Digitale services til støjgene-optimeret design

Senest opdateret d. 10/4-2018
FORCE Technology
Resultatkontrakt 2019-2020 under temaerne Byggeri og anlæg og Transport
Per Finne
Senior Specialist

Stigende problemer med støj øger behovet for udvikling og kommunikation af effektive løsninger. FORCE Technology vil opfylde dette behov med cloud-baserede services, dynamiske onlineberegninger og simuleringer til gavn for virksomheder og samfund.

Urbanisering og befolkningsvækst øger støjbelastningen generelt. Det giver øgede støjgener og negative sundhedseffekter og dermed stigende samfundsomkostninger. I dag er mange løsninger baseret på klassiske støjmålinger. Digitale teknologier giver muligheder for nye koncepter for brugen af data inden for akustik, støj og støjens genevirkninger. Aktiviteten vil udnytte 70 års erfaring med data fra traditionelle målinger og kombinere disse med digitale teknologier. Der tages udgangspunkt i fysikken bag lydkilders og konstruktio-ners virkemåde. Målinger skal suppleres med eller erstattes af beregninger af lydgenerering, lydudbredelse, lydisolation m.m. og kombineres med simuleringer af den menneskelige lydopfattelse og oplevede støjgene. Dermed vil nye services bidrage til nye løsninger for støjbekæmpelse – både via innovative produkter, anlæg og strukturer og igennem hurtige og effektive støtteværktøjer til planlæggere og beslutningstagere.

 

Nøgleord

62 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Nadja Morell (Bygningsingeniør/Projektkoordinator, Eftex ApS)
Onsdag d. 9/5-18 kl. 15:08

Eftex ApS er leverandør til det danske marked indenfor byggeri og anlæg. Vi leverer støbeplader til stål-beton-kompositdæk og rådgiver og udvikler på løsningerne. Et boost til optimering af lydegenskaber for dækkonstruktioner vil være en stor hjælp i vores arbejde og vores vidensdatabase. Vi søger at optimere vores løsninger indenfor mange områder og herunder er lydreduktion en vigtig faktor, som vi vil nyde godt af at kunne beregne og simulere i stedet for at skulle teste hver gang.
Eftex ApS støtter op omkring aktivitetsforslaget "Digitale services til støjgene-optimeret design".

Rasmus Stahlfest Holck Skov (Specialist, Akustik & Vibration, FORCE Technology)
Torsdag d. 17/5-18 kl. 10:22

Tak for din kommentar.
Som du netop skriver vil det være en force at kunne udføre beregninger og simulering af jeres nye produkter i udviklingsprocessen, frem for at skulle udføre fysiske målinger.
Dette vil kunne gøre udviklingsprocessen hurtigere, spare materialer og udgifter ifm. med tests, og på sigt spare miljøet for unødig materialeforbrug som konsekvens af for konservativ projektering.

Sandra Lori Petersen (Ph.D, 1983)
Mandag d. 14/5-18 kl. 17:53

Jeg forsker i hvordan lyd og støj opleves og i forbindelse med projektet ”Hvad er nabostøj?” særligt i hvornår lyden af naboer opleves som generende støj. Det er et tre-årigt projekt som støttes af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Med projektet ønsker vi at bidrage til at løfte den samfundsmæssige udfordring, det er, at et uforholdsmæssigt stort antal danskere dagligt udsættes for skadelige mængder af støj.

Støj er et centralt men ofte underprioriteret problem. Danmark er førende, når det kommer til forskning i støjs heldbredsmæssige konsekvenser. I Force Technology er opbygget en enorm viden om støj, som vi håber kan komme endnu bredere ud ved en viderudvikling af de eksisterende – og udvikling af nye - redskaber til beregning og demonstration af støjeffekter.

Torben Holm Pedersen
Mandag d. 28/5-18 kl. 10:23

Tak for kommentaren. Vi sigter mod at komme bredere ud med viden og modeller, der fremme løsninger med lav støjgene og dermed skabe fokus på minimering af støjgener. Ved at supplere eksisterende viden og metoder med online services og genemodeller håber vi at give mulighed for mere dynamiske processer ved virksomheders udvikling af materialer og produkter og bedre/hurtigere beslutningsgrundlag for myndigheder og udviklere.

michael svane (direktør, DI Transport)
Tirsdag d. 15/5-18 kl. 19:34

Trafikstøj er et voksende problem og jeg forudser, at vi fremadrettet kommer til at afsætte flere midler til støjsikring og støjbekæmpelse langs den trafikale infrastruktur.

Jeg støtter derfor denne aktivitet.

Per Finne (Seniorspecialist, FORCE Technology)
Fredag d. 18/5-18 kl. 08:19

Mange tak for din kommentar og støtte til projektet.
Støj er et alvorligt og globalt problem. Utallige udenlandske - og danske - undersøgelser viser, at den største synder er biltrafikken. Alene i Danmark er ca. 1,4 millioner mennesker udsat for vejstøj over de vejledende grænseværdier, og der er nu klart belæg for at sige, at flere hundrede mennesker dør før tiden pga. trafikstøj hvert år. Det er flere end der omkommer ved trafikulykker.
https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2016/05/Hvidbog_samlet_web.pdf
Problemets omfang har været kendt i mange år – alligevel har det fået lov at vokse sig større og større.
I vores projekt har vi fokus på at kommunikere problemstillinger – fx ved hjælp af auraliseringer af støjreducerende virkemidler, online støjkort og monitorering af særlige områder. Vi håber det vil kunne hjælpe til at få sat større fokus på dét, det handler om; nemlig at få nedbragt støjgenerne.

Thomas Krogh Hansen (Udviklingschef, Turbovex)
Torsdag d. 17/5-18 kl. 13:28

Lyder spændende at digitalisere teknologierne indenfor måling af trafikstøj. Hos Turbovex udvikler og producerer vi ventilationsanlæg med varmegenvinding. Vi gør rigtig meget for at dæmpe støjen fra ventilatorerne, og hertil benytter vi støjdæmpende materialer. Der findes mange forskellige materialer i forskellige tykkelser, som kan placeres på utallige måder i produkterne. Nogle er gode til vibrationsdæmpning og andre til lydabsorption, som tilmed fungerer forskelligt i forhold til dybe, mellem og høje frekvenser. Vi vil kunne spare rigtig meget tid, hvis vi kunne lægge egenskaberne fra disse materialer ind i computeren og få den til at beregne/visualisere resultatet.

Jens Oddershede (Specialist, Akustik & Vibration, FORCE Technology)
Fredag d. 18/5-18 kl. 10:14

Tak for din støtte til projektet.
Vores ideer til projektet er at udviklingsprocessen, som du selv beskriver, kan gøres kortere og mere robust ved at kunne beregne og simulere støj fra prototyper.
Valget af materialer til produktet kan optimeres, så der ikke anvendes uegnede materialer i henhold til støj i opbygningen af et produkt, og derved reducere antallet af fysiske tests under udviklingsperioden.

Lene Nøhr Michelsen (Vejdirektoratet)
Torsdag d. 17/5-18 kl. 14:48

I Vejdirektoratet anvender vi auraliseringer i vores kommunikation med borgere og teknikere i forbindelse med planlægning af nye vejprojekter og i formidlingen af den støjmæssige virkning af fx asfalttyper og støjskærme. Vi er med til at udvikle relevante lydeksempler og støtter udviklingen på området. Det er vores erfaring, at auraliseringer af vejstøj giver et godt supplement til de normale kort med støjkurver og optællinger af støjbelastede boliger, som indgår i vurderingerne af en ny vej i planlægningsfasen. Vi arbejder løbende med at forbedre kommunikationen om støj, da det kan være vanskelige at forstå for lægmand.
Det er vores opfattelse, at der er behov for en yderligere effektivisering af de værktøjer der indgår i auraliseringsprocessen, så det kan blive nemmere og mindre ressourcekrævende at formidle auraliseringer som en del af støjkonsekvenserne.

Per Finne (Seniorspecialist, FORCE Technology)
Fredag d. 18/5-18 kl. 08:47

Mange tak for støtten og kommentarerne
Auraliseringer er, som du nævner, et godt supplement til de støjkort og tabeller med støjbelastede boliger eller personer, der udarbejdes når fx et anlægsarbejde skal præsenteres for beslutningstagere og for offentligheden. Det er vores erfaring, at auraliseringerne på en unik og helt konkret måde eksemplificerer hvordan en ny vej eller anden støjkilde kommer til at lyde – inden den er bygget!
Auraliseringer er også godt til at præsentere virkemidlers støjreducerende effekt. Hvordan vil det lyde, når den planlagte støjskærm er opsat? Det kan præsenteres så alle kan høre forskellen, og det kan desuden medvirke til at afstemme forventningerne til et virkemiddel, så naboer og andre ikke bliver skuffede i sidste ende. Det er jo ofte sådan, at nogle tror støjen forsvinder, hvis der etableres støjskærm eller andre virekemidler.
Som du også nævner er det stadig lidt for omkostningstungt at lave auraliseringerne. I vores projekt vil vi gerne smidiggøre arbejdsprocessen yderligere men også udvikle auraliseringer for andre typer støjkilder end veje – ikke mindst se på mulighederne for en mere ”holistisk” tilgang med samlet støj fra flere kilder.
https://acoustics.madebydelta.com/om-os/cases/vejstoj/

Jens Ulrik Jensen (Fagleder , Metroselskabet I/S)
Fredag d. 18/5-18 kl. 09:54

Det har i højeste grad Hovedstadens Letbanes interesse at kunne præsentere auraliseringer for kombineret trafik som vej og letbane fx ved borgermøder. Ligeledes har Metroselskabet interesse i at kunne præsentere auraliseringer af metro på højbane i de nye bydele i Nordhavn. Vi ser på den baggrund frem til at kunne nyde godt af projektets resultater.

Per Finne (Seniorspecialist, FORCE Technology)
Tirsdag d. 22/5-18 kl. 07:54

Tak for dine kommentarer
Netop den sammensatte støj fra flere kilder er noget, der ligger os på sinde i dette projektforslag. Vi har erfaring for, at naboer og andre interessenter ser og oplever det samlede støjbillede - ikke kun er genen fra en enkelt støjkilde. Dit forslag er derfor helt i tråd med vores oplæg og forventninger til projektet.
Som nævnt i kommentaren ovenfor er auraliseringer også godt til at præsentere virkemidlers støjreducerende effekt. Hvordan vil det lyde, når den planlagte støjskærm er opsat? Det kan præsenteres, så alle kan høre forskellen. Det kan yderligere medvirke til at afstemme forventningerne til et virkemiddel, så naboer og andre interessenter ikke bliver skuffede i sidste ende.

Per Finne (Seniorspecialist, FORCE Technology)
Tirsdag d. 22/5-18 kl. 07:55

slettet

ole døssing (supervisor algorithm group, exensor technologies)
Tirsdag d. 22/5-18 kl. 12:22

Det er min erfaring at luftbåren lyd også manifistere sig som Rayleigh bølger i jorden og kan let registeres med en geophon. Disse bølger dæmpes mindre end lyd i luft (ex. elefanters komminukation over meget lange afstande).
Lad os antage at, f.eks. lyden fra vindmøller genererer energi in jorden, der transmitteres over meget længere afstande end den luftbårne lyd, og at denne energi når frem til bebyggelser hvor ikke-lineære sekundære kilder (ex. klaprende skabslåger, vinduer, døre, etc.) og skaber støjproblemer.
Kan dette være emne for videre undersøgelserfl?

Carsten Thomsen (Senior Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 08:23

Tak for dine kommentarer som kan være relevante at tage med i modellering af støjudbredelse fra støjkilder som også sender vibrationer gennem jorden, f.eks. veje, broer, og fabrikker. Vi kender det jo også fra lyden i togskinnerne som kommer frem før den luftbårne lyd. Det kunne være relevant at have det med i støjudbredelses målinger/beregninger, og vi må vurdere i hvor stor udstrækning det skal være med i "scopet" af nuværende forslag. Det kunne også være en god ide for en separat forsknings indsats. Tak for dit input,

kirstine Lorenzen (Programleder, Gate 21)
Tirsdag d. 22/5-18 kl. 15:46

Der er i den grad brug for nye løsninger samt fokus på problemet med trafikstøj, som udgør EUs 2. største miljøproblem. Problemet med støj er i den grad under-kommunikeret. En af årsagerne er at støj er både usynligt og et svært tilgængeligt vidensfelt, som rummer både psykologiske aspekter og avanceret fysik. Derfor er det i den grad relevant at få udviklet nye digitale services som kan supplere og understøtte de traditionelle støjberegninger og historier om støj. Nye data og smart digitale løsninger vil potentielt gøre det meget lettere; dels at sætte fokus på problemets omfang/øge den politiske opmærksomhed og dels at gøre det nemmere at vælge og designe de rigtige løsninger. Jeg oplever et stort behov for begge ting i de kommuner og blandt de virksomheder, som jeg samarbejder med i Silent City. Håber projektet betyder, at jeg også i fremtiden ville opleve at kunne trække på FORCE enorme kapacitet på dette vigtige område .

Torben Holm Pedersen
Mandag d. 28/5-18 kl. 15:00

Tak for din kommentar. En del af problemstillingen er nok, at det er teknikere som måler og regner på støjen og som kan finde løsninger til gøre noget ved den, mens forståelsen af støjgene og helbredseffekter i nogen grad ligger andre steder. Vi ser projektet som en mulighed for at nyttiggøre den nyeste viden om støjgener og helbredseffekter direkte i konkrete tekniske løsninger. Kommunikationsmæssigt er der dog også behov for løsninger og her er fx auraliseringer af forskellige støjscenarier en af de mere tilgængelige former, som også kan forstås af både borgere og politikere. Ønsker og vilje hos beslutningstagerne til at gøre noget ved støjproblemer er en forudsætning for at teknikerne kan bringe løsningerne i spil.

Lars Vabbersgaard Andersen (Professor, Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 12:58

Støj og vibrationer har, som beskrevet i Kirstines kommentar herover, slet ikke haft den bevågenhed, som er nødvendig. Jeg deler opfattelsen af, at dette meget vel kan skyldes den manglende synlighed - det faktum at støj ikke lader sig visualisere. Derfor er arbejdet med støjsimulering og auralisering en særdeles god ide. Sådanne digitale værktøjer giver menigmand mulighed for at forholde sig til støj, inden den opstår, og de vil kunne bidrage væsentligt til en informeret beslutningsproces - især i den tidlige designfase, hvor de største og mest betydende beslutninger træffes omkring bygværkers beliggenhed, orientering, typologi, etc. Det er simpelthen ikke godt nok at lave problemløsning i slutfasen, hvilket potentielt fordyrer den samlede proces uden at give nær så god en løsning. Auralisering har således en værdiskabende karakter både for design- og beslutningsprocesser i forbindelse med byggeri og anlæg, og de bedre løsninger opnået gennem bedre forståelse af støj og vibrationer bidrager til mere bæredygtige byer.
Aarhus Universitet (AU), Institut for Ingeniørvidenskab, er i øjeblikket involveret i Interreg-projektet Urban Tranquility, og en gruppe af vores forskere (jeg selv inklusive) har ligeledes gennem andre projekter årelang erfaring i modellering og måling af støj og vibrationer. I øjeblikket koncentreres vores indsats omkring to forskningsområder i relation til støj og vibrationer: 1) Holistiske modeller for støj i urban kontekst, som i den tidlige designfase vil kunne anvendes til at vurdere overordnet kvalitet af det akustiske miljø; 2) Digitale modeller for støj og vibrationer i bygninger forårsaget at, navnlig, ydre kilder såsom trafik. Vi arbejder på at udvikle såkaldte surrogatmodeller, som via integration i BIM kan belyse støj- og vibrationsniveauer i bygninger med henblik på at kvalificere bygningsingeniører og arkitekter til at inkorporere vibroakustiske analyser på lige for med øvrige analyser i digitalt bygningsdesign. Det er igangværende arbejde, og vi er slet ikke i mål endnu, men det vil være særdeles interessant at lave en kobling til auralisering. Samtidig vurderer jeg, at de modeller vi arbejder med, vil kunne tilføre "Digitale services til støjgene-optimeret design" højere kvalitet - ikke mindst hvad angår udbredelsen af vibrationer og støj gennem jord og konstruktion. Derfor vil AU meget gerne indgå som vidensamarbejdspartner. Jeg finder projektet særdeles relevant samfundsmæssigt og interessant forskningsmæssigt. AU kan bidrage med kompetencer som kompletterer de øvrige partneres.

Per Finne (Seniorspecialist, FORCE Technology)
Fredag d. 25/5-18 kl. 15:55

Mange tak for de positive kommentarer og opfordringen til samarbejde
Som en del af GTS er det jo vores fornemste opgave at skabe bro mellem den nyeste forskning og de mere traditionelle ydelser. Denne rolle gør, at vores projekt er som skabt til samarbejde med universiteter som Aarhus Universitet og andre vidensinstitutioner.. Vi har fulgt det omtalte Interreg-projekt på sidelinjen og ser - som du - mange lighedspunkter, der naturligvis bør kunne indgå i et samarbejde. Vi ser frem til at drøfte dette nærmere, når vores projekt har taget endelig form.

Morten Christensen (Senior projektleder, Orbicon A/S)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 15:21

Jeg sidder som projektleder hos Orbicon med ansvar for VVM-området. I vores arbejde med store vindmølleprojekter, motorveje, broer, jernbaner og havne er støj altid et emne der optager folk. Moderne metoder til forståelse af støjgener og folks opfattelse af støj er meget velkomne. Ofte blive støjen fra en ny vej eller et nyt industrianlæg lagt oven i en række eksisterende støjkilder. Redskaber til at kunne lægge æbler og pære sammen er en kæmpe udfordring når man skal lave den endelige miljøvurdering. Ligeledes er folk opfattelser af støj jo stærk knyttet sammen med menneskers forventninger og holdninger til det projekt støjen kommer fra. Derfor er formidlingsværktøjer også meget vigtige for at minimere risikoen for potentielle konflikter.

Per Finne (Seniorspecialist, FORCE Technology)
Fredag d. 25/5-18 kl. 16:04

Tak for kommentarerne
Du rører ved nogle af de centrale ting, vi gerne vil kunne servicere virksomheder, myndigheder og rådgivere med i fremtiden. Kommunikationen med lægmand - og såmænd også nogle teknikere - som ikke nødvendigvis forstår sig på hvordan støjkort skal læses og tolkes. Ligeledes gælder med flere typer samtidig støj - det er jo ikke særlig logisk at man ikke kan håndtere den samlede støj - men må se på de forskellige typer hver for sig. Det vil vi forsøge at forbedre gennem projektet.

Elvira Bräuner (Senior Scientist, Rigshospitalet)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 00:09

Thank you for sending me this proposal and asking me for a comment. I am an environmental epidemiologist and I find this proposal very exciting and relevant.
I have the following comments/questions specifically to the point in the point in the proposal described as "Til støj-og genekortlægning videreudvikles en serverbaseret ydelse, der ud fra fastmonterede eller mobile mikrofoner beregner støjkort, støjgenekort og helbredsrisici. Et net af mikrofoner vil muliggøre onlinelokalisering af støjkilder"
- Maybe you could be more specific regarding the health risks which will be calculated and also what will you base these calculations on.
- Will you also be working with other groups that model air pollutants that originate form e.g traffic? and will these pollutants be included in your calculations of health risks. Road air pollution and road noise pollution are correlated and air pollutants such as NOx gases and ultrafine particles would be central confounders relating to the health effects such as cardiovascular disease.
- Will the calculations of health be area or individual based? If the later, how will the proposal address the new General Data Protection Regulation being enforced in Denmark this May 25, 2018?

Torben Holm Pedersen
Mandag d. 28/5-18 kl. 15:47

Tak for dine kommentarer og spørgsmål. Lad mig begynde med at svare på spørgsmålene:
Med hensyn til en kvantificering af helbredsrisici vil vi læne os op ad dokumenterede generelle dosis-respons sammenhænge i litteraturen. Der findes allerede en del både danske og internationale undersøgelser af høj kvalitet og WHO kommer snart med en ny guideline: ” WHO Environmental noise guidelines for the European Region”.
For vejtrafik er der, som du nævner, en høj korrelation mellem støj og luftforurening. Det er alligevel lykkedes forskerne at skille effekten af de to ting ad, så vi vil koncentrere os om det vi har forstand på, nemlig støjen og dens virkninger. Det er ikke udelukket at de samme metoder kan udnyttes til at kvantificere og visualisere effekterne af luftforureningen, men det vil kræve et samarbejde med fagfolk der har forstand på luftforurening, hvilket ikke er udelukket.
Vi forstiller os at beregningerne skal forgå områdevis, måske med indregning af områdets karakter (fx lejligheder kontra enfamiliehuse, hvor der er konstateret en forskel i genevirkning). På den måde kommer vi heller ikke i problemer med databeskyttelse.
I en senere fase af ansøgningsprocessen vil vi gøre emnerne mere specifikke og målrettede og det præcise projektindhold vil bla. komme til at afhænge af kommentarerne på denne side.

Henrik Iven (Miljøtekniker, Københavns Kommune)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 11:30

Center for Miljøbeskyttelse kan i forbindelse med vores arbejde med kontrol og regulering af støj fra fx byggepladser se en stor fordel i at kunne lokalisere hvorfra støjen stammer: Er det støjen fra byggepladsen, eller er det fra trafikken på vejen, der giver støjgenerne hos klager? Løsningen med et net af mikrofoner, der kan lokalisere støjkilden, ville derfor kunne bruges i en stor del af vores opgaver med regulering af byggepladsstøj. Center for Miljøbeskyttelse har med stort udbytte sparret med FORCE om en lang række problemstillinger vedrørende støj. Jeg håber at projekterne betyder, at dette kan fortsætte fremover.

Claus Backalarz (Civ.ing., FORCE)
Mandag d. 28/5-18 kl. 17:24

Tak for dit indlæg
DELTA/FORCE Technology har i flere sammenhænge rådgivet Københavns Kommune og andre om måling af støj fra anlægsarbejder i storbymiljøer. Der er ingen tvivl om, at disse er vanskelige (bl.a. på grund af baggrundsstøjen fra trafik) og giver anledning til en del diskussioner mellem borgere, tilsynsmyndighed, bygherre og entreprenør. Med dette projekt er det blandt andet vores mål at nå et stort skridt nærmere et prismæssigt overkommeligt målesystem, der effektivt og onlinebaseret kan indikere hvor støjkilden er, og estimere dennes bidrag hos naboerne.

Klaus Skafte Nielsen (Specialkonsulent, DSB Miljø)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 13:14

spændende projekt om støjgene-optimeret design. Projektet vil forhåbentlig kunne hjælpe med værktøjer til støjbekæmpelse fra infrastruktur projekter som fx. vej og jernbane. Både auralisering og støjgeneGIS lyder som effektive værktøjer.

Per Finne (Seniorspecialist, FORCE Technology)
Fredag d. 25/5-18 kl. 16:11

Mange tak for kommentarerne
En vigtig del af projektet går ud på at indføre mere avancerede beregninger til at forbedre sikkerheden i udviklingen af nye maskiner, og støjreducerende virkemidler. Herudover har støjgeneGIS og auraliseringer stor betydning for kunne kommunikere virkemidlernes effekt til beslutningstagere og andre interessenter. I projektet har vi fokus på at det ikke kun er dB-værdien af et virkemiddel som skal reduceres - men den oplevede støjgene. Det tror vi er vejen frem.

Torben Espenhain (Formand, Rent Miljø i Hillerød Syd)
Fredag d. 25/5-18 kl. 08:39

Foreningen Rent Miljø i Hillerød Syd arbejder bl.a. med støjsager vedrørende industri og trafik.
Gennem de seneste år har vi som forening bekostet adskillige akkrediterede støjmålinger og har erfaret at der er et behov for en omkostningseffektiv måde at måle og simulere støj. Teknologien i markedet på nuværende tidspunkt er dyr og ressourcekrævende at anvende og den giver kun et begrænset resultat i form at målinger og simuleringer af støj.
Vi mener udvikling af udstyr der kan muliggøre billigere langtidsmålinger på flere lokationer og triangulering for støjkildeidentifikation samt en mere realistisk og audiologisk simulering af støj vil fremme miljøet i fremtiden.
Særligt på området lavfrekvent støj, hvor kildeidentifikation er stort set umulig, vil den nye teknologi løse mange sager og forhindre fremtidige gener allerede i projekteringsfasen.

Venlig hilsen

Torben Espenhain
Formand, Foreningen Rent Miljø i Hillerød Syd

Claus Backalarz (Civ.ing., FORCE)
Mandag d. 28/5-18 kl. 16:55

Tak for dit indlæg.
Du har ganske ret i, at akkrediterede/certificerede målinger (kaldet ”Miljømåling – ekstern støj” eller M-ES) kan være dyre, og nogle gange kun giver et begrænset resultat. Vi bliver ofte mødt med et ønske om at foretage uovervågede langtidsmålinger, men de er, som du nævner, uforholdsmæssigt dyre, og kan i øvrigt ikke benyttes til dokumentation overfor tilsynsmyndigheden. Vi forestiller os, at et relativt billigt målesystem med mulighed for at kunne spore støjkilden kunne benyttes i de sager, hvor det ikke er åbenbart hvad støjkilden er, og i sager, hvor støjgenen opstår uforudsigeligt, og derfor er svær at dokumentere ud fra planlagte målinger. Et sådant system ville dels kunne udpege i hvilken retning støjen kommer fra, dels kunne systematisere og parre de målte data med borgerens gener/observationer af støjen. Dermed forbedres mulighederne for at kunne foretage M-ES, når støjen/støjgenen er til stede.

Per Andersen (Civilingeniør, Eurofins Miljø Luft A/S)
Fredag d. 25/5-18 kl. 11:18

Man anvender i dag auralisering af for eksempel hvorledes en koncertsal kommer til at lyde.
Beregninger af støj i omgivelserne kunne være interessant i forbindelse med
at lade borgere opleve kommende forhold.
Også især det at kunne vise forskellene før/efter, hvilket måske også er det det bedst kan anvendes til.

Støj og grænseværdier er at bestemt ud fra blandt andet genevirkning.
Og her bruger vi midlede værdier sammenligner dem med støjgrænser.
Hvis auralisering også vil kunne vise hvorledes episoder (passage af en bil) lyder,
så er bliver det rigtig interessant.

Lyden i koncertsalen beregnes ud fra en model hvor man vist nok også ender med
at kunne høre blandt andet "jeg sidder her og dér er trompeterne".
Lidt i samme stil må man kunne bestemme for eksempel støjkilders placering ved hjælp af
en masse korrelerede målinger's tidsforskydning, niveauer, kendskab til akustiske forhold og andet.
Dette udført ved hjælp af et større antal synkroniserede (samtidige) lydmålinger ("mange mikrofoner")
placeret omkring en støjende aktivitet, for eksempel støj fra en virksomhed eller anlægningsstøj (byggestøj).

Claus Backalarz (Civ.ing., FORCE)
Mandag d. 28/5-18 kl. 17:58

Tak for dit indlæg
Som du er inde på reguleres støj ved hjælp af grænseværdier, der er fastsat så kun en mindre del af befolkningen vil føle sig generet ved det pågældende støjniveau. Støjen fra eksterne kilder måles og/eller beregnes, og denne midles over perioder af forskellig varighed, for vejtrafik er det et helt år, fra andre støjtyper er det ned til en halv time. For de fleste (også os, der måler og beregner ekstern støj) er det vanskeligt at forholde sig til støjbidrag udtrykt som ét eller få midlede tal: Hvor generende er det fx at bo i et hus, der har et støjbidrag i haven fra de nærliggende veje på Lden=58 dB(A)? Her er auraliseringer et godt hjælpemiddel til at formidle og beskrive fremtidige støjforhold som fx virkningen af en kommende støjskærm, virkningen af støjsvag asfalt eller måske lyden af en ny omfartsvej eller jernbane, der skal etableres i nærheden af ens bolig. Vi vil i dette projekt bl.a. udnytte vores erfaringer med auraliseringer til bedre at kunne forstå og beskrive støjgener og helbredseffekter af støj, samt udbygge vores såkaldte online støjgeneGIS til brug for borgere og beslutningsmyndigheder.

Claus Neesgaard (PUIFI)
Fredag d. 25/5-18 kl. 17:31

Som aktiv i audio branchen gennem mange år, bl.a. hos Toccata Technology, Texas Instruments og nu PURIFI, har jeg arbejdet meget med lyd, og i særdeleshed ”god lyd”. Men desværre er ”god lyd” ofte til gene for andre, ikke blot i forbindelse med diskoteker og spillesteder, naboens fester, musikfestivaler osv., men også i mindre skala – et godt soundtrack på en film set (hørt) en sen aften nydes bestemt ikke af alle husets beboere, ”larmen” fra teenageværelset osv… Så de nævnte forskningsområde er af stor relevans. Derudover kan værktøjer til måling og simulering af støjudbredelse og gene sandsynligvis også benyttes af hi-fi branchen, f.eks. på højttalere og forstærkere, ifm. lytte tests mm… Matematikken og fysikken er den samme, og derfor er enhver forskning inden for dette område vigtigt samfundsmæssigt.

Torben Holm Pedersen
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 08:15

Tak for dit bidrag til debatten. Støj kan jo defineres som uønsket lyd, så det der er god eller festlig lyd for den ene kan jo være støj for den anden. Urbaniseringen medfører at vi lever tæt på hinanden og lyden udbreder sig efter fysikkens love og ikke efter om den er ønsket eller uønsket. Derfor er det vigtigt at forholdene kan forudberegnes og kommunikeres på en forståelig måde fx ved hjælp af auraliseringer (hvordan lyder min musik hos naboen?) eller støjgeneGIS (hvor mange bliver generet af et kommende anlæg?) for at skabe vilje til løsninger.

René Østergaard (Udviklingsansvarlig, Kastrup Vinduet)
Mandag d. 28/5-18 kl. 12:46

Som vinduesproducent oplever vi, i stadig stigende grad, at der stilles krav til vore produkters støjdæmpende egenskaber.
På ”standardprodukter” har et fornuftigt erfaringsgrundlag at vurdere på og kan således ofte nå i mål uden specifik dokumentation på det enkelte produkt.
Når der er tale om ”specialprodukter” må vi i mange tilfælde benytte os af omkostningstunge laboratoriemålinger. Dette gør sig gældende for både produktudvikling og dokumentation.
Et projekt som udvikler beregningsmetoder og -modeller kan vi derfor kun bakke op om.

Lars Sommer Søndergaard (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 15:14

Tak for din støtte og dine kommentarer som vi vil tage med.
Med troværdige beregningsmuligheder for bygningsdeles lydmæssige egenskaber kan produktudviklingsomkostninger forventes reduceret og brugen af laboratoriemålinger i mange tilfælde begrænses til den egentlige dokumentation.

Anton Gammelgaard (Sekretariatsleder, VidenOmVind)
Mandag d. 28/5-18 kl. 13:42

VidenOmVind anbefaler projektforslaget som et værdifuldt redskab til planlægningsprocessen, hvor en lyd-demo (auralisering) af et kommende vindmølleprojekt vil kunne give myndigheder og kommende naboer en realistisk fornemmelse af støjniveauet fra vindmøllerne, samt evt. for øvrige støjkilder til sammenligning.

Lars Sommer Søndergaard (Specialist, FORCE Technology)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 11:26

Mange tak for din støtte og dine kommentarer
Det er vores indtryk at der netop mangler et værktøj i planlægningsprocessen, til at give de involverede et lydmæssigt indblik i den forventede nye situation. Det er for de fleste svært at forestille sig hvordan en forventet støjbelastning på xx dB vil opleves - og hvordan er støjniveauet for den eksisterende situation? Som nævnt i tidligere kommentarer er auraliseringer, et godt supplement til de støjkort og tabeller med støjbelastede boliger eller personer, der udarbejdes når fx et anlægsarbejde skal præsenteres for beslutningstagere og for offentligheden. Den eksisterende og forventede kommende situation kan præsenteres så alle kan høre forskellen, og det kan desuden medvirke til at afstemme forventningerne til et virkemiddel, så naboer og andre ikke bliver skuffede i sidste ende. Vi oplever desværre at folk til tider forventer at en støjkilde ikke er hørbar hvis den overholder de opsatte grænseværdier.

Leon Samsø Pedersen (Nag1 ApS)
Mandag d. 28/5-18 kl. 18:09

Trafikstøj slår hvert år flere mennesker ihjel end trafikulykker. Trafikstøj koster samfundet milliarder. Der er derfor efter min mening brug for al den viden der kan fremskaffes for at forbedre dette problem. Jeg hilser derfor dette projekt hjerteligt velkommen.
Leon Samsø Pedersen, Nag1.

Claus Backalarz (Civ.ing., FORCE)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 14:14

Tak for dit indlæg
Der er ikke tvivl om, at biltrafik er den støjkilde, der generer flest og har de største sundhedsmæssige konsekvenser i Danmark. I ”støjkæden” lydkilde - lydgenerering - lydtransmission - lydopfattelse, som er projektets fokusområde, er der for biltrafik mange muligheder for forbedringer: bedre lydsvag asfalt, bedre dæk, nye former for støjskærme (som NAG1 jo har bidraget med), bedre byggekomponenter og meget mere. For at få skabt bedre forståelse for problemets omfang, og dermed politikernes opmærksomhed og midler til udviklingen, vil projektets visualiserings- og auraliseringsmuligheder være ganske nyttige.

Lars Hansen (Kommunaldirektør, Vallensbæk Kommune)
Mandag d. 28/5-18 kl. 18:10

Trafikstøj er et stadigt voksende problem. Derfor hilser vi projektet meget velkomment idet vi tror det kan medvirke til at forbedre og udbygge de metoder og virkemidler, som vi kender i dag”. Vallensbæk kommune støtter og vil gerne deltage i gennemførelsen

kristine klæbel (Centerchef, Vallensbæk Kommune)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 11:12

Utroligt vigtigt område, hvor vi høj grad savner viden og data for at støtte op om de mange støjbelastede borger, som vi har rundt omkring i kommunerne langs de danske motorveje. Borger som ikke bliver hørt, borgere hvis liv bliver negligeret til mikroskopiske tal på finansloven.

Torben Holm Pedersen
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 13:48

Tak til Vallensbæk kommune for indlæggene. Det er spændende, at I gerne vil deltage i gennemførelsen, hvis projektet bliver bevilget. Det er jo tanken, at der i projektforløbet skal udføres demonstrationsprojekter i samarbejde med danske virksomheder og myndigheder med det formål at introducere de nye metoder gennem praktisk samarbejde.
Måske kunne udnyttelsen af online- og dynamiske informationer - om støjens udvikling og konsekvenserne heraf - bruges til planlægning og udvikling af en offentlig service i dialog med borgerne. Løsninger, der udbygges med visning støjgener og risiko for sundhedseffekter, kan gøre forståelsen nemmere og synliggøre væsentlige problemer. Det i projektforslaget nævnte StøjgeneGIS (onlinepræsentation af støjniveauer og støjens effekter) er en af mulighederne. Måske kan lettere tilgængelighed af data være med til at skabe fokus på de vigtigste problemstillinger og skabe basis for løsninger.

Carsten Thomsen (Senior Specialist, FORCE Technology)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 13:32

Flere efterlyser prisbillig "net af mikrofoner" til støjlokalisering. I den sammenhæng vil jeg nævne at DELTA har kørt et antal forskningsprojekter på den front, og konkluderet at teknologien er nu moden til udvikling af et egentlig produkt: En batteridrevet data-opsamlings enhed, der er GPS synkroniseret og koblet på 4G (5G) nettet, hvorved al data opsamling via et "net af mikrofoner", vil kunne bruges til triangulering og derved lokalisering af lydkilder. Vi har en løbende dialog med instrument fabrikanter og mulige investorer men kan ikke give noget tidshorisont for hvis og hvornår et eventuelt produkt når markedet.

Mere om forskningen findes her: https://nanosync.wordpress.com/

Claus Backalarz (Civ.ing., FORCE)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 14:17

Tak for dit indlæg. Som det fremgår af flere af de ovenstående vil et sådant målesystem være kærkommet til mange overvågnings- og reguleringsopgaver.

Ken Andersen (Presales Engineer, EMS Brüel & Kjær)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 14:46

Interessant projekt med stort potentiale.
Som udbyder af cloud-baserede løsninger indenfor kontinuerlig miljømonitorering, er Jeres synsvinkel på online dataudveksling af støjinformation fuldt i tråd med hvor vi ser fremtiden bære os hen. Udbredelsen af informationsgrundlaget bør udvikles for at involvere interessenter i samfundet og engagere støjpåvirkede naboer på bedst mulig vis, og derved opnå indsigt og anerkendelse fra miljøet. Metoderne anvendes til at oparbejde dette grundlag, bør udspringe af de teknikker, der findes mest effektive for den aktuelle vurdering - hvad end de indbefatter datamodeller for beregning og simulering eller monitorering i det udsatte miljø. Optimalt set vil de forskellige teknikker opløfte hinanden ved at interagere, og dermed opnå et bredere og mere nøjagtigt udfald.

Per Finne (Seniorspecialist, FORCE Technology)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 06:14

Mange tak for de relevante kommentarer.
Det er interessant for os, at virksomheder i det eksisterende marked kan se nogle af de samme udviklingsmuligheder, som vi har forestillet os, Det kunne være basis for et samarbejde om modningen af vore tanker, hvis projektet bliver realiseret. Som nævnt flere gange ovenfor er det jo tanken, at der i projektforløbet skal udføres demonstrationsprojekter sammen med danske virksomheder for herigennem at introducere de nye metoder gennem praktisk samarbejde.

Ole Juhl (Partner, SoundEar a/s)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 15:12

Udover trafikstøj vil der i byerne også være støjgener fra industri og natteliv. Vi er overbevist om at udvikligen af StøjgeneGIS vil skabe enkle og informative værktøjer til en fælles forståelse af støjgener mellem borgere, virksomheder, myndigheder, eksperter og politikere og netop derfor bakker vi 100% op om projektet.

Jesper Runge Madsen (Planlægger, Jammerbugt Kommune)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 15:33

Auraliseringer vil være et interessant værktøj i forbindelse med planlægning af større eller mindre projekter. Måske især i forbindelse med fx vindmølle projekter hvor støj kan kan være meget uhåndgribeligt for naboer, der kan have svært ved at forholde sig til en dB(A)-grænse.

En visualisering vil kunne være med til at skabe et bedre beslutningsgrundlag.

Lars Sommer Søndergaard (Specialist, FORCE Technology)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 11:47

Mange tak for din støtte og dine kommentarer
Jeg er netop selv i forbindelse med vindmøllestøj blev spurgt om hvordan 40 dB lyder, og det er præcis i en sådan situation at auralisering er et vigtigt værktøj, for at kunne give et realistisk indtryk af hvordan en støjkilde lyder. Derudover kan det også være vigtigt at kunne inkludere sammenlignelige støjkilder (støj fra vegetation, fra trafik osv) eller optagelser af den eksisterende situation.
Som nævnt i tidligere kommentarer er auraliseringer, et godt supplement til de støjkort og tabeller med støjbelastede boliger eller personer, der udarbejdes når fx et anlægsarbejde skal præsenteres for beslutningstagere og for offentligheden. Den eksisterende og forventede kommende situation kan præsenteres så alle kan høre forskellen, og det kan desuden medvirke til at afstemme forventningerne til et virkemiddel, så naboer og andre ikke bliver skuffede i sidste ende.

Jan Larsen (Direktør, Professor PhD , Danish Sound Network/ DTU Compute)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 05:14

Et superspædende og relevant forslag. Der er ingen tvivl om, at støjgener er et stort globalt samfundsproblem med konsekvenser for den enkelte. Der er for alvor behov for nytænkning i retning af bedre udnyttelse af digital teknologier og services.
Vi har i Danish Sound Network igennem flere år haft fokus på udfordringer indenfor området ”Urban and Environmental Sound Solutions”, som har fokus op på forskning og udvikling af innovative løsninger ved hjælp af lydteknologi og ICT samt materialeteknologi og domæne ekspertise for at fremme nye løsninger til beskyttelse og bæredygtig forvaltning af økosystemer og miljøer samt udvikling af omfattende og vedvarende globale miljøobservations- og informationssystemer i f.eks. en smart city kontekst. En del af vores arbejde har netop været bidrag til fokus på støjudfordringen, og vi ser rigtige gode muligheder for frugtbart samarbejde med et dette projekt og udnytte den mulighed der er for, at Danmark kan skabe sig en unik position på dette område internationalt.

Alain Moriat (Principal Solutions Engineer, National Instruments)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 12:54

Forslaget har stor relevans da det forener måleteknik, simulering og psykoakustik, og giver resultater, ikke bare i form af ”gene” GIS kort, med også realistisk auralisering. Hermed skabes resultater der er forståelige for ”lægfolk”, selv om teknikken bag kulisserne er kompleks.

Jacob Navne-van Vliet (Hr, SGAudio Aps)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 15:37

Dette lyder som en fantastisk udvikling. Som hovedleverandør af udstyr til støjmålinger til en lang række af festivaler og spillesteder i ind og udland hilser vi dette velkommen. Kultur begivenheder, især i bymidter, bliver ofte underlagt støjbegræsninger. Vi har endnu ikke lavet en "koncert støj lov" og derfor er enkeltdags begivenheder underlagt de samme vilkår som virksomheder der støjer året rundt. På fabrikker er støj et biprodukt af produktionen, på en festival er støjen, alias musikken fra scenerne, det produkt man sælger. Med en auralisering og udvidet modelleringsmuligheder, ville man i fremtiden kunne øge kommunikationen med de berørte naboer. En stor del af de klager der kommer forud for et arrangement bunder i en angst for hvor voldsomt det bliver og "kan jeg nu sove fra det". Hvis man på forhånd beder kunne modellere støjbelastningen, samt endda kombinere støj billedet fra en kulturbegivenhed med den baggrundsstøj der allerede er i bybilledet, ville det være langt lettere for arrangører af disse begivenheder at planlægge samt anskueligegøre at det nok går alt sammen. En stærk og fakta baseret dialog mellem arrangør og naboer er den eneste måde man kan have en fornuftig samtale omkring det faktisk impact fra en event.. Vi hilser denne innovation meget velkommen!

Anders Meister (Sales Director, CIM.AS)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 08:25

Vi har arbejdet med opsamling af dynamiske signaler i en årrække for et bredt udvalg af kunder indenfor energi, transport og industri.
Vores oplevelse har været og er stadig, at stort set samtlige står med lignende udfordringer, når resultater fra en måle kampagne foreligger:
Hvor stammer vores data fra?
Hvornår er de optaget?
Er de optaget samtidigt?
Hvor har vi gemt dem henne?
Og hvad kan vi faktisk bruge dem til?

Samtidig kan vi konstatere, at teknologierne til at løse alt det ovenstående i højere grad end nogensinde er tilstede, så vi hilser mere forskning inden for området velkommen.

Hans-Henrik Høg (Leder af Byg, Miljø, og Forsyning, Albertslund Kommune)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 11:20

Det er et super interessant projektforslag, hvor resultatet vil kunne komme kommuner til gode, da de i den grad mangler brugbare metoder til måling og visualisering af støjgener

Jens Peter Hansen (Energipolitisk senioranalytiker, Danmarks Vindmølleforening)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 13:34

Danmarks Vindmølleforening ser gode muligheder i projektet - specielt i auralisering - der vil kunne være et værdifuldt redskab i planlægningsprocessen af vindmølleprojekter, hvor det vil kunne anvendes til at give kommende naboer et indtryk af støjniveauet fra vindmøllerne. Man kan måske sammenligne med kendte støjkilder som allerede opstillede vindmøller, støj fra trafik og støj fra vegetation

Lars Sommer Søndergaard (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 15:19

Mange tak for din støtte og dine kommentarer, som falder fint i tråd med flere af ovenstående kommentarer. Jeg vil henvise til disse, og bare konkludere at vi er meget glade for alle kommentarer og input som vi tager med i processen.

Merete Bertelsen (Environmental specialist, Vattenfall)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 15:46

Moderniserede metoder til forståelse af støjgener og folks opfattelse af disse anser Vattenfall som et interessant og brugbart værktøj. En så virkelighedsnær modellering af støjgener som muligt, er i høj grad af interesse. Det er et komplekst og vigtigt område som fortjener mere fokus i forhold til udvikling af nye og forbedrede metoder.

Lars Sommer Søndergaard (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 20:53

Tusind tak for de relevante kommentarer.
Vi er glade for at se at relevante virksomheder kan se nogle af de samme udviklingsmuligheder, som vi har forestillet os. Det kan blandt andet give et grundlag for samarbejde om at modne vores tanker, når og hvis projektet bliver realiseret. Som tidligere nævnt er det tanken, at der i projektforløbet skal udføres demonstrationsprojekter sammen med danske virksomheder for herigennem at introducere de nye metoder gennem praktisk samarbejde.

Michael Seifert (Miljømedarbejder, Glostrup Kommune)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 16:50

Som miljømedarbejder i Glostrup Kommune oplever jeg at støj er en af de største miljømæssige udfordringer i kommunen. Som kommune er vi meget interesseret i at kunne give borgerne en bedre forståelse for støj og ikke mindst give en subjektiv oplevelse af at reducere støjen med et vist antal dB. samt at auralisere effekten af alternative løsningsforslag for at nedbringe støjen. Vi finder derfor de foreslåede projekter som yderst interessante.

Franck Bertagnolio (Senior Forsker, DTU Wind Energy)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 16:53

Projektet lyder relevant, også for vindmølle industrien. Jeg kan forudse at de teknikker der bliver udviklet i disse rammer (f.eks. auralisering kombineret med relevant databaser af målte støjniveauer, osv) kunne forbedre modtagelse af ny vindmølleprojekter fra naboernes side. Disse værktøjer kunne også hjælpe vindmølle og vindmøllepark designers.

Birgit Rasmussen (Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:22

Beboere i etageboligbyggeri oplever mange slags støjgener. Et vigtigt ønske – af mange flere – er en uforstyrret nattesøvn.
Danmark har over 1 million etageboliger, og i mange boligbebyggelser foretages omfattende energirenoveringer, hvor der installeres ventilationsanlæg med varmegenvinding. Disse anlæg bringer desværre en ny støjkilde ind i boligerne, og støjgenerne giver anledning til mange klager og ønsker om periodevis at slukke helt for ventilationsanlægget, hvilket dog ikke er muligt i henhold til bygningslovgivningen. Især i soveværelser opleves støjen som meget generende.
Det ville være en stor fordel ved projekteringen at kunne benytte digitale værktøjer til støjgene-optimering af ventilationsanlægget, herunder at kunne foretage en auralisering ud fra anlæggets komponenter, så boligselskabernes beslutningstagere kunne få et bedre grundlag for stillingtagen og projekterende for optimering/reduktion af anlæggets støjniveau, så beboernes støjgener reduceres betydeligt.
En anden udbredt støjgene i etageboliger er trinlyd, især i de ca. 500.000 etageboliger med træetageadskillelser bygget før 1960. Desværre foretages der typisk ikke trinlydforbedringer ved renovering af disse boliger, uanset at behovet er stort, ikke mindst aften, nat og morgen, hvor mange beboeres søvnmængde og -kvalitet ofte påvirkes af trinlyd fra andre beboere i ejendommen, både fra naboer over, under og i same etage.
For beboere, boligselskabernes beslutningstagere og projekterende ville trinlydsimuleringer og auraliseringer af forskellige konstruktioner give et betydeligt bedre beslutningsgrundlag for at forstå betydningen af at reducere trinlyd ved renovering og at foretage en konstruktionsoptimering.
På SBi udfører udføres forskning i bygningsakustik og udarbejdes konstruktionsanvisninger, og det ville være et nyttigt supplement at kunne henvise til digitale værktøjer til design og auralisering af støjen fra bl.a. ventilationsanlæg og trinlyd − til gavn for beboere såvel som byggebranchen.
Birgit Rasmussen, Seniorforsker, SBi, Aalborg Universitet København

Britt Tang Pedersen (Miljørådgiver, Orbicon)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 23:43

Et meget vigtigt udviklingsprojekt, bl.a. fordi det kan give os bedre værktøjer til at skelne mellem støjkilder og fordi det kan gøre formidlingen af støjforhold mere let-tilgængeligt. Vi har gode erfaringer med brug af auraliseringer i dialog med borgere - så meget gerne mere af det!