Metrologi i den digitale omstilling

Senest opdateret d. 13/1-2021
Teknologisk Institut
Pulje:  Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Energi og energieffektivitet og Produktionsteknologi

Teknologisk Instituts rolle som førende metrologiinstitut skal fastholdes og udbygges med nye ydelser inden for den digitale omstilling med fokus på industri- og energisektoren.

Den digitale omstilling inden for metrologi muliggør nye teknologiske landvindinger, der vil forbedre danske virksomheders konkurrenceevne og som samtidig kan skabe optimeringer i energisektoren med CO2-reduk¬tion til følge.

Avanceret digitaliseret måleteknik og dataanalyse er nu modnet til et niveau, hvor teknologierne kan flyttes fra laboratorierne og ud i virksomhederne. En speciel indsats rettes mod at få en førerposition på området og mod indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren.
Indsatsen sikrer, at Teknologisk Instituts ydelser inden for metrologi udbygges med nye kalibrerings- og testfaciliteter, fjernkalibrering og onlinemåling. ”Data analytics”, dvs. nye avancerede analysemetoder og usikkerhedsanalyser baseret på kunstig intelligens, introduceres for at forbedre målinger online og i sensornetværk. Rådgivning til virksomhederne om indførelse og optimal anvendelse af digitale måleteknologier udbygges. Virksomhedernes fremtidige metrologiske behov dækkes, og indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren understøttes.

Aktiviteter for dette indsatsområde

Aktiv

Metrologi i den digitale omstilling

Teknologisk Instituts rolle som førende metrologiinstitut skal fastholdes og udbygges med nye ydelser inden for den digitale omstilling med fokus på industri- og energisektoren.

Under temaerne Energi og energieffektivitet og Produktionsteknologi
Teknologisk Institut
Der er ingen aktiviter tilgængelige med den valgte status.