Cirkulær ressourceøkonomi

Senest opdateret d. 22/8-2016
Teknologisk Institut
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Byggeri og anlæg, Klima og miljø, Materialeteknologi og Produktionsteknologi
Mette Glavind
Direktør

Cirkulær ressourceøkonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde: Omstillingen hertil er afgørende for, at danske virksomheder kan sikre deres konkurrenceevne i fremtiden. Teknologisk Institut vil sikre renere ressourcestrømme og dermed bedre udnyttelse af råvarer og materialer i cirkulære ressourcekredsløb ved udvikling af forretningsmodeller, oprensnings- og udsorteringsteknologi for miljøproblematiske stoffer samt innovation og substitution af materialer mhp. et reduceret ressourceforbrug.

Markeds- og samfundsbehov
Hovedformålet med cirkulær ressourceøkonomi er at forbedre miljøet og skabe forretning ved gentænkning af ressourcer, genanvendelse og øget ressourceudnyttelse. Den cirkulære ressourceøkonomis globale forretningspotentiale værdisættes af McKinsey til at udgøre $2900 milliarder  i 2030. Danske virksomheder kan blive en del af denne udvikling.

Der er stort fokus på cirkulær ressourceøkonomi, og der er flere politiske initiativer. Strategien ’Danmark uden affald’ skal sikre, at Danmark bliver mere ressourceeffektivt. Strategien fokuserer på de materiale- og ressourcestrømme, der vægter højst med hensyn til mængder, økonomisk betydning og miljøeffekter. Det inkluderer eksempelvis byggematerialer, elektronik, tekstil, emballage og plast. Byggebranchen står for 30 % af Danmarks samlede affaldsmængde. I Europa generes der mellem 600 kg og 1 ton byggeaffald per indbygger hvert år. Der er lang tradition for genbrug af plast og emballage. Men potentialet er langt større – fx genbruges højst 25% af dansk plastaffald. Fokus på øget nyttiggørelse skaber behov for investering i nye metoder, materialer og teknologi.

Omstillingen til cirkulær ressourceøkonomi vil kræve en større grad af samarbejder på tværs af værdikæder end man ser i dag. Etablering af forretningsmodeller, der skaber værdi for alle aktører i værdikæden, vil være af afgørende betydning. En meget betydende faktor for omstillingen til cirkulær ressourceøkonomi er sikringen af materialestrømmenes/produkternes renhed, således at urenheder og uhensigtsmæssige stoffer ikke hindrer cirkuleringen af råvarer/produkter enten pga. forringet kvalitet eller miljøhensyn.

Virksomhederne i markedet har behov for strategisk planlægning, nye forretningsmodeller samt udvikling og gen-design af teknologier og produkter. Flere genanvendte materialer vil øge behovet for test, dokumentation af de genanvendte fraktioner. Desuden kan ny lovgivning og krav løbende give behov for ny viden og kompetencer hos målgruppen.

Teknologisk service vil blive efterspurgt af:

  • Byggebranchen, med knap 10.000 virksomheder med mere end 5 ansatte.
  • Nedrivnings- og miljøsaneringsvirksomheder og genbrugsvirksomheder. Anslået 100 virksomheder som kan sikre, at materialerne kan genanvendes.
  • Produktionsvirksomheder samt emballage- og plastvirksomheder efterspørger råvarer og nye produkter, som lettere kan genanvendes. Omkring 350 produktionsvirksomheder med mere end 5 ansatte.

Ovenstående brancher domineres af SMV, og interessen forventes at være størst hos de veletablerede virksomheder.

Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi
Aktiviteten opbygger nye kompetencer inden for ekspertviden om teknologier til identifikation og analysemetoder af fraktioner og miljøskadelige stoffer samt om tekniske egenskaber for recirkulerede materialer.

De ydelser, der udvikles i aktiviteten, omfatter kvalitetssikring og dokumentation af renheden af de enkelte fraktioner og deres materialeegenskaber samt forretningsmodeller, der kan fungere i den cirkulære ressourcetankegang. Desuden udvikles ydelser med fokus på innovation og produktudvikling af nye produkter, baseret på genanvendelse, samt ydelser inden for identificering og udsortering af miljøfarlige stoffer.

De teknologiske services styrkes af, at erfaringer og interessenter fra samtlige led i de enkelte materialestrømme samles. Kompetencer inden for identifikation og analyse vil øge kvaliteten i ressourcestrømmene. Indsamlet viden og erfaring bliver omsat til rådgivningsydelser til kunder inden for affaldshåndtering, kemisk analyse, miljøskadelige stoffer og produktrådgivning. Resultaterne bliver stærkt forankret på Teknologisk Institut i kraft af en stor og veletableret kundegruppe langs hele materialestrømmen.

Centrale aktiviteter

Aktiviteterne er samlet i tre faser:

Figur 1 - Skitse over 3 projektfaser

 

Aktivitetsområde 1 – Etablering af viden
I den første fase bliver der etableret ny viden som grundlag for de øvrige faser:

  • Kortlægge og prioritere de materialeflow, som har størst økonomisk og miljømæssigt potentiale, samt kortlægge aktører og teknologi. Der vil være fokus på brancher med store materialemængder - eksempelvis bygge- og anlægsbranchen samt plastbranchen.
  • Kortlægge forretningsmodeller og kompetencebehov hos aktører i værdikæden i de udvalgte materialeflows.
  • Øge materialekendskabet i forhold til genanvendelsespotentialet af faste affaldsfraktioner. Fx gennem affaldsanalyser.

Aktivitetsområde 2 – Teknologiske services
Aktiviteterne vil være baseret på data og viden fra fase 1 og vil blive udført i fase 2 og 3:

  • Udvikling af værktøj til kortlægning og identificering af miljøproblematiske stoffer samt af oprensnings- og udsorteringsteknologier for miljøproblematiske stoffer i affaldet, for at sikre kvalitet og renhed i ressourcestrømmene. Fx ved sensorteknologi
  • Indgå i samarbejder med virksomheder om udvikling af principper til forberedelse af demontering
  • Udvikling af dokumentationsgrundlag og innovationsforløb for nye produkter med affald fra egen og andre industrier i udvalgte ressourcestrømme
  • Rådgivning til virksomheder om strategiudvikling og identifikation af indsatsområder
  • Indgå i samarbejder omkring udvikling og optimering af metoder og teknologier til miljøsanering, genanvendelse og prøvetagning samt formidling og udarbejdelse af anvendelsesorienteret materiale.
  • Udvikling af en praktisk og anvendelsesorienteret metode til at sammenholde og vurdere miljøsaneringsmetoder ud fra parametrene som miljøbelastning, energiforbrug og arbejdsmiljø.
  • Materialeudvikling og funktionsoptimering af recirkulerede materialer, produkter og komponenter
  • Innovation og substitution af materialer for at mindske ressourceforbrug og optimere levetid

Aktivitetsområde 3 – Viden og formidling
Formidling foregår primært i fase 3, men indgår i samtlige faser, så viden og resultater kommer hurtigt ud til virksomhederne. Det sker via videncentre, netværk, brancheforeninger og artikler. Uddannelsesinstitutioner betragtes som vigtige deltagere i nærværende aktivitet, da der er stort behov for, at resultater når ud til de små og mellemstore virksomheder.

Mulige samarbejdspartnere
Teknologisk Institut bygger videre på erfaringer fra projekter som: GenVind, Innosort og RethinkResources samt InnoBYG, Innovationsnetværket for bæredygtigt Byggeri, og Innovationsnetværket for Miljøteknologi.

Mulige samarbejdspartnere vil være brancheorganisationer som fx Dansk Byggeri, industrier som fx plastindustrien samt rådgivere, arkitekter, affaldsbehandlere, producenter, KL, universiteter og uddannelsesinstitutioner.

Nøgleord

73 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Sune Dowler Nygaard (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 10:50

Renosyd håndterer affaldet fra ca. 80.000 privatkunder og ca. 1000 virksomheder – og arbejder konstant på at forbedre muligheden for genanvendelse og genbrug af de fraktioner vi samler ind hjemme hos kunderne og på vores genbrugspladser. Renosyd tror på, at meget mere kan genanvendes og genbruges end vi gør i dag. Dette kræver nye tilgange til det vi i dag kalder affald – men som måske er morgendags ressource. Her er tankegangen bag den cirkulære økonomi en vigtig drivkraft, da her anvises nye måder at tænke på, som måske en dag kan ændre vores ressourceforbrug betydeligt. Derfor er det udarbejdede forslag om ”Cirkulær ressourceøkonomi” meget vigtigt og relevant.

Et affaldsselskab som Renosyd håndterer mange forskellige fraktioner, men det vil være særligt vigtigt for os at der i det foreslåede tiltag fokusere på den videre håndtering af bygge- og anlægsaffald, da det udgør en stor del af den samlede affaldstonnage der modtages på bl.a. landets genbrugspladser. Endvidere er der en række problemstillinger med bygge- og anlægsaffald, såsom miljøfremmede stoffer og sporbarhed, der gør det stadigt sværere at sikre en god og miljørigtig genanvendelse af denne fraktion. Det er derfor især vigtigt, at der med tiltaget sikres at vi i fremtiden stadigt kan fremstille rene fraktioner ud fra bygge- og anlægsaffaldet, der kan indgå i fremtidens cirkulære økonomi.

Genanvendelse af plast er et andet emne, der også har stor vigtighed. I dag besværliggøres genanvendelsen af plast af en række forhold af både teknisk og markedsmæssig karakter. Initiativer der kan lette genanvendelsen af plast fra husholdninger, servicevirksomheder og mindre produktionsvirksomheder uden omfattende kildesortering – herunder nye teknologier til sortering - vil kunne bidrage betragteligt til at overholde Regerings strategi om at 50 % af alt affald skal genanvendes i 2020.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 10:57

Kære Sune
Teknologisk Institut er glade for, at Renosyd bakker op om forslaget om cirkulær ressourceøkonomi. Vi deler dit synspunkt om, at nutidens affald er fremtidens ressource og, at der er særlige potentialer og problemstillinger hvad angår bygge- og anlægsaffald og plastaffald.
Med venlig hilsen
Mette

simon stig gylling
Onsdag d. 15/4-15 kl. 14:42

Kære Mette

Som repræsentant for Dansk Byggeri bakker vi helt klart op om dette initiativ. I denne sammenhæng er det vigtigt for mig at pointere, at vidensopbygning hos byggeriets parter er altafgørende for, at vi kan få hævet miljøkvaliteten og ressouceeffektiviteten i bygge- og anlægsaffaldet. En vigtig forudsætning for dette er, at vi får et videncenter, som alle byggeriets parter kan benytte og få viden hos, så de nemt og effektivt overholder lovgivningen. Dette vil sikre en høj miljøkvalitet og bedre indeklima, ved at spredningen af miljøfarlige stoffer ved nedrivning og renovering bliver minimeret mest muligt. Et videncenter for alle byggeriets parter er derfor vigtig, hvis vi skal sikre højere ressouceeffektivitet og bedre cirkulær økonomi.

VH, Simon Stig-Gylling

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 17:20

Kære Simon
Det er dejligt med så klar en opbakning. Vi er helt enige i vigtigheden for byggebranchen i at få øget vidensniveauet omkring bygge- og anlægsaffald. Om dette forslag kan spille en rolle ift etablering af et videncenter er uklart, men det vil vi undersøge. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Dansk Byggeri om emnet.
Med venlig hilsen
Mette

Jørgen Nielsen (Projekt koordinator, Gabriel A/S)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 15:41

Tekstil producenten Gabriels fokus på kemi, LCA og C2C. Vi har igennem mange år beskæftiget os med problemstillinger omkring vore produkter, ikke alene tæt knyttet til den kemi der indgår i vore produkter og miljøbelastninger i forsyningskæden, der frembringer vores tekstiler, men også i forhold til "End of Life".

Der er mange spørgsmål, men ikke nær så mange svar, når vi betragter et produkts endelig. Vi har uld tekstiler der kan komposteres, polyester tekstiler der kan recirkuleres. Pt har vi adgang til polyester garner basis flaskechips og i mindre omfang basis "post consumer" og vi ser at vi kan frembringe tekstiler af lige så høj kvalitet som af virgin polyester.
Kilder og kapacitet i ”post consumer” polyester er begrænset og disse er dyrere i forhold til virgin, hvilket tegner et billede af en industri gren, der ikke er optimeret i forhold til genbrug af de bundne ressourcer. Så hvordan får vi etableret en simpel "forsyningskæde", der kan sikre at tekstiler indsamles og behandles når de produkter hvori tekstilet indgår, er udtjente? En kontorstol er for eksempel ikkekonstrueret med recirkulering for øje og i dag næsten umulig at separere i enkelte bestanddele.

Her vil det skitserede projekt kunne bibring Gabriel både øget viden om mulighederne og styrke den indsats vi som virksomhed kan gøre for miljøet. Herunder må vi heller ikke glemme, at det SKAL kunne betale sig på bundlinjen ellers er der kun international lovgivning som udvej!

Mvh Jørgen Nielsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 17:37

Kære Jørgen Nielsen
Tusinde tak for at skitsere problemstillingen om cirkulær ressourceøkonomi set fra en tekstil producents synspunkt. Vi er bevidste om, at der mangler svar, og det er netop det som den foreslåede aktivitet skal forsøge at råde bod på i samarbejde med Gabriel og andre virksomheder.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Joan Thiesen (Project Manager, Gabriel A/S)
Mandag d. 11/5-15 kl. 17:26

Hvis jeg må tilføje en kommentar til Jørgens input, så oplever vi også, at der slet ikke er infrastruktur til at håndtere recirkuleringsopgaven, og hvem der han ansvar (økonomisk og fysisk) står lidt hen i det uvisse eller aftales case by case. Vi mangler konkret viden om HVOR vi kan sende materialer hen (så vi kan dele denne viden med vores kunder, som efterspørger end-of-life muligheder), og HVAD disse anlæg konkret kan modtage. De krav der findes til hvilket input anlæggene kan modtage skal vi have transformeret over i vores udviklingsprojekter (og kunders udviklingsprojekter), således at vi kan udvikle vores produkter så de er 'fit for recycling'.
Jeg er sikker på der allerede er mange løsninger på tegnebrættet, eller som afprøves i mindre skala rundt omkring, men vi får viden om det lidt tilfældigt, og ved ikke altid om de kan levere hvad de rent faktisk lover.

Aage Feddersen (Miljø- & Teknikchef, Dansk Mode & Textil)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 08:51

Danske tekstilvirksomheder har stor fokus på den cirkulære ressourceøkonomi og alle de fordele dette indebærer både ressourcemæssigt og markedsmæssigt.
Brancheorganisationen Dansk Mode & Textil bakker derfor op om dette projekt, som vil bidrage med værdifuld viden i forhold til genbrug af alle produkterne og deres enkeltdele.
Problemstillingen er meget fint beskrevet i ovenstående indlæg fra Jørgen Nielsen, Gabriel A/S.
Planerne om et fælles videncenter på området har også vores store interesse.
Med venlig hilsen
Aage Feddersen
Miljø- & Teknikchef
Dansk Mode & Textil

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 15:26

Kære Aage Feddersen
Teknologisk Institut er glade for, at Dansk Mode og Textil bakker op om forslaget. Vi vil gøre, hvad vi kan for at indløse forventningerne om ny viden, der kan give branchen markedsmæssige fordele. Der er tilsyneladende bred interesse for et videncenter inden for cirkulær ressourceøkonomi, så det vil vi sondere mulighederne for.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Benedikte JØrgensen (Corporate SUstainability Manager, Fiberline COmposites AS)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 12:42

Fiberline Composites producerer byggevarekomponenter. Som byggevareproducent kan jeg bestemt se relevansen af det foreslåede projekt. Det er aktuelt for os, at se på både input og output. Det vil sige: 1/ hvordan kan vi sikre genanvendelse af vores færdigvarer (herunder undgå brug af miljøproblematiske stoffer, design for assembly osv) og 2/ hvordan kan vi sikre bæredygtige råvarer til egen produktion (her under øge andel af recirkuleret materiale i produkterne og/eller skifte til biobaserede råvarer).

I takt med at vi arbejder for at realisere den grønne omstilling, vil vi givet vis komme til at efterspørge nye kompetancer inden for cirkulær ressource økonomi.

Mvh Benedikte Jørgensen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 15:38

Kære Benedikte Jørgensen
Tak for opbakningen til forslaget. Og også tak for at tydeliggøre, hvad Fiberline Composites har af tilgang til emnet. Det er nyttigt for os at vide, hvilke kompetencer, der vil være efterspørgsel efter. Vi ser frem til at samarbejde med jer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jonas Pagh Jensen
Fredag d. 17/4-15 kl. 09:49

Hos Siemens Wind Power arbejder vi med at sikre, at vores materialer kan genanvendes/genbruges efter møllen har udtjent sit arbejde (bl.a. gennem Genvind og Rethink Resources), og er derfor positive overfor dette forslag.

Et større materialekendskab, og dets muligheder for genbrug er vigtigt for os, så vi ved enden af møllens levetid kan være med til at bidrage til ressourcekredsløbet i højere grad.

Vi oplever, at i vores produkter der gennemgår en relativt kraftig innovationskurve i øjeblikket kan koncepter som 'Design for Dismantling' og lignende være omfattende at implementere, hvorfor et øget kendskab til dette kan bidrage til at bringe os som virksomhed et skridt i den rigtige retning.

En af de centrale aspekter i omstilling til en cirkulær økonomi er for mig at se, hvordan kobler vi et øget materiale- og konceptkendskab til en forretningsmodel, som involverer vores værdikæde fra underleverandør til slutbruger, så den cirkulære værdikæde er fuldkommen, og ikke bare arbejdes med i vores eget led i værdikæden.

Jeg håber og tror, at dette projekt kan skubbe den udvikling et skridt i den rette retning.

Med venlig hilsen,
Jonas Pagh Jensen
Siemens Wind Power

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 17/4-15 kl. 16:24

Kære Jonas Pagh Jensen
Tusinde tak for den positive indstilling til forslaget. Vi er helt enige i, at et større materialekendskab øger mulighederne for genbrug og også, at det skal kobles til en cirkulær forretningsmodel til glæde for alle led i værdikæden.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Helle Fabiansen (Miljøchef, Plastindustrien)
Fredag d. 17/4-15 kl. 14:35

Plastindustrien repræsenterer godt 200 danske virksomheder inden for plastforarbejdning og plastgenanvendelse samt leverandører af services til industrien. Vi har i flere år haft ressourcediskussionen højt på agendaen, idet genanvendelse af plast, udover at repræsentere en værdifuld ressource, også er et nyt forretningsområde med stort potentiale.

Vores medlemmer har brug for viden og kompetencer på et højt niveau for at kunne udvikle forretningsområdet og dermed bidrage til vækst og grønne arbejdspladser. Derfor ser vi TI's initiativer og aktiviteter som særdeles vigtige i at kunne levere kvalificeret viden og sparring til vores medlemmer.

TI er kendt for deres kompetencer inden for plastteknologi og derfor mener vi også, at TI vil kunne få mest mulig viden ud af projektet.

Venlig hilsen
Helle Fabiansen
Plastindustrien

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 17/4-15 kl. 16:27

Kære Helle Fabiansen
Det er godt at se, at Plastindustrien bakker op om forslaget. Vi er opmærksomme på, at genanvendelse af plast har store potentialer. Tak for rosen af kompetencer inden for plastteknologi og for tilliden til, at Teknologisk Institut kan løfte opgaven.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jesper Sand Damtoft (R&D Director, Aalborg Portland, Cementir Holding)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 16:40

Cementproduktionen i Danmark indgår allerede i den cirkulære økonomi. Bl.a. anvender Aalborg Portland 200.000 tons flyveaske, 45.000 tons afsvovlingsgips og mere end 100.000 tons brændbare affaldsprodukter som alternativt brændsel og biomasse. Endvidere leverer vi fjernvarme til 25.000 husstandei Aalborg. Endelig er slutproduktet, beton, genbrugeligt og kan med den rette behandling udskille væsentlige mængder CO2 for atmosfæren.

Hos Aalborg Portland ser vi store muligheder i at udbygge disse muligheder i symbioser med andre industrier og samfundet som helhed. Projektforslaget er derfor interessant for os da det kan bidrage til denne målsætning.

Venlig hilsen
Jesper Sand Damtoft
Aalborg Portland

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 21:24

Kære Jesper
Tak for støtten til forslaget og for at eksemplificere, hvordan en cirkulær ressourceøkonomi kan se ud. Der er muligheder hvad angår cirkulær ressourceøkonomi både inden for brancher og i symbioser mellem forskellige brancher og industriser. Vi ser frem til at arbejde sammen med Aalborg Portland om at udvikle nye løsninger.
Med venlig hilsen
Mette

Søren Dyck-Madsen (Klima-og energimedarbejder, Det Økologiske Råd)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 17:00

I en verden med stigende pres på ressourcer af alle former er det helt nødvendigt at sikre en så stor recycling, upcycling eller genanvendelse af materialer som muligt.
Der bruges jo mange materialer i byggeriet, så tankegangen er central.
Men byggeriet er også kendetegnet ved, at de anvendte materialer har en faktisk funktion i rigtig mange år. Det betyder, at de bliver slidt, at de perforeres, at de skifter karakter m.v. så i forhold til materialeanvendelse i produkter, som ikke holder i så mange år og derfor har en hurtigere omsætningshastighed, så er cirkulær ressourceøkonomi i byggeriet noget af en udfordring.
Derfor må heller ikke glemmes, at der til stadighed skal anvendes nye ressourcer til byggeriet. Disse nye ressourcer skal udvindes, fremskaffes, sammensættes og indbygges på så bæredygtig en måde som muligt - uanset om der faktisk er direkte genanvendelsesmulighed.
Så projektet bør have en tæt sammenhæng med fremskaffelse af de ressourcer, som ikke kan forventes at fås fra genandendelse. Og have fokus på indbygning af både nye og brugte materialer på en måde, så levetiden af bygningen eller dens komponenter ikke forringes gennem sammensætning af byggematerialer med kortere levetid på en måde, så renoveringsbehov af de kortvarende ressourcer også fordrer udskiftning af potentielt længerevarende ressourcer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 21:15

Kære Søren Dych-Madsen
Vi er helt enige i, at cirkulær ressourceøkonomi i byggeriet er en udfordring. Det er en vigtig pointe, du har fat i, at vi skal genanvende med omtanke, så vi ikke forringer levetiden af bygninger, der skal holde i mange år. Og dermed at vi også skal tænke på bæredygtig anvendelse af nye ressourcer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jan Stiiskjær (Chefkonsulent, Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning (BVT))
Mandag d. 27/4-15 kl. 14:36

De danske industrielle vaskerier har løbende fokus på ressource- og miljøoptimeringer herunder genanvendelse af kasserede tekstiler. De danske vaskerier håndterer i dag en betydelig mængde tekstiler og beklædning, der løbende kasseres, når de er udtjent. For vaskerierne er det vigtigt at kunne profilere sig på, at de kan håndtere tekstiler og beklædning på en bæredygtig måde. Dette gælder både indkøb og efterfølgende genbrug af produkterne.

Løbende videnudvikling og -formidling om metoder og forretningsmodeller til genanvendelse af tekstilaffald herunder også emission af tekstilrester med spildevand er derfor af stor betydning for vaskerierne. Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning (BVT) bakker derfor op om aktivitetsforslaget vedr. cirkulær ressourceøkonomi.

Med venlig hilsen
Jan Stiiskjær
Sekretariatsansvarlig for BVT

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 27/4-15 kl. 21:08

Kære Jan Stiiskjær
Teknologisk Institut er glade for, at BVT bakker op om forslaget. Det står klart, at genanvendelse af tekstil er en stor udfordring. Og BVT tilfører dette en ekstra dimension ved at gøre rede for udfordringen med tekstilrester fra vaskerier. Vi vil gøre vores bedste til også at tage denne udfordring op, hvis muligt.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Per Thomas Dahl (Produktionsdirektør, NCC Bolig A/S)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 08:41

Som udførende af boligbyggeri er vi en integrator af de løsninger der udbydes på markedet. Det er givet, at efterspørgslen kontinuerligt øges efter løsninger der udviser bæredygtighed - herunder indeholder elementer fra den cirkulære økonomi.

Således er dette arbejde både interessant og nødvendigt. Vi har stadig i vor branche store udviklingsmuligheder, og et vigigt arbejde i denne henseende er at få alle de gode ord og strategier overført til det daglige praktiske arbejde i projekteringen og udførslen.

Et interessant og relevant projekt!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 08:50

Kære Per
Det er godt at se, at NCC Bolig finder aktivitetsforslaget interessant og relevant. Vi er opmærksomme på, at I arbejder seriøst med bæredygtighed og vil gerne invitere til samarbejde om cirkulær ressourceøkonomi. Tak for de kloge ord om at ord og strategier alene ikke gør nogen forskel.
Med venlig hilsen
Mette

Niels Jakubiak Andersen (Adm. Direktør og Studielektor , Krydsrum Arkitekter og KADK)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 13:22

Meget relevant og for mig at se har I fat i de helt rigtige spørgsmål, særligt suppleret med Søren Dyck-Madsens kommentarer om også at se på tilførslen af ressourcer.

Jeg mener, som supplement, at det er meget vigtigt at huske de bløde værdier i fht. materialernes egenskaber (tabte, forstærkede, uændrede, patinerede over tid). Hvordan påvirker udtrykket, taktiliteten den menneskelige perception og sansning af bygningen og dermed vores måde at behandle den på? Og hvordan kan/vil menneskers måde at aflæse materialers egenskaber på ændre sig over tid i den sammenhæng?

Det er velkendt at materialers udtryk har afgørende effekt på menneskers adfærd, så jeg jeg mener helt konkret at en opmærksomhed mod og viden om dette område vil øge sandsynligheden for succes i praksis.

Niels Jakubiak Andersen (Adm. Direktør og Studielektor , Krydsrum Arkitekter og KADK)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 13:22

Meget relevant og for mig at se har I fat i de helt rigtige spørgsmål, særligt suppleret med Søren Dyck-Madsens kommentarer om også at se på tilførslen af ressourcer.

Jeg mener, som supplement, at det er meget vigtigt at huske de bløde værdier i fht. materialernes egenskaber (tabte, forstærkede, uændrede, patinerede over tid). Hvordan påvirker udtrykket, taktiliteten den menneskelige perception og sansning af bygningen og dermed vores måde at behandle den på? Og hvordan kan/vil menneskers måde at aflæse materialers egenskaber på ændre sig over tid i den sammenhæng?

Det er velkendt at materialers udtryk har afgørende effekt på menneskers adfærd, så jeg jeg mener helt konkret at en opmærksomhed mod og viden om dette område vil øge sandsynligheden for succes i praksis.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 17:20

Kære Niels Jakubiak Andersen
Tak for din opbakning til aktivitetsforslaget. Og også tak for dit forslag om at inkludere de bløde værdier. Totalværdi eller bæredygtighed indeholder også de bløde værdier, som du nævner, men det svære er at få gjort dem konkrete og målbare. Her har vi brug for nogle samarbejdspartnere blandt arkitekter for at kunne løse den opgave.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ann-Sofie Hviid (Business Unit Manager, Nortex A/S)
Lørdag d. 2/5-15 kl. 10:09

I relation til det politiske fokus, der er på tekstil, som en ressource der bør forvaltes mere bæredygtigt, synes jeg det burde fremhæves i dette projekt.

Jeg kan derfor også slutte mig til Jan Stiiskjærs oplæg om genanvendelse af textilaffald ifht. industrielle vaskerier - og generelt.

Med venlig hilsen

Ann-Sofie Hviid
Nortex A/S

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 4/5-15 kl. 10:09

Kære Ann-Sofie Hvid
Ja, genanvendelse af tekstilaffald er på den politiske dagsorden, og det har også fået en del kommentarer om emnet på Bedre Innovation. Så det vil være naturligt at inkludere det i aktivitetsplanen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Svend Erik Nissen (Projektmanager, Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 15:46

Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning er blandt de førende innovationsnetværk i Danmark inden for cirkulær økonomi, har arbejdet med bæredygtighed siden 2008 og har mange erfaringer og stor viden på området fra vore projekter.
F.eks. et tekstilmølleprojekt, hvor vi vil lukke det tekstile kredsløb for genanvendelige tekstiler ved at lave halvfabrikata til industrien ud af de kasserede tekstiler. Eller vi har i de sidste 3 år været operatør på projektet Rethink Business, hvor virksomheder og kommuner har fået hjælp til at lave en grøn omstilling, der bygger på tankegangen bag cirkulær økonomi. Projektet blev for nylig omtalt som et godt initiativ af Ellen macArthur Foundation og var en del af begrundelsen for at tildele Danmark prisen, Circular Economy Award, på det nyligt afholdte topmøde i Davos. Vi er også operatør på et projekt om at designe til genanvendelse og er partner i både Det Grønne Iværksætterhus og Rethink Resources.
Den cirkulære økonomiske dagsorden er et vigtigt svar på de udfordringer, vi har i samfundet i dag og bygger på løsninger, hvor værdikæder arbejder på tværs af brancher og sektorer, herunder også OPI.
Flere cases fra Rethink Business fortæller succesfuldt om det her og deriblandt en del inden for byggeindustrien (i alt har 50 virksomheder og 5 kommuner bidraget til projektets succes og cases)
Det er vores erfaring, at virksomheder på vej mod en cirkulær økonomi skal have meget individuel støtte, både fordi de nødvendige tilbud til dem er afhængige af, hvor de er henne i omstillingsprocessen, samt at man tager udgangspunkt i deres kerneforretning og behov, fordi her ligger det største forandringspotentiale.
I vores arbejde med cirkulær økonomi har vi haft stor glæde af samarbejdet med Region Midtjylland, der som region er blandt de førende i Danmark på dette område og planlægger at etablere en Hub omkring cirkulær økonomi. Samarbejdet har også været fint med private firmaer som Cowi A/S og Vugge til Vugge Danmark A/S samt Force Technology og vi opfordrer meget til at inddrage private vidensvirksomheder og andre typer innovationsnetværk og GTS’er, der kan bidrage med ny værdifuld viden og være med til at accellerere processen mod paradigmaskiftet til en cirkulær økonomi.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 10:37

Kære Svend Erik Nissen
Tak for at dele jeres viden og erfaringer omkring cirkulær økonomi. Det er meget nyttigt. Der findes heldigvis meget viden at bygge op, og vi har her på Teknologisk Institut også en del erfaring med emnet.
Vi vil selvfølgelig gerne samarbejde med innovationsnetværk, virksomheder og andre aktører. Det har vi lagt op til, som I kan se, jf. teksten til aktivitetsforslaget.
Vi er enige i, at mange virksomheder, specielt SMV´ere, skal have individuel støtte, og hensigten med aktivitetsplanen er netop at opbygge viden og kompetencer, så vi er i stand til efterfølgende at give individuel hjælp til enkelt virksomheder.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Juhl Hansen (Teknos A/S)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 09:36

Som producent af materialer til byggeindustrien kan vi kun bakke op omkring de betragtning som Simon Stig Gylling fra Dansk Byggeri har givet til dette projekt:

"Som repræsentant for Dansk Byggeri bakker vi helt klart op om dette initiativ. I denne sammenhæng er det vigtigt for mig at pointere, at vidensopbygning hos byggeriets parter er altafgørende for, at vi kan få hævet miljøkvaliteten og ressouceeffektiviteten i bygge- og anlægsaffaldet. En vigtig forudsætning for dette er, at vi får et videncenter, som alle byggeriets parter kan benytte og få viden hos, så de nemt og effektivt overholder lovgivningen. Dette vil sikre en høj miljøkvalitet og bedre indeklima, ved at spredningen af miljøfarlige stoffer ved nedrivning og renovering bliver minimeret mest muligt. Et videncenter for alle byggeriets parter er derfor vigtig, hvis vi skal sikre højere ressouceeffektivitet og bedre cirkulær økonomi".

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 20:27

Kære Søren Juhl Hansen
Tak for din opbakning. Vi vil gøre, hvad vi kan for at hæve miljøkvaliteten og ressourceeffektiviteten i bygge- og anlægsbranchen. Og dette gerne i samarbejde med producenter og brancheforeninger.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jacob H. Bendtsen (Projektleder, Gråsten Teglværk A/S)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 11:11

Hos Gråsten Teglværk er vi meget interesserede i at udvikle nye industrielle processer, som er en videreudvikling af de højtemperaturprocesser, der ligger til grund for teglproduktionen. Herved kan vi både udvikle og effektiviserer den traditionelle murstensproduktion, men også komme ind på markedet med nye isolerende byggematerialer, der produceres ved høje temperaturer. Et samarbejde med Teknologisk Institut er af høj værdi for denne udvikling, da det giver adgang til en lang række videnspersoner og laboratoriefaciliteter.
Mvh
Jacob H. Bendtsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 20:32

Kære Jacob
Det er godt at høre, at Gråsten Teglværk har stor værdi af et samarbejde med Teknologisk Institut om udvikling af nye industrielle processer til teglproduktionen. Denne aktivitet hører nok mest hjemme unde aktivitetsforslaget om Pilotproduktion.
http://bedreinnovation.dk/pilotproduktion-som-hightech-innovationsmotor-... Check dette forslag ud og kommenter gerne på, om det kan lever optil forventningerne i teglbranchen.
Med venlig hilsen
Mette

Bjarne Sjørring (Direktør, Egernsund Tegl )
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:36

Egernsund Tegl hilser dette glimrende initiativ velkommen. Bedre udnyttelse af materialer, mindre energiforbrug, genbrug (nytænkning), miljø og økonomi og til fordel for alle! Egernsund Tegl og Gråsten Teglværk er netop i færd med at afslutte et projekt omkring Cleantech – blokke, der i høj grad repræsenterer cirkulær ressourceøkonomi. Cleantech – blokke består af minimerede teglskaller samt opskummet affaldsglas og der pågår fortsat en række udviklingsforsøg med alternative affaldsprodukter på Gråsten Teglværk. (Se evt. mere her: http://www.egernsund-tegl.dk/medierummet/nyheder/9-egernsund-tegl-vil-re... ), hvor Teknologisk Institut har været en vigtig samarbejdspartner, der har bidraget kompetent og væsentligt med at få konceptet til at blive praktisk anvendeligt.

Cirkulær ressource økonomi inden for byggeriet er et vigtigt indsatsområde, som vi kun har set den spæde start af. Det er et særdeles relevant indsatsområde i fremtiden.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 20:35

Kære Bjarne
Det er godt at høre, at forslaget falder i god jord hos Egernsund Tegl. Vi er enige med dig i, at cirkulær ressourceøkonomi inden for byggeriet er vigtigt og har stor potentiale. Cleantech blokken er et godt eksempel på cirkulær ressourceøkonomi, hvor der er symbiose mellem forskellige industrier.
Med venlig hilsen
Mette

Malene Lasthein (Sustainable Business Developer, Lendager Arkitekter)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 18:40

Hos Lendager Arkitekter har vi i alle vores projekter fokus på den cirkulære ressource tankegang og hvordan vi kan genbruge, genanvende og upcycle affaldsressourcer.

Der er et stort potentiale for fremtidigt genbrug af byggemateriale, og herunder også renere ressourcestrømme.

Vi bakker op om dette initiativ.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 20:37

Kære Malene Lasthein
Teknologisk Institut er glade for, at Lendager Arkitekter bakker op om forslaget. Det er godt at høre, at den cirkulære ressourcetankegang allerede nu er i fokus hos jer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Christian Schou (Application Manager, Grundfos)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:42

Kære Mette
Jeg arbejder i det daglige hos Grundfos med at bringe bæredygtighed ind i tekniske løsninger til transport og behandling af spildevand. Ved at bringe tanken om cirkulær økonomi tættere ind i udviklingsprocessor i nye tekniske løsninger, sammen med tanken om waste-to-value, genanvendelse af ressourcer (især fosfor) etc., mener jeg, det vil være muligt at bringe ny miljørigtig teknologi ind i spildevandsbranchen, da cirkulær økonomi vil kunne forbedre økonomien i mangt et projekt for danske forsyningsselskaber.
Med venlig hilsen
Christian Schou

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 20:44

Kære Christian
Cirkulær ressourceøkonomi i spildevandsbranchen er interessant, specielt når man som du foreslår tænker det ind i udviklingsprocesser ifm nye tekniske løsninger. Denne ide vil vi tage med videre, når vi forhåbentligt skal formulere et endeligt aktivitetsforslag.
Med venlig hilsen
Mette

Christian Schou (Application Manager, Grundfos)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:42

Kære Mette
Jeg arbejder i det daglige hos Grundfos med at bringe bæredygtighed ind i tekniske løsninger til transport og behandling af spildevand. Ved at bringe tanken om cirkulær økonomi tættere ind i udviklingsprocessor i nye tekniske løsninger, sammen med tanken om waste-to-value, genanvendelse af ressourcer (især fosfor) etc., mener jeg, det vil være muligt at bringe ny miljørigtig teknologi ind i spildevandsbranchen, da cirkulær økonomi vil kunne forbedre økonomien i mangt et projekt for danske forsyningsselskaber.
Med venlig hilsen
Christian Schou

Graves Simonsen (Projektchef, Bygherreforeningen)
Mandag d. 11/5-15 kl. 17:21

Bygherreforeningen bakker ligeledes op om projektet og støtter herunder kommentaren fra Dansk Byggeri om et fælles videncenter. Der findes allerede mange spirende initiativer, som kommentarerne også afspejler. Projektet bør fx tage kontakt til DAKOFA og Dansk Affaldsforening samt Dansk Ressourcecenter.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 20:46

Kære Graves
Det er godt at høre, at også Bygherreforeningen bakker op om forslaget. Og vi er helt enige i, at der er andre initiativer i gang, som vi selvfølgelig vil koordinere med. De nævnte aktører har vi allerede god kontakt til.
Med venlig hilsen
Mette

Pia Mulvad Reksten (Erhvervspolitisk konsulent, LO)
Mandag d. 11/5-15 kl. 19:56

Den cirkulære økonomi er ikke til at komme udenom. Det er en tankegang - og forretningsmodel der er kommet for at blive. Men det tager tid at få indarbejdet i arbejdsgange og produktionsprocesser. Hvis det skal udbrede hurtigere og bedre, så vil det give god mening at orientere sig ift. lignende initiativer eller aktører, der også ser på begrebet. Fx den grønne omstillingsfond og det at DK er udvalgt som testland for netop cirkulær økonomi jf. Ellen McArthur Foundation.
Jeg vil også henlede opmærksom på den rolle medarbejderne spiller ift. ressourceeffektivitet mv. Den grønne omstillingsfond har lavet en analyse om det - ligesom vi i LO har lavet et inspirationskatalog, hvor man kan få gode, konkrete råd til hvordan man får gang i den grønne omstilling (jf. Grønne job"/2014). Her kan man også læse om virksomheden Genbyg, der lever af genbrugte byggematerialer mv. Eller Grundfos der har sparet meget energi på at retænke deres produktionsprocesser.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 20:49

Kære Pia Mulvad Reksten
Tak for endnu en gang at slå fast, at cirkulær ressourceøkonomi er vigtigt både for forretningen og miljøet. Vi er opmærksomme på andre initiativer og vil selvfølgelig forsøge bedst muligt at koordinere med disse. Og så vil vi selvfølgelig også søge inspiration i det inspirationskatalog, som LO har lavet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Laura Schultz
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:35

VTI Vinderup Træindustri har gennemlæst forslaget til Teknologisk Instituts aktivitetsplan; Den cirkulære Bioøkonomi.
I træindustrien har vi en årelang tradition for at benytte os af fornybare ressourcer ligesom genanvendelse er en vigtig del af ressourcekredsløbet.
Alle vore restprodukter hos V.T.I. genanvendes; enten til energiformål eller som råmateriale i nye spånplader. Vi kan kun støtte yderligere initiativer som kan forbedre industriens muligheder for at tænke cirkulært.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 12:32

Kære Laura Schultz
Tak for din kommentar og beskrivelse af, hvordan I genanvender i træindustrien. Vi ser frem til at samarbejde med jer om, hvordan vi kan forbedre genanvendelsen i en cirkulær ressourceøkonomi.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

franz cuculiza (Adm. direktør, Aage Vestergaard Larsen A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:42

I firmaet Aage Vestergaard Larsen A/S oparbejder vi årligt mere end 12.000 tons plastspild/affald til en ny genanvendelig råvare som afsættes til den europæiske plastindustri. Vi har meget høj fokus på at få kvalitet i den oparbejdede plast, og vi lykkedes med at få en ny genanvendelig råvare ud af mere end 95% af den plast vi får ind i huset. Set i lyset af at vi i Danmark hvert år producerer mere end 400.000 tons plastaffald - men kun genanvender 60-80.000 tons plast. er det ret klart, at vi slet ikke er dygtige nok til at udnytte vores ressourcer. Vi brænder cirka 180.000 tons plastaffald om året og eksporterer 130.000 tons plastaffald og fraklip om året. Det er bare ikke godt nok, så vi støtter meget op om initiativer og projekter som fokuser på at bringe cirkulær økonomi i fokus, når vi taler om at øge genanvendelsesgraden af plast i Danmark. Vi deltager også gerne aktivt i sådanne projekter. Vores interesse lige nu er specielt i bygge-og anlægsbranchen samt de kommunale genbrugspladser, hvor vi ser et stort potentiale i at udnytte plasten bedre

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 12:43

Kære Franz Cuculiza
Tallene for plastaffald og genanvendelse af dette taler sit tydelige sprog. Det skal vi selvfølgelig gere bedre. Fint at I gerne vil deltage aktivt i projekter. Vi har noteret os jeres interesse for bygge- og anlægsbranchen og de kommunale genbrugspladser. Vi ser frem til samarbejdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Brian Møller-Larsen (Afdelingschef, miljøsanering, G. Tscherning A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 12:27

Kære Mette
Som udøver af sorteringsprocessen i forbindelse med nedrivning og sanering af bygninger, kan vi kun støtte op om tankegangen omkring cirkulær ressourceøkonomi. Specielt sikringen af produkternes renhed ser vi som en vigtig del af strategien. Vi oplever i høj grad at det ikke altid er manglende vilje men snarere manglede viden der afgør i hvilket omfang der tænkes i genanvendelse/genbrug af nedbrydningsmaterialer. Kommentaren om et fælles videnscenter ser jeg også som en god platform for fælles forståelse af hvilke løsninger der kan integreres i samarbejde på tværs af faggrænser.
Med venlig hilsen
Brian Møller-Larsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 12:47

Kære Brian
Tusinde tak for jeres støtte til aktivitetsforslaget. Renheden af de produkter fra nedrevne bygninger, der skal genanvendes, er selvfølgelig vigtigt og er en del af de områder, vi vil igangsætte aktiviteter inden for. Vi er enige med jeres synspunkt om, at der mangler viden, og at der er behov for en platform for at formidle viden, når den er tilvejebragt.
Med venlig hilsen
Mette

Klaus Birk (Kommerciel Direktør, Saint-Gobain Nordic A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 13:47

Absolut et relevant aktivitetsforslag.
I Saint-Gobain virksomhederne er vi allerede godt i gang med denne tankegang.
For eksempel er Gyproc i Kalundborg en del af den såkaldte Kalundborg Symbiose http://www.symbiosis.dk/ sammen med andre industrielle virksomheder og Kalundborg Kommune, ligesom Gyproc arbejder med genbrug af gamle gipsplader og spild fra byggepladserne som råmateriale i nye gipsplader på fabrikken i Kalundborg.
På Isover´s glasuldsfabrik i Vamdrup er op til 80% af råmaterialerne genbrugsglas ligesom internt spild i produktionen genanvendes og up-cycles til hulmursisolering.
I virksomheden Weber arbejdes intenst med at up-cycle affaldsprodukter som nye råmaterialer i produktionen, så overalt er der en forståelse for den cirkulære tankegang, når det gælder ressourceforbrug.
Som nævnt i tidligere indlæg, så er der imidlertid visse strukturelle, logistiske og normmæssige problemstillinger, der endnu ikke er adresseret, hvorfor vi hilser dette projekt velkommen.
Med venlig hilsen
Klaus Birk

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 16:37

Kære Klaus
Saint Gobain er et godt eksempel på en virksomhed, der har taget den cirkulære ressourcetankegang til sig, og det er til god inspiration for andre. Vi er glade for, at I kan se behovet for det beskrevne forslag, og tak for input omkring de strukturelle, logistiske og normmæssige problemstillinger. Vi vil gøre vores bedste for at finde en løsning på disse, gerne i samarbejde med Saint Gobain og andre virksomheder.
Med venlig hilsen
Mette

Morten Sloth (Product Manager/Key Account Manager, Averhoff A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 14:58

Averhoff A/S støtter op om projekter i cirkulær ressourceøkonomi med forkus på elektronikaffald og er positive overfor at forsætte vores gode erfaringer i at samarbejde med Teknologisk Institut. Vores fokus er på indsamlingsprocesser som optimerer sortering af affald samt på innovation af udvindingsmetoder til at forbedre kvaliteten af fraktioner.

Med venlig hilsen
Morten Sloth
Averhoff A/S

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 16:41

Kære Morten Sloth
Teknologisk Institut er glade for støtten fra Averhoff A/S. Vi ser frem til at samarbejde med jer om elektronikaffald med fokus på indsamlingsprocesser og udvindingsmetoder.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Sara Vergo
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 15:30

I Næstved Kommune arbejder vi målrettet på at etablere en grøn industriklynge, bestående af virksomheder inden for genanvendelsesindustrien - vi vil være Ressource City :-). Og vi kan se masser af potentialer inden for feltet - som også de øvrige kommentarer til jeres forslag illustrerer. Indsamling, sortering og håndtering af virksomheders "overskudsressourcer" som alternativ til afbrænding og deponi rummer masser af fordele for både klima og erhvervsliv. Men der er selvsagt mange problemstillinger at løse på vejen - logistik og miljøfremmede stoffer er formentlig nogle af de største. Vi håber meget, at Teknologisk Institut kommer til at arbejde videre inden for dette felt.

Mange hilsner

Sara Vergo
Projektleder for Ressource City
Næstved Kommune

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 16:44

Kære Sara Vergo
Næstved Kommune er i gang med en spændende udvikling, som er helt i tråd med vores forslag. Det er godt at høre, at I kan se ponteitaler inden for området. Det bliver spændende at følge jeres vej mod at blive Ressource City, og vi håber undervejes at kunne bidrage med løsninger på nogle af de problemstillinger, der er blandt andet med miljøskadelige stoffer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Wickie Meier Engström (Direktør, REALLY ApS)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 17:53

I REALLY regi har vi sammen med TI udviklet et materiale baseret på brugte tekstiler (samarbejde med BVT). Vi ser tydeligt at Cirkulære koncepter, forretningsmodeller og service er på vej frem i B2B marked for materialer. Dette er en meget vigtig dagsorden og en måde også på lang sigt at sikre ressourcer til nye produkter og processer. Der er en del udfordringer i cirkularitet, og en god viden og forståelse for virksomhedernes udfordringer, guiding og sparring er nødvendig for at udbrede konceptet. REALLY kan se en lang række muligheder, indenfor dette område og har bygget vores virksomhed og produkt ud fra principper for cirkularitet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:31

Kære Wickie Meier Engström
Hvor er det godt at høre fra en virksomhed, som bar udviklet et nyt produkt baseret på den cirkulære tankegang. I er et rigtig godt eksempel på, hvordan det kan gøres, og det er til stor inspiration for andre virksomheder. Vi er helt enige om, at den cirkulære ressourceøkonomi er en vigtig dagsorden.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

René Møller Rosendal (Specialkonsulent , Dansk Affaldsforening )
Onsdag d. 13/5-15 kl. 09:35

I Dansk Affaldsforening bakker vi 100% op om forslaget og vi ser naturligvis affald som en knap ressource, der helst ikke skal deponeres.

Med kommunale og affaldsselskaber briller ser vi en kæmpe udfordring med at få genanvendt bygge- og anlægsaffald særligt fra de kommunale ordninger (genbrugspladserne. Genbrugspladserne er en vigtigt kilde til at kunne nå EU´s mål om 70% og vi skal naturligvis kunne genanvende affald som en erstatning for jomfruelige materiale også i fremtiden.

Derfor har vi behov for øget viden og indsigt i hvordan materialerne kan genbruges og under hvilke konditioner.

Kommuner og affaldsselskaber håndterer mange forskellige fraktioner, men det vil være særligt vigtigt for os at der i det foreslåede tiltag fokuseres på den videre håndtering af bygge- og anlægsaffaldet, men så sandelig også andre produkter der kunne (gen)anvendes bedre.

Der en række meget presserende problemstillinger og udfordringer med bygge- og anlægsaffald, såsom miljøfremmede stoffer, Målemetoder, sporbarhed tilbage til kilden, kortlægning & screening, tilsyn, anmelderegler og samspil med nedrivningstilladelsernes som vi skal have løst.

Projektet er et spændende tiltag som kan bidrage aktivt til fornyet viden som vi alle kan bruge både gennem hele værdikæden f.eks myndigheder, nedrivere og håndværkere, modtageanlæg hvor det vil kræve et øget samspil og dialog i fremtiden for at få løst de fælles udfordringer bygge- og anlægsaffaldet kræver.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:35

Kære René Møller Rosendal
Dejligt med 100% opbakning. Udfordringerne, der er en driver for den cirkulære ressourceøkonomi, står klart, når man læser jeres indlæg. Vi er opmærksomme på at få løst problemerne med miljøskadelige stoffer, målemetoder og sporbarhed, tilsyn mm for bygge- og anlægsaffaldet. Vi ser frem til fortsat dialog med jer og andre om at få udviklet den nødvendige viden.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lise Lyngfelt Molander (Principal Consultant/Director, thinkstep ApS)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:28

Kære Mette

thinkstep støtter op omkring projektforslaget om mere fokus på cirkulær økonomi. Vi ser det som et naturligt næste skridt for en sund og bæredygtig udvikling.

I vores arbejde med livscyklusanalyse (LCA), kan vi se den direkte effekt af integrering af CE i forretningsmodeller, produktdesign, strategier mm, i livscyklusresultaterne. Det vil fx vise sig som en markant reduktion af det samlede global warming potential eller resource depletion (ressource træk) for det analyserede produkt.

Mange hilsner
Lise Lyngfelt Molander

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:37

Kære Lise
Tak for støtten. Jeres tilgang med integrering af den cirkulære ressourceøkonomi i LCA er interessant, og må være et nødvendigt værktøj i de løsninger, der skal udvikles.
Med venlig hilsen
Mette

Sidse Zimmermann (PR og Kommunikation, Gamle Mursten)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:57

Gamle Mursten renser mursten til genbrug i nyt byggeri. For os er det vigtigt, at der er fokus på, hvordan man opnår den højest mulige kvalitet i nedrivningen og får de nedrevne bygningsmaterialer tilbage i ressourcekredsløbet frem for at downcycle dem. Der er fortsat mange barrierer for at opnå fuld ressourceudnyttelse af mursten; barrierer, der skal udfordres på tværs af brancher. Derfor støtter vi op om dette forslag.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:40

Kære Sidse
Gamle Mursten er et mønstereksempel på en virksomhed, der lever den cirkulære ressourceøkonomi fuldt ud. Vi er opmærksomme på de barrierer, I oplever, som både handler om nedrivningsmetoder men også om dokumentation af kvaliteten af de genanvendte sten. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med jer om dette.
Med venlig hilsen
Mette

Sidse Zimmermann (PR og Kommunikation, Gamle Mursten)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:58

Gamle Mursten renser mursten til genbrug i nyt byggeri. For os er det vigtigt, at der er fokus på, hvordan man opnår den højest mulige kvalitet i nedrivningen og får de nedrevne bygningsmaterialer tilbage i ressourcekredsløbet frem for at downcycle dem. Der er fortsat mange barrierer for at opnå fuld ressourceudnyttelse af mursten fra nedrivninger; barrierer, der skal udfordres på tværs af brancher. Derfor støtter vi op om dette forslag.

Rune Haven (Markedschef, Sweco A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:25

I Grontmij bakker vi op om projektforslaget.
Kortlægning og håndtering af miljøskadeliges stoffer er et område i rivende udvikling og et område, som vi er dybt involveret i på en lang række projekter i Grontmij. Der er fortsat mange barrierer og et stort behov for videns- og metodeudvikling indenfor området.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:42

Kære Rune Haven
Tak for opbakningen og for at beskrive hvor Grontmij ser huller i vidensniveauet inden for den cirkulære ressourceøkonomi. Vi er helt enige i, at kortlægning og håndtering af miljøskadelige stoffer er en udfordring.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Rune Haven (Markedschef, Sweco A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:25

I Grontmij bakker vi op om projektforslaget.
Kortlægning og håndtering af miljøskadeliges stoffer er et område i rivende udvikling og et område, som vi er dybt involveret i på en lang række projekter i Grontmij. Der er fortsat mange barrierer og et stort behov for videns- og metodeudvikling indenfor området.

Henriette Hall-Andersen (Programchef, Københavns Erhvervsakademi (KEA))
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:50

Cirkulær økonomi er et af vores primære tværgående fokusområder på KEA. Vi arbejder med mange facetter af dette emne fra nedrivnings- og PCB-problematikker til eksperimenter og udvikling i vores Material Design Lab ift. alternative ressourcer, genanvendelse og brug af restprodukter til nye produkter. Vi oplever, at en af de helt store barrierer for at realisere en cirkulær økonomi er manglende viden og samarbejde – både indenfor ”egen” branche” men også på tværs af traditionelle værdikæder. Derfor finder vi dette projekt og også den flere gange nævnte tanke om et videns center relevant og aktuel. Vi deltager meget gerne med studerende og undervisere.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:58

Kære Henriette
Det er interessant, at KEA har cirkulær ressourceøkonomi som et tværgående fokusområde. Jeres aktiviteter med nedrivning og PCB og udvikling af nye produkter ligger fint i tråd med vores forslag. Også tak for støtten til et decideret videncenter. Vi tager meget gerne imod jeres tilbud om at bidrage med studerende og undervisere.
Med venlig hilsen
Mette

Klaus Kellermann (Bæredygtighedarkitekt, AI A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:29

Der er ingen tvivl om at cirkulær ressourceøkonomi besidder potentialet til at blive en "dealbreaker" indenfor implementering af bæredygtige designstrategier. Der er et stigende behov for at kunne sammenholde miljømæssige og økonomiske fordele i samme proces. Bæredygtige designstrategier kan ikke bæres hele vejen blot gennem lovgivning indenfor området, der skal også være et forretningspotientiale, der kan udvikles og fungere selvstændigt. Cirkulær ressourceøkonomi kan netop skabe grobund for en ny bæredygtig vækst, der ikke kun fokuserer på traditionelle indtjeningsparametre, men tager også fat i aspekter som moral og etik.

Med venlig Hilsen
Klaus Kellermann

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 19:25

Kære Klaus Kellermann
Vi er helt enige om, at cirkulær ressourceøkonomi har store potentialer. Og det er rigtig smukt, når miljøgevinster kan gå hånd i hånd med at skabe forretning.
Med venlig hilsen
Mette Glavind