Klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen

Senest opdateret d. 30/4-2020
Teknologisk Institut
Pulje:  Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Byggeri og anlæg og Klimatilpasning og vandressourcer

Klimaforandringer giver øget fugtbelastning, hurtigere nedbrydning og kortere levetid af bygninger og anlæg. Indsatsen vil forhindre dette og bidrage til nye klimarobuste materialer og byggetekniske løsninger til renovering og nybyggeri, øget konkurrencekraft og mindre CO2-udledning.

Øget nedbør samt hav- og grundvandsstigninger giver oversvømmelser og skader på bygninger og veje i et hidtil uset omfang. Det kalder på omstilling af den danske byggeskik og byggetradition, da færre klimarelaterede skader vil øge levetiden på bygninger, anlæg og veje med positiv effekt på C02-udledning. Med udgangspunkt i DMI’s klimaatlas, ekspertviden, erfaring og data om klimasikring, byggematerialer, byggekomponenter og konstruktioner vil Teknologisk Institut bl.a. udvikle klimarobuste byggematerialer, klimasikringsløsninger, fugtsimuleringsmodeller, klimatilpassede renoveringsløsninger, kravspecifikationer, eksponeringsklasser og klimamærkninger. Indsatsen vil også give kompetenceløft og øget eksportpotentiale hos virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, økonomisk robusthed hos anlægs- og bygningsejere, som følge af klimarobuste bygninger og anlæg, samt øget produktivitet.

137 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Gitte Nielsen (Administrerende direktør, DANSKE TEGL)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 10:47

Til rette vedkommende,
Klimapåvirkninger af byggeriet i Danmark er en væsentlig faktor i relation til vores bygningers holdbarhed, sundhed og til landets økonomi.
Klimaet ændrer sig og nutidens vejr byder på markante udfordringer i forhold til vores byggeri. Hidtil har vi haft fokus på kontrol med vandet, som løber i kloakker, gader og stræder.
Et overset felt er bl.a. vind og vandmængder, som rammer eksisterende bygningerne over gadeniveau. På vinduer, gavle, tag mv.

Eksponeringen fra klimaet på eksisterende byggeri er steget og bør derfor undersøges. Ved renoveringer er der behov bl.a. for at bygherre stiller krav til klimasikring af bygningerne (over gadeniveau). Der mangler erfaring og viden om hvorledes disse krav skal defineres. Indsatserne i forbindelse med midler fra Landsbyggefonden bør her have særligt fokus.

Ved nybyggeri udfordres materialerne idag til det yderste, både med hensyn til materialevalg, arkitektur og klimaeksponering. Der er også her behov for at undersøge hvorledes vi bygger bedst for fremtiden. F.eks. er bygningsskader i relation til flade tage og nedbør på nyere byggeri jf. BUILD allerede en udfordring.

IPCC under FN har udarbejdet 16 anbefalinger til at imødekomme konsekvenserne af fremtidens vejr. 6 af dem handler direkte eller indirekte om bygninger.
Læser man den norske regerings handleplan for norsk byggeri, fremgår det, at andelen af bygninger udsat for ”Høj risiko” for at rådne stiger med knap 300% frem mod 2100.

Den danske regering udsendte i foråret 2017 sin handleplan for at imødekomme FN’s 17 verdensmål. Bygninger er desværre ikke nævnt.

Over 60% af vores formue er bundet i bygninger, private såvel som offentlige og vi må og skal oppebære værdien af denne enorme formue.

Det er således vores vurdering, at der er behov for at adressere disse nye udfordringer og at nærværende ansøgning er af højeste relevans for byggeriet i Danmark.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 13:11

Kære Gitte
Tusinde tak for at underbygge relevansen af vores forslag til aktivitetsområde. Vi er enige om, at det er et lidt overset område, specielt den del, der handler om over gadeniveau. Vi ser fugt blive en større og større årsag til skader og nedbrydning i vores forretnings med at lave tilstandsundersøgelser og skadesudredning af bygninger. Også tak for at gøre opmærksom på den norske regerings handlleplan. Den skal vi have nærstuderet, så vi bygger videre på den viden, som vores norske kolleger har oparbejdet.
Med venlig hilsen
Mette

Esben Moos (Head of department, product compliance)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 12:49

Bygningers komponenter udsættes for stigende belastninger særligt når vi taler vandmængder og helt særligt tagmaterialer. En accelereret ældningsmetode kunne være indikator for om og i hvor stor grad levetiden er påvirket. Viden herom er der brug for således hensyn til ændrede konstruktioner eller forbedringer til materialerne kan indarbejdes.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 08:38

Kære Esben Moos
Mange tak for en relevant kommentar. Vi udfører allerede i dag accelereret ældning, men vi har ingen metode til at oversætte denne test til levetid. Vi vil meget gerne medvirke til at finde en metode, og vi håber, at det bliver muligt indenfor rammerne af dette indsatsområde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Dorthe Mathiesen (Branchedirektør, Dansk Byggeri/Dansk Beton)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 18:04

Et super vigtigt forslag, som bør støttes. Vi arbejder på at reducere udledninger af drivhusgasser for at undgå klimaforandringer og det bør fortsat være topprioritet. Men vi undgår desværre nok ikke klimaforandringerne og de deraf afledte effekter på vores bygninger og anlæg. I betonbranchen har vi en forventning til at markedet for klimasikringsanlæg, overløbsbygværker, forsinkelsesbassiner, rør- og brøndsystemer vil vokse markant i fremtiden i takt klimaforandringerne. Beton vil være et oplagt materialevalg til en lang række af de klimatilpasningsanlæg, som der bliver brug for i fremtiden. Det som forslaget kunne suppleres med er, et fokus på at det beton vi bruger til fremtidens klimasikringsanlæg bliver med et så lavt CO2 aftryk som muligt. Der vil også være en række betonvirksomheder, som skal omstille deres produktion til fremstilling af nye produkter til et marked for klimatilpasningsprodukter. Det kunne fint skabe grobund for samarbejde med Teknologisk Institut. Endelig, så vil der blive behov for vejledninger til rådgivere og bygherrer i, hvordan man stiller kravene i udbud til lang levetid og drift og vedligehold af klimatilpasningsanlæg. Vi ser frem til samarbejdet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 08:44

Kære Dorthe
Tusinde tak for støtten og for at uddybe relevansen af forslaget. Det er en god pointe, at markedet skal omstilles til at producere produkter, der skal afhjælpe konsekvenserne af klimapåvirkningen. Og selvfølgelig skal betonen og de andre materialer, som produkterne skal fremstilles af, være med et så lavt CO2-aftryk som muligt. Udvikling og dokumentation af byggematerialer med reduceret CO2-aftryk er dog ikke indeholdt i nærværende aktivitetsforslag, men i indsatsområdet Bæredygtige byggematerialer, som nok også vil interesse dig og Dansk Beton. Vi tager dine gode ideer og kommentarer med videre i arbejdet, når indsatsområdet skal konkretiseres.
Med venlig hilsen
Mette

Arne Becker (Ejer og Partner, FB Water)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 10:27

I FB Water hilser vi en indsats, der arbejder for en forøget fokusering på klimaomstillingen af bygge- og anlægsbranchen meget velkommen. En god og relevant rammesætning formuleret af Teknologisk Institut på nogle højaktuelle samfundsmæssige (lokale såvel som globale) problemstillinger, som vi ser frem til at følge og bidrage til.
Når målet for indsatsområderne af Teknologisk Institut tilmed formuleres i retning af ”at jagte” mere klimarobuste bygninger, der forøger holdbarheden, kvaliteten og ikke mindst mindsker de klimarelaterede skader, så er der helt uden tvivl rigtigt store effekter at hente i form af både øget produktivitet og reduceret materialeforbrug i en samfundsmæssig stor og betydende sektor som Bygge- og Anlægsbranchen. – En branche, som i mange sammenhænge er udskældt og udhængt for ikke at gøre nok, og som derfor higer efter en realisering af eksakt disse mål.
I FB Water ”jagter” vi at bidrage til at håndtere og løse en stor del af de problemer vores bygninger har med det vi kalder ”problematisk vand”. – Det vand vi IKKE ønsker i vores bygninger i og omkring vores kælderkonstruktioner. – Med en effektivt veldrænet og diffusionsåben kældervægskonstruktion har du skabt gode vilkår for både brugere og bygninger.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 15:13

Kære Arne Becker
Mange tak for kommentaren og for støtten til vores indsatsområde. Vi er glade for at høre, at FB Water også finder klimaomstilling af bygge- og anlægssektoren relevant. Der er mange aspekter i indsatsen, og dit firma leverer en af løsningerne. Vi vil gerne invitere til samarbejde og fælles "jagt".
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Anders Hundahl (Adm. dir., Asfaltindustrien)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 12:53

Spændende og relevant projekt for Asfaltindustrien, der er langt fremme med en ny palette af grønne belægningsløsninger. Måske kan projektet suppleres med to ting:
- Et afsnit om biodiversitet og hvordan en sådan fremmes i forbindelse med renovering af befæstede arealer. Et område med stor bevågenhed hos kommuner, stat og boligselskaber
- En let kommunikerbart demonstrations og kommunikations indsats der især for mindre aktører som f.eks. små kommuner kan gøre det let at komme i gang. Jeg tænker f.eks. på vejingeniøren i den lille kommune eller hos den mindre virksomhed som gerne vil være med på klimafronten men som drukner i dag-til-dag projekter. Hun eller han vil nok kunne bruge klima-kit efter "tilsæt kun vand" princippet. På den måde udbredes muligheden for at gøre en indsats for klimaet betydeligt tror jeg.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 11:22

Kære Anders
Tak for din kommentar og for støtten. Vi er bekendte med, at Asfaltindustrien arbejder med klimaløsninger og bidrager positivt til at løse udfordringerne. Tak også for dine to forslag til konkrete aktiviteter. Biodiversitet er et spændende aspekt, som kan kobles til udvikling af befæstede arealer. Det vil vi tage med på ønskelisten til konkrete aktiviteter. Formidling til små aktører med et "klima-kit" eller lignende er lige spot on i forhold til, hvordan vi gerne vil have ny viden og nye teknologier implementeret. Tak for det. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med asfaltindustrien om klimaløsninger til veje og befæstede arealer.
Med venlig hilsen
Mette

AndersSøgaard (Markedschef for Rockflow, Lapinus (ROCKWOOL))
Onsdag d. 6/5-20 kl. 19:18

Til rette vedkommende.
Vi hilser initiativet velkommen og glæder os til det fortsatte samarbejde med TI om at udvikle, afprøve og validere nye løsninger til at håndtere de klimaudfordringer som samfund og bygningsejere står over for. Lapinus arbejder allerede nu med cirkulære løsninger bestående af teknisk stenuld til håndtering af ekstremregn. Disse løsninger kan anlægges enten i vejkassen eller som bufferkapacitet på kloaknettet. Behovet for fugtsikring af ejendomme er stort særligt i den tætte by, hvor magasinerne ofte ligger tæt på disse og medfører bekymring om uønsket vand i kældre og fundamenter. Her har Lapinus i samarbejde med FB Water lanceret en kælder- og fundamentsdræn løsning. Vi ser at dette initiativ fra TI vil understøtte behovet for udbredelse af nye mulige løsninger og sikre en løbende opdatering af god byggeskik på feltet for at fremtidssikre bygninger og infrastruktur. Vi ser frem til samarbejdet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 11:25

Kære Anders Søgaard
Det er godt at høre, at Rockwool støtter forslaget og gerne vil samarbejde om at finde nye løsninger til at håndtere klimaudfordringer. Vi er bekendte med de løsninger, som du beskriver og synes, at det er gode tiltag. Vi ser også frem til et fortsat godt samarbejde med jer omkring fugtsikring af ejendomme, så vi minimerer fugtbetingede skader.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

AndersSøgaard (Markedschef for Rockflow, Lapinus (ROCKWOOL))
Onsdag d. 6/5-20 kl. 19:18

Til rette vedkommende.
Vi hilser initiativet velkommen og glæder os til det fortsatte samarbejde med TI om at udvikle, afprøve og validere nye løsninger til at håndtere de klimaudfordringer som samfund og bygningsejere står over for. Lapinus arbejder allerede nu med cirkulære løsninger bestående af teknisk stenuld til håndtering af ekstremregn. Disse løsninger kan anlægges enten i vejkassen eller som bufferkapacitet på kloaknettet. Behovet for fugtsikring af ejendomme er stort særligt i den tætte by, hvor magasinerne ofte ligger tæt på disse og medfører bekymring om uønsket vand i kældre og fundamenter. Her har Lapinus i samarbejde med FB Water lanceret en kælder- og fundamentsdræn løsning. Vi ser at dette initiativ fra TI vil understøtte behovet for udbredelse af nye mulige løsninger og sikre en løbende opdatering af god byggeskik på feltet for at fremtidssikre bygninger og infrastruktur. Vi ser frem til samarbejdet.

Sebastian Skipper Ravn (Chefkonsulent, DM&E Entreprenør)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 09:40

Det er et område som omtvisteligt har ekstrem stor relevans. Som branche er det rigtig vigtigt at der bliver tænkt i nye banen, både med hensyn til udvikling af nye materialer, men også måden vi tænker byggeri på. Jo flere værktøjer vi kan putte i værktøjskassen desto bedre løsninger kan der findes.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 11:28

Kære Sebastian Skipper Ravn
Tusinde tak for støtten og for at betone relevansen af indsatsområdet. Ja, vi skal have tænkt nyt og udviklet nye materialer og byggetekniske løsninger. Det er vores ambition at kunne levere mange værktøjer til klima-værktøjskassen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Sune Birk Kerndrup (Projektudviklingsdirektør, Raundahl & Moesby A/S)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 14:09

Fremtidens klimaforandringer med øget og mere vedvarende nedbør stiller forventeligt nye krav til byggematerialer og byggeprocesser - og derfor er dette indsatsområde vigtigt.
Vi deler gerne vores viden og erfaringer fra alle byggeriets faser med Teknologisk Institut i et fælles mål mod branchens omstilling til klimaresiliente bygninger og anlæg, hvor kvalitet og holdbarhed fortsat er i højsædet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 15:22

Kære Sune Birk Kerndrup
Mange tak for din kommentar, der underbygger relevansen og vigtigheden af vores forslag til indsatsområde: Også tak fordi I gerne vil dele viden og erfaringer. Via et samarbejde når vi meget længere og hurtigere mod det fælles mål, som vi er helt enige om.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Eva Møller (Professor, DTU)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 17:13

At bygge med henblik på det fremtidige klima er vigtigt. Mange byggetekniske løsninger vi bruger i dag er baseret på erfaringer, og man møder ofte holdningen, at "sådan gjorde man i gamle dage, så må det være godt, for i gamle dage vidste man hvordan det skulle gøres", og selvom vi ikke skal smide alt det gamle ud, må vi gøre os klart, at fordi noget fungerede en gang, kan det godt være forældet i dag; dels stiller vi fortsat større krav til vores bygninger, dels betyder klimaforandringer, at belastningerne generelt øges. Man bør overveje hvordan vi bliver bedre til at vurdere levetiden og dermed hvor langt vore simuleringer skal gå. Desværre bliver forudsigelserne om klimaet også mere usikre jo længere vi kigger frem. Men svaret på hvad der er godt og bæredygtigt kan afhænge af hvilken horisont man vælger. Er det rimeligt at regne med en levetid på 50 år? Skal vi bygge for evigheden? Det kan man ikke, måske skal vi være bedre til at bygge noget der kan udskiftes, således at vores huse kan "syes om" efterhånden som behovet ændrer sig.
Desuden: Når belastninger øges, kan selv små fejl blive betydende, fejl simuleringer kan have svært ved at medtage. Så noget kan på beregninger se ud til at fungere, men dårlige samlinger ødelægger det hele, så er det godt, hvis fejlen nemt kan findes og det er til at komme til at udbedre manglerne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:24

Kære Eva Møller
Du har meget flot formildet, hvad det er, dette indsatsområde går ud på. Tak for det. Klimaforandringerne gør, at vi jo netop ikke kan gøre, som vi plejer. Og det gælder både materialevalg, byggeprocesser og vedligeholdsmetoder. Og ja, der er masser af usikkerheder. Men vi bliver nødt til at begynde at tage fat på det. - meget gerne i samarbejde med dig og DTU.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Theis Raaschou Andersen (Forskningschef, VIA Byggeri, Energi, Vand & Klima, VIA University College)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 08:56

Til rette vedkommende.
VIA University College finder indsatsområdet "Klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen" yderst interessant og formtålstjenesligt. Både i forhold til vores Ingeniør- og byggeriuddannelser samt vores forskningsprojekter. De beskrevne aktiviteter for indsatsen betragter vi som yderst relevante og samfundsmæssige vigtige at få adresseret. VIA ser derfor frem til det fortsatte samarbejde med Teknologisk Institut om udvikling og vidensdeling af nye løsninger (f.eks. permeabelt asfalt) indenfor bygge- og anlægsbranchen til håndtering af fremtidigens klimaudfordringer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:26

Kære Theis Raaschou Andersen
Mange tak for støtten og for at understrege relevansen af indsatsområdet. Vi vil naturligvis gerne fortsætte det gode samarbejde, vi har med VIA - både om permeabel asfalt og de mange andre teknologier, som vi skal have udviklet og formidlet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Peter Daugbjerg (Projektleder, Fredericia Spildevand og Energi)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 10:24

Håndteringen af de øgede regnmængder giver allerede i dag hydrauliske kapacitetsudfordringer for kloaknettet og rensningsanlæggene, og resulterer øget risiko for overløb af urenset spildevand og oversvømmelser. Samtidigt er udvidelser af spildevandssystemer omkostningstunge, så alle tiltag der kan bidrage til at opmagasinere vand i grønne områder og veje er yderst relevante.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:29

Kære Peter Daugbjerg
Mange tak for din kommentar. Opmagasinering af vej i landskabet og i veje vil være en helt naturlig del af indsatsområdet. VI er opmærksomme på de kapacitetsudfordringer, der findes i dag i kloaknette og i renseanlæggene.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Marianne Tange Hasholt (Lektor, DTU-Byg)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 11:33

Jeg vil gerne kommentere på udvikling af fugtsimuleringsmodeller, som jeg mener har et stort potentiale. Inden for mit eget, snævre forskningsfelt – betons frostbestandighed – står vi med den udfordring, at prognoser for fremtidens klima forudsiger, at nedbørsmængden i Danmark stiger i vinterhalvåret, samtidigt med at det bliver lidt varmere. Hvis der bliver færre hændelser med ekstreme minusgrader, reducerer det risikoen for udvikling af frostskader. Hvis betonen har et større fugtindhold pga. nedbør, når frost indtræffer, øger det risikoen for frostskader. Derfor ved vi reelt ikke, om fremtidens klima samlet set betyder øget risiko for udvikling af frostskader eller ej, men det kan fugtsimuleringsmodeller hjælpe med at afklare.

På mange måder vedrører fugtsimuleringsmodellerne ikke kun klimatilpasning, men også emnefeltet ”Bæredygtige byggematerialer”. Bæredygtighed handler bl.a. om at opnå en lang levetid. Med fugtsimuleringsmodellerne bliver det muligt at forberede eksisterende bygværker på skrappere klimabelastninger, så de får en lang levetid. Med hensyn til frostbestandighed, så betragtes det i dag meget sort/hvidt: enten er betonen frostbestandig, eller også er den det ikke. Således stilles der de samme krav til en udendørs væg, uanset om den er udsat for slagregn eller ej. Med den viden om fugtforhold, som fugtsimuleringsmodellerne kan give, vil det være muligt at graduere og f.eks. foreskrive hvornår der er behov for ”meget” eller ”lidt” frostbestandighed. Det kræver ressourcer at fremstille frostbestandig beton, så der er mulighed for ressourceoptimering, hvis der ved opstilling af designkrav til nybyggeri er mulighed for at tage de aktuelle fugtforhold for konstruktionen med i betragtning.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 13:29

Kære Marianne
Det er skarpt set af dig. Det giver så meget mening, det du skriver. Selvfølgelig er vurderingen af risiko for frostskader afhængig af klimaændringer med øget fugt og højere temperaturer. Det er et rigtig godt eksempel på et konkret område, hvor der er behov for nye krav , også mere detaljerede og differentierede krav alt efter, hvilket klima en konstruktion udsættes for. Tusinde tak for at bringe dette ind. Det har vi noteret os og vi vil gerne samarbejde med dig om at komme videre.
Med venlig hilsen
Mette

Mikas Schmidt Christiansen (Afdelingleder Kilatilpasning og Byrum, Wissenberg A/S)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 11:34

Relevante indsatsområder som vi gerne bidrager til med vores erfaring. Personligt finder jeg det væsentligt at der fokus på videndeling af løsninger. Husk også at dele de gængse tiltag som f.eks. at terrænet skal hælde væk fra bygningerne. Særligt aktiviteterne 4 og 5 finder jeg interessante da klimatilpasning og klimasikring bør strømlignes i nogle landsdækkende retningslinjer/anbefalinger så vi kan få fokus på de gode løsninger i stedet for at diskutere forudsætninger. Kan indsatsområderne bidrage hertil?

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 14:38

Kære Mikas Schmidt Christiansen
Tak for kommentaren og for interessen og for tilbuddet om at bidrage. Vi vil meget gerne samarbejde med Wissenberg A/S om klimaomstilling. Jeg kan forsikre dig for, at vi har fokus på videndeling. Ambitionen er selvfølgelig at der vil komme landsækkende retningslinier og anbefalinger ud af det, og ved fælles hjælp skal det nok lykkes. Og tak for at minde os om at de gammelkendte principper om terrænhældning ved bygninger.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Charlotte Gudum (Byggeskadefonden)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:28

Med forventning om mere nedbør og flere skybrud i fremtiden er et indsatsområde som aktivitet 4 ”Klimasikringsløsninger til bygninger” et indsatsområde, vi hilser velkomment hos Byggeskadefonden. Vi ser et behov for løsninger, som både tilgodeser kravene til nedsivning af regnvand på egen matrikel og niveaufri adgang, og som er dimensioneret til at håndtere de vandmængder, der kommer ved skybrud, eller meget lange og regnfulde perioder.
Mvh Morten Søegaard-Larsen, Jens Dons og Charlotte Gudum

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 14:41

Kære Charlotte , Morten og Jens
Tak for bidraget og støtten. Vi har noteret os, at Byggeskadefonden særligt er interesseret i aktivitet 4. Vi vil gøre vores bedste for at udvikle løsninger, der tilgodeser de krav, som I nævner. Vi ser frem til at godt samarbejde med Byggeskadefonden om udfordringen.
Med venlig hilsen
Mette

Martin Morelli (Seniorforkser, BUILD, AAU)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:35

Et meget spændende oplæg til indsatsområde, som er yderst relevant. Med de forventede klimaforandringer og øget byggeri i træ, så finder jeg det interessant at undersøge hvad de hygortermiske simuleringsprogrammer (ikke) kan anvendes til. Kan vi anvende programmerne til at dokumentere levetider for bygningsmaterialer, konstruktioner mv. Hvis vi kan, hvilken dokumentation er så krævet, og under hvilke klimatiske forhold skal der dokumenteres. Det er også min overbevisning, at der ligger et stort arbejde i at sikre de rette data på bl.a. materialer og fremtidig klima for simuleringer kan opnå øget anvendelse i byggebranchen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 14:44

Kære Martin Morelli
Mange tak for dit input. Det er godt at høre, at BUILD er enig i relevansen af indsatsområdet. Det er vigtige spørgsmål, du spiller vedrørende simuleringsprogrammer, og vi vil forsøge sammen med jer og andre at finde svarene. Og enig i at data og input til modellerne selvsagt er vigtigt, og at der ligger et stort arbejde i at få dem tilvejebragt.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Asger Schou (Projektdirektør, Rambøll)
Fredag d. 15/5-20 kl. 00:02

Ingen tvivl om at det er prisværdigt TI vil medvirke – som I altid gør – til at udvikle nye, bedre og mere effektive måder at gøre tingene på i vores byggebranche. Såfremt vi vælger at tro på forudsigelserne i bl.a. DMI’s klimaatlas, er der da ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at indtænke klima resiliente bygninger. Med mere end 20 år i branchen – primært på rådgiversiden og ved siden af bygherrer – er det min klare overbevisning, at med mindre noget er påkrævet i BR, SBI anvisninger mv. eller har en direkte indflydelse på anlægsøkonomien, subsidiært på driftsøkonomien – så kan alle mulige fine rapporter, anbefalinger være ligegyldige – bliver ej implementeret af beslutningstagerne med mindre vi som rådgivere bliver bedre til at liste det ind i udbuddene. Derfor vil jeg bakke op om et af ønskerne i indlæggene ovenfor - nemlig behovet for vejledninger til rådgivere og bygherrer i, hvordan man stiller kravene i udbud til lang levetid og drift og vedligehold af klimatilpasningsanlæg. Og endnu bedre – hvis der kunne søsættes et projekt med det formål at arbejde for at der i fremtidige udgaver af BR bliver implementeret en såkaldt klimaklasse – akkurat som brandklasse, konstruktionsklasse, energiklasse. Så ville det begynde at rykke noget.

De sidste 10 år har jeg oplevet en stigende usikkerhed om specielt 100 års hændelser for vind og vandforhold. Med den stigende frekvens af skybrud, regnmængde mv. kunne det være nærliggende at stille spørgsmålet om de normer vi regner vindlaster og vandmængder efter er opdateret til nyeste forhold. Pt. har jeg på en byggesag store problemer med grundvand og nedsivning af regnvand – og bygherren spørger hele tiden om det ikke bare er 100 års hændelsen, der lige har indtrådt og vi derfor ikke skal være så bekymrede. Lignende oplevede jeg for 2 år siden mht. overophedning på det nye supersygehus i Aarhus – det viste sig, at de vejrdata (referenceåret) som lå til grund for dimensionering af indeklimaet ikke stod mål med sommerens temperaturer – usagt om den ekstraordinært varme sommer var pga. klimaforandringer eller blot en naturlig afvigelse fra normalen – men under alle omstændigheder var indeklimaet på sygehuset ikke dimensioneret for det. Så derfor kunne det være hensigtsmæssigt om ”nogle” tjekkede op på, om klimabetingede parametre, der ligger til grund for dimensionering og projektering af bygninger, som temperatur (referenceår), vindforhold og vandintensitet/mængder er tidssvarende eller trænger til en klimaforandrings opdatering.

Et andet af indlæggene overfor omtaler kældertætningsløsninger. Her tænker jeg, at det ville være velkomment med alternative forslag til, hvordan vi kunne projektere og udføre kældre. Så længe der ikke kommer ny viden frem om dette – så er det stensikkert at alle danske rådgivere gør som vi altid har gjort – dobbeltbund med indskudsdræn og vægge armeret for maks. revnevidde 0,2 mm + smøremembran.

På BYG ERFA er der udgivet 8 nye ERFA blade det sidste ½ år – alle 8 omhandler skader relateret til fugt på den eller anden måde, hvilket indikerer, at den danske rådgiverstand ikke tager fugt alvorligt nok eller nok snarere ikke har den fornødne viden og kompetence. Man kunne også hævde, at entreprenørerne ikke tager det alvorligt nok – men jeg vil fastholde at ”problemet” starter hos rådgiverne ved enten ikke at projektere løsninger helt færdige eller slet ikke forholde sig. Ikke sikkert, at de 8 nye BYG ERFA alle kan henføres direkte til klimaforandringer – men fugt er stadig klimabetinget og fugt, skimmel mv. er i min verden en af de allerstørste binde vinkler hos danske rådgivere – og eftersom lige præcis fugtforhold er et af TI’s allerstørste kompetencefelter så vil det hilses meget velkomment om indsatsen/forskningen indenfor dette felt kunne øges og ikke mindst formidlingen af resultaterne/best practice til rådgiverne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:18

Kære Asger Schou
Tusinde tak for dit grundige indlæg i debatten om Klimaomstilling i bygge- og anlægssektoren. Det er nogle rigtig fine eksempler, du beskriver, hvor klimaændringer har indflydelse på de gængse måder at stille krav, projektere, vælge materialer og udføre byggeri på. Det er guld værd at få konkretiseret problemstillingen, og dine eksempler underbygger de observationer vi på Teknologisk Institut har i forbindelse med at skulle vurdere skader på bygninger og anlægskonstruktioner. Der er ingen tvivl om, at fugt og de følgeskader, der er på grund af øget fugtpåvirkning udgør et stigende problem. Også fint at få stigende temperaturer og indflydelsen på indeklimaet med i problemstillingen. Vi er glade for at høre, at Rambøll finder ideen om en klimaklasse i BR relevant. Tak også for at pointere, at rådgiverne og bygherrerne har et stort ansvar i forhold til at få klimaomstillet bygge- og anlægssektoren. Vi har noteret os dit ønske om vejledninger til rådgiverne. Vi ser frem til at komme i gang med indsatsområdet, og vi vil gerne invitere Rambøll ind i et samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Thomas Uhd (Head of Sustainability, Aalborg Portland)
Fredag d. 15/5-20 kl. 14:00

Vi er konstant selv vidner til den forandring, som pågår. Mere og kraftigere regn, længere fugtige eller tørre perioder, mere ekstremt vejr, oversvømmelser mv. Det udfordrer vores byggeskik og -løsninger i både byggeri og anlæg. Kan business as usual holde til de ændringer? Vi kan se, at bygningerne fx kræver køling. Der skal altså bygges anderledes fx med henblik på at nedbringe (over)ophedning af bygninger. Oversvømmede nybygger-områder ses ofte. Der er der behov for vandregulering af udstykningen. Blot et par eksempler. Alt det er der for lidt viden om. Vi bygger som i går. Derfor er indsatsen højst relevant.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:20

Kære Thomas
Nej, business as usual dur ikke i forhold til de synlige klimaændringer, vi alle er vidner til. Det er vi helt enige om. Overophedning og oversvømmelser er en del af de nye udfordringer, vi ser i øget omfang. Tak for støtten til indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette

Jeppe Rasmussen (Founder, BeResourceful)
Fredag d. 15/5-20 kl. 16:31

Grundvandsstigninger og øget nedbør i fremtiden er fakta! Vi bliver simpelthen nødt til at forberede os på det nu. Meget teknologien eksisterer derude nu, men der er ingen der tør at implementere før det er blevet bevist at det virker. Teknologisk Institut kan give nye løsninger den validitet som de har behov for at de bliver implementeret i hele Danmark.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:22

Kære Jeppe Rasmussen
Tusinde tak din kommentar og for at påpege, at vi selvfølgelig skal tage udgangspunkt i den teknologi, der allerede eksisterer. Og også tak for at være opmærksom på, at teknologi og løsninger skal valideres, så vi er sikre på, at de virker efter hensigten og ikke skaber skadelige følgevirkninger. Det er Teknologisk Institut i en nøddeskal at sikre det.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Sidse Buch (Konsulent, BAT)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 08:43

Klimaforandringer har de senere år vist, at der er brug for et ekstraordinært stort fokus på at udvikle nye metoder og processer til at sikre vores bygninger og infrastruktur mod hyppigere og kraftige regnskyl. Vi ser stadig flere oversvømmelser med indtrængning af regn- og spildevand til følge, som giver store problemer for kloaknettet og rensningsanlæg. Klimasikring af eksisterende bygninger og indtænkning af klimasikring ved nybyggeri er vigtige områder at finde nye og lettilgængelige løsninger på. Et område, som vi i BAT har fokus på, er brugen af grønne løsninger som middel til klimasikring i fremtidens byplanlægning, som f.eks. træer, byhaver, grønne tage og regnvandsbede til afledning af regnvand i vores byer. Fokus på at skabe sammenhæng mellem det byggede og det grønne i forbindelse med udvikling af nye løsninger er et område, som vi i BAT mener med fordel kunne blive en del af dette indsatsområde.
Hjælp til at klimaomstille byggebranchen er mere aktuelt end nogensinde, og BAT støtter 100% TI's arbejde på dette område.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:26

Kære Sidse
100 % støtte fra BAT. Mange tak for det. Også tak for at dele jeres observationer af effekten af klimaændringerne. Det er en god ide at indtænke grønne løsninger som træer, byhaver, grønne tage og regnvandsbede. Det vil vi forsøge at få med som en aktivitet i indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette

Kim Tang (Danske Anlægsgartnere, De Grønne Kloakentreprenører)
Mandag d. 18/5-20 kl. 08:34

Tak for fremsendte. Danske anlægsgartnere og De Grønne Kloakentreprenører er helt enig i, at hele bygge- og anlægsbranchen i fremtiden skal være beviste om, planlægge efter og tænke nyt, så klimaforandringer ikke bliver et problem. De største udfordringer og problemer ser vi i eksisterende bebyggelser, mens vi ved bevist planlægning af nye områder forholdsvis let kan håndterer større regnmængder. Løsningerne vil være mange og have fokus på afledning, forsinkelse, fordampning og nedsivning. Der er således ikke tvivl om, at indretninger af arealerne mellem bygningerne vil være centrale, da de billigste og mest effektive løsninger ligger her – her tænker jeg bla. på profilering af terrænet – lavt liggende grønne områder, pladser samt f.eks. veje med høje kantsten mv. Flere åbne overflader i byen i form af græs- og tilplantede arealer.

Så langt hen ad vejen er jeg enig i indsatsområdet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 13:38

Kære Kim Tang
Tak for en fin kommentar set fra en anlægsgartners synsvinkel. Du bekræfter, at klimaforandringer er en udfordring, der skal håndteres, og at udfordringen er størst hvad angår eksisterende bebyggelser. Vi vil tage dine råd om at tænke grønne områder, pladser, kantsten mm. med i den endelige planlægning af indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Pernille Nyegaard (Chefkonsulent, Betonelement-Foreningen, Dansk Byggeri)
Mandag d. 18/5-20 kl. 09:11

Vi ser i elementbranchen muligheder i præfabrikerede løsninger til klimatilpasningsformål. Og fremtiden kalder på nye robuste løsninger, f.eks. i beton og også her vil der være produktivitetsgevinster ved at arbejde med standardiserede løsninger, som kan fremstilles under kontrollerede forhold på en fabrik. Det måtte meget gerne være en del af indsatsen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 13:39

Kære Pernille
Du kommer med et meget konkret ønske; nemlig at tænke standardiserede elementløsninger ind i indsatsområdet. Det noterer vi os som et ønske, når vi skal i gang med den endelige planlægning. Mange tak for det.
Med venlig hilsen
Mette

Lars Kaalund (Chefkonsulent, KL)
Mandag d. 18/5-20 kl. 10:19

Viden om byggematerialers nedbrydning og anlægs levetid er af stor samfundsmæssig betydning. KL og DANVA er i samarbejde ved at gennemføre en samfundsøkonomisk beregning, som skal belyse omkostninger og gevinster ved at sætte ind mod skader som følge af højtstående grundvand. Vi mangler i den forbindelse konkret viden om betydningen af længerevarende opfugtning af kældre og vejanlæg. Skader som følge af direkte oversvømmelse kan vi beregne, men betydningen af langvarig forhøjet fugtighed, som er konsekvensen af højtstående grundvand, kan vi kun gisne om. Derfor er dette projekt af stor betydning for værdiansættelsen af de tiltag kommuner og vandselskaber kan gennemføre i fremtiden.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 13:45

Kære Lars Kaalund
Viden om betydning af længerevarende opfugtning af kældre og vejanlæg; det er et meget konkret ønske. Og det er vores ambition at kunne levere det, sådan at vi fremadrettet undgår større omkostninger ved fugtbetingede skader. Mange tak for det og også for ordene om, at indsatsområdet har stor betydning.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jesper Staal-Thomsen (Produktchef, Nature Impact A/S)
Mandag d. 18/5-20 kl. 11:45

Kære Mette
I har min fulde opbakning til jeres fortsatte arbejde på dette vigtige område.
Som levernadør af løsninger til grønne tage og facader har vi i mange år abejdet på at forbedre vores løsninger så de på bedste vis har kunne præstere under de mere og mere ekstreme forholde de bydes. Meget af dokumentationen har vi selv måtte frembringe via egen udviklet testmetoder. Den mest troværdige dokumentation er dog uden tvivl den der tilvejebringes af en uafhængig partner , som fx Teknologisk Institut, jeg kan derfor kun ønske at i vil få mulighed for at fortsætte jeres vigtige arbejde på området.
Med venlig hilsen
Jesper Staal

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 13:49

Kære Jesper Staal-Thomsen
Tusinde tak for opbakningen og for at understrege, hvor vigtigt klimomstilling er. Dokumentation af grønne tage og facader og andre løsninger i forhold til klimaændringer vil være en vigtig del af indsatsområdet. Dette gælder dels at få udviklet eventuelle manglende metoder, men også at få udviklet løsninger, der har den mest optimale funktion både med hensyn til at kunne håndtere større fugtbelastning, men også at kunne leve op til andre funktionsparametre som styrke og holdbarhed.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mauro Lucardi (Arkitekt, JJW Arkitekter)
Mandag d. 18/5-20 kl. 13:23

Fugt- og indeklimatiske simuleringsmodeller kan bidrage i høj grad til at yde relevant rådgivning til bygherrer som kan have det svært med at træffe beslutninger, udelukkende basseret på empirisk viden. Vi hos JJW Arkitekter har afprøvet -i samarbejde med TI, at være det sted og har kunnet bringe diskussionen videre takket være fugtsimuleringsmodeller på eksisterende bygninger før vi kastede os ud i omkostningsfulde renoveringsforløb. Renoveringer kræver en del viden bragt sammen og simuleringsmodeller bidrager godt til det.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 13:52

Kære Marco Lucardi
Du rammer lige ind i hjertet af Teknologisk Instituts rolle, nemlig at levere viden og værktøjer baseret på fakta. Vi er glade for at høre JJW Arkitekters gode erfaringer med vores fugtsimuleringsmodeller i forbindelse med renoveringsprojekter. Vi ser frem til at kunne levere mere viden og mere avancerede modeller sådan, at der kan træffes de rigtige beslutninger og dermed spares omkostninger. Tak for opbakningen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lene Vissing (Kvalitetschef, Egernsund Wienerberger A/S)
Mandag d. 18/5-20 kl. 16:34

Til rette vedkommende
Klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen er en kæmpe udfordring og forslagets fokus på arbejdet omkring materialevalg og konstruktioner er vigtigt for at sikre veldokumenterede og afprøvede løsninger og anvisninger.
I Egernsund Wienerberger er det også vores erfaring, at fugt er den fremherskende problematik i dagens byggeri, og løsningen er netop at se på hele klimaskærmen. Vi kan ikke nøjes med at se på delkomponenter, vi er nødt til at se på samspillet af valgte komponenter, udførelse og arkitektur. Det er derfor vigtigt, at indsatsområdet forankres hos en vidensinstitution som Teknologisk Institut, der har et indgående kendskab til både materialer, udførelse og byggetekniske løsninger.
Netop værktøjer som eksponeringsklasser og klimamærkning er vigtige. Hvilke krav skal man stille? Det nemmeste er at stille de mest skærpede krav, så er man jo på den sikre side. Det løser bare ikke vores klimaudfordringer – derimod vil det sandsynligvis øge CO2-belastningen og helt sikkert fordyre byggeriet. Det er derfor afgørende, at vi finder løsninger og udarbejder anvisninger, hvor både løsninger og anvisninger er nuancerede og samtidig er så robuste, at vi undgår fejl i byggeriet.
I Egernsund Wienerberger er vores fokusområde CO2-reducering, vi arbejder med at udvikle nye mere bæredygtige mursten. I det arbejde er det selvfølgelig væsentligt, at vi udvikler mursten, som har materialetekniske egenskaber, som sikrer, at murstenene kan indgå i den fremtidige klimaskærm.
Forslaget er derfor yderst relevant og påtrængende for os. Vi ser frem til øget dokumentation og klassificering af både materialer og byggetekniske løsninger i relation til klima og vi ser frem til et samarbejde.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 12:08

Kære Lene
Tusinde tak for at anerkende Teknologisk Institut som den videninstitution, der via ekspertkendskab til både byggematerialer, udførelse og byggetekniske løsninger kan stå i spidsen for at løfte opgaven med at klimaomstille bygge- og anlægsbranchen. Der er mange aspekter at inkludere, og vi er enige med dig i, at samspillet er interessant. Også tak for at løfte pegefingeren i forhold til at være opmærksom på ikke at indføre unødigt skærpede krav. Det skal vi naturligvis kun gøre, der, hvor det er nødvendigt. For med øgede CO2-emissioner forværrer vi jo det problem, som vi med dette indsatsområde tager fat på at løse.
Med venlig hilsen
Mette

Gorm Rasmussen (Produktchef, H+H Nordic)
Torsdag d. 21/5-20 kl. 15:47

Vigtigheden i at handle klimamæssigt ansvarligt har aldrig været vigtigere end nu. Den omfattende øgning af CO2 fra energiforbrug i alle sektorer kan både ses og mærkes globalt på temperaturstigninger og derigennem også øget nedbør.
Derfor er af største vigtigt at reducere CO2 emissionerne fra samfundet. Det er nødvendigt at forskes i løsninger og dokumentation i videnscentre i samarbejde med industrien. Det er nødvendigt at få dokumenteret langtidseffekten af energirigtige løsninger og fokuser på robuste langtidskoldbare løsninger. Dette gælder for både selve løsningerne der fra starten skal være sunde samt at de kan holde i mange år ud fremtiden og på den måde spare mange resurser. Derfor er det absolut nødvendigt at fokusere på at løsninger skal være holdbare for at undgå resursespild!
Slutteligt efter en lang brugsfase, så skal råstofferne som indgår i løsningerne kunne genanvendes som resurser til nye løsninger. Ikke nødvendigvis til samme løsning igen, men meget gerne få udviklet en hel vifte af genanvendelsesmuligheder til fremme af genanvendeligheden.
Det er i denne forbindelse også nødvendigt at dokumentere livscyklus-analyser og her igennem selve deklarationsmetoderne, således de løbende holdes så tæt på sandheden som muligt, i takt med ny forskning, således de endelige beregninger i praksis kommer så tæt på sandheden som muligt.
Ved anvendelse af nyeste sande miljøværdier kan både politiker, miljørådgivere og industrien finde frem til de bedste valg for samfundet, og derigennem vælge de faktiske miljørigtige løsninger.
Derfor er det så vigtigt hele tiden at inddrage forskning og videnscentre maksimalt i samarbejde med industrien.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 24/5-20 kl. 09:33

Kære Gorm Rasmussen
Mange tak for din kommentar og for at understrege vigtigheden af at handle i forhold til de synlige klimaforandringer, som vi alle kan iagttage. Aktiviteten med at få reduceret CO2-emissioner vil foregå i det indsatsområde, der hedder "Bæredygtige Byggematerialer", mens vi i dette indsatsområde "Klimaomstilling af bygge- og anlægssektoren" vil arbejde med at udvikle de teknologier og løsninger, der er nødvendige, fordi der allerede er sket en klimaændring. Vi er enige i, at det skal baseres på fakta, og at dokumentation er vigtigt. Og selvfølgelig skal arbejdet ske i et samarbejde med industrien og andre vidensparter.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lars Møller Christiansen (Vicedirektør, Miljøstyrelsen)
Torsdag d. 21/5-20 kl. 19:09

Miljøstyrelsen såvel som Danmarks Miljøportal finder emnet utroligt relevant og vil meget gerne bidrage/samarbejde om konkrete elementer. Vi har aftalt møde om dette og flere andre af DHI's emner.
Vh Lars Møller

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 24/5-20 kl. 09:35

Kære Lars Møller Christiansen
Det er rigtig godt at høre, at Miljøstyrelsen er enig i relevansen af en klimaomstilling i bygge- og anlægssektoren og at I gerne vil både bidrage og samarbejde. Mange tak for det. Lad os mødes og aftale nærmere. Nærværende indsatsområde er foreslået af Teknologisk Institut. :)
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Erik Bach Søgaard (Restaureringsarkitekt, P+P arkitekter)
Fredag d. 22/5-20 kl. 12:12

Indenfor det historiske byggeri må man udvide perspektivet for klimasikring og bygningsperformance, så utilsigtede bygningsskader i klimasikringens navn undgås. Det er billigst i længden at vedligeholde bygningen korrekt, før man opfinder en dybere tallerken.
Som restaureringsfagperson vil man ofte spørge; Hvor lidt kan vi nøjes med?
Den mest bæredygtige bygning er den, der allerede er bygget. Da en stor del af det byggede er opført før 1950, må indgreb i disse huse naturligt tage udgangspunkt i at arbejde med bygningerne - ikke mod dem.
En stor del af restaureringsarbejdet går paradoksalt på at rette op på fejl opstået ved ufornuftig brug af tætte materialer. Råd, skimmel og fugtophobning opstår typisk ved nyere tiders misforståede forsøg på tætning med f.eks. cement, tjære, plastmaling, isolering, epoxy, fugemasse, m.v. Kort sagt: Klimatilpasning! Den tænkning må vi væk fra, når vi arbejder med gamle huse og istedet arbejde langt mere med konstruktionernes hygroskopiske egenskaber. Måske skal man modernisere varmeanlægget, før man isolerer facaden og smider gode vinduer ud?
Opfordringen herfra lyder derfor:
1. Arbejd med bygningens helhed og start med årsagen. Hvad er problemet, hvorfor er det et problem, og har det altid været et problem? Historisk byggeri kalder på refleksion frem for symptombehandling.
2. Vurdér husets byggeskik. Hvordan er det konstrueret oprindeligt og ændret over tid? Er der særlige forhold, der gælder i forbindelse med f.eks. bygningens potentiale for energioptimering holdt op imod husets bevaringsværdier? Indkald fagfolk med denne viden.
3. Vurdér husets brug. Der er tendens til at se for isoleret på problemerne. Måske skal vi flytte arkivet op på loftet, før vi prøver at gøre kælderen vandtæt?

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 24/5-20 kl. 09:40

Kære Erik Bach Søgaard
Mange tak for din kommentar og for at dele P+P arkitekters erfaring med restaurering. Det er nogle meget nyttige råd du giver, som giver god mening. Dine råd vil vi naturligvis tage med videre i vores arbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Marie Fenger Ehlers (partner, FoZ Arkitekter)
Søndag d. 24/5-20 kl. 10:38

Super godt initiativ fra Teknologisk Institut på et meget vigtigt indsatsområde. I arkitektbranchen støder vi i stigende grad på store udfordringer grundet klimaforandringerne. En omstilling af den danske byggeskik og byggetradition til større klimaresilens via nye materialer, konstruktioner mm vil imidlertid også påvirke udtrykket af vores byer og bygninger. Det er derfor vigtigt, at det æstetiske udtryk også prioriteres i denne omstilling og sker i samarbejde på tværs af branchens interessenter. Dejligt at læse, at initiativet lægger op til dette. Vigtigt, at der også lægges op til en bred formidling af projektets resultater til gavn for hele branchen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 15:03

Kære Maria Fenger Ehlers
Mange tak for din kommentar og for at understrege vigtigheden og relevansen af indsatsområdet. Det er ikke indenfor Teknologisk Instituts kompetencer at arbejde med æstetik, men vi er opmærksomme på vigtigheden af dette aspekt også, og det gør vi så ved at samarbejde med arkikter og andre, der har dette som deres spidskompetencer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mikael Mortensen (Chefkonsulent, ingeniør, Dansk Byggeri)
Mandag d. 25/5-20 kl. 11:08

I Kloaksektionen under Dansk Byggeri anser vi klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen som et vigtigt indsatsområde, og hvor Teknologisk Institut en oplagt partner til at opsamle information og videreudvikle en byggeskik, der sikrer en fortsat klimasikring af landets byggeri og anlægskonstruktioner.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 15:05

Kære Mikael Mortensen
Tak for opbakningen og for anerkendelsen af Instituttet som en oplagt partner til at være omdrejningspunkt for udvikling og formidling af løsninger, der klimasikrer byggeri og anlæg. Det er vigtigt for os, at også Kloaksektionen er enige i indsatsområdet. Og vi samarbejder naturligvis gerne om indsatsen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Børge Holst Hansen (Projekt- og Klimatilpasningsansvarlig, Grundfos DK A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 11:59

Også fra Grundfos DK´s side hilser vi disse initiativer velkommen, og glæder os til det fortsatte samarbejde med TI om at skabe nye løsninger til at håndtere de klimaudfordringer som vi står over for. I relation til beskyttelse af infrastruktur og bygninger arbejder Grundfos på flere store klimasikringsprojekter, her under også den generelle tilbageløbssikring af vores kloak afløbssystemer, hvor gravitationsprincippet er under pres fra de øgede regnmængder og grundvandsstigning. Der skal frem over tænkes grønne CO2 reducerende løsninger når vi ser på fremtidens pumpesystemer for klimasikring.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 15:08

Kære Børge Holst Hansen
Det er godt at høre, at Grundfos DK hilser initiativet velkomment. Vi er opmærksomme på de udfordringer, du nævner. Det vil være oplagt at inkludere nye CO2-reducerende løsninger til pumpesystemer i indsatsen. Vi arbejder naturligvis gerne sammen med Grundfos og andre om dette. Mange tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Leslie Kristensen (Head of Project Management Denmark, ISS, Technical Services)
Mandag d. 25/5-20 kl. 16:24

I ISS varetager vi tit driften af kundernes bygninger, og vi ser en stor værdi i, at kunne tilbyde vores kunder klimasikringsløsninger og klimatilpassede renoveringsløsninger. Fugtsimuleringsmodeller kan hjælpe til både fejlfinding og afhjælpning af indeklimaproblemer, hvilket er særligt interessant i større bygningskomplekser.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:18

Kære Leslie
Tusinde tak for din kommentar. Det er væsentligt at høre fra en bygherre, at vores kommende arbejde vil kunne skabe værdi. Du er ikke den eneste, der fremhæver fugtsimuleringsmodeller som et godt værktøj til at skadesudredning og -afhjælpning. Vi vil gøre vores bedste for at kunne levere løsninger, som ISS kan få værdi af.
Med venlig hilsen
Mette

Bo Feldskov (Ejer, Mv Produkter)
Mandag d. 25/5-20 kl. 20:20

Til rette vedkomne.

klimaforandringer vil i fremtiden afgøre, hvilke tiltag vi skal tage vi at sikre byggeriet. Fugtkontrollering eller fugtstyring vil være vigtige emner, som skal tages seriøst for at sikre lang levetid. vi ser allerede nu effekten af en meget våd vinter. vi skal være visionær i vores tankegang, og langt tidligere tænke vandafledning ind i vores projekter. Vi arbejder dagligt i MV Produkter med mx klasser, system sammensætning ud fra mx klasser osv. viden omkring hvordan systemer arbejder i forhold til eksponeringen er mangelfuld, derfor hilser vi alle tiltag velkommen, så vi kan sikre godt byggeri fremtiden.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:20

Kære Bo Feldskov
Mange tak for din kommentar og for at dele Mv Produkters erfaring ift. et vådere klima. Vi forventer at kunne udvikle og formidle nogle gode teknologier og løsninger, som I og andre virksomheder vil få værdi af.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Frank Brodersen (Afdelingschef, HOFOR)
Mandag d. 25/5-20 kl. 21:30

I har min fulde opbakning til jeres fortsatte arbejde på dette vigtige område –godt nok er forsyningerne ikke direkte part i byggeriet, men det er jo vigtigt at arbejde med alle aspekter af det fremtidige klima – i andre af de mange, fine indlæg her i tråden er der peget på mange aspekter, højt grundvand, CO2 aftryk, grønne tage og facader, så jeg har ikke så meget at bidrage med yderligere, men vil blot pege på to aspekter – som begge har noget ”hønen og ægget” over sig:
Genbrug af byggematerialer – der kan udvindes mange byggematerialer (på Lolland alene er der 3.000 boliger, der står tomme) – men der skal være en efterspørgsel, så nogen skal gøre det fancy at genbruge
Regnvand til toiletskyl – forudsætter en tredje ledning ind i bygningen, men hvis det planlægges fra starten koster det ikke meget – og så er der en kundemasse klar, når forsyningerne har en løsning, fx i forhold til overfladenært grundvand
Derudover er det vigtigt at inddrage forskning og videnscentre maksimalt i samarbejde med industrien .
Keep up the good work!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:26

Kære Frank Brodersen
Tusinde tak for opbakningen og for dine gode ideer. Hvad angår genbrug af byggematerialer, så er det et stort og komplekst område, som har sit eget indsatsområde kaldet Bæredygtige Byggematerialer, se https://bedreinnovation.dk/b%C3%A6redygtige-byggematerialer. Regnvand til toiletskyl tager vi med på ønskelisten til emner, som kan være en del af indsatsområdet. Naturligvis vil vi samarbejde med både industrien, universiteter og forsyningsselskaber som HOFOR.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Bo Brøndum Pedersen (Civilingeniør, Bovak ApS)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 10:58

Hej Frank
Du har helt ret, der er et stort potentiale i genanvendelse af vand.
Det må være muligt at lave en statiske beregning på hvilke forsinkelseskapacitet der opnås, selv om de enkelte tilbageholdelsessteder kan være fyldte.
Vi skal have ændret anvisningen/regningslinjerne, således at f.eks. drænvand/renset overfladevand kan anvendes. Det kræver dokumentation og en ny anvisning.

Anders Frederiksen (Fagchef - afløb og klimatilpasning, Tyrens DK.)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 08:02

Til rette vedkommende
Klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen er en stor udfordring. Forslagets fokus på arbejdet omkring materialevalg og konstruktioner er vigtigt for at sikre veldokumenterede løsninger og anvisninger.
Samtidigt anser vi i Tyréns det for vigtigt at få formidlet viden om klimatilpassede kravspecifikationer og klimamærkning af produkter ud til både bygherre, projekterende og udførende således det kan blive en parameter der kan måles på/ stiles krav til. Denne udvikling sker ikke af sig selv og det er derfor meget vigtigt at det bliver synliggjort.
Som skrevet tidligere i kommentarerne er det vigtigt at inddrage forsknings- og videnscentre i denne proces.

Og forsæt det gode arbejde, vi glæder os til at bidrage til processen.

med venlige hilsener
Anders Frederiksen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:29

Kære Anders Frederiksen
Mange tak for kommentaren og for at understrege relevansen af indsatsområdet. Vi har noteret os Tyrens DKs fokus på krav og klimamærkning. Vi fortsætter det gode arbejde, og ser frem til samarbejdet med jer, andre virksomheder og videninstitutioner.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:07

Kære Anders Frederiksen
Tak for din kommentar og for at understrege vigtigheden af arbejdet, herunder hvad angår materialevalg og klimatilpassede kravspecifikationer. Vi har som altid fokus på formidling og på samarbejde - også hvad angår Klimaomstilling af Bygge og anlægsbranchen. Tak fordi I vil bidrage til processen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Martin Vraa Nielsen (Lead Sustainability Consultant, Henning Larsen Architects)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 12:58

Vi bygger fremtiden i dag – derfor giver initiativet rigtig god mening! Som det også nævnes af andre, udmønter dette sig i høj grad i vores konstruktionsopbygninger og detaljer. Simuleringer og andet data som kan danne grundlag for at udvikle disse mere robuste og fremtidssikret har stor relevans og interesse.
Med dette dog en stille bøn for at disse betragtninger ikke kun går på hvad der bør adderes af komponenter og/eller materialer, men også overvejer en simplificering og optimering af de efterhånden meget komplekse konstruktioner som er blevet normen. Det giver både mening for at kunne opnå en bedre/lettere udførelse med lavere risiko for fejl, men også ud fra en overvejelse om bygningens/bygningskomponentens samlet miljøbelastning iht. indlejret CO2, levetid, vedligehold med mulighed for udskiftning og adskillelse, end-of-life scenario etc.

Vi glæder os til at følge projektet og blive klogere!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:59

Kære Martin
Mange tak for din kommentar. Vi har hørt din bøn ! Det er et godt opmærksomhedspunkt at tænke simplificering ind. Vi skal ikke gøre det unødigt mere kompliceret eller dyrt at opføre eller renovere bygninger og anlæg.
Med venlig hilsen
Mette

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:10

Kære Martin
Tak for din kommentar. Vi vil tage din vigtige pointe med videre om at simplificere. Det lyder helt rigtigt, at det ud fra dine argumenter, leder til minde klimabelastning. Vi vil se frem til at kunne gøre Henning Larsen Arhitects og andre klogere.
Med venlig hilsen
Mette

Palle Thomsen (Adm. Direktør, Danske Byggecentre)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 14:32

Det er rigtig vigtigt at vi i byggebranchen hele tiden udvikler og fornyer eksisterende materialer og værktøjer, så vi kan mindske branchens klimabelastningen. Vi håber i Danske Byggecentre at forskningen i byggetekniske løsninger også vil omfatte anvendelsen af træ i byggeriet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:08

Kære Palle
Tak for din kommentar. Vores aktiviteter inkluderer alle byggematerialer, herunder træ. Og træ er selvfølgelig væsentligt at få med , da det påvirkes af et ændret klima med højere temperatur og mere nedbør.
Med venlig hilsen
Mette

Torben Hessing-Olsen (Chefkonsulent, Torben Hessing-Olsen)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 15:27

Indledningsvis vil vi bakke op om et meget relevant projekt, som vi gerne vil støtte.
Bygebranchen har behov for at vide, hvordan de klimaforandringer som vi forventer vil påvirke vores bygninger. Og vi har behov for klimamodeller og simuleringsværktøjer som vi har tillid til, således at vi har et grundlag for at vurderer om de materialer og vi teknikker vi i dag anser for at være ”best praxis”( i forhold til sundt indeklima, energieffektivitet og optimal driftsøkonomi) vil være det over hele bygningens forventede levetid. I denne forbindelse synes fugtsimuleringsmodeller og parallelle levetider på nøglekomponenter at være vigtige fokusområder.
Mvh Torben Hessing-Olsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:10

Kære Torben
Tak for opbakningen. Vi har noteret os, at du ønsker, at vi har fokus på fugtsimleringsmodeller og levetider. Det passer meget fint med, det vi har tænkt os skulle være indeholdt.
Med venlig hilsen
Mette

Annette Christensen (Branchedirrektør, Træ- og Møbelindustrien, DI)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 15:48

Tak for et spændende forslag til indsatsområde. Træ udgør et stort potentiale i en grøn omstilling af byggebranchen, men er som et biobaseret materiale også sårbart overfor nedbør og fugt, som der kommer mere af i et forventeligt vådere klima. Her er det vigtigt at eksponeret træværk, og facader i det hele taget, altid beskyttes så godt som muligt med velkendte metoder som fx konstruktiv træbeskyttelse. Vi er samtidig meget enige i, at et vigtigt indsatsområde er udvikling af robuste og fugtbestandige byggematerialer og konstruktioner. I forlængelse heraf er en vigtig pointe, at skader der opstår som følge af øgede nedbørsmængder ofte ikke bør tilskrives uegnede materialer, men snarere forkert anvendelse og uhensigtsmæssig bygningsdesign. Det bør være et selvstændigt fokus i projektet at fremtidens bygninger designes med målet om at kunne benytte de mest klimavenlige materialer og samtidig til at kunne modstå fremtidens klima.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:16

Kære Annette Christensen
Træ og træbeskyttelse er helt klart i fokus i indsatsområdet, da det er følsomt overfor et ændret klima. Det er selvfølgelig korrekt, at skader ikke som automatreaktion kan eller skal tilskrives et materiale. Det er selvfølgelig anvendelsen, designet og udførelsen, der også kan være et problem. Du ønsker, at vi også skal arbejde med at designe bygninger med fremtidens klimavenlige materialer. Det er et særskilt, stort aktivitetsområde, som vi har foreslået med titlen "Bæredygtige byggematerialer". Men resultater fra begge indsatsområder skal naturligvis bringes i spil, når der skal bygges og renoveres. Tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ruut Peuhkuri (Forskningschef, BUILD, Aalborg Universitet)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 16:53

Der er ingen tvivl om at vi står over for nogle seriøse udfordringer hvor ønsket om den grønne omstilling sker i kapløbet med klimaforandringer og globaliseringen. Derfor er det afgørende at vi kan forudsige hvordan nye bæredygtige materialer og komponenter og såvel gamle som innovative løsninger kommer til klare sig i mange år frem, så den enorme værdi af bygningsmassen ikke forringes. Derfor er det også en rigtig god ide at blive klogere på hvilke krav vi skal/kan stille til fremtidige bygninger og komponenter, så vi kan vurdere deres levetid samt udvikle produkter der er endnu bedre. Denne viden skal komme byggebranchen til gode, både i form af gode produkter, men også i form af vejledninger og anvisninger om hvordan man både designer, bygger, drifter og vedligeholder fremtidens byggede miljø. Vi ser frem til at godt samarbejde om de mange gode og samfundsrelevante forslag!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:23

Kære Ruut
Mange tak for støtten og for at dele Aalborg Universitets syn på udfordringen. Vi ser også frem til et godt samarbejde om udfordringen med at få klimatilpasset bygge- og anlægsbranchen.
Med venlig hilsen
Mette

Tine Aabye (Civilingeniør, Forsikring & Pension)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 09:33

Meget interessant og super aktuelt i forhold til de verserende politiske drøftelser om CO2-reduktion, grøn omstilling og bæredygtighed m.m.
Udvikling der kan sikre klimarobuste byggematerialer og klimatilpassede renoveringsløsninger er vigtig for at reducere udgifterne til reparationer i forbindelse med. ekstremt vejr. Det vil være rettidig omhu at give bygnings- og anlægsejer mere viden om samt mulighed for at anvende mere klimasikre materialer og metoder ved nybyggeri og renoveringer.
Hele samfundet har glæde og gavn af klimarobuste, bæredygtige og sunde bygninger.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:26

Kære Tine
Rettidig omhu er et fint prædikat at få på vores forslag. Tak for det. Også tak for at understrege, at det er hele samfundet, der kan få glæde af klimarobuste, bæredygtige og sunde bygninger.
Med venlig hilsen
Mette

Jan-Erik Straume Samdal (Senior Konsulent, Rambøll, Renovering & bygningsfysik)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 10:47

Til rette vedkommende,

Vi forventer, at klimaændringer vil påvirke både vores fremtidige og eksisterende bygninger. Historisk byggeskik vil blive udfordret af den øgede fugtbelastning, vores entreprenører vil få større udfordringer med håndtering af fugt i byggeriet - og dagens traditionelle og prøvede løsninger vil måske ikke længere være tilstrækkeligt for en bygning om 20 år.

Fugtsimuleringsmodeller kan give gode indikationer på hvilke metoder, løsninger og materialer, der kan benyttes for at udføre fugttekniske robuste løsninger. Der bør tilstræbes at opnå en konsensus i branchen, vedrørende hvilke vejrklima man skal benytte for at dimensionere vores eksisterende og fremtidige bygninger.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:29

Kære Jan-Erik Straume Samdal
Udfordringerne hober sig op, og der er brug for et paradigme-skift. Fugt er nøgleordet for mange af udfordringerne, og derfor er det så vigtigt med gode fugtsimuleringsmodeller for at vi kan designe, renovere og beskytte bygninger bedst muligt. Tusinde tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Bo Brøndum Pedersen (Civilingeniør, Bovak ApS)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 11:13

Det er et rigtigt spændende og relevant projekt.
Ind til videre, så er genanvendelse af vand ikke anvendt som et klimatilpasningstiltag, selv om der er flere positive elementer:
- Genanvendelse af regnvand reducere belastning på regnvandsledninger / fælles kloak
- Genanvendelse af overfladevand reducere belastning på regnvandsledninger / fælles kloak
- Anvendelse af drænvand/sekundært grundvand, reducere belastning pga. stigende grundvand / øger nedsivningskapaciteten i området.
- Genanvendelse af "gråt spildevand" reducere belastning på kloak / renseanlæg (dvs. primært bedre miljø for recipienter)

Men generelt er der udfordringer i forhold til eksisterende vejledning / lovgivning, hvor begge dele bør opdateres på baggrund af konkret viden.

Forventer I at få skabt det nødvendige vidensgrundlag?

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:32

Kære Bo Brøndum Pedersen
Tak for din kommentar og for at præcisere ønsket om at kigge på genanvendelse af vand og få opdateret vejledninger og lovgivning. Vi er ikke en myndighed, der kan ændre på lovgivningen. Men vi bidrager gerne med input til dem, der laver lovgivningen og bidrager også gerne med vejledninger. Det er fint, at forventningerne til os, bliver formuleret så tydeligt, som du gør det.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Michael Wendel (Projektleder & Kloakmester, OKNygaard A/S)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 13:24

Spændende og relevant projekt.
Der skal dog huskes at klimatilpasning ikke kun foregår i og omkring bygninger, men rigtigt meget på terræn.
Her tænkes bla. grønne arealer, boligområder, offentlige arealer osv.
Der skal også fokuseres på belastning af kloakanlæg samt hvilke muligheder der er for genanvendelse af regnvand.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:35

Kære Michael Wendel
Tak for at gøre os opmærksom på, at der naturligvis også skal ske klimatilpasning på terræn. Det skal vi selvfølgelig også have med i vores aktiviteter. Du er ikke den eneste, der har peget på genanvendelse af vand. Vi har også noteret os dit ønske om fokus på belastning af kloakanlæg.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jens Rønnow Lønholdt (Direktør/ejer, LYCEUM Innovation and Process Consultancy)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 14:17

Jeg støtter helt op omkring dette indsatsområde omkring den vigtige klimatilpasning af bygge- og anlægsbranchen og de eksportmuligheder der ligger i dette. Der er sagt så mange kloge ting i de forudgående 82 kommentarer, så jeg vil ikke kloge mig yderligere. Det eneste jeg måske savner er en relation til den konkrete etablering/bygning af klimatilpasningsprojekter i relation til grundvand, regn, oversvømmelse og stormflod, hvor der vel også kunne være en nødvendig udviklingsindsats i forhold til materialevalg og byggeskik. Både når det handler om mere bløde løsninger med tilpasning af landskabet som Køge Bugt Strandpark, og mere hårde løsninger som for eksempel Lemvig. TI er jo, gennem jeres Rørcentret, med i det nydannede landsdækkende klimatilpasningsnetværk DNNK: www.dnnk.dk, hvor jeg føler mig overbevist om, at der vil være stor interesse for at samle og dele viden om netop materialevalg og byggeskik i forbindelse med etablering af konkrete klimatilpasningsløsninger.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 16:39

Kære Jens Rønnow Lønholdt
Tak for at bringe et nyt aspekt ind i debatten. Vi tager dit ønske med videre, når vi skal prioritere i de mange relevante og spændende ideer og ønsker. Det lyder oplagt, at vi inkluderer materialevalg og byggeskik i forbindelse med etablering af konkrete klimatilpasningsløsninger.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Kasper Lynge (Udviklingschef, Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 17:07

Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet støtter dette projektforslag. Klimatilpasning er et område hvor der behov for innovation og udvikling. Vi ser gerne at viden fra denne resultatkontrakt kan blive delt med vores uddannelse indenfor Urban Water -ingeniører og der eventuelt kan skabes et samarbejde hvor studerende også kan blive involveret til gavn for virksomhederne og de studerende.
Med Venlig Hilsen
Kasper Lynge

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:15

Kære Kasper
Tak for støtten. Vi vil naturligvis gerne dele viden med jeres uddannelse indenfor Urban Water. Vi forventer også, at der vil være nyttig viden at dele med jeres uddannelser indenfor byggeområdet. Lad os sondere mulighederne for et samarbejde med studerende.
Med venlig hilsen
Mette

Carsten Rode (Professor, DTU Byg)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 07:49

Det er tydeligt at de klimamæssige udfordringer trænger sig mere og mere på i det byggede miljø. På tre sider får I på en rigtig fin måde beskrevet, hvorfor dette er et vigtigt indsatsområde, som der er et stigende behov for, at byggebranchens aktører kan forholde sig til og i fællesskab udvikle gode løsninger til at imødegå problemer.
De 5 aktiviteter er helt fine. Personligt er jeg glad for at se den store rolle netop viden om fugt og simuleringsmodeller tillægges her i initiativet. Det er jo svære ting, og vi vil aldrig kunne ramme virkeligheden "spot on" med disse, men vi skal alligevel hele tiden tilstræbe at kunne det bedre og bedre og kalibrere vores viden med virkeligheden, hvorfor det er vigtigt, at de praksisnære aktiviteter er med. I alle de analyser, der skal laves, er det også vigtigt at vurdere usikkerheder, hvoraf ikke mindst det fremtidige klima er en væsentlig faktor, men også produkter/løsningers egenskaber, udformning (detaljer og samlinger) og deres brug.
Når jeg således bakker fuldt op om dette, kan jeg alligevel ikke undlade at føle anledning til at bemærke, at klimaændringer jo også drejer sig om det varmere vejr, der bør iagttages – ikke mindst når man laver ”whole building” betragtninger på den hygrotermiske bygningsperformance. Jeg tænker man i den sammenhæng også kommer til at kigge på, hvordan bygninger skal drives og indeklimaet styres fremover.
Endelig vil jeg nævne, at vi i branchen bør forenes om at få et nyt fælleseje om levetidsvurderinger, og her falder jeres initiativ jo også ind som et meget vigtigt bidrag til at kunne det.
Det er vigtigt at branchen arbejder sammen om at kunne alt dette, ellers kommer vi ikke i mål. Det skal anerkendes at Teknologisk Instituts har en central rolle i at mestre dette både kompetencemæssigt og i forhold til at være bindeled med de relevante målgrupper og bidragydere. Det bliver spændende forhåbentligt at komme til at samarbejde med jer om det!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:18

Kære Carsten
Det er ikke nogen overraskelse, at netop du fremhæver vores forslag om fugtsimuleringsmodeller. Det vil være rigtig fint at samarbejde med dig og DTU Byg om netop det. Tak for at gøre opmærksom på, at klimaændringer også inkluderer temperaturstigninger, og at det kan få indflydelse på indeklimaet. Det er et aspekt, som vi vil forsøge at få tænkt ind. Enig i dine tanker om samarbejde. Tak for dine gode synspunkter og ideer.
Med venlig hilsen
Mette

Rudi Jensen (Projektchef - Skybrudssikring, Skybrudskompagniet )
Torsdag d. 28/5-20 kl. 09:06

Jeg bakker indsatsområdet op. Jeg er fortaler for at vi ser regnvandet som en resurse som skal håndteres ”der hvor det falder” frem for at lede det ud af byerne. Opmagasinerer vandet i intelligente bassiner så regnvandet kan genanvendes til kommunale formål f.eks. vanding af grønne områder. Der er masser af muligheder!
Vh. Rudi Jensen - Skybrudskompagniet

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:19

Kære Rudi Jensen
Tak for opbakningen. Vi har noteret os, at Skybrudskompagniet har interesser i håndtering af regnvand. Vi er enige i de mange muligheder.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Christian Munch-Petersen (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:34

Dette er et superrelevant projekt.
Problemerne med øget nedbørsintensitet er kommenteret ovenfor og er vigtigt. Personligt tror jeg meget på permeable betonbelægninger - eller permeable underbelægninger til både midlertidig opbevaring og afledning af vand.
I Vejregelregi (Vejdirektoratet og Banedanmark) har vi udarbejdet nogle projekteringsregler, der omfatter klimatilpasning. Et grundelement heri er, at man i sin projektering af et bygværk altid skal overveje, hvorledes bygningen vil klare sig overfor kommende og stigende klimaforandringer - fx øget vandstand eller regnintensitet. Hvis man kan eftervise, at man senere (fx om 50 år) kan ombygge konstruktionen, så den kan klare de voksende forandringer, behøver foranstaltningerne ikke udføres nu, men hvis man ikke kan ombygge senere, skal bygværket sikres mod en ekstrem påvirkning allerede nu. En neddykket tunnel skal således sikres ved etableringen mod højere vandstand, hvilket øger vandtrykket på tunnelen (men ikke opdriften). Til gengæld kan rampernes højder senere udbygges, hvis det bliver nødvendigt.
Husk også på, at stigende grundvandsstand reducerer fundamenters bæreevne. Pælefundering er derfor mere attraktivt end før. Måske i det hele taget genindføre huse bygget med krybekælder (på pæle) i udsatte områder. Et sådant hus kan faktisk også senere hæves, hvis det bliver nødvendigt. Måske skal I have geoteknikere - fx GEO - med i dette projekt.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:22

Kære Christian
Superrelevant - tak for det. Det er en spændende tilgang med at differentiere tidspunktet for klimasikring. Tak også for at rette opmærksomheden på fundering og pæle. Det er en god pointe, og det kan være relevant med et samarbejde med geoteknikere. Dine gode ideer tager vi med videre i konkretiseringen af indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette

Søren Juhl Hansen (Product Management Director, Teknos A/S)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 10:35

Vi støtter gerne op omkring indsatsområdet ”Klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen” generelt. De oplevede klimaforandringer de seneste år har bestemt givet os en række udfordringer i forhold til brug af aktivstoffer (biocider) for bekæmpelse af overfladebegroning på allerede overfladebehandlede overflader. Hvis vi stadig ønsker at promovere træ som en fornybar ressource så skal vi have have fundet løsninger der kan bidrage til mere klimarobuste materialer og byggetekniske løsninger. Og som producent af træbeskyttelsesprodukter og overfladebehandlingsprodukter og systemer til netop træ, er vi selvfølgelig interesseret i projekter, hvor overfladebehandlingssystemer kan bidrage til en sådan omstilling.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:24

Kære Søren Juhl Hansen
Tak for støtten. Der er ingen tvivl om, at øget fugt som følge af klimaændringer skaber udfordringer for trækonstruktioner og stiller særlige krav til træbeskyttelsen. Vi ser frem til at arbejde sammen med Teknos om at løse denne udfordring.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lars Nielsen (Ingeniør / indehaver, LNI Rådgivende Ingeniørfirma)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 11:25

Vi støtter helt sikkert også op om dette indsats område. Vi er bl.a. involveret i renoveringsopgaver af ældre bygninger, hvor det er meget vigtigt at udarbejde en grundig fugtteknisk vurdering i forbindelse med renovering af ydervægge og etageadskillelser. Især ældre konstruktioner med bindingsværk giver anledning til omhyggelig vurderinger af fugttransporten gennem væggen - en restaurering, med respekt for de gamle håndværk, med kalkmørtel m.v. er ofte den rigtige løsning. Vi vil gerne bakke op om vigtigheden af at få udarbejdet flere erfaringer med eksisterende ydervægskonstruktioner og fugttransport gennem disse.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:26

Kære Lars Nielsen
Tak for din kommentar. Der er stor interesse for fugtmodeller, og vi har noteret os, at også LNI Rådgivende Ingeniørfirma ser et behov for mere avancerede fugttekniske vurderinger herunder i relation til eksisterende ydervægskonstruktioner.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Otto Bach Ulstrup (Systemansvarlig Bro- & tunnelteknik, Banedanmark)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 14:02

Et superrelevant indsatsområde - ikke blot for byggeriet, men I høj grad også for konstruktioner og vel egentlig alle elementer i vores infrastruktur.
Vi skal bygge nu og kunne leve godt med vore bygninger og konstruktioner i mange år. Vi skal fastholde lange levetider uanset om man anlægger en økonimisk eller en miljømæssig synsvinkel. Det tvinger os til at tænke på f.eks fundering og højere GVS - design og kapacitet i forhold til ekstrem regnhændelser, og forholde os til alle øvrige parameter som klimaforandringerne stiller i udsigt. Måske med en enkelt positive effekt - der kommer færre frysepunktspassager.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:29

Kære Otto Bach Ulstrup
Vi er glade for, at også Banedanmark finder indsatsområdet relevant. Vi skal i nyanlæg og renovering tage højde for ekstreme regnhændelser og forhøjet grundvand. Måske får vi mindre udfordringer med frostbestandighed - det er værd at undersøge. Tak for kommentaren.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Anders Philipsen (Partner, Environment Solutions ApS)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 16:03

Environment Solutions anser klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen som relevant og interessant. Specielt i forhold til at se på nye anvendelsesområder for eksisterende eller ny teknologi .
Vi ser primært vores bidrag omkring gråzonerne ved aktivitet 3 og 4 hvor permanente løsninger måske ikke er tilgængelige eller for bekostelige.
Aktivitet 3 med eksempel i ”løsninger til bevaringsværdige og fredede bygninger, som er en særlig udfordring, fordi en klimatilpasning ikke må forringe bevaringsværdierne.”
Aktivitet 4. Klimasikringsløsninger til bygninger, grønne områder og veje. Her kunne der eksempelvis indtænkes temporære løsninger som forhøjer vejenes opbevaringskapacitet ved eksempelvis at forhøje kanter med mobile barrierer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:31

Kære Anders Philipsen
Tusinde tak for at pege på hvor Environment Solutions ApS kan bidrage. Også tak for det konkrete forslag med temporære løsninger i forbindelse med veje. Vi ser frem til et spændende samarbejde med jer om at finde nye og kreative løsninger.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Almut Kaiser (Seniorkonsulent, Slagelse Kommune)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 17:42

Ingen tvivl om at området har stor relevans og meget stor politisk bevågenhed. Grundvandsstigninger, øget nedbør og flere stormfloder langs kysterne er kommet for at blive. Der er store omkostninger i at reparere på skaderne. At forebygge er både økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtigt i højere grad. Jo flere værktøjer og erfaringsbaseret viden vi har, jo bedre kan vi klimasikre det byggede miljø til gavn for vores samfund.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 21:33

Kære Almut
Mange tak for din kommentar og for at understrege vigtigheden af indsatsområdet. Det er godt at høre det fra en bygningsejers synsvinkel også.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Kristoffer Volsinfg (Ingeniør - Klimatilpasning & byudvikling, Orbicon/WSP)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:29

Udviklingen af vores traditionelle materialer til klimatilpassede løsninger er godt i gang, og giver mulighed for at udskifte eksisterende materialer til nye klimatilpassede materialer. Hvis vores nye produkter "passer ind i rammerne", både arkitektonisk og fysisk, kan vi ved renoveringer få indarbejdet de nye løsninger i en velkendt form. "Klimaflisen" er et eksempel på dette. Herudover er er helhedsplanen for et byggeri interessant, så vi ligesom helhedsplaner for byområder, også ser på hvordan elementerne i bygninger, belægninger og magasiner spiller sammen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:27

Kære Kristoffer Volsinfg
Tak for din kommentar og for at dele Orbicons erfaring indenfor klimtilpasning. Vi har noteret os, at I anbefaler at kigge på helhedsplaner, sådan at vi får sammenspillet mellem bygninger, belægninger og magsiner tænkt sammen. Det giver god mening.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jan Burgdorf Nielsen (Projektleder, Område for Klimatilpasning og Byfornyelse, Københavns Kommune)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:51

Selvom udviklingen har gået stærkt de senere år, er der stadig mange af de almindelige problemer vi slås med i hverdagen, som ikke er løste eller bare mangler det sidste nøk. Listen er lang og blot for at nævne nogle få. Rensning er svært, men vi skal være bedre til rensning, fordi der er for meget regnvand som hældes i kloakken og ikke i recipienten – udfasning af problematiske stoffer i overfladematerialer kan også være en løsning. Det er svært at finde plads til opmagasinering i den tætte by, hvor forbedringer i levetiden for de gennemtrængelige løsninger er ønskeligt, fordi der er et stort potentiale. I det hele taget mangler vi alternative løsninger til opmagasinering. Og så mangler der stadig en løsning til fejlfri tilslutninger ved separatkloakering.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:29

Kære Jan Burgdorf Nielsen
Tak for din kommentar og for at konkretisere, hvor Københavns Kommune ser de største udfordringer. Opmagasinering og tilslutninger ved separatkloakering er emner, som vi skriver på listen over ønsker til de konkrete aktiviteter.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Meyer (Udviklingschef, Grundejernes Investeringsfond)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:58

Et meget aktuelt emne, som fortjener stor opmærksomhed. GI har gennem de seneste fem år støttet flere projekter, der kigger på de udfordringer klimaforandringerne giver vores eksisterende og kommende byggeri. Langt de fleste af de ejendomme, der er bindingspligtige i GI, er bygget i byområder der ikke er gearet til de øgede vandmængder. GI vil også fremover støtte initiativer der giver branchen ny viden, så vi kan gøre vores eksisterende mere robust over for fremtidens klimamæssige udfordringer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:32

Kære Søren
Tusinde tak for at underbygge relevansen af indsatsområdet. Vi er opmærksomme på, at Grundejernes Investeringsfond har fokus på viden om, hvordan vi sikrer bygninger mod øgede vandmængder. Jo flere, der arbejder med at finde løsninger og udvikle viden, desto længere når vi. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Grundejernes Investeringsfond.
Med venlig hilsen
Mette

Morten Rask Madsen (arkitekt m a a, Byspektrum)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:39

Tak for initiativet. Vi bliver nødt til at insistere på at se det kæmpe potentiale klimatilpasning skaber for at udvikle den måde vi tænker teknologi, anlæg og planlægning. Innovativ og klog klimatilpasning kan blive nøglen til udviklingen af bedre og sundere byer. Jeg arbejder selv med fordampning som metode til håndtering af regnvand. Jeg oplever, at ved systematisk at koble klimasikring, bynatur og social inklusion, så opnår vi at fremme alle tre områder i et gensidigt samspil. Ved at designe vores teknologiske værktøjer til fordampning rigtigt, kan vi på én gang udvikle løsninger mod skybrud og tørke, overophedning af vores byer, lokale sociale udfordringer og skabe sundere liv for byens borgere.
Det kræver viljen til teknologisk innovation og evnen til at tænke på tværs.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:36

Kære Morten Rask Madsen
Mange tak for at dele en meget spændende tilgang til at håndtere regnvand på. Det dækker bredere end det, vi kommer til at arbejde med, men det er interessant at få området perspektiveret.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Albert Jensen (Projekt og udviklings Chef, Lemvig Vand og Klimatorium)
Fredag d. 29/5-20 kl. 11:20

”Lemvig Vand A/S forvalter distributions og afløbssystemer for 1,2 milliarder DKK til 20.000 borgere i Lemvig Kommune. Det skønnes at 1/3 del af DK’s anlægsinvesteringer ligger i distributions og afløbssystemer. TI’s vision om færre klimarelaterede skader, bedre holdbarhed, samt programforslag om videreudvikling af løsninger til magasinering og bortledning af kraftig regn flugter med vores daglige og fremtidige arbejde. Det anbefales at Klimatoriet i Lemvig optages i den fremtidige samarbejdskreds/advisory board for klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen.”

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:39

Kære Albert Jensen
Mange tak for kommentaren. Det er interessant, at 1/3 af landets anlægsinvesteringer ligger i distributions og afløbssystemer. Et samarbejde med Klimatoriet lyder helt rigtigt. Vi forventer at skulle nedsætte en følgegruppe, og her vil vi naturligvis gerne invitere jer med.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Storm (Projektchef, Byggros)
Fredag d. 29/5-20 kl. 11:28

Et vigtigt indsats område der skal støttes. Som virksomhed der til dagligt arbejder med regnvandshåndtering er det yderst relevant med øget fokus på hvordan håndteringen sker, ikke mindst opmærksomheden på nødvendigheden for tværfagligt arbejde og dermed nye måder at arbejde på. Der er stort potentiale i at koble arbejdet med at gøre byerne mere grønne samtidig med at håndtere regnvandet på en intelligent måde så det ikke bare er en omkostning der skal flytte vandet ud af byerne, men gøres til et aktiv der understøtter det grønne i byerne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:41

Kære Søren Storm
Tak for din kommentar og input til at arbejde tværfagligt og kreativt med at håndtere regnvand. Det er oplagt at gøre byerne mere grønne ved at anvende regnvandet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jacob Amholt (Direktør, Teiten)
Fredag d. 29/5-20 kl. 11:59

Efter mange års erfaring i branchen kan der kun støttes op om tiltag, der kan tage vare på, og sikre fremtiden mod skader på, bygninger og grønne anlæg. I den forbindelse er samspillet mellem bygningerne og de grønne arealer omkring vigtigt. Det er interessant at kigge ind i, hvor de to kulture bibringer værdi til hinanden og hvornår de arbejder imod. Der må tænkes heldhed og samspil for, at kunne løse og komme i mål med en generel grønnere fremtid. Derfor kan der kun støttes op omkring dette nærværende tema.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:43

Kære Jacob Amholt
Mange tak for støtten. Det er helt naturligt at tænke i et samspil mellem bygninger og de grønne arealer. Det er ofte i det tværfaglige, at der opstår nye og kreative ideer og løsninger.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Thomas Pipper (Produktchef, Malmos Landskaber)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:47

De klimamæssige forandringer er kommet for at blive - og de enorme mængder vand vi får ifm skybryd og lignende, skal vi leve med/lære at håndtere.
Vi bør i større stil udnytte bygningens "5. facade" som er taget, hvor der er stort potentiale i at udnytte og tilbageholde større mængder vand. Samtidig får vi også et andet ønske opfyldt, nemlig at få mere grønt ind i byen, flere rekreative områder, aflaste ekst kloaknet, reducere varmeafvikling i byerne, binde støv, lydreducerende, beskytter/forlænger membranens levetid osv.
Flere leverandører kan levere disse komponenter, hvor man også har den vinkel at materialerne skal være mest muligt genbrug, hvorfor den miljømæssige del også en betydelig vinkel på emnet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:45

Kære Thomas Pipper
Tak for også at bringe grønne tage ind som et aspekt i klimaomstillingen af bygge- og anlægssektoren. Det vil vi tage med videre, når vi skal konkretisere aktiviteterne i indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Kirstine Meyer Frandsen (PhD studerende, BUILD, AAU)
Fredag d. 29/5-20 kl. 14:16

Der er ingen tvivl om, at de klimamæssige udfordringer vi står overfor, stiller store krav til at vi udvikler nye - men velovervejede - løsninger i vores byggeri samt i det byggede miljø. De problematikker, som ekstrembelastningerne forårsager, stiller store krav, både til vores forståelse af bygningsfysikken, troværdigheden af vores simuleringer, samt til øget vidensdeling og forståelse i bygge- og anlægsbranchen.

Jeg er personligt meget interesseret i at følge udviklingen af en fugtsimuleringsmodel og ser især gerne, at dette indsatsområde kobles sammen med jeres andet forslag omkring bæredygtige byggematerialer. Herunder gælder også undersøgelser af materialernes levetid, som der også er blevet nævnt af andre i debatten. I og med at der bliver stillet krav til anvendelsen af mere bæredygtige materialer, er det essentielt, at vi forstår den bygningsfysik, der ligger bag dem. Da denne ofte adskiller sig fra konventionelle materialer, især hvad fugt angår, er der et potentiale for passive designstrategier, så vi også får skabt optimerede bygninger. Jeg ser frem til at følge med i udviklingen herfra.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 15:48

Kære Kristine Meyer Frandsen
Tak for et fint input. Du har ret i, at der selvfølgelig er en kobling mellem fugtsimuleringsmodeller og udvikling af bæredygtige byggematerialer og dokumentation af deres egenskaber. Det vil vi holde os for øje, når vi går i gang med aktiviteterne. Dejligt at du vil følge udviklingen. Vi vil også følge dit PhD projekt og ser frem til at høre mere om det.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Uno Helk (Chefkonsulent, Asfaltindustrien)
Fredag d. 29/5-20 kl. 16:23

At udforske en bred pallette af mulige løsninger til at undgå/begrænse skadevirkningerne af de øgede regn- og vandmængder er et essentielt indsatsområde. Der har allerede været sat fokus på anvendelsen af specielt permeable asfaltbelægninger til bortledning/opmagasinering af regnvand ved skybrud som især kan være et problem i byområder, hvor vandet har svært ved at trænge væk. Området kan dog med fordel udforskes endnu mere – baseret på de hidtidige erfaringer. Muligheden for at anvende permeable belægninger i områder hvor regnvandet kan nedsives i det omkringliggende område uden om kloaknettet kan med fordel også prioriteres.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 17:40

Kære Uno Helk
Vi er helt enige i, at permeable asfaltbelægninger og andre belægninger er en del af løsningen på skybrud og øgede regnvandsmængder. Der er allerede foregået udviklingsarbejde, men vi er ikke i mål. Og vi skal videre. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med asfaltindustrien om området.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Simon Toft Ingvertsen (Teamleder, EnviDan A/S)
Fredag d. 29/5-20 kl. 16:59

Som rådgivende ingeniørvirksomhed med ekspertise og erfaring indenfor bl.a. vand, afløb og klima ser vi absolut det relevante og bakker fuldt ud op om indsatsområdet som beskrevet i forslaget. Vi ser således frem til at fortsætte de gode samarbejder inden for klimasikring og -tilpasning i fremtiden.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 29/5-20 kl. 17:41

Kære Simon Toft Ingvertsen
Mange tak for opbakningen. Vi ser også frem til et fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Peter Engelund Holm (Viceinstleder, professor, Institut for plante og mlijøvidenskab, Science, KU)
Fredag d. 29/5-20 kl. 18:57

Kære TI/Rørcenteret
Vi støtter indsatsområdet som har været bærende for et stærkt samarbejde med TI gennem en årrække. På PLEN-KU søger vi en molekylær indsigt i kemikaliernes skæbne i både det urbane vandkredsløb og i det åbne land. Vi arbejder også med metoder som kan forbedre vandkvaliteten, fx ved at udvikle filtre, ved at tilføje reaktive nanomaterialer til vejvandeller ved at ekstrahere giftige metaller. I vores arbejde måler vi kemiske koncentrationer og egenskaber, og anvender derfor et stort udvalg af instrumenter og metoder. Vi vil gerne samarbejde med TI om at bringe forskningen tættere på praksis og i fællesskab udvikle test og metoder relateret til vand og klimatilpasning. Med venlige hilsner Peter E. Holm

Ida Lykke Fabricius (professor, DTU Byg)
Fredag d. 29/5-20 kl. 20:55

Kære TI
Vi har på DTU Bygs Sektion for Geoteknik og Geologi drøftet jeres initiativ, og er nået frem til følgende:
Klimaforandringernes effekt på bygninger og infrastrukturanlæg er en udfordring for bygningsingeniører, ikke mindst i geoteknisk sammenhæng. Derfor har vi i DTU Bygs Sektion for Geoteknik og Geologi valgt at prioritere øget undervisning og forskning, der er relevant for dette emne. På den baggrund sætter vi pris på Teknologisk Instituts initiativ og glæder os til at bidrage. Vi forudser at der må sættes øget fokus på udviklingen af anlæg til kystsikring, samt at eksisterende anlæg må opgraderes til at opfylde fremtidige krav. Nogle af de væsentligste udfordringer vedrører (a) vurdering af forventelige ændringer i jordlagenes egenskaber som følge af klimaforandringer, (b) vurdering af eksisterende anlægs skrøbelighed, det gælder tunneler, veje og fundamenter, og (c) udvikling af nye løsninger i forbindelse med kystsikring.
I den sammenhæng mener vi at der bør fokuseres på monitering af eksisterende og nye bygninger og anlæg. Vi vil især gerne tale for, at klimatilpasningen af bygninger og anlæg kommer til at omfatte indsamling af lokale og fokuserede vejrdata, som kan integreres i de data der er tilgængelige fra DMIs vejrstationer. Disse lokale data kan indsamles ved at forsyne tunneler, broer og bygninger med vejrfølsomme sensorer. Dette vil tillade udviklingen af digitale tvillinger, hvor sensordata ved hjælp af passende modeller kan analyseres i realtid og hvorigennem den samlede effekt kan vurderes. Vi vil således gerne tale for udvikling af digitale tvillinger, som kan give svar på effekten af forskellige vejrscenarier, så at vi kan lave en passende tilpasning.
venlig hilsen
Ida

Dorte Kulle (Chefkonsulent, SMVdanmark)
Fredag d. 29/5-20 kl. 22:18

Et vigtigt og nødvendigt indsatsområde, hvor man tænker hele vejen rundt i klimasikringen ift bygge- og anlægsbranchen. Skulle man foreslå et ekstra ben kunne det være, at se på beplantning, der også øger optaget af CO2, men gerne med lavt vedlighold. Indsatsens mål om at øge konkurrencekraften hos bygge- og anlægsbranchens små og mellemstore virksomheder på klimaområdet kan vi fuldt støtte op om i SMVdanmark.