nogle entreprenører sub-optimerer.

Hvis en digitalisering af hele byggeprocessen på tværs af forskellige faggrupper, danske og udenlandske entreprenører skal lykkes vil det kræve en hel del topstyring og retningslinjer fra bygherren.

Af Jan Larsen (Teknisk salgssupport - Komatsu IMC / maskinstyring, Scantruck A/S)
Indsendt Onsdag d. 17/5-17 kl. 11:41

Hej Per - Jeg tror ikke man helt kan bruge en Mckinsey rapport på de danske forhold. Når jeg kigger tilbage på eks. brug af 3D data til udførsel af større anlægsprojekter, er vi meget langt fremme i Norden, og ind i mellem så langt fremme at vi driver udviklingen ved de store teknik leverandører som eks. Leica, Trimble og Topcon.

Men vi har overset opsamling og brug af data på tværs af systemer og hvorledes bygherren får værdi af de opsamlede data under og efter anlægsfasen.

Den lette vej til effektivisering (eks. reducering af CO2 udledning på et projekt) er hvis der stilles krav fra bygherren, og dette er en del af udbudsprocessen / prissætning på udbuddet, så kommer resten af sig selv.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 13:21

Kære Jan Larsen,
Tak for din kommentar. Vores opfattelse, efter dialog med flere aktører indenfor entreprenørbranchen, stemmer godt overens med din betragtning om, at der ligger et stort potentiale for branchen i opsamling og brug af data på tværs af systemer. Som det fremgår af aktivitetsforslaget så sætter det fokus på dette og på hvorledes bygherren kan få mere værdi af data, som opsamles under og efter anlægsfaser.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 11:33

Kære Per Stjernqvist,
Tak for din kommentar. Ét af formålene med den foreslåede aktivitet er netop at se på synergier på tværs af eksisterende løsninger for bl.a. med big data-løsninger og telematiske tjenester at understøtte en mere holistisk og effektiv tilgang til det daglige arbejde i entreprenørbranchen.

Af Niels Nielsen (Branchedirektør, Danske Anlægsentreprenører)
Indsendt Mandag d. 15/5-17 kl. 13:59

Projektet "Effektivt datadrevet entreprenørarbejde" er et særdeles spændende projekt, der med en samlet holistisk tilgang til udfordringerne rummer store muligheder. Projektet kombinerer kendte teknologier med nyheder og dermed øges værdien også af de kendte teknologier.

Projektets fokus på den videre udvikling og ikke mindst forankringen af viden gennem Videncentret og det formidlende arbejde er vigtigt. Alle parter skal inddrages, hvis projektet skal få fuld effekt. Det gælder også bygherrerne, der gennem sine udbud og deltagelse i samarbejdet i Det digitale (Anlæghttp://digitaleanlaeg.dk/) kan bane vejen for yderligere effekter.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 11:36

Kære Niels Nielsen,
Tak for din kommentar. Vi håber med aktiviteten at kunne se frem til et spændende samarbejde med Danske Anlægsentreprenører. Det er helt centralt, at aktiviteter i regi af Danske Anlægsentreprenører, og herunder Det Digitale Anlæg, synkroniseres løbende ift. aktiviteter i det nye Videncenter for Non-Road. Dette både for at sikre synergier, men også for at undgå unødige overlap. I den sammenhæng bør det nævnes, at aktiviteten rummer forslag til udviklings- og demonstrationsaktivitet, der tager udgangspunkt i et teoretisk studie udarbejdet i regi af Det Digitale Anlæg.

Af Marianne Jakobsen (Netværksleder, Innovationsnetværk Femern bælt )
Indsendt Tirsdag d. 16/5-17 kl. 11:55

Uanset hvad der allerede er udviklet idag - stopper udviklingen ikke. Den skal vi følge nøje med i og være med til at gøre endnu bedre - til gavn for de små- og mellemstore virksomheder, der også skal have brød på bordet, når tunnellen er bygget.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 11:37

Kære Marianne Jakobsen,
Tak for din kommentar. Innovationsnetværk Femern Bælt (IFB) besidder en unik viden om interessenter og initiativer i forbindelse med det store Femern Bælt-anlægsbyggeri. Vi ser bl.a. derfor frem til samarbejdet med IFB omkring tiltag såsom identifikation af interessenter, formidling af resultater og match-making.

Af Leif Sønderberg... (Chefkonsulent, MSc, DTU afdeling for Innovation og Sektorservices)
Indsendt Tirsdag d. 16/5-17 kl. 14:53

Miljøstyrelsen har i 2012 set på om mobile ikke-vejgående maskiner giver en væsentlig påvirkning af luftkvaliteten i København. Deres konklusion var at de mobile ikke-vejgående maskiner samlet set i København ikke er en større kilde til luftforurening, men kan lokalt forårsage forhøjede forureningsniveauer. Det lokale aspekt må anses for at være væsentligt i denne sammenhæng, idet byggeaktiviteter i f.eks. København ofte er koncentreret på forholdsvis små, tætbefolkede områder. Set i lyset af den nyeste viden om skadeligheden af sod fra bl.a. dieseludstødning kan man derfor være bekymret for effekterne på de omkringboende borgeres sundhed og ikke mindst for de sundhedsskadelige effekter for medarbejderne på selve byggepladserne. Sod vil i de kommende år formentligt få en større rolle i forbindelse med vurdering af helbredseffekter af luftforureningen. Set i dette lys må projektet ”Effektivt datadrevet entreprenørarbejde” anses som særdeles vigtigt. Der kan spares diesel ved øget energieffektivitet. Udledningerne kan mindskes gennem optimal drift af maskinerne, herunder også service og vedligehold. Ikke mindst vil det være af central betydning at opkvalificere maskinførere og værkstedspersonale. Omfattende indsamling og brug af data vil være af afgørende betydning for effektiv og miljøvenlig drift af maskinerne. Mulighederne for at elektrificere de ikke-vejgående maskiner bør undersøges.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 11:45

Kære Leif Sønderberg,
Tak for din kommentar. Entreprenørbranchen kigger ind i krav til øget produktivitet samtidig med at de, som du ganske rigtigt nævner det, også skal reducere deres påvirkning af det omgivende miljø, herunder specielt i tæt befolkede områder. Dette vil aktiviteten understøtte gennem en række initiativer indenfor big data, telematik, energieffektivisering, emissionsmålinger og ikke mindst gennem opkvalificering af maskinfører og værkstedspersonale. Du nævner, at sod forventes at få en større rolle i forbindelse med vurdering af helbredseffekter af luftforureningen. Vi ønsker med aktiviteten at sikre branchen adgang til en række forskellige værktøjer til både måling- og reducering af sodudledningen fra entreprenørmaskiner.

Af Jan Larsen (Teknisk salgssupport - Komatsu IMC / maskinstyring, Scantruck A/S)
Indsendt Onsdag d. 17/5-17 kl. 11:59

Det er et vigtigt projekt og jeg ser det som en grundsten for udvikling af et mere agil og progressivt brug af data før, under og efter et projekt er udført. Hvis vi kan få data i real-time fra maskiner og andre kilder som eks. opmålinger med droner og kan anvende disse data i statusopdateringer, simulering samt re-planlægning, vil dette være med til at ændre vore meget traditionelle tilgang til et anlægsprojekt. Dette sammen med et oplæg til opkvalificering af medarbejdere både på maskinfører niveau med også i særdeleshed på byggepladsledelses / rådgiver niveau vil have stor effekt.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 11:47

Kære Jan Larsen,
Tak for din kommentar. Fra Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet ser vi frem til arbejdet med at udvikle værktøjer, der kan understøtte en mere agil og progressiv brug af data før, under og efter et projekt er udført. Ligeledes ser vi frem til arbejdet med at sikre opkvalificering af medarbejdere både på maskinfører- og ledelsesniveau.

Af Jes Paulsen (Materielchef, Aarsleff A/S)
Indsendt Onsdag d. 17/5-17 kl. 18:35

De danske None Road Maskiner ”NRM” er i langt overvejende grad forholdsvis moderne og er allerede forsynet med en eller anden form for telematisk adgang, hvormed man kan fjernovervåge maskinernes lokalisering og timeforbrug. Flere af dem giver også adgang til oplysninger om brændstofforbrug, tomgangstid, CO2 udledning, belastning samt fejlkoder.

En af de store udfordringer ved anvendelse af fjernovervågning i en maskinpark bestående af flere fabrikater af maskiner er, at for hvert fabrikat skal man via fabrikantens webportal for at få adgang til data. Nogle webportaler er overskuelige medens andre er det modsatte, og fælles for de fleste portaler er at de er ualmindeligt langsomme at betjene.

For at opnå en nem og effektiv overvågning af en NRM maskinpark vil en fremtidig fælles standard for adgang til alle NRM data og en fælles hurtig webportal væsentligt kunne fremme brugen af telematik i branchen, hvilket vil medvirkende til nedsættelse af brændstofforbruget, og dermed reduktion af CO2 og NOx udledninger.

Fra Aarsleffs side støtter vi op om forslaget, og hvis rammerne tillader det deltager vi gerne i processen.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 11:49

Kære Jes Paulsen,
Tak for din kommentar. Som nævnt tidligere her på siden, så ser vi frem til at tage livtag med den centrale udfordring, som du nævner. Via udvikling af big data-platform kompatibel med forskellige NRM-dataformater er ambitionen, at sikre en hurtig og effektiv håndtering og udnyttelse af NRM-data. Vi håber hermed også at kunne fremme brugen af telematik i branchen. Vi glædes over at Aarsleff støtter op omkring aktiviteten og er åben for et tæt samarbejde. Kun med involvering af entreprenørbranchen kan de foreslåede udviklings- og demonstrationsarbejder gennemføres med et godt resultat.

Af Jan Boyesen (Udviklingschef, MDC - Maritime Development Center / TINV - Transportens Innovationsnetværk)
Indsendt Torsdag d. 18/5-17 kl. 12:47

I Transportens Innovationsnetværk (www.tinv.dk), som har eksisteret siden 2009, er vi hidtil ikke nået ud til entreprenørbranchen hvilket vi gerne ser ændret fremadrettet. Vi ønsker derfor, bl.a. gennem vores deltagelse i Innovationsnetværk Femern Bælt (IFB), at sikre synkroniseringen imellem vores on-road og maritime aktiviteter med kommende aktiviteter indenfor entreprenørbranchen. Det foreslåede Videnscenter er interessant og vi bidrager gerne ifm. formidling af centrets services og værktøjer. Udvikling og demonstration af telematiske services er også interessant og helt sikkert et område hvor der også findes synergier imellem vejtransporten og entreprenørbranchen.

Mvh
Jan Boyesen, Udviklingschef MDC/TINV

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 11:51

Kære Jan Boyesen,
Tak for din kommentar. Vi ser frem til samarbejdet med TINV omkring formidling af resultaterne fra denne aktivitet. Specielt i forbindelse med det nye Videncenter for Non-Road ser vi en styrke i et tæt samarbejde med både IFB, TINV og andre netværk både hvad angår identifikation af interessenter samt ikke mindst formidling af Videncentrets services og værktøjer til entreprenørbranchen og andre relevante brancher.

Af Michael Mücke Jensen (Teknik- og miljøchef, Energi- og olieforum)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 16:38

Det foreslåede Videnscenter giver mulighed for at udbrede erfaringer med energieffektiv anvendelse af brændstoffer til en større kreds til gavn for branchen og ikke mindst miljøet. Vi støtter op om forslaget om etablering af Videnscentret. Det kunne være interessant at inddrage erfaringer med anvendelse af alternative brændstoffer i forhold til energieffektivitet, emissioner med mere i projektet.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:28

Kære Michael Mücke Jensen,
Tak for din kommentar. Vi er helt enige i behovet for at udbrede erfaringer med energieffektiv anvendelse af brændstoffer til entreprenørbranchen og Videncenteret vil komme til at spille en helt central rolle i den forbindelse. Dette ikke mindst fordi Videncenteret vil få direkte adgang til den faglige viden, som Teknologisk Institut ligger inde med på området. Forslaget rummer i sin nuværende form ikke demonstration af alternative brændstoffer, men skulle entreprenørbranchen vise sig interesseret i sådanne forsøg, så må vi se på, hvordan vi får et demonstrationsprojekt stablet på benene.

Af Jens Christian ... (Chief Innovator, E-Mobility, Insero)
Indsendt Tirsdag d. 23/5-17 kl. 14:16

Et yderst interessant og relevant tiltag, som vil kunne give konkrete initiativer, forskningsprojekter og forandringer i en sektor, som endnu har langt til at blive helt CO2 neutral.
Der er de første aktiviteter på vej til at elektrificere denne type af maskiner og med Instituttets store erfaring med elbiler og brint, så er det oplagt at disse sættes i sammenhæng med tungere entreprenørmateriel. Det er en nødvendighed for at skabe synlighed overfor store internationale virksomheder, at der er lande og organisationer som prioriterer dette tema og for Danmark et vigtigt skridt i at nå vores 2050 mål.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:31

Kære Jens Christian Lodberg Høj,
Tak for din kommentar. Vi ser frem til at assistere entreprenørbranchen i dens trinvise udvikling imod styrket konkurrenceevne og mere CO2-neutral drift. Som du nævner, så er én af Instituttets styrker vores faglige viden om køretøjer, forbrændingsmotorer, alternative brændstoffer, emissionssystemer, elektrificering og brint/brændselsceller. Vi kan derfor tage udgangspunkt i branchens nuværende situation og løfte derfra. Elektrificering, hvor det giver mening, vil bl.a. være i fokus.

Af Tommy Olsen (Projektkonsulent, Gate21/REEL)
Indsendt Onsdag d. 24/5-17 kl. 14:18

Et interessant initiativ. REn Energi Lolland (REEL) arbejder med smart udnyttelse af vedvarende energi. Kunne man i projektet inddrage nyerhvervelse af maskiner, og hvor det er muligt el-drevne maskiner med batteri, kunne det være interessant at koble smart teknoligi på disse, så batterierne kan indgå i den smarte lagring og brug af vindmøllestrømmen - mest simpelt ved at lade om natten, men gerne smartere.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:34

Kære Tommy Olsen,
Tak for din kommentar. Som tidligere nævnt så vil aktiviteten se på muligheder for øget elektrificering. Smart opkobling på elnettet vil som udgangspunkt være udfordret af, at maskinerne løbende flytter imellem byggepladser. Med en udvikling, der går mod mere fleksible tariffer og en række F&U-projekter, der fokuserer på smarte opkoblinger af elektriske køretøjer, så bør det dog løbende overvåges om der dukker løsninger op, der både teknisk og økonomisk er tilstrækkeligt attraktive for entreprenørbranchen.

Af Jens Peder Kris... (CEO, KeyResearch)
Indsendt Mandag d. 29/5-17 kl. 12:33

TinyMobileRobots laver små landmålerrobotter til opmåling og opmærkning af infrastruktur. robotterne er mellem 3 og 10 gange hurtigere end et menneske til disse opgaver og giver dermed mulighed for betydelig effektivisering og samtidigt reducerer robotternes driftspålidelighed også risikoen for fejl. For TinyMobileRobots er det et spændende projekt, hvor vi ser at vi kan bidrage med en del af den teknologi, som gør anlægsprojekterne mere effektive og samtidigt reducerer antallet af fejl. TinyMobileRobots finder projektet yderst relevant fordi selv om vi allerede i dag kan se mange forskellige use cases for vores robot i de store infrastrukturprojekter, så dukker der konstant nye anvendelsesmuligheder op, hvor robotten også kan være med til at effektivisere processerne.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:35

Kære Jens Peder Kristensen,
Tak for din kommentar. TinyMobileRobots er et glimrende eksempel på, hvordan bygge- og entreprenørbranchen med ny dansk teknologi kan gøres endnu mere effektiv og konkurrencedygtig. Vi ser frem til samarbejdet med KeyResearch omkring synliggørelsen af potentialet for virksomhedens landmålerrobot og andre innovative løsninger til entreprenørbranchen.

Af Peter Jessen Lundorf (Project manager - B.Sc. Mech. Eng, Amminex)
Indsendt Mandag d. 29/5-17 kl. 13:33

Initiativet er meget interessant og kommer på et rigtig godt tidspunkt, da der for denne branche er et stort potentiale for optimering/reducering af køretøjernes emissioner som fx NOx og sodpartikler.
Amminex deltager allerede i flere projekter, hvor NOx- og partikelemissionerne reduceres betragteligt, og hvor vi anvender live-data fra køretøjerne. I København har vi fx 300 gule busser kørende, hvor vi med vores "NOx-Tracker" hele tiden fx kan følge med i, hvor stor NOx-reduktion der finder sted på hvert enkelt køretøj, hvor stor "oppetid" køretøjet har samt hvilke fejlmeldinger, der er på emissionssystemet.
I efteråret 2017 vil der blive monteret lignende systemer på to gravemaskiner, der ejes af Københavns Kommune, og hvor der er fokus på NOx og partikler, og resultaterne fra dette projekt vil sandsynligvis kunne overføres til et utal af maskiner i denne sektor.
Live-data fra køretøjerne kan fx også udvides til at omhandle brændstofforbrug, tomgangskørsel, GPS positionering osv., og det er områder, vi arbejder videre med, og som vi er sikre på er vigtige, praktiske redskaber for fremtidens Non-road køretøjer og deres driftsoptimering.
Projektet er uden tvivl til gavn for både miljø, innovation og beskæftigelse.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:38

Kære Peter Jessen Lundorf,
Tak for din kommentar. Flere af forslagets aktiviteter støtter op omkring entreprenørbranchens arbejde med at begrænse energiforbrug og udledninger. At formidle viden om og resultater fra relevante igangværende aktiviteter, såsom dem du nævner her, vil fx være et centralt anliggende for det nye Videncenter for Non-Road. Igen et eksempel på hvordan innovativ dansk teknologi kan komme i anvendelse indenfor entreprenørbranchen og derved skabe både vækst og øget bæredygtighed i erhvervet. Vi ser frem til samarbejdet.

Af Karina Svanborg (Projektleder, Aarhus Kommune, Klimasekretariatet)
Indsendt Mandag d. 29/5-17 kl. 13:46

Non-road området har stor interesse i Aarhus Kommune, og vi støtter derfor op om forslaget om etablering af et videnscenter, hvor også kommunerne kan blive opdateret med den nyeste viden. Helt konkret er det bl.a. relevant i forhold til arbejdet med udbud. Aarhus Kommune har en målsætning om at være CO2-neutral i 2030 - og i Klimaplan 2016-2020 er der bl.a. fokus udbudsområdet som et af de steder, hvor vi kan påvirke udviklingen og den lokale miljø/klima-påvirkning. Vi håber at der bliver gode muligheder for at gøre brug af de opnåede resultater i den forbindelse.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:40

Kære Karina Svanborg,
Tak for din kommentar. De danske kommuner, og herunder ikke mindst en storkommune som Aarhus, spiller en helt central rolle i forbindelse med en grøn og bæredygtig omstilling af entreprenørbranchens aktiviteter. Øget viden på begge sider af forhandlingsbordet er vigtigt i processen og her kan Videncenteret, som du nævner det, gøre en forskel. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde med Aarhus Kommune omkring jeres 2030-plan og de initiativer, der i den sammenhæng løbende igangsættes.

Af Jan Lillelund (Uddannelsesleder, Mercantec, Viborg)
Indsendt Mandag d. 29/5-17 kl. 16:19

Som uddannelsesinstitution og skole for den 2 årige AMU – Maskinføreruddannelse ser vi positivt på de nye teknologiske muligheder der kommer, både som en eventuel på bygning af uddannelsen eller som en integreret del af uddannelsen fremadrettet. Det er også med de parametre vi på nuværende tidspunkt har med på uddannelsen både digitalisering med 3 D styring, Økonomikørsel og generel håndtering og pasning af de moderne entreprenørmaskiner. Jeg er dog sikker på at med et tættere samarbejde imellem de involverede parter vil kunne komme længere i forhold til at minimere påvirkningen af miljøet og klimaet med nye teknologier og en endnu bedre optimeret effektivitet hos maskinføreren og de personer som er involveret i projektet.

Skolen støtter op om forslaget og deltager gerne i processen

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:42

Kære Jan Lillelund,
Tak for din kommentar. Introduktion og udbredelse af nye teknologier og services, såsom indenfor telematikken, kræver tilsvarende tilpasning af erhvervsuddannelserne. Mercantec er med den nye maskinføreruddannelse kommet rigtigt langt og vi glæder os til, i tæt samarbejde med jer, at se på mulighederne for at løfte niveauet yderligere.

Af Uffe Vinther Kr... (Energi- og klimakoordinator, Samsø Kommune)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 09:07

Interessant og relevant område at fokusere på. Vi har I Samsø Kommune fokus på udbud, der understøtter en bæredygtig udvikling. Herunder, bedre ressourceudnyttelse, fossilfrit samfund og fremme af innovation og skabelse af merværdi. Jeg mener, at den kompetenceudvikling mellem udbuds- og tilbuds-giver, der er lagt op til, vil understøtte innovation i tråd med vores ønsker. Det kan gives os viden til at gå i et dialogspor med tilbudsgivere om kommende udbud, hvor vi søger at øge værdien for alle involverede. Måske det også kan give spin-off til non-road i fx landbruget?

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:45

Kære Uffe Vinther Kristensen,
Tak for din kommentar. Samsø er jo på mange måder et foregangseksempel for den grønne omstilling, og vi håber med Videncenteret, og aktivitetens øvrige tiltag, at kunne bidrage til den videre grønne omstilling på Samsø. Med etablering af Videncenteret ligger vi op til at facilitere dele af den efterspurgte kompetenceudvikling mellem udbuds- og tilbudsgiver, som er helt central for udviklingen fremadrettet. Videncenteret vil desuden understøtte videnspredning på tværs imellem landets kommuner, ligesom landets små, mindre og store entreprenørselskaber vil kunne drage nytte af de opbyggede erfaringer herhjemme og i udlandet.

Af Mende Trajkovski (Direktør, Purefi A/S)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 13:06

Dette er et fantastisk initiativ. Purefi har naturligvis stor interesse indenfor dette område, da vi i mange år har leveret emissionsudstyr til Off-Road sektoren. Med både partikelfilter og SCR kan der opnås meget store reduktioner af både de farlige sodpartikler og NOx forureningen. Vi har udført flere test som viser at den sodmængde der udledes med et Purefi partikelfilter er faktisk lavere end i omgivelsesluften. For ca 1 år siden gennemførte vi et projekt sammen med NCC og Teknologisk på en asfaltmaskine, som viste reduktioner på 99,99% af sodpartiklerne og over 90% NOx reduktion. Dermed er det muligt at opgradere sin "gamle" maskine til Stage IIIB normen med dette udstyr.
Vi mener også der bør fokuseres endnu mere på luften omkring de mennesker som arbejder omkring en maskine, hvad enten det er på en åben arbejdsplads eller i en tunnel. Det er luften som den enkelte indånder der i sidste ende skal være afgørende faktor for kvaliteten på arbejdspladsen. Det skal ikke være afgørende om det er i Kbh kommune, i en miljøzone eller på landet, men det skal være luftkvaliteten der skal være afgørende.
Det betyder også at brugte maskiner ikke behøver "kasseres" selv når de skrappeste krav stilles til maskinens norm, f.eks. Stage IIIB.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:48

Kære Mende Trajkovski,
Tak for din kommentar og roserne til forslaget. Purefi, og jeres produkter, er jo endnu et glimrende eksempel på hvordan dansk teknologi og danske arbejdspladser kan være med til at fremtidssikre den danske entreprenørbranche. Mange entreprenørmaskiner udskiftes i dag så hyppigt, at der opereres med state-of-the-art motorer med deraf følgende lave emissioner. Men som du ganske rigtigt nævner det, så findes der bl.a. en række specialmaskiner, som det kan være meget dyrt at udskifte, hvorfor der må kigges på remotorisering og/eller montering af emissionsbegrænsende udstyr. Forslaget vil både anvise bedre værktøjer til at få dokumenteret den reelle udledning og demonstrere emissionsbegrænsende løsninger på udvalgte entreprenørmaskiner. Dette bl.a. for at gøre det muligt for de danske entreprenører at byde på udbud, hvor der stilles skærpede miljøkrav.

Af Poul-Erik Olsen (Tilbudschef, Barslund A/S)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 12:55

Hos Barslund hilser vi initiativet særdeles velkommet og deltager meget gerne i processen herunder eventuelle forsøg m.m.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 15:17

Kære Poul-Erik Olsen,
Tak for din kommentar. Vi glædes over opbakningen fra én af Danmarks førende entreprenørselskaber inden for anlægs- og forsyningsbranchen og ser frem til et spændende samarbejde omkring Videnscenter for Non-Road og - hvor relevant for Barslund - en række andre tiltag, såsom værktøjer for øget energieffektivitet, omkostningseffektive løsninger til miljøarbejdet samt ikke mindst telematikløsninger og big data.

Af Charlotte Maega... (Uddannelseschef, CELF)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 20:48

Uddannelse/efterudannelse indenfor feltet er interessant - og især udvikling af kursusforløb af kortere eller længere varighed samt opdatering af undervisernes kompetencer på området kunne være relevant for at sikre at arbejdsstyrken er til stede på de store anlægsbyggerier.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Torsdag d. 1/6-17 kl. 13:08

Kære Charlotte Maegaard Kristiansen,
Tak for din kommentar. Opbakningen fra Lolland Falsters Center for Erhvervsrettede uddannelser er vigtig i forbindelse med arbejdet med at sikre Femern Bælt-projektet regionalt forankrede uddannelsestiltag. Meldinger fra vores dialog med entreprenørbranchen peger på et markant behov for yderligere tiltag på uddannelsesområdet og i den sammenhæng er samarbejde imellem erhvervsskoler, industri og videninstitutioner vigtigt.

Af Niels Agerholm (PhD, Sektionsleder, Sektionen for Trafik og Veje på Aalborg Universitet)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 22:14

Det er en yderst relevant problemstilling, der imødegås med forslaget om effektivt datadrevet entreprenørarbejde.
Langt hen ad vejen kan der opnås betydelige effekter ved de foreslåede uddannelsestiltag, men det er meget centralt, at forslaget også fokuserer på brugen af Big Data og opbygning af modeller til bedre håndtering af materialer med mere, som ”Det Digitale Anlæg” også støtter op om. Der forventes store effektiviseringer ved brugen af BIM og især augmented reality indenfor entrprenørprojekter. Førstnævnte er man så småt begyndt at anvende i Danmark, men man er noget efter vores nabolande. Sidstnævnte er endnu kun på forsøgsstadiet, men der er store forventninger til effekterne fra det. Med en prioritering af forslaget kan det hjælpe den danske entreprenørbranche med at komme på omgangshøjde med nabolandenes – og dermed ruste branchen bedre til en fremtid, hvor konkurrencen og miljøkravene kun bliver hårdere.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Torsdag d. 1/6-17 kl. 13:09

Kære Niels Agerholm,
Tak for din kommentar. Vi er helt enige med dig omkring behovet for en fokuseret indsats indenfor Big Data, og vil søge tæt samarbejde med Danske Anlægsentreprenører og Det Digitale Anlæg omkring de nye initiativer. Du har en god pointe omkring potentialet med augmented reality, som vi i Videncentret vil se nærmere på. Vi ser frem til et fortsat godt og spændende samarbejde med Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg.

Af Ole Pausgaard (Produktchef, H.P. Entreprenørmaskiner A/S)
Indsendt Torsdag d. 1/6-17 kl. 11:44

Det er vanskeligt ikke at være enig i de mange gode kommentarer til projektet. Som i så mange andre sammenhænge er indsamling og behandling af data jo grundstenen i enhver udvikling.
Som repræsentant for en maskinleverandør så ser jeg den helt store udfordring for dette projekt i, hvorledes man kan "automatisere" indsamlingen af data på tværs af systemer og producenter. Vi kan ikke påvirke, hvorledes vore leverandører sætter dette op, og i hvilke formater data modtages - så det må helt klart være en forudsætning for projektet, at dette kan løses lokalt.
Vi kan, som leverandør, ikke stille data til rådighed for projektet - men kan dog se, at nogle af vore kunder stiller sig villige til dette - så det burde ikke være et problem.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Torsdag d. 1/6-17 kl. 21:02

Kære Ole Pausgaard,
Tak for din kommentar. Du rammer med din kommentar helt ind i kernen på dette forslag, hvor vi med fokuseringen på telematik og big data netop vil arbejde med den udfordring, der ligger i at de internationale køretøjsproducenter ikke nødvendigvis arbejder med samme protokoller, ligesom visse data er proprietære. Handler vel til dels om at få grænsesnittene defineret, så der kan udvikles en god back-end. Vi ser, sammen med Alexandra Instituttet, frem til at udfordre denne problemstilling og glædes over den opbakning vi har fået til forslaget.

Af Nils Lykke Sørensen (Seniorforsker, Stantens Byggeforskningsinstitut-AAU)
Indsendt Torsdag d. 1/6-17 kl. 12:05

Projektet følger naturligt tendensen til en øget opmærksomhed for bærerdygtighed, og det vil blive interessant at følge hvordan den holistiske tilgang tackles!

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Torsdag d. 1/6-17 kl. 21:04

Kære Nils Lykke Sørensen,
Tak for din kommentar. Godt at vi er enige om, at den holistiske tilgang er helt central på den lange bane. Hvor stærkt det kommer til at gå må tiden vise, men det er vores forventning, at vi med de foreslåede aktiviteter vil kunne accelerere udviklingen.

Af Peter Nørgaard ... (Uddannelsesleder Mekanikeruddannelsen, Aarhus Tech)
Indsendt Torsdag d. 1/6-17 kl. 14:52

Spændende debat. I kraft med at motorstyringssystemerne forbedres og der den vej opnås besparelse på Fuel, kan man jo sige at projektet allerede er på vej i den rigtige retning. Det er helt afgørende for en besparelse at planlægningen for styring af maskinerne er optimal og betjeningen af maskinen forgår med henblik på besparelse. Telematik og overvågning af data tror jeg er et vigtigt skridt på vejen for at en korrekt vejledning til medarbejderen om mere effektiv og besparende betjening af maskinen.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Torsdag d. 1/6-17 kl. 21:06

Kære Peter Nørgaard Kristensen,
Tak for din kommentar. Debatten er ganske rigtig både spændende og inspirerende. Med den brede opbakning fra bl.a. køretøjs- og teknologileverandører, entreprenørselskaber, erhvervsskoler og videninstitutioner er fundamentet lagt for en række initiativer, der kan løfte entreprenørbranchens arbejde med telematiske services og big data til et nyt niveau.

Af Niels Gottlieb (Projektchef, Vejdirektoratet)
Indsendt Lørdag d. 3/6-17 kl. 00:23

Spændende projekt og spændende debat. Som projektchef for ny Storstrømsbro kan jeg ikke undgå at tænke på, om man kan inddrage den marine maskinpark i projektet. Ved anlæg af Storstrømsbroen vil en stor del af brændstofforbruget være på marine-delen.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Mandag d. 5/6-17 kl. 13:16

Kære Niels Gottlieb,
Tak for din kommentar. Aktiviteterne i dette forslag vil foregå før der rigtigt kommer gang i Femern Bælt-anlægsbyggeriet. Netop derfor har vi i forslaget nævnt, at andre anlægsprojekter, såsom anlæg af Storstrømsbroen, vil komme i betragtning, herunder specielt i forbindelse med demonstrationsaktiviteter. Din pointe omkring behovet for også at se på de maritime aktiviteter i forbindelse med anlæg af Storstrømsbroen er hermed noteret.

Af Casper Raahede (Adjunkt, Aarhus Maskinmester Skole)
Indsendt Lørdag d. 3/6-17 kl. 12:47

Set fra uddannelsesperspektiv og som uddannelseselementer for autoteknologer er dette et område som vi på AAMS er meget interesseret i at følge og eventuelt bistå i vidensopbygningen omkring. Det er som sagt ikke ny teknologi, men der mangler i høj grad viden om systemerne og eventuelle fejl og diagnose på systemerne. Udover dette, så er der hele servicedelen i form af værksted/kunde relationen, hvor man via telematic vil være i stand til at rådgive brugeren/kunden om forestående service eller fejl på non-road køretøjerne. Noget som kan værdi for både kunden og deres servicepartner. Så man bør i høj grad dele det op i flere delelementer, hvor et er telemetrien for powerpack styringen og chassisstyring og et andet er for logistik delen. Mht. åbning af data, så vil det formentlig gå i retning af OBD, hvor der også i starten ikke var sammenhørighed imellem hvilke data der var tilgængelige, men som senere er blevet standardiseret via lovgivning. Det er klart at dette skal belyses via aktiviteten, sådan at de fire overordnede mål kan besvares.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Mandag d. 5/6-17 kl. 13:17

Kære Casper Raahede,
Tak for din kommentar. Vi ser meget gerne et samarbejde omkring de uddannelsesmæssige synergier imellem autoteknolog- og maskinføreruddannelserne. Vi er helt enige i, at et fast greb omkring mulighederne med telematikløsningerne kræver opdeling og fokus. Vi deler også dit synspunkt omkring behovet for standardisering og harmonisering, hvor en aktivitet som denne kan give sit bidrag.

Af Claus Wede (Forretningschef Industri & Anlæg, Business Lolland-Falster)
Indsendt Lørdag d. 3/6-17 kl. 21:46

Vi vil gerne bakke op om de initiativer der lægges op til i beskrivelsen, vi har en række lokale virksomheder som vil blive involveret i det kommende Femern Belt projekt og det nært forestående Storstrømsbro projekt, effektivisering og produktivitets forbedringer er vigtige elementer i en optimeret byggelogistik og vi ved at kravene, også til underleverandører skærpes i takt med den teknologiske udvikling.

Af David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Mandag d. 5/6-17 kl. 13:20

Kære Claus Wede,
Tak for din kommentar. Business Lolland-Falster er en helt central spiller i forbindelse med sikringen af det regionale engagement i forbindelse med Femern Bælt-anlægsarbejdet. Vi ser derfor frem til et tæt samarbejde med Business Lolland-Falster og jeres mange medlemsvirksomheder med det primære formål at gøre jeres medlemmer klar til at kunne byde på opgaver i forbindelse med Femern Bælt-anlægsbyggeriet.

Log ind

Eller log ind med...

Del denne side...