Interaktiv AR og VR til industriel træning og instruktion

Jesper Mosegaard
Head of Visual Computing Lab

Vi vil hjælpe de danske produktionsvirksomheder med at udnytte det store potentiale i Augmented Reality (AR) og Virtual Reality (VR) til digital træning og instruktion. Avancerede produkter og tilhørende produktion kræver effektiv træning og instruktion af såvel slutkunderne, produktionsmedarbejderne og servicereparatørerne for at undgå fejl, øge effektiviteten og give bedre kundetilfredshed. En stor andel af de industrivirksomheder, som Danmark skal satse på i fremtiden, står derfor med et behov for nemt tilgængelig træning og instruktion i korrekt, sikker og effektiv brug af både produkter og produktionsanlæg. Med AR vil instruktion kunne foregå i netop den situation, hvor man har brug for det – som et tilgængeligt visuelt lag oven på de rigtige maskiner eller produkter imens man udfører den givne opgave. Med VR vil man kunne få fysisk korrekt og troværdig træning helt uden at anvende de virkelige produkter/maskiner eller risikofyldte procedurer, fordi man oplever situationen i en virtuel verden igennem VR-briller.

Budget:
2016: 1.920.000 kr.
2017: 1.920.000 kr.
2018: 1.920.000 kr.

Log ind

Eller log ind med...

Del denne side...