Forslag til indsatsområder

Se forslag til indsatsområder der er til debat herunder. Klik ind på de enkelte for at deltage direkte i debatten.

Accelereret udvikling af brandsikre biobaserede og genanvendte byggevarer

DBI vil støtte producenter af biobaserede og genanvendte byggevarer med at udvikle nye produkter og vise, at brandkrav ikke er en barriere i udviklingen. Det skal medføre en hurtig og effektiv produktudvikling og understøtte den grønne omstilling.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Byggeri og anlæg, Materialeteknologi og Miljøteknologi og cirkulær økonomi
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Brand og sikkerhed ved P2X

DBI vil sikre brandsikkerheden på P2X-området, så teknologien har forudsætningerne for at leve op til sit potentiale og bliver til gavn for både samfundet, danske virksomheder og den danske eksport.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Energi og energieffektivitet, Miljøteknologi og cirkulær økonomi og Transport
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Dokumenteret brandsikkerhed for bæredygtigt byggeri

DBI vil hjælpe den danske byggebranche med at accelerere det bæredygtige byggeri. Det skal ske ved at udvikle og demonstrere anvendelsen af den nødvendige viden, data og digitale værktøjer, der kan forene brandsikkerhed og bæredygtighed.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Byggeri og anlæg og Miljøteknologi og cirkulær økonomi
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Styrkelse af danske virksomheders evne til fortsat drift ved kritiske hændelser

Danske SMV’er skal kunne håndtere det voksende antal potentielle kritiske hændelser, der truer deres drift. Det vil DBI sikre med intensiv videnspredning, ny viden og nye resiliens-, og BCM-værktøjer, der er specifikt tilpasset danske SMV’er.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Informations- og Kommunikationsteknologi og Service og offentlig innovation
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)