Digitale renseanlæg

Senest opdateret d. 11/4-2018
DHI
Resultatkontrakt 2019-2020 under temaerne Byggeri og anlæg og Klima og miljø
Mikkel Holmen Andersen
R&D Manager

Nye intelligente datadrevne løsninger, som sammenbinder den urbane vandinfrastruktur med omkostningseffektiv spildevandsrensning. Dette imødekommer et stigende behov for ressourcegenindvinding og cirkulær økonomi.

I dag betragtes spildevandsrensning ikke blot som en nødvendig foranstaltning til beskyttelse af sundheden og vandmiljøet, men også som et bioraffinaderi, der har til formål at sikre genbrug af ressourcer fra spildevandet, fx vedvarende energi, næringsstoffer og vand til genbrug. Eksempelvis fokuserer FORSK2025 programmet på at finde nye og økonomisk attraktive anvendelsesmuligheder i industrien og i byerne for vandtyper som regnvand og recirkuleret spildevand. En række eksisterende løsninger til bedre vandrensning og ressourcegenindvinding forudsætter imidlertid anvendelse af kemikalier og energi eller resulterer i en utilsigtet drivhusgasudledning. Det er derfor essentielt, at der anlægges en helhedsbetragtning for at undgå uhensigtsmæssig ressourcegenindvinding. For effektivt at kunne evaluere og implementere energi- og ressourcegenindvindingsstrategier er der behov for nye intelligente simuleringsværktøjer og procesintegrerede styringsværktøjer.

Nøgleord

52 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Niels Peter Revsbech (professor, Aarhus Universitet)
Onsdag d. 25/4-18 kl. 21:11

Spildevandsrensning er ikke kun en proces som skal muliggøre udledning til en recipient med lavest mulig miljøpåvirkning. Det er blevet stadig mere klart, at rensningen også skal udnytte de ressourcer, som er i spildevandet på bedst tænkelig måde. Der har været mange fantasifulde forslag til udnyttelse, men der tegner sig et billede af, at selve det rensede spildevand, fosfatindholdet, samt kulstofindholdet er de primære genanvendbare ressourcer (kulstoffet primært til produktion af kulstofbaserede drivmidler til transportsektoren). Forslaget om at udnytte mulighederne for processtyring via modellering baseret på digitaliserede input fra mange kilder kan lede til mere energi-effektiv drift og minimere den totale udledning af klimagasser. Vi er fra Aarhus University Centre for Water Technology stærkt interesserede i at medvirke til dette arbejde, dels i form af udvikling af nye sensorer som kan bidrage til model-input, dels i form af nye teknikker til optimering af ressourceudnyttelse. En af hensigterne med forslaget er at gøre driften mindre afhængig af aktuelle sensor-data, idet man ønsker at kunne styre optimalt ud fra historiske data, men der vil efter min mening stadig være et betydeligt behov for online sensor input til den enorme mængde af både aktuelle og historiske data, som skal samkøres.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Fredag d. 27/4-18 kl. 07:38

Kære Niels Peter Revsbech,
Tak for din kommentar til aktiviteten. Jeg er helt enig i behovet for online målinger og nye sensorer. Den enorme mængde af både aktuelle og historiske data kommer fra sensor input, og modellerne skal samkøre denne. Aktiviteten med online modeller går også imod at bruge modellerne til at levere realtidsværdier for nye parametre der er vigtige for driften. Fx kan modeldata for COD, TN og fosfor i realtid bidrage direkte til at understøtte nye teknikker til optimering af ressourceudnyttelse. Drifts- og service omkostningerne ved at drive mange sensorer kan være høj og aktiviteten vil bidrag til at balancere denne udgift ved at reducere mængden af redundante sensorer. Jeg ser Aarhus Universitets WATEC samt SMVer som meget vigtige partnere for både udviklingen af nye vandkvalitetssensorer og teknologiudviklingen til optimering af ressourceudnyttelse. DHI udvikler løbende WEST som værktøj til optimering af ressourceudnyttelse og tester løbende nye teknologier på pilotanlægget.
Mikkel

Jesper Kjelds (digitaliseringschef, Aarhus Vand)
Torsdag d. 26/4-18 kl. 13:16

Vi Aarhus Vand er meget interesserede i at deltage aktivt i og bidrage til dette arbejde. De foreslåede aktiviteter i ”Det Digitale Renseanlæg” er centrale komponenter i projektet ”Marselisborg ReWater”.
https://www.aarhusvand.dk/en/international/new_solutions/marselisborg-re...
Udover disse aktiviteter vil det være relevant at overveje og potentielt inkludere aktiviteter omkring
- Hvordan støtter vi den konstante ændring, fleksibilitet til nye krav og systemeksport via modularisering?"
- Hvordan optimerer vi brugen af ressourcer (udover C og P) ?
- Hvordan undgår vi lugtproblemer og minimerer udledning af drivhusgasser?
Udvikling og anvendelse af AI/ML til styring og drifts/proces optimering er af speciel interesse og central for vore fremtidige indsatser

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Fredag d. 27/4-18 kl. 08:25

Kære Jesper Kjelds
Tak for din kommentar til aktiviteten og den yderlige kvalificering af aktiviteten. ’Re’ i Marselisborg ReWater omhandler netop om et mere ’holistisk’ syn på vandbehandling og ressourceudnyttelse. Teknologiudviklingen til optimering af ressourceudnyttelse er en central del af aktiviteten, og modellerne udvikles løbende som værktøj til kosteffektiv optimering af ressourceudnyttelse ud over kulstof, kvælstof og fosfor, fx cellulose fiber, algenat, tungmetaller samt den ultimative ressource, Vand! Igennem flere år har DHI samarbejdet omkring minimering af udledning af drivhusgasser, og aktiviteten bygger videre på disse vigtige erfaringer.
Det er et helt centralt element i aktiviteten at udvikle, og specifikt at operationalisere sikkert, anvendelse af AI/ML til styring og drifts/proces optimering af renseanlæg, og aktiviteten er linket til flere tværfaglige aktiviteter på BedreInnovation, se bla. https://bedreinnovation.dk/datadreven-v%C3%A6kst-i-vandsektoren.
Mikkel

Lars DM Ottosen (Head of Section, Associate Professor, Aarhus Universitet)
Mandag d. 30/4-18 kl. 11:41

Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab har stor interesse i den forslåede aktivitet. Fra at spildevandsrensning har været en recipientbeskyttende teknologi skal den udvikles til også at indvinde ressourcer, være klimaneutral, i stand til at håndtere klimaforandringer og i vandlidende dele af verden også at kunne lukke vandkredsløbet. Alt sammen med reduceret footprint og uden at være til gene i bymiljøer. Det kræver et voldsomt fokus på teknologiudvikling, og langt bedre muligheder for at kunne styre og simulere processer og procesændringer. DHI's aktivitetsforslag indenfor sensorik, modellering og digitalisering understøtter klart den udvikling og vil være kritisk i forhold til udvikling af nye teknologier og styringsværkstøjer

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 1/5-18 kl. 16:43

Kære Lars Ottosen,
Tak for din kommentar til aktiviteten. Den digitale teknologiudviklingen er en central del af aktiviteten. Specielt vil en udvikling af styringsværktøjer og WEST simuleringssoftwaren gøre ressourceudnyttelse af kulstof og fosfor mere effektiv. Den forslåede aktivitet vil også støtte op omkring nyttiggørelsen af forskningen på AU, fx indenfor sensor udviklingen og optimeringen og simuleringer af biogasudbytter inkl. integrationen med energinettet; en aktivitet der med fordel kan laves i samarbejde med Teknologisk Institut.
Mikkel

Mads Warming (Global Segment Director W&WW, Danfoss)
Torsdag d. 3/5-18 kl. 15:59

Hej Mikkel
Danfoss er meget interesseret i videre udvikling af en digitalizeret vand sektor og føler os overbevist om at der er endnu mere at hente ved øget anvendelse af sensorer kombineret med controllability via frekvensomformer og koblet med avanceret processtyring. Det gælder spildevandsanlæg men bestemt også resten af vand sektoren. I relation til rensningsanlæg er lattergas bestemt et område vi bør være bedre til at kunne begrænse/styre og ambitionen bør selvfølgelig være en CO2 neutral vand sektor. Tror at vi fremtidigt også bør have mere fokus på at der både kan være OPEX og CAPEX gevinster ved øget digitalizering

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Torsdag d. 10/5-18 kl. 07:11

Hej Mads,
Mange tak for din kommentar til aktiviteten. Jeg er helt enig i dine betragtninger ift. OPEX og CAPEX og vi ser store muligheder i bedre at udnytte den stigende ’controllability’ inden for både spildevand og resten af vandsektoren. (se fx mere her: https://bedreinnovation.dk/digitalt-urbant-vand). Aktiviteten er centreret omkring at udnytte den eksisterende CAPEX maximalt og samtidig have et fuldt overblik over de koblede processer og driftsomkostninger, således at ’nemme’ optimerings gevinster ikke annulleres af følgeeffekter. For at opnå denne ’controllability’ er avancerede frekvensomformer er et meget centralt element og de fungerer samtidig som energi-sensorer i optimeringen. Som input til digitaliseringsaktiviteten har DHI nyligt opdateret WEST med avancerede energimodeller for at kunne optimere på alle energi krævende processer. Så fokus på OPEX fastholdes.

Troels Pedersen (Økonomichef, KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ)
Onsdag d. 9/5-18 kl. 10:56

I Grønland er vi som alle andre steder i gang med en digitalisering og det lyder spændende, at kunne digitalisere vandaktiviteter også. Det som bliver udviklet kan det også have relevans for grønlandske forhold og er der gjort nogle tanker om, hvad og hvor meget man kan opnå ved digitaliseringen i forhold til effektiviteten?

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Torsdag d. 10/5-18 kl. 07:51

Kære Troels Pedersen,
Tak for din kommentar til aktiviteten, og skønt at få Grønland med! Situationen i Grønland er selvfølgelig anderledes end i Danmark pga. det koldere klima. Samtidig er vand- og spildevands-behandlingsbehov spredt geografisk med få større centraliseringer som Nuuk med tilhørende industri. I første omgang vil DHIs aktiviteter indenfor digitalisering af vandforsyning og kildesporing kunne anvendes til en bedre forståelse af miljøeffekter på det lokale havmiljø. (se fx mere her: https://bedreinnovation.dk/digitalt-havmilj%C3%B8). Så de største fordele ved digitalisering på Grønland er et bedre beslutningsgrundlag. Når det er sagt så er der en rivende udvikling i gang indenfor nye kompakte spildevands- og biogas-løsninger som effektivt kan implementeres på Grønland. Som en del af aktiviteten støtter DHI SMV’er og andre interessenter med at udvikle avancerede rense og energi-modeller for disse typer af teknologier, og kombineres denne viden med havmiljøeffekterne kan spildevandsplanerne og investeringerne optimeres.

Frank B. Rasmussen (Direktør , TechRas Miljø ApS)
Onsdag d. 9/5-18 kl. 12:07

Leverandørerne til spildevandsmarkedet udvikler fortsat nye og mere effektive processer og udstyr for effektivisere renseprocessen, øge eksisterende renseanlægs kapacitet uden udvidelse af tankvolumener el. øge kulstofhøsten (forfiltrering) og omdanne den til enenu mere grøn energi. Disse projekter er alle ret omkostningstunge, så for at forsyningsselskaberne har en bedre chance for at undgå evt. store fejlinvesteringer i fremtiden i jagten på højere kapacitet, er der absolut behov for nye intelligente simuleringsværktøjer og procesintegrerede styringsværktøjer.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Mandag d. 14/5-18 kl. 10:31

Kære Frank,
Mange tak for din kommentar til aktiviteten. Som et led i digitaliseringsaktiviteten har DHI løbende opdateret WEST med nye avancerede process- og energimodeller for at kunne simulere nye og mere effektive processer og udstyr. Specielt vil vi i aktiviteten gerne arbejde meget mere med en forståelse af hele kulstofhøsten (forfiltrering, drift og kemi primærtanke osv.). Da der mangler gode og anvendelige online sensor for fx kulstof vil DHI med aktiviteterne, herunder den øgede brug af eksisterende data, kunne understøtte en bedre betragtning af CAPEX og OPEX af en teknologiimplementering ud fra et helhedsperspektiv. Dette vil klart kunne understøtte og stimulere teknologi leverandørernes udvikling og salg, specielt SMV’erne da fuldskala tests ofte er for omkostningstunge.
Mikkel

Jes la Cour Jansen (Professor, Lunds Universitet)
Mandag d. 14/5-18 kl. 09:35

Forslaget Digitale Renseanlæg sigter mod at etablere metoder og systemer til bedre udnyttelse af den stigende datastrøm, der genereres på renseanlæg og i byens vandrelaterede infrastruktur generelt. Forslaget bygges op omkring:
Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi
• Udvikling af procesrelaterede virtuelle sensortjenester ved brug af maskinindlæring og adaptiv modellering
• Udvikling af metoder til implementering af modelbaserede ’virtual plants’

• Udvikling af datastyrede processtyringssystemer med helhedsmiljøoptimeringsperspektiv

Ideerne bag forslaget er som sådan ikke nye. Det har i mange år har været en ønskedrøm at kunne optimere anvendelsen af de mange nye data der blev genereret på renseanlæggene i kraft af instrumentering og behov for driftsoptimering.

I litteraturen finde mængder af artikler om maskinindlæring, adaptiv kontrol, anvendelse af neurale netværk, ”plant wide control”. Modeller både af enkeltprocesser, hele anlæg og anlæg koblet til byens øvrige vandrelaterede infrastruktur har været udviklet og afprøvet i dekader. De senere år er der også herpå koblet mere LCA-baserede vurderingskriterier.

Ved bedømmelsen af forslagets potentielle succes er det vigtigt at se på hvorfor tidligere tilsvarende aktiviteter har haft relativt ringe gennemslag i praksis.

Der er grundlæggende 4 forhold der skal være på plads før de foreslåede ydelser, kompetencer og teknologier kan få gennemslagskraft:

• Indgangsdata til systemerne skal være troværdige
• Indgangsdata skal være repræsentative
• De bagvedliggende mekanismer og processer skal være klarlagt
• Der skal være en kundekreds der kan udnytte de nye muligheder

Der indsamles i stigende grad flere og flere typer data på renseanlæg. Både proces- og maskinrelaterede.
Der sker sædvanligvis ingen kvalitetssikring således at troværdigheden generelt ar lav. Naturligvis er systemerne etableret så der gives alarmer ved usædvanlige forhold, der enten udløser en regulær alarm eller blot indikere at et måleinstrument fungerer fejlagtigt. Før der er udviklet systemer og rutiner som sikre datakvaliteten er det omsonst at gå videre med de foreslåede aktiviteter. De systemer der er beskrevet i litteraturen om ”automatisk fejlfinding” i større systemer har aldrig fået noget gennemslag.
De mange tiltag, motiveret fra procesindustriens optimeringer har indtil nu ikke givet overbevisende resultater for at sige det mildt. Der sker en øget sensorudvikling som muliggør nye styringsmuligheder og som generere store datamængder; men indenfor de grundlæggende og helt centrale målinger i spildevand er der ikke sket væsentlige fremskridt de sidste mange år. Sensorerne er naturligvis blevet bedre og billigere; men ikke på et niveau som giver radikalt nye muligheder. Der skal langt mere praksisnære og uddannelsesmæssige tiltag til før sensorer og måleinstrumenter generelt leverer data med høj kvalitet.

Indsamling af data på renseanlæg har udviklet sig via knopskydning oftest motiveret af at mulighederne fandtes, uden egentlig målsætning om en videre anvendelse eller som led i procesoptimering af delprocesser f.eks. optimering af beluftningen. Forudsætningen for at udvikle de foreslåede ydelser er derfor at det er gennemtænkt hvilke målinger og registreringer der er relevante for den påtænkte anvendelse og at disse registreringer så rent faktisk er etableret i en god kvalitet. Sandsynligvis er hovedparten af de indsamlede data helt unødvendige og irrelevante og vil kun bidrage til at skabe usikkerhed og fejl.

Tanken om at renseanlæg og deres funktion kunne beskrives og styres korrekt alene gennem behandling af de indsamlede data havde en storhedstid for 30-40 år siden hvor neurale netværk blev testet på mange processer og anlæg. Selvom der indsamles mange flere data i dag vil det ikke være muligt at beskrive og styre anlæggene med en grundlæggende dyb forståelse af både de indgående processer; men også af den konkrete procesudformning på det enkelte renseanlæg. Alene så enkle forhold som den hydrauliske opholdstid og opblanding i procestankene varierer fra anlæg til anlæg og interne recirkulationsstrømme varierer dramatisk fra anlæg til anlæg. Der synes heller ikke at være nogen tendens til at anlæggenes konstruktion og drift ensartes mere og mere således at der kan arbejdes med ”one type fits all”.

Forudsætningen for at de foreslåede ydelser vil få væsentlig markedsmæssig gennemslag kræver en modtagerkreds der både ser nytten og kan fange mulighederne. Uden en væsentlig uddannelsesmæssig indsats og nye prioriteringer af bemandingen af renseanlæg både i Danmark og internationalt er det svært at se forslaget som det nybrud, der revolutionere branchen.

Der er naturligvis behov for Nye teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi som de beskrevne; men hvis ikke de udvikles med dyb indsigt i ovennævnte 4 forhold og i tæt dialog med de potentielle senere brugere bliver det bare et slag i luften.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 15/5-18 kl. 14:29

Kære Prof. Jes la Cour Jansen
Tak for din kommentar til aktiviteten og den yderlige kvalificering af aktiviteten. Som du sikkert ved har DHI været med igennem mange år med dataopsamlingsværktøjet DIMS (Distributed Information Management System) og har opbygget en ekspertise i at opsamle og kvalitetssikre indgangsdata til avancerede processtyringen. Jeg er helt enig i udfordringerne som beskrevet er tilstede og skal adresseres i aktiviteten. Jeg mener at tiden er langt mere moden til aktiviteten i dag end for blot 10 år siden.
Procesforståelsen og model beskrivelserne er langt bedre i dag og simuleringsværktøjerne omfatter i dag de nyeste beskrivelser af processer som blæser styringer (energiforbrug), fældningsreaktioner (kemiforbrug), anammox (sidestrømmen) osv. Med den stærkt stigende aktivitet på IOT-siden vil visionen om integrationen mellem kloak, renseanlæg og recipient også være inden for rækkevidde (se fx arbejdet med WEST og integrationen af renseanlæg og recipient lavet af VandCenterSyd).

Aktiviteten handler i høj grad også om at udrede hvad vi kan bruge modeller og Machine Learning til og ’tappe’ ind i den rivende udviklingen der foregår internationalt på området. Vi kommer ikke til at styre et renseanlæg på baggrund af modeller alene, men at vi kan levere nogle nye software sensor signaler for fosfor, COD og TN, samt forecasts af belastninger som kan indbygges i styringerne.
I det samlede udspil til BedreInnovation skal nærværende aktivitet ses i sammenspillet med overlappende aktiviteter inden for det urbane vand system. Bla, i ’Digitalt vand – kunstig intelligens og automation’ https://bedreinnovation.dk/digitalt-vand-%E2%80%93-kunstig-intelligens-o..., hvor udvikling af metoder til oparbejdning af data til nye operationelle serviceydelser finder sted.
Ift. uddannelse og kompetence opbygningen hos danske spildevandsanlæg, vil modelbaserede ’virtual plants’ kunne udgøre en vigtig og aktuel platform for en dybere forståelse af driftsmæssige problemstillinger og nødvendige procesændringer. Det vil med aktiviteten være vores fornemmeste opgave at være med til at løfte kompetenceopbygningen for den digital transformation inden for spildevandsrensning.
Mikkel

Søren Porsgaard (Chief Technology Officer, Unisense a/s)
Mandag d. 14/5-18 kl. 12:59

Forslaget om det ”digitale rensningsanlæg” er samtidig en vision om digital transformation i forhold til spildevandsrensning. Man ser tendensen på tværs af industrier. Der installeres flere og flere sensorer, man opsamler mere og mere data, og man udvikler mere og mere avancerede modeller på baggrund af disse data. I Danmark har vi alle forudsætningerne for at realisere visionen.

Hos Unisense er vi meget interesserede i at understøtte denne udvikling ved at designe sensorer som målrettet brug i spildevand. Der er en stærk synergi mellem projekter som fokuserer på sensorudvikling og projekter som fokuserer på avanceret dataanalyse.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 15/5-18 kl. 12:07

Hej Søren,
Tak for din kommentar til aktiviteten og interesse for sammenspillet mellem den digital transformation af spildevandsrensning og nye avancerede sensor. Aktiviteten sigter på via modellering at levere nye styringsparametre hvor der endnu ikke findes sensorer. Og for hver ny sensorudvikling som fx Unisense leverer, kan vi med modeller række længere ud. Specielt er der et stort potential i at udnytte den ’vand integrerede’ digitalisering til at fremskrive spildevandbelastningen og derigennem optimere processerne. Jeg ser frem til samarbejdet.
Mikkel

Jesper Bladt (Specialkonsulent, Region Hovedstaden - Center for Ejendomme)
Torsdag d. 17/5-18 kl. 14:49

Region Hovedstaden er i disse uger ved at færdiggøre en ambitiøs strategi for håndtering af spildevand (vi kalder det ”brugt vand”) på alle vores hospitaler: Strategi for håndtering af brugt vand fra Region Hovedstadens hospitaler. Det brugte vand indeholder som bekendt en blanding af lægemiddelrester og flere kritiske smitstoffer, og vores mål er at oprense det brugte vand, til en kvalitet der nærmer sig drikkevand på de største af hospitalerne. Det rensede vand skal gøre gavn i den lokale å, sø eller som nye vandbærende landskaber omkring hospitalerne. Det rensede vand kan også genbruges til kølevand, vandingsvand eller teknisk vand. Samtidigt skal hospitalerne spare 5% af de omkostninger de bruger på vand og brugt vand i dag.
Til at realisere og videreudvikle disse ambitiøse planer kunne jeg forestille mig et fremtidigt behov for at vidensinstitutter som fx DHI udvikler kvalificerede digitale værktøjer, som kan give os input omkring, hvor stor miljø- og sundhedsbelastningen er, og på hvilke hospitaler vi kan opnå de største økonomiske besparelser og miljømæssige forbedringer. Vi vil i fremtiden have behov for løbende (helst online) at kunne følge kvaliteten af vores brugte og rensede vand samt information om de forbedringer/besparelser der kan opnås. Det kunne fx dreje sig om online værktøjer til at overvågning af bakterieindholdet i det rensede vand, værktøjer til samlet økonomisk vurdering af vandtiltag, hvor alle potentialer for brug af alternative vandressourcer og reduktion af forbrug indtænkes m.m. Disse ting kunne være spændende at se DHI gå videre med udvikling af, og dermed bedst muligt understøtte vores vandaktiviteter på hospitalerne.

Ulf Nielsen (DHI)
Fredag d. 18/5-18 kl. 14:37

Kære Jesper Bladt.
Mange tak for dit input. Det er utrolig interessant at Region Hovedstaden går så proaktivt og ambitiøst til værks på vandområdet. Idéen om at vende et forureningsproblem til en ny ressource, som giver værdi for både lokalsamfund og patienter, er helt unik. Det bliver spændende at følge implementeringen af strategien. Og DHI vil meget gerne hjælpe til at understøtte processen både i forhold til at sikre vandkvaliteten konstant og også i forhold til at besparelser på de samlede vandomkostninger. DHI planlægger, at videreudvikle metoder til at monitorere den mikrobiologiske vandkvalitet, hvor data opsamles digitalt og gøres let-tilgængelig og anvendelige til varsling og alarmering i forhold til kvaliteten af det rensede vand. Fx samarbejder vi med det danske membranfirma SaniMembranes, som udvikler avancerede filtreringsmetoder, der kan udvikles til ultrafølsom online måling af bakterier. Vi planlægger også at videreudvikle digitale værktøjer, som kan synliggøre potentialer for vandgenbrug af de mange typer af vandressourcer, der er tilgængelige på de større hospitaler. Ved at synliggøre økonomien ved flere forskellige scenarier for det vandeffektive hospital vil Region Hovedstaden kunne få et højst kvalificeret beslutningsgrundlag med løsningsmuligheder for mulig opnåelse af besparelser på de samlede vandomkostninger.

Henrik Hjelmsmark (Direktør, Sani Membranes ApS)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 16:11

Hej Ulf, jeg ser frem til samarbejdet med jer omkring nye målemetoder, og også omkring at vi sammen finder vej til at bruge vores energioptimale membranfiltre i vand og spildevandsløsninger. De første test på Lillerød renseanlæg er gået rigtigt godt, og Sani Membranes Hollow Plate teknologi har vist sig utrolig effektiv i relaterede applikationer.
Henrik Hjelmsmark

Ulf Nielsen (DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 16:19

Hej Henrik
Mange tak for kommentaren. Vi ser også frem til det videre samarbejde. Både omkring nye online målemetoder og i forhold til filtrering af vand og spildevandsstrømme. Sidstnævnte kan både omhandle de specifikke strømme på hospitalerne, men også opgradering af de kommunale renseanlæg til produktion af højkvalitets genbrugsvand. Stabil produktion af højkvalitets genbrugsvand er en efterspurgt vare i alle de vandfattige områder på kloden.

Jakob Søholm (Segment direktør, Grundfos BioBooster AS)
Torsdag d. 17/5-18 kl. 21:38

Grundfos BioBooster A/S har igennem en længere årrække samarbejdet med DHI om udvikling, test og tilpasning af renseteknologier til fjernelse smitstoffer og mikroforureninger, herunder lægemiddelstoffer, fra hospitalsspildevand. Hospitalsspildevand er et markedsområde som Grundfos BioBooster forventer sig meget af globalt. Hospitalerne har betydelige udfordringer med deres spildevand, som miljø- og sundhedsmyndigheder i stadigt stigende omfang for øjnene op for. Samtidigt har hospitalerne i stadigt flere områder af verden med vandmangel behov for større vandeffektivitet, og modstandsdygtighed overfor vandmangel, for at holde deres aktiviteter i gang. Grundfos BioBooster er meget interesseret i, at DHI fortsat er en stærk medspiller og videnspartner på det meget komplekse område som vandstrømmene på et hospital udgør. Grundfos BioBooster er bl.a. interesseret i fortsat udvikling af metoder og værktøjer til overvågning af kvaliteten af det rensede vand. Kun via en effektiv konsistent kontrol af vandkvaliteten kan der leveres en vandkvalitet, som uden miljø- og sundhedsrisici kan genbruges. Fx er vi særligt interesseret i sikring af, at det rensede spildevand ikke indeholder virus eller andre smitstoffer. Moniteringsmetoder med sekventering af disse patogener med lettilgængelig digital adgang vil være meget velkomne. Også digitale vandeffektiviserings-værktøjer er et område som vi er specielt interesseret i, da det kan styrke vores salgsargumenter overfor hospitalerne i udlandet og lette salgsprocessen.

Ulf Nielsen (DHI)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 14:08

Kære Jakob. mange tak for din støtte. Vi ser også hospitalsspildevand - og i det hele taget vand og hospitaler - som et markedsområde med store potentialer. Ikke mindst i Californien, Texas, og Chile, hvor der aktuelt er efterspørgsel på vandydelser, der kan gøre hospitalerne uafhængige af den betydelige vandmangel, der er i disse områder. Vi vil fortsætte arbejdet med at udvikle digitale værktøjer til at overvåge vandkvaliteten og foretage løbende risikovurdering i forhold til både patientsikkerhed og det omgivende miljø. Resistente bakterier og andre patogener vil være en hovedfokus i denne sammenhæng. Vi ser frem til et fortsat frugbart samarbejde omkring hospitaler over hele verden.

Jakob Søholm (Segment direktør, Grundfos BioBooster AS)
Torsdag d. 17/5-18 kl. 21:53

Grundfos BioBooster A/S har allerede idag udviklingsaktiviteter igang med DHI omkring øget ressourcegenvinding af kulstof på de store central renseanlæg I form af en forbedret udrådningsproces (AnMBR). Fremadrettet er vi interesseret I at vidreføre dette udviklingsarbejde med focus på en højere udnyttelse af kulstoffraktionerne, samt at udvide dette med muligheden for høstning af bl.a. fosfor og andre gødningselementer på en måde der skaber en bæredygtig og cirkulær økonomi. Dvs. på en måde, så kvaliteten af den høstede fosfor m.m. er attraktiv for aftagerne, og så det ikke "ødelægger" den resterende renseproces. De store central renseanlæg er komplekse processer, og vi er derfor særligt interesserede I fortsat udvikling af værktøjer til simulering, monitorering og styrin g af processerne omkring dette, samt I udvikling af teknologi til opkvalificering af bi-produkternes kvalitet.
dette fastholdelsen af en omkostningseffektiv rensningsproces og en lav afledningsafgift. Derfor har forsyninger en stor interesse i fortsat at forbedre ressourceforbruget og fordeling mellem energiforbrugende (rensning) og energidannende processer (biogas). Via denne udvikling kan forsyningerne bidrage til en bæredygtig ressourceudnyttelse samt fremme omstillingen til en urban cirkulær økonomi.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Fredag d. 18/5-18 kl. 14:40

Kære Jakob,
Tak for din opbakning til vores planer om udvikling af digitale løsninger og services til at understøtte en bæredygtig ressourceudnyttelse på det urbane område. Jeg er helt enig i dine betragtninger om mulighederne for udnytte kulstof, fosfor og andre gødningselementer på en bæredygtig vis. I aktiviteten vil nye avancerede process- og energimodeller kunne simulere mere effektive processer og udstyr, herunder AnMBR teknologien og en forståelse af hele kulstofhøsten. Dette vil klart kunne understøtte og stimulere teknologi leverandørernes udvikling og salg og være med til at dokumentere teknologiimplementering ud fra et helheds-perspektiv.

Dines Thornberg (Udviklingschef, BIOFOS)
Fredag d. 18/5-18 kl. 15:41

BIOFOS har ikke underligt en stor interesse i at der udvikles stadig bedre værktøjer til både modelsimulation og styring af både kendte og nye processer i renseanlæg. De nuværende styringer er for det meste præget af at være relativt lokale på en bestemt proces eller område. Mere globale styringer med datadrevet (velpræsenteret) overblik ville være meget relevante for os brugere.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 10:27

Hej Dines,
Tak for din opbakning til vores planer om udvikling af digitale løsninger. Jeg er helt enig i dine betragtninger om mulighederne for udnytte datadrevet modeller til at give et velpræsenteret helhedsoverblik af renseanlægget, men også for stoftransporten til renseanlægget (https://bedreinnovation.dk/digitalt-urbant-vand). Derudover arbejder vi på at understøtte mange af de nye effektive processer og udstyr, så de kan inddrages i helhedssimuleringer.
Mvh,
Mikkel

Niels Ulrik Friis (Miljøkoordinator, RIgshospitalet)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 16:29

På Rigshospitalet arbejder vi målrettet på at finde den bedste og mest bæredygtige løsning på vores udfordringer med problematikken med hospitalsspildevand. Vi har modtaget et krav fra Københavns Kommune om at beskrive muligheder for at benytte bedste tilgængelige teknik til at begrænse udledningen af lægemidler og resistente bakterier. I den forbindelse har DHI bl.a. hjulpet os med at afdække mulighederne for at benytte avanceret rensning til at opgradere spildevandet til en kvalitet, så det kan udledes direkte til vandmiljøet nærmere bestemt søerne i Kbh. Nu skal vi i gang med et projekt til at vurdere den eventuelle miljøpåvirkning af søerne eller afklaring af andre genbrugsmuligheder af spildevandet. I den forbindelse ser vi meget gerne at DHI udvikler digitale værktøjer, som kan hjælpe kommunen og Rigshospitalet til at opstille scenarier for forskellige rensningsmuligheder og de tilknyttede positive/negative miljøkonsekvenser i søsystemet i Kbh. Fx er fosfor et potentielt problemområde, hvor det vil være meget givtigt at bruge digitale værktøjer, som kan vise økonomiske og miljømæssige konsekvenser for forskellige typer renseteknologier.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 11:51

Kære Niels,
Tak for din opbakning til aktiviteten og interesse for sammenspillet mellem datadrevne løsninger og påvirkningen af recipienter. En helhedsforståelse er nødvendig for at kunne vurdere de mest miljø og økonomisk fordelagtige rensningsmuligheder og effekten på de tilknyttede søsystemer. Her er specielt simuleringer af poleringsteknologier og fosfor fældning vigtige. Se mit svar til Ultraaqua ift lægemiddelfjernelse og desinfektion med poleringsteknologier. Med en sammenbindingen af DHIs aktivitetsforslag for bl.a. urbant vand (https://bedreinnovation.dk/digitalt-urbant-vand) muliggøres en holistisk scenarie analyse på recipienterne, og med en lettere adgang til opdaterede data og modeller og informationer, vil aktiviteterne forbedre miljøvurderingerne.
Mvh, Mikkel

Morten Møller Klausen (Forskningschef, Ultraaqua A/S)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 16:59

Ultraaqua A/S har historisk set haft gode udviklingssamarbejder med DHI inden for bl.a. fjernelse af lægemidler fra hospitalsspildevand hvor Ultraaqua´s teknologier til polering af det biologisk rensede spildevand har været helt centrale i opnåelse af en vandkvalitet der muliggør genbrug og minimerer koncentrationen af en lang række problematiske lægemidler og resistente bakterier. Ultraaqua finder derfor de forslåede aktiviteter interessante, også i forhold til procesoptimering og ressourcegenvinding på små decentrale rensningsanlæg, som eksempelvis renseanlæg til hospitaler. Det vil samtidig være interessant for Ultraaqua hvis DHI kunne integrere modeller af sådanne poleringsteknologier i den samlede renseanlægsmodel da disse processer forventes at blive en del af fremtidens centrale renseanlæg hvor lægemiddelfjernelse og desinfektion også forventes at skulle håndteres, især hvis man ønsker at genanvende det rensede spildevand til andre formål.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 11:51

Hej Morten,
Tak for din opbakning til DHI og planerne om udvikling af digitale løsninger. Som en indgang til de forslåede aktiviteter har DHI har netop afsluttet en opdatering af vores softwareløsning til simulering af renseprocesser (WEST) således at vi kan integrere langt mere avancerede fysiokemiske modeller sammen med de biologiske renseprocesser. Med afsæt i den igangværende diskussion omkring rensning af miljøfremmede stoffer og desinfektion, er det tydeligt at en bedre helhedsforståelse er nødvendig for at kunne implementere de mest miljø og økonomisk fordelagtige løsninger. Her er specielt simuleringer af poleringsteknologier vigtige og jeg ser meget frem til at samarbejde på at udvikle og validere både den praktiske implementering og det modelbaserede arbejde omkring Ultraaquas og andre leverandørers teknologier. Det vil klart kunne understøtte teknologi og knowhow eksporten.
Mvh, Mikkel

Mia Hagelin (Civilingeniør, Ejendomscenteret Gladsaxe kommune)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 20:58

Hej

Det lyder spændende med aktiviteter inden for rensning af spildevand.

I hvor høj grad kommer der til at blive fokuseret på kommunalt spildevand og hvor meget på mindre procesanlæg?
Udviklingsprojekter kan godt have en tendens til at blive udvikling for udviklingen skyld. Hvad er jeres strategi for at komme frem til konkrete praktiske tiltag, som er enkle at arbejde videre med?
Selvom man ikke er partner i et projekt - vil I åbne op for kommentarer og sparring/input undervejs?

Mvh
Mia

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 10:19

Kære Mia,
Tak for din kommentar til aktiviteten og interesse for sammenspillet mellem datadrevne løsninger og konkrete praktiske tiltag. Da aktiviteten er datadreven er det absolut en konkret og praktisk aktivitet. Udgangspunktet for aktiviteterne er at opbygge og udnytte knowhow fra 2-3 store anlæg (deres online data) og flytte denne til de mindre anlæg. De små og mellem store anlæg står for ~40% af den samlede PE belastning og dermed også et optimeringspotentiale.
Du er meget velkommen til at kontakte mig/DHI direkte for sparring og input undervejs. Og du kan også være med til at kvalificere aktiviteten allerede nu gennem BedreInnovation. For at udføre aktiviteterne skal vi ud og involvere flere spildevandsselskaber og jeg ser frem til et samarbejde, hvis det har jeres interesse.
Mikkel

Troels Balmer Christensen (R&D Engineer, Foss Analytical)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 21:33

Spændende perspektiver. Hvordan ser i fremtidens analysebehov tegne sig i form af biologiske/kemiske/fysiske analyser. Og når i fremhæver "datadrevne" løsninger, hvilke data er så de centrale?
Mvh Troels

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 09:32

Kære Troels,
Tak for din kommentar til aktiviteten og interesse for sammenspillet mellem datadrevne løsninger og biologiske/kemiske/fysiske analyser og sensorer. Aktiviteten sigter på at udnytte allerede eksistere sensorer og måleanalyser til at levere nye styringsparametre hvor der endnu ikke findes sensorer. For den datadrevne del er det både flow/masse målinger samt analyser for fx fosfor og kulstof som skal integreres. Men med biologiske/kemiske/fysiske analyser kan andre parametre som miljøfremmede stoffer (medicinrester, tungmetaller m.m.) også integreres i den datadrevne optimering af processerne. Historisk har sensorer fra andre brancher givet en bedre procesindsigt og det er forventeligt at de sammen datadrevne modeller kan udvide indsigten betragteligt.
Mikkel

Lene Nielsen (Overlæge, Herlev hospital/klinisk mikrobiologisk afdeling)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 14:31

Herlev Hospital arbejder målrettet på at nedbringe spredningen af resistente bakterier blandt hospitalets patienter. Dette omfatter nedbringelse af spredningen af resistens mellem hospitaler, til miljøet via spildevandet og til samfundet generelt. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Herlev Hospital har igennem de seneste år samarbejdet med DHI om at udvikle metoder til at bruge spildevandet til at monitorere resistenstilstanden på hospitalet. De foreløbige resultater indikerer, at man via målinger i spildevandet kan få et skøn over om et hospital har et problem med resistente bakterier udover hvad man finder i de kliniske prøver. KMA ser meget gerne, at DHI videreudvikler ”hurtig”metoder kan give hospitalerne besked om hospitalsspildevandets tilstand. Dette kan fx være enzymatiske metoder som vil kunne give responstider på ned til en 15-30 minutter eller nye felt DNA sekventerings-metoder.

Ulf Nielsen (DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 17:08

Kære Lene Nielsen.
Mange tak for din støtte og kommentar. Arbejdet med at forhindre spredningen af resistens er en opgave vi prioriterer meget højt på DHI. Vi vil målrettet fortsætte aktiviteterne med at udvikle metoder til hurtig respons på identifikation af de kritiske resistenstyper. Vi ser frem til et fortsat tæt samarbejde om brug af hospitalsspildevand til indikator for hospitalets resistens-situation. Herunder udvikling af et egentligt varlings- og benchmarkingssystem, der kan anvendes til at reagere hurtigst muligt og allokere ressourcerne til afhjælpende foranstaltninger derhen, hvor problemerne med resistens er størst. Både udvikling af en enzymatisk sensor og brug af felt-sekventeringsmetoder er områder vi ser meget frem til at arbejde videre med.

Jacob Vind (Generalkonsul , Water Technology Alliance )
Torsdag d. 24/5-18 kl. 15:40

Jeg har med stor interesse læst oplægget om digitale renseanlæg og kommentarsporet. Trade Council under Udenrigsministeriet driver i samarbejde med 3Vand og en række danske vandteknologivirksomheder en ambitiøs vandalliance i USA. Set fra en kombineret eksport og innovationsdagsorden vil jeg på det kraftigste understøtte værdien i dette projekt - både i forhold offentlige/kommunale renseanlæg og de hospitalsløsninger som fremhæves. Det amerikanske marked er stort og uhyre interessant med danske øjne. Købevilligheden er stor og man efterspørger dansk teknologi. Mulighederne for danske virksomheder i USA hænger i høj grad sammen med vores evne til at have et stærkt hjemmemarked, der går forrest. Det er afgørende at vi i Danmark holder os foran kurven på spildevands (brugt vands) løsninger og får ny teknologi og nye løsninger ud i praksis (ikke kun på tegnebrættet). Det gør en stor forskel, blandt når vi flere gange om året har amerikanske delegationer med på besøg på danske anlæg.

Koblingen til hospitalsvand og de afledte udfordringer og behov er ligeledes højrelevant her i USA. Mangel på rent vand er et meget presserende problem i Texas og Californien. En af de brancher som har et stort vandforbrug er hospitalerne (de bruger 2-3 gange så meget vand pr. seng som i DK). Det er derfor meget vigtigt for hospitalerne, at udvikle sig i en vandeffektiv retning, så de kan være så robuste som muligt overfor vandmangel og kan opretholde driften selv i tørkeperioder. I det danske konsulat ser vi et stort potentiale i at dansk vandteknologi kan hjælpe de amerikanske hospitaler med at blive mere vandeffektive, og vi ser allerede nu interesse fra større hospitalskæder, som er interesseret i at kunne rense deres spildevand, så det kan genbruges i hospitalets drift.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Fredag d. 25/5-18 kl. 11:56

Kære Jacob Vind,
Tak for din opbakning til vores planer om udvikling af digitale løsninger og koblingen til et af vores vigtige eksportmarkeder. I forhold til de offentlige/kommunale renseanlæg er jeg helt enig i dine betragtninger om de store muligheder for at udnytte datadrevet og avanceret dansk vandrensningsteknologi på det amerikanske marked. Den ambitiøse vandalliance i USA kan gennem reference til de danske forsyninger samt første amerikanske referencer være med til at øge salget af avanceret dansk vandrensningsteknologi og knowhow. Infrastrukturen i USA er ofte er spredt på mange forskellige spillere og det kan være svært at danne sig et fuldstændigt billede af sammenhængene og effekter af nye tiltag. Her vil DHIs digitale udviklingaktiviteter understøtte helhedsoverblikket af renseanlægget, men også stoftransporten til renseanlægget (https://bedreinnovation.dk/digitalt-urbant-vand) og recipienter, således at nye teknologiske tiltag kan demonstreres på en computer uden fordyrende pilotprojekter m.m.
Mikkel

Peder Hvid Maribo (Lekktor, Ingeniørhøjskolen, Århus Universitet)
Fredag d. 25/5-18 kl. 06:56

DHI's projekt om digitale renseanlæg giver, som jeg ser det, en oplagt mulighed for at optimere driften af vore renseanlæg til gavn for miljø og økonomi. På ingeniørhøjskolen uddanner vi diplomingeniører i kemi- og bioteknologi. Vi har i mange år haft stor gavn af DHI's kvalificerede arbejde omkring spildevandsrenseprocesser, herunder styring og modellering af disse, og ser frem til at DHI fortsætter sit arbejde på området med mulighed for fortsat involvering af vore studerende, i praktikforløb og interessante cases for projekter. Bedre brug af de mange data, der allerede i dag opsamles på renseanlæg, er en oplagt mulighed for en endnu bedre procesforståelse og for at kunne fortsætte udviklingen af dansk renseanlægsteknologi.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Fredag d. 25/5-18 kl. 11:29

Hej Peder,
Mange tak for din opbakning til aktiviteten og interesse for sammenspillet mellem datadrevne løsninger og renseanlæggenes drift. Du berører et vigtigt aspekt af mulighederne der ligger i at have online modeller, idet de udover proces optimering, også indeholder et vigtig element af læring og muligheden for en dybere procesforståelse. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med at udvikle og understøtte ingeniørhøjskolens uddannelse af diplomingeniører i kemi- og bioteknologi, ikke mindst omkring de helt nye rense- og ressourcegenindvindingens- processer.
Mikkel

Bjarne Hjorth Petersen (Markedschef, Rambøll)
Fredag d. 25/5-18 kl. 14:28

Forslaget Digitale Renseanlæg, med videreudvikling af nye sensorer, virtuelle sensortjenester, datastyrede processtyringssystemer med en mere holistisk tilgang alt sammen drevet af den stadigt stigende adgang til data, har naturligvis stor interesse for os rådgivere i vandbranchen.

I det hele taget er det interessant at følge med i, eller deltage i, disse udviklingsorienterede aktiviterer idet disse løbende påvirker niveauet for hvad vi finder det er "forsvarligt" og hensigtsmæssigt at anbefale indarbejdet i dagligdagens almindelige projektportefølge.

Her rykker grænserne sig hele tiden men en af de store udfordringer vi længe har haft er at kvaliteten af data er afgørende for hvad det er "forsvarligt" at lade disse data styre! Selv med god datavalidering er det afgørende vigtigt at nye sensorer leverer stabile målinger og det er ligeledes vigtigt at huske på at den daglige pasning af diverse måleinstrumenter ude på renseanlæggene sjældent passes af phd studerende!

Det er følgelig afgørende vigtigt at produktudviklingen fokuseres på at få udviklet diverse nye "sensorer" i det Digitale Renseanlæg så de gerne bliver lige så enkle og sikre som f.eks. en iltmåler er blevet!

Kort sagt; fint initiativ, husk også at være opmærksom på at "det nye" skal produkudvikles til et anvendelighedsniveau så det kan driftes i dagligdagen ude på landets/verdens renseanlæg.
/Bjarne

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 15:41

Kære Bjarne Hjorth Petersen
Tak for din kommentar til aktiviteten og interesse for sammenspillet mellem datadrevne løsninger og kvalitetssikringen af sensor inputtet. Vi ser de samme muligheder og DHI har i mange år samarbejdet med forsyningerne. Som det kan læses er der en række krav fra deres side ift. at sikre at digitale løsninger holdbare, herunder validering af data. I det samlede udspil til BedreInnovation skal nærværende aktivitet ses i sammenspillet med overlappende aktiviteter inden for det urbane vand system. Bla, i ’Digitalt vand – kunstig intelligens og automation’ https://bedreinnovation.dk/digitalt-vand-%E2%80%93-kunstig-intelligens-o..., med udvikling af metoder til oparbejdning af data og kvalitetssikring.
Mikkel

Jan Jørgensen (Vandchef, SK Forsyning A/S)
Fredag d. 25/5-18 kl. 14:41

SK Forsyning er netop nu i gang med planlægning af en målrettet test til rensning af det kommunale spildevand for lægemiddelrester. Testen går ud på at finde en kosteffektiv metode til at fjerne lægemiddelstofferne på det kommunale renseanlæg. Projektet vil give værdifulde input til den verserende diskussion om rensning for lægemiddelrester på de kommunale renseanlæg. DHI hjælper os med at designe rensningen så effektivt som muligt bl.a. ud fra erfaringerne med rensning af hospitalsspildevand. Vi ser meget gerne at DHI videreudvikler digitale styringsværktøjer som kan hjælpe os til at holde en høj fjernelsesgrad på lægemiddelrester, resistente bakterier m.m. En avanceret renseproces til fjernelse af mikroforureninger er kun effektiv hvis den kan overvåges og driftes konstant via fx online sensorer, der kan monitorere gennembrud på filtre eller dosering af ozon, og give vores driftspersonale alarmer i god tid, så et fald i renseeffektivitet helt kan undgås. Vi ser frem til spændende udviklingssamarbejder på dette område.

Ulf Nielsen (DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 16:35

Kære Jan Jørgensen. Mange tak for din støtte. Jeres projekt omkring test af kommunal rensning for lægemiddelstoffer kommer på det helt rigtige tidspunkt i forhold til at give konkret input med dokumenterede data, til debatten om rensning af hospitalsspildevand versus kommunal polering. Jeres input kan netop sætte tal - både fjernelsesprocenter og økonomi - på en målrettet kommunal indsats. Der er ingen modsætning mellem en decentral indsats på de større hospitaler, som udgør punktkilder, og etablering af central efterpolering på de kommunal renseanlæg, hvor der udledes til følsomme vandområder, som i Slagelse. Vi ser frem til at gå videre med udvikling af sensorer til støtte for den avancerede rensning, der sikrer en konstant høj renseeffektivitet.

Anders Lynggaard-Jensen (Fagchef Automation og Procesoptimering, Aarhus Vand AS)
Søndag d. 27/5-18 kl. 23:01

Aarhus Vand har i mange år arbejdet med sensorbaseret processtyring af vores renseanlæg, og har - bl.a. sammen med DHI udviklet et softwaresensor koncept - dvs. realtidsberegninger, der ligesom alm. sensorer anvendes til at styre processerne. Dette datadrevne koncept bygger allerede nu på en procesforståelse, men vil helt sikkert kunne forbedres gennem en kombination med egentlige modelsimuleringer. Problemet med renseanlægsmodeller har været/er at holde disse kalibrerede – det går fint med anvendelse til ”what if..” analyser, men beregning af absolut værdier af setpunkter til processtyringerne ligger det noget tungt med. Realtidsmodellering, der kan holdes løbende kalibreret med målte data, vil være et rigtigt godt koncept til at opnå bedre beregninger af bl.a. procesrater – dvs. at modellen bliver en kompleks softwaresensor, som kan anvendes i styringerne. Det vil med modellens procesbeskrivelser evt. også blive muligt at etablere softwaresensorer for parametre vi ikke har sensorer til i dag samt måske endda lave brugbare korttidsfremskrivninger for processerne.
Jeg anser derfor kombinationen af realtidsdata og realtidsmodellering for at være det næste skridt i at optimere processerne på renseanlæggene med henblik på at opnå yderligere (og balanceret) energi effektiviseringer og ressourcegenvinding, og Aarhus Vand deltager meget gerne i denne aktivitetsplan – herunder fuldskala afprøvninger.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 11:54

Hej Anders,
Mange tak for din kommentar til aktiviteten og den yderlige kvalificering. Som en central del aktiviteten omkring det digitaliserede renseanlæg, vil vi udnytte forskellige online, ’at-line’ og ’off-line’ datakilder for at sikre at realtidsmodellererne holdes løbende opdateret og ’i sync’ med målte data/virkeligheden. Dette vil give et særdeleshed værdifuldt bidrag af modelderiverede procesrater, som ellers er vanskelige at uddrage på nogle typer anlæg, og som ’regnemaskine’ og læringsværktøj for procesoperatører. Vi kommer ikke til at styre et helt renseanlæg på baggrund af modeller alene, men kan levere nogle nye sensor signaler for fosfor, COD og TN, samt fremskrivninger af belastninger som kan indbygges i styringerne. Jeg ser meget frem til det fortsatte samarbejde.
Mvh
Mikkel

Bjørn Molt Petersen (Konsulent, BMP Analytics)
Mandag d. 28/5-18 kl. 12:00

Der er behov for avancerede løsninger i forhold til at optimere blandt andet kapacitetsudnyttelsen og kvælstoffjernelsen under hensyntagen til drivhusgasser, herunder lattergas.
En kemisk/biologisk realtidsmodellering bør baseres på løbende målinger. Det er ikke en triviel proces at udvikle en robust model, der giver relevante signaler til processtyring, ud fra både sensormålinger og aggregerede data for forbrug og vejr. En kombination af ”klassiske” procesmodeller og Deep Learning metoder kunne tænkes at være en egnet kombination til denne type systemer. De procesorienterede modeller er transparente og forudsigelige, mens Deep Learning metoder kan fange vigtige mønstre der måske ikke er taget højde for i procesmodellen
I forhold til Danmarks samlede emission af næringsstoffer og drivhusgasser kunne en ny generation af styringssystemer spille en betydende rolle.
BMP Analytics deltager gerne i denne aktivitetsplan i forhold til dataanalyse og modellering.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 12:46

Kære Bjørn Molt Petersen,
Mange tak for dit indlæg og kommentering på aktiviteten. Udvikling af bedre værktøjer til simuleringer og styring af den urbane, men også landbrugsafledte, emission af næringsstoffer er yderst vigtig for at være i stand til at træffe de bedste beslutninger og det linker meget fint sammen med DHIs andre aktivitetsforslag på bl.a. digitale havmiljø (https://bedreinnovation.dk/digitalt-havmilj%C3%B8). Vi ser store muligheder i at kombinere klassiske renseprocesmodeller, maskinlæring, og andre statistiske metoder da kombination vil resultere i robuste og informative systemer. DHI ser helt sikkert frem til et stærkt tværfagligt samarbejde omkring en bedre forståelse af næringsstoffernes vej gennem vores miljø.
Mvh
Mikkel

Henryk Stawicki (Seniorkonsulent, Dansk Standard)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 09:34

Dansk Standard finder forslaget interessant og vurderer, at der er brug for nye værktøjer - både digitale og forretningsmodeller. Dansk Standard håber, at man vil se meget på, hvordan en investering kan bidrage til flere løsninger og funktionaliteter, hvilket vil kræve en grundig undersøgelse af behov fra flere forskellige aktører.
Dansk Standard mener at GTS’erne har en vigtig strategisk og operationel rolle i at deltage aktivt i udvikling af internationale/europæiske standarder på områder som er af afgørende interesse for dansk erhvervsliv. Gennem internationale standarder kan GTS’erne effektivt opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv.
GTS’erne er ofte i en unik situation, hvor deres brede kendskab til danske virksomheders behov og udfordringer, sætter dem i stand til at varetage danske interesser, når der udvikles nye internationale standarder. Ved at deltage i udviklingen af internationale standarder kommer GTS’erne samtidig på forkant med markedskravene inden for de områder de arbejder med. Denne viden kan de bruge til at give danske virksomheder en bedre rådgivning

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 10:46

Kære Henryk Stawicki,
Tak for din opbakning til vores planer om udvikling af digitale løsninger. Jeg er helt enig i dine betragtninger om mulighederne for at GTS’erne. Vores aktivitet på digitale løsninger vil helt sikkert være med til at drive nye digitale og forretningsmodeller frem. DHI har i mange år samarbejdet med forsyningerne, og som det kan læses er der en række krav fra deres side ift. at sikre at digitale løsninger holdbare. Her vil sideløbende udbygning af standarder/krav til data og IT infrastrukturer være yderst relevante og et arbejde DHI meget gerne bidrager til.
Mvh,
Mikkel

Benedek Plosz (Reader, Department of Chemical Engineering, Water Innovation and Research Centre (WIRC))
Onsdag d. 30/5-18 kl. 21:04

Faktisk finder jeg det et interessant og ambitiøst forslag fra DHI - thumbs up! Efter at have læst, som en af de sidste til at kommentere, alle de andre kommentarer, havde jeg også mulighed for at reflektere over de fordele og ulemper, som forskellige interessenter gav udtryk for. ;-)
Det er stadig mere tydeligt, at drivkræfterne for og interessen for at udvikle og implementere sådanne "næste generations" WWTP-simuleringsværktøjer kan svækkes af manglende fremskridt på policy making og i WWTP.
Bare ved at omdøbe vores konferencer til f.eks. Water Resource Recovery Plant modellering fra spildevandsbehandlingsmodellering (WRRmod fra WWTmod) ændrer ikke vores behandlingsproces.
Nitritation anammox og aerobic grannular sludge processer er store og nye, men implementeret som mainstream processer, de tilhører stadig den ressource destruktive fortid.
Vi skal innovere og udvikle nye processer og drage fuld fordel af de muligheder, der opstår ved eftermontering af gamle WWTP'er ved pilotering og opskalering af lovende teknologi.
Ved UWABs forskningsgruppe ved University of Bath i Storbritannien (og tidligere på DTU ENV) mener vi, at et sådant forslag også bør behandle nogle af de mere gennemtrængende og kritiske spørgsmål.
Vi ser som prioriterede områder for innovatører, forsyningsvirksomheder og beslutningstagere
• Forbedret fjernelse af micropollutants
• Ressource adskillelses- og genopretningsprocesser med hensyn til næringsstoffer, vand og kulstof
• Våd-vejr WWTP drift og kontrol.

Som eksempler kan vi se, at tidligere udviklede procesmodeller, f.eks. ASM2d, muligvis skal ombygges for effektivt at forudsige nye ressourceseparations- og genoprettelsesprocesser, såsom EBP2R, en short-SRT EBPR-proces; det gamle værktøj kan simpelthen ikke forudsige udførelsen af en 3-dages SRT EBPR-proces.
Innovativ sedimenterbaseret vådt vejr-WWTP-kontrol kræver også nye procesmodeller og optimeringsværktøjer, og forudsigelse af reaktorhydraulik under kritiske belastningsforhold vil helt sikkert kræve simuleringsværktøjer mere komplekse end TIS - en lovende løsning, der er computationally-light iCFD.
Taken together, kan vi ikke bygge fremtiden fra tidligere løsninger, og nye intelligente simuleringsværktøjer og proces integrerede styringsværktøjer må muligvis integrere ny procesforståelse struktureret i modeller.

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:30

Hej Benedek,
Mange tak for din kommentar til aktiviteten og den yderlige kvalificering. Jeg er helt enig i behovet for nye procesmodeller i relation til optimering m.m. og specielt til at styre en optimering af resourcegenindvindingen. Aktiviteterne vil i høj grad understøtte dette.

Mikkel