Økologi og Akvakultur

Senest opdateret d. 11/4-2012
DHI
Resultatkontrakt 2013-2015 under temaerne Klima og miljø og Sundhed & fødevarer
Anne Lise Middelboe
Innovationschef

De foreslåede aktiviteter er af stor kommerciel, politisk og samfundsinteresse. Årtiers reduktion af næringsstoffer har ikke ført til de forventede forbedringer af miljøet i søer og kystvande. Og udnyttelsen af havets ressourcer er i hastig vækst. Globalt ekspanderer akvakulturproduktionen med 8 % om året. I Danmark og Europa er produktionen stagnerende på grund af miljømæssige restriktioner i kystområderne, og fokus er derfor på udvidelser af aktiviteter på det åbne hav. Interessen for nye aktiviteter er desuden i hastig vækst verden over f.eks. indenfor vedvarende energi. I 2030 forventes det, at vindmølleparker vil have en samlet kapacitet på 150 GW i europæiske farvande og dække et område på 4-5,000 km2 af havbunden.

Ny viden og serviceydelser
Samarbejde med naturen
30 års næringsstofreduktion har endnu ikke resulteret i den forventede reetablering af tabt bundvegetation i vandmiljøet og oligotrofieringen kan utilsigtet virke mod bevaringsmål, f. eks ved at reducere bestande af vandfugle, der er afhængige af en høj produktivitet. Det nævnte eksempel viser, at de eksisterende værktøjer til støtte for miljøforvaltning og politiske beslutninger er baseret på simple og ikke veldokumenterede relationer. Metoder skal udvikles, der kan integrere effekten af flere miljøpåvirkninger og beskrive hvilke forvaltnings- og reguleringsstrategier, der skal til for at opfylde danske/ EU miljømål for søer og kystvande.
Alternative virkemidler som transplantering af ålegræs eller etablering af kunstige rev bliver i stigende grad anset som nødvendige for at overvinde mulige tærskler, skabe positive feedback mekanismer og sikre stabile økosystemer domineret af ålegræs eller makroalger. Nye teknologier er påkrævet for at kunne prioritere og, med kendt usikkerhed, forudsige effekterne af ​​restaurerings-indsatser. Værktøjerne skal sikre at nye restaureringstiltag gennemføres med færreste omkostninger og med størst økologiske udbytte, ved at sikre optimal placering og bedste timing for etablering.
Økosystemet som fokus i miljøforvaltning
Udnyttelsen af havet, især det åbne hav, er i hastig vækst. I modsætning til de kystnære vande udgør større dyr, herunder fisk, sæler, marsvin og havfugle, en vigtig del af økosystemet i det åbne hav. Det øgede pres på havet finder sted samtidig med implementering af internationale direktiver til beskyttelse af havet (fx Havrammedirektivet) og understreger behovet for værktøjer til fysisk planlægning på havet. Der er brug for nye metoder, der kan kombinere større dyrs fødesøgende adfærd med tilstedeværelse af højproduktive områder (i biologisk forstand) og beskrive konsekvenserne af vigtige påvirkninger (f.eks. støj) for større dyrs adfærd. Der er ligeledes brug for værktøjer til identifikation af hot-spots for rekruttering: lokaliteter eller korridorer der er særligt vigtige for rekruttering af marine planter og dyr til andre områder og dermed vigtige for at sikre mangfoldighed og funktionel integritet i større områder.
Bagved alle forsøg på at forudsige konsekvenser af påvirkninger i ferskvands og marine økosystemer ligger effekterne af klimaforandringer, så som stigende temperatur, øget afstrømning fra opland og sænkning af pH, på grund af CO2 stigning i atmosfæren. Der er brug for integrerede metoder, der kan kombinere afstrømning fra oplandet med processer i kystzonen med det formål at bestemme effekten af ​​ændret arealanvendelse (f. eks. i valg af landbrugsafgrøder med konsekvenser for brugen af gødning og pesticider) og belastninger fra oplandet.  Værktøjerne kan udvides til at indbefatte kulstofsystemet (kuldioxid/bikarbonat), og dermed den kombinerede effekten af oligotrofiering og klimaforandringer på pH.
Den blå revolution
Danmark har en stærk tradition for at udnytte ressourcer fra havet. Det danske søterritorium er omkring 2,5 gange større end landarealet, og på grund af den 3-dimensionelle natur kan der produceres i flere niveauer. Produktionspotentialet er enormt, forudsat at produktionsmetoderne er effektive og ikke til skade for miljøet. Produktion på det åbne hav giver nye udfordringer og muligheder. Nye teknologier og state-of-the-art viden er en forudsætning for en stigning i den akvakulturproduktion, som forventes især i åbne farvande. Metoder skal udvikles til afprøvning af mere robust udstyr, design af muslingefarme og andre høj-værdi organismer samt optimere og teste fordelene ved multi-trofisk akvakultur (tang, muslinger og fisk).
Tangproduktion i forbindelse med fiskeopdræt kan potentielt reducere de miljømæssige påvirkninger.  Teknikker til at teste effektivitet, udbytte og virkning af bølgedæmpning er nødvendige for at vurdere fordelene ved at anvende tang som afværgeforanstaltning, beskyttelse og i produktion fx af fødevarer.
Hvis havbrug placeres forkert eller ikke er designet optimalt er der risiko for at over- eller undervurdere dyrkningspotentialet. Der er derfor brug for metoder, der kan sikre intelligente valg af dyrkningslokaliteter og som kan vurdere fordele ved kombination af havbrug med andre aktiviteterf.eks. vindmølleparker eller udtjente olieplatforme.
De skitserede aktiviteter resulterer i følgende nye teknologiske serviceydelser:

  • Støtte til myndigheder og politikere i prioritering af regulerings- og restaureringsinitiativer i det akvatiske miljø.
  • Service til offshore-industrien (fx vedvarende energi, akvakulturer, afvikling af olieplatforme) i forbindelse med miljøvurderinger.
  • Rådgivning til myndighederne om forvaltning af marine beskyttede områder under hensyntagen til de vigtigste større organismer og deres levesteder, områdernes bæreevne og hot-spots for rekruttering.
  • Støtte til industrier og myndigheder ved vurdering af miljøpåvirkninger i lyset af klimaforandringer.
  • Støtte og serviceydelser til virksomheder og myndigheder ved planlægning af havbrug i åbent hav.
  • Havbrugs-udsigt der kan medvirke til at optimere fodring i akvakulturer.

Centrale aktiviteter

  1. Udvikling af metoder der kan forudsige den integrerede effekt af flere miljøpåvirkninger og afprøve hypoteser om effekt og tidsforløbet af oligotrofiering af akvatiske økosystemer.
  2. Udvikling af operationelle metoder der kan kvantificere økologiske fordele ved at (re-)etablere bundvegetation og vurdere chancen for vellykket etablering ud fra valg af lokalitet, timing og design.
  3. Et modelkompleks for det åbne hav vil blive udviklet, for at kombinere fødesøgningsadfærd og områder med høj produktivitet og beskrive påvirkninger af større dyr (f.eks. støj under vandet).
  4. Udvikling af integrerede modeller der forbinder økologiske processer i de kystnære områder med processer i oplandet og kan beskrive effekter i vandmiljøet af ændringer i landbrugspraksis eller afstrømning. Desuden vil en klimamodel, der inkluderer pH / kulstofsystemet blive udviklet.
  5. Udvikling af operationelle metoder til optimeret desig af havbrug og offshore muslingefarme, teste fordele ved multi-trofisk akvakultur og muliggøre intelligente placeringer.
  6. Etablering af en havbrugsudsigt, for optimeret fodring i havbrug på baggrund af temperatur og strøm.

Forskningsprojekter delvist finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrations program, Det Strategiske Forskningsråd og EU FP7 vil bidrage til en del af aktiviteterne:

  • KOMBI-opdræt (Kombinationsopdræt af havbrug, fisk, tang, muslinger til foder og konsum)
  • ”Offshore Akvakultur” (Udvikling af teknologi til offshore havbrugsproduktion)
  • MAFIA (Integrated management of agriculture, fishery, environment and economy, http://www.mafia-alliance.org)
  • AquaMar (Marine Water Quality Information Services, http://www.aquamar-fp7.eu)
  • COBIOS (Coastal Biomass Observatory Service, http://www.cobios.eu)
  • Mermaid (Innovative Multi-purpose off-shore platforms: planning, design and operation)

Rationale for indsatsen
De foreslåede aktiviteter er af stor kommerciel, politisk og samfundsinteresse. Årtiers reduktion af næringsstoffer har ikke ført til de forventede forbedringer af miljøet i søer og kystvande. Og udnyttelsen af havets ressourcer er i hastig vækst. Globalt ekspanderer akvakulturproduktionen med 8 % om året. I Danmark og Europa er produktionen stagnerende på grund af miljømæssige restriktioner i kystområderne, og fokus er derfor på udvidelser af aktiviteter på det åbne hav. Interessen for nye aktiviteter er desuden i hastig vækst verden over f.eks. indenfor vedvarende energi.

27 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Karl Iver Dahl-Madsen
Mandag d. 21/5-12 kl. 21:48

Beskrivelsen er udmærket med hensyn til den havbaserede del af akvakulturen, og projektaktiviteterne er relevante.

Det er dog slående, at selv DHI ikke i sin retorik helt forstår at balancere mellem de miljømæssige hensyn og de samfundsmæssige hensyn til produktion, eksport og beskæftigelse.

Lige meget, hvor en akvakulturproduktion placeres, vil den medføre en påvirkning af miljøet. Og hvad så? Det er på ingen måde givet, at miljømæssige hensyn er overordnede i forhold til hensynet til produktionen. Denne vigtige "Policy" diskussion må DHI være villige til at indgå i.

Så er det en meget stor mangel, at den landbaserede akvakulturproduktion ikke er nævnt med et ord, selv om DHI er meget aktiv på dette område med rensnings- og måleteknologi, og selv om land- og vand produktionen ikke kan adskilles.

Endvidere savnes (meget) henvisning til Fødevareministeriets strategi for forskning- udvikling og innovation på akvakulturområdet.

For et (endnu)lille erhverv, som Dansk Akvakultur er GTS systemet ikke overskueligt. Vi ser gerne een indgang til systemet via DHI, som klart er det fremmeste af GTS'erne på akvakulturen, både for at sikre, at alle GTS'ernes kompetencer kommer i spil, og for at undgå "GTS-projektmageri", som vi desværre har set eksempler på.

Der er historiske grunde til, at Økologi & Akvakultur hænger sammen på DHI, men det er ikke logisk. Økologi er et fag, og akvakultur et forretningsområde, som i øvrigt høre naturligt sammen med landbrug (food & non-food)

Med venlig hilsen

Karl Iver Dahl-Madsen
Formand for Dansk Akvakultur

Flemming Gertz
Tirsdag d. 22/5-12 kl. 14:27

Der er brug for en fortsat udvikling af de marine modeller med henblik på at kunne beskrive de betydende parametre. herunder betydning af de parametre som kan opfatts som virkemidler hen mod en bedre miljøtilstand: N-filtereffekt af ålegræs, stenrev, muslinger, effekt af fiskeri. Topdown systembetragtninger.

mvh flemming gertz

Anne Lise Middelboe
Onsdag d. 23/5-12 kl. 08:38

Kære Karl Iver
Tak for dine kommentarer til projektideerne og dine betragtninger om balancen mellem miljøhensyn og produktion. Jeg er meget enig i, at vi mangler at beskrive vores udviklingsplaner indenfor ferskvandsdambrug/ recirkulationsteknologi, hvor vi ganske rigtigt har mange aktiviteter. Vi vil indarbejde dem i den endelige aktivitetsplan.

Ideen om én indgang til akvakultur i GTS systemet er god og DHI påtager sig meget gerne rollen.

Vi ser frem til et fortsat samarbejde på området, så aktivitetsplanerne videst muligt kan imødekomme akvakulturerhvervets udfordringer.

Med venlig hilsen

Anne Lise Middelboe

Anne Lise Middelboe
Onsdag d. 23/5-12 kl. 08:48

Kære Flemming

Tak for kommentaren og opbakningen til fortsat at udvikle de marine modeller. Din kommentar er i tråd med vores opfattelse af, at der er behov for at kunne vurdere betydingen af flere parametre og beskrive fordelene ved anvendelse af forskellige virkemidler. Vi vil lade os inspirere af din liste af parametre/ virkemidler.

Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Steffen Andersen
Onsdag d. 30/5-12 kl. 08:28

DONG Energy er meget interesseret i gode og veldokumenterede forudsigelser i forbindelse med anlæggelse af vindmølleparker. I den forbindelse er DHIs miljø og habitat modeller vigtige værktøjer og DONG Energy ser positivt på støtte til den fortsatte udviklingen af disse.

Med venlig hilsen
Steffen Andersen

Anne Lise Middelboe
Onsdag d. 30/5-12 kl. 13:52

Kære Steffen

Tak for kommentaren og opbakningen til vores udviklingsideer. Vi er enige i, at gode og veldokumenterede metoder til miljøvurderinger er nødvendige, især da aktiviteterne på havet øges. Vi ser frem til, i dialog med jer, at udvikle værktøjer der bedst muligt tilgodeser behovene for jeres erhverv.

Med venlig

Anne Lise Middelboe

Henrik Bay
Onsdag d. 30/5-12 kl. 14:00

I processen med udarbejdelse af VVM for den faste forbindelse over Femern Bælt har det vist sig, at flere af ovenstående forslag er yderst relevante. Specielt skal fremhæves:

Ad 2) Traditionelt i VVM forsøger man at afværge påvikirninger, og sekundært at kompenserer påvirkninger. Sidstnævnte sker på land typisk ved at jord købers og §3 natur etableres. I forbindelse med anlægsaktiviteter i marine områder er dette ikke muligt, hvorfor viden omkring økologiske fordele ved reetablering af bundvegetation er efterspurgt.

ad 3) Støjpåvirkning i marine områder er generelt i stigende fokus, men der er begrænset viden herom. På nuværende tidspunkt er fokus på marine pattedyr, men fokus vil også være på fisk i fremtiden. Især da der igennem de danske bælter over den nærmeste årrække forventes stærkt stigende skibstrafik.

ad 4) For anlægsprojekter som den faste forbindelse over Femern bælt er udvilingen af de ekssiterende forhold på sigt af stor interesse (grundet projektets lange etablering og drift). Derfor er der specielt fokus på klimaforandringer, og ændringer i pH vil kunne medføre drastiske forandringer.

Helt overordnet kan det endvidere konstateres at des større viden og især forståelse der er på de forskellige områder, herunder udvikling af modeller, des bedre og mere præcist kan VVM- og andre miljøundersøgelser planlægges og udføres.

mvh
Henrik Bay

Erik Kristensen
Onsdag d. 30/5-12 kl. 16:17

Det er meget relevant at inddrage alternative virkemidler som transplantering eller udsåning af ålegræs for at sikre stabile økosystemer domineret af ålegræs. Som situationen ser ud lige nu mange steder langs danske kyster, er det nødvendigt at hjælpe ålegræsset på vej. Vi har i vort projekt REELGRASS fra Det Strategiske Forskningsråd vist, at ålegræsset mange steder ikke kan reetablere sig naturligt i områder, hvor det er forsvundet – og det på trods af en bedre vandkvalitet de senere år. Der må hjælp til i form af transplantering og udsåning i stor skala for at overvinde tærskler forårsaget af stress fra blandt andet makroalger og sandorme, og derved skabe positive feedback mekanismer, som kan bidrage til den fremtidige udvikling af frodige ålegræsenge. Disse marine virkemidler kan imidlertid ikke stå alene. Der bør også ske en yderligere reduktion i tilførslen af næringsstoffer til de kystnære områder, fordi vi i dag mangler det levende næringsstoffilter i form af udbredte ålegræsenge. Det er jo en økosystem-service som hurtigt-nedbrydelige makroalger ikke kan bidrage med. Hvis reetablering af ålegræs kan blive en succes, og vi opnår en optimal filtereffekt, så kan vi muligvis i fremtiden undgå yderligere krav om reduktioner i næringsstofbelastningen. Det må tiden vise.

På trods af, at transplantering som virkemiddel til at sikre genetablering af ålegræs er et centralt emne i din skrivelse, så finder vi det slående, at ingen af de projekter du nævner til sidst faktisk har aktiviteter, hvor transplantering indgår. Vi mangler i høj grad projekter af den karakter i Danmark. Der har hidtil aldrig været udført danske forsøg med transplantering eller udsåning af ålegræs på stor skala. Det må og skal vi da forsøge. Når det kan lykkes i USA, kan det vel også her.

Vi er endvidere enige i at det er vigtigt at udvikle de dynamiske økologiske modeller så vi via scenarier kan forstå de komplekse økosystemsammenhænge og effekterne af nye marine virkemidler!

Hilsen

Erik Kristensen & Mogens Flindt

Anne Lise Middelboe
Torsdag d. 31/5-12 kl. 13:06

Kære Henrik
Tak for dine positive kommentarer og VVM-perspektiver. Vi ser også viden om fordele ved reetablering af bundvegetation som helt centralt for at kunne vurdere mulighederne for at overkomme mulige tærskler, skabe positive feedback mekanismer og sikre stabile økosystemer domineret af ålegræs eller makroalger. Dine kommentarer er i tråd med vores opfattelse af at vi mangler redskaber, der kan beskrive, hvordan støj påvirker adfærd hos pattedyr så vel som fisk. Som du skriver øges støjpåvirkningerne, det er derfor også vigtigt at kunne beskrive kumulative påvirkninger fra flere kilder. Det glæder for støj men også for andre påvirkninger. Vi er enige i, at det er nødvendigt bedst muligt at integrere klimaændringer (temperatur og pH) i de økologiske værktøjer for at kunne beskrive effekterne, når baselineforholdene ændrer sig.

Venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Anne Lise Middelboe
Torsdag d. 31/5-12 kl. 13:07

Kære Erik og Mogens
Tak for jeres gode kommentarer og betragtninger. Vi er helt enige i at forekomst af bundvegetation er centralt for et godt vandmiljø og at det er nødvendigt at bruge alternative virkemidler. Det er vores mål at udvikle beslutningsstøtteværktøjer til valg af restaureringstiltag, placering og udformning af nye ålegræs bestande eller kunstige rev. Forsøg med transplantering/ udsåning af ålegræs eller etablering af nye rev er vigtige for at teste et sådant værktøj, og det vil så vidt muligt blive indarbejdet i den endelige aktivitetsplan.
Vi ser frem til et fortsat samarbejde på området.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

musholm
Torsdag d. 31/5-12 kl. 14:11

Musholm A/S har læst DHI´s ideoplæg og finder de aktiviteter og problemstillinger der fremstilles særdeles relevante i forhold til udviklingen af havbrugserhvervet og akvakultur. Vi finder at specielt udviklingen af metoder der kan bestemme fordele og ulemper ved produktionsformer i off-shore miljøer er vigtige for den aktuelle udvikling i havbrugserhvervet. Der er et stort behov og potentiale for vækst i akvakulturproduktionen, og en sådan produktion i off-shore miljøer indeholder færre potentielle konflikter med andre interessenter end de traditionelle produktionsområder.
Det er dog vigtigt at der også ses på andre områder inden for akvakultur, der kan udvikle havbrugserhvervet, eks. multitrofisk akvakultur, også kaldet kompensationsopdræt, og positive synergier ved at samtænke akvakultur og anlæg indenfor andre erhverv.

Derudover mener Musholm A/S at det er meget vigtigt at der etableres et videnskabeligt og fagligt grundlag for vurdering af de miljømæssige følger af akvakultur på åbent hav, eks. hvordan er effekten N og P udledt til havet og hvordan det måles og opgøres.

Akvakulturproducenter oplever, at havområder anskues som lukkede økosystemer eller "akvarier", hvilket giver et både problematisk og misvisende billede af de komplekse økosystemer åbne havområder udgør. De regionale miljøcentre under Miljøstyrelsen administrerer ansøgninger om etablering af havbrug på et meget restriktivt grundlag med henvisning til at regionale eller nationale målsætninger for N og P ikke er opfyldt, og uden at inddrage samlede miljø- og samfundsmæssige hensyn. Det ville være ønskeligt hvis DHI kunne bidrage til en bedre forvaltning og administrationsgrundlag for Miljøstyrelsen, så der kunne komme en ensartethed i sagsbehandlingen, idet akvakultur projekter behandles anderledes restriktivt sammenlignet med andre kilder til udledning af N og P.

Det ville også være ønskeligt, hvis DHI kunne bidrage til at der etableres et bedre miljøvidenskabeligt grundlag for saglig og konstruktiv behandling og vurdering af akvakultur projekter meget gerne med inddragelse af internationale videns institutioner og erfaringer omkring akvakultur, miljø, biologi og økonomi. Det burde give et bedre beslutningsgrundlag for akvakulturudviklingen frem for den nuværende negative tilgang, som baserer sig mere på et begrænset nationalt universitetsmiljø og snævre interesser hos enkelte grønne interesseorganisationer. Det faktum, at der er ikke de facto er behandlet og imødekommet en eneste ansøgning om nyt havbrug eller væsentlige udvidelser siden 2002 understreger misforholdet mellem et bredt flertal i Folketingets generelle positive holdning til vækst på akvakultur området udtrykt i flere handleplaner gennem de sidste 10 år, og miljøstyrelsen og de regionale miljøcentres faktiske forvaltning.

Mvh,
Thorbjørn Harkamp, Musholm A/S

Anders Bjørnshave
Fredag d. 1/6-12 kl. 11:05

Indledningsvis er vi enige i at værktøjer i forbindelse med fysisk planlægning på det marine områder er mangelfuld specielt set i lyset af EU direktiverne; habitat, fugle, vandramme og havstrategi.

Flere af de punkter I skitserer I jeres beskrivelse ”Økologi og Akvakultur” har Femern A/S interesse bl.a.
- Bedre værktøjer til støtte for miljøforvaltningen og politiske beslutninger
o her er der behov for hurtigere og mere ”mainstream” værktøjer til at forudsige og kvantificere effekterne fx DHI biologiske modeller
- Alternative virkemidler som transplantering af ålegræs, kunstige rev
o Infrastruktur projekter resulterer ofte i at der skal etableres erstatningsnatur – erfaringerne med etablering af erstatningsnatur på det marine område er tilfældige og begrænsede, har mere fungeret efter devisen ”fejl – prøv igen”
- hot spot for rekruttering
o vi kan konstatere at det har været noget af en udfordring fx skulle vurdere effekterne af funktionel integritet,

Udover at ovenstående har en relevans for Femern A/S vil det også være relevant for andre bro, tunnel , vindmølle og kabellægningsprojekter i Danmark.

Et helt andet forhold som ikke er nævnt i DHI forslag er udfordringerne med implementeringen af cross-boarder projekterer, specielt i relation til landenes forskellige måde at implementere diverse EU direktiver på - fx meget specifikke kriterier for Natura 2000 i Tyskland mod generelle kriterier i Danmark, forskellige definitioner af habitater eksempelvis Rev. Her er der behov for en kortlægning af forskelle og hvordan disse kan håndteres.

Med venlig hilsen

Anders Bjørnshave

Torben Bramming Jørgensen
Mandag d. 4/6-12 kl. 11:05

Limfjordsrådet er et samarbejde mellem Limfjordskommunerne om en bæredygtig fjord. Rådet arbejder for at sikre optimal effekt af kommunernes miljø- og naturindsatser i oplandet til Limfjorden, blandt andet igennem en fælles implementering af Limfjordskommunernes forpligtigelser i forhold den danske natur - og miljøbeskyttelse og EU direktiver (Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv) i balance med en sund og bæredygtig samfunds - og erhvervsudvikling. Specielt i forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivets vandplaner har Limfjordskommunerne store udfordringer. Det er derfor i kommunernes interesse at fremme forskning og innovation i forbindelse med en bedre forståelse af sammenhænge mellem menneskeskabte presfaktorer og vandmiljøet og videreudvikling af virkemidler, der kan afhjælpe disse effekter samt ikke mindst en kosteffektiv overvågning af indsats og effekt. DHI’s forsknings - og innovationsmålsætninger om eksempelvis bio-engineering, udvikling af miljøforvaltningsværktøjer, metoder til vurdering af alternative virkemidler herunder etablering af kunstige stenrev mv. understøtter Limfjordsrådets arbejde og bør derfor fremmes.

mvh

Torben Bramming Jørgensen
Miljøkoordinator, projektleder
Limfjordsrådet

Anne Lise Middelboe
Mandag d. 4/6-12 kl. 13:48

Kære Thorbjørn
Tak for dine kommentarer om vigtigheden at udvikle metoder til vurdering af off-shore aktiviteter, som vi også ser som det centrale udviklingstema indenfor havbrug i de kommende år. Vi er enige i dine betragtninger om at vi skal sikre et godt videnskabeligt og fagligt grundlag for vurderinger af effektivitet og miljøpåvirkninger på havet og DHI vil meget gerne biddrage til en bredere dialog med danske og udenlandske forskningsmiljøer, for derved at skabe det bedste grundlag for forvaltningen af havområderne.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Anne Lise Middelboe
Mandag d. 4/6-12 kl. 13:51

Kære Anders
Tak for dine væsentlige kommentarer og opbakning til idéoplægget.
• Det er helt rigtigt, at en af udfordringerne ved biologiske modellering er at sikre en god balance mellem kompleksitet af modellen og en passende afviklingstid. Vi vil se på, hvordan vi kan inkludere dette aspekt i vores kommende udviklingsaktiviteter.
• For at netop at undgå forkerte investeringer og ”fejl-prøv igen” metoden, som du påpeger, mener vi at det er vigtigt at udvikle planlægningsværktøjer, der kan sikre at nye habitater (fx ålegræs/stenrev) placeres og designes optimalt. Og derved sikre succesfuld etablering og opnåelse af den ønskede effekt (øget diversitet/ forbedrede iltforhold).
• Vi er enige i at der er mangel på metoder til at vurdere sammenhængen mellem netværket af beskyttede områder og vi vil derfor udvikle et modelværktøj der kan kvantificere graden af sammenhæng mellem beskyttede områder for vigtige organismer.
• Dine betragtninger om udfordringerne med forskellige definitioner af habitattyper og implementering af EU-direktiverne ved corss-boarder projekter er også meget relevante. DHI meget gerne biddrage til en sådan kortlægning.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Anne Lise Middelboe
Mandag d. 4/6-12 kl. 14:01

Kære Harley

Mange tak for din kommentar. Vi er helt enige i at implementering af Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet skaber nye udfordringer. Flere af vores foreslåede aktiviteter og ideer er rettet mod at udvikle veldokumenterede forvaltningsværktøjer, der kan bidrage til vidensbaserede miljøvurderinger og effektiv overvågning indenfor rammerne af EU-direktiverne.

Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Julia Overton
Tirsdag d. 5/6-12 kl. 16:20

Forslaget til DHIs fremtidige indsats til udvikling af hav baseret akvakultur er meget relevant.

Havbrug er en lille men vigtig spiller i det kommende hav rammedirektiv. Det er vigtigt at der under udpegning af potentielle områder til nye offshore havbrug, også udformes brugbar information til myndighederne, så områderne kan blive indskrevet i den kommende planlægning. Dermed vil der være større chance for at DHIs indsats får den ønskede effekt.

Design af fremtidige offshore havbrug er også meget interessant. Der skal være en økonomisk og administrativ/logistisk fordel ved at udvikle havbrugsproduktion offshore. Det vil sandsynligvis kræve en betydelig investering i eksempelvis automatisk fodring, særlig robust udstyr, osv. Det er derfor vigtigt også, i samarbejde med erhvervet, at vurdere mulige nye teknologier under den økonomiske gennemgang. Derudover er det, med et offshore system, også vigtigt med en grundig risikovurdering.

Udvikling af de eksisterende havbrug bør heller ikke glemmes. Derfor vil et projekt om optimeret fodring være meget interessant og kan formegentligt bruges både for kystnære og offshore havbrug (og potentielt indgå som en BAT indsats hvis resultatet viser sig at være en reel bedre miljømæssig og økonomisk bæredygtig mulighed).

Fra en sagsbehandlings- og forvaltnings synsvinkel mener jeg at Thorbjørn fra Musholm Lax har forklaret vores nuværende situation ret godt. Jeg bakker op om hans forslag om målrettet forskning der skaber et bedre videnskabeligt grundlag til en mere konstruktiv dialog med myndighederne.

AquaCircle
Onsdag d. 6/6-12 kl. 02:41

Den viden der haves om/fra spildevandssektoren kan og bliver anvendt i akvakultursektoren – til recirkuleret opdræt.
Opgaven her er dog lidt speciel i forhold til spildevandsrensning, vi kan ikke stille os tilfreds med en god procentvis reduktion og en efterfølgende fortynding. Vi har fisk der skal leve i det recirkulerede vand, vokse, trives og blive til sunde helsebringende fødevareprodukter! Desuden har vi en organisme mere – bakterierne i vore biofiltre – de skal også trives og kunne fungere, selv under frekvente svingninger i de vilkår der bydes dem.

Selv om vi mester anvendelsen af mange teknologier til disse opgaver er vi helt på det rene med, at en fortsat forskning og udvikling er nødvendig for at optimere vandrensningen i de anlæg vi bygger.

Et af de første spørgsmål vores kunder møder os med er: Kan ANLÆGSOMKOSTNINGERNE bringes ned?
Og ja, det tror vi. Blandt de opgaver vi må have løst for at billiggøre anlæg et er reduceret ’footprint’. Biofiltre og afgasningssystemer fylder meget og er i sagens natur dyre at etablere. Så biofiltre – de skal simpelthen kunne bygges mindre med samme kapacitet, hvilket kalder på viden om biofilm og udvikling af sensorer der kan monitere processer og procesvilkår således at disse kan styres og optimeres.
Vi ved forbløffende lidt om de bakterier der rent faktisk udfører nitrifikationen og denitrifikationen. Vi ved at der er mange forskellige og vi har måtte ’kaste vrag’ på vores børnelærdom om nitrosomonas og nitrosobacter.
Moderne DNA-teknikker kan anvendes for bestemmelse og karakterisering af nitrificerende og denitrificerende bakterier – og derfor tror vi, at der er håb om optimering af disse processer ved udvælgelse af de rette bakteriesamfund til opgaven. Vi tror også, at man derudover, ved genetisk manipulation og/eller ’avl’, kan forbedre/optimere egenskaberne.
Vi søger konstant efter optimering af den nødvendige afgasning (fiskene producerer jo CO2 som løbende må fjernes) – både af hensyn til ’footprint’, men også for øget effektivitet og mindre energiforbrug.

Parallelt med denne fortsatte udvikling, hvor DHI allerede spiller en betydende rolle, er vi nødt til at fokusere på muligheder for reduktion af energiforbrug. På etablerede anlæg kommer DRIFTSOMKOSTNINGERNE naturligt nok i fokus. Der er jo tale om ’gynger og karusseller’ – vi leverer en miljørigtig teknologi, som skåner vandmiljøet, og vi kan opføre anlæg stort set hvor som helst (bare der en lille smule vand), men selv om vi ikke ’løfter vandet særligt højt (low-head anlæg), bruger de anvendte teknologier stadig energi. Fiskene producerer varme ved deres metabolisme, og selv moderne energieffektive pumper afgiver spildvarme – så nogen steder er det nødvendigt at køle vandet, andre steder må vi sikre et tilskud, men det er pumper, filtre, afgasningssystemer, hygiejnisering etc. der er de store energisyndere – og det er her vi har behov for en reduktionsindsats.

Et fuldt recirkuleret anlæg behøver kun ’tilskudsvand’ i et omfang svarende til fordampningen og den slammængde der fjernes. Og netop slam er i øjeblikket en af ’de laveste taver i tønden’. Vi ser en mulighed i hydrolysering og anvendelse af FFA og andre kulstofforbindelser som tilskud til en efterfølgende denitrifikationsproces som en fremtidig mulighed. Kendskab til dambrugsslams anvendelighed i biogasanlæg og/eller som ingrediens ved fremstilling af ’bio-fuel’ er stærkt begrænset – vi ved at der i foderet til laksefisk er et højt olieindhold, og at en del af dette kan genfindes i slammet.

Som ved alt husdyrhold er man, af dyrevelfærdshensyn, nødt til at behandle fisken, hvis den bliver syg. Selv ved anvendelse af moderne vacciner kan bakterielle angreb ikke fuldstændigt undgås. Herudover udsættes fiskene for vira og parasitter, hvortil der anvendes såkaldte hjælpestoffer (spændende fra køkkensalt til formalin). Disse kemikalier påvirker naturligvis også vores bakterier i biofiltrene – og det ved vi for lidt om. Herudover ønsker vi at sikre en fuld omsætning af disse stoffer inden vandet fra opdrætsanlægget ledes til recipienten.

Selv om mere end 98 % af sektorens omsætning kommer fra eksportmarkederne følger vi naturligvis med på hjemmefronten. Her er der kommet en ny bekendtgørelse der muliggør at landbaserede opdrætsanlæg kan producere meget mere end de gør i dag – de vil nemlig fremover blive kontrolleret ved deres udledning. Dette stiller jo primært to krav: Opdrætssektoren ønsker sig mere effektive teknologier til vandrensning – så de kan producere mere på de eksisterende anlæg. Opdrætssektoren og myndighederne ønsker sig et sæt af automatiske, pålidelige og selvkalibrerende sensorer, som løbende kan informere såvel dambruger som myndighederne om udledningerne. Dambrugeren skal bruge disse data til at justere sin drift – myndighederne til at stoppe ham ved overskridelser. Altså ligger der en opgave i udvikling af sensorer og et set-up af disse til løsning af den aktuelle moniterings- og dokumentationsopgave.

Vi har allerede god erfaring med samarbejde med flere afdelinger hos DHI – et samarbejde vi gerne fortsætter og styrker. Vi knytter tro til at Innovationskonsortiet REFA vil kaste megen ny viden og teknologiske løsninger af sig – og er glade for at mange af vores medlemmer deltager aktivt i teknologidelene af konsortiet. Vi tror dog ikke at REFA er svaret på alle vore bønner og ser derfor frem til en dialog hvor vi kan finde frem til fremtidige indsatser i samarbejdsprojekter med DHI.

Samtidig må vi også konstatere – alene denne åbne ’høringsproces’ viser det med al tydelighed – at DHI er en kompleks størrelse med mange fagdiscipliner (hvor skal vi afgive vort indlæg/høringssvar – hos produktionsteknologi eller hos sundhed og fødevarer eller?). Mange af disse discipliner og/eller afdelinger besidder viden og kompetencer, som vi tror, kan komme såvel primærsektoren (opdrætterne) såvel som udstyrs- og anlægsbranchen til gode.

Vi forventer ikke at DHI udvider afdelingen for ’Økologi og akvakultur’ til også at dække landbaseret (og recirkuleret) akvakultur. Vi tror derimod at en imødekommenhed for mere tværdisciplinære indsatser er vejen frem – altså opgaven frem for afdeling.

Foruden de konkrete behov og ønsker, hvoraf nogen er nævnt ovenfor, vil AquaCircle foreslår DHI at afholde et årligt akvakultur-dialogmøde. Set fra udstyrs- og anlægsbranchens udkigstønde ser vi DHI som det naturlige ’fyrtårn’ i vores farvand, hvorfor det falder naturligt at bede DHI løfte denne opgave. Vi giver således DHI i opgave at samle alle videncentre i dette felt – både indenfor ’GTS-verdenen’ (ex. Force, Delta, AgroTech etc.) og fra den øvrige forskningsverden (DTU, AAU, AU, KU, RUC etc.). Tilrettelæggelsen af dialogmødet bør ske i samråd med både primærproducenternes og udstyrssektorens brancheorganisationer – og disse inviteres naturligvis til dette ’industri møder forskning’ dialogmøde.

AquaCircle opfordrer samtidig (dette kan måske være første skridt) DHI til at lave en oversigt over egne afdelinger samt eksterne institutioners afdelinger – der beskæftiger sig med akvakultur. Et nationalt ’håndværktøj’ der gerne må være opdelt på havbrug og landbaseret akvakultur.

AquaCircle er åben for dialog og samarbejde.

Jørgen Erik Larsen
Onsdag d. 6/6-12 kl. 14:27

Kære Torben,

Tak for dine kommentarer. De danske kommuner er specielt efter kommunalreformen blevet meget vigtig aktør i implementeringen af den danske miljøforvaltning og overvågning. Kommunerne er første række tilskuere til både miljtilstanden, men også lokale erhvervsmæssige og socialøkonomiske konsekvenser af forvaltningsindgreb. Det er vigtigt for DHI at kunne bidrage - både til videnopbygningen og redskabsudvikling, der kan facilitere disse processer.

Venligst

Jørgen Erik Larsen
DHI

Cathrine Bøgh Pedersen
Torsdag d. 7/6-12 kl. 10:51

I det fremtidige arbejde med vandplanerne er der behov for velfungerende, brugervenlige forvaltningsværktøjer, baseret på marine computer modeller.

Forvaltningsværktøjerne kan anvendes som støtte i den nationale overvågning af det marine miljø, men også i tilstandsvurderingen og fastsættelsen af miljømål i vandplan sammenhæng.

Mikael Hjorth Jensen
Torsdag d. 7/6-12 kl. 14:57

Det er nødvendigt at videreudvikle brugervenlige modelværktøjer, der er solide og robuste, til brug i overvågningen af fjord og hav. Ikke blot som et supplement til tilstandsvurdering af ikke-overvågede områder, men også til at kvalificere den eksisterende overvågning og til at evaluere påvirkninger af det marine miljø og indsatsen heroverfor. Dermed opnås et langt bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger i forvaltningen af kystvandene.

Asbjørn Christensen
Torsdag d. 7/6-12 kl. 21:41

Forslaget til DHIs fremtidige indsats for etablering af marine vidensbaserede serviceydelser er meget relevant og understøtter økonomisk og økologisk bæredygtig ydnyttelse af marine økosystemer. Forslaget er bredspektret og ambitiøst og for at sikre faglig dybde i tiltaget er det vigtigt at involvere marine institutter ved danske universiteter for at sikre maksimal synergi, da danske universiteter forsker i mange af de områder, der er nævnt forslaget. Et vigtigt element i denne proces er, at forskere har mulighed for åben adgang til data, der ligger til grund for vidensbaserede serviceydelser. Dermed styrker DHI sin rolle som et naturligt bindeled mellem universitetsforskningen og marine erhversinteresser i Danmark.

Harley Bundgaard Madsen
Fredag d. 1/6-12 kl. 13:35

To vigtige EU-direktiver, Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet, er under implementering i disse år. Direktiverne stiller store krav til det faglige grundlag, dvs. viden om tilstand og udvikling i miljøtilstanden, påvirkninger, vurderinger af effekter af tiltag mv. Der er i den forbindelse til stadighed brug for en række forvaltningsværktøjer, som dels kan supplere og kvalificere overvågningen af vandmiljøet og dels kan medvirke til at minimere usikkerhederne i beslutningsprocesserne.

Med venlig hilsen

Harley Bundgaard Madsen

Erik Jørgensen
Mandag d. 11/6-12 kl. 12:01

Der er et meget stort behov for at sikre, at den fremadrettede regulering af bl.a. landbruget er baseret på troværdige forudsigelser af effekter på de marine økosystemer. Det fordrer bl.a., at der sker et opgør med den hidtidige praksis i Danmark, hvor der er fokuseret meget snævet på en eller ganske få parametre, og hvor der er ringe eller ingen rummelig forskel i beregninger og indsatskrav.

Forslagene til fremtidige forskningsindsats fra DHI er meget relevante i denne sammenhæng. Hvis det skal lykkes at komme videre, og derved opnå reelle forbedringer af miljøtilstanden og samtidig opretholde en stor og dynamisk fødevareproduktion, er der behov for et paradigmeskifte i den danske tilgang til miljøindsatsen, med fokus på skræddersyede løsninger baseret på høj og troværdig faglighed.

Hjarnø
Fredag d. 15/6-12 kl. 08:22

Af Anders Pedersen (Hjarnø Havbrug A/S)

Hjarnø Havbrug A/S kan bekræfte at DHIs aktiviteter er meget vigtige i forhold til de problemstillinger, der er aktuelle for udvikling i havbrugserhvervet. Hjarnø Havbrug A/S har særlig interesse i udvikling og optimering af fangkulturer med muslinger og alger.

Fangkultur er noget forholdsvis nyt, men at betragte det som en hvedemark, hvor landmanden omsætter sin husdyr gødning, er ikke helt forkert. Fangkultur er mange ting, men vi satser på to ting. Blåmuslinger som findes i vandet i rigelige mængder. Som larver svæver de rundt i vandsøjlen, men på et tidspunkt skal de finde et sted at leve og sætter sig fast. Ved at hænge net eller tov ud i vandsøjlen, kan man ”fange” dem og få dem til at sætte sig fast. Sukkertang er lidt en anden størrelse at arbejde med, da de skal ”sås”på liner inden man sætter dem ud.

For at reducere miljøeffekten ved vores produktion skal vi løbende kompenserer med tang og muslinger når vi udvider. Og vi er i gang. I år forventer vi at kunne høste 500 ton Blåmuslinger svarende til 5 ton Kvælstof.
DHIs foreslåede aktiviteter vil bidrage til at effektivisere produktionen og lokaliseringen af fangkulturer og derved optimere vores bestræbelser på at bidrage til udviklingen af en konkurrencedygtig og miljøeffektiv dansk havbrugssektor.

Med venlig hilsen
Anders Pedersen

Per Andersen
Fredag d. 15/6-12 kl. 11:35

Tilkendegivelse vdr. DHI
I forbindelse med Orbicon’s rådgiver aktiviteter for danske virksomheder og strelser er der behov for at trække på DHI’s kapacitet til hydrauliske og økologiske modellering som grundlag for risikoanalyser i forbindelse med f.eks. VVM udredninger.
Orbicon er også involveret i at undersøge mulighederne for udvikling og etablering af ”BLÅ Biomasse” konceptet i de danske kystvande, blandt andet som virkemiddel i forbindelse med udvidelse af havbrugsproduktionen i form af kompensationsopdræt af muslinger og kultur af tang. Dette arbejde foregår blandt andet i samarbejder med DHI i forbindelse med GUDP projektet KOMBI hvor DHI bidrager med information vdr. miljøpåvirkninger baseret på dynamisk økologisk modellering som supplement til egentlige miljøundersøgelser i projektområdet.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i fremtiden
Per Andersen
Orbicon A/S
Sektionsleder f. Planktonsektionen
Afd. for Vand og naturressourcer
Viby J.
e-mail: pean@orbicon.dk
mobil: 2485 2386

sibl
Fredag d. 15/6-12 kl. 14:39

Orbicon er en af de største danske rådgivere indenfor vandressource og vandmiljøforvaltning. Orbicon udfører opgaver for offentlige institutioner – staten og kommunerne samt private og halv private aktører som DONG Energy A/S, Vattenfall Vindkraft A/S og Femern A/S. Som leverandør til især de store halvprivate og verdensførende virksomheder, stilles der meget store krav til anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi og knowhow. Den teknologi og knowhow, der udvikles i forbindelse med projekter for disse virksomheder, sætter ofte standarden for de metoder, der efterfølgende benyttes globalt. Orbicon har gennem en årrække haft et frugtbart samarbejde med DHI og et stort udbytte af DHIs teknologiudvikling. For at danske rådgivnings opgaver kan forblive på danske hænder og at de danske rådgivere kan udvide deres eksport er det vigtigt, at denne teknologiudvikling fremmes, så Danmark forsat kan sætte dagsordnen for fremtidens teknologi i den Europæiske og globale miljøforvaltning.

Med venlig hilsen
Simon B. Leonhard
Projektchef Orbicon A/S