Effektiv urban vandinfrastruktur

Senest opdateret d. 22/8-2016
DHI
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Klima og miljø
Ole Mark
Forskningschef

I Danmark er der stor fokus på at oversvømmelsesskader reduceres. Vandrammedirektivet stiller krav til miljøtilstanden i recipienter, hvilket stiller krav om at reducere overløb fra kloaksystem og udløbsmængder fra renseanlæg. Befolkningen har forventninger om et rent vandmiljø til fritidsaktiviteter. Disse krav til at den urbane vandinfrastruktur fungerer bedre, sammenholdt med pengeknaphed i samfundet, giver en stor efterspørgsel på smarte løsninger, som både er mere effektive og billigere

1. Markeds- og samfundsbehov

I Danmark er der ca. 57 000 km kloakledning, hvoraf ca. 16 pct. er saneringsmodent. De årlige udgifter til drift, vedligehold og udbygning er 7 mia. kr. Vandinfrastrukturen er under et voldsomt pres bla. pga. krav om forsvarlig håndtering af ekstremregn. Desuden stiller Vandrammedirektivet krav til miljøtilstanden i vandløb, søer og kystnære recipienter, hvilket igen stiller krav om at reducere overløb og udløbsmængder fra renseanlæg. Endelig har befolkningen forventninger om et rent vandmiljø til fritidsaktiviteter. Disse krav og forventninger, sammenholdt med pengeknaphed i samfundet gør, at der er en meget stor efterspørgsel på smarte løsninger, som både er billigere og mere effektive. Her kan bla. energieffektive/energiproducerende renseanlæg fortrænge fossile energikilder og med korrekt styring bidrage til reduktion af den samlede emission af drivhusgas samtidig med, at der opnås økonomiske besparelser.

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

Sikker og omkostningseffektiv forebyggelse af oversvømmelser

I dag har alle danske kommuner udarbejdet kort over oversvømmelsesrisiko. Nu skal de analysere tiltag, som reducerer oversvømmelsesskader. Listen over fx grønne tiltag er lang, men ikke alle egenskaber af grønne løsninger er kendte og skal derfor beskrives.

Der er anbefalinger til nye metoder til beregning af oversvømmlesesskader på vej fra Spildevandskomitteen (Skrift 31). Disse metoder vil blive indarbejdet i DHI’s software, inkl. modeller af priser for direkte og indirekte skader, til gavn for alle danske forsyninger og kommuner. Klimatilpasning kræver input fra mange interessenter, derfor bliver der udviklet en hydraulisk simulerings model, som en almindelig borger kan opstille og bruge til at undersøge effekterne af klimatilpasningstiltag.

Oversvømmelsesvand er ofte en blanding af spildevand og regn. Kommuner/forsyninger ønsker aktivt at bruge grønne områder til opbevaring af oversvømmelsesvand for at spare millioner i anlægsudgifter. Sundhedsrisikoen ved placering af oversvømmelsesvand i grønne områder er ikke kendt. Der skal derfor udvikles software til DHI’s MIKE modeller, som kvantificerer denne.

Modelling af spildevandssystemer

I dag er der stor fokus på implementering af Vandrammedirektivet, som opstiller mål for vandkvalitet m.m. i recipienterne. Denne påvirkes kraftigt af overløb fra kloaksystemer, så planlægning af en reduktion af overløbsmængderne kræver ikke blot en modellering af vandmængderne, men også af transporten/omsætningen af stof i kloakkerne.

I dag kan en styring under regn på renseanlæg beregne en hydraulisk kapacitet til afløbssystemmodellen som nedstrøms randbetingelse. Hvis transporten af stof i kloaksystemet kan modelleres som input til renseanlægget, kan den samlede drift af kloaksystem og renseanlægget forbedres signifikant. Viden om stoftransport i kloakker er i dag sparsom, derfor vil blive udviklet viden om transport og vandkvalitetsprocesser til implementering i MIKE URBAN.

Kloakkerne indeholder patogener, fx antibiotikaresistente bakterier, som spedes via kloakkerne til omgivelserne, hvilket udgør en sundhedsrisiko. Der er behov for at kvantificere kilder og beskrive omsætning og transport samt lave modelværktøjer, så de problematiske patogener kan reduceres til et acceptabelt niveau.

Energieffektive/energiproducerende renseanlæg

Der har i en årrække været fokus på energibesparelser ved optimering af de velkendte processer for kvælstoffjernelse – dvs. fokus på styring af beluftning (nitrifikation), der er den mest energiforbrugende aktivitet på renseanlæg. Fokus er nu på nye energi- og kulstofbesparende processer, kendt som Nitrit genvej og Anammox (der bl.a. også styres via beluftning, og hvor sparet kulstof anvendes til produktion af biogas).

Det har været opfattelsen, at sparet energi har medført en reduktion af klimagasemission, men det er nu erkendt, at hvis styringen af både de velkendte og de nye processer ikke foretages korrekt, kan en energibesparelse give anledning til en øgning af klimagasemissionen, idet forkerte procesbetingelser kan føre til udledning af lattergas (N2O - en 300 gange stærkere drivhusgas end CO2). Der skal derfor opbygges viden om de korrekte procesbetingelser og udvikles styringer, der kan skabe betingelser, således at renseanlæg kan blive energiproducerende uden at øge klimagasemissionen.

3. Centrale aktiviteter

Sikker og omkostningseffektiv forebyggelse af oversvømmelser

  1. Indsamling af viden om funktionerne af grøn infrastruktur
  2. Indsamling af data og opstilling af modeller for direkte og indirekte skader
  3. Målekampage til bestemmelse af patogener i grønne områder efter oversvømmelse, samt udvikling af risikomodel og indeks
  4. Implementering af ny viden i MIKE FLOOD

Modellering af spildevandssystemer

  1. Målekampage for resistente bakterier og stoffer
  2. Opstilling af transport-, omsætnings- og risikomodel for afløbssystem og overløb
  3. Identifikation af relevante parametre og udvikling af modellering af integration mellem afløbssystem og renseanlæg mht. vandkvalitet
  4. Implementering af den ny viden i MIKE software.

Energieffektive/energiproducerende renseanlæg

  1. Pilotforsøg med selektionsprocesser for bakteriegrupper som funktion af procesbetingelser
  2. Modellering af processer og lattergasudvikling inkl. konsekvensvurdering af påtrykt styring
  3. Udvikling af styring, der også eftervises i fuld skala

4. Mulige samarbejdspartnere

Potentielle samarbejdspartnere er: forsyninger, kommuner, rådgivere, leverandører, universiteter m.fl. Disse partnere vil blive involveret aktivt i udvikling og test af prototyper, mm. Mht. oversvømmelsessskader ligger forsikringsbranchen inde med nyttig viden om skaders omfang og priser.

Nøgleord

60 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Birgit Paludan (fagchef Klimatilpasning, Greve Solrød Forsyning)
Fredag d. 17/4-15 kl. 10:53

I forbindelse med klimatilpasning af byerne og særligt i kombination med vandløb og øvrige recipienter, er det meget vigtigt at vi får etableret en historisk klimfremskrevet regnserie, som kan anvendes til dimensionering af afstrømningssystemer ved koblede regn i fremtiden. Det er vigtigt, særligt i forbindelse med beregninger af fremtidige overløb fra fællessystemer og for vandløb som løber
gennem byerne.

Henrik Madsen (Innovationschef, DHI)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 18:28

Kære Birgit,

Tak for din kommentar. Vi har pt. ikke værktøjer til fremskrivning af regnserier med høj tidslig opløsning, som er relevant til dimensionering af afløbssystemer ved koblede regn i fremtiden. DHI har sammen med DTU Miljø forsket i metoder til fremskrivning af regn under fremtidige klimaændringer, men vi har endnu ikke fået etableret en metode der på tilfredsstillende vis kan fremskrive regnserier til analyse af effekten af koblede regnhændelser. Det er et område vi vil se nærmere på i den nye aktivitetsplan.

mvh
Henrik Madsen

Karsten Krogh Andersen (Civilingeniør, Frederiksberg Forsyning)
Mandag d. 20/4-15 kl. 08:06

Forebyggelse af oversvømmelser: der er stort behov for videreudvikling af DHIs modelværktøjer til oversvømmelser, således at de kan klare større oplande, reducere regnetiden, forbedre modelbeskrivelsen,reducere instabilitet og bedre simulere vandkvaliteten. DHIs modelværktøj er et fornemt eksempel på grøn teknolgi i verdensklasse - har har danmark en grøn spyspids globalt - det skal der satses på.
Modellering af spildevandssystemer: der er stort behov for at forbedre styringen af renseanlæg under regn som funktion af hydraulik og stofomsætning i kloaksystemet. Der er stort behov for at udvikle modelværktøjer, sensorer og datahåndtering, som kan anvendes i en forbedret styring af renseanlæg og pumper m.v. i kloaksystemet. Også her har Danmark en international føreposition, som bør styrkes.
Energieffektive/energiproducerende renseanlæg: Den danske vandbranche har i de senere år gjort store bestræbelser for at reducere energiforbrug og udledning af drivhusgasser fra renseanlæg. Ud over mere effektive maskiner er det vigtigste kneb at optimere bruge af spildevandets indhold af kemisk energi i form af organisk stof og ammoniak. For at kunne gøre dette vil DHIs foreslåede projekt være en uhyre vigtig del.

Torben With Ottosen (Business Development Manager, DHI)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 13:50

Kære Karsten
Tusind tak for dine positive kommentarer. Fra DHI er vi meget enige i dine betragtninger om vigtigheden af en fortsat videreudvikling og forbedring af de modelværktøjer vi anvender. I forhold til at gøre renseanlæg energiproducerende er det helt rigtigt, at det handler om at optimere udnyttelsen af den energi der findes i spildevandet. Det kræver endnu bedre styring af renseanlæggene end man anvender de fleste steder i dag og det samme gælder i forhold til at forbedret styring under regn. Vi er glade for at du også ser dette, som værende uhyre vigtigt. Et vigtigt element i den forbindelse er, som du skriver, at sikre en bedre kobling mellem styring af kloaksystem og renseanlæg.

Jens Rønnow Lønholdt (Direktør og Ejer, LYCEUM Innovation and Process Consultancy)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 14:30

Det foreslåede projekt er vigtigt og nyttigt især den faglige del der handler om stoftransporten, herunder risici i forbindelse med brug af regnvand som værdiskabende ressource i forbindelse med grønne områder. Det foreslåede projekt vil også kunne bringe ny viden til det innovationsprojekt - KLIMATEKET- som KLIKOVAND (det tværkommunale innovationsprojekt på klimatilpasningsområdet i Hovedstadsregionen) og Forsikring & Pension er ved at etablere i samarbejde med blandt andet DHI og TI. I den forbindelse er det af afgørende betydning at DHI´s modeller, som vil være et væsentlig grundlag for KLIMATEKET, for så vidt angår troværdige fremskrivninger og konsekvensberegninger, videreudvikles herunder også i relation til stortransport. Endvidere vil der ligge et væsentlig arbejde i, i samarbejde med DHI, at videreudvikle brugerfladerne, som af naturlige årsager er ingeniørtunge, til spændende og meget mere simple brugerflader som virker inspirerende og lette at bruge for folk uden teknisk indsigt, men lyst til at deltage i lokaldemokratiske beslutningsprocesser på en ny måde. Herunder ikke mindst de unge der ikke normalt beskæftiger sig med lokalpolitik, men jo er fremtidens beslutningstagere.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Fredag d. 24/4-15 kl. 16:57

Kære Jens

Mange tak for et meget konstruktivt indlæg om behovet for udviklinger. Fra DHI kan vi godt se værdien i at vores modeller indgår i en større sammenhæng, som fx KLIMATEKET. Som du også nævner, så er stoftransport og forurening i oversvømmelsesvand uhyre vigtigt for hvilke grønne klimatilpasningsløsninger, som kan komme i spil. DHI har allerede i dag udviklet vores allerførste model for beregning af sygdomsrisiko når folk er går rundt i en oversvømmelse, som jo ofte består af en blanding af regnvand og kloakvand. Vi har brugt modellen til at eftervise at risikoen for fx af få kolara, under oversvømmelser i Dhaka, Bangladesh er ca 1 promille. Nu har vi ikke så meget kolara i Danmark, men grunden til at vi begyndte at bygge kloaker var netop sygdomsrisikoen ved konkat med spildevand. Som du skriver, så er der i dag brug for mere viden og værktøj til beregning af stoftransport og forurening i både ”rent” regnvand – og regnvand blandet med spildevand, – og det bidrager DHI meget gerne til. Mht. til at skabe en ”light” model af DHIs oversvømmelsesmodel, så falder dine tanker helt i tråd, med vores egne tanker, samt forslaget fra Forsikring og Pension (lige nedenfor).

Hilsener
Ole Mark
Direktør for Forskningscenter

Mette Rothschild (Konsulent , Forsikring & Pension )
Onsdag d. 22/4-15 kl. 11:28

Det foreslåede projekt er efterspurgt, vigtigt og kan samtidig være med til at fremme samarbejdet mellem de centrale klimatilpasningsaktører.
Udviklingen af en hydrologisk simuleringsmodel, som en almindelig borger kan opstille og bruge til at undersøge effekterne af klimatilpasningstiltag, vil være meget nyttig. Borgerne er en vigtig klimatilpasningsaktør, og mange løsninger vil ikke kunne gennemføres uden aktive, vidende og motiverede borgere. En ”light” udgave af en oversvømmelsesmodel vil uden blive tvivl kunne bidrage til en konstruktiv dialog mellem mange aktører og give et effektfuldt, visuelt overblik. Forsikringsbranchen ser positivt på nye, smarte løsninger, som kan være med til at forebygge oversvømmelser og skader, og branchen bidrager gerne med viden til sådanne projekter.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Fredag d. 24/4-15 kl. 16:25

Kære Mette

Vi synes det er et meget interessant forslag, at DHI skal udvikle en oversvømmelsesmodel, som den almindelige borger kan bruge, samtidig med at modellens beregninger er præcise nok - til at modellen kan bruges til undersøge effekterne af klimatilpasningsløsninger. Vi har selv tænkt samme tanke, og vi må nok indrømme at vi er kommet frem til, at det er en virkelig stor udfordring, som vi ikke umiddelbart kan se en løsning på, men som vi godt vil gøre et seriøst forsøg på at forske i at løse. Det svære punkt for os, er balancen mellem præcision og hvilke data, som en borger typisk vil have adgang til. Den præcision, som skal rammes, – det må være at vi i hvert fald skal kunne modeller de oversvømmelsesskader, som der har været. Til denne opgave vender vi sikkert tilbage til Forsikring og Pension, da vi så får brug for data om oversvømmelsesskader – samt feed-back på hvordan resultater kan præsenteres til ”ikke fag-folk”.

Hilsener
Ole Mark

Niels Møller Jensen
Torsdag d. 23/4-15 kl. 12:30

Projektet er yderst relevant for vandbranchens aktører. Forslaget giver mulighed for at styrke kommunikation mellem myndigheder, kunder, producenter, rådgivere og vandselskaber.

Evnen til at skabe mere for mindre er afgørende for udviklingen i Danmark. Gode eksempler på hjemmemarkedet vil kunne øges eksporten fra den danske vandbranche.

Held og lykke med projektet, vi deltager meget gerne i udviklingen.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Fredag d. 24/4-15 kl. 14:21

Kære Niels

Mange tak for den positive kommentar. Fra DHI er vi helt enige i, at det er meget vigtigt at vi forbedrer de metoder og teknologier, som vi bruger i dag – så vi kan ”skabe mere for mindre”. Vi er meget interesseret i flere gode eksempler på det danske hjemmemarked. Så vi vil meget gerne sige ”Ja–tak :-)” til dit tilbud om at Herning Vand deltager i DHIs udviklingsprojekter. Vi må lige tale sammen om hvordan det gøres rent praktisk, når vi kender det præcise indhold i vores nye udviklingsplaner.

Hilsener
Ole Mark
Direktør for Forskningscenter, DK

Benny (Afdelingschef, Herning Vand A/S)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 13:42

Som jeg ser det, er behovene store og midlerne mindre, der skal prioriteres. Derfor vil et hvert bidrag/værktøj til bl.a. en bedre risikoidentifikation og risikostyring herunder evnen til at forudsige,kunne sikre at prioriteringen sker på et oplyst grundlag og de, samlet set, mest cost-effektive virkemidler kan aktiveres.
Når jeg læser aktivitetsforslaget, ser jeg et skridt i den retning.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 14:18

Kære Benny
Mange tak for dit input. Ja, du har helt ret i at der er et meget stor behov for bedre risikoidentifikation og styring, så det sker på et oplyst grundlag. Her på bedreInnovation præsenteres vores ideer i store træk, uden de spændende detaljer. Så hvis du har tid og lys, så vil jeg godt invitere dig til en opfølgning, fx. i form af et møde, hvor vi hører mere om dine ønsker, og ser hvordan vi kan adressere dem fremover.
Hilser Ole
Direktør for Forskningscenter, DK

Mads Leerbech Jensen (Projektleder, Dansk Miljøteknologi)
Fredag d. 24/4-15 kl. 10:59

Vi har med interesse læst oplægget til nyudviklingen inden for området ” Effektiv Urban Vandinfrastruktur”. Vi mener at problemstillingen inden for overløb fra fælleskloaker er ydest vigtig for det danske vandmiljø. I dag udledes der stort set samme mænge forurening fra kloakoverløb, som der udledes fra renseanlæg (jf. Punktkilderapporten 2013). Det skal her bemærkes, at mens udledning fra renseanlæg er afgiftsbelagt, så kan der mere eller mindre ”frit” udledes forurening via overløbsbygværker. DMT mener det er yderst vigtigt, at mængeder af forurening fra alle de individuelle overløbsbygværker kan kvantificeres på en omkostningseffektiv måde, og DMT vil derfor godt opfordre DHI til at inkludere dette aspekt i deres kommende udviklinger.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Fredag d. 24/4-15 kl. 11:18

Kære Mads

Ja, det er en meget vigtig problemstilling, som du påpeger. Vi har i vores oplæg til en udviklingsplan for de næste 3 år, allerede tænkt på problemstillingen omkring aflastning af forurening fra overløbsbygværker til recipienter. Vi har i første omgang set overløbsværkerne i relation til implementering af Vandrammedirektivet, men efter at have læst din kommentar, så kan vi se, at der ud over selve Vandrammedirektivet er andre behov i dagens Danmark for bestemme overløbsmængder af forurening mere præcist. DMT er jo ofte dygtige at kvantificere samfundsmæssige forhold omkring miljøproblemer, så fra DHI synes vi det vil være relevant at vi tager en dialog sammen om hvordan DMT ser problemet set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, og så vil vi fra DHI se på, hvordan vi kan levere de teknologiske løsninger, som omkostningseffektivt kan bruges til at belyse og reducere problemstillingen om forurening fra overløbsværker i Danmark.

Hilsener
Ole Mark
Direktør for Forskningscenter, DK

Claus Møller Pedersen (Afdelingschef, Aarhus Vand A/S)
Mandag d. 27/4-15 kl. 15:03

Aarhus Vand har fokus på at etablere helhedsløsninger i vandkredsløbet. At samtænke funktion af afløbssystem, renseanlæg, recipient og klimatilpasning er derfor et af de spor, som vi ønsker at videreudvikle i de kommende år. I den kontekst er det et yderst spændende udviklingsspor der her beskrives af DHI. Vi ser frem til at understøtte dette og blive en aktiv del heraf.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 18:34

Kære Claus

Mange tak din støtte til vores udviklingsplaner og for dine betragtninger om behovet for at samtænke funktion af afløbssystem, renseanlæg, recipient og klimatilpasning. Vi er enige i behovet og ønsker også at gå den vej med vores udviklinger. Vi planlægger at lave et dialogforum omkring vores urbane udviklinger, og vi vil blive glade, hvis Aarhus Vand vil deltage. Planen er, at det forum bliver en rimelig åben gruppe, hvor alle med interesse i DHI’s urban forskning og udvikling kan deltage.

Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde 

Hilsener
Ole Mark
Direktør for Forskningscenter, DK

Nina Caspersen (Projektleder, Lyngby Taarbæk Forsyning)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 08:32

Hvis vi skal lykkes med mere intelligente klimatiltag (læs: ikke bare større rør), er det nødvendigt med dialog. Dialogen kan foregå mellem kommuner, forsyninger, borgere, politikere og virksomheder. Jeg tror at denne dialog bliver lettere, hvis vi hurtigt kan vise, hvordan tænkte klimatiltag ser ud, og hvilken effekt, de har. Det ser ud til, at DHI netop har tiltag, der kan understøtte denne dialog ved at udvikle værktøjer til modellering, som kan anvendes af almindelige borgere. KLIKOVAND, som er et klimasamarbejde mellem kommuner og vandselskaber i hovedstadsregionen, ser et stort potentiale i denne type modeller.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 11:46

Kære Nina

Vi er helt enige i at klimatilpasning og skybrudssikring ikke blot skal bestå af større rør. Vi er også enige i at en bedre dialog mellem interessenterne i klimatilpasning vil være rigtigt godt for samfundet. Fra DHI vil vi godt bidrage til en bedre forståelse, ved vi udvikler vores modeller, så de kan bruges og resultaterne forstås af almindelige borgere. Jeg håver at Lyngby Taarbæk Forsyning, og KLIKOVAND vil hælpe os med at forstå og definere behovet her.

Hilsener
Ole Mark
Direktør for Forskningscenter, DK

Charlotte Frambøl (Afdelingsleder for Forsyning & Klimatilpasning, Rambøll)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 18:09

Relevant aktivitetsplan med en interessant samtænkning af problemstillinger som Rambøll gerne bakker op om.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 18:46

Kære Charlotte

Mange tak din støtte til vores udviklingsplaner.

Vi planlægger at lave et dialogforum omkring vores urbane udviklinger, og vi vil blive glade, hvis Rambøll vil deltage. Planen er, at det forum bliver en rimelig åben gruppe, hvor alle med interesse i DHI’s urbane forskning og udvikling kan deltage.

Hilsener
Ole Mark
Direktør for Forskningscenter, DK

Peter Høg Gerlich
Mandag d. 4/5-15 kl. 10:32

Projektet er vigtigt og giver mulighed for eksport af danske løsninger. Globalt er der stor fokus på klimatilpasning og et stigende behov for udvikling af ny teknologi og software løsninger til at håndtere disse udfordringer. DHI's MIKE produkter bidrager til løsningen af denne problemstilling og er med til at styrke Danmarks internationale position på dette område.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 19:02

Kære Peter

Mange tak for POWELs støtte til vores udviklingsplaner. Vi vil godt gøre vores bedste til at Danmark er førende mht. klimatilpasning af byer, så oversvømmelsesskader reduceres. Vi anser POWEL, som en vigtig spiller indenfor leverancer til vandbranchen i Danmark. Så vil vil blive glade, hvis POWEL har interesse i at deltage i en dialog om udviklingen på dette område.
På DHI planlægger vi et etablere en åben dialog-gruppe, hvor vi hvor alle med interesse i DHI’s urbane forskning og udvikling kan deltage. Vi vil bliver glade, hvis I har lyst til at deltage.

Hilsener
Ole Mark
Direktør for Forskningscenter, DK

Michael R. Rasmussen (Professor, Aalborg Universitet)
Mandag d. 4/5-15 kl. 16:10

Der er i det beskrevne lagt vægt på af der skal arbejdes med at lave både omkostnings- og energieffektive løsninger. Det er godt set at fokus skal rettes at få bedre løsninger i allerede eksisterende infrastruktur. Pr. investerede krone er det sandsynligvis bedre og billigere at bruge eksisterende systemer mere effektivt end at bygge nyt.

Fra en forskningssynsvinkel er der mange gode emner -specielt risikovurdering og håndtering af oversvømmelser. Vi støtter op om DHI's visioner og ambitioner på området.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 18:53

Kære Michael

Mange tak for din kommentar til vores udviklingsplaner. Jeg er især glad for, at du nævner det store økonomiske potentiale i en optimering af eksisterende afløbssystemer, fordi ofte møder vi holdningen at man blot kan bygge nyt. Vi satser meget på, at en integreret optimering af både afløbssystem og renseanlæg, vil være meget fordelagtigt for mange danske byer. Så det område vil vi godt give ekstra fokus i de kommende år.
På DHI planlægger vi et etablere en åben dialog-gruppe, hvor vi hvor alle med interesse i DHI’s urbane forskning og udvikling kan deltage. Vi vil bliver glade, hvis du har lyst til at deltage der, fx med input om risikovurdering og håndtering/varsling af oversvømmelser.
Hilsener
Ole Mark
Direktør for Forskningscenter, DK

Karsten Arnbjerg-Nielsen (Professor, DTU)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 18:10

Fint projekt. Det er bemærkelsesværdigt, at vi stadig ikke har klare metoder til at dimensionere for oversvømmelser. Der mangler både bedre hydrologiske og hydrauliske modeller (mere simple og mere præcise), bedre data for både farebeskrivelse og konsekvenser, samt klarere og alment accepterede succeskriterier. Projektbeskrivelsen dækker det meste af ovennævnte og jeg hilser med tilfredshed at DHI stadig ønsker at være en ledende spiller på dette område både i DK og internationalt.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 18:37

Kære Karsten

Tak for de positive ord :-) Ja, jeg er helt enig I, at vi stadig ikke er i mål mht. at få udviklet vores modeller, og at vi har brug for mere modeludvikling. Vi har haft et godt samarbejde med DTU omkring bedre forståelse af de hydrologiske processer i byen, fx omkring afstrømning fra grønne områder. Jeg håber at vi i den næste resultatkontraktperiode kan udvidde vores samarbejde til også at omfatte modeludvikling og test, så vi fx får dækket behovet for at kunne opgøre indirekte skader, og at vi få bedre styr på modellering af hele det hydrologiske kredsløb i byen.

Hilsener
Ole Mark
Direktør for Forskningscenter, DK

Karsten Arnbjerg-Nielsen (Professor, DTU)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 20:37

Helt enig, krydser fingre. /K

Philip Binning (Professor, DTU Miljø)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 20:52

There is an urgent need to adapt to climate change pressures in urban environments, and the investment needed is very large. In response, many green solutions are being proposed and tested. DHI plays a vital role in this process by providing the tools needed for objective analysis of the impacts of the proposed solutions. The proposed work program is therefore timely and very welcome. The proposed focus on water quality impacts of green solutions is needed as water quality impacts under climate extremes are not very well understood. Work on this topic will build on DHIs existing strength in the area of urban hydraulics and water balance assessment. It is good to see that source characterisation is part of the work program as this will be a particularly challenging aspect of water quality assessment because the character of the sources is highly depended on the hydrologic stresses placed on them. DHI collaborates very well with other organisations to collect the data that is required to verify the new modelling approaches.

Ole Mark (Forskningschef, DHI)
Fredag d. 8/5-15 kl. 09:54

Dear Philip

Thank you very much for your constructive comments to our proposed RDI activities. We strongly agree on the need for addressing the water quality in relation urban flood water. For the moment, the municipalities and the water utilities have completed the flood risk computations in order to quantify the flood risk. In the second step, the water utilities and the municipalities must outline how they will handle the flood water and reduce the flood damages. In Denmark, we have in most places have combined sewers, so the flood water is often a mixture of highly polluted sewage and rain water. I.e. the flood water cannot be managed as being clean and we must understand the water quality impacts of green solutions on the environment and the health risk - before solutions are designed. In addition, we don’t yet have good models of all the new green infrastructural element as exist, so here we also need to put some effort. It has been a pleasure working with you on the modelling of green infrastructure in the past, and I sincerely hope we will get a scope for continuing this research collaboration in the coming years.

Best regards
Ole Mark
Director – Research Center, DK

Jes Vollertsen (Professor, Aalborg Universitet)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 20:05

Et fint forslag til aktivitet. Specielt bider jeg mærke i fokus på det energioptimale renseanlæg. Det er væsentligt, at rensning af spildevand ikke ses som et problem og en byrde, men som et sted hvor man genvinder ressourcer, der ikke kan genvindes på anden vis. En væsentlig af disse ressourcer er energi, en anden er næringssalte, specielt fosfor. Manglen på fosfor bliver et af næste århundredes store problemer, og (på linje med klimaforandringer) er det ikke et problem, man kan vente med at gøre noget ved til det er indtruffet. Samtidigt er det vigtigt at holde sig for øje at nutidens renseanlæg ikke alene skal håndtere næringssalte, men også miljøfremmede stoffer samt problematiske mikroorganismer, herunderspredning af antibiotika resistens. Jeg synes det er stærkt, at DHI vælger dette problemkompleks som et af sine fokus områder.
jes

Anders Lynggaard-Jensen (Chefing. Processer og Automation, DHI)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 14:05

Kære Jes

Tak for din kommentar til vores udviklingsplaner for renseanlæg. Jeg er helt enig i dine betragtninger omkring at se renseanlæg som en ressource - og ikke kun for energi. Vi skal derfor kunne styre forskellige processer på anlæggene til at forløbe simultant, serielt eller parallel, hvilket kræver at vi har helt styr på selektionen af mikroorganismerne og hvilke procesbetingelser der fremmer en bestemt selektion. Samtidig skal vi sørge for, at vi ikke fremmer uønskede processer eller hæmmer eksisterende, da det jo kan give anledning til bivirkninger - som eksempelvis lattergas emission. Som du skriver, er det noget af et problemkompleks, så der er rigeligt at tage fat på.

Mvh
Anders

Morten Rebsdorf (Afdelingsleder, Norconsult Danmark)
Fredag d. 8/5-15 kl. 11:40

Vedr. Energieffektive/energiproducerende renseanlæg

Det er af afgørende betydning for den danske vandsektor og sidenhen dansk eksport, at der via DHI´s aktivitetsplan vil blive udført udviklingsprojekter vedr. processer i renseanlæg, pilotforsøg og modellering omkring energieffektive/energiproducerende renseanlæg.

Jeres aktivitet på dette område vil være medvirkende til, at drive udviklingen så vi kan eksekvere projekter der giver kunden et renseanlæg, der kan drives sikkert og med det mindst mulige, eller ligefrem "negativt CO2-fodaftryk"

Herunder vil modellering, test og fortsat udvikling af styringsmetoder bl.a. baseret på lattergas-sensorer være af stor betydning, så det fremadrettet kan blive en naturlig del af styringen af et renseanlæg.

Den danske rådgiver-branche har behov for denne udviklingsplatform, så vi bl.a. via samarbejdsprojekter kan få udviklet nye redskaber til værktøjskassen, og herved vil kunne være konkurrencedygtige i et marked hvor der sker en øget internationalisering.

Mvh
Morten Rebsdorf

Anders Lynggaard-Jensen (Chefing. Processer og Automation, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 01:01

Kære Morten

Tak for dit konstruktive indlæg vedrørende vores udviklingsplaner omkring pilot- og fuldskalaforsøg på renseanlæg. Vores mål er netop i teori og praksis at kunne vise at præcis styring af procesforholdene også vil kunne optimere på kulstofbehov og energiforbrug til beluftning - så meget det nu kan lade sig gøre på vores breddegrader, og med pilotanlægget kan vi forhåbentlig også se hvad effekten vil være i et noget varmere klima, da vi her også vil kunne styre temperaturen.

Vi ser frem til at kunne dele/diskutere den opbyggede viden med branchen - kan jo også være at der er nogen der vil deltage.

Mvh
Anders

Kaj Stjernholm (Stjernholm A/S)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 08:26

Det er efter min opfattelse afgørende og yderst relevant for vandbranchens aktører at vi udvikler sammen og samarbejder.
Forslagene giver stor mulighed for at forbedre og styrke kommunikation og samarbejdet mellem myndigheder, kunder, producenter, rådgivere og vandselskaber.

Det er her jeg tror vi kan gøre forskellen !! på at se på værdier og totaløkonomi, og dette vil være afgørende for at skabe udviklingen i Danmark.
Gode eksempler på hjemmemarkedet vil kunne løfte eksporten for vandbranchen generelt.

Med venlig hilsen
Kaj Stjernholm

Torben With Ottosen (Business Development Manager, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 17:29

Kære Kaj
Jeg er meget enig i dine betragtninger om samarbejde mellem forskellige parter indenfor vandsektoren. Vi ser dette samarbejde som helt afgørende for at vi i Danmark fortsat er i stand til at levere løsninger, som gavner ikke bare den danske vandsektor; men også kan sælges udenfor Danmark.

Sille Bendix Larsen (Civilingeniør, Novozymes )
Lørdag d. 9/5-15 kl. 10:58

Forslaget er meget relevant set med renseanlæggets øjne. Vi har brug for en afvejning af hvor regnvand renses bedst. Er det f.eks. den bedste miljømæssige løsning at seperere kloaksysmeter. Denne del vil være yderst relevant. Foruden den kloakmæssige del mangler der validerede data for det enegiproducerende renseanlæg der foreløbigt bygger på teoretiske gisninger. Et forsøg med pilotanlæg og herunder specielt den biologiske selekteringsproces er yderst væsentlig.

Peter Andreasen (Chefbiolog, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 13:39

Kære Sille

Tak for dine kommentarer. En afvejning af, hvad man gør ved regnvand/overfladevand fra fx virksomheder med betydelig produktion er en udfordring. Industrianlæg med koncentreret spildevand har ikke nødvendigvis interesse i at rense tyndt vand i eget renseanlæg. Kriterier for valg af supplerende teknologi skal gerne kunne analyseres i større sammenhænge, hvor vi foreslår modelanvendelse og test af styringer inden implementering som analyseværktøjer.

Balancen mellem at producere energi og have kulstof nok til kvælstoffjernelsen er i sig selv svær at styre on-line, når man samtidigt skal stå inde for en robust spildevandsrensning. Resultater fra pilotanlæg og knowhow kan indgå i et beslutningsstøtte system. Erfaringer og dokumentation af teknologier er vigtige elementer, når teknikerne skal stå inde for valg af bedste løsning de næste et til to år. Herefter kan markedet ændre sig og en anderledes ny situation dukker op. Løsninger til industrien bør være dynamiske og fleksible, og her er vore forslag om fokus på udvikling af styrbarhed og automatisering vigtige virkemidler, som samtidigt øger driftssikkerheden.

Med venlig hilsen
Peter

Per Overgaard Pedersen (Fagchef, Aarhus Vand A/S)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 12:25

Energieffektive/energiproducerende renseanlæg:
Forslagene til udvikling af integrerede og balancerede styringskoncepter til energieffektiv drift af renseanlæg er gode.
Der bør fokuseres på styringskoncepter, som har fokus integreret effektiviseringer af renseanlæggenes vand- og slamprocesser. F&U fokus på renseprocesser og energieffektiviseringer og styringskoncepter er nødvendigt.
Der er i øjeblikket behov for øget F&U indenfor flg. områder:
- Optimering og styring af kulstof høst i primærtrin
- Optimering af carbon udnyttelse på renseanlæg, som kan tag højde for belsatningsvariationer og optimal udnyttelse kulstof af til biogasproduktion og udnyttelse til vandrensningen, herunder Bio-P, DN-proces og anammox processer
- Styring af Anammox processer i hovedstrømmen, herunder tilpasning og styring af anammox processer
- Sammenhæng mellem af forbedret kulstofhøst i primær trin og muligheder for anden resurseudvinding med speciel fokus på fosforudvinding.
- Optimering af styringer til også at minimere lattergas emissioner fra hoved- og sidestrømsprocesser.

Der er behov for, at gennemfører pilotforsøg, hvor der kan foretages kontrollerede procesafprøvninger og styringsafprøvninger for at få en bedre forståelse af væsentlige procesmekanismer og styringsmuligheder.
Der vil være mulighed for at senere foretage fuldskalaafprøvninger på renseanlæg, idet bl.a. Aarhus Vand vil få nye Anammox processer inden ca. 2 år.

Der er i forbindelse hermed stort behov for at få udviklet integrerede styringsmetoder, som sikre en optimal kulstofudnyttelse under forskellige driftsbetingelser og belastningssituationer.

Anders Lynggaard-Jensen (Chefing. Processer og Automation, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 01:28

Kære Per

Tak for din meget præcise kommentar til vores udviklingsplaner for energieffektive/energiproducerende renseanlæg. Jeg er fuldstændig enig med de områder du fremhæver i din liste, og de vil skulle indgå i udviklingsplanen.

Jeg ser meget frem til mulighederne for fuldskalaafprøvninger på Aarhus vand's anlæg, men er også enig i at der kræves en runde under mere kontrollerede forhold i pilotanlæg - også af emissionen. Sidstnævnte muliggøres af, at det er planen at opsamle og måle løbende på al offgas fra pilotanlæggets forskellige tanke. Det vil sige, at vi udover at kunne eftervise en effekt af styringenne, også vil kunne verificere modellerede massebalancer med de målte. Efterfølgende kunne vi jo så gerne kunne anvende modellerne i forbindelse med fuldskalaforsøgene.

Mvh
Anders

Per Halkjær Nielsen (Professor, Aalborg Universitet, Insitut for Kemi og Biovidenskab)
Søndag d. 10/5-15 kl. 19:34

Forslaget vedr. energieffektive og energiproducerende renseanlæg er meget relevante. De danske renseanlæg står for øjeblikket i en omstillingsproces, hvor ny viden og rådgivning er helt nødvendig. Som universitet har vi også brug for at vor nyeste viden indenfor disse områder kan blive overført til brugerne, og det det kan med fordel ske via DHI. Vi har allerede konkret samarbejde på flere områder, bl.a. via pilotanlæg og ser frem til at fortsætte dette vigtige samarbejde.

Med venlig hilsen
Per Halkjær Nielsen

Anders Lynggaard-Jensen (Chefing. Processer og Automation, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 01:42

Kære Per

Tak for din kommentar og støtte til vores udviklingsplaner, som helt klart har brug for den unikke mikrobiologiske viden der er opbygget på AAU. Den er helt nødvendig i arbejdet med relationerne mellem procesbetingelser og selektionsprocesser, og dermed de rette styringstiltag og eventuelle procesændringer på renseanlæggene. Så DHI ser så sandeliog også frem til at kunne styrke og fortsætte samarbejdet.

Mvh
Anders

Martin Carlsen (Global Business Development Manager, Atlas Copco Kompressorteknik A/S)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:54

Jeg finder forslaget vedrørende Energieffektive/ energiproducerende renseanlæg meget interessant og relevant. Til dato har mange projekter fokuseret på at energioptimere delprocesserne (luftblæsere, styring af beluftning ved iltindhold etc.), men ved at optimere helheden, måle på off-gas sammensætningen, opnås mange fordele, blandt andet at renseanlægget går fra at være energiforbrugende til at være energiproducerende og dermed en "grøn" ressource samtidig med at CO2 udledningen reduceres.

Peter Andreasen (Chefbiolog, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 12:46

Kære Martin
Tak for din kommentar, som har udgangspunkt i en global virksomheds erfaring. Vi arbejder netop i retningen af, at energiforbruget skal ses i en helhed, og alle led skal med for at vi kan blive energineutrale. I helheden skal vi samtidigt have CO2 udledningen med, hvor lattergas skal med i helheden således, at vi ikke reducerer udledningen af CO2 fra fossile brændsler men samtidigt øger udledningen af en kraftigere klimagas.

Med venlig hilsen
Peter Andreasen

Mikkel Holmen Andersen (R&D Manager, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 10:02

Unisense Environment har de seneste 3 år gennemført en udvikling af en unik sensor teknologi til online moniteringen af lattergasdannelse og emissionsrapportering fra spildevandbehandling. Dette i samarbejde med bl.a. DHI. Vi har samtidig opnået stor indsigt i de komplekse procesbetingelser som bidrager til lattergasudvikling inkl. effekterne af ubalancerede energioptimeringer og emissionen fra nyeste renseprocesser. På baggrund af denne viden står det for mig klart, at samarbejde mellem alle aktører er nødvendigt for udviklingen af minimeringsstyringer. Samtidig er det for Unisense Environment helt klart at vores måleteknologi ikke kan stå alene, men at værdiskabelsen er afhængig af at der implementeres styringsoptimeringer i fuld skala. I denne sammenhæng er danske vandselskaber helt nødvendige som samarbejdspartnere da disse besidder anlæggene og procesviden, men de har behov for objektiv sparring ift. klimabalanceret energioptimeringer.
De foreslåede aktiviteter er helt i tråd med vores udviklingsønsker, men det er samtidigt klart at Unisense Environment ikke kan bære denne udviklingsopgave alene. Det vil styrke Danmarks internationale position inden for klimabalanceret energioptimeringer og partnerne vil besidde enestående fagkundskab og det vigtige ’case materiale’ til styrkelse af eksportsalget.

Anders Lynggaard-Jensen (Chefing. Processer og Automation, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 01:59

Kære Mikkel

Tak for støtten til vores udviklingsplaner - du sætter jo fingeren lige på det ømme punkt - når vi "klemmer" på en uhensigtsmæssig måde et sted risikerer vi at det "buler" ud et andet sted. Som du skriver er det jo rimeligt komplekst, og jeg er helt enig i at det kræver et samarbejde omkring de procesrelaterede energieffektiviseringer - specielt vedr. styrestrategier for de "nye" processer. DHI ser da også gerne at udviklingsplanen kan samle sådan et samarbejde - og som du også rigtigt skriver vil det jo komme os alle til gode i vores bestræbelser på at styrke eksporten af dansk miljøteknologi.

Mvh
Anders

Thorvald Pedersen (Adm. Direktør, NISSEN energi teknik a/s)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 13:27

NISSEN energi teknik a/s ser udviklingen af det energiproducerende renseanlæg som en vigtig del at det fossil frie samfund og reduktion af klimagasemission ved rensning af spildevand. Energibesparelser på renseanlægget er en vigtig del af optimeringen, men potentiale for at blive energiproducerende ligger i en effektiv produktion af biogas ud fra den kulstofmængde der kommer ind til anlægget. En styring af rensningsanlæggets processer der fremmer kulstofbesparelse som kan bruges til biogas produktion er en afgørende faktor. Det kunne være en fordel over tid at kunne kortlægge biogas produktionen ud fra den indkommende mængde kulstof, således at anvendelsen af biogassen til energiproduktion kunne optimeres over tid. Det handler om at producere optimal i forhold til forbrug.

Torben With Ottosen (Business Development Manager, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 17:43

Kære Thorvald
Vi er meget enige i, at en bedre udnyttelse af spildevandets kulstofindhold er helt afgørende for udviklingen af energiproducerende renseanlæg. Energioptimering, energibesparelser og installering af maskiner med bedre virkningsgrad er en naturlig forudsætning for dette; men er på de fleste renseanlæg ikke nok til at gøre anlæggene energiproducerende. En bedre kortlægning af anvendelsen af kulstof i renseanlægget er bestemt en god idé, som vi vil tage med i vores overvejelser.

Mette Brynjolf Jepsen (Energirådgiver, Energy Solutions, DONG Energy)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:37

DONG Energy ser især forslaget om det energieffektive og energiproducerende renseanlæg som relevant. Det gælder både selve renseprocessen, hvor nye processer, målere og styringer kan bringes i spil mhp. minimering af både energi- og klimapåvirkning.
Vi ser et stort behov for at fremme udviklingen og implementereing af den energiproducerende del med fokus på at få den producerede biogas ud på el-, fjernvarme- eller naturgasnet.
Det er klart et behov for at udnytte rådnetankene mere optimalt både med internt slam samt eksterne affaldsprodukter og via bedre styringer.
Derudover er der behov for at optimere de interne varmekilder v.hj.a varmeveksling og VP, således at alle lavtemperaturkilder anvendes og så meget overskudsvarme (ved f.eks 82 grader), kan ledes på fjernvarmenettet.

Peter Andreasen (Chefbiolog, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 13:10

Kære Mette

Tak for dine vigtige kommentarer. Dit forslag om at gøre mere for øge biogasproduktionen er afgørende. Vi kan fra kontakter i USA forstå, at det internationale marked efterspørger energiproduktion og gerne i sådan en grad, at man eventuelt kan komme af el-nettet. I vore planer indgår styring og regulering på basis af målinger, som vigtige elementer i at øge energiproduktionen. Flytning af forbrug i forhold til energiproduktion baseret på vind, og strategisk udnyttelse af andre kulstofkilder til biogas kan være med til at åbne for nye muligheder. Forslaget om bedre udnyttelse af varmen internt kombineret med VP tager vi med. Afsætning af lav temperatur varme er pt en stor udfordring, når der er billig flis til rådighed.

Med venlig hilsen
Peter Andreasen

Pernille Ingildsen (Chef for Plan og Projekt, Kalundborg Forsyninge)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:39

Forsyningerne i Danmark varetager et vigtigt ansvar omkring det naturlige vandkredsløb - og kan gøre det endnu bedre end vi gør i dag. En forudsætning herfor er en dyb forståelse af de dynamikker der foregår i det urbane vandkredsløb og hvordan vi som samfund interagerer hermed. Videre udvikling af afløbssystem modellerne sikrer at vi tager de rigtige beslutninger om de komplekse og vidtforgrenede systemer som vi har installeret, så vi sikrer at renovering og udbygningen heraf foretages på en måde som er optimalt for samspillet mellem natur og miljø. Dette kræver såvel en hydraulisk forståelse (via modellerne) som en vandkvalitetsmæssig forståelse. For sidstnævnte kræver det at vi udvider vores opmærksomhedsscope fra organisk stof og næringssalte til også at indeholde de langt mere komplicerede og mangeformige stoffer som udgør de miljøfremmede stoffer (lægemidler, resistente bakterier, nanopartikler, plast og andre giftstoffer).

Derudover er arbejdet mod en ressource udnyttelse af samtlige stoffer og tilstedeværende energi i spildevandet en vigtig del af vejen fremad mod både en mere bæredygtig og mere økonomisk behandling af vandet.

Derudover bør symbioser med forskellige øvrige forsyninger og industrier tænkes ind i den samlede løsning.

Torben With Ottosen (Business Development Manager, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 22:51

Kære Pernille
Projektet med at skabe en industriel symbiose i Kalundborg er et rigtig godt eksempel på, at det ved at tænke ud af boksen er muligt at forene bæredygtighed og god ressourceforvaltning med økonomisk vækst. Vi er helt enige i, at der indenfor spildevandshåndtering er behov for en bedre udnyttelse af de ressourcer der findes i spildevand. Jeg er også glad for din kommentar om behovet for fortsat udvikling af modeller, som kan sikre en hydraulisk forståelse af vores urbane infrastruktur og dermed bidrage til at denne udnyttes bedst muligt og at udbygninger sker på den mest optimale måde.

Mads Warming (Global Segment Director W&WW, Danfoss)
Mandag d. 11/5-15 kl. 21:56

Danfoss ser projektet vedr. energiproducerende renseanlæg som yderst relevant både set i forhold energi reduktion i Danmark men bestemt også som en stor eksport mulighed. Skulle forslaget forbedres ville den rigtige overlægge være at energi reduktionen og energi overskuds produktionen er tilstrækkelig høj til at kunne dække det samlede forbrug inden for både vandforsyningen og spildevandsrensningen (vand produktion, vand distribution, spildevands pumpning, spildevandsrensning) og dermed danne hvad jeg vil vurdere er verdens første energi neutrale ”water service company”. Dette vil være ens betydende med at bryde den ene del af ”Energy – Water Nexus” og der kan reelt tales om ægte decoupling. Dette vil uden tvivl også vække opmærksomhed internationalt
Forudsætningen for dette vil være energi optimal styring af grundvanspumpingen, optimal styring af vanddistributionen, sikre høj effektivitet i spildevandspumpningen og selvfølgelig optimal drift af rensningsanlægget incl. gas produktion mv. De seneste beregninger viser at det er en ”yderst” realistisk målsætning. Proces optimeringen på rensningsanlægget skal selvfølgelig styres således at der ikke blot opstår høj CO2 footprint pga den nye styrings form
Det ville i denne forbindelse også være vigtigt at afdække hvad aktuel og tidligere energi og CO footprint har været

Torben With Ottosen (Business Development Manager, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 23:03

Kære Mads
Tusind tak for dine kommentarer, som bestemt vil indgå i vores videre arbejde. Vi er enige i, at det energiproducerende renseanlæg skal ses som første skridt i retning af at gøre vandsektoren energineutral. Hvorvidt det vil være muligt at opfylde en sådan målsætning er nok for tidligt at spå om; men der er som du skriver flere beregninger der viser, at det er en reel mulighed. Det kræver som du skriver, at der arbejdes med optimering af alle led i forsyningen fra kildeplads til afledning (eller genbrug?) af det rensede spildevand. Vi vil meget gerne indlede en dialog om eventuelle områder i forhold til dette, som bør indgå i det videre arbejde.

Jakob Søholm (Segment direktør, Grundfos BioBooster)
Mandag d. 11/5-15 kl. 22:21

Ikke kun i Danmark, men i hele verden, forskes der i hvorledes de større renseanlæg kan ombygges til energieffektive og/eller sågar energiproducerende anlæg. Dette vil uværgerligt føre til øget belastning på rådnetankene for at producere mere biogas, og der vil derfor være behov for nye teknologier og løsninger, der kosteffektivt vil kunne bruges til at forøge kapaciteten på eksisterende tankinstallationer som alternativ til at bygge nye og større tanke.
Vi har tidligere i samarbejde med bl.a. Energi Viborg og Aalborg universitet gennemført pilotforsøg med vores membran til at opgradere kapaciteten på en eksisterende rådnetank med meget lovende resultater.
Der er dog behov for mere forskning og afprøvning førend dette kan udvikle sig til et nyt område, hvor Danmark kunne blive foregangsland og teknologien kan sælges til udlandet.

Torben With Ottosen (Business Development Manager, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 17:53

Kære Jakob
Vi er enige i at der er behov for opbygning af yderligere viden om, hvordan man på renseanlæggene kan forbedre de processer der indgår i produktion af biogas. Bestræbelserne på at gøre renseanlæggene energiproducerende vil som du skriver, uvægerlig føre til øget belastning af rådnetankene. Hvis vi i Danmark kan udvikle metoder, som sikrer en bedre udnyttelse af spildevandets indhold af organisk stof og konverterer det til biogas og som samtidig kan forøge omsætningshastigheden og/eller kapaciteten af rådnetanke vil disse løsninger have et meget stort eksportpotentiale. Vi vil derfor gerne drøfte mulighederne for at udvikle og teste sådanne løsninger.

Per Henrik Nielsen (Projekt Chef, VandCenter Syd)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 14:36

Forsyningerne er udfordret af ønsket om til stadig at kunne udføre deres funktion mere og mere effektivt. Det er derfor helt oplagt at søge yderligere viden i forhold til effektiv ressource udnyttelse. Denne styrkelse af viden vil helt oplagt gå over forbedret model værktøjer og en mere holistisk forståelse af vores fælles udfordringer.
VandCenter Syd bakker op om en væsentligt forøget fokus på forbedret ressource udnyttelse og vi har været en af pionererne i forhold til minimering og forståelsen af lattergas emissioner fra renseanlæg. Ligeledes ser vi meget store potentialer i optimerede biologiske processer med brug af deammonifikationssystemer og en generelt bedre forståelse af de biologiske dynamikker.
Vi arbejder intensivt på etablering af en integreret model for øget forståelse af vores emissioner og belastninger. Det er i den forbindelse yderst gavnligt og nødvendigt at der sker udvikling på de anførte centrale aktiviteter.

Anders Lynggaard-Jensen (Chefing. Processer og Automation, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:53

Kære Per Henrik

Tak for opbakningen til vores udviklingsplaner, som netop forsøger at understøtte forsyningernes udfordringer. Vi er helt enige i at vejen frem er en dybere forståelse af de biologiske processer, og hvordan vi kan optimere dem uden at få uønskede bivirkninger - som øgede lattergas emissioner. Vi er helt enige i, at der er et meget stort potentiale i at få introduceret deammonifikationsprocesser - og udviklingsplanen vedr. energieffektive/energiproducerende renseanlæg bidrager til at få dette potentiale udløst gennem et samarbejde omkring en dybere forståelse af procesdynamikken - i teori (modellering) og i praksis (pilotforsøg/fuldskalaforsøg). Det er godt at høre at VandCenter Syd bakker op omkring denne tilgang.

Mvh
Anders

Niels Holst (Ingeniør, SETEK Process & Data)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 15:09

Udviklingen og forskningen omkring det energiproducerende renseanlæg er meget interessant, både set fra et miljø- og energimæssigt synspunkt og fra et mere kommercielt synspunkt.
DK har en lang tradition for at være på forkant både med hensyn til miljøforbedringer og alternativ energiforsyning. Og der må det energiproducerende renseanlæg siges at passe fint ind i den ramme. Det vil være potentiale til at eksportere den slags løsninger til rigtig mange markeder og både af hensyn til miljø og økonomi er det derfor vigtigt at dette udviklings- og forskningsarbejde kan fortsætte. Og det er netop her at DHI's arbejde med at kortlægge processerne og lave forsøg og modellering har stor betydning.

Peter Andreasen (Chefbiolog, DHI)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 21:39

Kære Niels

Tak for din kommentar. Det er netop et ønske at styrke eksporten af vandteknologi, at vi har fokus på energi. Energi i processer og produktion af energi er der er der et stort behov og marked for både i Danmark og i udlandet. Danske virksomheder herunder forsyningselskaber kan samarbejde om anvendelsen af nye resultater, og det åbner nye døre til fx det amerikanske marked. DHI vil med planerne kunne medvirke til at danske firmaer i markedet har noget nyt og økonomisk fordelagtigt at tilbyde. SMV'er som SETEK og Nissen Energi har allerede meget at tilbyde og i et samarbejde om anvendelsen af ny teknologi, helheds løsninger og knowhow kan potentialet yderligere forstærkes.

Med venlig hilsen
Peter

Peter Steen Mikkelsen (Professor, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Vand og Miljøteknologi)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 16:53

En ”effektiv urban vandinfrastruktur” er ekstremt vigtig for Danmark, såvel som for andre lande i verden. DHI har valgt at fremhæve tre område under denne overskrift, hhv. ”sikker og omkostningseffektiv forebyggelse af oversvømmelser”, ”modellering af spildevandssystemer” og ”energieffektive/energiproducerende renseanlæg”. Det er alle områder som vi på DTU Miljø prioriterer højt, og hvor vi gradvist har øget vores forsknings og udviklingsaktiviteter gennem de seneste år. Metoder til at effektivisere klimatilpasningen ift. oversvømmelser, nye modeller der både kan benyttes til beregning af vandkvalitet og er hurtige nok til at indgå i fremtidens styringssystemer og planlægningsværktøjer, og udnyttelse af energipotentialer og næringsstofressourcer i spildevand er særdeles vigtige emner for os. Det er også områder hvor et stigende antal PhD studerende de senere år er blevet uddannet i samarbejde med blandt andre DHI, og som i stigende grad appellerer til unge mennesker på ingeniørstudiet, som gerne vil bidrage til at løse store samfundsudfordringer og samtidig tiltrækkes af en branche i rivende udvikling med gode muligheder for at finde beskæftigelse både i Danmark og internationalt. Vi er derfor i gang med at øge omfanget og dybden af vores uddannelsestilbud indenfor disse emner, og med at finde måder hvor studerende allerede i deres projektforløb kan bidrage til afprøvning af de nyeste teknologier i samarbejde med blandt andre DHI. Flere andre institutter på DTU har også ekspertiser der kan bringes i spil for at udvikle innovative løsninger indenfor disse områder, og emnet er derfor et væsentligt fokus for vores nystartede Center for Water Activities at DTU (Water DTU). Det er særdeles glædeligt for os at DHI vil prioritere ”effektiv urban vandinfrastruktur” højt fremover, og vi ser frem til mange gode samarbejder med DHI og andre vigtige samarbejdspartnere landet over – virksomheder, forsyningsselskaber, myndigheder og naturligvis andre forsknings og uddannelsesinstitutioner. Emnet har potentiale til at blive en endnu større styrkeposition for Danmark internationalt end det allerede er.
Peter Steen Mikkelsen
Professor på DTU Miljø
Water DTU, Center for Water Activities at DTU