Den Mobile Psykologiske Testfacilitet

Senest opdateret d. 22/8-2016
FORCE Technology
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Byggeri og anlæg, Informations- og Kommunikationsteknologi og Produktionsteknologi
Thomas Koester
Teamleder, Anvendt Psykologi

Design Management Institute konkluderer i en analyse, at der er markante økonomiske gevinster for virksomheder, som fokuserer på usability og brugeroplevelse. Walmarts kommunikationsdirektør Dan Bartlett udtaler til Washington Post: ”Nu drejer det sig om kundeoplevelsen”. Med Den Mobile Designpsykologiske Testfacilitet vil FORCE løfte niveauet af de eksisterende metoder inden for usability-test og brugersikkerhed og derigennem professionalisere SMV'ers arbejde med brugeroplevelse og sikkerhed.

En sammenfatning af aktivitetsforslaget kan læses i PDF-dokumentet.

1. Markeds- og samfundsbehov

Aftagerne af DMDTs ydelser kan øge deres konkurrenceevne og afsætningsmuligheder på de globale markeder, fx gennem træfsikre designs, hvor brugeroplevelsen er optimeret (se ETSI-rapport sektion 4.2). Virksomheder som fokuserer på usability og brugeroplevelse – inklusive Apple, Ford, Proctor & Gamble, Starbucks, Walt Disney og Whirlpool – har over de seneste 10 år klaret sig samlet set hele 228% bedre end lignende virksomheder på aktiemarkedet  jf. en analyse af Design Management Institute. Nielsen Normann Group påpeger i en business case, at gevinsten tilmed er større, når det er de nyeste og mest avancerede metoder og teknologier som anvendes.

Danske virksomheder vil kunne forbedre deres position ved at designe og udvikle produkter og services, som er nemme og intuitive at bruge og samtidigt understøtter den rette kombination af positive brugeroplevelser (usability), udfordringer (playability) og læring (learnability). Det gælder især funktionskritiske, sikkerhedskritiske og komplekse produkter og services.

DMDT tilbyder et helt nyt alternativ til virksomhedernes traditionelle produktevolution, der i nogle tilfælde er præget af en fordyrende ”trial and error” tilgang, hvor produkter forbedres gradvist gennem flere versioner og på baggrund af erfaringer fra brugernes feedback, reklamationer og klager. Ved at benytte de nyudviklede metoder i DMDT vil produktudviklingen kunne effektiviseres, så man rammer rigtigt første gang.

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

DMDT er en ny designpsykologisk testfacilitet, som kan måle og indsamle viden om menneskers tanker, motivation, beslutningsprocesser, årsager til adfærd og oplevelser i forbindelse med brug af produkter og services i hverdagsmiljøer. DMDT kombinerer det bedste fra to verdener: Laboratoriets præcise målinger og feltarbejdets høje realisme. Derved løftes industriens arbejde med usability og UX, så slutprodukter og services når op på et langt højere niveau, end man i dag når med traditionelle metoder.

Virksomheder vil kunne få hjælp til:

  • Udvikling af mere brugervenlige, sikre og effektive produkter og services
  • Etablering af gode designprocesser baseret på samspil mellem producent og bruger
  • I stigende grad at inddrage psykologisk viden som konkurrenceparameter i en global kontekst

SMV’er i Danmark er ikke egenhændigt i stand til selv at løse ovennævnte opgaver og har ofte heller ikke de økonomiske ressourcer hertil. De har derfor brug for en testfacilitet (DMDT) svarende til den, som store virksomheder (fx LEGO) har størrelsen og den økonomiske pondus til selv at etablere. Erfaringerne fra resultatkontraktaktiviteten ”Produktion i Danmark” viser, at der er behov for hjælp i afsætnings- og detailleddet. DMDT kan hjælpe med at skabe produkter og services, hvis værdi er endnu tydeligere for forbrugeren og derved opleves som mere attraktive.

De teknologiske serviceydelser som FORCE forventer at udvikle bygger på helt nye metoder inden for målinger af brugeradfærd og -behov, usability og UX, da man i DMDT netop kan undersøge forbrugernes oplevelser og adfærd både i eksisterende fysiske miljøer og via simuleringer i de fremtidige fysiske miljøer, som arkitekter og designere udvikler og skaber.

FORCE vil allerede tidligt i aktivitetsperioden afprøve ydelser i demonstrationsprojekter med udvalgte virksomheder. Afprøvningerne vil danne grundlag for metodeudviklingen, så vi ved afslutningen af aktivitetsperioden har et nyt repertoire af teknologiske services, som vil kunne bistå danske SMV’er i at øge konkurrenceevnen. Produktionsvirksomhederne vil kunne skabe produkter af højere kvalitet og produkter med tydelig værdi for forbrugeren. Virksomheder inden for service, afsætning og detailhandel vil opnå forbedringer for så vidt angår forbrugernes oplevelser og adfærd.

3. Centrale aktiviteter

Helt centralt i denne nye fokuserede satsning er etablering af DMDT. Den mobile testfacilitet skal bruges som afsæt for at udvikle og facilitere helt nye former for test og analyser. Test, som i dag typisk foretages i laboratorier, gennemføres med nyt avanceret observationsudstyr som felttest for at opnå en høj økologisk validitet. Med solidt afsæt i vores store erfaring i simulatorbaseret træning vil psykologfaglig viden om menneskers måde at tænke, opfatte, føle og tage beslutninger på, blive brugt til at udvikle produkter og services med optimeret brugbarhed og relevans for brugeren.

DMDT vil derigennem adressere:

  • Afsætning, detailhandel og forbrugeroplevelser
  • Produktudvikling og innovation hos danske virksomheder
  • Produktions- og serviceprocesser

Aktiviteten omfatter:

  • Etablering af en mobil testfacilitet med nyeste udstyr
  • Udvikling af effektive test- og analysemetoder
  • Demonstratorprojekter
  • Formidling til virksomheder, erhvervsskoler, kursusaktiviteter mv.

Aktiviteten bygger videre på viden, metoder og erfaringer fra tidligere resultatkontrakt-aktiviteter inkl. Produktion i Danmark, Fremtidens produktionssystemer og Human Interaction Lab (HINTLAB).

4. Mulige samarbejdspartnere

Aktiviteten sigter mod samarbejde med Innovationsnetværk for Produktion samt Alexandra Instituttet, som er en væsentlig kapacitet inden for relevante psykologiske teknologier.

Hertil kommer videndeling med relevante forskningsgrupper på danske universiteter og i Dansk Human Factors Netværk, hvor FT har formandskabet.

Blandt udenlandske virksomheder kan nævnes Radius i Clinton, MA som er en stærk spiller inden for psykologiske services til medico-industrien i USA, Noldus i Holland som udvikler relevante teknologier og Sino European Usability Center i Kina, som er førende i forhold til elektronikprodukter mv.

Samarbejde med udenlandske universiteter omfatter University of Maryland, Florida State University, Kaiserslautern University, Limerick University og Dalian University of Technology.

Nøgleord

32 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Henry Kierkegaard (Administrerende direktør, Guardson )
Fredag d. 10/4-15 kl. 15:06

Super interessant. Indenfor vores felt som er bekæmpelse af virus og bakterier på overflader og hænder, er det tydeligt at vores kemi kun bliver en beskyttelse, hvis den bliver brugt, og hvis den bruges korrekt med de rette intervaller. Adfærden omkring brugen betyder i virkeligheden meget mere. I vores marked, f.eks på hospitalerne i Danmark, hvor der årligt dør mere end 3000 mennesker af de infektioner de fik ved at blive indlagt, har vi observeret at en adfærd ændring har langt større betydning end produktet, eller uddannelse. Hvis folk, får noget ud af det, gør de det, og mærkeligt nok vil folk gerne hjælpe andre men er mere ligeglade med sig selv.
Hvis vi kan få dette kortlagt bedre via de indsatsområder der beskrives i den psykologiske testfacilitet kan dette have store positive konsekvenser, og i sidste ende redde menneskeliv, her og nu.
Jeg mener godt Force kan gøre mere ud af, at kommunikere dette på en måde der lettere at forstå i forretningstermer; I taler om processer, usability, playability osv, det lyder vældigt akademisk og kompliceret. Vi oplever det handler om at ændre mennesker adfærd, og måske det er det samme, men forklaret mere kompliceret. Godt initiativ.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 21:00

Du har naturligvis helt ret Henry - det handler om at mennesker ændrer adfærd. Det lyder måske teoretisk og akademisk, men i bund og grund drejer vores projekt sig om at undersøge menneskers adfærd med nyeste og mest avancerede metoder for derudfra at kunne rådgive om forbedring af design. Bedre design som stimulerer en ønsket og hensigtsmæssig adfærd. Adfærden bliver til i mødet mellem mennesker og teknologi, maskiner, bygninger mv. Hvis menneskets omgivelser er designet godt, understøttes i højere grad en hensigtsmæssig adfærd. Desværre tror man - præcis som du også pointerer - i mange sammenhænge, at teknologi alene kan løse udfordringerne. Hvis ikke man arbejder strategisk med brugernes adfærden, så det er mennesker og teknologi i optimalt samspil som løser problemerne, er der risiko for, at den ønskede effekt udebliver. Dit eksempel med infektioner svarer lidt til energioptimering: Hvis brugerne alligevel skruer helt op for varmen og lukker alle vinduer op, kan det være omsonst at investere i nyeste energirigtige byggeri, isolering og lavenergiruder.

Mvh. Thomas

Kristoffer Jensen (Design Director, Danish Yachts)
Søndag d. 19/4-15 kl. 10:36

Spændende ide, og bestem relevant i en tid hvor behandling af metadata kræver mere intelegente metoder for at omsætte viden til succesfulde produkter. Kortlægning af menneskelige handlingsmønstre er jo ekstremt komplekst og kan være meget vanskelig at overskue for virksomheder der ikke råder over disse kompetencer. Design processer hvor der indgår menneskelig interaktioner er svære at kortlægge og strukturerer, så den iterative process munder ud i et konkret produkt hvor man rent faktisk har forholdt sig til den menneskelige faktor. Oftest bliver det de maskinelle begrænsninger eller muligheder som driver produktudviklingen.

Det minder mig om 90'ernes arkitektur udvikling som primært var drevet af hollandske arkitekt ikoner som udviklede metoder og redskaber til at "beregne" sig frem til det perfekte design. Det resulterede i en række fantastiske projekter som havde et nyt formsprog og var til inspiration for mange. Men metoden døde ud da den viste sig at blive for firkantet og begrænsende, den lukkede for den menneskelig intuition.

Som nævnt i begyndelsen tror jeg jeres værktøj kunne være rigtig godt ift analyse og anvendelse af metadata som jo kommer mere og mere ind i vores liv. Data mængderne er så voldsomt store og kræver intelegent kategorisering for at de får værdi. Som eksempel kan man tænke på spam mails hvor store antal mere eller mindre tilfældige mailadresser kontaktes med tilbud uden egentlig at vide om man rammer den rette målgruppe. Her går udviklingen jo mod at kategorisere mailadresserne. Det kræver analytiske redskaber og der kunne DMDT måske finde sin berettigelse.

Det kunne være godt at se et konkret eksempel på hvordan DMDT er tænkt at virke.

Held og lykke med projektet.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 21:26

Mennesker trækker et "spor" af data efter sig. Sporet består af adfærd, digitale handlinger (eksempelvis betaling med betalingskort eller brug af mobiltelefon) mv. Adfærd bliver - medmindre den er digital eller elektronisk - ikke nødvendigvis registreret. Vi vil i DMDT arbejde med metoder og teknologier, som kan registrere, lagre og analysere data om adfærd. Dette med henblik på at finde blandt mønstre, eventuel uhensigtsmæssig adfærd (eksempelvis forkert brug af et produkt) osv. Der findes allerede nu teknologier som kan bruges til analyse af adfærd i stor skala. Men teknologierne er primært beregnet til brug i forbindelse med sikkerhed og terrorsikring, forskningsbrug eller medicinsk brug. Vi vil videreudvikle og bringe disse teknologier i anvendelse i danske virksomheders arbejde med design og produktudvikling.
Hvis jeg skal nævne et konkret eksempel vil jeg tage udgangspunkt i et produkt stort set alle har personlige erfaringer med. Produktet er ikke nødvendigvis en kategori, som vil have projektets primære fokus, men som eksempel er det illustrativt. Forestil dig en lille eller mellemstor dansk virksomhed som udvikler og producerer selvbetjeningsautomater. Det kan være en billetautomat til tog, bro, parkering eller havneafgift. Virksomheden ønsker at arbejde med brugerens oplevelse af betjening af automaten i forbindelse med udviklingen af en ny generation af automater - at gøre den mere "brugervenlig" og intuitiv. Måske har der været klager over, at brugeren fejlbetjente, ikke forstod brug osv. Virksomheden anvender i forvejen traditionelle metoder herunder brugerinterviews og brugertest i laboratorium. DMDT's bidrag i processen vil være at teste tidlige skitser, prototyper, mock-ups og færdige designforslag i realistiske omgivelser i felten og måle på brugeres adfærd og oplevelse af automaten ved hjælp af avancerede målemetoder. Eksempelvis måle brugerens stressniveau ved hjælp af EEG kombineret med måling af hvad brugeren kigger på på automaten ved hjælp af eye-tracking. Hvis det viser sig, at der er situationer under brug eller bestemte funktioner i automaten som udløser forhøjet stressniveau hos brugeren (eksempelvis at betalingskortet forsvinder i automaten og ikke kommer ud igen) kan dette kombineret med at vi ved, hvad brugeren kigger på, give vigtig feedback til udviklerne - og designet kan optimeres, testes igen osv. Eksemplet er banalt - måske særligt det med at betalingskortet forsvinder - men jeg håber, at det alligevel illustrerer, hvordan DMDT kan arbejde.

Jonas Pedersen (Direktør, Tuco Marine Group)
Mandag d. 20/4-15 kl. 14:29

Et spændende projekt som vi absolut ser store muligheder i. Vi håber virkeligt det kan komme igang snarest muligt.

I vor virksomhed er vi som producent af rimeligt konventionelle produkter som arbejdsfartøjer og redningsbåde, helt afhængige af at kunne differentiere vores produkter fra markedet, vi arbejder i forvejen ned i detaljen på dette, og et eksempel er betjeningen af fartøjerne samt interface mellem selve betjeningen af fartøjet samt fartøjets brugermanulaer. For kun ved korrekt kendskab til fartøjet og dets betjening, vil det blive betjent korrekt, men mange brugere er langt fra motiverede for at sætte sig ind i korrekt brug af fartøjet, hvilket i yderste konsekvens koster menneskeliv, så her er bestemt en differentierings mulighed som vi ønsker at forfølge og hvor vi ser store muligheder i dette projekt og den deraf kommende psykologiske testfacilitet.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 21:43

Du har fat i en rigtig fin pointe i forhold til DMDT: Optimal og korrekt betjening er særlig kritisk og vigtig, når der er sikkerhed og menneskeliv på spil. Og netop i disse situationer kan konteksten gøre det ekstra besværligt. Brugeren kan være stresset, presset på tid, dårligt vejr, mørke, kulde osv. som gør det hele vanskeligere - og det man sagtens kunne finde ud af at betjene i ro og mag kan med ét blive umuligt. Du nævner også brugermanualer, og en vigtig pointe her er at se på fartøj, manualer, træning, instruktionsvideoer osv. under ét. Kun gennem et perfekt samspil mellem disse opnås optimal betjening af fartøjet. Og netop i denne sammenhæng er den psykologiske tilgang relevant, da den blandt andet leverer perspektiv på, hvordan læreprocesser omkring brug af et produkt bedst tilrettelægges - givet at mennesker er forskellige og derfor har forskellige fortrukne måder at lære på. Nogle brugere lærer bedst om fartøjet ved at læse en manual. Andre lærer bedst ved at se en instruktionsvideo og øve sig i praksis. Det er præcis disse mekanismer vi vil arbejde med i DMDT ud fra vores psykologiske perspektiv. Du nævner også det meget vigtige begreb "motivation". Netop motivation er yderst vigtig i forhold til menneskers adfærd. Godt design alene løser ikke problemet, hvis brugeren ikke er motiveret. Derfor er det vigtigt at arbejde i dybden med ikke kun hvad brugere gør (deres adfærd) men også hvorfor de gør som de gør. Heri ligger nøglen til forståelsen af adfærden og dermed også nøglen til at ændre på adfærden. Motivation, personlighed og holdninger er vigtige ingredienser i forståelsen af adfærd, og metoderne til at undersøge og forstå disse bør være psykologiske som i DMDT. Vi har brugt begrebet "playability" om motivationsdelen af "usability". Et produkt skal ikke kun være nemt og intuitivt at bruge - det skal også motivere til korrekt og hensigtsmæssig brug.

Nicolai Sørensen (designer, Harrit-Sørensen)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 13:36

Som industrielle designere er vi altid på jagt efter de bedste metoder til at forstå vores brugere.
Vi vil helt sikkert benytte DMDT's ydelser i fremtidige projekter. Særligt inden for produktkategorier hvor brugsscenariet som udgangspunkt er ukendt. Det er ofte tilfældet i vores projekter hvor innovationshøjden er høj og funktionaliteten helt afgørende.
Intuitiv brugeroplevelse er alles ønske. Det lyder til, at DMDT vil være den oplagte samarbejdspartner for at kunne designe intuitive brugerflader.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 21:51

Mange tak for den positive tilkendegivelse Nicolai! Vi vil gerne med DMDT være metodisk på forkant og hjælpe Jer som industrielle designere med nyeste og mest avancerede metoder - hvor det er særligt relevant. Netop forståelse af brugere er essentiel, og vi vil i DMDT arbejde på at levere en mere dybtgående psykologisk forståelse af brugere og den situation brugerne er i. Dermed kommer vi ud over hvad brugerne "synes og mener" og ned i substansen af hvad de oplever, tænker og føler. Vi håber naturligvis meget på, at vores projekt får liv, så vi kan samarbejde med blandt andre dygtige industrielle designere om udvikling af intuitive brugerflader ved hjælp af nyeste psykologiske metoder og teknologier.

Morten Lorenzen (Direktør, Hjerneskadeforeningen)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 13:42

Som direktør i en patientorganisation er jeg konstant på udkig efter nytænkning og udvikling som kan forbedre forholdene for vores mange medlemmer.

Dette projekt ser meget spændende og lovende ud, og jeg håber at det snarest kommer i gang.

Jeg forestiller mig, at eksempelvis indenfor udviklingen af hjælpemidler til handicappede, vil dette projekt vise sit værd ganske hurtigt.

Håber at se og høre mere - vi deltager gerne i en praktisk dialog omkring anvendelser mm.

Held og lykke,

Morten Lorenzen,Direktør
Hjerneskadeforeningen

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 23:03

Kære Morten Lorenzen - hjælpemidler, medicinsk teknologi og såkaldt "velfærdsteknologi" vil være oplagte relevante områder i forhold til DMDT. Dels er der en stor population af danske små og mellemstore virksomheder som arbejder inden for disse områder og dels er der gode faglige argumenter for at lægge særlig vægt på psykologisk forståelse af brugere for så vidt angår disse teknologier. Det er også mit håb, at DMDT kan komme i spil i forbindelse med udvikling af hjælpemidler, som derved i højere grad kan bidrage til forbedring af livskvalitet for mennesker med handicap. Vi vil gerne arbejde med konkrete demonstrationscases, og jeg glæder mig i den forbindelse over, at du tilbyder at indgå i praktisk dialog omkring anvendelse. Der er i sagens natur en helt særlig relevans for så vidt angår hjælpemidler til personer med hjerneskade, da den neuropsykologiske forståelse og kontekst kommer i fokus. Der vil være tale om brugere med særlige behov, og netop neuropsykologisk viden kan her hjælpe til en bedre og mere præcis forståelse af disse behov.
Mvh. Thomas

Holger Dahl (Kommunikationschef, Schønherr)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 21:52

I arkitektbranchen arbejder mange - også meget dygtige mennesker - ofte primært på intuition og erfaring. At have mulighed for entydigt og reproducerbart at måle brugeroplevelser i forbindelse med inventar, apteringselementer, værn, greb - måske endda rum - ville være et stort spring fremad for en yderligere professionalisering af branchen. Vi er derfor som arkitekter i høj grad interesserede i en fortsættelse af et projekt som DMDT, og deltager gerne i yderligere forfining og udvikling af de elementer, man kan teste og - de oplevelser man kan undersøge.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 23:12

Du har naturligvis helt ret Holger: Intuition og erfaring danner fint grundlag for en masse god arkitektur leveret af meget dygtige mennesker. Vi ønsker med vores DMDT at supplere intuitionen og erfaringen med viden og evidens fra psykologiske undersøgelser - og derved bidrage til yderligere professionalisering af branchen. Dette gælder ikke kun arkitektur - også design af produkter, teknologi mv. Vi vil gerne kunne levere målbare resultater og svar, som kan hjælpe arkitekter og designere med at besvare spørgsmål fra deres opdragsgivere såsom: Kan vi være sikre på det? Hvor ved I det fra? Har I undersøgt det? Hvad hvis det ikke virker? osv. Det er min oplevelse, at ønsker og krav om at kunne dokumentere og sandsynliggøre det, som intuitivt og erfaringsmæssigt ser rigtigt ud, er tiltagende. Inden for visse brancher - eksempelvis medicinsk udstyr - er det endda et decideret lovkrav. Det lyder lovende, at I er interesseret i at deltage i forfining og udvikling. Dette kunne eksempelvis være i form af samarbejde om demonstratorcase i regi af aktiviteten.
Mvh. Thomas

Mads Pærregaard (Driftsdirektør, Nokas )
Onsdag d. 22/4-15 kl. 16:31

Branchen for værdihåndtering oplever en massiv teknologisk udvikling og selvom brug af betalingskort er udbredt er der en konstant brug af kontanter i det danske samfund. Kontanter indgår i højere grad i et lukket kredsløb hvor fysiske værdier omgøres til elektroniske og indsættes på rette konti. Innovation er vejen frem til at minimere aktiviteter der ikke giver værdi for kunderne - eks. transport og manuelle processer. Den brugerrettede teknologi og UI er altafgørende sammen med en kundefokuseret håndtering uanset om den er højteknologisk eller mere analog / manuel. Jeg ser frem til at høre mere om aktiviteterne og se dem beskrevet yderligere med evt. "use cases". Vores produkter henvender sig til erhvervslivet så de væsentligste fokuspunkter i vores branche er nemhed og overskuelige processer, så kunden kan spare egne manuelle processer og opnå højere sikkerhed. Vore kunder har tit unge mennesker ansat og teknologien skal virke og være nem ikke mindst fordi den især anvendes på sene timer og pga. høj belastning på søn- og helligdage...

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 08:14

Kære Mads Pærregaard,

Selvom jeg ikke kender din branche i detaljer, kan jeg alligevel se, at du har fat i en meget central pointe: At teknologi, produkter og processer også skal fungere optimalt når brugeren er træt, om natten, i spidsbelastningssituationer, hvor brugeren er presset osv. Den feltbaserede tilgang i DMDT har fat i den problematik gennem undersøgelser og metoder med såkaldt høj økologisk validitet - dvs. at resulater fra undersøgelser også gælder uden for laboratoriet i den virkelige verden og i realistiske situationer. Hvis man udelukkende tester teknologier og produkter i usability-laboratorier er der en risiko for, at man ikke indfanger de problematiske situationer, som brugerne i praksis står i ud på de sene timer, når arbejdspresset er højt, der er måske støj, dårlig belysning osv. Det som "på papiret" ser ud til at fungere godt kan under vanskelige og ugunstige forhold bryde sammen for brugeren. I brancher hvor sikkerhed og høje værdier er på spil er det særligt relevant, at teknologier og processer fungerer nemt og fejlfrit. Naturligvis også for så vidt angår optimering af ikke-værdiskabende processer.
Mvh. Thomas

Jakob Brahe-Pedersen (Direktør, ind. designer, Brahe design)
Fredag d. 24/4-15 kl. 13:12

Innovation er en indforstået parameter i vores branche som industrielle designere.
Det er gode tiltag, som er beskrevet under Den Mobile Psykologiske Testfacilitet, synes jeg. Der kunne sikkert peges på andre indsatsområder, men kan ikke lige komme i tanker om hvilke.
Især områder indenfor jern-og maskinindustrien, som traditionelt er meget vanetænkende, er der et udækket behov for usability og brugeroplevelse.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:10

Kære Jakob, tak for din kommentar. Jeg er meget enig i at der er brancher og industrier, som kan være mere vanetænkende og derfor ikke nu udnytter potentialet i at arbejde med usability og brugeroplevelse. Fænomenet ses blandt andet, når det drejer sig brancher og industrier som leverer teknologi, udstyr mv. til professionel brug. Dvs. anvendelse hvor brugeren har en eller anden teknisk eller faglig uddannelse og dermed "forventes" at kunne anvende teknologien. Imidlertid er der den bevægelse i gang, at også professionelle brugere af teknologi i deres hverdag og fritid vennes til mere brugervenlige produkter og derfor møder teknologi på arbejspladsen med stigende forventninger til usability og brugeroplevelse. Brugeren sætter også lighedstegn mellem ringe usability og gammel eller forældet teknologi og på den anden side mellem god usability og brugeroplevelse og moderne teknologi. Dermed kan usability og brugeroplevelse i sidste ende blive et spørgsmål om appetitligheden af producentens produkter og opfattelsen af producentens image som moderne og innovativ teknologivirksomhed - altså hvis indpakningen i form af brugeroplevelsen er dårlig så er indholdet i form af teknologien det nok også.

Morten Purup Andersen (Usability Engineer, Radiometer Medical ApS)
Mandag d. 27/4-15 kl. 13:51

Der er et stort potentiale i DMDT også for virksomheder, som allerede anvender UX-metoder og arbejder med usability. Jeg ser både DMDT værende god for virksomheder, som ikke har adgang til usability laboratorier - men også for virksomheder, som i højere grad er fokuseret på brugerens tankeprocess og de processer, der vedrører at tage beslutninger. Jeg ser en klar fordel i - ikke kun at kunne måle, hvorfor kunden eller brugeren har en given præference - men også hvorfor og hvad vi som virksomhed kan skrue på for at designe produkter, som folk elsker at bruge.
Jeg hilser tiltaget velkommen og glæder mig over, at der også er stor fokus på at udføre økologisk valide eksperimenter inden for UX og Usability.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:16

Kære Morten, jeg er naturligvis helt enig i din vurdering. DMDT retter sig bestemt mod virksomheder, som allerede anvender UX og usability og ønsker at øge kvaliteten af dette arbejde ved dels at styrke økologisk validitet og dels at arbejde med forskellige psykologiske målemetoder. Som du er inde på, kan ren måling af præference være en sand trial and error proces, hvis ikke man forstår de bagvedliggende psykologiske processer og mekanismer. Ved at kigge på dette får man også et værdifuldt indblik i hvorfor brugen af et produkt har succes eller fejler. Ikke kun at det har succes eller fejler. I mange sammenhænge forsøger man at undersøge dette via selvrapportering, men det er faktisk ikke altid muligt for brugeren selv at have denne selvindsigt - og kunne reflektere over den. Så det er en metodisk udfordring at nå ind til denne forklaringskerne - og præcis det vi vil udvikle vores metoder til at kunne indfange i DMDT.

Peter Krogsgaard (CCO, CPH A/S)
Mandag d. 27/4-15 kl. 19:55

Et spændende projekt med store perspektiver. I en verden hvor de tekniske begrænsninger praktisk taget er ikke eksisterende, så er relevans - at produktet/ydelsen har en værdi for brugeren/køberen, og efterfølgende brugervenlighed/usability afgørende for succes - uagtet om denne succes skal måles kommercielt eller på anden vis. Vi kender alle til store firmaer som er excellente til usability og UI's, uagtet branche, - og der findes tusindevis af teknisk glimrende produkter, som ikke har opnået den forventede udbredelse/succes pga den manglende ditto. Et godt projekt - de bedste ønsker med på vejen.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:26

Tak for de gode ønsker Peter! Man er i hvert fald helt sikkert hjulpet godt på vej kommercielt, hvis ens produkt eller service stimulerer god brugeroplevelse og har perfekt usability. Samme tankegang kan overføres på bygninger, trafikterminaler, byrum mv. Her kan usabilitymæssige kvaliteter være, at vejfinding er optimal, stressniveau lavt eller passende, at stedet opleves som behageligt at opholde sig eller færdes i, er overskueligt, gennemskueligt osv. Netop når vi har med bygninger, trafikterminaler og byrum at gøre er feltundersøgelser vigtige. Jeg så forleden et dokumentarprogram om test af vejfinding i en nybygget terminal i Dubai Airport DXB. Her fik en række "forsøgspersoner" opgaven at finde vej til et givet sted, og de skulle efterfølgende svare på spørgsmål om oplevelse af skilte, vejfinding mv. En udmærket undersøgelse som helt sikkert bidrager med megen relevant viden. Set i DMDT's optik kunne det have været spændende at forsyne nogle forsøgspersoner med udstyr til måling af stressniveau for derigennem at kortlægge hvor i turen på vej mod gaten stressniveauet stiger og hvor det falder. Og på den måde identificere punkter på ruten, som er særligt kritiske og bidrager til stress - også uden at forsøgspersonen selv nødvendigvis er i stand til at rapporterer dette fra hukommelsen.

Martin (CEO, Wallbreaker Dynamics ApS)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 11:51

FORCE Technology ser meget interessant ud for Wallbreaker Dynamics!.
Især "Den Mobile Psykologiske Testfacilitet" der inkluderer usability og user experience men også i høj grad disse lidt nyere begreber som playability og learnability særdeles vigtige netop for os da vi over de sidste 5 år har erfarer at Flow TV inden for vores branche har meget store problemer med at fastholde deres seere.

Ikke mindst på grund af spil universerne der kaprer 3 milliarder timer ugentligt af vores opmærksomhed på globalt plan. Disse timer et taget direkte ud af vores TV kigning.

Med DR General direktørens klare udmeldning om deres vision fra flow-TV til on-demand Live service, er scenen sat.

Vi mener at vi ved at udvikle nye tools inden for branchen kan blive en vigtig brik for TV networks til at glide over i det nye medie paradigme.

Det handler ikke bare om ny teknologi men om en ny måde at formidle på, i denne tovejs dialog mellem medierne og borger/seere. Det kræver et andet afsæt end før.

Vi ser denne udfordring som en mulighed for at re-tænke vores afsæt i forhold til interaktion. Derfor har vores strategi fra dag et været, at udvikle en platform vor vi over tid tilfører mere og mere interactions-kompleksitet til seeren. Det handler om at give seeren tilgang og LYST til mere nuancerede og komplekse interactionsformer og der igennem fordre adfærdsændrende aktiviteter.

Afsættet kan ikke forklares kortere fra vores side end, at hver udviklingstrin i vores vej med udviklingen af produktet, skal gå igennem en playability, learnability og usability/user experience proces.

Men ikke bare det. Det nye afsæt skal i høj grad integreres så indholdsudviklere hele tiden har det med i deres udviklingsunivers. Efter vores opfattelse er en af de vigtigste nøgler til at bevæge sig fra en lineær TV forståelse til en 24/7-indholds-forståelse, at man skaber indhold der er lavet til at brugerne/seerne kan involverer sig og der igennem påvirke og ændre indholdet.

Som indikeret er TV som vi ser det i dag under kraftig forandring og har stærkt brug for en "game changer"! Det er meget tydeligt at branchen i sig selv har brug for at redefinere sig selv. De gamle virkemidler er pasé og nye må udvikles.

Wallbreaker Platformen er et glimrende eksempel på et brugbart værktøj der peger fremad
mod den nye tovejs kommunikationsstill der giver borgeren/seeren/brugerne en reel stemme.

Super godt afsæt i har hos FORCE. glæder mig til at høre mere fra jer.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:53

Kære Martin, det lyder som et rigtigt spændende projekt og forløb I har gang i. Det er en stor opgave at tænke nyt, ændre på brugeres adfærd i større stil og justere deres mentalitet. Én af menneskets mest knappe ressourcer er nok tid. Imidlertid er menneskelig adfærd ofte irrationel. På engelsk bruger man udtrykket "spend a nickel to save a dime" - at man kan bruge en masse tid på at opnå en lille og ubetydelig økonomisk besparelse. Som du nævner kæmper mange medier om forbrugerens tid. Ét er sikkert - er tiden først brugt kommer den aldrig tilbage igen. Tid kan ikke bruges flere gange. Og de 3 millioner timer som er "kapret" lyder som et ikke ubetydeligt problem. Det lyder i øvrigt interesssant, at du ser relevans i vores sammenstilling af begreberne playability, learnability og usability. Egentlig en sammenstilling udviklet i forbindelse med legetøj, som skal have den optimale balance mellem de tre parametre. Men naturligvis også anvendelig på underholdningsprodukter - og for den sags skyld museer og "edutainment". Når du taler om at ændre fra lineær TV forståelse til 24/7-indholds-forståelse er der egentlig tale om ændring af en mental model. Der er spændende psykologisk forskning i mentale modeller - hvordan de fungerer, bliver til, ændres osv. Hvis først en forståelse eller mental model er dannet kan det være en vanskelig og kompliceret opgave, at justere denne. Man kæmper imod såkaldte biases: At mennesket har en tilbøjelighed til at forstå nye fænomener i lyset af eksisterende mentale modeller. Et eksempel på, hvordan man har udnyttet dette i computere er anvendelsen af skrivebordet (desktop) som metafor på skærmen, papirkurven man smider filer i for at slette dem og filmapper til flere filer osv. Ved at lade brugerinterfacet ligne brugerens mentale model af ting i hverdagen eller på kontoret gjorde man den nye teknologi mere fordøjelig. Hvis man kigger på smarte TV-produkter, hvor det er muligt at spole frem og tilbage i udsendelser og se programmer sendt tidligere, er det jo bemærkelsesværdigt, at brugergrænsefladen fastholder det lineære princip. Ønsker man at se et madprogram sendt i går skal man finde kanalen det blev sendt på og "spole tilbage" i tid - som var det en gammel VHS videoafspillere. Dermed tvinger man mere eller mindre brugeren ind i det lineære regime og i en fastholdes af en lineære model som mental model eller forståelse. Madprogrammer finder man ved at lede efter dem i tid på en tidsskala. Jeg er godt klar over, at smarte TV systemer ikke er det bedste eksempel på "on demand" TV, men dette var blot til illustration vedrørende mental model. Jeg glæder mig til en nærmere dialog med dig. Mvh. Thomas

Michael Prehn (underdirektør, Danske Maritime)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 15:29

På skibe anvendes stadig mere avancerede udstyr af stadig mindre besætninger og for mange udenlandske besætningers vedkommende er den kulturelle og uddannelsesmæssig baggrund i stigende omfang varierende. det stiller større krav til brugervenlighed og robusthed overfor fejlopfattelser der kan føre til fejlbetjening. Det er for producenterne vigtigt ramme rigtigt første gang. Dette meget interessante projekt vil bidrage væsentligt til danske udstyrsproducenters innovationsprocesser og konkurrenceevne. Der er ingen tvivl om at Danske Maritimes medlemmer på udstyrssiden vil være interesserede i at udnytte perspektiverne i at sikre udviklingen af de rigtige produkter, der kan anvendes fejlfrit af brugerne.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 17:25

Kære Michael, undgåelse af fejlbetjening er et oplagt emne i forbindelse med usability, og du peger også på et særdeles relevant anvendelsesdomæne. Jeg kan i øvrigt nævne, at vi med DMDT ønsker at kigge på det samlede system bestående af udstyr, brugsanvisninger, uddannelse og træning af brugere mv. Jo mere intuitivt og fejlsikkert udstyret er i sig selv, jo mindre kritisk bliver brugsanvisning, uddannelse og træning i brug naturligvis. Brugsanvisninger er i mange tilfælde et lidt overset kapitel. Fokus i innovationsprocessen er ofte teknologien, og brugsanvisninger bliver lavet efterfølgende af technical writers som en form for "efterrationalisering". Der er imidlertid rigtig mange positive effekter af at arbejde med udvikling af dette materiale sideløbende med produktudviklingen. Hvis noget eksempelvis er meget vanskeligt at forklare i en brugsanvisning peger det jo på, at designet med fordel kan gøres bedre eller enklere. Et parallelt arbejde vil også kunne hjælpe med identificering af scenarier for fejlbetjening.

Tonni Christiansen (Divisions direktør, Rambøll)
Fredag d. 8/5-15 kl. 15:08

Det virker som et rigtigt spændende projekt med store perspektiver indenfor en række områder. Her tænker jeg blandt andet på forbedring af Man-Machine interface, hvor brugervenlig og ikke mindst logisk anvendelse er uhyre vigtige. Konkret indefor områder vi beskæftiger os med, kan jeg nævne kontrolrum, hvor mere viden om adfærd og adfærdsmønstre kan medvirke til design forbedringer, som jo ikke mindst I krisesituationer kan være helt afgørende.
Andet eksempel er simulatorer (her er Force jo på hjemmebane), hvor DMDT I et sikkert miljø kan anvendes til at indsamle vigtig viden om menneskelig adfærd I eksempelvis pressede situationer.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 21:35

Kære Tonni, tak for kommentarer. Jeg er helt enig i, at kontrolrum er et uhyre relevant domæne i forhold DMDT og arbejde med optimering af Man-Machine interface og operatørers adfærd. Vi har gode erfaringer med arbejde med simplere metoder i forbindelse med design af kontrolrum til jernbaner, spildevandsrensning, militær, maritime operatørcentre mv., og har derfor den forventning, at de mere avancerede metoder DMDT vil råde over, kan bringe endnu bedre resultater. Med hensyn til simulatorer forestiller jeg mig, at man - ud over som nu at videoobservere adfærd - med DMDT får teknologier og metoder til at måle på stressniveau på operatører i simulatoren i realtid kombineret med måling af eye-tracking. Vi vil med andre ord få mulighed for at måle på eksempelvis en hel skibsbesætning i en skibssimulator og se, hvordan pressede situationer håndteres: Er de rigtige personer visuelt opmærksomme på de rigtige ting (eye-tracking) og på de rigtige tidspunkter? Og hvordan er det med fordeling af arbejdsbelastning? Er én person meget stresset mens de øvrige - måske på grund af manglende situationsopfattelse eller dårligt samarbejde i teamet - ikke er videre belastede? Eller forstår parterne i teamet at arbejde optimalt sammen, så arbejdsbelastningen fordeles, og ingen bliver overbelastede? Måling af stressniveau kan foregå via såkaldte psyko-fysiologiske målinger, hvor man måler en fysiologisk stressreaktion. Det kan eksempelvis være sved i hænderne (Galvanic Skin Response - GSR), bestemte former for hjerterytme (Heart Rate Variability - HRV) eller bestemte former for elektrisk aktivitet i hjernen (Beta2 frekvens ved måling af Elektroencefalografi - EEG). De psyko-fysiologiske målinger vil give indblik i de psykologiske processer og reaktioner, som ikke umiddelbart er observerbare i form af adfærd. Personer kan eksempelvis se rolige ud og foretage velovervejede handlinger men kan i virkeligheden være meget pressede eller stressede.

Pia Mulvad Reksten (Erhvervspolitisk konsulent, LO)
Mandag d. 11/5-15 kl. 19:28

Interessant projekt som kan styrke virksomhedernes kompetencer ift. bruger- og markedsdreven innovation. Kunne styrke projektet hvis også medarbejdernes andel i produktudvikling/innovationsprocesser blev taget med. Men måske opfattes medarbejderne som brugere?. Nok en god ide at skelne. fx mellem kunderne og medarbejderne. Det giver god mening af tage medarbejderne med på råd, når der skal udvikles gode kundeoplevelser, fordi medarbejderne har en god indsigt i netop deres behov mv.
Godt at erhvervsskolerne inddrages. Kunne også være relevant at inddrage erhvervsakademier, professionshøjskoler.
Gode metoder til brugerinddragelse/bruger-oplevelser er vigtige for både private virksomheder og offentlige arbejdspladser.
Måske kunne metoder også formidles til andre såsom væksthuse, integreres i innovationsagentordninger mv.(som bla er en del af regeringens nye initiativer ift. iværksætteri). Bare som eksempel. Der er nok mange andre relevante aktører, der kan gøre brug af viden fra projekter. Fx forskellige former for interesseorganisationer der kan være med til at inspirere virksomheder og medarbejdere.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 22:50

Kære Pia

Tak for positive kommentarer og spørgsmål, som jeg håber at kunne besvare med nedenstående.

Jeg har i forslaget anvendt et ret bredt og rummeligt "bruger-begreb" inspireret af det engelske begreb "user experience". Måske havde ordet "deltager" i virkeligheden været mere velvalgt, da der kan være tale om deltagere på mange forskellige niveauer. Der kan være tale om deltagere i udviklingsprocesser (eksempelvis designere, ingeniører og arkitekter), deltagere i produktionsprocesser (medarbejdere i produktionsvirksomheder), deltagere i afsætning og service (medarbejdere i detailhandel) og deltagere i anvendelses- og forbrugsprocesser (brugere og forbrugere). Hvis vi tager en produktionsvirksomhed som eksempel kunne DMDT's aktiviteter rette sig mod medarbejderne i produktionsvirksomheden og de teknologier, maskiner og processer, som de arbejder med. Her er medarbejderen bruger. Aktiviteterne kunne også rette sig mod de produkter, som virksomheden spytter ud til forbrugere. Her er forbrugeren brugeren. Hvad enten det er i produktion, detail eller service kan medarbejderen sagtens være en rigtig god informant i forhold til udvikling af gode kundeoplevelser. Det har du naturligvis helt ret i. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at medarbejderen selv er del af et system (virksomheden), og det derfor kan være vanskeligt for medarbejderen at betragte dette system udefra og uden bias - således som eksempelvis kunden ser systemet. Man kan ikke nødvendigvis se det, man selv er en del af. Medarbejderen vil være eksponeret for og dermed påvirket af traditioner og kultur i virksomheden: "Sådan har vi altid/aldrig gjort", "det plejer vi ikke" osv. Vi bruger udtrykket, at medarbejderen kan være blevet "hjemmeblind". Og det har vi set rigtig mange eksempler på. Så med andre ord er jeg helt enig i, at medarbejderinddragelse kan styrke projekter. Men det skal ses i lyset af at medarbejderen selv er del af et system og en kultur, og derfor som informant kan være påvirket heraf.
Med hensyn til erhvervsskoler kunne erhvervsakademier og professionshøjskoler bestemt også være relevante. Vi har allerede kontakt til flere - blandt andre KEA. Hvis jeg skal været helt ærlig tror jeg, at de sidstnævnte er "gledet ud" af forslaget på grund af pladsproblemer. Vi havde kun et begrænset antal anslag at gøre godt med i teksten til forslaget. Det er naturligvis uheldigt, for som du nævner er de i høj grad relevante.
Det er et spændende perspektiv at inddrage andre end private og offentlige virksomheder - eksempelvis at inddrage interesseorganisationer. Det vil vi gerne arbejde videre med, hvis DMDT bliver en realitet, hvilket vi naturligvis håber på. Jeg håber derfor meget, at interesserede organisationer og fora vil give lyd fra sig, så vi kan gå dialog med dem om formidling af metoder, resultater mv. Vi vil også selv gøre en indsats for at opsøge relevante innovationsnetværk og innovationsagenter.

Mvh. Thomas

Lars Munkedal (Arkitekt MAA, Gottlieb Paludan Architects A/S)
Mandag d. 11/5-15 kl. 21:55

Jeg håber, jeres projekt som minimum kan være med til at synliggøre processen omkring usability etc., og gøre den mere tilgængelig for en bredere kreds af virksomheder, for der er ingen tvivl om, at der rigtig mange steder er plads til forbedringer.

Det lyder desuden interessant, at I anvender nye metoder, for det kan måske også være med til at skabe fornyet fokus på dette stærkt undervurderede designaspekt.

Jeg ser derfor meget frem til at se nogen cases med SMV'er, som har haft gavn af at implementere en jeres systematiserede tilgang til usability design. Og så vil jeg forøvrigt henlede jeres opmærksomhed på, at "uddannelse" af jeres målgruppe og kunder formentlig er en ligeså vigtig opgave for at I kan få succes med projektet, som selve arbejdet i testfaciliteten er det.
For som man siger i min branche: til et vellykket byggeri hører naturligvis en god arkitekt og en god ingeniør - men også en god bygherre!

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 22:20

Kære Lars,

jeg ser meget gerne, at vores projekt kan bidrage til øget fokus på og interesse for specielt anvendelse af psykologisk viden og metoder i forbindelse med usability og user experience. Vi vil - som du skriver - gerne anvende nye metoder, som når længere end til blot at beskrive HVEM brugerne er, HVAD brugere gør (adfærd), foretrækker (præferencer), har behov for osv. og HVORDAN brugere anvender produkter, teknologier, bygninger osv. Vi vil nemlig gerne forstå HVORFOR - altså de psykologiske forklaringer bagved hvem, hvad og hvordan. Her skal vi dybt ned i en forståelse af brugerens psykologiske tilstand, følelser (emotioner), beslutningsprocesser, motivation mv.
Projektet vil i sig selv hurtigt producere eksempler og cases i form af demonstratorer. Demonstratorerne vil vise og måle SMV'ers effekt af brug af DMDT. Vi har fra andre projekter og aktiviteter cases og demonstratorer som tydeligt viser, at anvendelse af selv simplere psykologiske metoder kan have stor værdi for SMV'er. Vi er derfor ganske fortrøstningsfulde, når vi nu skruer yderligere op for metoderne ved bygge videre og ovenpå dem vi allerede anvender: Det er vores forventning, at udbyttet vil blive både større og tydeligere.
Det er en god pointe, du har i forbindelse med uddannelse. Virksomheder - som gør brug af DMDT - vil opleve, at tæt samarbejde med DMDT's psykologer i et udviklings-, design- eller byggeforløb i sig selv også udgør en læreproces for virksomheden. Virksomheden skulle gerne være blevet klogere, have tilegnet sig kompetencer og kunne noget, de ikke kunne før. Det er vores konkrete erfaring fra tidligere forløb, at brugere af vores psykologiske ekspertise gradvist har tillært sig metoder og teknikker for nu at anvende dem selvstændigt på et vist niveau i deres daglige arbejde. Det er også et spændende perspektiv - i det omfang DMDT retter sig mod rådgivere såsom arkitekter, designere og ingeniører - at også rådgivernes kunder med fordel kan modtage uddannelse, læring eller opkvalificering for så vidt angår at "tænke usability". Ikke nødvendigvis som formaliseret undervisning. Helst i forbindelse med tæt samarbejde i konkrete forløb. Men kurser kunne bestemt også komme på tale. Det er faktisk en udmærket idé.

Mvh. Thomas

Klaus Bolving (Direktør & Netværksleder, CenSec & Innovationsnetværket for Produktion)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 09:28

Dette er et væsentligt aktivitetsforslag med et stort kommercielt potentiale.
I CenSec og Inno-Pro har vi gode erfaringer med FORCE's tilgang til denne "human factor approach", som vi allerede har samarbejdet med FORCE om det seneste års tid i Innpo-Pro netværket "Brugerfokuseret innovation af navigations- og kommunikationsudstyr", hvor Søfartsstyrelsen og en række maritime industriaktører og brancheforeninger også deltager.
Formålet med DMDT er vel kort og godt at sikre, at "folk gør de rigtige ting rigtigt første gang" hvilket er den idelle situation for enhver virksomhedsledelse, medarbejder, producent, bruger og forretningsmodel i det hele taget.
Udfordringen for især de mange SMV'er, som vi repræsenterer, er imidlertid, at det kan være svært for SMV'erne at omprioritere resurser fra den daglige drift med synlig værdiskabelse til en psykologisk baseret innovationsproces, hvor man har svært ved at se værdiskabelsen. Det er således nødvendigt, at DMDT italesættes over for SMV-målgruppen med en særlig "erhvervspædagogik", som indebærer, at SMV'erne får fuld forståelse for værdipotentialet i DMDT, inden de lukker dørerne op for psykologerne. Det er vores erfaring, at vi via vores tætte relationer til SMV'er kan hjælpe med at få overført FORCE'ss unikke virksomhedservice. Derfor bidrager Inno-Pro gerne som brobygger, videnspreder og facilitor for denne perspektivrige forretnings- og innovationsrelevante aktivitet.

Thomas Koester (Psykolog, human factors specialist, FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 21:58

Kære Klaus,

tusind tak for de positive tilkendegivelser om både vores hidtidige samarbejde og fremtidige muligheder! Der er ingen tvivl om, at mange SMV'er vil kunne skabe øget værdi ved at gøre brug af DMDT's faciliteter og metoder. Men der ligger - som du nævner - i høj grad også en "erhvervspædagogisk" udfordring i at formidle mulighederne i DMDT til SMV'er. Jeg glæder mig derfor meget over, at du bringer Inno-Pro på banen som brobygger i den forbindelse. Et sådan samarbejde vil nemlig i høj grad være befordrende for DMDT's mission om at bidrage til at skabe værdi hos SMV'er som ikke i forvejen er bekendt med eller anvender psykologiske metoder i deres forretningsudvikling, design og innovation.

Mvh. Thomas