Energieffektivisering i bygninger

Senest opdateret d. 20/4-2009
Resultatkontrakt 2010-2012 under temaerne Klima og miljø

Energieffektivisering, vedvarende energi og innovativ udvikling i byggeriet er kommet i fokus som aldrig før både nationalt, inden for EU og globalt. Gennem teknologiudvikling er det målet at begrænse klimaeffekterne og sikre forsyningssikkerheden og ikke mindst den økonomiske udvikling.
Dette medfører stadig strammere energirammer for byggeriet og nødvendigheden af koncepter som udgangspunkt for udvikling af systemløsninger og komponenter, der kan bidrage til at fastholde og udbygge Danmarks internationale førerposition på området. Indsatsen i eksisterende bygninger er afgørende, når de nødvendige energieffektiviseringer skal realiseres. Konceptet for energineutralitet skal derfor også kunne anvendes i den eksisterende bygningsmasse, da både det store potentiale men også den største udfordring ligger heri.
En række virkemidler skal medvirke til at støtte processen (skatter og afgifter, tilskud, finansieringsformer, lovgivning, information, tarifsystemer, teknologisk service mv.)

Der vil blive udviklet nye koncepter for energieffektivisering i bygninger, iværksætning i forbindelse med nye innovative energieffektiviseringsteknologier, virksomhedssamarbejde på tværs af teknologier, teknologiudvikling, energirigtigt bygningsdesign, koncepter for samspil mellem bygninger og det samlede energisystem.
De udviklede teknologier og koncepter vil blive anvendt inden for følgende områder: Varme- og el-produktion, varme- og ventilationssystemer, byggesystemer, byggekomponenter og -materialer, energilagre til byggeriet, varmepumper, styringssystemer, energimåling, integrerede VE løsninger mv.

GTS vil bl.a. anvende den udviklede viden til: International videndeling og -hjemtagning; udvikling/videreudvikling af kontaktflader og netværk til initiering af målrettet virksomhedssamarbejde om innovation; udvikling af teknologi og metoder; udvikling af teknologi/systemer til det nationale og internationale marked; demonstration af udviklede samlede løsninger; uddannelse og information om samlede energiløsninger vendt mod virksomheders udviklingsafdelinger.

Den teknologiske service vil blive anvendt inden for forskning og udvikling, dokumentation, rådgivning, uddannelse og information vendt mod iværksættere og små og mellemstore virksomheder inden for bygningsområdet.

2 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Erik Fredborg
Tirsdag d. 9/6-09 kl. 10:03

Energieffektivisering af byggeri kan ses som en isoleret opgave, der har til formål at minimere energiforbruget i den færdige bygning til et ønsket niveau for at opfylde de givne krav. Denne effektivisering foretages ofte uden at andre faktorer end energiforbruget i bygningens driftsperiode inddrages i beslutningsprocessen.

Der er behov for at se mere nuanceret på løsningsvalget ved energioptimering af bygninger bl. a. ved at inddrage forhold som vedligehold, holdbarhed og driftsomkostninger.

Bæredygtighed set ud fra en klimamæssig vinkel er ligeledes ofte et overset forhold. Der er behov for udredningsarbejder, der kan bidrage med objektive værktøjer til vurdering af fx CO2 emission i hele livscyklus for materialer og løsninger således at projekterende kan træffe valg, der også inkluderer påvirkningerne af klimaforholdene i bred forstand.

Bjørn lykke
Tirsdag d. 9/6-09 kl. 15:43

Kære Erik Fredborg

Vi er helt enige i din kommentar. Der foretages meget suboptimering, som set ud fra en isoleret synsvinkel er fornuftig, men hvor resultatet falder anderledes ud, når hele livscyklus fra produktion af byggematerialer, indbygning af disse, over drift og vedligehold af
bygningen til nedrivning og genanvendelse, inkluderes. Eksempelvis ser energiregnskabet for produktion af tunge byggematerialer som beton og tegl dårligt ud, når alene produktionsprocessen medtages. Men hvis materialerne anvendes optimalt ift. at udnytte muligheder for en lang levetid og mulighed for at udnytte materialernes evne til at optage og lagre varme og dermed spare energi under brugen, kan energiregnskabet ende med at se helt anderledes ud. Så der er helt klart brug for værktøjer til at kunne foretage optimale valg. Vi er dog af den opfattelse, at det ikke er meget avancerede livscyklusanalysemodeller, som medtager alle bidrag, der er brug for. Derimod er der brug for simple, brugervenlige værktøjer, der fokuserer på de væsentligste bidrag.

med venlig hilsen
Bjørn Lykke jensen
Teknologisk Institut, medlem af GTS redaktionsgruppe