Klimatilpasning og grøn omstilling

Senest opdateret d. 3/5-2020
DHI
Pulje:  Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Klimatilpasning og vandressourcer og Miljøteknologi og cirkulær økonomi
Sten Lindberg
Sales Manager
Nils K. Drønen
Chief Coastal Engineer
Nicola Balbarini
Water Resources Engineer

En åben digital platform med grønne vandløsninger og services til klimatilpasning rettet mod danske og globale udfordringer, og med fokus på integrerede og holistiske løsninger der tager hele vandkredsløbet og samspil mellem virkemidler i betragtning

Tilpasning til klimaændringer er en stor samfundsmæssig udfordring globalt og en essentiel del af den grønne omstilling. Målet med dette indsatsområde er at udvikle nye digitale services til klimatilpasning med fokus på integrerede og holistiske løsninger der (i) tager hele vandkredsløbet og samspillet mellem by, land og hav i betragtning, (ii) inkluderer samspillet mellem forskellige virkemidler i form af infrastruktur planlægning, prognose- og varslingssystemer, og styring af vand- og spildevandsstrømme og (iii) adresserer forskellige udfordringer relateret til både ”for meget vand”, ”for lidt vand” og ”for beskidt vand” med tilhørende økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter. Der vil blive udviklet skalerbare løsninger og digitale services med åbne interfaces, der kan anvendes bredt og integreres i virksomheders digitale løsninger.

55 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Ole Johnsen (Kommentar, Billund Vand 6 Energi A/S)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 09:44

Det er den helt rigtige tilgang til arbejdet med klima. Fokus på de store mængder data der i dag hurtigt og for lave omkostninger kan gøres tilgængelige for alle interesserede parter og gerne i udviklende partnerskaber til gavn for det danske samfund og ikke mindst skabe eksport af enkle helhedsløsninger er den nye fremtid. det er også vigtigt at have fokus på enkelthed. Vi skal undgå at skabe store komplekse modeller og værktøjer, da de oftest bliver uforståelige for de fleste.
Billund Vand & Energi har med sine digitale strategi fokus på at data skal være tilgængelige for alle interesserede parter - gratis og uforpligtende, da vi har en stor forpligtigelse som kommunalt ejede virksomheder og monopol. Vi skal fokusere på data, der er let tilgængelige for begrænsede omkostninger først. F.eks. er overløb fra kloaksystemet i dag mulige at måle og dermed kan miljøeffekten af klimaændringer med de store udsving i nedbøren mellem sommer og vinter bedre bestemmes. Vi kan spare mange penge til anlæg, hvis vi handler på reel viden - fremfor baseret på antagelser og måske følelser.

Sten Lindberg (Urban Water, DHI)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 11:07

Hej Ole, tak for dine kommentarer. Med de store mængder af data vi hele tiden samler op og gemmer - vil vi gerne udvikle metoder og systemer, der sikrer at data finder større anvendelse. Og dermed også at vi i højere grad kan basere driften på hvad vi reelt ved om systemerne lige nu, men også om den akkumulerede og dokumenterede erfaring opsamlet gennem tiden. Udover at udvikle metoder til mere effektiv brug af data, foreslår vi parallelt at understøtte anvendelse af datadrevne- og deterministiske modeller ved at gøre det nemmere at justere de detaljerede planlægningsmodeller til anvendelse i realtid og korttidsprognoser

Per Sørensen (Kystteknisk chef, Kystdirektoratet)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 08:40

Det foreslåede fokus er helt rigtigt ved at se¨på hele vandkredsløbet. Men det er også en vandvittigt kompleks opgave at løse, sådan at det som kommer ud er brugbart. Alene input data er svære at få i tilstrækkelig høj grad. Men det skal ikke forhindre jer I at have det foreslåede som endemål, så vi forhåbentlig er mere forberedte på den risiko der er for oversvømmelser.
En udfordring er,at der kommer flere og flere open data og åbne værktøjer, så en forretningsmodel bør tage højde for det, Det kunne være at DHI udvikler værktøjerne og tilbyder konsulent bistand i forhold til at bruge dem.
Det er også vigtigt, at der løbende sker en formidling/kommunikation af hvor langt man er i udviklingen af produkterne, og også dem som ikke bliver til noget, så os der inkluderer dem i vores strategiske fokus, får information herom.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 16:32

Mange tak for kommentaren, Per. Det er sandt at der kan være mangel på data - måske især til validering af beregninger og forudsigelser. Det er netop en af tankerne i dette forslag at komme et stort skridt videre i hvordan man adresserer det - hvor vi f.eks. ser at der er i fremtiden vil kunne hentes flere data ud af satellitbilleder - både kvantitet og kvalitet vil forsøges. I Danmark er frigørelsen af hydrografiske data og vejrdata fra DMI også et stort skridt i den (rigtige) retning. At bringe værdi til de data - f.eks. ved at lade dem være en del af en læringsstrategi om hvordan naturen opfører sig i forskellige regioner og til at optimere modeller og forudsigelser som kan bruges til at designe og indrette nye klimatilpasningstiltag er netop noget der lægger og meget på sinde i dette forslag. Så nok er det en stor og vand(!)vittig opgave - men vi føler os i høj grad klar til at lave værktøjer der kommer ud og kan blive brugt til tiden. Jeg noterer mig også din kommentar om at kommunikere om hvornår produkter mv. er modne og klar - det vil vi tage seriøst og gøre os umage med at formidle præcist til slutbrugere.

Morten Thaarup (Afdelingschef, DMI)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 19:52

DMI giver fra 2020 til 2022 gratis og nem adgang til sine data, herunder nedbørsdata, vandstandsdata og prognosedata. Dette forslag til indsatsområde virker som en helt oplagt aftager af DMI's data, som dermed kan anvendes i relevante services ifm. klimatilpasning.

Sten Lindberg (Urban Water, DHI)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 17:49

Hej Morten, Vi har bestemt DMI's data i tankerne, som en væsentlig kilde til nyttigt input til ikke mindst beslutningsstøtte værktøjer. Adgangen til DMI's validerede måledata og modelbaserede prognose data passer rigtigt fint ind i konsekvensværktøjer som kan bruges til at optimere drift, men også til støtte for beredskabet i mere ekstreme situationer. Kombinationen af præcise kort-tids vejr prognoser og præcise, dynamiske hydrauliske modeller vil have stor værdi under fremtidens skybruds- og stormflods begivenheder.

Torben Larsen (professor, Aalborg Universitet)
Fredag d. 15/5-20 kl. 13:42

Forslaget er bredt og generelt formuleret og giver et fint billede af forventningerne til de nærmeste årtiers udvikling. Der er mange interessante punkter at slå ned på, men det tillader pladsen ikke. Ved gennemlæsning af forslaget hæftede jeg mig blandt andet ved forslaget om udvikling af ”Den digitale tvilling af byens opland”, hvor en udbygget overvågning med sensordata kombineres med traditionelle hydrauliske/hydrologiske modeller plus datadrevne machine learning modeller vil give os en meget forbedret og helhedsorienteret forståelse af byens vandkredsløb på både kort og lang tidskala. Det er helt centralt for klimatilpasningen, at vi igennem en sådan forståelse, bliver skarpe på, at fokuserer indsatsen på fremtidens problemstillinger.
Held og lykke med forslaget.

Sten Lindberg (Urban Water, DHI)
Mandag d. 18/5-20 kl. 17:13

Hej Torben og tak for din positive kommentar. Trods den beskedne plads til detaljer i vores oplæg, har du virkelig fanget pointen i forslaget. Det danske forsyningslandskab og kommunerne har i den grad taget modelværktøjerne til sig, så med vores seneste viden om data og machine learning er det rettidig timing at tage yderligere skridt til en sammenhængende planlægning og drift, som understøttet af hydrauliske modeller og økonomiske værktøjer.

Lars Møller Christiansen (Vicedirektør, Miljøstyrelsen)
Torsdag d. 21/5-20 kl. 19:10

Miljøstyrelsen finder emnet utroligt relevant og vil meget gerne bidrage/samarbejde om konkrete elementer. Vi har aftalt møde om dette og flere andre af DHI's emner.
Vh Lars Møller

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 25/5-20 kl. 16:41

Kære Lars,
Vi takker for din positive kommentar og vil se frem til at diskutere emnerne og samarbejde fremadrettet.
Vh
Nils Drønen

Rasmus Dyrmose Nørregaard (Phd, AC-tekniker, Miljøstyrelsen, Vandmiljø & Friluftsliv)
Fredag d. 29/5-20 kl. 11:23

En kort kommentar til et vigtigt projekt. Udviklingen af nye grønne digitale vandløsninger kan med fordel inkludere dataprodukter og modeller for miljøfarlige stoffer i vandmiljø og renseanlæg. Således bliver de nye grønne vandløsninger også relevante i forhold til fremtidige indsatsområder.

Jens Tørsløv (Afdelingsleder, DHI)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:24

Hej Rasmus,
Tak for din kommentar! Det er netop vores hensigt at integrere opdateret viden om skæbne og effekter af miljøskadelige stoffer i vores modelværktøjer. Vi har på det seneste set behovet for bedre modelværktøjer for disse stoffer i vores arbejde for Miljøstyrelsen.
Hilsen
Jens Tørsløv

Troels Aagaard (Professor, Københavns Universitet)
Fredag d. 22/5-20 kl. 10:13

I lighed med tidligere kommentarer synes jeg at forslaget fremstår ambitiøst og det virker rigtigt at se på hele det hydrologiske kredsløb mellem by, land og hav. Big data og kunstig intelligens er vigtige elementer. Dog, med den brede overskrift 'Klimatilpasning...' synes jeg nok at forslaget virker lidt snævert idet det kun fokuserer på oversvømmelsesrisici i forbindelse med nedbørshændelser. Jeg savner måske elementer, som eksempelvis oversvømmelse i forbindelse med klitgennembrud; stigende havspejl, øgede stormfrekvenser (og ændrede retninger!), samt det faktum at klitområder mange steder er nedslidt, kunne retfærddiggøre en indsats indenfor forudsigelser af sådanne gennembrud.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 25/5-20 kl. 12:02

Kære Troels - mange tak for dit indlæg. Vi glæder os over at du mener at indlægget har den rette "udviklingshøjde" og at vi inddrager de rigtige elementer ved at forsøge at integrere hele det hydrologiske kredsløb. Det er også noteret at sandsynligheden for klitgennembrud stadig er et felt der kræver fokus. Her er vi nok også nødt til at have universiteter og andre viden-organisationer som f.eks. Kystdirektoratet med indover, da det er et felt der kræver en vis indsats - f.eks. med hensyn til at opdyrke mere empiriske data til at udvikle og validere operationelle modeller til at forudse klitternes styrke og eventuelle gennembrud mv. Det er et spændende og relevant emne som kunne være interessant at få løftet så vi i Danmark kan være med til at videre-udvikle viften af naturbaserede klimatilpasningstiltag - også for at understøtte danske rådgivere og virksomheder med gode metoder ude på eksportmarkedet.

Kirsten Halsnæs (Professor, DTU)
Mandag d. 25/5-20 kl. 08:55

Suk, ja desværre må jeg sige, at selv om dette forslag er helt uundværligt og af høj samfundsmæssig værdi, så halter vi meget med implementering af klimatilpasning i Danmark.
Besynderligt, for den tekniske viden er til stede, vi har masser af data, og vi har også allerede haft ekstreme hændelser med oversvømmelser med stor samfundsmæssige tab.
Had forhindrer så handling? Som økonom kan jeg jo ikke lade være med at tænke på, at pengene nok spiller en rolle, for hvem skal nu betale for løsningerne. Det er vi nødt til at finde en løsning på, og her spiller et godt teknisk planlægningsgrundlag ind. Så DHI her håber jeg på fortsat fremdrift og gerne understøtte af support fra myndighederne og den private sektor

Kirsten Halsnæs (Professor, DTU)
Mandag d. 25/5-20 kl. 08:55

Suk, ja desværre må jeg sige, at selv om dette forslag er helt uundværligt og af høj samfundsmæssig værdi, så halter vi meget med implementering af klimatilpasning i Danmark.
Besynderligt, for den tekniske viden er til stede, vi har masser af data, og vi har også allerede haft ekstreme hændelser med oversvømmelser med stor samfundsmæssige tab.
Had forhindrer så handling? Som økonom kan jeg jo ikke lade være med at tænke på, at pengene nok spiller en rolle, for hvem skal nu betale for løsningerne. Det er vi nødt til at finde en løsning på, og her spiller et godt teknisk planlægningsgrundlag ind. Så DHI her håber jeg på fortsat fremdrift og gerne understøtte af support fra myndighederne og den private sektor

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 08:25

Kære Kirsten,
Mange tak for dit input - det er yderst værdifuldt for os at høre fra jer klimaøkonomer om hvordan vi som vandbygnings-ingeniører og modeludviklere kan bidrage til at løse problemerne - f.eks. - og måske endda især - det du siger om hvordan finansiering, ejerskab og måske merværdi i løsninger mv.. Vi vil bestemt gerne på DHI være med til at blande os i dette og gennem det arbejde forsøge at udvikle den rette viden og de gode værktøjer så det vigtige arbejde på tværs af traditionelle faglige siloer og sektorer (jf. privat / offentlig) , som klimasikring så tydeligt kalder på kan komme til at lykkes.

Aart Kroon (Professor, Københavns Universitet)
Mandag d. 25/5-20 kl. 10:59

Det er en meget interessant og særligt relevant emne som i vil udvikle videre. Jeg synes at tilgang med en helhedsorienteret planlægning er vejen frem og det er vigtig at i tager det åbne land og byerne på landet som enhed, sammen med hav-delen. Formenligt kan man komme med innovative løsninger i en rumlige kontekst som peger i den grønne retning, som løser flere problemer i en gang og som har en ’Building with nature’ baggrund. Kobling af eksisterende modeller med hinanden og brug af store data til at fodre, kalibrere og validere er hel sikkert vejen frem. Ambitiøs og stort projekt med en oplagt værdi for samfundet.
Implementering i praksis kan være problematisk, fordi man mangler en god og effektiv måde at implementere og betale for tekniske løsninger i samfund. Men denne diskusion ligger i min øjne på en politisk niveau.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 25/5-20 kl. 12:26

Kære Aart. Mange tak for dit indlæg - det er som altid af stor værdi for os at høre fra jer på KU.
Det er godt at du kan se at oplægget rækker vidt nok og er relevant. Og ja, det er en stor mundfuld, men vi føler os klædt godt på til at tage netop disse næste store skridt. Det er en god ide at tænke flere Building with nature løsninger ind i projektet og godt at vores tanker omkring samspillet mellem de større og større datamængder og modellerne falder i god jord. Der ligger også en spændende diskussion i din sidste bemærkning, og det er netop her at vi tænker at de nye værktøjer forhåbentlig kan være med til at kvalificere klimaprojekter bedre gennem en valuering af klimatiltagenes virkning på forskelige værdiparametre (skader, sundehed, miljø) og at det har potentialet til at virke som et enzym, der får beslutningsprocesserne til at flyde noget bedre: Hvad sparer man (risikoreduktion), hvad får man (merværdi), hvordan investerer man optimalt ind i dette (klimatilpasningsøkonomi)? Og ja, der er nok en diskussion på politisk niveau i det.

Niels Peter Kofoed (Konsulent, NPK Erhverv)
Mandag d. 25/5-20 kl. 11:23

Formidling.
Dette er en generel kommentar på tværs af flere områder.
Jeg vil opfordre til, at øget og bredere formidling af emnerne til den brede befolkning prioriteres.
Som borger kan det være svært at kende forskel på fakta og politik, og dermed sætte tingene i rigtigt perspektiv med de korrekte proportioner, og kende forskel på data, estimater, modeller, antagelser osv.
Det ses ofte at der fokuseres på enkelte cases, som ikke nødvendigvis har betydning for den store helhed.

Cecilie Dybbroe Tang (Survey Team Lead, DHI)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:18

Mange tak for din kommentar Niels Peter. Forslag til forbedringer af processen er altid velkomne! Et af målene med projektforslagene i år har været at samtænke forskellige fagområder og se hvor langt vi kan komme hvis vi arbejder mere tværfagligt. Det burde kunne bidrage mere til helheden, men det har til gengæld gjort det sværere for udenforstående at gennemskue de enkelte projektområder.

Claus Homann (COO, Aarhus Vand)
Mandag d. 25/5-20 kl. 15:24

Aarhus Vand har fokus på at håndtere det samlede vandkredsløb og fremadrettet ikke blot i et historisk og regulerings-perspektiv men realtid. Nye billigere sensorer vil gøre det muligt at den digitale tvilling kan hjælpe med en realtid belastning og konsekvensvurdering og dermed ikke alene læne os op af teoretiske beregninger med skabe erfaringer som gør det muligt at tilpasse og nedsætte vand og sofmængder i områder og perioder med høj konsekvens. Dette blot for at understreje vigtigheden af dette indsatsområde og de perspektiver vi ser.

Sten Lindberg (Urban Water, DHI)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 08:54

Hej Claus, tak for dine kommentarer. Som du peger på understreger den stærkt stigende data mængde i den grad behovet for en effektiv validering, så data giver den mer-værdi vi ønsker. En løbende forbedring - eller on-line kalibrering af modellerne er indenfor rækkevidde, og det vil naturligvis styrke deres troværdighed betragteligt. De digitale tvillinger, som vi gerne vil videre med, er et vigtigt delmål i effektivisering af forsyningsselskabernes drift.

David R. Fuhrman (Associate Professor, DTU Mekanik)
Mandag d. 25/5-20 kl. 15:43

Spændende og ambitiøst forslag - Platformen til helhedsorienteret planlægning og strategiudvikling af klimatilpasning går ud over traditionelle fysikbaserede hydraulikmodeller, og jeg forventer kan være noget meget nyttigt for samfundet. De fleste mennesker udvikler ekspertise inden for et eller andet område; Jeg er nysgerrig efter, hvor mange enkeltbrugere der har al den nødvendige ekspertise (hydraulisk, økonomisk og miljømæssig osv.), der kræves for bedst muligt at bruge sådanne modeller? Måske illustrerer dette bare vigtigheden af ​​effektive samarbejder i dag.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 25/5-20 kl. 16:48

Kære David - mange tak for inputtet.
Det er godt at høre at du ser positivt på dette forslag om - via nye digitale værktøjer - at integrere viden, data, metoder og modeller på tværs af faglige skel. Samtidig skal det siges at vi værdsætter det gode samarbejde med jer og nyder godt af at kunne lære af og implementere nyeste viden om hydrauliske beregningsmetoder og fænomener. Og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde de kommende år.
Vh
Nils Drønen

Claus Møller Pedersen (Divisionsdirektør, Aarhus Vand A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 16:34

se kommentar fra Claus Homann. Det dækker synspunkterne fra AaV. Samspillet mellem modeller og realtidsmålinger der nu bliver muligt i lang højere grad end tidligere pga IOT teknologi vil give nye muligheder for en optimal drift og samstyring af såvel afløbssystem og renseanlæg som vandindvinding, behandling og distribution.

Svend-Erik Jepsen (fagleder, vand, Dansk Industri)
Mandag d. 25/5-20 kl. 20:13

Med den netop besluttede ændring af klimatilpasningsreglerne for finansiering bliver der mulighed for i øget omgang at igangsætte klimatilpasningsprojekter. Her er et solidt datagrundlag en forudsætning for at træffe de rette beslutninger. Beslutninger, hvor vi får størst samfundsmæssigværdi af investeringerne.
I dag tilledes der store mængder uvedkommende vand til renseanlæggene, mængden i indløbet er ca. 2,5 gange drikkevandsforbruget. Samtidig kan man af DANVA's benchmark tal udlede at det koster ca. 0,22 kWh pr kubikmeter vand der skal transporteres gennem systemet. Derfor er fokus på at få etableret alternative veje for regnvand vigtig. Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi peger derfor også på, at en af løsningerne for at opnå en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030 er at fjerne uvedkommende vand fra kloak og rensenalæg.
Samtidig bliver klimatilpasning i fremtiden nok ikke kun et spørgsmål om ekstremregn, men også håndtering af problemer med stigende grundvand, havstigninger med mere.

Jesper Kjelds (digitaliseringschef, Aarhus Vand)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:09

Hej - et meget ambitiøst oplæg - det er helt sikkert nødvendigt og den integrerede DT model af byen er central til at vi/byer lykkes med at tackle klimatilpasning holistisk. Jeg vil anbefale at I også arbejder med prioritering af mulige klima/vand projekter - som by/forsyning er der jo rigtigt mange projekter at gå igang med - men hvilke(t) starter vi med, hvad giver mest samfundsmæssig værdi. Hvad med at tænke The Value of Water som en funktion af sted, tid, kvalitet, volumen..... og den funktion er jo forskellig om man nu er landmand, forsyning, by, medborger, natur/miljø.... men det er netop disse stakeholder overvejelser der er så vigtige. Transparens og gennesigtighed er helt centrale elementer til at få de mange og diverse stakeholder grupper med. Vi kan have nok så mange forkromede modeller der spytter data ud som... men får vi ikke samfundet med så hjælper det et fedt og funding skal der jo til og tænk at nytteværdien skal beslutningstagere jo kunne forklare og demonstrere klart , tydeligt og forståeligt

Cathrine Leth (Opfinder/Arkitekt MAA, VandVender)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:37

Det giver værdi at udvikle et tilgængeligt værktøj nu, hvor mange intentioner og planer omkring klimatilpasning skal føres ud i livet. Med et 'demokratisk' værktøj som flere fagligheder kan forstå og tilgå, kan det blive en platform for udviklende samarbejder mellem mange fagligheder. Det kan åbne for løsninger og muligheder, der er lokalforankret tilpasset lokale forhold. Som formgiver vil et værktøj, der hurtigt kan kvalificere en række alternativer i en skitseringsfase, udfra data om konsekvenser af vand fra himmel, hav og undergrund, være guld værd.

Vi må tale sammen om hvordan værktøjet også kan rumme den differentieret tilgang til regn som LAP (Lokal Afledning af Peaks) repræsenterer.
LAP dækker over løsninger, der håndterer håndterer peaks- og skybrudsregn lokalt, før vandet løber ned i spildevandssystemerne. Under peaks afkobles afløbs og nedløbsrørs forbindelse til kloak, så vandet istedet løber ud på overflader, hvor det nedsiver eller tilbageholdes. LAP kan levetidsforlænge eksisterende rør, fordi løsningerne aflaster rørene under intens regn.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 12:29

Kære Cathrine - mange tak for det værdifulde indlæg. Vi noterer os at du ser et behov for et værktøj der kan tilgås og forstås af flere fagligheder. Med udgangspunkt i dynamiske modeller er det oplagt at tage f.eks. LAP principper med som muligheder brugerne kan arbejde med i værktøjet. Og vi vil bestemt gerne tage en videre snak om hvordan det bedst kan ske.

Cathrine Leth (Opfinder/Arkitekt MAA, VandVender)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:55

... glemte også at pointere at mange af de klimatilpasnings tekonlogier/produkter der allerede findes, kan kobles intelligent, så permanente løsninger arbejder aktivt med beredskabsløsninger. Som medopfinder af LeMur - højvandsmøblet i Lemvig, ved jeg at vi har etableret et 'nyt nul' - Muren er ikke høj nok til fremtidens storme, men kunne være et nyt stabilt udgangspunkt for beredskabet.
Det er relativt enkelt og billigt at 'normalsikre' byer til et 'nyt nul' med lavere faste konstruktioner, og 'ekstemsikre' med beredskab. På den måde vil byliv kunne fungerer med sikringen, når solen skinner. Håber Flood Risk platformen kan arbejde fleksibelt med faste løsninger og enkle beredskabs-løsninger.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 12:36

Hej igen - det lyder også godt. Det er helt sikkert en pointe at arbejde med at klimatilpasse løbende for at matche et normalniveau (altså ikke være overkonservativ) og dække sig ind med beredskab ud over dette niveau - og i udviklingen af byrummet og løsningerne forberede netop denne strategi. Det er også sådanne strategier vi ønsker vores nye værktøjer kan være med til at understøtte, retfærdiggøre og optimere på.

Jes Clauson-Kaas (Chefkonsulent, HOFOR A/S)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:16

Tilslutter mig fuldt til fokus på hele vandkredsløbet for at reducere showstoppere, prioritere der hvor det batter mest og undgå større eller mindre katastrofer. I den forbindelse har jeg to områder hvor behovet for innovation og bedre data indsamling er presserende:
a) håndtering af separat regnvand. bygninger og veje afgiver en række økotoksiske stoffer, der forhindrer udledning til recipienter (uden forudgående rensning, som der ikke er plads til). Man kan udvikle nye rensemetoder, men en mere langsigtet (og bæredygtig) løsning vil være at sikre at de økotoksiske stoffer afgives til det afstrømmende vand. Grundvandet er i dag forurenet af de biocider, der indgik i træ og facademaling. Det er først når katastrofen er sket at der gribes ind.
Der bør sættes ind på to områder: smartere måder at håndtere økotoksiske stoffer på samt udfasning af produkter der afgiver problemstoffer. Producenter af bygningsmaterialer, biler, materialer til rengøring/vedligehold, osv. skal oplyses og der bør reguleres så afsmitning til afstrømningsvand begrænses. Eks.: bilfabrikanter er endnu ikke bedt om at reducere kobber i deres bremseklodser. Overalt bygges der med zink, der forhindrer udledning af separat regnvand. Ørestad blev bygget uden zink, det kan altså lade sig gør at udvikle alternative materialer.
b) kontakt med spildevand. I takt med stigende regnintensitet så overbelastes vores fællessystemer og regnfortyndet spildevand optræder i det offentlige rum (veje, parker m.v.). En løsning vil være separering, men der bliver vi jo bremset af ovenstående. Bedre data på sundhedsudfordringer/risici kunne hjælpe med prioriteringen af separering samt info til borgere.

Kristina Buus Kjær (Head of Projects, DHI)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 16:30

Kære Jes,
Jeg er enig i, at miljøskadelige stoffer skal reguleres ved kilden - og i mange tilfælde handler dette om produktregulering, som vores myndigheder er ansvarlig for. Dog er jeg helt sikker på, at dette er en problematik, der vil komme endnu mere i fokus de kommende år. Integrering af data om miljøfremmede stoffer i modellerne, så det bliver et redskab til planlægning og risikovurdering af separatkloakering mm. er meget relevant - ligeledes risikovurdering i forhold til sundhedsrisici ved oversvømmelse og overløb.
Mvh. Kristina

Lotte Lindgaard Andersen (Projektchef, Mrs)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:18

Det er et flot og ambitiøst oplæg, - gode og relevante bemærkninger fra interessent. DHI´s oplæg passer fint til ind i den indsats som Danmarks Miljøteknologiklynge med CLEAN som lead og med bidrag fra 12 videnpartnere indsender til ERST den 27. maj. I miljøklynge ansøgningen nævnes digitalisering og effektivisering som drivere for vækst og innovation. Og i relation til innovations- og erhvervspotentiale indenfor klimatilpasning, varsling og modellering, nævner vi integreret modellering og styring og varsling af vandstrømme i byer, der inkluderer kloaksystem, renseanlæg og recipient, bedre planlægningsværktøjer til forudsigelse og styring af vandet strømningsveje samt modeller for udledninger fra terrænnære jordlag samt belysning af stigende grundvand/tørke samt nye metoder til overvågning, varsling og modellering af vandkvalitet- og kvantitet bla. via droner og sensorer. I de bidrag vi har modtaget fra henholdsvis videnpartnere og vandvirksomheder, bemærker vi, at der er et hul mellem det, som vandvirksomheder efterspørger og det som videnpartnere gerne vil forske indenfor. Et eksempel på et samarbejdsprojekt som virksomheder indenfor klimatilpasning gerne ser fremmet af hensyn til vækst og beskæftigelse er "Udvikling af standardiserede, kvalitetssikrede klimatilpasningsløsninger med anlægskatalog, anvisning og dokumentation for drift og effekt" Rådgivere vil gerne have videnpartnere på banen til at forestå dokumentation for at klimatilpasningsløsninger virker, så rådgivere ikke skal starte fra "scratch" hver gang de skal sælge klimatilpasningsløsninger. Mit spørgsmål til jer er derfor, om man i jeres oplæg og de modeller, som I nævner, kan sammenkoble empiri fra eksisterende klimatilpasningsløsninger med hydraulisk modellering, regndata, miljødata mv., således at man får opbygget den ønskede dokumentation som er nødvendig for at fremme eksport af danske klimatilpasningsløsninger.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 29/5-20 kl. 10:01

Kære Lotte, tak for dit værdifulde indlæg. Det er godt at høre at vores forslag falder i god jord og interessant at høre hvordan det netop passer godt ind i forhold miljøklyngens ansøgning. Det er også et virkelig interessant perspektiv du bringer frem i forhold til spørgsmålet om dokumentation, og jeg mener helt klart at det udviklingsarbejde vi er i gang med kan være en del af løsningen. Vi ser - og har over årene set - brugen af gode data og validerede modelleringsredskaber blive brugt mere og mere som den bedst mulige dokumentation for løsningernes virkning - hvilket netop kan være den brik som mangler mellem forskning og industriens behov. Det er på den ene eller den anden måde det område mellem forskning og anvendelse vi håber at kunne fylde ud, ved at implementere den nyeste viden i systemer og modeller, der kan fodres med de bedste tilgængelige data - om det er i form af klimastatistikker til impact af klimaudviklingen eller i form data til varsling.
Mange tak for indsparket,
Nils

Lars Yde (Krüger)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 08:24

Her på Krüger har vi med stor interesse læst forslagene til digitale vand aktiviteter. Der er et fint sammenfald i mellem DHIs og Krügers vision og strategi for ydelser til realtids monitering og varsling for afløbssystemer. Fra Krügers side ser vi gerne en styrkelse af DHIs deterministiske MIKE modeller til realtidsmodellering, og at de nye komponenter stilles til rådighed som en del af MIKE modellerne på kommercielle vilkår til rådgivere, så vores portefølje af rådgivningsydelser kan udvides. Mht machine learning, så skal systemer være så åbne og transparente, at kunderne klart forstår hvad systemet laver - og hvorfor - så det giver mulighed for, og tillid til komplekse styringer.

Sten Lindberg (Urban Water, DHI)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 13:58

Hej Lars, tak for dine kommentarer. Hele workflowet fra ledningsdatabase over detaljerede modeller og frem til hurtige deterministiske real-tids modeller er centralt i vores oplæg. Det er vigtigt at ændrer i fx ledningsnettet, kan kaskade ned (eller op) gennem de forskellige hierarkier uden en stor manuel proces. Tilsvarende er det også en god pointe at mere datadrevne processer er gennemskuelige og transparente. ML er vel en slags "grey box" ting, men den er reproducerbar - og det er det spor vi vil følge.

Søren Bukh Svenningsen (Direktør, Dansk Miljøteknologi)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 10:49

Ideen om en digital tvilling for oplandet virker som rigtigt godt skridt fremad. Danmark er i forvejen i spidsen, når det handler om brug af dynamiske hydrauliske modeller til planlægning, herunder klimatilpasning. Hvis I får løftet dette niveau yderligere, så modellerne bliver nemmere at vedligeholde og opdatere – og relativt nemt kan konverteres til real-tidsmodeller til drifts-effektivisering - så gavner det både vores hjemlige forsyninger, men også de dele af vandsektoren, der arbejder internationalt.

Sten Lindberg (Urban Water, DHI)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 13:52

Hej Søren, tak for din opbakning. Du fanger netop essensen, nemlig at øge anvendelsen af de glimrende værktøjer ved at gøre det nemmere at anvende validerede data og have skalerbarhed så modellerne matcher præcis det detaljeringsniveau de skal bruges til.

Verner B. Ernstsen (Seniorforsker, GEUS Maringeologi)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 18:09

Det er et meget spændende og ambitiøst forslag. Med henblik på klimatilpasning og grøn omstilling er det nødvendigt at tænke i integrerede og holistiske løsninger, så det er super godt, at I tager den udfordring op i den løbende udvikling af jeres modeller og modelkoncepter. På EU-direktivniveau er der en tilsvarende udfordring med at skabe sammenhæng mellem fx vandrammedirektivet, oversvømmelsesdirektivet, havstrategidirektivet og direktivet om rammerne for maritim fysisk planlægning – og dette fortsætter ned igennem de enkelte medlemslandes lovgivning, planlægning og forvaltning. Dermed er der også en stor politisk udfordring i at tænke i større koblede systemer, og ikke mindst en økonomisk udfordring ift. finansiering på tværs af sektorer. Netop derfor er der et behov for at udvikle brugervenlige værktøjer (digital services, modeller, osv.), der kan hjælpe beslutningstagere, planlæggere og forvaltere til at arbejde mod integrerede og holistiske løsninger, der kobler by, land og hav. Det er fantastisk, hvis dette indsatsområde kan være med til at katalysere den proces.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 11:46

Mange tak dit gode input, Verner. Det er værdsat og dine kommentarerer er noteret. Godt at høre at du ser behovet, der ligger bag dette oplæg og du er positiv overfor det at udvikle brugervenlige værktøjer til at støtte integreret / holistisk forvaltning og beslutningstagning.

Carlo Sørensen (Specialkonsulent, Kystdirektoratet)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 11:24

Som forrige kommentarer næste alle antyder, er det et flot, ambitiøst og visionært og vidtrækkende forslag; der både virker gennemtænkt, realiserbart og anvendelsesorienteret. Kystdirektoratet har fulgt med i udviklingen hidtil og har gennem samarbejdet allerede oplevet, hvordan funktionalitet og anvendelse lettes og styrkes gennem de allerede gennemførte eller igangværende udviklingstiltag. "Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen" og fokuspunkter må være at favne både generalister og specialister, samt at sikre i funktionalitet og anvendelse, at der deles viden og modeller mv., så "fællesmængden" deles i så høj grad som muligt mellem aktører: rådgiver, universitet, myndigheder mv. i de udviklede (grund-)modeller. Endvidere naturligvis, skal der fokus på at skabe et ensartet datagrundlag på tværs af områder, der kan detaljeres lokat. Perspektiverne for integration med med eksisterende/under udvikling varslings- og prognosesystemer er gode; og hvor kernen i forrretningen - dynamisk modellering, er helt essentiel i vurdering af fare og risiko i dag og fremadrettet; også ift klimatilpasningstiltag, risikoreduktion og investeringer/asset management. Selv om der, naturligt nok, er størst fokus på områder, hvor oversvømmelsesfaren er kendt/eller erkendt, er dette vejen frem til at arbejde med vandudfordringer og håndtere oversvømmelser - inden de indtræffer! - alle steder nationalt som internationalt. Der kan både gives overblik samt gives mulighed for at arbejdes i detaljen indenfor hele vandkredsløbet.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 11:49

Kære Carlo,
Mange tak for de kommentarer. Godt at du og I på Kystdirektoratet er positive overfor ideen - og en rigtig god pointe at man bør finde det rette fokus indenfor den udstukne ramme, jf. fællesmængden af hvad det er en bredere gruppe af brugere og interessenter ser som værdifuldt.

Eva Sara Kehlet Rasmussen (Indehaver & landskabsarkitekt MAA MDL, NATOUR)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 13:04

Det er helt essentielt, at klimadata samles i en digital form, gerne en platform, hvor disse kan bruges og nyttiggøres af en bred brugergruppe. Vores klimaudfordringer er af en skala, som gør at værktøjerne til at løse dem er nødt til at være tilgængelige for både andre fagteknikere, men også tilknyttede professioner og også gerne til en vis grad politikere, investorer, interesseorganisationer, grundejere og den brede offentlighed. Så længe data ikke er tilgængelig i en formidlingsvenlig form er fokus på usikkerheder, data og tekniske begrænsninger frem for løsninger, samfundsværdier og beskyttelse af fx kulturarv m.v.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 29/5-20 kl. 09:49

Tak for din kommentar, Eva. Vi er glade for at høre at du mener at udviklingen af værktøjer der henvender sig en bredere gruppe af aktører end tekniske eksperter er en god ide. Formidlingen af de tekniske beregninger kunne med fordel udvikles så de viser virkningerne, mulighederne og merværdien ved forskellige tiltag og integreret by- og landskabsudvikling i stedet for et snævert fokus på begrænsninger og usikkerhederne, som - hvis det er det eneste, der bringes på banen - ikke altid virker understøttende i forhold til beslutningsprocesserne.

Susanne Skov-Mikkelsen (Chefkonsulent, HOFOR)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 16:07

Vi mener det er den helt rigtige tilgang, at vi skal løse fremtidens udfordringer med vand fra alle sider, ved netop at lave hollistiske løsninger. Vi skal arbejde med vandet indenfor hele vandets kredsløb. I hovedstadsområdet skal vi de næste 15 år, bruge mere end 20 mia.kr på klimatilpasning og skybrudssikring. Ét af de vigtige værktøjer til håndtering af vandmængderne, er brug af intelligent styring, så vi kan håndtere vandet med dynamiske styringsmål. Fundamentet er data. Det bliver godt med hurtigere hydrauliske online modeller. Og endnu bedre når vi stabilt kan styre udfra vandkvalitet eller udfra forecast.

Ja-tak til åbne værktøjer og systemer der løbende kan tilpasses den teknologiske udvikling og som gør det nemmere at integrere og aktivere hinandens data. Ja-tak til løsninger der understøtter øget grad af automatisering og til brugertilpassede interfaces. Vi har brug for værktøjer der understøtter fremtidens fællesskaber om vand, på tværs af selskaber og kommuner. Vi skal hjælpe hinanden til, at borgerne får mest muligt ud af de store investeringer vi står overfor.

Sten Lindberg (Urban Water, DHI)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:34

Hej Susanne, og tak for dine kommentarer. De passer rigtigt fint med vores grundtanker som vi i de kommende måneder får lejlighed til at udmønte i konkrete planer. Det er super at høre at HOFOR også fremad vil engagere sig og understøtte udviklings aktiviteterne. Det kan være gennem deltagelse i use-case beskrivelser men også afprøvning af delresultater i løbet af de kommende år.

Lars Møller Christiansen (Vicedirektør, MST)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 22:18

Oplægget har klart vores support, og vi finder ideen om digitale tvillinger af byernes opland meget spændende. Vi har meget fokus på det holistiske vandkredsløb, samt prognoser og varslinger i forbindelse med dette.

Sten Lindberg (Urban Water, DHI)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:39

Hej Lars, det er super at få jeres bekræftelse på at det er den rette vej. En holistisk tilgang er altid nyttig - tænk bare på hvordan nogle få dages udløb af spildevand i Øresund kan trække opmærksomhed, mens mere permanente - og langt værre - problemer som fx. overløb under regn går under radaren hos de fleste. Integrerede og holistiske værktøjer kan hjælpe med at skabe synlighed og overblik - og sikkert også kraftig debat når midlerne skal prioriteres, især hvis forsyningsselskaberne fortsat skal levere øget effektivitet for færre midler.

Christian Østerby Elleby (Funktionsleder, MST)
Torsdag d. 28/5-20 kl. 22:23

Tilslutter mig helt klart åbne data med muligheden for at kunne tilgå dem for at kigge på holistiske løsninger, noget som er i god tråd med ønsket mange steder i den offentlige sektor. VI glæder os til at se DHI's arbejde på området.

Sten Lindberg (Urban Water, DHI)
Fredag d. 29/5-20 kl. 08:41

Hej Christian - og tak for din kommentar. Det er super godt for os at høre hvor I tror skoen trykker. Det vil vi bruge nu hvor vi i de kommende måneder skal blive mere konkrete og lave egentlig planer.

Kaija Jumppanen Andersen (Kysttekniker, Kystdirektoratet)
Fredag d. 29/5-20 kl. 11:27

Som mange kommenterer kan jeg kun bakke op om at det er et spændende forslag der går i den rigtige retning ift. at favne alle kilder til oversvømmelse og arbejdsspektret inden for analyser af fare og risiko samt effekten af tiltag. Det bliver spændende at se det i funktion, da det lyder meget komplekst og jeg håber det vil være muligt at holde værktøjet godt fagligt og overskueligt. Der sker rigtig mange ting på klimatilpasningsområdet, både i den offentlige og private sektor, så en vigtig del i værktøjet bliver at det kan opdateres løbende, som der kommer ny viden til.
Lige som Carlo skriver, er jeg enig i, at der desuden kan være behov for et system i flere "niveauer", så det er godt anvendeligt både for generalister og specialister, så specialisten f.eks. får større mulighed for at tilpasse modeller efter deres erfaringer - som så igen kan komme generalisterne til gode.
Hos Kystdirektoratet er vi selvfølgelig fortsat interesseret i at følge jeres proces, overvejelser og udvikling.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 29/5-20 kl. 13:44

Mange tak for dit gode indlæg, Kaija. Godt høre at du mener at forslaget her er relevant, jf. det at kunne analysere oversvømmelsesproblemer fra alle kilder og gennem det at have mulighed for at evaluere fare og risiko og tiltagenes virkning. Der er klart en udfordring i at gøre værktøjer til at analysere en kompleks problemstilling nemt tilgængelig for en bred vifte af mulige brugere, men vi tror, at vi ved at være i tæt dialog med netværket af fagligheder (i både private virksomheder og offentlige organisationer) der arbejder med klimaudfordringer kan finde frem et godt og åbent design, som en bred gruppe vil finde værdifuldt. Det lyder f.eks. her som en god ide om et sådan værktøj kunne tilgås på forskellige niveauer, som både du og Carlo foreslår. Det er også en god ide - og i linje med hvordan vi tænker - at sikre sig at det ikke blot er løsningerne derude der skal være tilpasningsdygtige, men også at værktøjerne til at analysere og udvikle løsninger følger udviklingen i viden mens også integrerer nye muligheder for at anvende bedre og nye datakilder. F.eks. kan nye værktøjer gøre brug af DMI's offentligt tilgængelige data (klimaatlas mv.) og Danmarks Højdemodel, suppleret med andre værdiskabende data kilder som satellit eller dronebaserede data, osv.. Brugen af AI / machine learning modeller ser vi i den sammenhæng også som en vej frem mod at give de flere og flere data der bliver mere og mere tilgængelige, en større værdi i forhold til at udvikle gode fremtidssikrede klimatilpasningsløsninger / strategier.

Peter E. Holm (professor, viceinstleder, KU Plante og Miljøvidenskab (PLEN))
Fredag d. 29/5-20 kl. 19:09

Kære DHI
Vi støtter samarbejde som har været basis for et mangeårigt samarbejde mellem KU og DHI. Mere specifikt fra det forskningsoområde jeg repræsenterer, så søger vi en molekylær indsigt i kemikaliernes skæbne i hele vandkredsløbet både det urbane og i det åbne land. Vi arbejder med at udvikle nye metoder som kan rense forurenede jord og vandmiljøer, fx ved at udvikle filtre, ved at tilføje reaktive nanomaterialer til forurenet vand eller ved at ekstrahere giftige metaller. I vores arbejde måler vi kemiske koncentrationer og egenskaber, og anvender derfor et stort udvalg af instrumenter og metoder. Vi vil gerne samarbejde med DHI om at udvikle nye koncepter for vandkvalitet i relation til klimatilpasning og indarbejde disse i nye modelsystemer som kan prædiktere vandet brugbarhed til forskellige formål. Med venlige hilsner Peter E. Holm