Brandsikker anvendelse af letvægtsmaterialer til søs

Senest opdateret d. 22/8-2016
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Materialeteknologi og Produktionsteknologi
Carsten Møller
Forsknings- og innovationskonsulent

Der er et stort potentiale i skibsudstyr i letvægtsmaterialer til offshore og skibsindustri. Men restriktive regler for brandsikkerhed udgør en barriere. Derfor bygges der stadig i stål. Det betyder tungere skibe og dermed et større brændstofforbrug til skade for miljø, klima og driftsøkonomi. DBI vil demonstrere, at letvægtsmaterialer kan anvendes til søs inden for de eksisterende regler for brandsikkerhed.

1. Markeds- og samfundsbehov

Danmark er en søfartsnation og har en styrkeposition inden for maritim industri, herunder leverandører af skibsudstyr, der som oftest er SMV’er. Initiativer som ”Det Blå Inno+” investerer massivt i at opretholde denne styrkeposition.

Samtidig skal energiforbruget i nye skibe nedbringes med 30 procent frem mod 2025[1]. Dermed opstår der nye markedsmuligheder for virksomheder, som kan bidrage til dette i både eksisterende og nye skibe.

Letvægtsmaterialer – til skibskonstruktioner, installationer eller inventar - kan nedsætte skibenes vægt og dermed energiforbruget[2]. Tilsvarende tegner der sig et marked for letvægtsmaterialer til offshore i Nordsøen, hvor ca. 30 af boreplatformene årligt står foran en levetidsforlængelse.[3] 

Kombineret med, at Danmark har en lang række virksomheder med kompetencer inden for lette og stærke materialer, er der derfor et stort potentiale for en videntung, dansk produktion med globale perspektiver.

Forudsætningen er håndtering af en række tekniske forhold, hvorunder brandsikkerhed er det mest væsentlige. Det skyldes, at nye og innovative letvægtsmaterialer er brændbare i modsætning til stål.

De nuværende brandkrav til både skibe og offshore er særdeles restriktive af hensyn til sikkerheden. Det gør det dyrt og komplekst for virksomhederne at introducere letvægtsmaterialer, selv om det kan lade sig gøre uden af forringe brandsikkerheden. Derfor opgiver mange virksomheder på forhånd. Det betyder, at letvægtsmaterialer i f.eks. kulfibre og plast trods stor succes i f.eks. vindmølleindustrien ikke er slået igennem i den maritime industri.

Danmark har en bred vifte af producenter af maritimt udstyr med ca. 24.000 arbejdspladser.[4] Det er denne klynge af producenter, DBI vil sætte i spil sammen med vindmølleindustriens ca. 200 virksomheder og producenter inden for facader, døre, vinduer, spær, trapper, gulve, køkkener, maling og anden overfladebehandling. I alt ca. 2.800 virksomheder.

 

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

DBI vil sammen med udvalgte virksomheder udvikle og formidle en række eksempler på brandsikker brug af letvægtsmaterialer ombord på skibe. Virksomhederne får dermed et konkret kendskab til at arbejde med anvendelse af letvægtsmaterialer i den maritime industri.

DBI har i forvejen opbygget kompetencer via forskningsprojekterne ”Risikovurdering af nye materialer” og ”COMPASS”. Samlet skaber det et unikt grundlag for rådgivningsopgaver, der kan fremme Danmarks muligheder for at blive en førende aktør på et kommende, globalt marked for letvægtskonstruktioner til maritim brug. Uden en sådan indsats, vil denne udvikling ikke finde sted, idet brandkravene vil forblive en barriere.

Konkret vil DBI udvikle følgende teknologiske serviceydelser:

Eksempelsamling for brandsikker anvendelse af skibsudstyr i letvægtsmaterialer
Demonstrationsprojekterne samles i en eksempelsamling, som kan vise myndigheder, rederier mv. konkret og brandsikker anvendelse af f.eks. en dør eller et vindue i letvægtsmateriale. Denne samling af gode eksempler kan med tiden danne grundlag for en revision af den internationale søfartsorganisation IMO’s regelsæt, så den maritime industri får bedre rammevilkår for anvendelse af letvægtsmaterialer. Det stiller danske virksomheder bedre den dag, hvor de internationale brand- og sikkerhedskrav for den maritime industri dereguleres. DBI har unikke muligheder for at give input til arbejdet i IMO i kraft at et tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen om brandsikkerhed til søs.

Rådgivning om brandsikker anvendelse af skibsudstyr i letvægtsmaterialer
DBI vil udvikle en rådgivningsydelse baseret på den opnåede viden fra demonstrationsprojekterne i samspil med andre forskningsaktiviteter. Ydelsen målrettes konkrete skibs- og offshoreprojekter, hvor der er et ønske om at anvende letvægtsmaterialer. Det kunne f.eks. være de mange serviceskibe, som forventes bygget på danske værfter i de kommende år. Herudover afholdes der temadage og kurser med fokus på de konkrete eksempler.

Rådgivning om testprogram for skibsudstyr i letvægtsmaterialer
DBI udvikler nye værktøjer til hurtig og effektiv brandtest af byggevarer og simulering af deres brand­egenskaber – med henblik på at fremme en effektiv produktudvikling. Disse værktøjer tilpasses den maritime industri. DBI vil desuden rådgive producenterne om, hvordan de kan optimere udviklingen af ny, brandsikre letvægtsprodukter på kortest mulig tid og med færrest mulige omkostninger.

 

3. Centrale aktiviteter

DBI’s indsats fokuserer på samarbejde med danske virksomheder, der har kompetencer inden for skibsudstyr eller letvægtsmaterialer, om en række demonstrationsprojekter, som skal vise potentialet ved at anvende brandsikre letvægtsmaterialer.

For sikre øget opmærksomhed om aktiviteterne vil DBI opbygge en showcase i form af en modelkahyt eller lignende med omfattende brug af letvægtsmaterialer.

Aktiviteten ligger i forlængelse af flere års arbejde i DBI med brug af letvægtsmaterialer i det maritime erhverv i projekterne COMPASS, E-ferry, LightShip og TrailerCat. Projekterne har opnået støtte fra EU, Den Maritime Fond, Innovationsfonden og Den Maritime Omstillingspulje.

 

4. Mulige samarbejdspartnere

DBI vil fortsætte samarbejdet med DTU Mekanik og DTU Byg om guidelines for brug af kompositmaterialer på skibe samt om el-revne færger og et færgebildæk i letvægtsmaterialer.

På myndighedssiden vil DBI samarbejde med Søfartsstyrelsen og Miljøstyrelsen om den internationale regeludvikling. På virksomhedssiden er de naturlige samarbejdspartnere rederierhvervet, Danske Maritime og MARCOD. Andre partnere vil være Industriens Komposit Laboratorium (FORCE) samt Dansk Materialenetværk, Danske Maritime Klynger og Offshoreenergy.dk. Endelig vil samarbejdet om letvægtsmaterialer med SP (Sveriges Tekniska Forskningsinstitut) blive styrket.

 

[1] INNO+: Blå arbejdspladser via grønne løsninger, 2013.

[2] http://ufm.dk/aktuelt/nyheder/2015/filer/notat-om-tvaergaende-maritim-forskning-og-samarbejde.pdf, afsnit 4.1.

[3] Tal fra ikke-offentlige rapporter fra offshore industrien.

[4] Regeringen: Det Blå Danmark, dec. 2012.

Nøgleord

36 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Rikke Aarøe Carlsen
Søndag d. 12/4-15 kl. 18:42

Jeg synes, det er positivt, at DBI engagerer sig i Det Blå Danmarks problemstillinger, og investerer ressourcer i at være med til at finde gode løsninger til maritimt brug. Den brandtekniske erfaring og viden, som DBI’s fagfolk har opbygget gennem mange år, kombineret med instituttets seriøsitet omkring innovation, personificeret ved dygtige innovationskonsulenter, er et nyttigt input til Det Blå Danmark.
Fra det forløbne års INNO+ arbejde, hvor DBI har taget aktiv del, er det min erfaring som tidligere kontorchef i Det Blå INNO+ Sekretariat, at DBI er en vedholdende interessent, der bringer interessante vinkler ind i løsningsbetragtninger. Samtidig udviser DBI en yderst konstruktiv indstilling til samarbejde mellem forskellige parter, hvilket er medvirkende til, jeg giver dem min anbefaling.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 10:44

Hej Rikke
Tak for din venlige kommentar. DBIs tilgang til emnet er rigtig nok, at vi gerne vil være med til at finde løsninger. Brand er en barriere, men vi vil gerne over til, at det kan ses som et designparameter på sammme måde som vægt, styrke, ældning osv. Det kommer nok til at vare en rum tid inden vi er fremme med det mål, men med denne aktivitetsplan håber vi at kunne tage et stort skridt.

Venlig hilsen
Carsten Møller

Hans Otto Kristensen (Direktør, HOK Marineconsult ApS)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 17:25

Jeg synes stadig det er interessant om det kan lade sig gøre at få en større andel af en skibskonstruktion udført i letvægtsmaterialer, evt. hele skibet. Min fornemmelse er dog at det stadig vil være for mindre fartøjer det vil være meste relevant med en udstrakt brug af de lette materialer, da jeg fornemmer at der er et stykke vej i IMO før lovgivningen er på plads for konventionelle store skibe, hvilket jeg fik bekræftet ved et møde med Søfartsstyrelsen forleden dag.

I forbindelse med en drøftelse om udvikling af fremtidens mindre færger mener jeg at vi ikke kan se bort fra letvægtsmaterialerne, måske ikke i en 100 % udnyttelsesgrad men anvendt til strategiske dele af færgekonstruktionen, bovport eksempelvis, som vil blive nemmere at løfte hvis den er konstrueret i letvægtsmateriale. Overbygningen kunne også være en kompositkonstruktion, mens selv skroget forbliver et stålskrog. Vi skal jo tænke på en vis portion konservatisme i branchen, hvilket jeg heller ikke selv kan sige mig fri for.

Jeg så allerhelst at man fik taget et startskud med en af de kommende færger, eksempelvis el-færge projektet på Ærø som er lovet en del EU støtte. Som sagt måske sådan at overbygningen blev udført af kompositmaterialer.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 16:02

Tak for din kommentar, Hans Otto. Jeg er enig i, at det måske har lange udsigter inden vi ser store skibe med skrog af letvægtskomposit. Derfor er vores tilgang da også, at vi følge flere andre veje, f.eks.:
Hvor kan der spares vægt på komponenter, der anvendes i områder uden større brandfare?
Hvad er den reelle brandfare? Skal den enkelte komponent f.eks. svare for større brandsikkerhed end nødvendigt?
Hvor kan der spares vægt på komponenter, der allerede lever op til brandkrav? Her mener vi, at der ligger et stort potentiale for danske materialeproducenter.
Med aktivitetsplanen vil vi også meget gerne få mere overførsel af viden fra f.eks. offshore, tog og autobranchen.

Jonas Pedersen (Direktør, Tuco Marine Group)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 17:41

Jeg finder projektet rigtigt spændende, Dog kunne Jeg godt tænke mig at man i projekterne også sikrede beslutningsstøtte til rederne for at gå komposit vejen, således rederne begyndte at skubbe mere på.

Det jeg her tænker på et at der findes meget lidt LCC analyser som kan anvendes bredt ved redernes beslutning for at kunne understøtte kravet om komposit, her tænker jeg på de besparelser som kommer både i vedligeholdelsen og driften kilo for kilo ved skift til komposit. - det synes jeg bør være en del af dette ellers spændende projekt, ellers kan jeg være bange for at vi fortsat vil se kompositterne komme meget langsomt i spil.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 10:57

Hej Jonas
Tak for din kommentar, som er meget relevant. Usikkerhed omkring materialerne - og ikke mindst om de kan blive godkendt - er vel den største barriere for fremtidige investeringer fra redernes side. Derfor vil vi med projektet gerne bygge videre på resultaterne fra COMPASS-projektet, som jo sigter på at komme med de første konkrete guidelines som beslutningsstøtte til Søfartsstyrelsen og andre beslutningstagere.

Ses vi til mon til vores LightShip-workshop den 1. juni her på DBI, hvor vi netop skal diskutere barrierer og fremtidige muligheder?

Venlig hilsen

Carsten Møller
Venlig

Valdemar Ehlers (External Affairs Manager Nordic, Baltic and Western Europe, Lloyd´s Register)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 13:55

Jeg finder det interessant at mulighederne for anvendelse af alternative materialer undersøges nærmere. Dette er særligt relevant for mindre skibe eller for afgrænsede områder i større skibe.

Der er udviklet regler for anvendelse af komposit og / eller alternative materialer. Udover klasseregler som er tilgængelige har f.eks. UK MCA udgivet "The Large Commercial Yacht Code" hvor krav til strukturel brandsikring herunder brug af komposit for yachts under såvel som over 500 GT er beskrevet. Der foreligger således regler som sammen med ny forskning samt udarbejdelse af risikovurderinger bør kunne udvikles til også at omfatte andre skibstyper.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 12:38

Hej Valdemar

Tak for din kommentar.
Jeg er enig med dig i forhold til afgrænsningen af fartøjstyperne. Som du ved fra LightShip-projektet ser vi umiddelbart størst muligheder i øget brug af letvægtsmaterialer på mindre færger og serviceskibe.

Det hele afhænger dog af, at regelværket, avancerede risikovurderinger og den nyeste viden kan spille sammen, og det håber vi at kunne bidrage til med dette projekt.

Venlig hilsen

Carsten Møller

Mark Lerche (Head og Group, Danish Marine Group, Eksportforeningen)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 17:09

Et par kommentarer herfra:

• Forholder I jer til:
o Møbler – er der et designmæssigt eller brugsmæssigt (opfattet) værdi-tab i møbler af FRP?
o Døre er en god ide, men vel sagtens ikke muligt for branddøre.

• Besætninger til søs er trænet til at begrænse og slukke brænde ombord – jf. Dan’s indlæg på sidste Danish Marine Group netværkmøde forstod jeg det sådan at man gerne vil have en eventuel brand ud i det åbne – det strider umiddelbart imod klassisk brandbekæmpelse
o Hatches i FRP er et problem, hvis man bringer ilden ud på dæk og dermed i nærhed af lasten.

• Generelt stort potentiale indenfor krydstogt og færgefart mht. toiletter, vaske, døre.
o For kommercielle skibe også på rør, kabler, HVRC etc.

• Er FRP produkterne godt for miljøet – hvordan vil det påvirke problemet med allerede mikro plastik partiklerne i verdenshavene i eksempelvis tilfældet brand?

• Er projektet relevant i forhold til Green Ship of the Future samarbejdet?

Er det relevant at sætte Danish Marine Group som Danmarks største leverandør netværk indenfor det maritime felt med over 170 virksomheder som mulig samarbejdspartner? Evt. Eksportforeningen med over 550 virksomheder i medlemskredsen.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 14:59

Hej Mark

Tak for dine kommentarer - med mange gode spørgsmål og indspark.
Møbler, rør og øvrigt interiør er ikke så synligt i idébeskrivelsen, men som du sikkert også hørte Dan sige i Kolding, så ser vi et meget stort potentiale i vægtreduktion her. Det behøver ikke en gang indebære brug af brandbare materialer, så denne handske håber vi, at erhvervet vil tage op.
Bemærk, at vi holder en workshop på DBI den 1. juni om letvægtskomposit til kommercielle skibe. Det kan måske også være interessant for nogle af dine medlemmer.
Jeg kan ikke helt svare for Dans bemærkninger ift. brandbekæmpelse, men en af de ting, vi gerne vil undersøge og dokumentere er, hvordan opfattelsen af brandsikkerheden kan differentieres. F.eks. undersøge konsekvenserne af, at et brandbart materiale kan anvendes inden for en afgrænset brandcelle.

Vi har allerede meldt os ind i GSF og vil også der arbejde for samarbejde om letvægtsmaterialer.
Vi vil meget gerne udbygge og tydeliggøre samarbejdet med Danish Marine Group i resultatkontrakten. Relevansen for netop medlemmer herfra er en grundlæggende forudsætning for projektets berettigelse.

Tak igen for dine kommentarer!

Venlig hilsen
Carsten Møller

Carsten Melchiors (Administrator, Den Danske maritime Fond)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 08:28

Den Danske maritime Fond deltager med glæde i finansieringen af dette spændende projekt. Problemstillingerne er internationale og fordrer stor indsigt i den tekniske detalje og også i det internationale lovgivningsarbejde. Projektet er - i vor mening - centralt i udviklingen af anvendelsen af komposit i til danske værfter.I betragtning af af Fondens støtte og størrelsen deraf vil vi sætte pris på at Fondens korrekte navn anvendes. På forhånd tak.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 15:20

Hej Carsten

Tak for din kommentar - og for korrektionen i forhold til fondens navn.

Det er lige præcis vores ambition at være med til at skabe det tekniske grundlag for regelværket igennem projektet. På denne måde er det ligeledes ambitionen at bane vejen for flere arbejdspladser i den danske værftsindustri.
Endelig vil jeg ikke undlade at nævne, at Fondens støtte til de to projekter COMPASS og LightShip er en vigtig årsag til, at det overhovedet er muligt at fokusere på letvægtskomposit i denne sammenhæng.

Venlig hilsen
Carsten Møller

Henrik Bygbjerg (Global Director R&D | Service | HSE&Q, Danfoss Semco A/S)
Mandag d. 4/5-15 kl. 12:17

Hvis DBI kan gøre med letvægtsmaterialer til søs, som DBI i sin tid gjorde ved harmonisering af de europæiske prøvningsmetoder inden for komponenter og materiale vil danske virksomheder have en fordel, da Danmark vil være på forkant med udviklingen og danske virksomhederne vil kunne være helt i front, når det gælder viden og eftervisning.
Letvægtsmateriale inkluderer dog andre brandforløb end ved anvendelse af stålkonstruktioner, hvorfor andre teknologier for opretholdelse af det af IMO fastsatte sikkerhedsniveau kunne komme på tale. Hvis danske virksomheder skal have gavn af dette projekt er det af betydning, at DBI får inddraget de relevante aktører fra såvel søfartsmyndighederne, klassifikationsselskaberne og leverandør af såvel letvægtsmaterialer til den maritime industri samt også andre leverandører indenfor maritim sikkerhed.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 08:34

Hej Henrik
Tak for din kommentar. Du rammer lige plet med pointen om IMO. Udfordringen ved dette projekt er netop, at det ikke kun er et teknisk udviklingsprojekt. Vi skal sørge for at få mere viden om brandforløb i f.eks. kompositter med forskellige materialer.
Allerede nu har vi gennem projektet LightShip kontakt til hele værdikæden omkring letvægtsmaterialer og vil bygge videre på dette i aktivitetsplanen.

Venlig hilsen
Carsten Møller

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 08:50

Ups - en gentagelse

Poul Erik Louw (Skibsingeniør, Danske Maritime)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 10:58

Dette projekt hilses mere end velkommen!
Jeg kan kun være enig med flere af de tidligere kommentarer bl.a. fra Valdemar Ehlers, Hans Otto Kristensen, Carsten Møller m.fl. som argumenterer for at det primære anvendelsesområde for kompositmaterialer til søs for nuværende for komplette skibe er mindre fartøjer som f.eks. vindmølle-support-skibe, ø-færger m.v. mens det nok er noget længere ude i fremtiden at forestille sig skrog til erhvervsskibe på 100 meter og derover i længden bygget i komposit.
Til gengæld er det indenfor en mere overskuelig tidshorisont med en hel overbygning i komposit, hvilket i øjeblikket belyses ved COMPASS projektet. Men allerede nu eller i en nær fremtid kan jeg sagtens forestille mig store potentialer med anvendelse af forskellige kompositter til mange af de forskellige store udrustningsdele lige fra de nævnte luger (hvor én allerede er godkendt til en bulk-carrier) til bovporte, ramper m.v. Endelig er det da heller ikke utænkeligt, når redningsbåde nu er lavet i glasfiber, at davider og øvrige udsætningsmidler til disse kunne fremstilles i komposit, og den tanke kan føres videre til andre former for kraner og hejsemidler om bord. Og jeg kan kun være enig med Carsten Melchiors at der er kæmpe potentialer hvad angår kompositanvendelse til ”mindre udrustning” som rør o.l. og ”apteringsdele” som toiletter, vaske, døre m.v.
Når der tales brand skal det bemærkes, at én af udfordringerne ved kompositter ikke kun er at det kan brænde, og hvor de strukturelle problematikker til dels kan afbødes ved isolering, men at der ved brand udledes røg og giftige produkter.
Desuden foreskriver HSC koden at specifikke områder med stor/moderat brandrisiko og for struktur under kontrolrum skal sikres mod ”total kollaps”, hvilket for udførelsen af brandtest af kompositter kunne medføre særlige udfordringer.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 08:42

Hej Poul Erik
Tak for din kommentar. Flere af de områder du nævner, er ikke omtalt så specifikt i idébeskrivelsen, f.eks. omkring redningsmateriel, men det et helt oplagt at indarbejde dette, da det ikke mindst på krydsogtskibe udgør en stor vægtbelastning.
Vi har heller ikke været så tydelige omkring giftig røg, men det er helt klart noget, der skal være mere fokus på. Det er tænkt ind i idébeskrivelsen Dokumenteret brandsikkerhed som et generelt problem i forhold til brand.
I LightShip-projektet - som du jo kender godt - er vi ved at afdække, hvilke "hazards", der opfattes som de vigtigste, og her er såvel styrke efter skader som brand samt giftig røg allerede fremhævet af flere af de interviewede i værdikæden.

Ses vi den 1. juni her på DBI?

Venlig hilsen
Carsten Møller

Jens Otto Sørensen (Teknisk assistent, Danish Yachts A/S)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 09:44

Vi der arbejder med bygning af hele skibe i kompositmaterialer i det daglige har en lidt ”omvendt” problemstilling hvor udfordringen er at sikre en brandsikker anvendelse af eksisterende (SOLAS godkendte) komponenter som døre, brandspjæld og gennemføringer i brandisolerede kompositskodder.

Udbuddet af sådanne komponenter som er prøvet og godkendt til montering i kompositskodderer nærmest ikke eksisterende.
Derfor kan det være interessant hvis den foreslåede eksempelsamling også kan tage denne problemstilling med i betragtning.

Vi deler naturligvis opfattelsen af at de lette kompositmaterialer har en stor fremtid også i det maritime. Vores virksomheds forretningsgrundlag bygger på den tro, og vi byder også projektet velkommen.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 08:48

Hej Jens Otto

Tak for din kommentar. Selv om alle kommentarer til denne idébeskrivelse værdsættes herfra, er jeg meget glad for, at værfterne også byder ind.
Vi vil meget gerne bidrage til at opbygge en base af "godkendte" komponenter, men som det har været nævnt ovenfor, er spørgsmålet om brug af letvægtsmaterialer i høj grad også politisk. Derfor kan vi som teknikere udarbejde et godt videns- og beslutningsgrundlag for myndigheder og klasseselskaber, men den endelige godkendelse er uden for vores hænder. Derfor anførselstegn om ordet "godkendte"...

Med dette projekt tror vi på, at vi kan komme langt, så vi ser frem til et samarbejde herom.

Venlig hilsen
Carsten Møller

Bente N. Christensen (Polymerspecialist , Plast Center Danmark)
Fredag d. 8/5-15 kl. 13:44

Spændende forslag, som er i fin harmoni med aktiviteterne i Innovationsnetværket Dansk Materiale Netværk, som arbejder for at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og indtjening gennem innovativ anvendelse af materialer og materialeteknologier.
I flere af vores projekter omhandlende udvikling af letvægtskonstruktioner og letvægtsudstyr til brug offshore er virksomhederne stødt på barrierer i form af meget restriktive regelsæt inden for brandsikkerhed samt usikkerhed om, hvilket regelsæt der bør følges.
Vi er også stødt på usikkerhed overfor, hvordan udstyret performer i en brandsituation, om det kan lade sig gøre at opnå tilstrækkelig sikkerhed med brændbare materialer.
På denne måde bremses udviklingen.
Det er vores opfattelse, at udvikling af en række eksempler på brandsikker brug af letvægtsmaterialer på skibe og andre maritime installationer vil øge vidensniveauet, så vilkårene for anvendelse af letvægtsmaterialer offshore på sigt forbedres.
At DBI opnår viden om, hvordan der skal testes for at illustrere en brand bedst muligt offshore er essentielt, så der ikke stilles højere krav end rimeligt er.
Endvidere vil udvikling af et katalog med forslag til forenklede brandkrav, samt mulighed for rådgivningsydelser lette beslutningsprocessen i udviklings sammenhænge om, hvilket testprogram der skal udføres, for såvel producenter som aftagere.
Samlet set bedømmes, at aktiviteterne vil være til gavn for de danske virksomheder, hvorfor DMN bakker op omkring forslaget, og gerne bidrager i form af i samarbejder omkring afholdelse af temadage og seminarer omkring emnet for vore ca. 250 medlemmer samt øvrige interessenter. Endvidere er DMN gerne behjælpelig med at udpege relevante casevirksomheder.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 14:00

Hej Bente
Tak for en rigtig konstruktiv kommentar med gode forslag. Vi ser frem til samarbejdet med DMN. Det lyder til, at vi ved fælles hjælp kan komme ud til alle relevante interessenter.

Venlig hilsen
Carsten Møller

Morten Gustavsen (Administrerende direktør, Roxtec Denmark ApS)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 07:11

Roxtec har en lang tradition for at være med når nye løsninger skal udvikles og har i 25 år udviklet os til at være global markedsleder indenfor kabelgennemføringer til søs. letvægtsmaterialer har vi en del erfaring med og har også udviklings projekter kørende indenfor dette felt både internt og hos vores kunder. Jeg er enig I at komposit er fremtidens materiale og at vi naturligvis vil se stadigt større konstruktioner udført helt i letvægtsmaterialer hvorfor vi som producenter kun kan have interesse i at udvikle og tilpasse vores løsninger i samme takt. Regulativerne og tolkningen heraf i særdeleshed når området er nyt for alle, er en udfordring og netop derfor kan vi som ene producent kun tilslutte os dette initiativ og være med til at lette processen for alle.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 14:04

Hej Morten
Tak for din kommentar. Vi har til projektet brug for input som jeres for at kunne skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for at understøtte introduktionen af nye løsninger og materialetyper.

Venlig hilsen
Carsten Møller

Morten Gustavsen (Administrerende direktør, Roxtec Denmark ApS)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 07:16

m

Morten Gustavsen (Administrerende direktør, Roxtec Denmark ApS)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 07:15

m

Grunde Jomaas (Lektor, DTU)
Mandag d. 11/5-15 kl. 23:33

DTU Byg vil meget gerne være med til at støtte dette projektet, da det, udover at give en naturlig videreføring af det nuværende samarbejde på området, også vil sætte fokus på nye, centrale problemstillinger der kan være med til at øge anvendelsen af letvægtskompositter på en sikker måde.

Det vil være centralt at udføre parametriske forsøgsserier med aktuelle materialer, for at skabe en forståelse af hvordan sikker anvendelse af kompositter kan gennemføres. Årsagen til at man nok trænger parametriske studier er, at det findes veldig mange forskellige kompositter der kan anvendes. Af den grund vil en risikoanalyse med materialeinput fra en række forsøg kunne danne grundlaget for sikker anvendelse.

Det være utrolig vigtig at industrien støtter projektet, og at aktuelle kompositter bliver gjort tilgængelige for de relevante forsøg, sådan at man kan sammenligne så mange kompositløsninger som overhoved mulig.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 14:15

Hej Grunde
Tak for din kommentar. Den beskriver meget godt det lange seje - og nødvendige - træk henimod at kunne introducere nye materialer.
Da vi talte sammen tidligere i dag, efterlyste du en skarpere plan for dette projekt.
I din kommentar her kommer du ind på en god opmærksomhed i forhold til, hvad der skal ind tidligt i projektet, nemlig afgrænsningen af kompositløsninger, der skal prøves og risikoanalyseres. Dette er i sig selv en stor opgave, som vi gerne vil samarbejde om.

Venlig hilsen
Carsten

Erik Møller (Erhvervskonsulent, projektleder, MARCOD)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:46

Det er godt at se en stor enighed om perspektiverne på dette område. Teknologiskiftet til letvægtsfartøjer, sektioner og komponenter har klare driftsøkonomiske, energimæssige og miljømæssige perspektiver. Opgaverne er ikke kun brand og materiale tekniske og må ses samlet. Set ud fra vores arbejde i MARCOD og vores helhedssyn på teknologiskiftet er der flere indsatser, der kan fremme udviklingen og de positive effekter:

Den løsningsorienterede standardisering af brandvurderinger for såvel komponenter som sektioner og hele (mindre) skibe er vigtig.

Lige så vigtig er det at få udvikling is-klassificering og de deraf afledte "Industry Guidelines". Jeg ved fra Offshore Vind, hvor fremmende gode industriguidelines kan være for lovgivningen og hurtige brancheudviklinger.

Fra vores kontakter til de mindre (kommunale) færgerederier ved vi, hvor vigtig Jonas Pedersens forslag om beslutnings og projektstøtte til disse er for realiseringen af de første letvægtsfærger.

Som led i beslutningsstøtten er de grundige Life Cycle Cost beregninger meget vigtige, som fremhævet af andre. På samme måde må Danske Maritimes opfordring til politikerne om at indbygge energi og miljøkriterier i offentlige færge- og skibsudbud følges op. Det er da mærkværdigt, at dette endnu ikke praktiseres i Danmark.

Endelig vil gennemførelsen af et fuldskala demo færge projekt kunne hjælpe skiftet på vej, både ved sin løsningsdemonstration og overbevisning samt ved at mindske den nuværende merpris for letvægtskonstruktionerne, lidt volumen vil rationalisere fremstillingen. Der er et volumen på omkring 500 småfærger i Norge, Danmark og Sverige at gå efter, ved vi fra et fællesnordisk InterReg projekt, vi har deltaget i.

Carsten Møller (Forretningsudvikler, DBI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 14:43

Hej Erik
Det var godt at se en kommentar fra dig!
Du kommer med gode, ambitiøse forslag, som vi selvfølgelig gerne vil være med til at udføre - hvis bare vi får midlerne.
Som du kan se med det lille LightShip-projekt prøver vi at få afdækket alle udfordringerne med letvægtskomposit, ikke kun brand. Vi er opmærksomme på, at der er både tekniske, juridiske og politiske spørgsmål involveret og ser, at vi bedst kan bidrage ved, sammen med erhvervet, at udarbejde beslutningsstøtteværkstøjer, guidelines på baggrund af bl.a. demonstrationsprojekter.
Din idé om et fuldskala demofærgeprojekt er spændende, og vi stiller gerne op som partner.

Venlig hilsen
Carsten Møller

Niels Kyhn Hjørnet (Skibsingeniør, Niels Hjørnet Yacht Design)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 09:41

Hej Carsten
Som svar på din mail har jeg følgende:

Mit bidrag til ”Brandsikker anvendelse af letvægtsmaterialer til søs” mht. arbejdsområder der vil kunne gavne udviklingen af sikre skibe i eller delvis i FRP, vil være:

Randområderne i FRP konstruktioner:
I forbindelse med brand og FRP i skibe, er der en problematik, som ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt, og det er overgange fra FRP til konstruktioner i andre materialer. Dette kunne være vandtætte døre af stål eller aluminium i FRP skodder eller superstructure, kompositoverbygninger på stålskrog og samlingen derimellem, gennemføringer med stålrør i FRP skodder. Altså samlinger hvor FRP strukturen ved brand kan blive påvirket af det varme flow der vil være fra stål/aluminium til FRP.
Det kunne også være overgangen fra FRP til vinduer. Disse er ofte limet i, og sker der brud eller de falder ud ved brand vil branden spredes til den udvendige side af strukturen, hvor der ikke er ikke brandbar beklædning eller sprinkler.
Der kan nævnes mange flere af disse eksempler på områder, hvor der vil være svært at isolere kompositten uden det besværliggør funktionen i konstruktionen, og i COMPAS projektet har det ikke været muligt at arbejde med dette.

I øvrigt er spørgsmålet om sejlads i is en af de største hindringer skibsprojekter i komposit møder. Vigtigheden af dette emne er ret undervurderet.

Venlig hilsen
Niels Kyhn Hjørnet.

Niels Kyhn Hjørnet (Skibsingeniør, Niels Hjørnet Yacht Design)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 09:41

Hej Carsten
Som svar på din mail har jeg følgende:

Mit bidrag til ”Brandsikker anvendelse af letvægtsmaterialer til søs” mht. arbejdsområder der vil kunne gavne udviklingen af sikre skibe i eller delvis i FRP, vil være:

Randområderne i FRP konstruktioner:
I forbindelse med brand og FRP i skibe, er der en problematik, som ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt, og det er overgange fra FRP til konstruktioner i andre materialer. Dette kunne være vandtætte døre af stål eller aluminium i FRP skodder eller superstructure, kompositoverbygninger på stålskrog og samlingen derimellem, gennemføringer med stålrør i FRP skodder. Altså samlinger hvor FRP strukturen ved brand kan blive påvirket af det varme flow der vil være fra stål/aluminium til FRP.
Det kunne også være overgangen fra FRP til vinduer. Disse er ofte limet i, og sker der brud eller de falder ud ved brand vil branden spredes til den udvendige side af strukturen, hvor der ikke er ikke brandbar beklædning eller sprinkler.
Der kan nævnes mange flere af disse eksempler på områder, hvor der vil være svært at isolere kompositten uden det besværliggør funktionen i konstruktionen, og i COMPAS projektet har det ikke været muligt at arbejde med dette.

I øvrigt er spørgsmålet om sejlads i is en af de største hindringer skibsprojekter i komposit møder. Vigtigheden af dette emne er ret undervurderet.

Venlig hilsen
Niels Kyhn Hjørnet.

Niels Peter Kloch (Civilingeniør, Direktør)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:09

Det er en god ide, at reducere vægt på skibene. Jeg har ikke den store indsigt i hvordan skibe bygges, men der kunne være mange spændende perspektiver i at overføre (nogle af) resultaterne til byggeriet.

Der er et stigende behov for lette midlertidige og mobile boliger set på verdensplan, disse teknologier kan føre til, at der kan opnås en rimelig brandsikkerhed, hvilket også gør dem relevante for byggeriet.

Niels Mørup (Beredskabschef, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 14:58

Som "gammel" sømand og brandmand ser jeg store muligheder i projektet. Billigere skibe, billigere fragt og øget bevægelig for varer på tværs af de syv verdenshave efterspørges selvfølgelig af mange virksomheder. Her er det vigtigt for den danske skibsfart at bevare et forspring. I projektet ligger helt klart en meget interessant udfordring i at finde tekniske løsninger som sikrer samme sikkerhedsniveau som i dag. Derudover vil der i forhold til uddannelse af søfolk i brandslukning på skobe STCW 95 mv. skulle foretages en revision af indsatstaktik og slukningstaktik.

Alexander Bjørn Kleiman (Marine Surveyor / Sr. Naval Architect, Bureau Veritas Denmark - Marine & Offshore)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:13

Bureau Veritas er et af klassifikationsselskaberne der arbejder aktivt på at finde løsninger, for det kan blive enklere og mere tilgængeligt at anvende letvægtsmaterialer i både den marine og offshore industrier. Vi støtter op omkring DBIs vigtige arbejde hertil.

BV deltager som partner sammen med DBI i flere andre innovations projekter, bl.a. i LightShip og TrailerCat, som har fokus på brug af letvægtsmaterialer til det maritime. BV er også medlem at E-Lass netværket, som samarbejder om brug og promovering af letvægtsmaterialer i den maritime industri.

Vi oplever at der er stigende interesse for anvendelse af alternative materialer, både som dele af skibsstrukturen og for maritime udstyr samt udrustning. Vi støtter at mulighederne for anvendelse af alternative materialer undersøges nærmere, og hilser derfor dette projekt velkommen.

Christian Berggreen (Lektor og laboratorie-leder (CASMaT - DTU Structural Lab), DTU Mekanik)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 19:24

DTU Mekanik har en mangeårig tradition for at arbejde med alternative materialer i skibsbygning og at søge nye innovative muligheder for Det Blå Danmark.

Ideen om anvendelsen af letvægts-materialer til søs er bestemt ikke ny, og DTU Mekanik har deltaget i forsknings- og udviklingsprojekter indenfor det militære område i en lang årrække med særlig fokus på sandwich-materialer og skaders konsekvenser for disse materialer.

Men i de senere år har letvægts-materialer også fundet anvendelse i civile fartøjer, særligt mindre færger, mens en bredere anvendelse af letvægts-materialer i større skibe, f.eks. i overbygninger på færger, stadig er udfordret af teknologiske udfordringer og mangel på demonstrations-projekter, der kan højne risiko-villigheden hos industrien.

DTU Mekanik deltager i øjeblikket i COMPASS og LightShip projekterne sammen med DBI, hvor en række af de teknologiske problemstillinger adresseres, herunder brand og håndteringen af komposit-materialer i overbygninger på større passagerskibe i relation til IMO's SOLAS-regelværk. COMPASS-projektet vil tage det første spadestik, men for at opnå en bredere anvendelse af letvægts-materialer i den danske skibsindustri, vil flere udviklings- og demonstrations-aktiviteter være nødvendige, hvor ikke kun brand som en af flere teknologiske udfordringer adresseres, men hvor en bred vifte af problemstillinger såsom
- brand
- sejlads i delvist isfyldt farvand
- indflydelse af in-service skader på fartøjssikkerheden
- beslutningsstøtte i forbindelse med skader
sættes ind i en probabilistisk kontekst. LightShip-projektet har blandt andet til formål at kortlægge disse behov og give anbefalinger om behovet for nye projekter.

DTU Mekanik støtter derfor fuldt og helt DBI's aktivitetsforslag indenfor "Brandsikker anvendelse af letvægtsmaterialer til søs", hvilket vi anser som en vigtig forudsætning for at udnytte det potentiale, den danske skibsindustri har for en markedsledende position indenfor anvendelse af letvægts-materialer i skibe.

DTU Mekanik ser derfor frem til at samarbejde med DBI i de kommende år indenfor dette området.

Mvh.

Christian Berggreen
Lektor og gruppeleder (Let-konstruktioner)
DTU Mekanik

Per-Erik Johansson (Director, Brandforsk (The Swedish Fire Research Board))
Torsdag d. 14/5-15 kl. 11:27

Intressant projekt och jag håller med om att en databas med exempel på case där man använt lättviktmaterial med bibehållen brandsäkerhet kan vara en bra väg att påverka utvecklingen. Dessutom är kopplingen till förenklade testmetoder för hållbara material är tydlig.

Sedan tycker jag, som jobbar i Sverige, att det är bra att man ser kopplingen till SP i Sverige och även vidare än så. Jag tror att man skulle kunna ha ett både nordiskt och Europeiskt samarbete inom området.