Felteksponering og monitorering til forlængelse af anlægskonstruktioners levetid

Mette Glavind
Direktør, ph.d., Byggeri og Anlæg

Anlægskonstruktioner som Femern Bælt forbindelsen er forbundet med ekstremt store investeringer (mere end 50 mia. DKK), og derfor er der tilsvarende store samfundsmæssige gevinster i at udvikle teknologi og løsninger, som kan forlænge levetiden af sådanne konstruktioner yderligere. Storebælt og Øresund blev designet til 100 års levetid. Femern Bælt forbindelsen er designet til 120 års levetid. Dette har selvsagt stor betydning i et totaløkonomisk perspektiv.

De store offentlige anlægsinvesteringer er centrale for at booste den teknologiske udvikling og bidrage til teknologispring. Den viden man opbyggede via Storebælt og Øresund medførte bl.a. nye betontyper som markant har forbedret holdbarheden af danske anlægsbetoner og har skabt nye produkter på hylderne hos danske betonproducenter. Endvidere har det bidraget til opgraderet viden hos rådgivere, entreprenører og producenter, så de nu står stærkere i den internationale konkurrence om at få opgaver på større anlægsprojekter både i og udenfor Danmark.

Femern A/S valgte allerede i 2009 at investere i etableringen af en felteksponeringsplads med ønsket om, at Femern projektet kunne bidrage til videnopbygningen inden for betons holdbarhed til gavn for byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen og til gavn for fremtidige anlægsprojekter. Data fra denne felteksponeringsplads og andre er nøglen til, at Femern projektet og andre større anlægsprojekter kan bidrage med ny og opdateret viden om anlægskonstruktioners levetid. En viden, som allerede er taget i anvendelse i specifikationerne for beton for Femern projektet, og som forventes anvendt af entreprenørerne, når byggeriet går i gang.

Arbejdet med at indsamle bedre data fra eksponeringspladsen kan optimeres gennem udviklingen af robuste monitoreringssystemer, som er baseret på state-of-the-art sensorer og måleteknik. De løsninger der anvendes på felteksponeringspladsen i dag er driftstunge og er ikke baseret på trådløs teknologi. Teknologien indenfor sensorer og anden intelligent måleteknik har udviklet sig enormt de seneste år, og teknologien er også på et prisniveau, hvor det giver mening at indbygge det i såvel felteksponeringspladser som i anlæggene.

Udviklingen af monitoreringssystemerne vil dels muliggøre automatisk og løbende opsamling af data fra felteksponeringspladser og på sigt fra selve anlægskonstruktionerne. Førstnævnte mhp. at udvikle levetidsmodeller, der er kalibreret med pålidelige data, som kan anvendes mht. udvikling af betondesign til kommende anlægskonstruktioner. Sidstnævnte mhp. at der i selve driftsfasen af anlæggene kan følges op med monitorering af den aktuelle tilstand for at kontrollere korrektheden af levetidsmodellernes forudsigelser.

Denne aktivitetsplan har som målsætning at skabe grundlaget for fremtidigt levetidsdesign af anlægskonstruktioner med endnu længere levetid. Dette via nyudviklede systemer til monitorering og machinelearning på af data fra felteksponeringsstationer, herunder Femern’s eksisterende eksponeringsstation i Rødbyhavn og data fra norske felteksponeringsstationer. Dertil kommer forskning i betons holdbarhed til at få opgraderet vidensniveauet om holdbarheden af betonkonstruktioner i havmiljø. Samtidig er det et formål at etablere et såkaldt ”Living Lab” i Rødby, hvor der i udstillingshuset i Rødby skabes et interaktivt formidlingsrum vedrørende felteksponering, holdbarhed og levetid af betonkonstruktioner til både professionelle og andre besøgende.

Aktiviteten gennemføres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, der er danske eksperter indenfor betons holdbarhed, DHI, der er eksperter inden for dataindsamling og behandling samt Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU), der er verdensførende indenfor holdbarhed af marine konstruktioner. I Norge har man i forbindelse med ”Ferjefri E39”- et anlægsprojekt til ca. 340 mia NOK - igangsat en lang række PhD & Post-Doc projekter ved Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet (NTNU) og Statens Vegvesens (SV) er i gang med etablering af en felteksponeringsplads ved Austefjorden. Aktiviteten gennemføres endvidere i tæt samarbejde med rådgivere, entreprenører og producenter, som har interesse i at udvikle nye løsninger indenfor holdbarhedsdesign af betonkonstruktioner samt virksomheder inden for elektronik, målesystemer og sensorsystemer, som har interesse i at afsætte nye produkter til anlægssektoren.

Væsentligste aktiviteter er 1) udvikling af en ny monitoreringsløsning med trådløs teknologi, der muliggør en mere økonomisk og brugervenlig overvågning af sensorer i store konstruktioner, 2) etablering af et dansk-norsk samarbejde for at opnå en international førerposition indenfor holdbarhed og monitorering af marine konstruktioner, hvor nye dataanalyse værktøjer som machinelearning, deep learning mv. anvendes således at ny viden om holdbarhed og levetid kan forankres, 3) udnyttelse af Femern A/S’ eksisterende felteksponeringsplads i Rødbyhavn til etablering af et Living Lab, der vil danne en grundlæggende basis for de øvrige aktiviteter og formidling i denne aktivitetsplan, og 4) formidling af den opbyggelse viden og teknologi ved brug af Rødbyhavn Living Lab, gennemførelse af workshops, præsentationer ved netværksaktiviteter, matchmaking, uddannelse, etc. samt udvikling af teknologisk services.

Aktiviteten vil med hjemtagning og udvikling af viden samt teknologi indenfor optimering og monitorering af holdbarhed og levetid af anlægskonstruktioner, medvirke til at danske aktører indenfor anlægsbranchen bringes i en førerposition internationalt set – specifikt også i forhold til de kommende norske anlægsarbejder.

Nøgleord:
Femern Bælt

Kommentarer (32)

Af Christian Munch... (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Indsendt Mandag d. 15/5-17 kl. 19:35

Kære Mette

Det er et godt initiativ.

Dog skal jeg lige korrigere: Øresund er designet til 120 års levetid! ligesom Femern, mens levetiden på Storebælt kun var sat til 100 år. De første dele af Storbælt er nu 25 år gamle, så en fjerdedel af levetiden er således allerede formelt opbrugt.

Heldigvis stillede vi for skrappe krav dengang, så levetiden bliver langt længere for de fleste konstruktioner på Storebælt, og skulle der være en flade på fx en ankerblok, der kun holder 80 eller 120 år, kan det let repareres for nogle snese millioner.

Jeg kan støtte udnyttelsen af resultaterne på felteksponeningspladsen i Rødby, og vil også gerne opfordre til, at samfundet bevilger penge til at udbygge denne plads med nye fx grønne betoner og betoner med fx kalkfiller.

Eksponeringspladser er fantastiske, når de er lavet, og kommende generationer kan have stor fordel heraf. Det er ligesom at plante et træ - det virker lidt spildt for plantøren, men fremtiden får stor glæde af initiativet.

Med hensyn til selve forslaget, kan man godt læse det som om, at selve den elektroniske overvågning sikrer og forbedrer viden om holdbarhed. Det er ikke tilfældet. Der skal samtidig være en videnopbygning baseret på erfaringer og videnskab for at alle de mange (ofte alt for mange) data kan udnyttes.

Held og lykke med projektet.

Christian

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 16/5-17 kl. 14:21

Kære Christian
Tak for din støtte til forslaget og for din korrektion af levetider for Øresund, Storebælt og Femern.
Det er utilsigtet, hvis forslaget fremstår sådan, at overvågning sikrer holdbarhed. Der skal selvfølgelig databehandling til, som sammen med erfaring og modeller, kan føre til viden om, hvordan vi fremadrettet sikrer og bedrer holdbarheden af anlægskonstruktioner.
Tak for forslaget om udbygning af pladsen med flere betontyper. Vi håber, at der bliver mulighed for det.
Med venlig hilsen
Mette

Af Erik Krogh Lauritzen (Direktør, Lauritzen Advising)
Indsendt Mandag d. 15/5-17 kl. 21:25

Jeg anbefaler at moniteringen også omfatter løbende ressourceforbrug, affaldsproduktion og genanvendelse af affald under såvel byggefase som driftsfase.

Med venlig hilsen

Erik K. Lauritzen

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 16/5-17 kl. 14:27

Kære Erik

Tak for dit forslag om at inkludere ressourceforbrug, affaldsproduktion og genanvendelse.
Der er et selvstændigt aktivitetsforslag "Ressourceeffektive anlægskonstruktioner", hvor disse aspekter er behandlet.
Med venlig hilsen
Mette

Ressourceeffektive anlægskonstruktoiner

Af Claus V. Nielsen (Senior Chefspecialist, Rambøll)
Indsendt Torsdag d. 18/5-17 kl. 08:35

Jeg synes det er rigtig godt, når store anlægsprojekter såsom Femern bidrager til at øge viden om betons holdbarhed. Dette skal fortsat udvikles og udnyttes sådan som det foreslås i aktiviteten.

Nu skrives der ikke så meget om præcis hvilke sensorer og hvilke egenskaber der fokuseres på. Generelt er det jo en udfordring at måle/monitere på en egenskab i real-time og samtidig få nogle resultater, som ikke er forstyrret af måleudstyret og som er foretaget med så stor tæthed i sted og tid, at man kan bruge resultatet til at sige noget begavet. Dette aspekt tror jeg kræver grundige overvejelser.

Der foregår p.t. en langsom bevægelse imod større grad af performance-based levetidsdesign og det vil være et plus, hvis løbende monitering kunne benyttes til at vurdere om et givet design er på rette spor i forhold til det lovede.

med venlig hilsen
Claus V Nielsen, Rambøll

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Torsdag d. 18/5-17 kl. 08:56

Kære Claus
Tak for din kommentar. Det er nogle relevante aspekter, du bringer på banen. Det udfordrende og komplekse i at måle og bruge sensorer er netop årsagen til, at vi har foreslået aktiviteten. Hvis det var simpelt, var der ingen grund til at bruge resultatkontaktmidler til det.
Det er en god pointe, du har omkring performance-based levetidsdesign. Det vil vi tage med i detailplanlægningen af aktiviteten.
Vi vil gerne invitere Rambøll og andre aktører til at deltage i samarbejdet.
Med venlig hilsen
Mette

Af Ulf Jönsson (Construction manager , Femern A/S)
Indsendt Torsdag d. 18/5-17 kl. 15:26

Kære Mette,

Projektforslaget er et godt initiativ, som vil gøre det lettere for Femern A / S at integrere eksponeringspladsen med overvågningen af selve konstruktionen, så der kan bruges de opnåede eksponeringsdata til beslutning om indledning af vedligeholdelsetiltag. For at dette skal være muligt, kræves en udvikling af både robust hardware, edb-værktøjer og beslutningsprocesser hvilket projektforslaget beskriver.

Med venlig hilsen

Ulf Jönsson, Femern A/S

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Torsdag d. 18/5-17 kl. 22:36

Kære Ulf

Tak for at tydeliggøre Femern A/S`s gevinster ved gennemførelsen af aktiviteten. Det er godt at høre, at vi har ramt rigtigt med hensyn til at inkludere de rigtige aktiviteter.

Vi læser din kommentar således, at uanset hvornår anlægsarbejdet sættes i gang, vil resultaterne kunne bringes i anvendelse med hensyn til at overvåge konstruktionen og dermed optimere planlægning af vedligeholdelsestiltag.

Med venlig hilsen

Mette

Af Thomas Uhd (Branchedirektør, Dansk Byggeri)
Indsendt Fredag d. 19/5-17 kl. 16:37

Bedre levetid og holdbarhed er centralt for bedre økonomi i forhold til drift og vedligehold - og i forhold til bæredygtighed mht. ressource- og energiforbrug. Kan projektet bidrage til bedre økonomi og bæredygtighed i anlægsarbejder, kan jeg kun bifalde det. Det er væsentlige summer og ressourcer, der er tale om, så oplagt tiltag.

MVH/Thomas Uhd, Dansk Beton

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Mandag d. 22/5-17 kl. 09:52

Hej Thomas

Tak for din kommentar og din opbakning af aktivitetsforslaget.
Vi er overbeviste om, at der er mulighed for at bidrage til bedre økonomi og bæredygtighed via mere viden om anlægskonstruktioners holdbarhed.

Med venlig hilsen
Mette

Af Gazi Hastürk (Kvalitets- og fagchef, Broconsult A/S)
Indsendt Onsdag d. 24/5-17 kl. 11:36

Kære Mette

Kunne det forstilles at andre beton typer end storbæltsbeton og Øresundsbeton med 100-120års levetid også kunne monitoreres og levetiden vurderes løbende for på den måde at vurdere hvilket betontyper der egner sig bedst til ens opgave.

Kunne det være en idé om monitoreringen kunne følges af andre frivillige online så man kan se hvordan det går. Det kunne også være tilkoblet et forum hvor der løbende kunne kommenteres og komme med input. Det vil give mere aktivitet og måske dukker der flere gode ideer op. Hvilket kan være sundt for Deep learning med mange flere inputs. Måske kunne det være muligt at tilkoble andre monitoreringer fra fleres steder sammen så man derved får flere input og resultater.

Med venlig hilsen
Gazi Hastürk
Broconsult

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Onsdag d. 24/5-17 kl. 11:59

Kære Gazi

Tusinde tak for en masse gode ideer.

Jeg går ud fra, at når du gerne så andre betontyper monitoreret, at du mener på eksponeringspladsen i Rødby Havn. Og ja, det er da bestemt en mulighed. Og selve teknologien til monitorering vil selvfølgelig kunne anvendes til alle mulige andre konstruktioner end Femern og sitet i Rødby havn.

Vi har indbygget i aktivitetsforslaget, at monitoreringen skal eksponeres offentligt, så alle kan følge med. Det er en god ide, at gøre det muligt at kommentere og komme med input. Og det er også en rigtig god ide at koble det der foregår i Rødby Havn med andre monitoreringer. Vi håber via samarbejdet med NTNU i Norge at få adgang til norske eksponeringspladser. Og vi arbejder på at få etableret samarbejde med andre eksponeringspladser.

Med venlig hilsen

Mette

Af Jesper Sand Damtoft (R&D Director, Aalborg Portland, Cementir Holding)
Indsendt Søndag d. 28/5-17 kl. 20:33

Kære Mette
Vi støtter dette forslag. Det ville være interessant hvis man også kunne bruge den trådløse teknologi på Aalborg Portlands eksponeringsplads i Hirtshals.
Venlig hilsen
Jesper

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Mandag d. 29/5-17 kl. 08:09

Kære Jesper

Tak for Aalborg Portlands støtte til aktivitetsforslaget. Den trådløse teknologi, som vi vil udvikle, vil selvfølgelig kunne finde anvendelse på jeres eksponeringsplads. Vi håber også at kunne få adgang til jeres data fra eksponeringspladsen i Hirtshals, så vi kan nå endnu længere med holdbarhedsmodellerne for betons levetid.

Med venlig hilsen

Mette

Af Erik Stoklund Larsen (Områdechef, Vejdirektoratet)
Indsendt Mandag d. 29/5-17 kl. 16:08

Kære Mette,
Vejdirektoratet kan støtte op om dette forslag. Det er fornemt, at forankre denne type af afprøvninger så de kommer bredt til anvendelse. Og vi ser gerne, at TI samler op på data og bibringer erfaringerne fra de efterhånden mange forsøg der er udført gennem årene med de store anlægsbyggerier.
Det er og har altid været meget vigtig med denne type af dokumentation af de krav vi stiller for opnåelse af høj robusthed og lang levetid af konstruktionerne.

Med venlig hilsen
Erik

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Mandag d. 29/5-17 kl. 19:46

Kære Erik

Tusinde tak for støtten til aktivitetsforslaget.

Vi er fuldt bevidste om, at Vejdirektoratet og andre større bygherrer af anlægsbyggerier har brug for forbedrede levetidsmodeller og monitoreringsmetoder for at sikre en lang levetid og minimalt vedligehold af anlægskonstruktioner. De mange data, som både Vejdirektoratet, Femern og andre bygherrer løbende genererer, kan hvis de bliver stillet til rådighed for machine learning og modelarbejde, lede til store gevinster for samfundet og for de aktører, som er aktive med at projektere, anlægge og vedligeholde anlægskonstruktioner.

Med venlig hilsen
Mette

Af Michael Strøm (Produktionschef, MT Højgaard)
Indsendt Mandag d. 29/5-17 kl. 20:54

Hej Mette. Jeg støtter forslaget, som tidligere og nuværende entreprenør på flere brokonstruktioner så jeg bekendt med det store fokus der er på at opnå lang holdbarhed på betonen. Jeg kan derfor godt se et potentiale i at få udviklet mere økonomiske og brugervenlige moniteringsløsninger.

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 08:39

Hej Michael

Tusinde tak for MT Højgaards støtte til aktivitetsforslaget. Vi har noteret os jeres fokus på bedre moniteringsløsninger både set ud fra et økonomisk og et brugervenligt perspektiv.

Med venlig hilsen

Mette

Af Srirangan Thang... (Civil Engineer , Per Aarsleff A/S)
Indsendt Mandag d. 29/5-17 kl. 22:43

Kære Mette

Jeg synes det er et godt initiativ.
I Danmark bevæger vi os ind i en periode med store anlægsprojekter (Femern projektet, Storstrømsbroen etc.)og der er derfor behov for at der ligges fokus på at få udviklet gode og robuste moniteringssystemer som er baseret på den seneste teknologi. Disse nye systemer kan være med til sikre at der i fremtiden kan iværksættes de fornødne tiltag rettidigt for at sikre konstruktionerne har den fornødne levetid og holdbarhed.

Med venlig hilsen
Srirengan Thangarajah

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 14:08

Kære Srirengan

Det er godt at høre, at Per Aarsleff A/S støtter aktivitetsforslaget og ser et behov for den foreslåede udvikling af nye og robuste moniteringssystemer. Disse systemer er et af værktøjerne for i fremtiden på bedre vis at kunne designe og udføre anlægskonstruktioner med den nødvendige levetid.

Vi vil gerne invitere Aarsleff til et samarbejde om aktiviteten.

Med venlig hilsen

Mette

Af Marianne Jakobsen (Netværksleder, Innovationsnetværk Femern bælt )
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 08:50

Kære Mette.

Som innovationsnetværk er vi meget interesserede i udviklingen af monitorering via sensorer, så vi kan få big data at arbejde med samt at udvikling af et Living Lab ifbm. Femernbyggeriet bliver virkeliggjort. Derigennem kan virksomheder øge deres viden om fx. beton både via data og visualisering og derved blive dygtigere til at navigere i en verden, hvor viden om den seneste teknologi nærmest er vigtigere end selve produktionsprocessen. Vi ser dog gerne, at et Living Lab også omfatter andre dele af byggeprocessen, så flest mulige virksomheder kan få gavn af denne viden.

Med venlig hilsen

Marianne Jakobsen

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 10:34

Kære Marianne

Tak for din opbakning til aktiviteten vedrørende monitorering, big data og Living Lab, så vi kan få mere viden om betons holdbarhed og få formidlet denne viden. Også tak for dit ønske om et bredere Living Lab. Det ønske deler vi, men der er altid en afvejning mellem dybde og bredde i forhold til at skabe konkrete resultater, som virksomheder kan få glæde af. Aktiviteten er baseret på en allerede etableret eksponeringsplads, og det er derfor budgetmæssigt muligt at nå langt, hvis vi baserer aktiviteten på denne. Lad os tage en dialog om det.

Med venlig hilsen

Mette

Af Bent Grelk (Senioringeniør, Grelk Consult)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 15:42

Kære Mette

Det er et spændende og meget relevant forslag som I er kommet med. Når man etablerer en så veldokumenteret og relevant felteksponeringsplads som den i Rødby, så bør man forsøge at få så stort et udbytte af denne som muligt.

Jeg vurderer ligesom jer, at den videnopbygning inden for betons holdbarhed som et sådant forsøgsfelt udgør vil være til gavn for såvel hele branchen som de kommende store anlæsprojekter som Femern Belt forbindelsen og den nye Storstrømsbro.

Overvågning af vore udsatte betonkonstruktioner har været et forhold som ligger mig meget på sinde. Vi savner i den grad driftsikre og robuste monitoreringssystemer som er lette at installere og har en lang levetid. Jeg ser gerne, at I også får afprøvet flere af de nyeste sensorer, som er blevet udviklet indenfor de sidste 5 år, men som måske endnu kun er i afprøvningsfasen.

Jeres projektforslag synes at være velgennemtænkt ligesom det synes at indeholde de rigtige aktiviteter.

Jeg kan kun bakke op om jeres projektforslag.

Med venlig hilsen

Bent Grelk
Grelk Consult

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 16:10

Kære Bent

Vi er udmærket klar over, hvor meget overvågning og holdbarhed af anlægskonstruktioner ligger dig på sinde. Netop derfor er det væsentligt at få en så positiv og konstruktiv kommentar fra en kapacitet som dig. Det opfatter vi som en blåstempling af projekt og dets aktiviteter. Vi vil gøre vores ypperste for at kunne udvikle og afprøve de ønskede monitoreringssystemer.

Med venlig hilsen

Mette

Af Linh C. Hoang (professor, DTU Byg)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:11

Kære Mette

Dette projektforslag er yderst relevant og ambitiøst.
Som bekendt er udviklingen/revisionen af næste generation af de fælleseuropæiske konstruktionsnormer (Eurocodes) i fuld gang. For betonkonstruktioner arbejdes der med nye koncepter for holdbarhedsdesign, der potentielt kan blive gældende helt frem til 2035-2040. I denne forbindelse kan projektet have meget stor værdi for den danske byggebranche, såfremt det tilrettelægges således, at resultaterne også kan anvendes som indikatorer for, hvordan de kommende designkrav virker i praksis.

Held og lykke med projektet,
Linh Hoang

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 19:55

Kære Linh
Tak for støtten og tak fordi du gør os opmærksom på muligheden for at nærværende aktivitetsforslag kan give input til næste generation Eurocodes. Det er da en helt oplagt mulighed at forsøge at tilrettelægge aktiviteterne sådan, at resultaterne kan anvendes til kommende designkrav.

Med venlig hilsen
Mette

Af Jens Mejer Fred... (Chief Project Manager, Specialist, concrete, COWI)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:12

Kære Mette
Jeres projektforslag ser ganske interessant ud. Det vil være ret fantastisk, hvis vi i fremtiden pga. de lavere priser på sensorer kan få mange flere målepunkter, når vi monitorerer. Det vil kunne fjerne en del af de forbehold, der principielt hænger ved metoden.
Heldigvis kan vi ikke øge tempoet på betonens nedbrydning ved naturlig eksponering. Derfor håber jeg, at I også vil tænke på, om man kan udnytte den nye teknik til at fremme produktion af de afgørende data, der virkelig kan verificere en forøget holdbarhed af armerede betonkonstruktioner i havvand. Særligt betydende må forskellene imellem ”defektfri” og ”defektholdig” beton omkring armeringen være, når der er tale om armeringskorrosion. Og her kan et øget antal målepunkter måske være med til at give nogle indikationer.
Jeg håber, at I også med de nye sensorteknikker vil søge at få en øget forståelse af indvirkningen af de mange forskellige og nye typer af cementerstatninger, der i disse år vinder terræn, da netop disse materialer måske kan kompromittere den meget lange holdbarhed, der efterstræbes.
I ønskes al mulig held og lykke med jeres projektforslag og god arbejdslyst, hvis I får projektet igennem nåleøjet.
Med venlig hilsen
Jens Mejer Frederiksen, COWI

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 20:00

Kære Jens

Sikken en masse gode ideer og råd. Tusinde tak for det. Vi har noteret os, at vi skal have indtænkt undersøgelser vedrørende defektfri/defektholdig beton, nye cementtyper/cementerstatninger og have fokus på, at de nye monitorerings/sensorsystemer skal være så billige, at det vil være muligt at få flere målepunkter og dermed en langt bedre mulighed for at blive klogere på betons holdbarhed i havvand.

Vi håber på et godt samarbejde med COWI og andre aktører om disse udfordringer.

Med venlig hilsen
Mette

Af Lars A. Reimer (Teknisk Chef, CRH Concrete A/S)
Indsendt Tirsdag d. 30/5-17 kl. 22:19

Kære Mette,

Et godt projekt, der vil kunne udvide vores viden om betonens opførelse og specielt udvikle mulighederne for monitorering. Det glæder mig, at det er tanken den opnåede viden skal formidles både til specialist og lægmand.
Herved vil projektet komme hele branchen til gavn ved at give mulighed for udviklingen af robuste og økonomiske værktøjer til monitoreringen.

Mvh
Lars A Reimer
CRH Concrete

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 20:01

Kære Lars

Tusinde tak for opbakningen. Det er glædeligt, at en professionel betonproducent også kan se gevinsten i formidling til lægmand.

Med venlig hilsen
Mette

Af Torben Seir (SEIR-materialeanalyse A/S)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 12:05

Kære Mette
Godt projektforslag! Jeg er helt enig gavnen i af felteksponeringspladser og monitorering via elektroniske sensorer, men glem ikke at kigge på selve betonen. Afsæt plads og tid til løbende udtagning af prøver for at følge den langsigtede udvikling på nedbrydning og udvikling af mikrostrukturen.

Mvh
Torben Seir, SEIR-materialeanalyse A/S

Af Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Indsendt Onsdag d. 31/5-17 kl. 20:05

Kære Torben
Tak for rosen. Du giver endnu et godt råd og en ide til at udvide projektet. Der er ikke noget, vi hellere vil, hvis budgettet tillader det. Men jeg kan love dig, at vi selvfølgelig har vores fokus på selve betonen. Materialeviden er jo Teknologisk Instituts ekspertise og denne viden skal selvfølgelig bringes i anvendelse, og vores materialekompetencer skal videreudvikles til glæde for vores kunder og samarbejdspartnere.

Med venlig hilsen
Mette

Log ind

Eller log ind med...

Del denne side...