Bæredygtig industriel produktion og ny avanceret renseteknologi

Senest opdateret d. 12/4-2012
DHI
Resultatkontrakt 2013-2015 under temaerne Klima og miljø og Produktionsteknologi
Gert Holm Kristensen
Innovationschef

Vand indgår som en uundværlig resource i en lang række industrielle produktionsprocesser, og vandbehandling, -transport og –rensning er typisk særdeles energikrævende – ofte med betydeligt aftryk på miljøet. Reduktion af den økonomiske og økologiske intensitet fra anvendelsen af vand og energi gennem innovation og anvendelse af mere effektiv teknologi, vil bidrage til reduktion af forbruget af vand, energi og andre ressourcer, der i disse år er under stadig øget pres.

Ny viden og teknologiske serviceydelser
Ressourceeffektiv og bæredygtig industriel produktion
Ressourceoptimering og nyttiggørelse af biprodukter og affald: Nye closed-loop løsninger for genbrug af vand og genvinding af værdifulde ressourcer vil blive udviklet for udvalgte industrielle sektorer som: kemisk og proceskemisk industri, fødevareindustri, tekstil, papir, mv. Endvidere vil der i samarbejde med virksomheder blive udviklet ny viden og teknologi med henblik på genvinding af ressourcer, der er eller forventes at blive knappe – eksempelvis fosfor. Ligeledes vil blive udviklet koncepter og metoder til vurdering af og nedbringelse af kontrolperioden for affald, der stadig må deponeres.
IT-værktøj til ressourceoptimering: Udvikling af IT-værktøj til kortlægning og simulering af vand og energi for industrielle produktionsprocesser. Avanceret IT-værktøj vil blive anvendt til minimering af ressource-forbrug – herunder vand og energi – gennem simuleringsbaseret optimering af produktionsprocesser med henblik på udvikling af ny produktionsteknologi med øget produktgenvinding og procesintegreret genbrug af vand og energi. IT-værktøjerne vil være anvendelige for enkeltvirksomheder og industriparker.
Indikatorer for ressourceeffektivitet og bæredygtighed: Udvikling af grundlæggende viden om vandrelaterede paradigmer og bæredygtighedsindikatorer som vurdering af ressourceeffektivitet, Water Footprint analyse og bæredygtighedsindex – for industriel produktion af miljøteknologiske koncepter og løsninger. Den teknologiske service baseret på specialistviden vil understøtte vareproducerende industri og serviceindustri således, at disse kan forbedre deres bæredygtighedsprofil i et marked med konstant øget fokus på disse forhold.
Ny avanceret teknologi til behandling af vand og spildevand for rensning og genbrug
Ny teknologi til fjernelse af persistente forureningskomponenter: Udvikling af grundlæggende viden om mekanismer og teknologi til energieffektiv fjernelse af nærinsstoffer og persistente fokusstoffer fra vand og spildevand. De udviklede teknologiske serviceydelser vil understøtte teknologileverandører med den specialistviden, der er nødvendig for vellykket og effektiv udvikling af nye avancerede teknologiske løsninger for behandling af vand og spildevand. Speciel fokus vil blive lagt på udvikling af koncepter for hospitalsspildevand i samarbejde med danske teknologileverandører, hospitaler og myndigheder.
Teknologier til decentral håndtering af spildevand i byer: Udvikling af koncepter og teknologier til støtte for decentral rensning og nyttiggørelse/bortskaffelse af regnvand, overløb fra fælleskloakerede områder og industriel spildevandspåvirkning fra industriaktivitet i byer. Herudover vil der i tæt samarbejde med danske teknologileverandører, vandselskaber og forskningsinstitutter blive udviklet viden til støtte for udvikling af teknologi til rensning og genbrug af gråt spildevand i etagebeboelse og kommercielle bygninger.
Renseteknologi baseret på nye "enabling technologies": Udvikling af avanceret viden inden for nye "enabling technologies" med fokus på anvendelse af disse til udvikling af ny avanceret miljøteknologi. Den nyetablerede specialistviden inden for udvalgte "enabling technologies" med fokus på nanoteknologi og bioteknologi vil blive bragt i anvendelse som teknologisk service sammen med teknologileverandører gennem udvikling og afprøvning af helt nye koncepter for rensning af vand og spildevand samt genvinding af værdistoffer fra industrielle processtrømme.
Nye desinfektionsteknologier: Desinfektion af vand og spildevand er i stigende efterspørgsel og betydning i mange industrielle og urbane applikationer: eksempelvis ballastvandbehandling, industrielt vandgenbrug, kølevand og behandling af overløbsvand. Sædvanlige teknologier svigter ofte som følge af deres følsomhed over for vandets sammensætning. Der er således behov for at udvikle teknologisk service baseret på specialistviden inden for nye vandkvalitetsuafhængige desinfektionsteknologier som fx ultralydbaseret kavitation og mikrobølgebaseret desinfektionsteknologi.
Centrale aktiviteter
Ressourceeffektiv og bæredygtig industriel produktion
DHI vil gennem forskning og udvikling i tæt samarbejde med producerende virksomheder udvikle teknologisk service, der kan fremme innovation i retning af mere bæredygtig produktion:
1. Vandkvalitetskriterier for genbrug af vand i udvalgte produktionsprocesser.
2. Identifikation og afprøvning af teknologiske løsninger for nye "closed loops" der kan øge vandeffektivitet og genvinding af øvrige ressourcer i udvalgte sektorer.
3. Koncepter og praktiske løsninger for overvågning af vandkvalitet ved industrielt vandgenbrug.
4. Afprøvning af anvendelsen af simuleringsmodeller til opnåelse af produktivitetsgevinster i industriel produktion for udvalgte sektorer.
5. Procesintegreret CFD til optimering af bioteknologisk production.
6. Værdikædeanalyse, udvælgelse af indikatorer for økonomisk og miljømæssig effektivitet, koncept for vurdering af teknologiske løsninger og faktorer der styrker optag af ny øko-effektiv teknologi. Herunder samarbejde med FP7-projekt: EcoWater.
Ny avanceret teknologi til behandling af vand og spildevand for rensning og genbrug
I tæt samarbejde med teknologileverandører og -aftagere vil DHI gennemføre udviklings- og testaktiviteter afprøvning inden for:
1. Avanceret biologisk renseteknologi – herunder energieffektiv fjernelse af næringsstoffer og processer til fjernelse af nye fokusstoffer fra spildevand. Herunder samarbejde med DSF-projekt: EcoDesign-MBR.
2. Teknologikoncepter for behandling og nyttiggørelse af hospitalsspildevand.
3. Teknologiske løsninger rettet mod decentral rensning og håndtering af regnvand og spildevand i byer – regnafstrømning, overløb fra fælleskloakerede områder, gråt spildevand.
4. Nye teknologier til rensning af ballastvand.
5. Nye metoder til evaluering af effektiviteten af ballastvandsteknologier og desinfektionsteknologier.
6. Nye avancerede teknologier baseret på udvalgte "enabling technologies" med focus på anvendelse af nanoteknologi og bioteknologi. Gennemføres i samarbejde med FP7-projektet: NATIOMEM.
7. Nye teknologier til genvinding af energy og fosfor fra spildevand og slam.
Rationale
Vand indgår som en uundværlig resource i en lang række industrielle produktionsprocesser, og vandbehandling, -transport og –rensning er typisk særdeles energikrævende – ofte med betydeligt aftryk på miljøet. Reduktion af den økonomiske og økologiske intensitet fra anvendelsen af vand og energi gennem innovation og anvendelse af mere effektiv teknologi, vil bidrage til reduktion af forbruget af vand, energi og andre ressourcer, der i disse år er under stadig øget pres.
Det globale marked for vand- og spildevandsteknologi er enormt og hastigt voksende. Betydelige drivere for denne udvikling er urbanisering, klimaændringer, udbredt knaphed på vand og øget bevidsthed om nødvendigheden af at beskytte miljøet. Leverandører af teknologi, udstyr og rådgivning har betydelige muligheder for at øge den allerede eksisterende betydelige eksport på området. En forudsætning for at dette vil finde sted er, at der satses målrettet på udvikling og innovation.
Implementeringen af det europæiske vandrammedirektiv vil fremme efterspørgslen efter nye energieffektive teknologiske løsninger, der er i stand til at reducere udledningen af de nye miljøfremmede fokusstoffer. På samme måde vil revisionen af det europæiske affaldsdirektiv øge behovet for innovation inden for affalds-behandlingssektoren gennem øget fokus på genvinding af værdistoffer fra industrielle biprodukter og affald.
Mulige samarbejdspartnere
AgroTech, KU Fødevarevidenskab, CBS CSR, SDU Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Grundfos, Novozymes, Carlsberg, AlfaLaval, CabinPlant, GEA inden for ressourceeffektiv og bæredygtig industriel produktion. Teknologisk Institut, DTU Fysik, DTU Miljø, AAU Byggeri og Anlæg, AAU Bioteknologi og Miljøteknik, Ultraaqua, Desmi Ocean Guard, AquaPorin, AquaDania, Adept, Grundfos, Novozymes, Herlev Hospital, Københavns Energi, inden for udvikling af nye teknologier til behandling af vand, procesvand og spildevand.

45 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

TJA
Mandag d. 30/4-12 kl. 09:43

Klog udvikling af nye teknologier respekterer både økonomiske og økologiske hensyn.

Men da vi alle er født, uddannet og opvokset som forbrugere, hvor enhver nedgang i forbruget udløser "krise" - ja , så er vi naturligt modvillige når det kommer til at skulle betale mere for den samme vare, uanset om den er grøn eller produceret under rimelige forhold. Det ved vi og køber øko-mælk som afladshandling i stor stil.

Derfor er det en kæmpe glæde, når ansvarlige regeringer for tiden finder både pisk og gulerødder frem for at skubbe til markedsmekanismerne. De bærekloge teknologier kan typisk ikke klare sig selv: Hvis ikke de er billigere, så er de ikke konkurrencedygtige.

Hos os arbejder med soldreven vandrensning og kan bekræfte behovet for energieffektiv vandbehandling og efterlyser derfor en indsats på vandbehandling drevet af vedvarende energiformer. Vi kan se, at vores bud på en decentral løsning for drikkevand har et kæmpe marked, som ligger nærmest uberørt hen og med god plads til alle, som kan noget for at afhjælpe problemet!

Hjælp derfor den bærekloge udvikling på vej. Det er alvor.

HELIXNIELSEN
Mandag d. 30/4-12 kl. 15:18

Spændende indlæg som tematisk knytter direkte an til de nye udviklinger vi har startet på DTU Fysik i den biomimetiske membrangruppe.

Her er vi specielt interesseret i osmotisk drevne membraner til vandrensning - hvor vi samarbejder tæt sammen med Aquaporin A/S. Også indenfor bæredygtige genindvindings-metoder er vi interesserede i at udvikle biomimetiske tilgange. Således har vi med financiering fra Copenhagen Cleantech Cluster samt gennem vores deltagelse i Innovationskonsortiet 'Naturlige Ingredienser og Grøn Energi' påbegyndt projekter hvori vi fokuserer på genindvinding fra vandige kilder, herunder biomasse og spildevandsstrømme. Specifikt undersøger vi her mulighederne for at udvikle biomimetiske scavengers til genindvinding fosfat som er en svindende uerstattelig ressource og på længere sigt scavengers til nedbrydning af organofosfatbaserede pesticider.

Vi vil meget gerne i dialog med alle som kunne have interesse for udvikling og afprøvning af nye biomimetiske teknologier til vandrensning og ressourcegenindvinding.

Med venlig hilsen
Claus Hélix-Nielsen
DTU Fysik
claus.helix.nielsen@fysik.dtu.dk

Kristian Keiding
Onsdag d. 2/5-12 kl. 08:33

DHI er en central spiller i det danske udviklingsmiljø for vandteknologi og således også for Grundfos. Dette skyldes dels DHI’s valg af fokusområder men også DHI’s særegne kompetence, der forbinder forståelse af de kemiske, fysiske og biologiske processer med forståelse af teknologi.
I skrivende stund har Grundfos samarbejde med DHI vedr. vandbesparelse og ressource optimering indenfor fødevare industrien; udvikling af nye decentrale spildevandsanlæg (MBR); avanceret rensning af hospitalsspildevand; anvendelse af membranteknologi ved ressource- og vand genindvinding. Det er således ikke tilfældigt at disse emner – der overordnet kan betegnes ressource- og vand-besparelse og genindvinding optager såvel Grundfos som DHI, da det er netop indenfor dette område at teknologiske nyskabelser søges og indenfor dette område kommerciel udnyttelse forudses

AQUAPORIN
Mandag d. 7/5-12 kl. 15:49

DHI besidder en enestående international profil i grænsefladen mellem forskning og udvikling indenfor en bred vifte af vandrelaterede områder. Denne profil kan i høj grad være med til at styrke Danmarks position som vandteknologisk frontløber.
I Aquaporin A/S har vi specielt glæde af samarbejdet med DHI's kontor i Singapore. Staten Singapore har meget stærke geopolitiske interesser i vandteknologier og har som erklæret mål at blive 'the water hub of Asia'. Vi har gennem DHI etableret et yderst frugtbart samarbejde med Singapore Membrane Technology Center (SMTC) på Nanyang Tehnological University (NTU) i Singapore. Som en forretningsmæssig konsolidering af dette samrbejde har vi etableret et datterselskab Aquaporin Asia Pte. Ldt. med Aquaporin A/S, DHI og NTU som medejere.
Vi ser frem til et yderligere udbygget samarbejde med DHI i fremtiden.

Christian Ole Ingvorsen
Onsdag d. 9/5-12 kl. 15:47

DHI har igennem 2 år opbygget en testfacilitet for anlæg til behandling af skibes ballastvand, som er blevet vel nok det mest avancerede testcenter world wide. Der er blevet testet såvel komplette ballastvand-systemer (herunder vores, DESMI Ocean Guard) som filtre, og lavet en del pilot scale test også.
Arbejdet med opbygningen af anlægget for test af ballastvand-systemer igennem 2 år har givet DHI en stor viden om forskellige anlægs styrker og svagheder. I og med det er klart, at der til dato endnu ikke er opfundet det komplette anlæg til behandling af skibes ballastvand, er der stort behov for mere videnskabelige undersøgelser omkring det, at gøre såvel zoo-plankton som alger "non-viable" når flowraten er mellem 200 - 6000 m³/h.
Den viden vil være meget værdifuld for os producenter for at kunne bevæge os i den rigtige retning, når vi skal udvikle systemer, der så rent faktisk kan eliminere disse organismer.
Desuden er der behov for en form for standardisering af måden hvorpå man tester ballastvandsanlæg. Her er det også klart, at DHI vil kunne være bannerfører qua den store viden, der er opbygget.
Endelig er der extremt stort behov for opbygning af en data-base, der kan give information til såvel redere som producenter, omkring hvilke udfordringer, vi arbejder op imod. Det gælder såvel saliniteten i forskellige havne, temperaturen, vandets sigtbarhed, typen af organismer i vandet, osv. Her er det igen klart, at DHI vil være en oplagt organisation, der kan stå for opsamling af relevante data. Som det er i dag, så er sådanne informationer ikke umiddelbart tilgængelige. Som det er i dag, så er der reelt ingen, der har overblik over hvilke udfordringer, som anlæg til behandling af ballastvand vil møde.
Jeg ser frem til fortsat givende samarbejde med DHI omkring ballastvandbehandling.

Med venlig hilsen
Christian Ingvorsen
DESMI Ocean Guard A/S
coi@desmioceanguard.com

Gert Holm Kristensen
Søndag d. 13/5-12 kl. 12:43

Vi er hos DHI helt enige i, at der er vil komme meget stort marked for teknologier til rensning af ballastvand. Der vil blive tale om meget store krav til robustheden af teknologierne over for ændringer i sammensætningen af ballastvandet, idet ballastvandets indhold af opløste og partikulære stoffer vil kunne variere endog særdeles meget både fra sted til sted og muligvis mange steder ligeledes med årstiden.
Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef
DHI

Gert Holm Kristensen
Søndag d. 13/5-12 kl. 12:59

Udvikling af energieffektive vandteknologier et et varmt og særdeles relevant tema inden for dansk teknologi til behandling af vand og spildevand. Vi er hos DHI helt enige i, at det ville være ønskeligt, at der kom mere fokus på anvendelsen af vedvarende energikilder til produktion/rensning af vand og vil gerne bidrage til at styrke dette område.
Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef
DHI

Fei Chen
Søndag d. 13/5-12 kl. 23:11

Grundfos arbejder intensivt i at udvikling af vand og resourcebesparende teknologi. Vi arbejder med meknisk og biologisk vandrensning, disinfektion, sensor og overvågning. Vi tror på at det er behov for at integrere de forsellige teknologi for at kunne udviklere optimalt vand og resourcebesparende teknologi. Vi har i de sidste 2 år haft et tæt samarbejde med DHI i identifikation og afprøvning af teknologiske løsninger for nye "closed loops" der kan øge vandeffektivitet og genvinding af øvrige ressourcer i udvalgte sektorer. Samarbejdet har været utrolig lærigt. Vi har intention i at styrke dette samarbejde fremover.

Med venlig hilsen

Fei Chen
Innovation Platform Director
Grundfos Management A/S

Søren Nøhr Bak
Mandag d. 14/5-12 kl. 16:55

Hos Grundfos BioBooster udvikler vi decentrale løsninger til rensning af spildevand med henblik på nyttiggørelse af vandet og ressourcerne enten hos virksomheder, i bygning mv. enten direkte eller i det lokale område.

Det er med stor interesse jeg har noteret mig, at der beskrives etablering af en række af de værktøjer i forslaget. Værktøjer til vurdering af miljømæssige konsekvenser, genbrugsmuligheder etc. vil blive væsentlige i forbindelse med etablering af anlæg decentralt.

Endvidere er emnet vedrørende hospitalsspildevand af voksende international interesse, idet der er en voksende erkendelse at udledning af miljøfremmede stoffer har en række negative miljøeffekter og at disse ikke kan løses på centrale renseanlæg.

Med venlig hilsen
Søren Nøhr Bak
Industrial Segment Director
Grundfos BioBooster A/S

Susanne Knøchel
Mandag d. 21/5-12 kl. 01:51

Vi har tidligere ved Institut for Fødevarevidenskab, KU (tidligere KVL) haft frugtbart samarbejde med DHI vedr. evaluering af vandbehandling og genbrugsmuligheder af vand til fødevareindustrier. Både i forhold til primærindustri som landbrug og akvakultur og forarbejdningsindustri står adgang til vand af tilstrækkelig kvalitet som helt essentielt og den økonomiske og miljømæssige belastning i forbindelse med afledning får større og større betydning. Der er ingen tvivl om at decentrale løsninger med genindvindingsmuligheder har et stort potentiale, men det vil som ovenfor nævnt være kritisk at der foreligger gode beslutningsværktøjer vedr. hygiejnekrav etc. Dette gælder i høj grad også hospitalsvand. Vi indgår gerne i en dialog om dette
Det er ofte svært at gennemføre forsøg hvor forskellige parametre varieres i større virksomhedsforsøg, så det vil være en fordel, hvis der kunne etableres nogle mobile demonstrationsplatforme som led i indsatsen

mvh
Susanne Knøchel
Professor, Fødevaremikrobiologi
Institut for Fødevarevidenskab, KU
Formand for Rådet for Bedre Hygiejne

Gert Holm Kristensen
Tirsdag d. 22/5-12 kl. 11:26

Tak for indlægget.
Vi er hos DHI overbeviste om, at de decentrale løsninger til håndtering af spildevand bliver et væsentligt element i den fremtidige udvikling af den urbane vandinfrastruktur. Vi støtter derfor op om både den nødvendige teknologiske udvikling til de forskellige applikationer og også om udviklingen af de indikatorer, der kan kvantitativt kan belyse bæredygtigheden af løsningerne og derigennem støtte den globale markedsføring af de udviklede teknologiske løsninger.

Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef, DHI

Gert Holm Kristensen
Torsdag d. 24/5-12 kl. 12:36

Kære Susanne Knøchel
Tak for dit indlæg, som er særdeles relevant. Netop inden for fødevareindustrien er det af helt afgørende betydning, at der arbejdes med stor fokus på sikkerheden i relation til den hygiejniske kvalitet. Det giver anledning til særlig bevågenhed både i relation til risikovurdering og i udformningen af de teknologikoncepter, der anvendes til oparbejdning af procesvandet samt ved monitering af vandkvaliteten.
Med hensyn til din bemærkning om behovet for testfaciliteter og demonstrationsplatforme vil jeg lige nævne, at DHI i regi af Copenhagen Cleantech Cluster gennemfører en aktivitet, der sigter mod at støtte etableringen af sådanne faciliteter i Danmark med henblik på at øge effektiviteten af den teknologiske innovation.
Vi vil glæde os til at samarbejde med jer inden for området.

Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef, DHI

Gert Holm Kristensen
Torsdag d. 24/5-12 kl. 12:46

Kære Fei Chen
Tak for dit indlæg, hvor du netop peger på, hvorledes der ofte skal sammensættes nye teknologikoncepter af en række teknologier for at flytte procesvand fra een kvalitet til en anden kvalitet defineret af den ønskede applikation af vandet. Det er en opgave, der stiller store krav til det teknologiske overblik. DHI har via deltagelsen i det europæiske FP7-projekt, AquaFit4Use, opnået betydelig viden inden for fastsættelsen af alternative vandkvaliteter samt metodikken i at identificere og udvikle nye "closed loops", hvor der kan genvindes ressourcer, vand og energi med øget produktivitet til følge.
Vi ser eget frem til at fortsætte det frugtbare samarbejde.
Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef, DHI

Karsten Jeppesen
Fredag d. 1/6-12 kl. 11:09

Aqua System A/S udvikler og producerer vandbehandlingssystemer baseret på lysteknologi (UV), alene eller i kombination med andre ikke-kemiske teknologier og med fokus på sammenhængen mellem vandkvalitet og helbredsmæssige risici.
Vi har gennem en årrække arbejdet tæt sammen med DHI ved deltalgelse i forskellige projekter, hvor vi som producent har draget stor nytte af DHI´s enestående kompetencer og teknologiske overblik.
Det er derfor med stor interesse vi har læst indlægget der berører nogle særdeles relevante områder. Specielt har områder som desinfektionsteknologi og teknologiske løsninger til decentral rensning af gråt spildevand, samt teknologiske nyskabelser til rensning af hospitalsspildevand et stort internationalt potentiale.
Et andet interessant fokus område kunne være re-cirkuleret vandingsvand til gartnerier - Det er vores klare opfattelse at der her er et kæmpe "uforløst" potentiale for udvikling af nye koncepter og teknologiske løsninger til forbedring af vandkvalitet, energi- og vandbesparelser.

Med venlig hilsen
Karsten Jeppesen
Adm. Direktør
Aqua System A/S

nanawinkler
Fredag d. 8/6-12 kl. 11:33

affald danmark har i 2011 udarbejdet vores vision: affald er en ressource, som til enhver tid skal udnyttes effektivt. I visionen peger vi på at de værdifulde
ressourcer skal identificeres, og der at der skal udvikles teknologier,som kan udvinde dem. Her kan DHI være med til at spille en central rolle ved sammen med branchen at opbygge viden om værdifulde ressourcer. Se eventuelt mere på http://affalddanmark.dk/docs/2012/01/24/affald-er-en-ressource-som-til-e...
Selvom ressourceudnyttelsen øges vil det fortsat være nødvendigt at deponere affald - og de eksisterende deponier vil fortsat ligge der. Derfor er det vigtigt at fastholde det gode arbejde der foregår i Deponet, hvor forskning, anlæg og myndigheder mødes og sætter udviklingsprojekter igang og hvor den faglige udvikling sker.

Fremadrettet er det nødvendigt, at vi i Danmark forholder os til efterbehandlingsperioden, da 30 år ikke er realistisk med nuværende driftsformer. Derudover er der behov for en vejledning om deponering, da regelsættet er meget kompleks ligesom det sandsynligvis med ressourcetankegangen vil være nødvendigt at lægge en ny deponeringsstrategi, så ressourcerne eventuelt kan genvindes på et senere tidspunkt.

DHI har en stor ekspertise i karakterisering af affald, herunder især også udvaskning af miljøproblematiske stoffer fra affald. Med det øgede fokus på ressourcegenvinding er det også nødvendigt med et øget fokus på at farlige stoffer ikke genintroduceres i kredsløbet.

Med venlig hilsen

Nana Winkler, specialkonsulent
affald danmark

Gert Holm Kristensen
Søndag d. 3/6-12 kl. 11:43

Kære Karsten Jeppesen
Tak for dit interessante bidrag til debatten. Vi er enige i dit syn på det meget store potentiale, der ligger i udvikling af energieffektive desinfektionsteknologier. Desinfektion er en helt central teknologi, når det kommer til genanvendelse af vand i et utal af applikationer - hvad enten det handler om genbrug af gråt spildevand eller genanvendelse af vand i fødevareproduktion, gartnerier, mv. Vi ser meget frem til at være med til at udvikle området sammen med jer.
Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
DHI, Innovationschef

Gert Holm Kristensen
Søndag d. 3/6-12 kl. 12:05

Kære AquaPorin A/S
Tak for debatindlægget, hvor I netop peger på et af de elementer, som vi finder væsentlige for vores rolle som GTS-institut med høj international profil - nemlig det at anvende vores globale position til at assistere danske teknologivirksomheder med at agere på det globale marked. Vi har været særdeles glade for at få lov til at være med til at bidrage til og følge jeres inspirerende udvikling helt fra bunden og frem til det nuværende stade tæt på applikationerne - og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet både herhjemme og i Singapore.
Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef, DHI

Gert Holm Kristensen
Søndag d. 3/6-12 kl. 12:26

Kære Claus Hélix-Nielsen
Tak for dit interessante debatindlæg. Jeres arbejde med at anvende biomimetiske scavengers rettet mod specifikke targetstoffer/-molekyler - med henblik på genvinding eller nedbrydning - er umådelig interessant og retter sig præcist mod et af de vigtige temaer, der peges på inden for strategiske forskningsagendaer internationalt. Som det fremgår af aktivitetsbeskrivelsen, har vi hos DHI også fokus på genvinding af værdistoffer og knappe ressourcer, og vi ser meget frem til at fortsætte samarbejdet om udvikling af nye teknologier baseret på denne spændende "enabling technology"-platform, som biomimetiske scavengers udgør.
Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef, DHI

Rosa Andersen
Søndag d. 3/6-12 kl. 21:27

Innovationsnetværk for Miljøteknologi arbejder med at fremme innovation indenfor områderne jord, luft, vand og affald. Særligt innovation på tværs af fagområder er netværkets fokus. Ved at sætte bæredygtig industriel produktion i centrum, og dermed problemet frem for teknologien, har dette tema potentiale til at fremme innovation på en række forskellige teknologiområder.

Vand er selvfølgelig et af de helt afgørende temaer i forhold til fremtidens bæredygtige produktion, men ved også at sætte fokus på ressourceindvending i andre sektorer er jeg sikker på at arbejdet kan styrkes og den samlede miljøeffekt vil blive øget.

Jeg vil derfor opfordre til at fokusere endnu mere på mulighederne for tværgående innovation i dette spændende arbejde.

Henrik Lund-Nielsen
Mandag d. 4/6-12 kl. 12:34

Gips Recycling arbejder med genanvendelse af byggeaffald, specifikt med gipsaffald. Alt for meget affald (specielt i udlandet), der kunne genanvendes bliver det ikke idag. Vi finder det derfor meget vigtigt, at der hos GTS-institutterne, herunder DHI, opbygges og vedligeholdes innovativ viden om alle aspekter af affaldshåndtering og om udviklingen af denne, som kan understøtte danske virksomheder, ikke mindst i lyset af den igangværende udvikling hen imod at betragte affald som en ressource, der skal udnyttes mest muligt og på det højest mulige kvalitetsniveau. Det har vi som virksomhed haft betydelig gavn af. Det er også væsentligt for danske virksomheder, at den ekspertise, som der kan trækkes på, omfatter hele materialekredsløbet, altså også behandling/oparbejdning af affald og bæredygtig bortskaffelse/deponering af det residualaffald, som ikke på en hensigtsmæssig måde kan behandles, genanvendes eller nyttiggøres, for eksempel fordi det indeholder for store mængder miljøskadelige stoffer. Vi har selv draget nytte af DHI’s ekspertise vedrørende håndtering af mineaffald, og vi mener, at denne viden med fordel kan udbygges innovativt. EU-lovgivningen på affalds- og ressourceområdet er meget kompliceret og under ændring, og det er vigtigt, at der udvikles dansk ekspertise vedrørende karakterisering og klassificering af affald, uanset om dette skal genanvendes, oparbejdes eller nyttiggøres, eller om det er nødvendigt at deponere det på en bæredygtig måde. Sidstnævnte absolut kun som en nødløsning, men som så skal gennemføres på den korrekte måde.

Upfront
Tirsdag d. 5/6-12 kl. 15:29

Optimal udnyttelse af naturens ressourcer vil ofte hænge sammen med minimering af indholdet af miljøbelastende stoffer i spildevandsstrømme. Hos Upfront Chromatography A/S er vi meget interesserede i denne sammenhæng specielt med henblik på at "høste" værdifulde komponenter fra fødevarerelaterede produktionsvirksomheders spildevandsstrømme før de går tabt i rensningsanlæggene.
Vi finder DHI´s projekt i området særdeles interessant - især fordi det er en teknoloigsk meget bred og krævende opgave at få en kommercielt relevant process udviklet, således at alle aspekter er dækket tilfredsstillende.

Med Venlig Hilsen

Allan Lihme
Upfront Chromatography A/S.

Gert Holm Kristensen
Tirsdag d. 5/6-12 kl. 17:06

Innovationschef, DHI

Gert Holm Kristensen
Tirsdag d. 5/6-12 kl. 17:00

Kære Rosa Andersen
Tak for dit indlæg, hvor du sætter fokus på, at det er vigtigt at se den bæredygtige produktion i et helhedsbillede, hvor man inddrager alle relevante sektorer ved vurdering af bæredygtighedsprofilen for den relevante produktion samt ved identifikation af muligheder for forbedring af profilen.
Som også påpeget af Henrik Lund-Nielsen fra Gips Recycling i et andet debatindlæg er det eksempelvis vigtigt at øge andelen af affald, der ikke i dag genanvendes gennem udvikling af innovativ viden og teknologi på området.
Det er også et faktum, at håndteringen af de våde restfraktioner meget ofte spiller en stor rolle for såvel økonomi som bæredygtighed af mange vandteknologiske løsninger, så der er - som du påpeger - en høj grad af kobling og interaktion mellem de forskellige sektorer.
Vi skal gøre vores bedste for at få dette tydeligt frem i beskrivelsen af aktivitetsplanen.
Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef, DHI

Gert Holm Kristensen
Tirsdag d. 5/6-12 kl. 17:05

Kære Allan Lihme
Mange tak for dit debatindlæg. Vi er helt enige i, at det er et endog meget vigtigt element i en bæredygtig produktion at høste værdifulde komponenter fra procesvandstrømme og konvertere dem fra forurenende spildprodukter, som koster penge og energi at fjerne i et renseanlæg, til biprodukter som nyttiggøres - ofte med en attraktiv økonomi. Der er i den sammenhæng behov for udvikling af nye metoder og teknologier, der kan støtte denne udvikling - energieffektivt og ofte specifikt rettet mod indfangning og opkoncentrerng af bestemte nyttekomponenter.
Vi vil se frem til at drøfte disse muligheder nærmere med jer og med andre innovative virksomheder inden for dette område.
Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef, DHI

Gruttner
Tirsdag d. 5/6-12 kl. 22:19

Som rådgiver for danske industrier omkring deres implementering af systemer til vandgenbrug, kan jeg generelt støtte, at der bliver arbejdet udviklingsorienteret med de emner der omtales i Gert Holm Kristensens oplæg. Det er vigtigt at man ikke glemmer serviceindustrien i sin iver efter at støtte produktionsindustrien. Meget produktion er som bekendt allerede flyttet til udlandet, men servicevirksomhederne – herunder f.eks. industrivaskerier, hospitalsvaskerier og andre typer af vaskeanlæg – vil forsat være at finde i DK, og løsninger udviklet til dem vil naturligt have et betydeligt eksportpotentiale, da man også andre steder primært tænker på produktionsindustrien.

Det nævnes i oplægget, at der skal findes praktiske løsninger for overvågning af vandkvalitet ved industrielt genbrug. Dette er helt centralt, idet man ved implementering af vandgenbrug jo påtager sig kvalitetsdokumentationen… Også anvendelsen af sensorer i denne sammenhæng, er et vigtigt element, som bør medtages i den endelige ansøgning om kontraktmidler.

Ingen integreret vandbehandling og vandgenbrug uden håndtering af koncentraterne, som i nogle tilfælde vil indeholde værdifulde ressourcer, men i mange tilfælde handler det også om at disponere koncentraterne til energiudnyttelse i forbrændingsanlæg eller biogasanlæg efter passende konditionering. Disse aspekter kræver også fortsat udvikling, som det nævnes i oplægget.

Disse aspekter må I sørge for kommer med i aktiviteterne.

med venlig hilsen
Henrik Grüttner
EcoForum

Mark Perry
Onsdag d. 6/6-12 kl. 11:01

Aquaporin Asia er et nyopstartet datterselskab af Aquaporin A/S. I de kommende år vil Aquaporin Asia - med base i Singapore - fokusere på produktion og kommercialisering af Aquaporin Inside teknologien i Asien.

I kommercialiseringsøjemed ser vi en stor relevans af DHIs arbejde beskrevet i dette indlæg af Gert Holm Kristensen. Relevansen for Aquaporin Asia er især stor indenfor valideringen af nye teknologikoncepter i nichemarkeder for vandrensningsteknologier.

Desuden ser Aquaporin Asia potentiale i at anvende CFD modelleringer til optimering af moduldesign indenfor specifikke slut applikationer.

Mvh

Mark Perry

COO Aquaporin Asia

Ole Hjelmar
Onsdag d. 6/6-12 kl. 11:54

Kære Henrik Lund-Nielsen,
Tak for dit indlæg, hvor du påpeger nødvendigheden af at kunne karakterisere og håndtere affald korrekt i hele livscyklussen for at sikre både optimal udnyttelse af ressourcerne og optimal beskyttelse af miljøet. DHI er meget enig i dette, og vi vil gennem udvikling af innovative koncepter, metodologier og teknologier søge at tilvejebringe og udbygge denne ekspertise. Gennem udvikling af metoder og ekspertsystemer vil vi også støtte industri og myndigheder i tilpasningen til og søge at fremme dansk indflydelse på den nye og komplicerede europæiske affaldslovgivning, som også har til formål at fremme ressourceudnyttelsen. Vi vil udvikle grundlag for og innovative metoder og teknologiske tiltag til genvinding af ressourcer fra affald, herunder også sjældne/sparsomme materialer. Som du også påpeger, kan dansk erhvervsliv have gavn af ekspertise vedrørende affaldstyper, som ikke forekommer i Danmark: Mineaffald udgør globalt en af de helt store miljøtrusler, og anvendelsen af nye metoder til at minimere miljøeffekterne og udnytte ressourcerne i mineaffaldet udgør et stort eksportpotentiale for danske virksomheder. DHI vil tage initiativer til at understøtte disse aktiviteter.

Vi ser frem til at diskutere ovenstående med jer og andre innovative virksomheder,

Venlig hilsen
Ole Hjelmar
DHI

beeplosz
Onsdag d. 6/6-12 kl. 16:58

As an associate professor of process modelling at DTU Environment, I see a great potential in using multi-dimensional computational fluid dynamic (CFD) tools in wastewater biotechnology.

DHI's expertise in CFD modelling is highly relevant to our activities. We see a great potential in furthering the objective of closer collaboration with DHI's experts, first, in the field of solid-liquid separation.

We show that CFD tools can be potential means to optimise mathematically simpler interpretations of e.g., secondary sedimentation tank. These one-dimensional tools can then be used to predict dry- and wet weather flow conditions in wastewater treatment plant simulation models.

Such interpreted hydrodynamic models are prerequisites of advanced process control that we are developing for optimising wastewater treatment in storm events - an increasingly frequent scenario in Denmark under the changing climatic conditions.

Best regards,

Benedek Plósz
Associate Professor
DTU Environment
Technical University of Denmark
Dept. of Environmental Engineering

RenoSam
Onsdag d. 6/6-12 kl. 21:48

RenoSam og vores medlemmer repræsenterer en væsentlig del af affaldsbranchen og deltager aktivt i udviklingen hen imod større bæredygtighed i affaldsbehandlingen bla. gennem Deponet.

Vi finder det det uhyre vigtigt, at der hos en uafhængig institution som f.eks DHI udvikles og vedligeholdes viden og ekspertise vedrørende prøvetagning, karakterisering, testning af affald (og ikke mindst fortolkning af testresultaterne), med henblik både på genvinding af ressourcer og bæredygtig bortskaffelse af affald, som ikke kan udnyttes yderligere. Det er vigtigt at vi kender sammensætningen af det affald der deponeres for at vi bevarer en viden om hvor lang tid vi skal forvente at skulle monitere og overvåge deponeringsanlæggene i fremtiden - dette arbejde kan kun gå for hurtigt.

Samtidig mener vi også, at det er væsentligt, at der udvikles nye metoder og ny teknologi, til indvinding af ressourcer fra affald, som hidtil er blevet bortskaffet uden at blive udnyttet. Der ligger utrolig mange gode ressourcer gemt i tidligere deponeret affald men vores viden er begrænet på området og der bør fokuseres meget
mere på dette område.

Med venlig hilsen

René Møller Rosendal
RenoSam
Veterbrogade 24, 2 tv
1620 København V

+45 22516664

Jette Bjerre Hansen
Onsdag d. 6/6-12 kl. 22:34

Der har aldrig været så meget fokus på ressourceeffektivitet som der er lige nu – hverken i EU eller i Danmark. Ressourceeffektivitet handler blandt andet at få mere ud af de materialer vi allerede har tilrådighed, og det er her affaldet i fremtiden kommer til at spille en vigtig rolle. Affald indeholder værdifulde ressourcer ikke blot i form af genanvendelige materialer og energi, der vil kunne udnyttes, men hvis man også ser på, hvor meget energi (og miljø) det har kostet f.eks. at grave råmaterialer ud af minerne og forarbejde det til produkter, så bliver det tydeligt, at vi er nødt til at genanvende og udnytte ressourcerne i affaldet langt bedre end vi gør det idag.

Danmark bør derfor satse på at udvikle grønne løsninger for affald, der kan sikre, at ressourcerne i affaldet indgår i så godt som lukkede kredsløb. Der bør udvikles koncepter, værktøjer og teknologier til at beslutte, hvor og hvordan ressourcerne bedst bringes i (Et LCT perspektiv) og hvordan de udnyttes optimalt. Der bør endvidere udvikles teknologi til identificering og genvinding af kritiske råstoffer. Affaldshierakiet vil udgøre rammen for udviklingen.Det er vigtigt, at der sættes ind med F&U på alle niveauer i affaldshieratkiet.

Følgende kan nævnes som vigtige fokusområder på affaldsområdet:
- Danmark bør være forgangsland, hvad angår udvikling af End-of-Waste kriterier, der sikre at affald kan handles som produkt, og samtidig opfylder de opstillede kvalitetesmål

- Kvalitet i genavendelse og materialenyttiggørelse skal være i fokus. Inden for bygge- og anlægsaffald er genanvendelsen idag høj men kvaliteten lav. Der bør udvikles standarder/materialespecifikationer der for de enkelte materialefraktioner beskriver genanvendelsesformål med tilhørende kvalitetskrav.

- De danske deponeringsanlæg bør udvikles til kun at modtage og deponere affald, der pga. farlighed ikke kan flyttes højere op i affaldshierakiet. Affaldet bør i højere grad være sorteret efter egenskaber og deponeres i separate enheder. For hver type af affald, bør der udvikles strategi og teknologi til inden for overskuelig tid at bringe affaldet i en tilstand, der ikke udgør en trussel for miljøet. Det vil endvidere være formåls tjenesteligt hvis deponeringsanlæggene fremover vil kunne fungere som ressourcebanker, der opbevarer affald med potentielle ressourceværdier. Det vil være hensigten, at den type affald skal fjernes igen fra anlæggene, når ressourcerne kan udvindes.

Affald er en vigtig ressource, der kan bidrage til at skabe grøn vækst.

Med baggrund i ovenstående så jeg gerne, at der blev lagt mere vægt på indsatsen vedrørende affald, end det umiddelbart fremgår af beskrivelsen for dette område.

Med venlig hilsen

Jette Bjerre Hansen
DAKOFA

Michael Wick
Torsdag d. 7/6-12 kl. 10:39

At arbejde med ny teknologi indefor vanddesinfektion kan være meget udfordrende i et Dansk marked hvor markedsmulighederne er begrænsede, og der ikke er tradition for godkendelse af vandbehandlingsanlæg i drikkevand og fødevarerproduktion. I de sidste 6 måneder har vi hos Adept Water Technology haft en øget dialog med DHI for at se hvad man kan gøre for at få teknologien verificeret , så den kan bringes ud over landets grænser, bl.a omkring det nye DANETV program. Dialogen med DHI er meget positiv og har givet os rigtig mange input som vi arbejder videre på. Vi er ret sikre på at fremtiden også vil bringe os ind i et tættere samarbejde med DHI. Hvis udviklingen af Dansk vandteknologi også skal indeholde små spillere, som forhåbentlig bliver store, er der ingen tvivl om at det er nødvendigt at have en spiller som DHI som vi kan sparre med og som kan presse på med hensyn til f.eks. et nationalt test center indenfor vandbehandling.

Lars_Yde
Torsdag d. 7/6-12 kl. 13:28

Hej Mark

Tusinde tak for indlægget. Vi følger med stor interesse produktion og kommercialisering af Aquaporin Inside teknologien. Det er en meget spændende teknologi med et stort potential som I er ved at udvikle.

Som du nævner, er CFD teknologi et godt redskab til optimering af moduldesign. Med denne teknologi kan vi beregne strømning, koncentrations polarisering, nedbrydning af denne o.s.v og på baggrund af disse beregningerne optimerer modul designet.

Mvh

Lars Yde

Lars_Yde
Torsdag d. 7/6-12 kl. 13:35

Dear Bennedeck

Thank you very much for your comments. DHI has in a corporation with FORCE over the last three year been working on the development of the basic foundation for process integrated CFD modeling and is looking forward to working together with you on projects where we apply this technology.

Best Regards

Lars Yde
DHI

Jorgen
Torsdag d. 7/6-12 kl. 14:18

I de senere år har fokus skiftet fra at sikre så høj en genvendelsesprocent som overhovedet muligt af det affald, der produceres i Danmark til at have større fokus på at sikre udnyttelse af de ressourcer, som affaldet indeholder.
Et eksempel på dette er shredderaffald, hvor det i flere årtier har været "normal praksis" at bortskaffe affaldet på deponeringsanlæg. Som følge af den store fokus på ressourcerne i affaldet, er der bl.a. via et "partnerskabsprojekt" iværksat initiativer, som er rettet mod at få håndteret såvel det allerede deponerede shredderaffald som det shredderaffald, der produceres fremadrettet således, at der sker en udsortering af såvel ikke-fornybare ressourcer i affaldet i form af bl.a. metaller som af de dele affaldet, der er egnet til affaldsforbrænding.
Uanset de nævnte initiativer vedrørende shredderaffald, finder Miljøstyrelsen endvidere, at det er meget vigtigt, at DHI fortsat kan bidrage med viden og udviklingstiltag i forhold til at sikre, at deponeringen af det affald, der ikke kan genanvendes eller nyttiggøres, sker på en såvel en samfundsøkonomisk som en i miljømæssig henseende optimal måde, hvilket bl.a. sikres ved, at DHI deltager i "DepoNet", hvor repræsentanter fra deponeringsanlæg, affaldsselskaber, konsulentvirksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner og offentlige miljømyndigheder indgår i et uformelt samarbejde med henblik på i størst muligt omfang at sikre "bæredygtig affaldsdeponering".
DHI har i de seneste årtier bidraget med teknisk støtte til Miljøstyrelsen i forbindelse med såvel lovforberende arbejde i EU-regi som i tilknytning til udarbejdelse af ny dansk lovgivning på affaldsområdet. For at sikre optimal dansk indflydelse vedr. såvel ny EU-lovgivning på affaldsområdet som i internationalt standardiseringsarbejde er det meget vigtigt, at DHI´s ekspertise på affaldsområdet bliver opretholdt på et niveau minimum svarende til i dag.
Endeligt skal det nævnes, at Miljøstyrelsen finder det vigtigt, at DHI også i fremtiden har mulighed for at vedligeholde - og meget gerne videreudvikle - virksomhedens status som landets førende forskningsinstitution inden for affaldskarakterisering - herunder udvikling af kompetencer vedr. prøvetagning samt deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde.
På baggrund heraf kan Miljøstyrelsen på det stærkeste anbefale, at ovennævnte områder inden for affaldsområdet indgår i grundlaget for Videnskabsministeriets kontrakt med DHI (som GTI-institut) i perioden 2013-2015.

Med venlig hilsen
Jørgen G. Hansen, specialkonsulent
Miljøstyrelsen - Jord & Affald

Gert Holm Kristensen
Torsdag d. 7/6-12 kl. 14:45

Kære Henrik Grüttner

Mange tak for dit indæg og ikke mindst, at husker os på også at holde fokus på serviceindustrien. Du har ganske ret i, at der kan være en tendens til en mindre fokus på denne meget vigtige industrielle sektor.

Netop fordi kvaliteten af genbrugsvand - i modsætning til kvaliteten af forsyningsvand - kan variere meget og pludseligt ved teknologisvigt, er overvågningen af kvaliteten vigtig, ligesom det er væsentligt at indrette vandgenbrugsscenarierne på en sådan måde, at der er taget højde for, at kvalitet af produkter, arbejdsmiljø mv ikke påvirkes negativt, såfremt teknologien på trods af alle anstrengelser skulle fungere med reduceret effektivitet.

Overvågningen af vandkvaliteten og teknologieffektiviteten vil langt hen ad vejen kunne finde sted baseret på eksisterende sensorer - eventuelt tilpasset nye applikationer - men der vil også være behov for udvikling af nye sensorer eller sensorpakker til dette formål.

Vi ser frem til at arbejde sammen med EcoForum inden for dette område.

Med venlig hilsen
Gert Holm Kristensen
Innovationschef, DHI

Kalundborg Symbiosen
Torsdag d. 7/6-12 kl. 23:37

Som repræsentant for Kalundborg Industrielle Symbiose hilser vi oplægget fra DHI omkring Industriel produktion og ny anvanceret renseteknologi særdeles velkommen.

DHIs prioritering af industrivand er i overensstemmelse med EUs satsning på EIP Water og Symbiosens satsning på at fremme industriel vandbehandling yderligere med afsæt i de mere end 40 års erfaringer som Symbiosen har eksisteret drejende sig om samarbejde på vand affald og energi i fh.t. industriel produktion og genanvendelse af diversificerede industriers restressourcer i andre industrimæssige processer.

Dermed er der også sagt vandeffektiviseringer og koblingen til energiområdet er åbenlys. Ud over at have Nordeuropas største industrielle rensningsanlæg udleder Kalundborg Symbiosen ca. 10% af Danmarks samlede CO2 mængde under det regulerede område. Således er der sund fornuft i at koble energi og vand idet det kræver mere energi at bruge mere vand og det kræver mere vand at producere mere energi. Ved at satse på spisdkompetencer fra såvel Danmark som internationalt kan vi således bedre lykkes i at fremme Symbiosens målbare resultater, hvilket DHI kan bibringe til gennem egne netværk. Dertil kommer, at DHI ligeledes kan certificere nye teknolgier til det danske marked.

Set fra en af Danmarks største industrielle koncentrationer vurderer vi at der er et udtalt behov for som angivet af DHI at arbejde med udviklingen af IT-værktøjer til simulering af industrielle procesvandstrømme for evaluering af genbrugsmuligheder, herunder metoder til fastsættelse af alternative vandkvalitetskrav for vandgenbrug, nye teknologier til vandbesparelser, nye teknologikoncepter for ressourcegenvinding, metoder til teknologivurdering. Afgørende er det, at disse kombineres med hensynet til såvel affalds- og energiområdet, hvorved DHI kan bidrage aktivt til at styrke industrielle symbioser i tråd med EUs ressourceeffektivitets flagskib.

Mvh Martin Andersen
Repræsentant for Kalundborgs Industrielle Symbiose i Bruxelles

rao@odenserenovation.dk
Søndag d. 10/6-12 kl. 21:44

Odense Renovation A/S driver et af Danmarks største deponeringsanlæg på Odense Nord Miljøcenter. Vi modtager årligt mange hundredetusinder ton affald til behandling og deponi. Noglet af affaldet kan man have svært ved at forestille sig reintroduceret i kredsløbet, hvorimod andet tydeligvis indeholder store værdier - eks. shredderaffaldet.

Som et led i en ansvarlig ressourcestrategi er det vigtigt at værdifulde ressourcer identificeres, og på sigt udsorteres af det deponerede affald. Det kræver både teknologi og knowhow - her spiller DHI en vigtig rolle.

Det affald der fortsat skal deponeres, skal det offentlige efterbehandle i mange år frem i tiden - og det koster!
Grundlaget for beregningerne af den økonomiske sikkerhed baseres på en 30-årig tidshorisont. Men meget peger i retning af, at 30 år langt fra er tilstrækkeligt med de nuværende deponeringsstrategier. Det kan måske være nødvendig at monitere og rense på perkolat i de næste 50, 100 måske 200 år. Det er derfor afgørende, at der arbejdes med at finde modeller og metoder til at nedbringe efterbehandlingstiden. For at nå i mål er det bl.a. væsentligt at vide noget om affaldets karakeristika og de processer der foregår indeni i depoterne - her kommer DHI ind i billedet.

MVH

Rasmus Olsen
Odense Renovation A/S

Ole Hjelmar
Mandag d. 11/6-12 kl. 14:10

Kære Jette Bjerre Hansen,
Tak for dit debatindlæg, som meget præcist beskriver den igangværende udvikling på ressource- og affaldsområdet. DHI planlægger udviklingsaktiviteter, herunder udvikling af nye koncepter, beslutningsstøtteværktøjer og innoviative teknologitiltag på områderne End-of-Waste og genvinding af ressourcer, herunder ikke mindst ressourcer, som er eller forvents at blive knappe. Vi vil også udvikle metoder og teknologi til forbedring af kvaliteten i affald, som skal nyttiggøres, herunder bygge- og anlægsaffald, ligesom vi forventer at bidrage aktivt til udviklingen af metoder, som kan forudsige og reduceres efterbehandlingstiden for deponeringsanlæg, som i dag udgør et stort usikkerhedsmoment og en potentiel miljømæssig og økonomisk risiko på længere sigt.
Med venlig hilsen
Ole Hjelmar
DHI

Ole Hjelmar
Mandag d. 11/6-12 kl. 14:28

Kære René Møller Rosendal,
Tak for dit indlæg. Vi ønsker fortsat at udvikle metoder og teknologi til beskrivelse og fortolkning af, hvorledes affald kan forventes at opføre sig miljømæssigt, både når det nyttiggøres, og når den sidste rest, som ikke kan nyttiggøres, skal deponeres. Vi ønsker at udvikle metoder til udnyttelse af ressourcerne i affaldet og at sikre, at ressourcer i affaldet, som måske i øjeblikket pga. konjunkturerne ikke kan udnyttes rentabelt, bevares med henblik på senere udnyttelse.

Sideløbende hermed vil vi også deltage i udviklingen af innovative metoder til forudsigelse og påvirkning af efterbehandlingsperioden ved eksisterende og nye deponeringsanlæg, da denne udgør en stor potentiel økonomisk risiko for operatørerne (og i sidste ende samfundet).

Med venlig hilsen
Ole Hjelmar
DHI

Ole Hjelmar
Mandag d. 11/6-12 kl. 14:46

Kære Jørgen G. Hansen,
Tak for dit indlæg om ressouregenvinding, deponering og affaldskarakterisering. Alle tre områder står højt på listen over vores påtænkte udviklings og innovationsaktiviteter i de næste år. Jeg er meget enig i dine betragtninger om behovet for en bedre adskillelse af affaldet, såvidt muligt ved kilden, således at mulighederne for optimal udnyttelse og forbedring af kvalititeten øges. Vi ser frem til fortsatte drøftelser af disse forhold med myndigheder, virksomheder og andre forsknings- og udviklingsinstitutioner med henblik på iværksættelse af konkrete udviklingsprojekter. Vi ønsker også at videreudvikle og "nytænke" beslutningsstøtteværktøjer til klasseficering og karakterisering af forskellige affaldstyper i relation til ny dansk og EU-baseret lovgivning bl.a. på områderne "End-of-Waste", farligt/ikke-farligt affald, opgradering mod større kvalitet i forhold til affaldshierarkiet, genavendelse og nyttiggørelse til forskellig formål og bæredygtig deponering. I forhold til sidstnævnte ser vi ligesom du også et stort innovativt potentiale i DepoNet, som samler udviklingsorienterede affaldsoperatører, miljømyndigheder, rådgivere og udviklings- og forskningsinstitutioner.
Med venlig hilsen
Ole Hjelmar
DHI

Ole Hjelmar
Mandag d. 11/6-12 kl. 14:57

Kære Nanna Winkler,
Tak for dit indlæg, hvor du blandt andet efterlyser viden om værdifulde ressourcer i affaldet. Jeg er helt enig med dig i, at denne viden er essential for en optimal udnyttelse af ressourcerne, og DHI vil i de kommende år intensivere udviklingsaktiviteterne på dette område. Vi glemmer heller ikke det affald, som er deponeret, og vi udvikle og udbygge vores viden om affaldets opførsel på længere sigt med henblik på forudsigelse og forkortelse af efterbehandlingsperioden og/eller bevarelse af ressourcepotentialet. Samtidig vil vi søge at opnå en større forståelse af affaldets/ressourcernes opførsel i forskellige sammenhænge, således at genintroduktionen af potentielt miljøfarlige stoffer i miljøet kan minimeres.
Med venlig hilsen
Ole Hjelmar
DHI

Ole Hjelmar
Mandag d. 11/6-12 kl. 15:07

Kære Rasmus Olsen,
Take for dit debatindlæg, som fokuserer på udnyttelsen af værdifulde ressourcer i affaldet og problemerne omkring usikkerheden på estimeringen af længden af efterbehandlingsperioden ved deponeringsanlæg. Vi ønsker på DHI gennem innovative tiltag at viderudvikle og anvende vores viden på begge områder, blandt andet gennem opnåelse af en større forståelse og bedre udnyttelse af kendskabet til affaldets egenskaber og opførsel under forskellige forhold. Vi ser frem til at drøfte disse udfordringer med jer og andre aktører i nærmeste fremtid.
Med venlig hilsen
Ole Hjelmar
DHI

Steen Hansen
Mandag d. 11/6-12 kl. 22:20

Ressourceoptimering

Stena Recycling A/S behandler en stor del af Danmarks jern- og metalskrot i shredderanlæg.

I shredderaffaldet findes en lang række genanvendelige materiale, som ofte kræver meget avanceret teknik og mange ressourcer at udnytte.

Der bliver løbende udviklet mere og mere effektive sorteringsteknikker til shredderaffaldet – især den del af shredderaffaldet med større emner af metal, plast, gummi og træ. Den fine og tunge del af shredderaffaldet er noget vanskeligere at udsortere.

Målet må imidlertid være ikke at deponere, og derfor bør der (også) rettes mere fokus på den ”tunge” del af shredderaffaldet, hvor der er mange mineraler og metaloxider. Her ligger store potentialer for at substituere jomfruelige materialer og Stena Recycling A/S vil gerne medvirke til udvikling på dette område.

Behandling af overfladevand

På anlæg med større oplag generes regnvand, som har været i kontakt med oplaget. Der er en vis afsmitning af fx metaller og med stigende krav til spildevandsudledninger kan dette resultere i relativt avancerede renseløsninger med fx kemisk fældning.

Dette er dels en ret dyr rensning, men også en løsning hvor der genereres et affaldsprodukt i form af slam. Især for (tung)metaller vil det være ønskeligt med en renseteknologi som dels ikke frembringer et affaldsprodukt og som dels medfører at regnvandet efter rensning kan genanvendes.

Steen Hansen
Stena Recycling A/S

Ole Hjelmar
Tirsdag d. 12/6-12 kl. 10:01

Kære Steen Hansen,
Tak for dit indlæg. Jeg er meget enig i, at den største udfordring for optimering af udnyttelsen af ressourcerne i shredderaffaldet er finfraktionen, som typisk udgør 30 til 50 vægtprocent af shredderaffaldet, og for hvilken der pt. ikke findes behandlingskoncepter og udnyttelsesmuligheder. Vi håber, at vi, blandt andet i samarbejde med Partnerskabet for Shredderaffald, i nærmeste fremtid kan være med til at udvikle behandlingskoncepter og behandlingsteknologier samt eventuelt opstrøms tiltag, som forbedre mulighederne for udnyttelse af ressourcerne også i finfraktionen og dermed redducere den andel, der skal deponeres.
Med venlig hilsen
Ole Hjelmar
DHI

TFJ
Torsdag d. 14/6-12 kl. 09:49

Teknologier til decentral håndtering er i sammenhæng med LAR løsninger vigtige for kosteffektive løsninger på de urbane klimatilpasningsudfordringer, hvorfor Rambøll støtter udviklingen af sådanne.