Byens Bygninger – med fokus på facader og indeklima

Senest opdateret d. 16/4-2018
Teknologisk Institut
Resultatkontrakt 2019-2020 under temaerne Byggeri og anlæg, Energi og Materialeteknologi

Byerne undergår en rivende udvikling. Der bygges i højden, ældre bygninger renoveres, og der anvendes nye materialer. Teknologisk Institut vil sikre sundt indeklima med god luftkvalitet og problemfri udførelse af holdbare facader i byens bygninger.

Byfortætning er en global trend og et politisk ønske, som også ses i Danmark. Det moderne byggeri er typisk kendetegnet ved ønske om store glasarealer i facaden kombineret med lette facadebeklædninger. Samtidig er der et stigende behov for renovering af den eksisterende bygningsmasse. Tilpasningen af byens bygninger til den stigende befolkningstilvækst kræver desuden gode løsninger til sikring af luftkvalitet gennem både materialevalg og gode fugttekniske løsninger. Imens er der et øget fokus på sikring mod indbrud og terror.

Gennem aktiviteterne udvikles der derfor både kompetencer, teknologier og serviceydelser inden for følgende indsatsområder:

  • Intelligente facadesystemer med enkel og sikker montage samt nem mulighed for demontage.
  • Holdbare, fugtsikre, klimabestandige og lette materialer og byggekomponenter til facader.
  • Sunde bygninger med god luftkvalitet, dagslys og sikring mod overtemperatur.

Nøgleord

89 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Simon Kofod (Realdania)
Mandag d. 30/4-18 kl. 16:26

Renovering og et godt indeklima fylder enormt meget, når vi taler om livskvalitet gennem det byggede miljø. Det er centralt for dette projekt, som Realdania derfor bakker op om.
/Simon Kofod-Svendsen, Realdania

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 2/5-18 kl. 08:21

Kære Simon Kofod
Tak for opbakningen til forslaget. Vi er bekendte med Realdanias fokus på indeklima, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde omkring dette væsentlige emne.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Thomas Uhd (Branchedirektør, Dansk Byggeri)
Torsdag d. 3/5-18 kl. 21:11

Der er ingen tvivl om, at emnerne om indeklima og overophedning relateret til lette facader med store vinduesformater er oplagt. Hvis de facader så kan mere holdbare, klimaresistente og nemmere at montere uden fejl og fugtskader, er det endnu bedre. Derudover er jeg mere i tvivl om andre dele af forslaget (indbrud, terror, renovering eller nybyggeri?), som jeg tror kan skabe for bredt og diffust fokus eller mangel på samme. Flere elementer i forslaget tror jeg vil skærpe det og gøre det bedre.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 4/5-18 kl. 09:06

Kære Thomas
Tak for dine konstruktive kommentarer. Indeklima og holdbare, klimaresistente og udførelsesvenlige lette facader udgør netop de foreslåede, konkrete aktiviteter i forslaget. Indbrud og terror har vi skrevet med, fordi disse emner fremadrettet kan komme til at stille nye og andre krav til facader, og renovering er nævnt som værende et bagvedliggende rationale for aktiviteten sammen med byfortætning. Vi vil arbejde på at gøre det klart i den endelige aktivitetsbeskrivelse.
Med venlig hilsen
Mette

Manja Alvagård (Bygningskonstruktør, Jens Peter Madsen Rådgivende Ingeniører)
Fredag d. 4/5-18 kl. 08:09

Især problematikken omkring renovering og dermed tilpasning af den eksisterende bygningsmasse til nuværende standarder er meget interessant ift. fugtproblematikker, som jo dermed også har betydning for indeklimaet. Vi har jo en meget stor eksisterende ældre bygningsmasse som skal renoveres (også set i forhold til krav til energisænkning pr. år 2050), og lige nu er der bare nogle fugttekniske udfordringer med efterisolering af bygninger ift. samtidig at ville opretholde det eksisterende facade udtryk. Så meget spændende med fokus på dette område.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 4/5-18 kl. 09:09

Kære Manja Alvagård
Tak for din kommentar og for at underbygge behovet for at løse nogle af de fugttekniske udfordringer, der er i forbindelse med renovering og efterisolering af bygninger. Disse problemer møder vi også i vores kundeopgaver, og vi kan se, at der er et behov for nye løsninger, herunder nye materialer og -processer og dokumentationsmetoder.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Peter Larsen-Ledet (Adm. direktør, Flora Dania (Brancheforening))
Fredag d. 4/5-18 kl. 10:51

Med fokus op sundhed og miljø, er det oplagt at arbejde i indeklima både i relation til kontorer og private hjem. Planter bidrager til bedre indeklima ved at optage forskellig skadelige stoffer i luften, herunder Formaldehyd og Trichloretylen, som findes i fx byggematerialer og maling. Måske løsningen på et ikke altid optimalt indeklima på kontorer, i huse og ikke mindst i klasselokalerne på skolerne, kunne findes her.
Ser derfor gerne øget fokus på dette område!
Med venlig hilsen
Peter Larsen-Ledet

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 4/5-18 kl. 20:22

Kære Peter Larsen-ledet
Tak for din ide om at inkludere planters bidrag til at skabe et bedre indeklima. Det er et spændende aspekt, som vi vil overveje at tage med i den endelige beskrivelse.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Carl Axel Lorentzen (Diplomingeniør, Glasfakta)
Lørdag d. 5/5-18 kl. 21:18

Som rådgiver med speciale i glas er det af afgørende betydning at der findes andre med indsigt i dette speciale, hvor vi anser at det er af stor betydning at TI med Glas og Vinduer
i Byggeri og Anlæg sammen med glasindustrien kan deltage i faglig dialog og udvikling ikke mindst i relation til myndigheder (styrelser bla.a. BR).
Vi vil især se frem til dialog om indeklima, personsikkerhed og indbrudssikring, samt terrorsikring. Udvikling af viden om dynamiske facader incl kromogene glas, såvel tekniske beregningsværktøjer presser sig på.
Det er af afgørende betydning at der findes kompetencer for facader udover de traditionelle problemstillinger mht varmetab, overophedning, dagslys mm.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 7/5-18 kl. 08:44

Kære Carl Axel Lorentzen
Tusinde tak for kommentaren. Vi er klar over, at der ikke er mange aktører i Danmark med kompetencer indenfor glas. Det er lige netop derfor, vi har etableret et center med fokus på glas, facader og vinduer. Vi har noteret os, at Glasfakta peger på indeklima, personsikkerhed og dynamiske facader, som emner vi bør have fokus på. Vi ser frem til at samarbejde med jer om udvikling og videnspredning om disse emner.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Martin Dam Wied (Programleder, Gate 21)
Mandag d. 7/5-18 kl. 11:43

Hej Mette

Jeg har følgende kommentarer, som er fremkommet på baggrund af drøftelse med mine kollegaer:

• Jeg synes, at aktivitetsforslaget er fint, men jeg savner en ”teaser”, som rent faktisk får mig til at klikke på linket.
• Hvorfor kun facader – hvad med tage eller grønne tage?
• Man kunne overveje bæredygtighed/CØ- ift. Materiale valg mv.
• Hvorfor fokus skrive ”Imens er der et øget fokus på sikring mod indbrud og terror”?
• Jeg ved ikke, om det er helt korrekt at skrive, at ”byfortætning er et politisk ønske”. Der er vist flere holdninger. Kommer man ikke til at gå ind i en diskussion om land/by her? Jeg ville i stedet fokusere på, at byfortætningen stiller nye krav til, hvad bygningerne skal kunne, og at materialevalg, tekniske løsninger mm. Skal tilpasses brugeren af bygningen.
• Ift. punkt 3 ” Sunde bygninger med god luftkvalitet, dagslys og sikring mod overtemperatur” kunne man overveje at forklare, hvorfor der fokuseres på netop disse parametre - og ikke akustik, belysning mm.

Håber det kunne bruges....

Med venlig hilsen, Martin Dam Wied

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 7/5-18 kl. 13:41

Kære Martin
Tusinde tak for nogle meget konkrete forbedringsforslag, som vi vil kunne bruge i den endelige aktivitetsbeskrivelse. Nogle af disse har at gøre med at formulere sig mere klart og konkret, og her er jeres forslag direkte anvendelige. Andre af jeres forslag har at gøre med fokus og afgrænsning, og her er det jo sådan, at vi meget gerne ville have inkludere mere i forslaget, men der er økonomiske rammer der gør, at vi er nødt til at fokusere. Og her gælder det så om, at vi vælger det rigtige fokus og få argumenteret for det. Til det har vi stor hjælp af det, som du og andre skriver på denne side. Vi ser frem til at arbejde sammen med Gate21 om projektet.
Med venlig hilsen
Mette

Morten Haulund Strandgaard
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 11:40

Vi arbejder en del med renovering af vores egne ældre ejendomme, og mere viden omkring indeklima og frugtproblematikker i den sammenhæng er super relevant. For som primært udlejningsvirksomhed er indeklimaet for vores lejere et af de vigtigste punkter for at kunne opnå langvarige relationer, med vores lejere og dermed underbygge vores egen virksomhed. Det ville være skønt hvis der i fremtiden kom lettere til gængeligt og klarere materiale om hvordan vi i forskellige situationer kan forbedre vores ejendomme, og meget gerne med fokus på hvordan det også bliver økonomisk bæredygtige løsninger.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 12:20

Kære Morten Hauland Strandgaard
Det er godt med et brugersynspunkt på aktivitetsplanen. Vi er helt enige i fokus på indeklima, og vi har noteret os, at I har behov for materiale/vejledning om, hvordan man renoverer med fokus på indeklima og uden at skabe problemer med fugt og andet. Det vil indgå som en del af aktiviteten, og vi samarbejder gerne med jer og andre aktører.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Brian Thomsen (Afdelingsleder Teknisk afdeling, Frederikshavn Boligforening)
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 12:47

De seneste mange år, har ordet energibesparelser stået øverst på ønskelisten, når Danske Bygherre har renoveret deres bygningsmasse. Dette har resulteret i mange gode solide energibesparelser, desværre ofte med følge af et dårligt indeklima. Derfor er det med min største opbakning, at i nu sætter fokus på facader og indeklima. Måske "ringen" kunne sluttes, så vi fik sunde gode boliger, med et godt indeklima og et lavt energiforbrug.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 13:08

Kære Brian Thomsen
Tusinde tak for din kommentar. Vi kan ikke være mere enige. Vi er kommet langt med hensyn til energibesparelser, og i iveren efter at opnå energibesparelser, blev indeklimaet glemt. Indeklimaet er det, der betyder mest for brugerne af bygningerne, så vi håber at kunne være med til at sikre, at fremtidige renoveringer også har fokus på det gode indeklima blandt andet ved at udvikle gode facadeløsninger og materialer, der bidrager positivt til indeklimaet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Hans Blinkilde (Sektionsdirektør, NCC)
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 14:29

Meget enig i aktivitetsforslagets fokus på andet end "bare" energi og særligt tilfreds med at der lægges op til et tæt samarbejde med REBUS (www.rebus.nu) bl.a. vedr. totalværdi.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 15/5-18 kl. 21:19

Kære Hans
Tak for din støtte og din bekræftelse af det fornuftige i at arbejde med andre aspekter end energi. Selvfølgelig skal vi samarbejde med REBUS, både med hensyn totalværdi og indeklima.
Med venlig hilsen
Mette

Martin Lading (MA.Eng. Facade Design & Construction, CWA)
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 18:37

Først og fremmest - tak for et godt og spændende forslag, som jeg ser frem til at følge!
Vi er et af de lande som gør mest i facade-konstruktionerne for at spare og optimere energi-behovet i bygningerne, og samtidig er vi kendte i den store verden for vores smukke og minimalististiske arkitektur. Dette er 2 punkter som er svære at forene set fra et facade-teknisk synspunkt. De kan dog forenes, det kræver bare at vi investere i forskning og værktøjer som kan hjælpe ingeniører og arkitekter med at foretage de ”rigtige” valg. Indeklima handler ikke kun om temperaturen indvendigt, men også om lys, lyd, udsigt, privatliv mm. Ud over at bidrage til dette, skal glasset og facaden også bidrage til personsikkerhed og indbrudssikring, som det nævnes i en af kommentarerne ovenfor og i forslaget. Det er altså en overvældende mængde funktioner der skal placeres i facaden, og disse skal være dynamiske for at kunne levere et behageligt indeklima til brugeren hele året.
Tidligere har der været fokus på at få varmetabet af bygningen så langt ned som muligt. Med glas og lette facader, er der dog så mange parametre at skrue på, at dette ikke længere er tilstrækkeligt. Der skal finjusteres på alle parametre for at optimere dagens facader - og der skal finjusteres kontinuert hver dag over hele året. Dette er en dynamisk og intelligent facade, som SKAL baseres på data, analyser, erfaringer og simuleringer for at vi er sikre på at de performer som vi ønsker, og giver slutbrugeren et behageligt rum. Solafskærmning er en god ting, men hvis den først trækkes ned når det ér for varmt inde i bygningen, skal der alligevel bruges energi på nedkøling eller der skal åbnes et vindue resten af dagen, hvilket så giver forøget støj-gener til indeklimaet. Fru Jensen er ikke facade-nørd, og disse parametre skal fastlægges af arkitekt og ingeniør. Facaden skal være dynamisk, og den skal være intelligent. Når der er 6 parametre at skrue på, får man et utal af kombinationsmuligheder som kun kan analyseres ordentligt via computer-beregninger og simuleringer. At få udviklet kompetencer og værktøjer indenfor området vil ikke kun åbne op for at vi kan være førende indenfor energi-optimale bygninger med et godt indeklima, det vil også åbne op for produktudvikling til facader som netop er intelligente og som kan hjælpe brugeren med at hans/hendes bygning ikke bruger for meget energi og samtidig er behagelig at opholde sig i.
Jeg bakker op om forslaget fra teknologisk, og ser det som et naturligt ”næste skridt” for udviklingen af energi-rigtige bygninger. Energi-besparelser og indeklima er to punkter der kan og burde på hånd-i-hånd, og vi har brug for forskning, udvikling, værktøjer, viden og erfaring til dette. Vi vil med meget stor glæde bidrage, da vi ser udviklingen gå samme vej. Vi skal i gang hurtigst muligt!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 15/5-18 kl. 21:23

Kære Martin Lading
Sikke dog en masse nyttig information, du har med i din kommentar. Det vil vi nærstudere og sikre, at det kommer med i det endelige aktivitetsforslag. Din kommentar både bekræfter behovet for aktiviteten, men den øger også kompleksiteten. Men det er en spændende udfordring, som vi gerne påtager os.
Vi glæder os til at komme i gang, og gerne i et samarbejde med Facade Design & Construction og andre aktører.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Pelle Munch-Petersen (Arkitekt, HenningLarsen)
Onsdag d. 9/5-18 kl. 15:23

Passive tiltag til forbedring af indeklimaet kunne være et interessant perspektiv på indeklimaproblematikken ved glasfacaden. Bedre brug og forståelse for termisk masse, natkøling, naturlig ventilation, åndbare konstruktioner (fugtregulering) og lignende skal i spil i branchen hvis vores LCA-analyser skal forbedres og samlede klimabelastning skal nedbringes. At kontorbyggeri i Danmark i dag køles og ventileres massivt er et problem som kunne adresseres mere ressourcebesparende herigennem. Kombineret med de rette designvalg i forhold til formgivning og et kritisk øje for åbningsgrad, selvskyggepotentialer og orientering af facaden kan vi opnå simplere og grønnere byggerier i fremtiden end vi ser i dag.
Tak for det gode initiativ.

Bedste hilsner
Pelle Munch-Petersen
HenningLarsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 21:07

Kære Pelle Munch-Petersen
Selv tak - og tak for en kommentar med klare ønsker til, hvad indeklimaaktiviteterne bør indeholde. Det er et komplekst område, og vi har valgt et fokus, der har at gøre med partikler i indeklimaet blandt andet fra byggematerialer. Men vi vil naturligvis tænke helheden ind i arbejdet i forhold til at alle de parametre, du nævner.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

René Brandt
Onsdag d. 9/5-18 kl. 21:23

Det kunne være godt med nogle bedre retningslinjer og krav til kemiske stoffer i de materialer vi anvender til vores boliger så vi mere entydigt kan sikre os et sundt indeklima.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 21:09

Kære Rene Brandt
Det var et kort og klart ønske, du får udtrykt. Det er lige præcist det, som vi har ambitioner om at kunne opnå med kontrakten.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 20:26

Kære Rene Brandt
Det var et kort og klart formuleret ønske, som vi forventer at kunne indfri via nærværende aktivitetsforslag. Tak for det.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Michaeel Emborg (Prototype Manager, Rockwool International A/S)
Torsdag d. 10/5-18 kl. 08:51

Hej TI
Vi vil gerne være med til at skabe bedre indeklima, bedre facade løsninger. Vi har forskellige nye løsninger som vil være godt at tale med andre om, så hvis i er interesseret er i velkomne at tage fat i mig. Vi er startet på at teste et nyt produkt vedr. Kælder isolering med indbygget dræn, det virker super.
Vi er igang med et nyt koncept angående Terror sikring, som omhandler flytbarhed uden kran.
Disse nye tiltag er under udvikling og skal testes de næste år eller 2.
Er det noget der har jeres interesse , skriv til mig
Michaeel Emborg - Rockwool International A/S

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 21:11

Kære Michael Emborg
Tusinde tak for en klar invitation til samarbejde. Det vil vi selvfølgelig meget gerne. Det lyder som nogle spændende aktiviteter, som I er i gang med. Du vil høre fra os, når vi skal skrive den endelige projektbeskrivelse.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jens Borelli-Kjær (Adm. direktør, Vitral A/S)
Torsdag d. 10/5-18 kl. 14:29

Som producent af byggematerialer til "den 5. facade" (=taget) - nemlig ovenlys, er det vigtigt for branchen og dens evne til at konkurrere, ikke mindst i udlandet, at vi i Danmark har stærke kompetencecentre, som vi industrien kan trække på. Fra Viral's side derfor fuld støtte til projektet! Jens Borelli-Kjær, adm. dir.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 21:13

Kære Jens Borelli-Kjær
Tusinde tak for den fulde støtte til projektet. Vi vil gøre vores bedste for at udvikle ny viden for at kunne være det kompetencecenter, som Viral A/S og andre efterspørger.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

René Østergaard (Udviklingsansvarlig, Kastrup Vinduet)
Mandag d. 14/5-18 kl. 12:44

Som vinduesproducent oplever vi, at der stilles stadig flere og mere komplekse krav til vore produkter. Kravene stilles typisk indenfor energi, lys, støj og indbrud. Som flere andre producenter, har vi ikke udelukkende fokus på det danske marked og vi oplever, i store træk, den samme udvikling i krav på eksportmarkederne.
For at udbygge danske produkters konkurrenceevne, er det af stor betydning for branchen med enkel adgang til kvalificeret test og rådgivning indenfor området. Projektforslaget har derfor vores fulde opbakning.

Med venlig hilsen
René Østergaard

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 21:15

Kære Rene
Tusinde tak for din fulde opbakning. Vi er opmærksomme på de skærpede krav, der stilles til vinduesproducenter, og at I er i en hård international konkurrence. Vores ambition er at vedblive at være det kompetencecenter, hvor I og andre producenter kan få testet produkter og få rådgivning og hjælp til udvikling for at kunne leve op til disse krav.
Med venlig hilsen
Mette

Lars G. H. Jørgensen (Direktør, Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma)
Mandag d. 14/5-18 kl. 15:07

Det er vigtigt, at der er fokus på indeklimaet i alle vores bygninger, da det er komfort for de personer, som er i bygningen, der skal være i orden. Det er samfundsmæssigt mere fordelagtigt med et godt indeklima end skabe "unødvendige" energibesparelser i vores bygninger. Der kræves ofte etablering af energibesparende foranstaltninger, som omkostningsmæssigt ikke er fornuftige og medfører dårligere indeklima. Eksempelvis er korrekt valg af glasopbygning meget afgørende for indeklimaet i en bygning. Energi og lys er vigtigere end isoleringsevne for indeklimaet.

Derfor er det vigtigt, at vi løbende informere og undersøger området til glæde for personerne i bygningerne og samfundet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 21:17

Kære Lars Jørgensen
Tusinde tak for din kommentar, som vi er meget enige i. Der har i for lang tid været et ensidigt fokus på at opnå energibesparelser, og nu er tiden kommet til, at vi også få udviklet løsninger, der sikrer det gode indeklima. Tak også for de konkrete eksempler.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Martin Rasmussen (Project Manager, Saint Gobain)
Tirsdag d. 15/5-18 kl. 13:03

Jeres forslag under Byens Bygninger rummer rigtig mange interessante elementer. Elementer der bl.a. bygger videre på det arbejde der er påbegyndt i REBUS. Der nævnes en række aktiviteter som vi finder interessante, og som vi også arbejder med i forskellige dele af Saint Gobain.
Aktivitet 1: Særligt interessant er udviklingen af sensorteknologien, både når det gælder udvikling af udstyr til test af sensorer og retningslinjer for placering af sensorer. Vi ser et behov for at leverer og dokumenterer en ordentlig kvalitet i form a intelligente løsninger, der vel at mærke også reagerer intelligent på brugernes ønsker og behov. Derfor er det helt rigtigt set at inddrage undersøgelser af brugerne og bygherrer.
Aktivitet 2: Glas er et stort fokus område for os, men der findes allerede en del materiale om både glas som bærende element og naturligvis også terrorsikring, så jeg er usikker på hvad fokus er her.
Udvikling af montageløsninger er helt afgørende for at opnå en optimeret proces for renovering og vi bidrager gerne til se på muligheden for at udvikle holdbare industrialiserede løsninger med teglskaller, således at brugerne for flere valgmuligheder.
Aktivitet 3: At sikre robuste termiske og fugttekniske systemløsninger og udvikling af test heraf er helt afgørende for at vi som branche kan leverer en troværdig løsning til markedet.
Aktivitet 4: Vi bakker helt op om behov for at udvikle et vurderingsgrundlag og vejledning for korrekt anvendelse af materialer og deres sammensætning. Der sker desværre ofte at materialer byttes ud eller installeres forkert uden skelen til hvilken effekt det har på indeklima luftkvalitet mv.
Indeklimaklassificering med fokus på totalværdiperspektivet er interessant især fordi det netop sætter fokus på indeklimaet og ikke kun energibesparelsen. Det er dog væsentligt, at totalværdiperspektivet ikke alene sammenligner en før og efter situation ved renovering, men også sammenligner renoveringsprocessen, idet det er her den store gevinst for bygherrer hentes.
Aktivitet 5: Dokumentation, simulering og visualisering i de indledende faser af et byggeri/renovering kan minimere risici og sikre bygbare løsninger og det bidrager vi gerne til.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 21:22

Kære Martin Rasmussen
Tak for en meget detaljeret kommentar af alle 5 aktiviteter i vores forslag. Det er nyttigt at vide, hvad en førende virksomhed som Saint Gobain har af synspunkter, og det vil vi tage med videre i den endelige beskrivelse af aktivitetsforslaget. Hvad angår glas er vores ambition at tage fat i nogle af de problemområder, der er i forbindelse med brug af glas. Det drejer sig blandt andet om de udførelsesproblemer, som vi registrer, samt de indeklimatekniske udfordringer, som glas nogle gange giver anledning til.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Bjarne Jensen (Direktør, Airmanager Technologies ApS)
Tirsdag d. 15/5-18 kl. 13:13

Naturligvis er der et behov for renovering af den eksisterende bygningsmasse, og de kreative ideer bør være mere end velkomne i denne proces, både hvad angår det arkitektoniske, og materialevalg.
Renovering betyder også fokus på energibesparelse, miljø og indeklima. Dertil syntes jeg at man bør stille skarpt på udviklingen af danskernes sygdomsbillede for at få fastlagt årsagen til stigende allergiske tilfælde og andre miljørelaterede lidelser knyttet til vores boliger.
Set fra mit vindue er tiden kommet til at man seriøst bør fokusere på luftrensning i den enkelte bolig idet luftrensning er energieffektivt samtidig med at alle former for luftbårne trusler elimineres

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 21:25

Kære Bjarne Jensen
Tak for dit input i debatten. Vi forventer både at bidrage med kreative ideer og problemløsning. Dit ønske om relationen mellem bygningen og sygdom kommer vi ikke til at kunne opfylde. Vi er alene teknikere og arbejder med det tekniske i bygningen. Men vi vil meget gerne i andet regi samarbejde med nogle med sundsfaglige kompetencer om dette vigtige emne.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mikkel Jepsen (Produktions planlægger, Glaseksperten vinduer og døre)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 10:13

Det er vigtigt for Glaseksperten vinduer og døre. Da vi bruger teknologisk institut som sparring partner. Og er derfor vigtigt for at de har de har det de skal bruge

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 21:27

Kære Mikkel Jepsen
Kort, klart og præcist. Vores ambition er netop at blive ved med at kunne bidrage med den nyeste viden.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Bo Overgaard (Forretningsudvikler, EL:CON A/S)
Fredag d. 18/5-18 kl. 09:54

Kære Mette,

Spændende at begynde, at tænke teknologierne for komfort og indeklima sammen med bygningsovervågning samt bygnings- og personsikkerhed. Der er mange teknologiske muligheder som kunne gøre livet i bygningerne lettere og bedre! Vi ser mulighederne hver dag, men også begrænsningerne.

//Bo Overgaard

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 21/5-18 kl. 11:52

Kære Bo Overgaard
Tak for din kommentar. Det er komplekst og udfordrende, når vi kobler flere ting sammen i forslaget, men som du kommenterer er det det, der skal til for at skabe dels bedre bygninger dels bedre komfort for bygningernes brugere.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Morten Hjorslev Hansen (Civilingeniør ph.d., Fonden BYG-ERFA)
Fredag d. 18/5-18 kl. 13:33

Godt med en øget og målrettet indsats vedrørende klimaskærmen (når facaden møder tagudhænget vil det være fint, hvis I får mulighed for at fortsætte lidt op ad taget).

Manglende og uforudsigelig holdbarhed af facader er desværre vedvarende et problem. Det vil være godt, hvis I, som der lagt op til, medvirker til udbrede anvendelsen af simuleringsværktøjer, så valg af komponenter i facader og øvrig klimaskærm bliver understøttet og kommer til at foregå på et mere gennemsigtigt grundlag.

Det vil stadigvæk have stor betydning for byggebranchen, at I har udstyr og kompetencer til at kunne tilbyde en bred vifte laboratorie- og in-situ-prøvning af klimaskærmskomponenter.

//Morten Hjorslev Hansen/BYG-ERFA

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 21/5-18 kl. 11:57

Kære Morten
Byg-Erfa har om nogen styr på, hvad der er af udfordringer i byggeriet, og derfor er din kommentar af stor betydning. Vi er helt enige i de problemer, der er vedrørende klimaskærmen, og vi vil gøre vores bedste for at kunne tilbyde branchen rådgivning og laboratorie- og in-situ-test for at kunne forbedre klimaskærmen. Vi vil overveje, om der er mulighed for også at inkludere aktiviteter relateret til taget også.
Med venlig hilsen
Mette

Klaus Hanten (Virksomhedsindehaver med fokus på energirigtige og indbrudssikre vinduer, Varion)
Lørdag d. 19/5-18 kl. 11:24

Tak for spændende debatemne, som jeg vil følge tæt. :-)
Jeg har 26 års erfaring i salg og montering af vinduer og døre. Mine virksomheder i Tyskland og Danmark har altid haft fokus på indeklimaet, da dette reelt set er dét der er vigtigst for dem der skal leve i bygningerne. Hvad hjælper smarte, slanke profiler i vinduerne, når de samtidig skaber en masse kuldeudstråling og følelsen af træk i hjemmene. Ser man på f.eks. Tysklands årelange erfaring med energirigtige, indadgående vinduer (3 tætninger) og samtidig i facadekonstruktionen kan skabe en slank optik, ved man, at kombinationen med fordel sagtens kan lade sig gøre.
Den gode, desværre afdøde, professor Povl Ole Fanger fra DTU har forsket i indeklimaet og nåede at modtage 79 hædersbevisninger fra 27 lande, heraf 15 æresdoktorgrader ved udenlandske universiteter for hans resultater. Hans "behagelighedskriterier" siger f.eks., at luftcirkulationen går igang, når der hersker temperaturforskelle i et rum over 4,2 grader. I vinduesøjemed betyder det, at randzonetemperaturen (TOI) på et vindue ikke må være lavere end 15,8 grader ved en stuetemperatur på 20 grader - og dette uanset hvilken temperatur der er udenfor. Desværre er der INGEN af de vinduer, som er opført på energivinduer.dk, der tilnærmelsesvis kan opnå dette og slet ikke ved minusgrader udenfor. Hvad er mon årsagen til, at man i Danmark ikke lytter til og anvender Fangers forskningsresultater, som endda bliver nævnt i Passivhusinstituttet?
For at kompensere for dårlige vinduer i Danmark anbefaler man så mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding som sætter yderligere fut i luftcirkulationen ved at opvarme luften, hvor vi jo egentlig gerne vil have varme i vores kroppe og vægge.
Bygningsfacader i Danmark består med ca. 30 % af vinduer, så ville det ikke være en idé at starte der?

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 07:56

Kære Klaus Hanten,
Dejligt forfriskende med dit input omkring inddragelse af Fanger og hans forskningsresultater. Din pointe med at indeklimaet bør stå i højsædet ligger helt i tråd med det overordnede emne, der netop gå på at sikre sunde bygninger og et godt indeklima. Som du selv nævner udgør vinduer en stor andel af facadearealet og berører flere faktorer, der påvirker indeklimaet. Det er derfor nærliggende at behandle de indeklimamæssige aspekter ved vinduer i dette aktivitetsforslag.
Tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Amdi Worm (Senior konsulent bæredygtighed, Arkitema)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 14:32

Jeres forslag har mange interessante og relevante vinkler. Der er i høj grad behov for at se på anvendelsen af de lette facader og materialerne der indgår heri - ikke mindst i forhold til fugt og afgasning samt de øvrige emner der nævnes. For os som arkitektvirksomhed er det i øvrigt altid interessant at få mere viden om byggematerialernes korrekte anvendelse og indvirkning på eksempelvis indeklimaet. I kontorbyggeri skal der ventileres mere hvis der anvendes materialer der ikke er "low polluting" eller "very low polluting". Vi savner at materialernes betydning for indeklimaet i boliger ( både nybyg og renovering) også på samme måde kan "kvantificeres" og omsættes til konkrete projekteringsmæssige anvisninger.
Samtidig er bygbarheden af disse komplicerede dynamiske ( og ofte lette) facader og usikkerheden om holdbarhed og bygningsfysiske egenskaber i høj grad også et område, hvor der er behov for udvikling. Inddragelse af Teknologisk Instituts i udvikling baseret på jeres erfaring med test og skader inden for området synes oplagt. Jo mere anerkendt dokumentation og hjælp producenterne kan få i deres udviklingsproces omkring disse facader og de materialer der indgår, jo nemmere har vi ved at introducere løsningerne for bygherrene.
I forhold til mit konkrete arbejde omkring bæredygtighed i vore byggeprojekter, kunne det være relevant at skele til EU-arbejdet omkring "Levels", hvor der også ses på blandt andet afgasning, LCA og totaløkonomi og i øvrigt også den danske pendent - forslaget til de frivillige bæredygtighedsklasser. At anskue lette dynamiske facader med disse briller kunne bidrage til at "fremtidssikre" udviklede facader og testmetoder i en bæredygtigheds-kontekst.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 08:02

Kære Amdi
Hvor er det godt med en så detaljeret gennemgang af, hvad en arkitektvirksomhed som Arkitema har af udfordringer vedrørende lette facader og indeklima i det daglige arbejde. Det har stor betydning for os i forhold til at skrive det endelige projektforslag og målrette det behovene i byggebranchen.
Tak for forslaget om at inddrage EU arbejdet med Levels. Det vil vi selvfølgelig gøre, ligesom de kommende, danske, frivillige bæredygtighedsklasser også vil blive inddraget.
Med venlig hilsen
'Mette

Alfred Heller
Torsdag d. 24/5-18 kl. 14:52

Der mangler jo ikke ligefrem kommentarer til forslaget og forslaget indeholder det vigtigste aspekt for at have bygninger – beskyttelse mod udeklima ved at skabe god indeklima, uden at gå på kompromis med bæredygtigheden. Det er i sig selv værd at støtte innovation i dette område og der findes nok dansk industri der har interesse i dette.

Det står mig dog, at bygningen iflg. forslaget ses som isoleret ø - med smart cities og smart energy cities er der jo blevet klar at bygninger med deres enorme indflydelse på energi og ressourceforbrug skal kunne indgå i de omgivende sammenhænge.

En anden tilgang er jo under label "cirkulær" hvor bygningers ressourcer er helt afgørende pga. de store masser der anvendes, de mange materialer - dette aspekt er delvis adresseret.

Hvor bliver bygningsautomation af som kobler sig til nyeste teknologier som IoT, Cloud,

En vigtig, dog abstrakt aspekt er den konflikt der ligger i ”Innovation” som har korte horisonter i forhold til de langvarende konsekvenser det skaber i byggeriet – nok et af de begrundelse for konservativisme i branchen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 20:31

Kære Alfred Heller
Tusinde tak for din kommentar. Du har helt ret i, at bygninger ikke er isolerede øer, og også i at der er aspekter, som ikke er inkluderet i forslaget. Vi er nødt til at afgrænse os og have et fokus. Din og andres kommentarer er med til at guide os i, om det fokus vi har valgt, er det rigtige.
Hvad angår cirkulær ressourceøkonomi og bygningsautomation vil jeg gøre dig opmærksom på 2 andre forslag, som er offentliggjort på Bedre Innovation. Tag et kig på dem og lad os vide, om de dækker det, du efterlyser.
https://bedreinnovation.dk/bygninger-som-ressourcebank
https://bedreinnovation.dk/hvac-2020-%E2%80%93-intelligente-installation...
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Carsten Lanzky Jensen (Produkt- og Fabrikschef, Krone Vinduer A/S)
Fredag d. 25/5-18 kl. 07:56

Hos Krone Vinduer lever vi af at levere lyset gennem facaden, og der igennem bidrage til at skabe et godt indeklima i byens bygninger. Derfor er denne aktivitet meget relevant for os at følge. Vi bruger Teknologisk Institut i mange henseender, og er afhængige af, at de har den nyeste viden på området. Når der bygges i højden stilles der højere krav til vores produkter. Her bruger vi især Teknologisk Institut til at verificere at vore produkter overholder disse krav. Med tendenser som går mod højere og tættere byggeri er det afgørende, at vi kan gå til Teknologisk Institut og få udført de fornødne test og beregninger for at kunne blive ved at udvikle kvalitetsprodukter. Krone Vinduers force ligger nyudvikling og innovativ tilgang for løsninger, der fremmer den totale oplevelse af lys, komfort og velvære i vores store palette af produktsammenhænge. Den store produkt portefølje kræver store og komplekse verifikationer, som vi fremadrettet håber at kunne udnytte Teknologisk instituts indgående kendskab til.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 25/5-18 kl. 09:14

Kære Carsten Lanzky Jensen
Det er en fin beskrivelse, du har af et vindues funktion. Og et vindue er en meget vigtig del af en bygning og en facade. Vi deler din opfattelse af de højere krav, der stilles til vinduer, når der skal bygges i højden. Det kræver både innovation og produktudvikling og at sikre den rette dokumentation for kvalitet og performance. Vi ser frem til fortsat at kunne servicere Krone Vinduer A/S med den neste viden og testfaciliteter.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ivan Rysgaard (Kompetencechef Facader, NCC Danmark AS/ Engineering)
Fredag d. 25/5-18 kl. 10:04

I NCC har vi haft et kompetencecenter med facader som speciale i en årrække. Med en ambition om at skabe en renovering af den gamle bytætte boligmasse, med alle de kvaliteter vi forventer i en sund bolig i dag, bliver vi udfordret på svære indgreb i både arkitektur og byggeskik. Internationalt ser vi at bygninger begrønnes med uprøvede løsninger. Levetidsbetragtninger i andre storbyer har også en kortere horisont end vi har i DK. Vi bør dog gøre den forskel stadig at stille en ambition om bæredygtighed på facaderne med solide, brandsikre løsninger, som dog kan driftes og om nødvendigt demonteres. Skab også en bedre balance mellem åbenhed i facaderne og indeklima. For meget åbenhed giver kun et behov for mere solafskærmning. Vore byggemetoder ved facaderenovering i den tætte bymasse belaster tit den daglige drift af byen og tidshorisonten for færdiggørelsen. Her er der plads til forbedringer, som bør involvere hele byggebranchen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 27/5-18 kl. 18:17

Kære Ivan Rysgaard
Tak for et relevant indlæg med NCC Danmarks viden og udfordringer på facadeområdet. Vi er helt enige i, at vi i Danmark ikke skal gå på kompromis med hverken levetid og bæredygtighed.. Der er mange udfordringer der skal løses ved renoveringer, og vi har også fokus på den, du nævner omkring byggetiden, hvor der er brug for løsninger for at forkorte denne.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Frank Andersen (Teknisk chef, UnikFunkis A/S)
Fredag d. 25/5-18 kl. 10:20

Herfra er der fuld opbakning til fokus på indeklimaet i vores bygninger, idet det har stor betydning for beboernes velvære.
Som vinduesproducent lever vi med komplekse regler og krav og der for er vigtigt for os med kvalificeret rådgivning og nem adgang til at få lavet test og dokumentation på vores produkter.
Generelt synes vi at der er meget fokus fra vores kunder på at få den bedst mulige Eref på vinduerne og vi synes at vi skal bruge meget energi på at rådgive om den bedst mulige rudeopbygning til det konkrete projekt, for blandt andet at undgå utilsigtet overophedning.
Vinduernes randzonetemperatur er en anden ting der optager os. En for lav randzonetemperatur medfører dug og nogen gange at tætningslister og træ bliver jordslået. Derfor ærgrer det at minimumskravet til randzonetemperatur blev skrevet ud af bygningsreglementet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 27/5-18 kl. 18:20

Kære Frank Andersen
Tak for opbakningen og for at dele jeres viden om, hvad en vinduesproducent har af udfordringer og ønsker. Vi skal gøre, hvad vi kan for at få alle aspekter inkluderet i det endelige projektforslag. Men det er naturligvis et spørgsmål om, hvad vi indenfor nogle givne budgetrammer har mulighed for at medtage.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Hans Ole Andersen (Direktør, ZenZors A/S)
Fredag d. 25/5-18 kl. 11:11

Som leverandør af udstyr til måling og tapet til forbedring af dårligt indeklima, kommer ZenZors A/S i kontakt med folk på arbejdet eller i hjemmene som er voldsom påvirket af dårlig luftkvalitet. Med det store fokus på energi- og omkostningseffektive løsninger gennem årene, har indeklimaet ofte lidt ”collateral damage” og det er vigtigt at fokus drejes mod indemiljøet. Store arealer med glas skaber lokalt høj temperatur, der igen får bygningsmaterialer til at frigive kemi som skal fjernes. Vi har også leveret udstyr til måling af udemiljøet og derfor kendskab til hvilke luft der luftes ud med, så der skal tænkes, hvis ikke dårlig luft byttes ud med dårlig luft. Det bliver spændende at følge jeres projekt og deltage i det omfang vi kan bidrage med ZenZors speciale.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 27/5-18 kl. 18:24

Kære Hans Ole Andersen
Det er interessant viden, du deler med os i denne kommentar. Det er kendt, at indeklimaet er blevet glemt lidt i nogle år med fokus på energiforbedringer, og det er heldigvis kommet i centrum igen at sikre et godt indeklima. Synspunktet om at når der luftes ud, så kan det resultere i, at dårlig luft udskiftes med dårlig luft, er interessant og bør med i vores overvejelser. Jeres viden om måling af luft kan vi sikkert få god brug for i projektet. Tak for dit tilbud om at bidrage.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Kasper Lynge (Udviklingschef, Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet)
Fredag d. 25/5-18 kl. 12:17

Facaden er nok et af de vigtigste elementer i byggeriet. Og desværre nok også årsagen til rigtig mange indeklima-relaterede udfordringer. Vi har brug for dagslyset igennem vinduerne/glasset i facaden og den del introducere også dynamikken inde i bygningerne og derved potentielt flere elementer som skal kontrolleres for at få et tilfredsstillende indeklima (temperatur, støj, forurening, stråling, udsyn, dagslys osv.). At få mere viden om teknologiske løsninger som kan håndtere dynamikken på en intelligent måde er meget vigtigt. Derfor støtter Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet op om nærværende aktivitet og håber vi kan bidrage til aktiviteten hvor det er relevant. Det kunne f.eks. være med studerende som en del af deres afgangsprojekter, hvor de ville kunne undersøge elementer som vil kunne understøtte aktiviteten. Det kunne også være involvering i fælles udviklingsprojekter hvor vores kompetencer f.eks. på det statiske/konstruktive kunne være en del af bidraget.

Med Venlig Hilsen
Kasper Lynge, Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 27/5-18 kl. 18:46

Kære Kasper
Ja, facader og indeklimaudfordringer hænger nok sammen i mange tilfælde. Det er komplekst at inkludere alle aspekter, herunder facaders tekniske performance, men det er en nødvendighed for at skabe sunde boliger i god kvalitet med lang levetid. Vi vil gerne indtænke samarbejde med Ingeniørhøjskole, Aarhus Universitet i aktiviteten. Det kunne være til gensidig fordel. Tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette

Anders Strange Sørensen (Forretningsudvikler, Enemærke & Petersen A/S)
Fredag d. 25/5-18 kl. 12:42

Hos Enemærke og Petersen er vi afhængige af at følge udviklingen i byggeriet. Vi arbejder med en høj grad af industrialisering af byggeprocessen, primært gennem et stort fokus på præfabrikation af facadeelementer og øvrige byggekomponenter. I en ellers konservativ branche, bevæger vi os lynhurtigt fremad på facadeområdet. Dette sker primært på grund af øgede krav til minimering af omkostninger i opførelsesfasen. Vi oplever også at efterspørgslen på indbygning af ny teknologi i facaden er stigende. Dog kan manglende erfaring med, og viden om, holdbarhed, servicering og totaløkonomi for disse nye løsninger betyde, at man fravælger disse muligheder i det endelige byggeri. Vi mener derfor, at det er afgørende for branchen, at institutter som TI kan være frontløbere på udvikling af viden og erfaring på dette område. Mvh Anders Sørensen, Enemærke & Petersen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 27/5-18 kl. 18:48

Kære Anders
Tak for din støtte og din kommentar. Udførelsen er en vigtig fase, og vi skal have styr på nye løsninger og ny teknologi. Det er ærgerligt at høre, at I nogen gange må fravælge løsninger med ny teknologi på grund af manglende erfaring og manglende viden. Vi vil gøre vores ypperste for at være med til at udvikle gode løsninger og viden om udførelse af disse og formidle det til branchens udførende såvel som andre aktører.
Med venlig hilsen
Mette

Anne Iversen (senior bæredygtighedsingeniør, HLA)
Mandag d. 28/5-18 kl. 11:18

Under jeres punkt, sundhed, fremhæver I indeklimaet. Jeg tilslutter mig at indeklimaet spiller tæt sammen med klimaskærmen, og er vigtigt for vores velbefindende.

Det tætte nybyggeri, fx 2020 byggeri, kræver kontinuerligt fokus på indeklima. Her tænker jeg både på det klassiske indeklima i forhold til temperatur og luftfugtighed, hvor boligerne hurtigt kan få for lav RH. Jeg tænker også på luftkvalitet i form af emissioner fra byggevarer og på bygningsfysiske korrekte bygninger uden risiko for skimmel i konstruktionerne. Det gælder naturligvis også for renoveringer.

Jeg ser gerne, I tænker aktiviteter, hvor indeklimaet dokumenteres og omsættes til forståeligt design og løsninger!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 28/5-18 kl. 12:28

Kære Anne Iversen
Indeklimaets sammenhæng med klimaskærmen og de konkrete udfordringer med indeklima fokus for aktivitetsforslaget, og du er med din kommentar med til at understrege behovet. Tak for det og også tak for dit ønske om at få indeklimaet dokumenteret og omsat til forståelige løsninger. Vi vil gøre, hvad vi kan for at leve op til disse ønsker.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Martin Vraa Nielsen (Lead Sustainability Engineer, PhD, MSc. Arch. Eng., DGNB International Consultant, Henning Larsen Architects)
Mandag d. 28/5-18 kl. 11:38

Der er mange gode kommentarer og det er jo svært ikke at være enig i et ønske om at øge fokus på komforten/indeklimaet – for det er vel det der er omdrejningspunktet (?) Behovet for komfort når vi bor og/eller arbejder er grunden til vi bygger og renoverer vores huse. Her er facaden som de facto adskillelse mellem ude og inde, central – den filtrerer udeklimaet og definerer i vid udstrækning husets performance på en lang række parametre. Både iht. hvordan byggeriet opfattes af den enkelte bruger, men også hvordan det indskriver sig i den bymæssige kontekst.
Med det som udgangspunkt kan jeg kun bakke op om øget fokus på cirkulære aspekter på trods af det efterhånden noget fortærskede begreb. Hvordan sikres det allerede ved design og opførelse at huset er tilpasningsdygtigt over tid? Det gælder iht. en bred definition af funktionalitet - både mht. komfort og indeklima, materialer (vedligehold og udskiftning), funktionsmæssig organisering, energiperformance etc.
Hvis det er grundlaget for diskussion tror jeg alle relevante aktører kan være med. Og det er essentielt hvis ønsket er at påvirke hvordan fremtidens byudvikling orkestreres.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 28/5-18 kl. 12:32

Kære Martin Vraa Nielsen
Det er godt for os at høre, at du også er enig i vores fokus på facade og indeklima. Du nævner også cirkulære aspekter, og vi er enige i, at det også er vigtigt. Vi har dog valgt ikke at behandle det i nærværende aktivitetsforslag. Det er bredt nok, som det er beskrevet nu, og det behandles i andre aktiviteter, som dels kører nu, dels er foreslået som et nyt projekt. Se https://bedreinnovation.dk/bygninger-som-ressourcebank. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Henning Larsen Architects om indeklima og facader og andre væsentlige emner i byggeriet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Graves Simonsen (Projektchef, Bygherreforeningen)
Mandag d. 28/5-18 kl. 11:48

I Bygherreforeningen er vi grundlæggende optaget af at bidrage til, at vores bygninger er sikre, sunde, funktionelle og holdbare. Det gælder både i opførelsen og i driften. I tilgift må de samme bygninger gerne bidrage positivt til omgivelserne ift. klima, miljø og arkitektur. Tilblivelsen af bygningerne må naturligt foregå gennem de mest hensigtsmæssige processer, der skaber god kvalitet og økonomi, samt godt arbejdsmiljø. Industrialisering og præfabrikation kan være én af vejene hertil. Vi ser projektforslaget som et relevant bidrag til at fremme disse indsatser - uanset det er bedre byfortætning eller udvikling af byggeriet, der er rammen og målet for aktiviteterne. Det vil dog være vores overordnede anbefaling til en videre proces, at rammen tydeliggøres og fokuseres af hensyn til såvel planlægningen og udviklingen af aktiviteterne, som formidlingen og implementeringen af resultaterne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 28/5-18 kl. 12:35

Kære Graves
Tak for en væsentlig kommentar. Du inddrager mange aspekter omkring arbejdet med at sikre sunde, holdbare og sikre bygninger. Og ingen af dem er negligerbare. Vi har dog valgt at fokusere på facader og indeklimaet i nærværende aktivitet for at lave en afgrænsning. Når vi får analyseret alle de mange, gode kommentarer med ideer og ønsker vil vi tage stilling til, hvordan fokus er i det endelige projektforslag, hvor vi har mulighed for at bruge lidt flere ord på at præcisere aktiviteten.
Med venlig hilsen
Mette

Tine Steen Larsen (Lektor, Aalborg Universitet)
Mandag d. 28/5-18 kl. 13:32

Spændende forslag som følger godt i tråd med tendensen i samfundet og det hastigt stigende fokus på indeklima, komfort og sundhed. Jeg kan se flere spændende tiltag fra arbejdet i REBUS, som kan videreudvikles her, men savner dog det helt brede fokus på indeklima og inddragelse af bla. akustik, som kan være væsentligt ift valg af facadeløsning.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 28/5-18 kl. 15:27

Kære Tine
Tak for din kommentar. Du har ret i, at vi har taget udgangspunkt i arbejdet fra REBUS. Vi har noteret os dit ønske om et bredere fokus på indeklima bla med inddragelse af akustik. Det vil vi overveje til den endelige og mere detaljerede aktivitetsbeskrivelse.
Med venlig hilsen
Mette

Katrine Flarup Jensen (Projektleder, fsb)
Mandag d. 28/5-18 kl. 16:08

Spændende med fokus på indeklima og robuste facadeløsninger – især til den eksisterende ældre bygningsmasse hvor der kan opstå indeklimarelaterede problemer efter en renovering. Det vil være godt med nye systemer til efterisolering der sikrer et godt indeklima og som kan leve op til de facadekrav, der i dag kan være en udfordring ved bevaringsværdige bygninger.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 28/5-18 kl. 20:39

Kære Katrine Flarup Jensen
Tak for din kommentar og for at bekræfte behovet for fokus på både indeklima og robuste facadeløsninger. Bevaringsværdige bygninger udgør en særlig udfordring, og vi vil overveje, om det også kan være en del af det endelige aktivitetsforslag.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

niels heidtmann (komproment)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 10:38

Udviklingen inden for ventilerede facader har aldrig gået stærkere og vi har brug for at der er et fokus på de mange
parametre som skal dokumenteres og testes så vi undgår fejl. Et tema er selvfølgelig Danmark men det vil være en kæmpe hjælp hvis der laves et internationalt videnscenter / testcenter som kan hjælpe firmaer som mit eget og forberede os på eksporten og derved undgå overraskelser.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 11:03

Kære Niels Heidtmann
Vi har fokus på danske virksomheder, og eftersom mange af disse har eksport indgår det internationale selvfølgelig også i vores arbejde. Desuden sørger vi for at være opdaterede på, hvad der fagligt og teknisk sker internationalt. Tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Andreas Lorenzen (Kemiker, Farvefabrikken Skovgaard og Frydensberg)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 15:37

Jeg syntes det ser mega spændene ud, men syntes endnu engang man glemmer æstetiske hensyn og er bange for at dette projekt kan ende i endnu en omgang teknokratiske menneskefjendske overflader som muligvis skaber et godt indeklima, men samtidigt giver et præfabrikeret grimt og kønsløst ydre.

Husk at tænke æstetik og facaderenovering/nybyggeri sammen, både med hensyn til hvordan facaden ser ud når den bliver bygget, hvorledes den skal vedligeholdes og udviklingen i udtrykket over tid.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 11:06

Kære Andreas Lorenzen
Teknologisk Institut har kompetencer indenfor det tekniske og det faglige. Vi er ikke designere eller arkitekter, som har forstand på det æstetiske. Dem samarbejder vi med. Men i vores arbejdsfelt indgår også ældning og udvikling af materialer og facader over tid. Tak for en god kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Charlotte Gudum (Senior Projektleder, Golder A/S)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 17:19

Et projekt med fokus på facader og indeklima lyder relevant for byggebranchen både med erfaringerne med MgO pladerne, samt de mange år vi har kæmpet med indeklimaproblemer i fbm. indvendig efterisolering. I min gennemlæsning af projektbeskrivelsen savner jeg slagregn som en af de enkeltpåvirkninger, der efter min opfattelse ofte er et problem i forbindelse med facader og holdbarhed og til tider også giver indeklimaproblemer med skimmelsvamp.
En aktivitet som simulering med at videreudvikle risikosimulering af mikrobiologisk vækst, rammer et væsentligt behov, for en bedre tolkning af resultaterne.
Simuleringer af nye materialer er tit en udfordring pga mangel på de parametre som programmet benytter. Forslag til hvordan man simulerer et materiale, hvor kun få parametre er kendte, så man er på den sikre side, vil være velkomment.
Jeg foreslår at byggekomponenters performance mht energi ses bredt. Nogle materialer er mere energikrævende end andre at producere. Performance mht energi kan vurderes ud fra en livscyklus og handler ikke kun om de termiske egenskaber når materialerne sidder i bygninger, men man kan overveje også at inddrage overvejelser om den energi som er gået til produktion og transport af materialet og i sidste ende om der er en energigevinst når materialet engang skal bortskaffes.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 11:09

Kære Charlotte Gudum
Tusinde tak for en kommentar med mange gode forslag. Vi har noteret os, at vi skal huske slagregn, at vi skal have fokus på simulering af materialer og skal vurdere energiperformance over livscyklus. Vi arbejder hos os med livscyklusanalyser og er programoperatør for EPD-Danmark, så det ligger helt naturligt for os.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jens Møller (Tekniker, Vipo Vinduer A/S)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 08:10

VIPO Vinduer A/S bakker også op omkring projektet Facader og Indeklima i bygninger. Indeklimaet i vore bygninger har stor betydning for vores trivsel og velvære. Der er mange bevaringsværdige bygninger i Danmark, hvor flere af disse ikke lever op til tidens krav med bl.a. energitab og støj gener. Ofte vil dette også kunne løses indefra med et vindue/en forsats løsning - så facade- og indeklima løsninger kan løses på mange måder. Vi sparrer med Teknologisk Institut som har en bred vifte af rådgivning.

Med venlig hilsen
Jens Møller

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 11:11

Kære Jens Møller
Tusinde tak for opbakningen. Vi skal selvfølgelig huske løsninger for de bevaringsværdige bygninger. Det er godt at høre, at I bruger os til rådgivning og sparring. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Raae Teisen (Udviklingsdirektør, Solstra Development)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 08:39

Vi sætter pris på det målrettede fokus på luftkvalitet og emissioner fra byggematerialer

Med venlig hilsen
Søren Raae Teisen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 18:54

Kære Søren Raae Teisen
Tak for det. Det er vi glade for at høre.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Pernille Brændstrup Kjær (Udviklingsingeniør, HS Hansen)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 09:09

At sikre en bedre dokumentation af dynamiske facaders påvirkning af både energiforbrug og indeklima kan kun hilses velkommen. Det er en kompleks opgave at håndtere, og der er pt. for lille viden i branchen som helhed i forhold til håndtering af dette.
At kunne bruge TI som sparingspartner ift. udvikling af dynamiske facader fremfor at søge til udenlandske institutter giver mange flere muligheder for både store og små danske virksomheder.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 18:55

Kære Pernille
Du bekræfter hele baggrunden for aktivitetsforslaget .Tak for det. Også tak for at rose Teknologisk Institut som sparringspartner. Vi er glade for, at HS Hansen sætter pris på at have et dansk videncenter i stedet for alene udenlandske institutter.
Med venlig hilsen
Mette

Stine Brink Rasmussen (Technical Supporter, VELUX A/S)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 11:54

Det lyder som et rigtig spændende projekt med et godt, tiltrængt, dybdegående fokus på indeklimaet og dermed bygningens sundhed, så det varetages bedst muligt under de stadigt strammere energikrav.
I disse spirende IoT (Internet of Things) dage, er der også rig mulighed (og behov) for, at se nærmere på, hvordan bygningernes forskellige installationer og materialer bedst kan arbejde sammen ved hjælp af teknologien, så der kan opnås en større helhed.
Jeg glæder mig til at høre mere!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 18:58

Kære Stine Brink Rasmussen
Vi kender til Velux`s fokus på indeklima og er glade for, at I kan se værdien af vores forslag. Du har ret i, at vi er nødt til at se på sammenhængen mellem materialer og intelligent styring. Tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Almut Kaiser
Torsdag d. 31/5-18 kl. 18:11

Meget enig i aktivitetsforslagets fokus på sundhed og indeklima. Bæredygtige bygninger og godt indeklima hænger sammen, bl.a. fordi et godt indeklima fremmer slutbrugerens trivsel, sundhed og produktivitet og fordi der dermed er mindre risiko for at skulle ændre bygningen fremover. Vi har behov for nye målemetoder og indikatorer for dokumentationen af det gode indeklima når vi renoverer og bygger, så vi kan sige noget om værdien og kvaliteten for slutbrugeren. Det er det, branchen skal være konkurrencedygtig på. Fint, hvis indeklimakvaliteten også medtager lyd- og partikel-passage mellem etageadskillelser, tænk på den samfundsmæssige effekt af de mange investerede kroner i renoveringen af de almennyttige boliger, hvor støj- og lugtgener bør afhjælpes.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 18:59

Kære Almut
Tusinde tak for din kommentar og støtte til forslaget. Også tak for forslaget om at medtage lyd og partikelpassage mellem etageadskillelser. Det vil vi overveje, når vi skal formulere det endelige aktivitetsforslag.
Med venlig hilsen
Mette

Ruut Peuhkuri (Forskningschef, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:02

Forslaget er både relevant og ambitiøs og kommer rundt i rigtigt mange aspekter af selve facaden og det vigtige som er facadens opgave: Sørge for godt og sundt indeklima. Jeg vil kunne tilføje aspekter som bæredygtighed, udnyttelse af digitale metoder og fokus på selve problembarnet - byggeriets produktivitet, som også kunne være i fokus i spørgmålet om fremtidens facadeløsninger. Bliver vi indenfor ren byggeteknik, så er allerede der "nok" problemer at tage fat i , og specielt sammenbygningen af nye produkter og løsninger.
Derfor tror jeg at det bliver nødvendigt at fokusere i opgaven for at komme i mål.
Men oplægget er som sagt yderst relevant og jeg vil opfordre jer at tage os på SBi/AAU med som mulige forskningspartnere (udover DTU, AU og SDU!) da vi har en vis selvforståelse omkring vores viden netop omkring det komplekse i klimaskærmen......

Claus Wiuff (Salgschef, Strøjer Tegl)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 23:29

Skabe mere fokus/tillid til byggesystemer hvor danske teglskaller (25 mm tykkelse) indgår i konstruktionen. Herunder løsninger på pudsede isoleringsbatts samt i ventilerede løsninger på plademateriale.

Brancheforeningen Etics DK vil helt sikkert også hjælpe til i denne retning. Se evt. www.etics.dk

Dette vil være et stort skridt på vejen ifbm. den store mængde af bygninger som skal energirenoveres over de kommende mange år. Dette med resultat som efterlader bygningerne med samme udtryk efter energirenoveringen.