FT07.07_2023 – Nye digitale produkter
Denne aktivitetsplan har overordnet tre mål:
Udvikle services, metoder og værktøjer til design af IoT-produkter med fokus på brugerfokus, funktionelt design, kvalitetsbevidsthed, bæredygtighed og ansvarlighed
Indsamle state-of-the-art viden omkring udvikling af IoT til grøn omstilling for at kunne bidrage til at hjælpe virksomheder med grøn teknologisk produktudvikling og grøn omstilling ved hjælp af IoT
Indsamle viden omkring fremtidens IoT og teknologier for at forstå kommende behov, samt at opbygge bevidsthed og opmærksomhed på fremtidens teknologiske tendenser og trends
FT07.09_2023 Videnspredning og økosystem
Målet for aktivitetsbeskrivelsen er at sikre, at indsatsområdet i 2023 udbygger og fastholder de aktive berøringsflader, som blev etableret med mere end 2000 virksomheder i 2021/2022. Herunder at sikre videndeling, så flest muligt interessenter i økosystemet bliver eksponeret for relevant viden fra indsatsområdet over hele perioden.
Dansk AI
Målet med aktiviteten er at styrke danske virksomheders muligheder for at udvikle og benytte software, der kan håndtere det danske sprog. Både for at styrke deres konkurrenceevne, men også for at danske forbrugere og borgere kan få gavn af software, der kan forstå det danske sprog. Det kan både være en chatbot der guider en igennem et køb i en webshop eller software der kan transskribere telefonsamtaler, så det er hurtigere at lave journalisering, notater, m.v. i borgerservice. Udviklingen indenfor sprogteknologi går lynhurtigt i disse år, men mindre sprog som dansk sakker forsat bagud. Det betyder at trods den tiltagende opmærksomhed på dansk sprogteknologi de seneste år, er dansk fortsat et begrænset sprog digitalt set. Konklusionen fra den seneste rapport om Europæiske sprogressourcer er meget klar. Udviklingen går i positiv retning, men dansk betragtes forsat som ”fragmentarisk understøttet” og vi er i Danmark forsat et godt stykke efter de større europæiske sprog som engelsk, tysk og spansk indenfor alle sprogteknologiske områder.
Moderne sprogteknologiske løsninger baserer sig på maskinlæring og det kræver store mængder af data i høj kvalitet. Og de data mangler vi på dansk for at kunne følge med den udvikling, der sker på de større sprog. Set fra et virksomhedsperspektiv er mangel på data forsat en af de mest kritiske udfordringer. Da data er omkostningsfulde at producere, er det en så betydelig barriere, at mange virksomheder afventer at gå i gang. Der er med andre ord brug for at udvikle åbne danske datasæt, som kan bruges af alle. Åbne data vil desuden betyde at de store internationale og ofte flersprogede grundmodeller, der ofte udvikles af globale tech-virksomheder vil kunne inkludere disse data i deres træning af modeller, så de også bliver bedre til dansk (se fx Open AI’s Whisper-model).
Testcenter for kvanteteknologi
Etableringen af testcenteret skal sikre en markant og langsigtet styrkelse af den danske indsats inden for udvikling af kvanteteknologi, både til civile og forsvarsmæssige anvendelser, og etablere kritisk infrastruktur for kvanteteknologi-startupvirksomheder i Danmark og i øvrige NATO alliance lande.Nuværende kvanteaktiviteter videreudvikles hen mod visionen i tæt samarbejde med de øvrige aktører i det danske kvanteteknologi-økosystem, og med førende udenlandske Nationale Metrologiinstitituter (NMI).
Indsatsen vil have en tæt sammenhæng med NATO DIANA centeret for kvanteteknologi, som blev bevilget til Danmark medio 2022. Centeret består dels af en startup inkubator og dels af et kvanteteknologi-testcenter. DFM er partner i centeret sammen med KU-NBI, DTU, AU. Det vurderes at indsatsen ligeledes vil bidrage til udvikling af ny teknologi, der styrker den grønne omstilling i Danmark. Potentialet beskrives af Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen, som medio 2022 udtalte ”Kvanteteknologi har et kæmpe potentiale for at skabe et sundere, grønnere og mere sikkert samfund”.
DFM og FORCE Technology vil samarbejde omkring videnspredning samt kortlægning af behov og samfundsanvendelser, herunder danske aktørers fremtidige behov inden for test og validering af kvantematerialer, ‑komponenter og ‑systemer.
Standarder og kritiske systemer
Denne aktivitet vil fortsætte Alexandra Instituttets og FORCE Technology’s involvering i certificering, og standardisering af, nye avancerede digitale teknologier for øget cybersikkerhed. Når virksomheder begynder at arbejde mere seriøst med sikkerhed, bliver forskellige standarder ofte involveret. Dette gøres for både at sikre at det implementerede sikkerhedsniveau ligger på niveau med best practice og for at kunne dokumentere sikkerhedsniveauet for eksterne interessenter. EU har de senere år haft et øget fokus på cybersikkerhed, set eksempelvis i NIS og NIS2 direktiverne, men også produktsikkerhed er et fokusområde hvilket ses i opdateringen af Radioudstyrs direktivet (RED) og det kommende Cyber Resilience Act (CRA). Disse to nye lovstykker vil tilsammen omfatte alle produkter med digitale komponenter der sælges på det indre marked og stiller en ræke krav mht. cybersikkerhed. Disse krav konkretiseres gennem en række standarder, der i de kommende år skal implementeres af alle, som sælger digitale produkter på det indre marked.
Konkret vil aktivitetsområdet have et primært fokus på hvordan virksomheder kan anvende standarder i praksis, hvorved de kan dokumentere deres implementerede sikkerhed. Dette vil opnås gennem virksomhedscases, hvor virksomheder bl.a. hjælpes med at udvikle den nødvendige dokumentation således forskellige, almene sikkerhedsfunktioner kan valideres ud fra en dertil udviklet testplan. De resulterende værktøjer, processer og erfaringer vil være grundlaget for aktivitetens videnspredning.
Demonstration af anvendelighed og værdiskabelse
Aktiviteterne i denne aktivitetsbeskrivelse bidrager til det overordnede mål for indsatsen ved at sikre at danske virksomheder, via inddragelse i både casesamarbejder og videnspredningsaktiviteter samt videreudviklingen af en test-, demonstrations- og udviklingsfacilitet (TDU), kan holde sig i front i den globale konkurrence ved at opnå dyb viden om og kompetencer inden for bl.a. cybersikkerhed, kritiske systemer, standarder, sensitive data og AI & data governance m.m. Målet med aktiviteterne i indeværende aktivitetsperiode vil dels være en videreudvikling af TDU’en og systematisk opsamling og formidling af de teknologiske services og ydelser, som udvikles på tværs af de øvrige aktivitetsplaner under indsatsområdet, samt at involvere mere end 100 virksomheder i konkrete videnspredningsaktiviteter.
Demonstration af anvendelighed og værdiskabelse ift. indsatsområdet Accelerering af digital sundhed og velfærd i Danmark
Målet er at give danske virksomheder og andre aktører inden for sundhed og velfærd mulig-hed for at udnytte digital teknologi og viden som ellers vil være svært tilgængelig eller kræve kompetencer, de ikke har adgang til. Det gøres ved at: • Lancere TDU Sundhed og Velfærd med minimum 4 teknologiske services ved udgangen af 2023
• Inddrage ca. 75 virksomheder i konkrete videnspredningsaktiviteter
• Udgive ca. 8 indlæg i tidsskrifter, seminarer, branchemøder mm.
Aktiviteterne bidrager således til de overordnede mål for indsatsen ”Accelerering af digital sundhed og velfærd i Danmark”.
Infrastrukturer, komponenter, standarder og processer til Understøttelse af Hurtig Udvikling og Udrulning
Aktiviteten fortsætter og videreudvikler arbejdet fra 2022 med understøttelse af hurtig udvikling og udrulning af digital sundhed og velfærd. Målet er gennem case-baseret udvikling, analyse og netværksaktiviteter dels at opnå indsigt i teknologiske og processuelle forudsætninger for hurtig udvikling og udrulning af højkvalitets IT-systemer inden for sundhed og velfærd, dels at videreudvikle konkrete, genbrugelige softwarekomponenter og processer, som understøtter dette, og videreudvikle teknologiske services der vil blive lanceret på TDU Sundhed og Velfærd.
Aktiviteterne bidrager således direkte til det overordnede mål for indsatsen.
Bedre anvendelse af sundhedsdata med teknologier som kunstig intelligens
Aktiviteten fortsætter og videreudvikler arbejdet fra 2022 med at udforske og afprøve nye teknologier indenfor maskinlæring til at opnå en bedre anvendelse af sundhedsdata i det offentlige og private. Målet er gennem case-baseret udvikling, analyse og netværksaktiviteter, at opnå indsigt i markedets behov for assistance til anvendelse af kunstig
intelligens til analyse af sundhedsdata, at få hjulpet flere aktører i gang med at anvende mulighederne i nye digitale teknologier, samt at udvikle genbrugelige softwarekomponenter og kompetencer, som understøtter dette, og lancere teknologiske services på TDU Sundhed og Velfærd.
Aktiviteterne bidrager således direkte til de overordnede mål for indsatsen.
AI til præklinisk Forskning og udvikling
Mål for aktiviteterne: • Fortsat udvikling af teknologiske services til TDU Sundhed og Velfærd med bredt anvendelige metoder til dataanalyse, visualisering og forklaring af data og resultater, der kan anvendes uden dyb IT-teknisk viden.
• Fortsat demonstration af anvendelse af metoderne i værktøjskassen via mindst én relevant case i samarbejde med Bioneer.
• Formidling og facilitering af de nyeste kunstig intelligensmetoder med fokus på forskellige, relevante anvendelser i præklinisk forskning og modelarbejde, samt på de mest anvendte datatyper, gennem 3-4 indlæg på branchemøde, seminarer, tidsskrifter, m.v.
• Afdækning af muligheden for relevante calls til ansøgning(er) for yderligere F&U samarbejde bl.a. baseret på relationer opbygget i år 2 af indsatsen.
