Bæredygtig Husdyrproduktion

Senest opdateret d. 12/4-2012
Teknologisk Institut (AgroTech)
Resultatkontrakt 2013-2015 under temaerne Produktionsteknologi og Klima og miljø
Finn Strudsholm
Seniorkonsulent

Danmark er på mange områder allerede førende indenfor viden- og teknologiske løsninger, som kan forbedre bæredygtigheden i primærleddet af den animalske fødevareproduktion. Der er et stigende behov for at kunne monitorere og dokumentere bæredygtighed gennem systematisering af objektive og subjektive data med relation til primærbedriften (miljø, klima, dyrevelfærd, økonomi, naturpåvirkning m.v.). Dokumentationen kan udnyttes til synliggørelse af råvarens bæredygtighed overfor såvel forarbejdningsled og forbrugere samt fødevare – og miljømyndigheder. Desuden kan en systematisering af data vedrørende bæredygtighed danne grundlag for justeringer og forbedringer på den enkelte ejendom med animalsk produktion.

Ny viden og serviceydelser
Under AgroTechs strategiske indsatsområde vedrørende miljøteknologi. Aktiviteten opbygger derfor viden om husdyr, klima og miljø og udvikler teknologiske serviceydelser på følgende hovedområder:
A. Model til objektiv dokumentation af husdyrproduktionens bæredygtighed
Indsatsen vil udvikle en model til analyse og objektiv dokumentation af husdyrproduktionens bæredygtighed. Modellen skal omfatte faktorer som klima, miljø, dyrevelfærd, naturpåvirkning og økonomi og skal kunne tilpasses forskellige virksomheders behov og deres ærlige fokus på delelementer af bæredygtigheden. Modellen danner grundlag for et bæredygtighedsindeks, der indgår i det praktiske arbejde med at gøre husdyrproduktioner endnu mere bæredygtige.
B. Deklaration af enkeltbedrifters miljø- og klimabelastning
Der skal opbygges grundlag for dokumentation og deklaration af enkeltbedrifters miljøbelastning, i forhold offentlige myndigheder. Det kan ske gennem definition af kritiske kontrolpunkter og deklaration af energi- og næringsstofeffektivitet, forbrug af vandressourcer samt samspil til dyrevelfærd, natur og spildstrømme.
C. Fortsat udvikling og implementering af nye miljøteknologiske ydelser og -systemer
Der er fortsat stort behov for dokumentation af nye miljø- og klimavenlige teknologier og produktionssystemer gennem uvildige tests og teknologivurderinger. Der skal arbejdes med at udvikle og implementere testsystemer, som lever op til myndighedernes og virksomhedernes behov.
Kunderne til viden og serviceydelser under området er mellemstore danske virksomheder, som udvikler og tilpasser klima-, miljø- og dyrevelfærdsteknologi samt foderprodukter til husdyrproduktionen. Desuden er primærproducenter, brancheorganisationer og aftagere af animalske råvarer til videre forarbejdning oplagte kundegrupper til ydelser vedrørende dokumentation af dyrevelfærd. Endelig er miljø- og fødevaremyndigheder oplagte kunder til flere af de teknologiske serviceydelser, der udvikles under aktiviteten.
Centrale aktiviteter
Under resultatkontrakten vil der ske en fortsat videnopbygning på området, som omfatter indsamling og systematisering af viden om væsentlige faktorer for en bæredygtig husdyrproduktion, og som er nødvendige for samlet at kunne dokumentere et produktionssystems eller et produkts bæredygtighed. Indsatsen drejer sig om at gøre viden fra dansk og international forskning ”operativ” ved at inkludere den i vurderingssystemer og teknologier, som passer ind i husdyrbedrifternes helheder, vilkår og management.
I samarbejde med SMV-virksomheder vil der ske udvikling og tilpasning af teknologien, så den kan udnyttes til miljø- og klimastyring i husdyrproduktionen. Desuden samarbejdes der med virksomheder, som udvikler løsninger, som forbedrer, dokumenterer og overvåger dyrevelfærden i primærproduktionen. Det er centralt, at udviklingsaktiviteter med virksomheder sker i kortere , markedsorienterede forløb, som sikrer, at virksomhedernes produkter kan begå sig på det danske og internationale marked.
Samarbejdet omfatter aktiviteter på miljø- og klimaområdet samt tilpasning og opbygning af velfærdsindekser for husdyr. Udover at forbedre bæredygtigheden på primærbedrifterne vil fokus være at levere dokumentation til den bevidste forbruger, f.eks. den økologisk bevidste, miljøentusiasten eller forbrugeren med stort fokus på dyrevelfærd. Tiltaget gør det derfor lettere at imødekomme den stigende efterspørgsel efter produkter, hvor det er nemt gennemskueligt, at der er taget hensyn til miljø, klima og dyrevelfærd.
Rationale for indsatsen
Samtidig med at den globale efterspørgsel efter animalske produkter (mælk, kød, æg) stiger, er der stærkt stigende fokus på husdyrproduktionens udledning af drivhusgasser, produktionens miljøbelastning og ressourcespild samt dyrenes velfærd. En langsigtet bæredygtig husdyrproduktion forudsætter derfor, at producenterne reducerer klima- og miljøbelastningen uden at gå på kompromis med andre bæredygtigheds-kriterier som dyrevelfærd, naturhensyn og økonomi.
Samfundets har defineret overordnede målsætninger for reduktioner i miljø- og klimabelastningen. Udledningen af kvælstof skal reduceres med 19 tusinde tons inden 2027, og husdyrproduktionen skal bidrage til at nå målet om at reducere den samlede CO2-belastning med 40 % i år 2020. Udmøntning af disse mål i konkrete reduktioner på ejendomsniveau vil have en markant effekt på husdyrproduktionen – ikke mindst i miljøfølsomme områder, hvor der må forventes skærpede krav.
Husdyrbrug har traditionelt redegjort for miljøbelastningen på basis af ”norm- og standardtal” for en given animalsk produktion. I fremtiden bliver der større muligheder for, at husdyrproducenten i stigende grad bliver godskrevet særlige investeringer og ændringer i management, som sænker klima- og miljøbelastningen. En sådan fremtidig regulering på bedriftsniveau betyder helt nye relationer mellem myndigheder og husdyrproducent omkring miljøgodkendelser.
Forbrugernes fokus i verden flytter i stigende grad fra blot at blive mæt til også at blive det på en socialt ansvarlig måde. Forbrugeren efterspørger derfor animalske produkter med minimal påvirkning af det omgivende klima og miljø samt med gode forhold for dyr og mennesker. De ønsker skal opfyldes samtidig med, at produktionen fortsat er økonomisk rentabel for producenten.
Danmark er på mange områder førende inden for viden og teknologiske løsninger, som kan styrke bæredygtigheden, men der er et stigende behov for at kunne monitorere og dokumentere den samlede bæredygtighed for produktionssystemer og ejendomme med husdyrproduktion. For at skabe sammenhængende løsninger er der behov for samarbejde mellem en række aktører med relation til husdyrproduktion. Løsninger skal således dække hele værdikæden fra dyrkning og fremskaffelse af foder over foderomsætning og dyrevelfærd i stalden frem til animalske produkter (slagtedyr, mælk, æg), som forlader ejendommen som råvarer til fødevaresektoren.
Mulige samarbejdspartnere
Aktivitetsplanen muliggør samarbejde med en lang række virksomheder, videnintitutioner og myndigheder herunder:
Virksomheder, der leverer udstyr med relation til klima- og miljøpåvirkning
Universiteter (AU, Science & Tehnology; KU, Science) og GTS-institutter (Delta)
Miljø- og Fødevarestyrelsen
Brancheorganisationer, slagterier og mejerier
Primærproducenter.

20 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Ole Aaes
Mandag d. 30/4-12 kl. 15:06

Dokumentation af egen indsats er vigtig af flere årsager. En årsag er i relation til miljøreguleringer, hvor standardnormer sætter grænser og giver tilladelser. Desværre betyder det,at der ikke er incitament for forbedringer ud over givne krav, idet nogle forbedringer på et område giver ulemper på andre på grund af manglende koordinering af krav og dokumentation. Derfor er det vigtigt med et arbejde, der kan lede mod reguleringer og dokumentation på bedriftsniveau, som kan afløse flere generelle ordninger.
Resultatet vil blive et øget incitament for forbedringer.
En anden årsag er, at dokumentation af egen bedrifts miljø- og klimaresultater, kan sætte fokus på områder med muligheder for forbedringer, og ikke mindst kan det fortælle om reguleringerne virker.
Et vigtigt element i dette er at der ikke må blive data-krav og dokumentationskrav, der ligger uden for de data der i forvejen samles, eller som er tilgængelige i de gængse databaser. Det må ikke udvikle sig til et datatyrani.

Bæredygtighedsindekset er i denne forbindelse vigtigt, fordi der er mange elementer i en klima- og miljøvenlig produktion, der på en eller anden måde skal kunne vægtes sammen for at give et retvisende billede af bedriftens status.

Udvikling og implementering af nye miljøteknologier er vigtig for fremskridt. Man kunne forestille sig, at prisen for dokumentation og krav til teknologi kan være en hæmsko for hurtig udvikling. Derfor bør fokus være på lette dokumentationer, der alligevel en nøjagtighed der er tilstrækkelig, så reduktionen bliver hurtig og billig mod en langsom og tung proces der hindrer teknologiske fremskridt.

Niels Juel Nielsen
Fredag d. 11/5-12 kl. 11:53

Vi synes det er vigtigt at arbejde videre med at forbedre malkekøernes kvælstofudnyttelse gennem fodringen. Kan vi fodre mere præcist med protein kan det sænke behovet for protein i foderet og sænke udledningen fra køerne. For vores vedkommende ser vi derfor interessante muligheder i at kunne optimere køernes AAT-forsyning mere præcist ved at arbejde mere med viden om enkeltaminosyrer fra kraftfoderet. Det har man gjort i mange år på svin, hvor man optimerer på 5-6 forskellige aminosyrer. Det er mere kompliceret hos køerne, hvor både grovfoderet og det mikrobielle protein i vommen spiller ind. Men muligheden for at optimere tættere og spare protein er der, hvis vi får mere kendskab til, hvordan methionin og lysin i foderet påvirker omsætningen i vommen og dermed koens forsyning med aminosyrer.

Niels-Juel Nielsen, Danish Agro, Bramming

sobor@vikinggenetics.com
Fredag d. 11/5-12 kl. 15:16

Halvdelen af forbedringen vedrørende malkekøers miljø- og klimabelastning ligger i at få udvalgt de mest miljø- og klimarigtige malkekøer. Så det er et vigtigt område at prioritere.
Avlsindeks for effektivitet forudsætter registrering af køernes foderindtagelse. Effektivitet forbedres i dag ved indirekte mål eksempelvis produktion, så vi får en fremgang for fodereffektivitet , men denne kan forbedres betydeligt, såfremt vi kan registrere foderindtagelsen i stor skala.

Udviklingschef
Søren Borchertsen, Viking Genetics

so@hedegaard-agro.dk
Mandag d. 14/5-12 kl. 08:59

Det ville være til gavn for minimering af udledning af næringsstoffer til miljøet fra kvægbruget, hvis den optimale tildeling kan foregå på enkelt-ko-niveau. Dertil vil der være behov for mere nøjagtige analyser af grovfoderet ( evt. daglige, pålidelige analyser på bedriften). Videre systemer til nøjagtige sammensætninger af rationerne på gården – gerne på enkelt-ko-niveau. Herved vil der kunne differentieres mere indenfor valget/udvikling af køernes tilskudsfoder.

Søren Just
Produktchef
Hedegaard Agro

Erik Tybirk
Mandag d. 14/5-12 kl. 11:11

Der ser ud til, at rapsskrå fra hvidblomstret raps indeholder færre tanniner end almindelig rapsskrå. Dette kan betyde, at foderværdien af sådanne rapsskrå er højere, hvilket både øger foderværdien og mindsker det "økologiske fodaftryk" fra import af proteinfoder.

En indsats til afklaring af dette gennem samarbejde via AgroTech vil være af stor værdi for en lille virksomhed som Knold & Top.

Knold & Top forædler hvidblomstret raps.
Erik Tybirk

Jan D. Johannesen
Mandag d. 14/5-12 kl. 11:47

Arla oplever at forbrugerne i stigende grad efterspørger mælkeprodukter der er produceret ansvarligt og under hensyntagen til både klima og miljø. Disse klimaeffektive produktionsformer må ikke være på bekostning af dyrevelfærd. Da kun ca. 7% af klimagaspåvirkningen kan relateres til mejerierne ligger der en stor opgave i at reducere klimapåvirkningen ude i primærleddet. Derfor er det vigtigt at styrke den anvendte forskning, udvikling og innovation ude i primærleddet, som fremmer indsatser og som sænker udledningerne herfra. Vi kan således støtte forslagene om at gøre bæredygtighed mere målbart på bedrifter med mælkeproduktion.

Med venlig hilsen

Jan D. Johannesen, Arla Foods amba
Director Environment & Climate

louise mikkelsen
Mandag d. 14/5-12 kl. 12:51

ChemVet.dk distribuerer bl.a. et levende gærcelleprodukt (Actisaf) som bl.a. har vist positiv effekt på foderudnyttelsen/mælkeproduktionen og yversundheden/celletallet. Høje koncentrationer af levende gærceller stimulerer forgæringen i vommen og forbedrer således især nedbrydning af foderets fiberfraktion. Den øgede forgæring resulterer i en større poduktion af VFA, hvor der i særdeleshed måles en stigning i propionsyrekoncentrationen. Dette kan indikere, at der dannes mindre CH4 (mere H2 forbruges i dannelse af propionsyre, og dermed mindre H2 tilgængeligt for methan dannelse).

For at øge produktionseffektiviteten i landbruget uden at gå på kompromis med sundheden, er det yderst relevant at kigge på de gavnlige effekter som foderadditiver kan medbringe. I særdeleshed levende gærceller, som er et veldokumenteret foderadditiv, har vist effekt på forbedring af fodereffektivitet, mælkeydelse samt vom- og yversundhed når det tildeles i rette koncentrationer til foderrationen.

Derfor kan vi kun bifalde, at der bliver fokuseret på hvordan levende gærceller kan forbedre foderomsætning og fodereffektivitet hos malkekøer, så en målrettet brug af additiver kan bidrage til en mere effektiv mælkeproduktion med mindre miljø- og klimabelastning uden at gå på kompromis med dyrenes velfærd.

Louise Højsgaard-Mikkelsen, cand agro.

Chemvet

Grete Brunsgård
Mandag d. 14/5-12 kl. 13:01

På gårdene er der et spild af næringsstoffer i grovfoder, fra at det ligger stabilt i stakken og frem til at det optages af koen. Dette spild kan være ganske betydeligt. Nye rutiner for kontrol af fuldfoderets kvalitet vil øge fokus på dette tab af næringsstoffer og muliggøre indsatser på gårdene som reducerer dette tab af næringsstoffer.

Grete Brunsgaard
Branch Manager
Blgg AgroXpertus

Hans Schriver
Mandag d. 14/5-12 kl. 15:25

Projektet lyder inspirerende for os som firma, der lever af at sælge foderudstyr til mælkeproducenter. Det er afgørende for os at vi kan være på forkant med udviklingen, og på sigt vil det være meget afgørende at fodringen kan styres mere nøjagtigt til de enkelte dyr, og i den sammenhæng ser vi en god fremtid i at automatisere fodringen. Vi håber således at kunne deltage i projekter og møder om emnet.

Hans Schriver, direktør
AgroX, Silkeborg

Carsten Poulsen Gea
Tirsdag d. 15/5-12 kl. 09:07

For at få optimal udnyttelse af den energi vi tildeler malkekvæg er det vigtigt at kende nøjagtigt hvad vi tildeler/fodre dem med. Vi ved i dag at der er stor variation in foderkvalitet og næringsindhold hvorfor klima og miljøbelastningerne er højere som følge af den relative lave udnyttelsesgrad (fodereffektivitet). Kan vi løse denne problematik gennem ny udvikling, kan vi reducere vores klima og miljøbelastninger uden nødvendigvis at reducere vores konkurrencekraft

Venlig hilsen

Carsten Poulsen
Director Feeding
GEA Farm Technologies

Helge Laursen
Tirsdag d. 15/5-12 kl. 11:01

Vi er i Bulldog Agri , Randers glade ved at netop denne type udvilklings arbejde tager form. Den tværfaglige sammensætning , som bringer alle former for udviklings værdier rigtigt sammen er helt rigtig.

Vi har netop lanceret vort DNA tørstof målings udstyr , nu er vi klar med mulighed for daglig analyse af hele 7 næringsstoffer under læsningen af alt foderet , heriblandt også " protein " , og vi kan derfor lave et dagligt N regnskab på bedriftens mælkeproduktion .

Vort nyeste Data management anlæg , på foderblanderen/pc en , kan endvidere udskrive en daglig udskrift over forholdet mellem foderindtag og mælkeydelse pr. dag , i dagsrapporten , hvorved daglige iagttagelser over foderændringer er tilhægelig , og ny tilpasning af foderplan er klar , altsammen til gavn for miljø og produktion , samt produktions økonomi på bedriften .

I vort firma er kommende projekter om emner som sikrer tæt styring af næringsstofferne meget vigtige. Vi deltager gerne med alt hvad vi har i udviklingen !

Venlig hilsen

Bulldog Agri, Randers

Helge Laursen

Kim Tram Sørensen
Torsdag d. 24/5-12 kl. 14:26

Afgørende konkurrenparameter fremover for kvægbruget. Da det samtidig er et dyrt forskningsområde bør også fremover - og gerne i udbygget omfang - satses på internationalt samarbejde. Her kunne f.eks. det nye nordiske kvægforskningssamarbejde være en god platform. Der forventes her et nyt call sidst på året for projekter med opstart 2014.

Med venlig hilsen
Chefkonsulent
Kim Tram Sørensen
Landbrug & Fødevarer

Finn Strudsholm
Onsdag d. 30/5-12 kl. 11:31

Kære Ole Aaes

Tak for dine kommentarer.

Det er interessant, at mulighederne for dokumentation af egen indsats og reguleringer på det grundlag kan give et øget incitament til indsatser og forbedringer af bedriftens klima- og miljøbelastning.

Også betragningerne om at nye muligheder for dokumentation ikke må udvikle sig til et "data-tyrani", synes jeg lyder meget relevante.

Venlig hilsen

Finn Strudsholm

Finn Strudsholm
Onsdag d. 30/5-12 kl. 11:31

.

Finn Strudsholm
Onsdag d. 30/5-12 kl. 11:37

Kære Erik Tybrik

Tak for et interessant indspil vedrørende mulighederne i rapsskrå baseret på hvidblomstret raps.

En høj proteinværdi af en afgrøde, som samtidig er "nærproduceret" er meget relevant i arbejdet med at gøre den enkelte bedrift med husdyrproduktion mere bæredygtig. Vi vurderer at temaer omkring forskellige proteinkilders klima-aftryk og bæredygtighed bliver meget relevant de kommende år.

Vi noterer dit forslag - og det vil være meget interessant for AgroTech at få etableret et samarbejde med jer om foderværdien af rapsskrå fra hvidblomstret raps.

Venlig hilsen

Finn Strudsholm

Finn Strudsholm
Onsdag d. 30/5-12 kl. 11:41

Kære Jan Johannesen

Tak for din støtte til vores forslag om at etablere systemer, der gør bæredygtighed målbart på bedrifter med mælkeproduktion.

Vi vurderer, at der eksisterer masser af forskningsviden, som kan "sættes i arbejde" på bedrifterne ved at etablere enkle systemer, som kan dokumentere egen individuel klima- og miløbelastning.

Venlig hilsen

Finn Strudsholm

Finn Strudsholm
Onsdag d. 30/5-12 kl. 11:45

Kære Kim Tram Sørensen

Tak for dine kommentarer og din vurdering af, at bæredygtighed er en afgørende konkurrenceparameter for kvægbruget fremover.

Meldingerne om de internationale mulighederne i det nye nordiske samarbejde om kvægforskning er meget interessante. Vi holder øje med resultaterne herfra og er bevidste om mulige samarbejdsflader til de nordiske kvægforskere.

Venlig hilsen

Finn Strudsholm

Jens Elvstrøm
Torsdag d. 31/5-12 kl. 13:18

Danmark har en stor, veludviklet og velorganiseret fjerkræproduktion, med et betydelig eksport af produkter. En forsat udbygning og udvikling af produktionen forudsætter en forsat udvikling mod mere bæredygtige og miljøneutrale produktionsforhold. For at opnå dette, er der et stort behov for forsat udvikling og dokumentation af nye miljøteknologier tilpasset moderne fjerkræproduktion. Det indsendte forslag ”Bæredygtig husdyrproduktion” vurderes at kunne føre til opbygning af nødvendige kompetencer og serviceydelser, som kan fremme udviklingen og markedsføring af nye og forbedrede miljøteknologiske løsninger tilpasset fjerkræproduktionen, og derved fastholde den positive udvikling i dansk fjerkræproduktion.

Peter Bredgaard
Torsdag d. 14/6-12 kl. 23:11

En forsat udvikling af dansk husdyrproduktion er betinget af at produktionen foregår under bæredygtige vilkår og at produktionen fører til så få miljøgener som muligt. Danmark har en række virksomheder som over mange år har udviklet teknik og produkter til håndtering af husdyrgødning i stalde, gødningslagre og ved udbringning på marken. Produkterne er konkurrencedygtige på verdensmarkedet; men ikke enerådende.
Vi støtter forslaget "Bæredygtig husdyrproduktion", da en satsning på fortsat udvikling i Danmark, vil kunne bidrage til at styrke vores konkurrenceevne

Anders Tange
Fredag d. 15/6-12 kl. 10:45

Kampen om "Gylle er Guld", (der blev udtrykt for 20 år siden af vores landskonsulenter), har været og er forsat en kamp op ad bakke.

Det er miljømæssigt af største betydning, at alle parter der udvikler og verificere nye produkter til den mest effektive næringsstof-/foderoptagelse i husdyrene får høj prioritet.

Men dyrene er nu engang som mennesket. Der kommer stadig en del restprodukter ud igen, hvis miljøpåvirkning og værdi vi skal bibeholde vores fokus på og søge at udnytte bedst muligt.

Husdyrproduktionen er i dag overbevist om, at husdyrgødningen skal (bør) være en fremadrettet indtægtskilde og ikke den "sædvanlige" udgift! Det er derfor vigtigt, at vi (som AgroTech A/S gør det dags dato) prioritere, at tænke nyt. Det vil sige at søge at støtte/fremme udvikling og implementering af nye miljøteknologiske innovative produkter og metoder, der vægter helhedsløsninger på tværs af fagområderne: "Eksempelvis er AgroTech A/S aktiv part i et "Boble-projekt" under Inno-MT, sammen med PurFil ApS, Force og Frichs A/S, hvor vi undersøger nye teknologier, der omhandler helhedsløsninger for landbruget. Nemlig størst mulig næringsstofudnyttelse i marken og energiudnyttelsen af tørstoffraktionen, ved kombineret fraktionering/separering og termisk forgasning".

Det er derfor glædeligt - og bør støttes kraftigt finansielt - at AgroTech A/S som GTS institution er helt fremme med innovation på tværs af fagområderne: Specielt samarbejdet med innovative danske SMV-er inden for miljøteknologi, når fakta omkring vilje/muligheder for offentlig finansiel støtte til forsvarlig innovativ Nytænkning er yderst begrænset for SMV-erne i Danmark.

Det er derfor afgørende for dansk miljøteknologi, at vi har offentlige "stædige" samarbejdspartnere, som for eksempel AgroTech A/S, der vil mere end det "traditionele"!

Med venlig hilsen

Anders Tange
CEO
PurFil ApS