Karakterisering og formulering af lægemiddelstoffer, ingredienser, samt terapeutiske celler
Under aktiviteten udvikles nye formuleringsværktøjer og proceser målrettet proteiner, peptider, terapeutiske celler eller ingredienser. De nyeste teknologier anvendes til karakterisering og deraf udvælgelse af formuleringsprincipper.
Intestinale modeller – effekt af fødevarer
I denne aktivitet udvikles teknologiske services der kan simulere hvordan et lægemiddel optages og omsættes hurtigere i mave-tarm systemet. Bl.a. anvendes Dynamic Gastric Modellling til at at udvikle simuleringer af hvordan fødevareindtag har effekt på lægemiddelomsætningen.
BigScience.dk – Fremme af dansk erhvervslivs udbytte fra ESS og andre større internationale forskningsinfrastrukturer
BigScience.dk skal sikre en solid dansk eksport til Big Science-markedet, som vurderes til 250-300 mia. DKK årligt på globalt plan. Formålet med indsatsområdet er at skabe øget omsætning, styrket innovation og flere arbejdspladser i dansk erhvervsliv gennem leverancer til og udviklingsmuligheder ved større internationale forskningsinfrastrukturer, Big Science Organisations (BSO). Danmark bidrager årligt med ca. 435 mio. DKK i medlemskaber til BSO. Forslaget fremmer dansk erhvervslivs udbytte fra BSO med særlig fokus på nærmarkedet i relation til European Spallation Source (ESS) i Lund. De to primære målgrupper er leverandører, der allerede er aktive på markedet, og virksomheder med unikke kompetencer/produkter. Danske virksomheders ordreværdi skal løftes til 180 mio. DKK/årligt fra 2025, ca. en fordobling fra det nuværende niveau. Heraf skal 100 mio. DKK/år komme fra ESS.
Indsatsen har fire aktivitetsområder: (1) Flere tilbud fra danske virksomheder; (2) Større efterspørgsel efter danske virksomheders tilbud; (3) Stærkere tilbud fra danske virksomheder; (4) Optimering af rammer for danske virksomheders tilbud.
I fortsættelsen af BigScience.dk i 2021-24 er der fokus på en række nye tiltag fx pipeline webinars, ESS uddannelseskoncept og Big Science Academy m.fl. som er listet i afsnit 5. Disse giver sammen med eksisterende tiltag svar på en analyse af væsentlige udfordringer for at nå returmålet for danske virksomheder.
Data & AI governance
Data udgør grundlaget for at udvikle kunstig intelligens og påvirker i høj grad aspekter som ydeevne, retfærdighed, robusthed og skalerbarhed. Det gælder både i positiv og negativ retning. Desuden kræver kunstig intelligens adgang til data – data som måske samtidigt skal beskyttes så det ikke bliver lækket eller misbrugt. Hvis der er fejl, mangler eller andre problemer i data eller algoritmer vil det i nogle tilfælde blot betyde at et system ikke løser en given opgave godt nok til at blive taget i brug. Men der er også sammenhænge, hvor problemer er kritiske og potentielt kan have fatale konsekvenser. Det gælder særligt indenfor sektorer som sundhed, finans, offentlig forvaltning, m.fl. hvor mange af de beslutninger der tages, kredser om eller har indvirkning på individniveau, og hvor data ofte er følsomme, og hvor beskyttelse af disse derfor er vigtigt. Hvis kunstig intelligens skal anvendes i disse sammenhænge, er det nødvendigt at der er foretages tilstrækkelige undersøgelser af det pågældende system.
Design, produktion og udvikling af nye bæredygtige materialer og produkter samt genanvendelse af materialeressourcen
Der er fokus på klimaet som aldrig før, og bæredygtighed er blevet en vigtig konkurrenceparameter. Danmarks 2030-klimamål nås kun, hvis brugen af ressourcer ses i et helhedsperspektiv, hvor genanvendelse er indtænkt i produktdesignet. Gennem indsatsen samles virksomheder i koordinerede udviklingsfællesskaber, hvor bæredygtigheden af råvaren og fremstillingsmetoden skal sikre, at produkter designes til genanvendelse. Ambitionsniveauet for indsatsområdet er meget højt, og Instituttet påtager sig det teknologiske lederskab for at udvikle og koordinere de løsninger, der skal sikre, at bæredygtige materialer bidrager effektivt til grøn omstilling og sammenbinding af nationale indsatser på tværs af produkters livscyklus og værdikæder. Instituttet opbygger en teknologisk infrastruktur og giver industrien let adgang til rådgivning, analyser, testbeds og fælles udvikling. Det primære fokus vil være på plastprodukter, emballage, substitutionsteknologier samt nye materialer, der sikrer både funktion og bæredygtighed. Indsatsområdet skal sikre en koordineret innovationsindsats, som øger danske virksomheders konkurrenceevne og sikrer fremtidens eksport.
Identifikation – Operationelle on-site løsninger
Et dansk innovationscenter for renluftteknologi vil understøtte og sikre udbygningen af den danske styrkeposition på renluftsområdet ved at realisere det globalt store og uudnyttede markedspotentiale, der er defineret i Luftvisionen. I innovationscentret skal der udvikles nye teknologier og metoder til identifikation og karakterisering af de luftudfordringer, vi står overfor, som bl.a. omfatter stigende luftforurening og udledning af drivhusgasser. Innovationscentret skal samtidig fremme og styrke de mange vigtige tiltag, der igangsættes for at undgå emissioner og fjerne uønskede stoffer fra luften for derved at sikre renere luft, ikke kun i Danmark, men også internationalt. Målet med indsatsen er, sammen med de danske virksomheder, producenter og myndigheder, at sikre den nødvendige udvikling af teknologi og metoder, således at disse problemstillinger kan takles effektivt. Dette skal opnås gennem stærke partnerskaber, hvor Teknologisk Institut vil levere ydelser og adgang til det nødvendige udstyr og kompetencer til at udvikle produkter og metoder eller kvantificere effekter af implementerede løsninger.
Metrologi i den digitale omstilling
Den digitale omstilling inden for metrologi muliggør nye teknologiske landvindinger, der vil forbedre danske virksomheders konkurrenceevne og som samtidig kan skabe optimeringer i energisektoren med CO2-reduk¬tion til følge.Avanceret digitaliseret måleteknik og dataanalyse er nu modnet til et niveau, hvor teknologierne kan flyttes fra laboratorierne og ud i virksomhederne. En speciel indsats rettes mod at få en førerposition på området og mod indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren.
Indsatsen sikrer, at Teknologisk Instituts ydelser inden for metrologi udbygges med nye kalibrerings- og testfaciliteter, fjernkalibrering og onlinemåling. ”Data analytics”, dvs. nye avancerede analysemetoder og usikkerhedsanalyser baseret på kunstig intelligens, introduceres for at forbedre målinger online og i sensornetværk. Rådgivning til virksomhederne om indførelse og optimal anvendelse af digitale måleteknologier udbygges. Virksomhedernes fremtidige metrologiske behov dækkes, og indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren understøttes.
Opfinderrådgivningen
Kommercialisering af danske borgeres opfindelser gennem licensering til eksisterende virksomheder fører til nye produkter på markedet, omsætning og arbejdspladser. Rådgivning til opfindsomme borgere er en lille, men vigtig, del af dansk innovationsfremme, som bidrager til at understøtte denne kilde til innovation og vækst i samfundet. Danske borgere er gode til at gøre opfindelser og få ideer til nye produkter, men ikke alle der har en god ide, ønsker at starte egen virksomhed. Her er det oplagt, som alternativ til traditionelt iværksætteri, at samarbejde med en etableret virksomhed og benytte licensering som forretningsmodel. Opfinderrådgivningen understøtter opfindere i deres arbejde med prototyper, nødvendig viden om markedet, rettighedsbeskyttelse, forhandlinger og endelig udformning af licenskontrakter, der overfører rettigheder til produktion og markedsføring af de nye produkter til virksomheder.
En undersøgelse af Opfinderrådgivningens effekt viser, at omsætningen fra 20 succesfulde, licenserede produkter fra Opfinderrådgivningens portefølje var over 3,3 milliarder kroner om året i den undersøgte periode. Til sammenligning er Opfinderrådgivningens budget 8,5 millioner kroner om året.
Gennem snart 50 år har Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut rådgivet opfindere og bidraget til at kommercialisere opfindelser, der skaber omsætning, vækst og arbejdspladser i danske virksomheder samt licensindtægter til borgere – til gavn for både borgere, virksomheder og samfundsøkonomien.
I den kommende periode skærper Opfinderrådgivningen sin indsats mod en del af målgruppen, der foretrækker selv at søge og benytte digital information, og ligesådan skærpes opsøgende aktiviteter mod borgere, der bedst nås gennem personbårne henvisninger til rådgivningen.
20’ernes energisystem
Teknologisk Institut vil med denne indsats understøtte omstilling, vækst og øget beskæftigelse i danske virksomheder, herunder mange danske SMV’er, der udvikler, producerer og leverer sektorkoblende løsninger til 20’ernes energisystem. Der er tale om et nyt marked, der skal initieres via nye teknologiske og markedsmæssige løsninger understøttet af den nyeste viden, unikke laboratorier samt adgangen til storskala demonstrationsforsøg.Udviklingen inden for nye og mere intelligente energikomponenter er gået stærkt de seneste år og resultaterne bliver helt centrale i fremtidens energisystemer. Dette indsatsområde har fokus på et tilsvarende behov for at udvikle teknologier, produkter og testmetoder, der understøtter optimal kobling af disse smarte energikomponenter både op imod hinanden (solcelleanlæg, varmepumper, energilagre og ladestandere til elbiler), på tværs af energiformer (el, varme og køl) og op imod tilgængelige cloud data såsom vejrdata og elpriser. Virksomheder inden for området skal sikres adgang til viden om fx standardisering, protokoller, datasikkerhed og reguleringsmæssige rammer ligesom de via EnergyFlexLab får adgang til et unikt udviklings- og testmiljø integreret med fysiske laboratorier for de individuelle energikomponenter. Med den opbyggede viden og de udviklede faciliteter vil Instituttet kunne teste driften af sektorkoblede systemer under realistiske dynamiske driftsbetingelser.
Teknologisk Instituts EnergyFlexLab vil med nye faciliteter og digitale værktøjer understøtte øget sektorkobling mellem forskellige forsyningsarter og fleksibelt energiforbrug i 20’ernes energisystem.
Fokus er på at igangsætte overgangen mod øget sektorkobling, hvor udnyttelse af overskudsenergi og energifleksibilitet i forsyningssektorerne for el, varme og køl er i tæt samspil med energiforbrug og -produktion i industriområder, havne/lufthavne og lignende områder. Her kan fx nye former for energifællesskaber blive relevante for håndteringen af en række barrierer såsom kritisk masse, rentabilitet, regulering og lovgivning. Indsatsområdet tager herved fat i systemperspektivet, hvor grænsefladen mod energikomponenterne er det digitale interface, og bidrager væsentligt til danske og udenlandske virksomheders muligheder for at få deres energikomponenter og reguleringstekniske produkter aktiveret i energisystemet med øget sektorkobling og fleksibilitet.
Indsatsområdets aktiviteter vil blive gearet ved inddragelse af danske virksomheder i nationale og internationale demonstrationsprojekter i EUDP, Grand Solutions, Horizon 2020/Europe og EU Green Deal.
Digitale teknologier til bæredygtig drift og vedligehold
Med 80 % af Danmarks samlede nationalformue på 6.200 milliarder kroner bundet i det byggede miljø i form af bygninger, veje og anlæg[1], er det indlysende, at vi skal sørge for at drifte og vedligeholde disse, så værdien fastholdes. Via denne indsats vil Teknologisk Institut anvende nye digitale teknologier til at opnå markante reduktioner af bygnings- og anlægskonstruktioners CO2-aftryk, ressource- og energiforbrug samt opnå en forlængelse af konstruktionernes levetid. Bygge- og anlægsbranchen er præget af en fragmenteret udvikling af digitale teknologier, hvor der er behov for en bredt favnende indsats, som samler branchen og tilvejebringer det nødvendige løft af digitale kompetencer i hele værdikæden. Det er netop essensen i denne indsats, hvor ét af målene er at etablere test-, udviklings-, og demonstrationsfaciliteter (TDU), der kan fungere som en platform til udvikling af digitale teknologier til anvendelse på alle gængse byggematerialer – og på tværs af fagskel.Via indsatsområdet kan vi opnå markante reduktioner af bygnings- og anlægskonstruktioners miljøaftryk og reducerede udgifter til drift og vedligehold. Derudover vil indsatsen skabe værdi for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen i form af øget konkurrenceevne på det globale marked, hvor efterspørgslen på bæredygtige løsninger, herunder digitale teknologier til drift og vedligehold, er stærkt stigende.
Indsatsen omfatter tre overordnede aktivitetsområder:
Etablering af tværfaglige TDU-faciliteter målrettet digitale teknologier til bæredygtig og datadrevet drift og vedligehold af bygnings- og anlægskonstruktioner.
Udvikling af nye digitale teknologier, som bl.a. bygger på automatiseret dataanalyse og AI-værktøjer, til registrering og vurdering af bygnings- og anlægskonstruktioners tilstand, herunder sensorbaserede systemer til fjernovervågning.
Udvikling af nye prognosemodeller, som bl.a. bygger på avancerede levetids- og fugtskademodeller og en digital videnbank med ekspertviden om byggematerialers holdbarhed, til fremskrivning af bygnings- og anlægskonstruktioners tilstand.
[1] Bygherreforeningen, november 2019
