Bæredygtig udnyttelse af grundvand

Senest opdateret d. 20/4-2009
Resultatkontrakt 2010-2012 under temaerne Klima og miljø

Danmarks vandressourcer består næsten udelukkende af grundvand (>98 %). Der er behov for at sikre en bæredygtige udvikling af denne ressource, hvilket kræver et passende forhold mellem vandforbrug og grundvandsdannelse fra nedbør. Den udvikling påvirkes af stigende vandbehov fra landbrug, industri og til drikkevand, menneskeskabte påvirkninger af arealanvendelse, befæstningsgrader, ændring i landbrugsarea-ler og afgrøder og mulige klimaændringer. Som vores primære ferskvandressource er den sårbar over for forurening fra landbrug (kvælstof, fosfor, pesticider) og industri, saltvandsindtrængning, og deponering af affald. Udover at være drikkevandskilder påvirker grundvandssystemer vandføring, vandkvalitet og økologi i de danske vandløb og vådområder.

Til beregning af klimaændringspåvirkninger skal grundvand indgå som en integreret del af vandforvaltningen hvor vand- og stofudveksling mellem grundvand og overfladevand i vandløb og vådområder, mellem salt-vand og ferskvand ved kystnære grundvandsmagasiner og udveksling af vand mellem atmosfæren og land-overfladen tages i betragtning. Derfor skal nye integrerede beregningsværktøjer udvikles til kommuner, vandværker, Miljøcentre, m.m. Ny beslutningsstøttesystemer skal udvikles til kortlægning og risikovurdering af det stigende havniveaus effekt på grundvands potentiale og saltvandsindtrængning, ændring i nedbør og grundvanddannelse, påvirkning på vådområder. Samtidig skal krav til beskyttelse af miljø og især vandøko-systemer opfyldes. De vigtige fysiske, kemiske og biologiske processer beskrives og integreres i risikovurde-ringsværktøjet med henblik på at gøre Danmark bedre rustet til gennem forvaltningstiltag at opfylde de mil-jømæssige mål til beskyttelse af miljø i sammenhæng med Vandrammedirektiv, Grundvandsdirektiv og Jord-direktiv. En nøgleaktivitet er udvikling af ny modelleringsteknologi til bedre udnyttelse af lokal skala data fra indvindingsområder, nye geofysiske metoder og satellit målinger. Overvågning af grundvandsindvinding, grundvandskvalitet og energiforbrug i kombination med beregningsmodeller vil bidrage til mere miljøvenlig, klimasikker og effektiv udnyttelse af grundvandsressourcen. Kombination af miljøovervågning samt modelbe-regning udvikles til realtids modellering for klimatilpasning.

Nye beslutningsstøttesystemer udvikles til at evaluere og formidle påvirkninger og sårbarhed over for klima-ændringer og miljøpåvirkning. Den indhentede og opbyggede viden vil forbedre pålidelighed af konsekvens- beregning af klimapåvirkning indenfor hele det hydrologiske kredsløb. Redskaberne vil kunne bruges af of-fentlige myndigheder ansvarlige for den nationale og regionale miljøforvaltning, forsyningsselskaber, kom-muner og industri.

3 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

niels schroeder
Onsdag d. 20/5-09 kl. 10:20

Bæredygtig grundvandsudnyttelse der sikre en opfyldelse af vandrammedirektivet er især på Sjælland en kompleks opgave. For at sikre en acceptabel minimumsafstrømning i vandløbssystemerne er det nødvendigt at flytte store dele af grundvandsindvindingen fra vandløbssystemernes kildeområder til kystområderne hvor grundvandet flyder til kystzonen eller undersøiske kilder.
Der er dog ved de Sjællandske kyster betydelige grundvandsudstrømninger, der pt. Ikke bliver udnyttet hverken af vandværkerne eller af fersvandsfloraen/faunaen. Dette vil også være tilfældet ved klimaændringer, der medfører et stigende havniveau.
Imidlertid vil en grundvandsindvinding i kystzonen som anført kræve en modellerings teknologi og en hydrogeologisk kortlægning i en detalje, som bør udvikles. Ligesom en forståelse af fersk-/saltvands diffusionszonen afhængighed af havniveau ændringer bør udforskes yderligere. Endelig vil det sikkert være nødvendigt at videreudvikle online saltvands moniterings teknologi til produktionsboringer.
Selv om det især er på Sjælland vi har problemerne herhjemme, vil den udviklede teknologi dog også kunne finde anvendelse andre steder i landet. Derudover er der meget store dele af verdenen hvor befolknings- og klima udviklingen allerede har gjort udnyttelse af fersk (og let-saltet) grundvand - der i dag udstrømmer til havene - meget aktuel. Og da Danmark allerede har mange virksomheder, der leverer materiel og rådgivning til disse områder, vil en udvikling i vor kompetence til at klare disse udfordringer også her være til nytte.

Kim Carneiro
Torsdag d. 28/5-09 kl. 16:33

Kære Niels Schroeder

Tak for dine kommentarer til "Bæredygtig udnyttelse af grundvand". Vi meget enige i dine synspunkter. Du har identificeret flere vigtig emner:

Først og fremmest at placeringen af grundvandsindvindinger et stykke vej fra vandløbssystemer, er et krav for at opfylde Vandrammedirektivet. Vi er enige i, at den problemstilling skal adresseres, især hvordan grundvandsindvindinger påvirker vore ferskvandsøkosystemer. Her er en yderligere udnyttelse af grundvand ved kysterne er en oplagt mulighed for at skaffe mere vand.

Dertil kommer, som du selv nævner, at en bedre forståelse af diffusionszonen, og udvikling af modelleringsteknologi og detaljeret kortlægning også er påkrævet. Fersk-/saltvands diffusionszoner kan blive påvirket af klimaændringer, men forskningen i dag indenfor området er begrænset, både i Denmark og udlandet. Så her bør der gøres en indsats.

Videreudvikling og bedre udnyttelse af online moniterings teknologi til både grundvand generelt og saltvandsproblematikken i særdeleshed, er også vigtig for operationel vandindvinding.

Vi er enige i at der er potentielt er ret stort markedet for rådgivning og teknologi indenfor disse områder.

Med venlig hilsen

Kim Carneiro,
Medlem af redaktionsgruppen, med ansvar for klima

Jan Kürstein
Søndag d. 28/6-09 kl. 10:24

Jeg kan kun bifalde opbygningen af integrerede beregningsværktøjer der kan bruges i det led hvor beslutningerne skal tages. Man har i høj grad brug for at kunne integrere resultater fra forskellige miljøer. F.eks. er det nødvendigt at kunne integrere hydrologiske model data og biologiske vandløbsdata når der skal træffes beslutninger i relation til Vandrammedirektivet omkring vandindvindingens placering i forhold til vandløbene.

I det hele taget burde udviklingsaktiviteter der bedre kan forbedre grundlaget for at beskrive interaktionen mellem grundvand og overfaldevand prioriteres højt. For at forstærke de nye beslutningsstøttesystemer bør der genereres flere data, f.eks. er kendskabet til grundvands- forholdene i de terrænnære jordlag meget begrænsede.

Udviklingsaktiviteter relateret til saltvandsindtrængning og effekt af stigende hav niveau på grundvandspotentialer burde også prioriteres højt. Miljøtilstanden i vandløb på Sjælland kan mange steder forbedres ved at omflytte indvindingen til en mere kystnær beliggenhed. Der er mange steder uudnyttede grundvandsressourcer at hente her, men det vil også øge risikoen for saltvandsindtræk. Derfor burde aktiviteter relateret til grundvandsudstrømningen til havet også prioriteres højt. Der mangler viden om størrelsen og fordelingen af denne, den er som regel en dark horse i hydrologiske modeller. Så grundlaget for at vurdere, hvor meget vand der reelt kan indvindes kystnært er begrænset.

Der er i miljøcentrene foregået en intensiv indsamling af data i indvindingsområder. Disse data kan indgå i et hydrologisk modelværktøj som en del af datagrundlaget. Men i hydrologiske modeller på større skala kan dataene kun udnyttes i begrænset omfang. Derfor må man anvende en vekselvirkning mellem regionale og lokale modeller for at udnytte dataene bedst muligt. Hvis man kan skabe et nyt modelkoncept hvor lokale data bedre kan udnyttes vil det være et stort fremskridt. Bedre udnyttelse af lokaldata bliver også meget nødvendigt når man f.eks. skal beskrive vandudvekslingen mellem grundvand og vådområder. Denne beskrivelse har hidtil været på et forholdsvist overordnet niveau.

Det nye modelsystem må også gerne på en smart måde kunne beskrive den nutidige og fremtidige nedbørsfordeling som har kolossal betydning for resultaterne.

Endelig er det også vigtigt at sikre, at de nye beslutningsstøttesystemer bliver operationelle at arbejde med for slutbrugerne.

Af Jan Kürstein