Digital klimatilpasning

Senest opdateret d. 11/4-2018
DHI
Resultatkontrakt 2019-2020 under temaerne Klima og miljø

Integrering af nye vand- og klimarelaterede data med modeller og værktøjer i én samlet digital platform til udvikling af fleksible strategier for klimatilpasning.

Med denne aktivitetsplan vil vi udvikle en digital platform for klimatilpasning, der integrerer de forskellige modeller og værktøjer, som indgår i klimatilpasningsanalyser. Platformen vil integrere vand- og klimarelaterede data med hydrologiske og hydrodynamiske modeller, økonomiske modeller og risikomodeller til at understøtte risikobaseret planlægning og økonomisk optimering af klimatilpasning.

Nøgleord

49 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

14175-
Onsdag d. 18/4-18 kl. 09:30

DHI's hydrodynamiske modeller i MIKE-platformen er centrale analyse-værktøjer i den danske vandbranche i fbm bla. klimatilpasning. En model, der yderligere integrerer analyse-modeller for hydrologi - Stigende grundvand er et helt akut klimarelateret problem i de danske kommuner - i vores modeller for rør- og overfladeafstrømning, vil være af afgørende betydning og værdi. Og hertil en kobling til en økonomisk og risikomæssig vurderingsmodel til proportionering af påviste klima-problemer.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 19/4-18 kl. 14:13

Mange tak for det godt input. Jeg er helt enig i at vi har et problem med stigende grundvand, og vi har et behov for at modellere grundvand sammen med rør- og overfladeafstrømning, og at de ting skal med i DHIs udviklingsplaner. Ud over beregningerne på vandet, så er jeg enig i, at vi på den baggrund, skal kunne beregne risiko og økonomi for forskellige scenarier. I dag kan vi fx beregne skader på huse fra en oversvømmelse, og det bør udbygges så vi dækker de typiske problemstilling i Danmark mht. vand og klimatilpasning. Jeg håber at vi må kontakte dig mht. input, når vi forhåbentligvis går i gang med udviklingerne.

Kirsten Halsnæs (Professor, DTU)
Torsdag d. 26/4-18 kl. 10:54

Godt at se, at DHI lægger vægt på integreret modellering af klima, oversvømmelser og samfundsmæssige konsekvenser. Som økonom ser jeg frem til et godt samarbejde om, hvordan vi skal opgøre skader ved klimahændelser, og hvordan beslutningstagere og den private sektorer kan bruge den digitale platform. Koordination med digitale plandata og andre planlægningsudfordringer end kun klima bliver yderst centralt

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Mandag d. 30/4-18 kl. 22:55

Kære Kirsten
Mange tak for din kommentar om vigtigheden af at modellere økonomi i forbindelse med oversvømmelser. Du har fuldstændigt ret i en meget stor del af værdien i et oversvømmelseskort kommer frem når man kombinerer kortet med andre data, så man kan beregne skader og omkostninger. DHIs software kan i dag beregne nogle typer af oversvømmelsesskader, men der er brug for mere økonomisk viden end DHI er i besiddelse af, så vi vil meget gerne samarbejde på dette område.

Gitte K. Nielsen (Adm. direktør, DANSKE TEGL)
Søndag d. 29/4-18 kl. 20:48

DHI har tidligere bidraget med konceptudvikling og gode tanker om klimatilpasning bla. til Ingeniørforeningens Klimatilpasningsstrategi. Lige nu er byggeriet udfordret når det kommer til nybyg, hvor vi mangler modeller, som nemt kan bruges til at designe nye bydele, så de klimatilpasses før de bygges. Hertil kommer det vil være godt med beskrivelser af koncepter, metoder og modeller for oversvømmelsesanalyser af enkelte bygninger og huse før de bygges, da bygninger typisk ikke er sikret bedre end kommunens serviceniveau, hvilket kan være utilstrækkeligt.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Mandag d. 30/4-18 kl. 23:19

Kære Gitte
Mange tak for de pæne ord om DHIs arbejde med udvikling af koncepter for klimatilpasning. Jeg er enig i behovet for let tilgængelige (hurtige, billige og brugervenlige) præcise analyser af enkelte bygninger. Mange bygningsejere ikke kender deres oversvømmelsesrisiko, og hvis de kunne beregne oversvømmelsesrisikoen og skaderne, så ville de sikre sig bedre imod oversvømmelser end det serviceniveau, som kommunen tilbyder. Jeg er også enig i at vi i dag mangler modeller til at designe nye bydele, så man kender oversvømmelsesrisikoen og minimere den for det nye byggeri FØR man bygger. Det burde der faktisk være lovgivning om….

Anders Refsgaard (Projektchef, COWI A/S)
Mandag d. 30/4-18 kl. 14:03

Det er centralt for anvendelse af den større og større mængde data, der er tilgængelig, at der udvikles interfaces, så data kan tilgås og indgå i analyse af nuværende og fremtidige scenarier for hvilke effekter det forandrede klima vil have. Her er det endvidere vigtigt, at se på koblede hændelser - begge dele er centrale elementer i DHIs projektforslag for digital klimatilpasning.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Mandag d. 30/4-18 kl. 23:07

Kære Anders
Mange tak for dit input. Ja, det kommer hele tiden flere datatyper i voldsomt stigende mænger, bla. fra satellitter. Det er bestemt DHIs ambition at følge med (data)strømmen og sørge for at vores modeller har gode interfaces, så der skal bruges et minimum af tid på data import og manipulation. Ud over vores modeller, så gør vi data tilgængelige fra DHIs dataportal, som der med tiden skal populeres med data, som så kan tilgås vi nogle standard API’er. Har COWI konkrete ønsker til modeller eller data, så sig endelig til. Endelig, så er jeg fuldstændig enig i at vi skal have knækket koden på de koblede hændelser, så vbi kan tage højde for dem.

Jeppe Sikker Jensen (Udviklingschef, COWI AS)
Tirsdag d. 1/5-18 kl. 13:09

Der er helt sikkert et behov for integrerede modeller, der kan vurdere effekten af samtididige og koblede hændelser. Med de stignede datamængder bliver der også behov for at kunne vurdere hvilke data og typer af hændelser der er mest relevante at inddrage. Der har i de seneste år været fokus på beskrivelsen af fysiske data, terrænmodeller og både screeningsværktøjer og meget avancerede hydrodynamiske modeller, men i det samlede risikobillede er der behov for øget fokus på konsekvenserne og den forventede udvikling. Hvordan udvikler risikoen sig i takt med den forventede ændring af byen og infrastrukturen? Hvordan kan vi indregne den løbede tilpasning eller øget værdiskabelse når et område er "sikret" samt risikominimering ifm byudvikling?
Projelktforslaget ligger op til en integreret risikobetragtning, hvilket bydes velkommen.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Mandag d. 7/5-18 kl. 08:29

Hej Jeppe
Mange tak for godt input  Jeg er enig i at vi skal se at få lavet nogle gode beskrivelser af hvordan byen udvikler sig, og hvilken betydning det har for risikobilledet. Vi har netop arbejdet lidt med “ecosystem services” for kunne begynde at kvantificere øget værdiskabelse. Jeg må indrømmer at vi synes at der er utroligt mange ting at værdisætte og mange måder at gøre det på, så har du tid til list sparring her, så vil det blive værdsat. I øvrigt så jeg er jeg 100% enig at der skal en mere integreret risikobetragtning på banen.

Kjartan Ravn (Ejer, Kjartan Ravn Consult ApS)
Tirsdag d. 1/5-18 kl. 15:01

Jeg beskæftiger mig primært med afløbssystemer i byområder, men også vandløb og klimatilpasning ved ekstremregn.
Afløbsmodeller i byområder kan forbedres på nogle væsentlige punkter:
1. Afstrømning under kraftige regn og vandveje på terræn.
2. Afstrømning fra grønne områder, hvornår begynder de at bidrage?
3. Afstrømning i langvarige, våde perioder med tilhørende høj grundvandsstand.
4. Koblinger mellem afløbssystem og vandløb.
Der findes en del værktøjer i MIKE URBAN til at modellere overstående, men det er forholdsvis svært at sætte op.
Vil det være en idé at se nærmere på de gratis data som findes, fx højdemodel, strømningsveje og lavninger, areal anvendelse, matrikelskel etc. Hvordan integrerer man nemmest disse data i en MIKE URBAN model? Selve rørsystemet kan komme fra forsyningernes ledningsdatabase, men forstil dig hvis du ved tryk på en knap kunne importere en datapakke til din model. Højdemodel, oplandsinddeling ud fra matrikler, forslag til befæstelsesgrad ud fra arealanvendelse, grønne områder som hælder mod en brønd i modellen og strømningsveje på overfladen som en 1D beskrivelse. Det samme gælder nedbørsdata fra SVK regnmålersystemet. Vandløbsdata kan være lidt mere besværlig, men vandløb kan sådan set godt være en del af denne pakke. Alt dette er noget som i dag skal findes forskellige steder og skal stykkes sammen.
For at få en fornuftig overløbsmængde på årsbasis er den hydrologiske beskrivelse ofte meget vigtig. I MIKE 11 findes en autokalibreringsfunktion til NAM oplande, kan den ikke inkluderes i MIKE URBAN RDII ? Det er næsten umuligt at kalibrere et NAM opland uden.
Med flere niveaumålere i afløbssystemet kan det blive interessant at indarbejde data assimilation i MIKE URBAN. Jeg tænker på den funktion som findes i MIKE 11 FF, det vil være et stærkt værktøj ved online modeller og vil også være med til at udpege steder hvor modellen rammer godt/dårligt.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Mandag d. 7/5-18 kl. 08:41

Hej Kjartan
Mange tak for mange rigtigt gode forslag. Mht. afstrømning af vand på veje, så er vi netop ved at lægge sidste hånd på en lille rapport, som vi meget gerne sender til dig. Mht. afstrømning fra grønne områder, så kan vi bestemt også forbedre os. Her har en note som snart er et par år gammel. Den note er ikke løsningen på hvordan man ”korrekt” skal beregne afstrømningen fra grønne områder, men den gir’ en god indsigt forskellige måder at modellere afstrømningen på. Den sende jeg også gerne. Vi har et andet forslag her på BedreInnovation som handler om hvordan men smartere kan bygge modeller, måske er noget at det som du søger der. Dine tanker vil i hvert fald blive værdsat på det punkt:
Digitale og Datadrevne Vandverdener: https://bedreinnovation.dk/digitale-og-datadrevne-vandverdener
Mht dataassimilation, så skal vi bestemt også videre med det. Kommer du forbi Hørsholm, så er du meget velkommen til at få en kop kaffe og høre hvor vi er på det punkt, og høre dine synspunkter.

Birgit Paludan (Civilingeniør, Birgit Paludan)
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 21:00

Det bliver mere og mere åbenlyst at vi skal se på hele vandkredsløbet i vores vandhåndtering og dermed at vi har integrerede værktøjer til rådighed hvor alle vandelementer er repræsenterede. Oversvømmelser fra vandløb særligt forårsaget af længerevarende koblede regnhændelser bør ligeledes undersøges og der bør beregnes "klimatilpassede regnserier" som sikrer at vi kan modellere og dimensionere bynære vandløb i fremtiden.
Det bliver mere og mere tydeligt at vi i forbindelse med implementering af klimatilpasningsplanerne i byerne skal danne politisk beslutningsgrundlag ved brug af cost-benefitanalyser. Værktøjer til sådanne analyser er meget velkomne.
Når der ikke blot simuleres vandstrømninger men også skadesomkostninger er der (endnu) større usikkerheder på resultaterne. Det er vigtigt at den videre udvikling inkluderer usikkerhedsberegninger, så det bliver klart, hvor (u)sikkert beslutningsgrundlaget er. Værktøjer til beregning af usikkerheder er derfor meget vigtige.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 10/5-18 kl. 18:44

Hej Birgit
Jeg er helt enig i at vi skal se at få styr på de koblede regn. Jeg tænker her at et samarbejde med DTU, og nogle af slutbruger vil være godt, så vi både får teori og praksis ind i udviklingen.
Når vi taler om integrerede analyse af by og vandløb, så er vi på vej bla. med vores nye beregningsmotor MIKE 1D, som smelter MIKE URBAN og MIKE 11 sammen. Men et er motoren andet er anvendelserne, og brugergrænsefladen, hvor vi endnu ikke er i mål opg meget gerne vil have input.
Vi har under Vand i Byer, lavet software som beregner oversvømmelsesomkostninger, og du er hjertelig velkommen til at prøve det. Beregninger af skadesomkostninger har endnu ikke usikkerhed, men det er helt oplagt at det er den næste skridt her.

Birgitte Lilholt Sørensen (Lektor, Syddanskl Universitet)
Onsdag d. 9/5-18 kl. 11:10

Det har længe været kendt, at vi er nødt til at se på det samlede kredsløb af vand for at kunne håndtere udfordringerne med at beskytte mennesker, dyr, miljø og infrastruktur. Det kan være en stor udfordring at analysere komplekse problemstillinger med separate værktøjer. Eksempler på samme er nævnt i flere af de tidlegere kommentarer. Dagligt arbejde med avancerede modeller og data er tidkærvende og teknologi/ interface, der kan gøre det nemmere og hurtigere vil være af stor betydning for brugen af modellerne i fremtiden. Det vil derfor være særdeles kærkomment at de teknologisk værktøjer, der er udviklet til analyse af problemstillingerne, bliver mere integrerede.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 10/5-18 kl. 18:58

Hej Birgit
Tak for godt input :-) Ja, vi skal have integreret vores modeller, så man kan lave analyser af hele vandkredsløbet, og at vi ud over at integrere beregningerne også skal gøre vore modeller mere brugervenlige og mere åbne overfor nye datatype, fx fra droner og satellitter.

kristian friis (chef konsulent, DANVA)
Onsdag d. 9/5-18 kl. 12:29

Udvikling af en digital platform for klimatilpasning som DHI beskriver i aktivitetplanen er godt tænkt. Der er et behov.
Kommuner, vandselskaber og den øvrige del af samfundet har brug for at kunne bruge alle de store mængder af forskellige data der skal bearbejdes.
Data skal bruges i mange sammenhænge, så der laves gode løsninger, hvor der tages hensyn til risici og konsekvenser for samfundet og aktørerne.
Jeg ser rigtigt gode perspektiver i forslaget.

Kristian Friis

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 10/5-18 kl. 18:36

Hej Kristian
Mange tak for gode synspunkter om brug af store datamængder og dataintegration. Jeg er enig I at der ikke blot skal udvikles nye modeller, men at DHI også skal brug energi på at gøre vores systemer mere åbne og integrerede. Hertil kommer at vi skal have implementeret risikoanalyser, så aktørerne bedre kan sammen ligne løsninger til fordel for brugerne og aktørerne.

Jens Rønnow Lønholdt (Direktør og Ejer, LYCEUM Innovation and Process Consultancy)
Fredag d. 11/5-18 kl. 14:54

Der er mange gode fagspecifikke kommentarer, som jeg kun kan tilslutte mig. Og jeg kan helt tilslutte mig fokus på den digitale platform, og den nødvendige data og modelkobling. Det der herudover er meget vigtigt i min optik, er at få lavet nogle lettilgængelige brugerflader, så almindelige mennesker kan blive inddraget i beslutningsprocessen (ikke bare kommunale sagsbehandlere, som jo ser ud til at komme til at sidde med aben, i den lovgivning der er på vej). Herunder den enkelte lodsejer som bliver berørt både fysisk og økonomisk, men ikke mindst de unge som jo skal leve med konsekvenserne af vores tidligere dårlige beslutninger, som har givet anledning til dette globale problem. Der er virkeligt et generationsansvar her som også skal håndteres etisk og moralsk ikke kun teknologisk. Det er især generation Baby Boomers, men også X og Y, som har skabt problemerne, men det er generation Z (Milleniums), og deres børn, børnebørn og oldebørn, som skal leve med konsekvenserne. l den forbindelse er AR, som der allerede arbejdes med forskellige steder, vigtigt. Det kan vise helt lokalt hvad der sker i ens område når 50 og 100 års hændelserne rammer, og det kan vise hvordan de konkrete tiltag vil se ud. For at komme så langt ned som muligt aldersmæssigt (jf. ovenstående) skal der også arbejdes med en vinkel omkring gamificering af disse beslutningsstøtte værktøjer. Måske en Climate Man, der skal redde verden. Det ville være skønt at se børn og unge mennesker "jage" klimatilpasningsløsninger som de i dag jager Pokemon.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Mandag d. 14/5-18 kl. 12:02

Kære Jens
At bruge AR er et super spændende forslag, som vi ikke har tænkt på før. Vi har tidligere arbejdet med gamificering inden for vandressourcer, men ikke inden for oversvømmelser. Lige nu tænker vi især på at vores visualiseringer skal bliver bedre og det er oplagt at vi i den forbindelse, skal se på mulighederne for AR. Så det gør vi! Mange tak for en super god idé :-)

Svend-Erik Jepsen (Seniorchefkonsulent, Dansk Industri)
Mandag d. 14/5-18 kl. 16:18

Klimatilpasningsregningen er stor, og der er ingen tvivl om, at der er en kobling af problemstillinger som ekstremregn, højt grundvadn og høj vandstand. Derfor er det også vigtigt - og en forudsætning for den samfundsøkonomisk bedste anvendelse af midlerne, at vi har modeller der kan sikre en intergreret vurdering.
Mængden af data er stor og stigende, og dermed er behovet for integredede modeller også stigende. En samlet vurdering af risikoen vil også kvalificere beslutningerne om indsatsen, og dermed reducere den samlede regning.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 17/5-18 kl. 23:19

Kære Svend-Erik
Tak for input :-) Ja, vi skal både have styr på den enkelte problemer, som fx høj grundvandstand og at grundvandsmodeller integrerer med modeller for oversvømmelser fra regn og hav – noget som vi ikke gør i dag. Jeg er enig i at vi også skal udvikle beslutningsstøtte, så det bliver nemmere og mere transparent at sammenligne scenarier.

Morten Borup (Adjunkt, DTU Miljø)
Tirsdag d. 15/5-18 kl. 09:49

Spændende forslag som jeg virkelig håber bliver til noget. Her på DTU Miljø har vi i årevis arbejdet med mange af de problemstillinger og teknikker forslaget vedrører. En konkret ting jeg godt kunne tænke mig blev tilføjet er udviklingen af værktøjer, der automatisk kan transformere de hydrodynamiske modeller til modeller, der er eget til at køre de mange simuleringer der er nødvendig for scenarie- og usikkerhedsberegningerne. Det er i dag muligt i Mike Urban at simplificere en eksisterende model, men dette sker ved brug af de eksisterende modelkomponenter, hvilket stærkt begrænser hvor meget det er muligt at øge beregningshastigheden. Jeg mener der er brug for et værktøj der fuld- eller semiautomatisk kan reducere hele eller dele af en model til komponenter der regner flere størrelsesordner hurtigere end den detaljerede model, men stadig er i stand til at kvantificere risici for oversvømmelser, overløb etc. Dette vil allerede i dag være særdeles brugbart til at reducere de dele af en model man ikke har i fokus ved en given dimensioneringsopgave, men det vil i særdeleshed være vigtigt når vi skal til at køre lange scenarier med koblede modeller og når modellerne skal til at køre online.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 17/5-18 kl. 23:25

Hej Morten
Tak for godt input :-) Jeg er fuldstændig enig i at vi skal udvikle udviklingen værktøjer, der automatisk kan simplificere hydrodynamiske modeller til hurtige modeller, som kan køre mange simuleringer til optimering, scenarie- og usikkerhedsberegninger. En simplificeret model til oversvømmelser har længe stået på vores ønskeseddel. Indtil nu har vi blot ikke kunne knække den nød, så vi fik en hydrodynamisk brugbare model. Vi ved et du er en anerkendt ekspert på området ”Model simplificering”, så vi håber på at kunne samarbejde med dig her.

Dines Thornberg (Udviklingschef, BIOFOS)
Fredag d. 18/5-18 kl. 15:28

Vand og kloakforsyningerne i Danmark har et stort behov for integrerede modeller. Model-integration i et domæne der forener vejr rørsystemer og overflader er kompliceret stof. Det har været arbejdet med dette i mange år, men der er et stadigt behov at videre-bearbejde dette. De nye store data mængder er både en mulighed og en udfordring. Håber at vi får lejlighed til at samarbejde om dette i H2020 sammenhæng.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Fredag d. 18/5-18 kl. 17:24

Hej Dines
Jeg lover at vi vil fortsætte arbejdet med at integrere modeller til vejr, rør og overflader. Her er jeg enig i at et fælles H2020 projekt vil være godt. DHIs succesrate er desværre jammerlig på H2020 projekter, så måske skal vi også prøve noget andet sammen, hvis H2020 ikke lykkes.

Philip Binning (Dekan, DTU)
Lørdag d. 19/5-18 kl. 16:21

The development of integrated urban hydrological models is very important given the increasing emphasis on urban water management which is based on solutions involving much more than the sewage system. We need to be better at integrating the cities traditional storm water infrastructure with surface water (streams, lakes and ponds), water sensitive urban design (soakaways, green roofs etc) and other approaches that add value to our urban environments. So in this regard, the proposed innovation plan is very welcome.
One thing that could be added, is the need for a multi-scale approach. Many storm water management approaches are highly localised (requiring small scale models), but their impact can only be assessed when they are integrated into a complete system at a much larger scale. The design of a modelling system that is capable of accurately simulating conditions using real time data at multiple scales is very challenging.
Philip Binning, Graduate Dean and Professor of Environmental Modelling, DTU.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 08:26

Dear Philip
Thank you for good input :-) I perfectly agree that a multi-scale approach shall be added to DHIs research plans, and we will do that. Further, I also see the need for also having the models integrated on the large scales. I see these things as challenging, so maybe we should collaborate here ?

Carsten Thirsing (Procesingeniør, BIOFOS A/S)
Tirsdag d. 22/5-18 kl. 11:25

BIOFOS har i de seneste år sammen med forsyningsselskaberne i renseanlæggenes oplande arbejdet på at få etableret en sikker og mere omkostningseffektiv drift at vores fælles infrastruktur. I dette arbejde spiller modeller af hydraulik og stof en større og større rolle.
Det er fra BIOFOS side derfor vigtigt, at der fokuseres på vigtigheden i at ’datasiloerne’ brydes ned, og det bliver lettere at dele data på tværs af softwareprodukter og aktører. Et vigtigt input til optimering af det samlede system vil også være at der bliver tilknyttet usikkerheder på både modelberegninger og på de nedbørs forecasts (inkl. radar og vejrmodel data) som benyttes som input til disse modeller. Samtidigt må det forventes, at der til stadighed bliver flere og flere data tilgængelige (både egne og eksterne) som kan benyttes til eksempelvis kalibrering af modellerne. Det skal ligeledes være muligt at gennemregne flere forskellige scenarier og præsentere og sammenlige disse beregninger ved hjælp af analyse værktøjer, der også kan tage hensyn til økonomiske modeller.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 08:33

Hej Carsten
Tak for godt input  Ja, datasiloerne skal nedbrydes, og vi skal have mere dataintegration imellem forskellige software produkter. DHI vil i næste resultatkontrakt derfor arbejde på at der skabes og dokumenteres åbne datagrænseflader til DHIs software. Her tænker vi lige nu på API’er, OPEN-MI, mm. Der er mange muligheder så vi er bestemt åbne over for forslag her. Ud over selve data kommunikationen, så har du ret I at vi skal anerkende at der er usikkerhed på data, som efterfølgende giver usikkerhed på beregningsreslutaterne (bade bvand og økonimi), og der skal vi blive bedre og mere brugervenlige.

Roland Löwe (Postdoc, DTU)
Fredag d. 25/5-18 kl. 14:20

Der er ingen tvivl at denne platform vil udgøre en stor fremskridt for udviklingen af klimatilpasningsløsninger der er økonomisk bæredygtige og leverer merværdi for borgere. Der er risiko for fejlinvesteringer i vandinfrastruktur som kan adresseres ved hjælp af scenarie-baserede risikoanalyser på oplands- og lokal skala, men vi har brug for screening-modeller som nemt må kunne genereres baserende på de eksisterende detaljerede data for vandsystemet, og som nemt må kunne opdateres med potentielle fysiske klimatilpasningstiltag.
For den økonomiske vurdering af tilpasningstiltag mangler vi i dag metoder til kvantificering af merværdier der er bredt accepterede i sektoren og hos politikere, ligesom en risikovurdering for koblede hændelser kun ville kunne gennemføres af få eksperter. Her vil platformen kunne levere et stort bidrag ved at gøre metoderne tilgængelige i praksis.
På min ønskeliste står en udvidet risikobetragtning der også tager højde for usikkerhed i den fremtidige udvikling af byer og samfundet, da det kan påvirke økonomien i infrastrukturløsninger i væsentlig omfang.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 08:53

Hej Roland
Ja, du har ret i at vi skal videre med de økonomiske vurderinger. Her tænker jeg i første omgang på oversvømmelsesskader fra regn og hav, hvor det nu også må være på tide at vi på en eller anden måde får prissat omkostninger på tiltag, så vi også kender den side af ligningen, når der skal besluttes mht. klimatilpasning. Fremtidig byudvikling står også på vores ønskeliste. DHI har tidligere arbejdet med det i EU projektet: CORFU og DHI er pt. med i projektet fra Innovationsfonden “Water Smart Cities”, hvor byudvikling også er et element. Det er indtil nu ikke rigtigt lykkedes for os at få byudvikling ind I vores softwareløsningen. Jeg håber vi kan samarbejde om hvordan man kan gøre det.

Karsten Arnbjerg-Nielsen (Professor, DTU)
Fredag d. 25/5-18 kl. 18:30

Det er et spændende og markant forslag, der vil løfte branchen på mange niveauer og give bedre gennemsigtighed fra styring af input over modellering til bedre beslutningsstøtte. Jeg kan være bekymret for, om forslaget er for ambitiøst i forhold til de midler, der er til rådighed. På den baggrund kunne det være relevant at skære til; hver af de foreslåede aktiviteter er relevante, men i en prioritering ville jeg vælge styring af input fra og nøjes med at håndtere det via en god scenario-manager. Jeg kan se, at andre har skrevet om fit--for-purpose modellering som en anden relevant aktivitet, det kunne også være relevant at prioritere i denne suite af aktiviteter.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 08:40

Hej Karsten
Mange tak for input. Jeg forstår godt din bekymring, fordi du har ret i at afhængig af hvor meget som det bevilges, så bliver vi nødt til at prioritere. Det er netop input her på BedreInnovation fra dig og de andre bidragsydere, som vi vil bruge I prioriteringen, og det er bestemt noteret at du mener at styring af input har lav prioritet, og en god scenariomanger har høj :-)

Anders Lynggaard-Jensen (Fagchef Automation og Procesoptimering, Aarhus Vand AS)
Mandag d. 28/5-18 kl. 01:25

Aarhus Vand drifter et samstyringssystem for afløb og renseanlæg, og i forbindelse med planlægning af dette anvendte vi integreret modellering (afstrømningsmodel for Aarhus Å’s opland, model for Aarhus Å, modeller for afløbssystem og model for Aarhus Havn/bugt). Dette gav et fortrinligt overblik i forbindelse med planlægning af hele samstyringssystemet, og dele af det integrerede modelkompleks er nu blevet operationaliseret. Modelkomplekset er også anvendt i forbindelse med bygning af sluse ved udløbet af Aarhus Å. Dette blot som eksempler på anvendelighed af integreret modellering – men – det var ikke let at gå til, så aktivitetsplanens beskrivelse af en lettilgængelig platform må siges at være yderst tiltrækkende. Dette ikke mindst set i lyset af at Aarhus Vand gennemfører en række klimatilpasningsprojekter og arbejder mere og mere med hele vandkredsløbet i samarbejde med Aarhus Kommune.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 08:46

Hej Anders
Samstyring har højeste prioritet her, især modelintegratuionen. Når det er sagt så må jeg nok indrømme at DHI har haft super meget focus på beregningerne, og mindre focus på let tilgængelighed og brugergrænseflader. Dit ønske er yderst relevant og noteret.

Peter Steen Mikkelsen (Professor, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Vand og Miljøteknologi)
Mandag d. 28/5-18 kl. 23:19

Modellerne i MIKE platformen er velkendte i branchen såvel i Danmark som internationalt, men der er behov for yderligere teknologiudvikling, så det bliver muligt at beskrive hydrologien i urbane områder bedre og mere integreret end i dag. Der har været fokuseret meget på den vigtige interaktion mellem ledningssystemet og byens overflade (og skaderne der kan opstå her), fordi dette hænger sammen med opfyldelse af servicekrav til kloaksystemnet og til risikoopgørelser ved vand på terræn. Men der er også behov for et øget fokus på interaktion med f.eks. grundvand og infiltration af uvedkommende vand, vandløbsafstrømning og havvandsniveauer, og med de mange lokale tiltag til regnvandshåndtering, der breder sig i disse år og i højere grad end tidligere inddrager processer som infiltration og langsom afdræning samt evapotranspiration i forbindelse med beplantning. Der er først de seneste år kommet fokus på at kunne modellere interaktionerne med disse LAR-anlæg på en måde, der både har den nødvendige detalje med men som samtidig dækker en skala der betyder noget for hele byen og kan medregnes, når man planlægger mere traditionelle tiltag som bassiner og tunneller. Integreret modellering stiller store krav til opsætning og kalibrering af modeller ved hjælp af mange forskellige datakilder, og her er den nye digitale platform som DHI vil udvikle særdeles velkommen – i særdeleshed hvis den bliver åben for at trediepartsprodukter baseret på nye ideer også kan blive en del af løsningen. Det stiller også nye og anderledes krav til helhedsorienteret kommunikation af resultater målrettet forskellige beslutningssituationer. Vi har på DTU Miljø arbejdet med kommunikation af modelresultater ved hjælp af ”Trepunktmetoden” – som et supplement til den overordnede risikovurdering og cost-benefit tilgang. Der er her begreberne ”hverdagsdomænet”, ”designdomænet” og ”ekstremdomænet” er kommer ind, fordi det har vist sig at aktører fra forskellige faggrupper og med forskellige interesser genkender disse beslutningsdomæner fra virkeligheden. Men det kræver ekspertviden og ressourcer at gennemføre integreret modellering, og det er ikke alle beslutningssituationer der giver mulighed for dette. Derfor er der også brug for at kunne forenkle modellerne – så de kan indgå i forbindelse med designopgaver i samarbejde med arkitekter, bygherrer, byplanlæggere og endda borgere. Her er der behov for væsentligt enklere tilgange, for at sikre at kvantitativ hydrologisk information bliver gjort tilgængelig i de tidligere designfaser, hvor beslutninger tages hurtigt og erfaringer fra byggeriet viser at der ligger meget bæredygtighed gemt. Med de meget store investeringer indenfor klimatilpasning, der gennemførs i disse år, er planerne for DHI’s digitale platform for klimatilpasning et stort skrift i den rigtige retning.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 10:04

Hej Peter
Jeg er enig i at vi skal have gang i en bedre modellering af interaktionen imellem grundvand og infiltration af uvedkommende vand, vandløbsafstrømning og havvandsniveauer, og de mange lokale tiltag til regnvandshåndtering. DHI har tidligere haft enkelte cases, men det er vist på tide at det gøre mere systematisk og at der fx skrives en ’kogebog’ på disse typer af integreret modellering af der er mange parametre og muligheder. Vi har tidligere skrevet en redegørelse, om hvad man kan i dag om modellering af afstrømning fra grønne områder, måske skal vi gøre det samme på flere områder.
Mht. skalering og enklere tilgange for arkitekter, så er jeg helt enig i at der er brug for simplere modeller, som de kan tilgå til design – og herunder og at der er brug for forenklede modeller til at beskrive grønne løsninger (faskiner, grønne tage, regnbede, mm), så de ikke skal modelleres individuelt, men de kan aggregeres på oplandsniveau. Dette er ikke helt trivielt, men det skal ikke afholde os fra at gøre det. Det vi især være godt at få gjort nogle af modellerne så simple, at de kan bruges af arkitekter, mfl. Vi har i nærværende resultatkontraktperiode arbejdet på en simple oversvømmelsesmodel, som jeg håber kan tjene til inspiration.
Jeg kender godt ”Trepunktmetoden” – som et supplement til den overordnede risikovurdering og cost-benefit tilgang, begreberne ”hverdagsdomænet”, ”designdomænet” og ”ekstremdomænet”. Vi har aldrig brugt de i forbindelse med input/output fra vores beregninger, men det er bestemt et godt forslag at gøre det.
Mange tak for dit store og konstruktive input :-)

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 08:34

Dear Philip
Thank you for good input  I perfectly agree that a multi-scale approach shall be added to DHIs research plans, and we will do that. Further, I also see the need for also having the models integrated on the large scales. I see these things as challenging, so maybe we should collaborate here ?

Marina Bergen Jensen (Professor, KU)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 14:58

Mit arbejde med håndtering af regnafstrømning i byens landskab er afhængig af så præcise og effektive overslag af vandmængderne som muligt, og mon ikke digitalisering og samkøring af så mange datasæt og metoder som muligt er et vigtigt og oplagt skridt at tage i denne retning, og som netop kan løftes af DHI?

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 15:38

Kære Marina
Ja, du har fuldstændigt ret, selvom "folk" beder om flere modeller, og med simplere brugergrænseflader; så skal vi nok sørge for at modellerne stadig er præcise. Ja, datasæt skal samkøres og her tænker vi især på brug af satellitdata, sammen med med GIS og andre 2/3D data.

Ole Larsen (Sektionsleder, Hofor)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 11:56

Der er utvivlsomt behov for de foreslåede aktiviteter. Både planlægning, styring og optimering af driften kræver data og de er ofte meget langt fra gode. Forbedret adgang til vand- og klimadata er således essentielt. Det er derfor også essentielt at vores dataindsamling bliver forbedret og at denne bliver støttet af denne aktivitet. DHIs meget detaljerede modeller er i stand til at simulere hele vandkredsløbet i by og land, men ofte udgør den høje grad af kompleksitet en udfordring i planprocessen, hvor datagrundlaget er utilstrækkeligt til detaljerede modelstudier. Derfor kunne jeg godt tænke mig forsimplede screeningsværktøjer til at understøtte de tidlige projektfaser. Personligt tror jeg at efterfølgende detaljerede studier og modelbetragtninger derved kan målrettes bedre. CALL Copenhagen vil meget gerne støtte op om de foreslåede aktiviteter og har stor interesse i de enkelte delaktiviteter, herunder især i koblingen med bla. risikomodeller for at undersøge den samlede businesscase af klimatilpasning som netop er et af vores hovedindsatsområder.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:24

Hej Ole
Mage tak for meget konstruktivt input :-) Ja, vi skal forbedre dataintegration, datavalidering og dataindsamling skal automatiseres. Vi arbejder pt. sammen med DMI på et par forskningsprojekter, og håber på at bla. Gennem de samarbejder kan få lettere og nemmere adgang til at få DMIs data ind I DHI modeller.
Mht. mere simple modeller til screening og planlægning, så arbejder vi på at få screeningsværktøj på markedet. Her vil vi meget gerne have input til prioritering, da der er rigtig mange ting, om modeller som kan simplificeres på forskellige niveauer. Risiko – “ja” og vi håber på at vi kan samarbejde her :-)

Marianne Skov (Flood Risk Specialist, Rambøll)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 23:01

Rambøll støtter udviklingen og muligheden for større integration mellem modeller samt værktøjer. Potentialet stort og mulighederne mange. Planlægning og optimering af klimatilpasningsinitiativer er essentielt, særligt som kompleksiteten i projekterne stiger. Flere muligheder for at få større indsigt og beskrivelse af vejr/klima og hydrologiske kredsløbssystemer, til gavn for mere fleksible og robuste klimatilpasningsløsninger. Rambøll støtter som udgangspunkt initiativer der er med til at løfte kompetenceniveauet samt skabe solid forvaltningspraksis. Vi bidrager gerne herfra ifht. udviklingen/afprøvningen af jeres idéer.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:16

Hej Marianne
Mange tak for støtten :-) Ja, vi vil godt gør vores model- og dataintegration bedre. Her er konkret input meget velkomment og vi vil meget gerne take ja til tilbuddet om bidrag til udvikling og afprøvning.

Christian Nyerup Nielsen (Direktør, Rambøll)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 23:38

Det er set med Rambølls øjne afgørende, at der udvikles moduler og software, der sikrer en effektiv scenariemodellering i integrerede hydrauliske og hydrologiske modeller. Dette er et område, hvor Danmark - blandt andet i kraft af DHI's produkter - står særdeles stærkt i den internationale konkurrence, og det er for os centralt at denne fordel opretholdes via en fortsat investering i fx analyseværktøjer til klima-effekter herunder koblede hændelser som er en væsentlig del af DHIs forslag til digital klimatilpasning.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 21:55

Hej Christian
Mange tak for støtten :-) Jeg er helt enig i at vi skal blive bedre til scenariemodellering og se at få styr på de koblede hændelser. Vi hjælper meget gerne til at Rambøll star stærkt, og input og samarbejde med jer her vil være meget velkomment.

Malte Ahm (Ph.D., Aarhus Vand)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 21:23

DHI's fokus på integreret hydrauliske og hydrologisk modellering er vigtigt for den kontinuerlige klimatilpasning vores byer. Interaktionerne i bynære vandkredsløb er komplekse og det er derfor nødvendige at se på det i sammenhænge. Her er de koblede hændelse specielt vigtige for at analysere og prioritere vores investeringer.
Fra Aarhus Vands side ønskes der et øget fokus på automatisk opbygning af modelværktøjer, som afvikles i realtid med automatisk kalibrering og datavalidering. Det vil give en vandforsyningsselskaberne mulighed for løbende at vurdere modellernes kvalitet og forbedre dem samtidmed med, at de lærer, hvordan deres egne systemer fungere i forskellige funktionssituationer. Det er vigtigt for os at flytte energien/tiden fra at bygge og kalibrere modeller til at anvende dem.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:03

Hej Malte
Jeg er meget enig i dine kommentare om automatisk modelopbygning og afvikling af modeller i realtid. Her er vi pt. ikke gode nok og vi SKAL blive bedre –fordi vi kan lære så meget af de anvendelser. Automatisk kalibrering er mega interessant – og samtidig ret svært. Vi har ikke haft meget forkus på det, men er sikre på at det vil være til meget stor gav for mange, så det skal vi bestemt også tage hul på – og meget gerne med input fra Aarhus Vand :-)