EnergyFlexStorage

Senest opdateret d. 22/8-2016
Teknologisk Institut
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Energi og Transport
David Tveit
Direktør

El-produktion fra vindmøller og solceller er fluktuerende. Det betyder, at den producerede el skal anvendes øjeblikkeligt eller lagres for senere brug. Teknologisk Institut vil udvikle nye fleksible lagringsteknologier, der er tæt integreret med energikonverteringsteknologier, -produktion, -infrastruktur samt forbrug. Det drejer sig både om fysisk lagring (fx batterier og termiske lagre) og virtuel lagring (fx flytning af forbrug via intelligent styring).

Markeds- og samfundsbehov
De langsigtede politiske mål om 100% VE i fremtidens energisystem betyder en radikal ændring i opbygningen og styringen af vores energisystem. Den energiteknologiske udvikling er skiftet fra fokus på enkeltteknologier til fokus på samlede energisystemløsninger i forbindelse med indførelse af vedvarende energi (VE) og energi­effektiviseringstiltag. Det gælder både i Danmark og internationalt. Det overordnede rationale er at absorbere den stigende andel af fluktuerende VE i vores energisystem ved at udvikle fleksible lagringsteknologier. Det skal ske i et tæt samspil mellem el-, gas- og fjernvarmenettene og ved energilagring i bygninger, industri og i transport via intelligent styring og brugerinddragelse.

Inden for kort tid vil der derfor opstå et stort samfundsbehov for helt nye og fleksible lagringsløsninger. Der er brug for lagringsteknologier fra sekund- til månedsniveau kombineret med nye effektive energikonverteringsteknologier. Desuden er der brug for nye metoder til at tænke lagring ind i forbindelse med integration af VE i bygninger og industri samt i forbindelse med energieffektivisering.

I det eksisterende energisystem kan den nuværende mængde af fluktuerende VE produktion absorberes. Derfor er der pt. ikke nogen efterspørgsel efter nye fleksible lagringsteknologier. Men vindkapaciteten i Danmark udbygges frem mod 2020 til at dække mindst 50% af det danske elforbrug. Derfor vil der opstå et stort behov for at udvikle nye lagrings- og konverteringsteknologier allerede inden for aktivitetens tidsperiode.

Tyskland og England står over for de samme energiforsyningsmæssige udfordringer som Danmark. Den internationale efterspørgsel i vores nærmeste eksportmarkeder forventes at komme inden for en 5-10 årig periode. Danmark har allerede en betydelig eksport af grøn energiteknologi – herunder til Tyskland og England. Dansk eksport af grøn energiteknologi (VE og energieffektivisering) er steget fra 32,3 mia. kr. i 2012 til 38,0 mia. kr. i 2013, en stigning på 17%. Grøn energiteknologi udgør 56% af den samlede eksport af energiteknologi og 6,1% af den samlede vareeksport, den højeste andel i EU15.

Demonstration af disse nye teknologier på hjemmemarkedet er en stor fordel for danske eksportvirksomheder, da de kan anvende democases som referencer for en øget eksport. Samtidig vil disse democases være med til at skubbe til den nødvendige radikale ændring i opbygningen og styringen af vores energisystem på den lange bane og være med til at skabe inspiration og nytænkning hos mange innovative SMV.

Konkrete målgrupper for aktiviteten er førende virksomheder inden for energilagring, el, gas og fjernvarme, energieffektive komponenter til bygninger og industri, batteriteknologi til elbiler samt IKT virksomheder, der udvikler og leverer systemløsninger.

Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

  • Der vil blive udviklet og testet nye integrerede energifleksible løsninger, hvor både fysiske og virtuelle lagringsteknologier vil blive kombineret med energikonverteringsteknologier, avanceret styring og kommunikation med det øvrige energisystem
  • Der vil blive udviklet nye kursusaktiviteter til opkvalificering af energivejledere og -rådgivere inden for energifleksibel lagring
  • Derudover vil der blive opbygget nye laboratoriefaciliteter til test af lagrings- og konverteringskomponenter. Det vil være både stationære og mobile faciliteter

Centrale aktiviteter
Aktiviteten tager bl.a. udgangspunkt i nogle af de lagringsteknologier og problemstillinger, der er beskrevet i ”Status and Recommendations for RD&D on Energy Storage Technologies in a Danish Context”[i], hvor Teknologisk Institut har været en af hovedforfatterne. Ud over disse lagringsteknologier vil aktiviteten have fokus på at integrere lagringsteknologierne med energikonverteringsteknologier.

Aktiviteten vil igangsætte følgende initiativer og udviklingsprojekter:

Integration af termiske lagre:

  • Decentral integration af solceller og vindmøller i energiinfrastrukturen og forbruget i kombination med termiske lagringsteknologier
  • Udvikling og demonstration af høj- og lavtemperaturlagring i kombination med energieffektiviseringstiltag i industrielle processer
  • Udvikling og demonstration af nye effektive energikonverteringsteknologier mellem el og varme (fx store eldrevne varmepumper)

Integration af elektrokemiske lagre:

  • Udvikling og dokumentation af batteriers effektivitet og levetid ved integration med solceller og vindmøller samt i den lette transportsektor

Virtuel lagring:

  • Analyse af fleksibelt energiforbrug og muligheder for flytning af energiforbrug med nye IKT-løsninger, forretningskoncepter og brugerinddragelse i samarbejde med forsyningsselskaber

Udvikling af testfaciliteter:

  • Etablering af nye mobile laboratoriefaciliteter for dokumentation af energifleksibilitet i bygninger og industri
  • Etablering af laboratorie til test af komponenter til fleksible energiløsninger, fx høj- og lav temperaturlagre, lagring i fjernvarme, batterier, varmepumper og køleanlæg
  • Dokumentation og demonstration af energilagring i fjernvarme i kombination med solvarme og store varmepumper

Videnspredning:

  • Gennemførelse af workshops og temadage om komponenter og systemer til energilagring og fleksibelt forbrug
  • Udvikling af kursuspakke om lagringsteknologier for energivejledere

Mulige samarbejdspartnere
Teknologisk Institut er en meget aktiv spiller i udviklingen af fremtidens fleksible energisystemer og deltager i en lang række FU&D projekter og netværk inden for området, bl.a. iPower, Smart Energy Networks, COORDICY, CITIES, HPCOM, Smart Grid Open, DREAM, eButler, Smart Grid i Midten, Smart Grid Samsø, iEnergi. Disse projekter og netværk bliver udført i et tæt samarbejde med universiteter, virksomheder og brancheorganisationer.

Aktiviteterne i nærværende aktivitetsplan vil blive nøje koordineret med aktiviteterne i disse projekter og netværk. Deltagende virksomheder, universiteter og brancheorganisationer vil bliver inddraget hvor relevant. Derudover vil der ske videnspredning til Teknologisk Instituts store netværk af SMV inden for energiområdet.

Nøgleord

74 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Kim Behnke (Vicedirektør, Dansk Fjernvarme)
Torsdag d. 9/4-15 kl. 10:56

Fra Dansk Fjernvarme har vi nedenstående bemærkninger.

For det første er lagring af energi et godt og vigtigt emne. Energi kan og skal lagres med mindst muligt tab. Samdrift mellem varme-el-gas systemerne giver en række muligheder og fordele for Danmark, men også en del begrænsninger fordi lovgivningen er tænkt i søjler uden incitamenter til samdrift. Dobbeltbeskatning af varmepumper er det tydeligste eksempel på at udnyttelse af el til varme kræver justering af rammevilkår.

Energi kan lagres både i varme, el og gassystemerne og de tre energisystemer har forskellige fordele og ulemper.

Elsystemet er energisystemet, hvor der vil blive det største energioverskud i takt med vindmølleudbygningen, men det er samtidig også i elsystemet det er vanskeligst/mest kostbart at lagre energien direkte i form af el. Batterier har en række fordele og kan forventes at få stor nytte i lokal balancering af effektflow m.v., men samtidig er batterier en meget dyr lagringsform, med mindre der er tale om batterier, der allerede er finansieret og som kan levere andre og flere ydelser end direkte balancering af elsystemet.

Gassystemet er kendetegnet ved at have meget høj energitæthed og store lagerkapaciteter integreret i systemet i dag. For gassystemet er udfordringen at få omsat el og bioressourcer til gas for lagring i systemet uden at tabet bliver for stort.

Varmesystemet er udfordret ved ikke at være sammenhængende og det er meget dyrt at etablere ny transmissionsinfrastruktur. Region Midt har i analysen "Fjernvarmeanalyse i Region Midtjylland - Scenarier for omstilling til VE" analyseret et Super-struktur scenarie for etablering af nye transmissionsledninger mellem fx Aarhus og henholdsvis Randers, Silkeborg og Vejle (TVIS). Resultatet er at det vil blive meget dyrt og at brutto-energiflowet bliver for lille. Til gengæld savner alle fjernvarmesystemer store/små en løsning på at kunne lagre varme fra sommer til vinter uden store tab.

Arbejdet med lagring af varmeenergi må i de kommende år have følgende fokus:
- Etablering af effektive metoder til at opsamle "Byens varme" i form af overskudsvarme til effektiv anvendelse i fjernvarmesystemerne som effektive VE-kilder, fx via varmepumper.
- Lagring af varme mellem sommer/vinter fx i en form, hvor varmepumper effektivt kan genanvende varmen om vinteren. Varmekilden fra sommer-lagringen kan være solvarme, overskudsvarme eller varme fra optimal drift af biomasse/affald anlæg.
- Lokal varme for forsyning af lokale områder uden kobling til fjernvarmesystemer med lange tabsgivende hovedledninger, men med lokal varmebalance fra lager og/eller større varmepumpesystemer.
- Lavtemperatur fjernvarme, hvor der i forbrugsledet anvendes varmepumper eller lignende til at opnå ønskede temperaturniveauer.
- Samdrift mellem fjernvarme og fjernkøling. Køling kan levere varme og varme kan levere køling. Det skal ske energieffektivt og med mulighed for lagring. Måske er det nemmere at lagre kulde end varme - uden store tab?

Derudover er der også potentialer i at sikre optimal samdrift med fremtidens produktion af flydende biobrændstoffer til transportsektoren.

Der er således nok at tage fat på. Det er vigtigt hele tiden at arbejde med teknologiudvikling og optimering. Der er dog mange gode projekter, som allarede i dag bliver fravalgt grundet lovgivningsmæssige barrierer.

Fjernvarmen forventer at blive en central aktør i den grønne omstilling. Derudover er den danske fjernvarmesektor også kilde til vækst og eksport i takt med at fjernvarmen udbredes i andre lande og her har EU Kommissionens nye Energipolitik glædeligvis taget fjernvarme med som et effektivt virkemiddel til opnåelse af EU's klima- og energimål. Det vil styrke interessen for udviklingen af den danske fjernvarmesektor samtidig med at danske rådgivere, industrier og andre aktører kan glæde sig til vækst på nye markeder.

Er til rådighed for yderligere dialog.

Kim Behnke
kib@danskfjernvarme.dk

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 9/4-15 kl. 13:00

Tak for relevante og aktuelle kommentarer. Vi er meget enige i alle dine input, som vi vil indarbejde i den endelige ansøgning og ser frem til et godt samarbejde med Dansk Fjernvarme.
De lovmæssige barrierer vil vi dog helst overlade til andre aktører, herunder Dansk Fjernvarme, der sidder inde med betydelig flere kompetencer på dette område end Teknologisk Institut.

Henrik Lund (Prof., AAU)
Mandag d. 13/4-15 kl. 21:57

Lyder som et spændende projekt. Når man skal prioritere mellem de forskellige lagringsformer bør man nok inddrage "smart energy systems" helhedstanken.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 14/4-15 kl. 13:54

Tak for kommentaren.
Smart Energy System-tankegangen skal helt klart inddrages og Instituttet er allerede én af hovedaktørerne i partnerskabet for Smart Energy Networks.

Erling Klemmensen (Varmeforsyningschef, EnergiMidt Forsyning & Service A/S)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 10:58

Interessant projektforslag. Ingen tvivl om at lagring er et centralt emne, hvis vi skal lykkes med omstillingen. I øjeblikket er der stor succes med at øge udbygningen af vindmøller, medens det kniber mere med at få energien integreret på fornuftig vis, hvilket er en forudsætning hvis udbygningen skal fortsætte som planlagt. Integration af yderligere vindudbygning vil stille krav til både konverterings og lagringsteknologier men i høj grad også til rammevilkår for området. Begrænsninger i rammevilkår er måske den største barriere i forhold til indførsel og dermed udvikling af de nye konverterings og lagringsteknologier. Med nuværende begrænsninger i rammevilkår er det vigtigt at der holdes fokus på teknologiudviklingen så vi er klar den dag rammevilkårene tilpasses til omstillingen.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 17/4-15 kl. 08:47

Tak for kommentaren. Vi er helt enige i dine betragtninger om udfordringerne ved at få den stigende andel af fluktuerende VE ind i vores energisystem. Her er udvikling og effektivisering af lagrings- og energikonverteringsteknologier essentielle. Rammevilkårene er pt. også en stor udfordring, men her vil Teknologisk Institut gerne bidrage med vores teknologiske viden og inddrage andre aktører, herunder fjernvarmeværkerne selv, til løsning af de mere lovgivningsmæssige udfordringer.

Søren Hermansen (Direktør, Samsø Energiakademi)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 14:22

Med en fremtidig decentral VE produktion er der brug for nytænkning. Flexibilitet i forbrug og system koblet med smart energi system opsætning er en forudsætning for at administrere et bæredygtigt og stabilt energisystem baseret på fluktuerende produktioner.
For Samsø og dermed en masse andre lokalsamfund betyder nytænkning optimalt set mulighed for igen at kunne deltage i samfundets daglige omsætning.
Der er brug for viden om området og forskning i lagring og administration i energisystemet.
Politiske ser vi frem til at der rammesættes lov og regelsæt der fremmer anvendelsen af den forskning der allerede ligger men som bliver resultatet af kommende innovation.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 20/4-15 kl. 10:16

Samsø har gennem mange år været med til at vise vejen mod et 100 % VE-samfund og tiltrukket stor opmærksomhed fra hele verden. Teknologisk Institut ser frem til at udbygge samarbejdet med Samsø om opbygningen af fremtidens intelligente fossilfrie energisystem.

Bo Eskerod Madsen (CEO, PhD, ReMoni)
Lørdag d. 18/4-15 kl. 21:37

Virtuel lagring af energi ved flytning af forbrug via intelligent styring lyder rigtig spændende. Vi er en forskningstung SME der arbejder med nye måleteknologier inden for området, og det til være yderst værdifuldt at kunne indgå i sparing og demonstration af nye teknologier til dette.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 20/4-15 kl. 10:17

Mange innovative SMV’er som ReMoni har vist vejen frem inden for intelligent styring af energiforbruget og dermed øget fleksibiliteten i vores energisystem. Teknologisk Institut ser frem til samarbejdet med ReMoni - både inden for virtuel energilagring og nye måleteknologier.

Lars Barkler (Direktør, Lithium Balance A/S)
Mandag d. 20/4-15 kl. 15:30

Der er ingen tvivl om, at energilagring er et aktuelt emne, hvor de fleste kan se behovet. Til gengæld er der oftest flere meninger om, hvad der er godt eller skidt, og hvorfor, end der er faktiske løsninger i spil og under afprøvning. Det er sikkert ikke en helt rimelig kommentar, men pointen er, at jeg mener, at vi har behov for at få lavet nogle løsninger, få dem afprøvet og få nogle flere erfaringer at bygge videre på. Der er f.eks. temmeligt meget debat om smart grid uden at der reelt bliver prøvet særligt meget af eller bragt særligt mange produkter på markedet. Så hvis dette initiativ kan gå fra analyse til konkret udvikling og afprøvning, så er jeg meget positiv.
Nogle af de udfordringer, som området byder på, er dels lovgivningsmæssige hindringer fro nye teknologiske energi-løsninger. Dels at debatten om teknologiers anvendelighed og økonomi ofte ikke tager højde for den forventede udvikling. Og endeligt at løsninger tit kun diskuteres i en dansk kontekst i stedet for en international. Produkter der kan eksporteres er jo stadig af stor værdi for Danmark, selv om dansk lovgivning forhindrer deres brug i Danmark.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 11:11

Helt enig i din pointe om at vi skal have teknologierne afprøvet i praksis, især inden for Smart Grid-området, hvor der er et stort behov for praktiske erfaringer. Ligeledes er det vigtigt, at vi ikke kun skal se udbredelsen af disse teknologier i en dansk kontekst, da store andele af de danske virksomheders produktion går til eksport. Her er de praktiske erfaringer ligeledes vigtige, således at vores virksomheder kan få afprøvet de nye teknologier på hjemmebanen inden de eksporteres. To vigtige aspekter, som helt klart er en del aktiviteten. Vi ser frem til samarbejdet med Lithium Balance.

Henrik Madsen (Professor, Sektions- og Centerleder, DTU Compute (CITIES DTU), NTNU (Trondheim))
Mandag d. 20/4-15 kl. 21:28

Intelligent og databaseret integration af energisystemer rummer mange muligheder for 'virtual storage' som, sammen med mulighederne for termisk lagring, vil komme til at udgøre centrale elementer i fremtidens energisystem. Som tovholder på det nationale 'Center for IT-Intelligent Energy Systems (CITIES)' vil vi glæde os til at fortsætte og udvikle samarbejdet med TI på disse vigtige områder.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 11:12

Tak for kommentaren. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med CITIES og DTU på dette vigtige område.

Torben Funder-Kristensen (Head of Public and Industry Affairs, Danfoss / Cooling Segment)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 15:04

Danfoss støtter forslaget. Specielt indenfor køle og varme proceser er der store muligheder for at flytte forbrug og derved yde en fleksibilitet som kan variere fra sekunder til flere timer. Området er langt fra udnyttet kommercielt og der er mange gode ideer som stadig mangler at vise deres værd. Specielt på den kommercielle forbrugsside er der relativt nemt adresserbare muligheder som gerne skal afprøves. Der er store mulighder for produktudvikling på dette felt og dermed også potentialer for fremtidig eksport både af produkter og rådgvning

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 11:14

Ja, der er mange uudnyttede muligheder for at indbygge større fleksibilitet i forbindelse med f.eks. supermarkedskøling eller industrielle processer. Mange af teknologierne mangler at blive testet i praksis, og nogle skal først videreudvikles og testes på laboratorieniveau inden de kan afprøves i felten. Vi er glade for at Danfoss støtter forslaget og ser frem til samarbejdet.

Jeannette Møller Jørgensen
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 15:38

Det er bestemt en spændende og fager teknologisk fremtid vi går i møde. Det er dog væsentligt at branchen snart bringer den danske viden i spil i kommercielle produkter og løsninger. Danmark har en god og lang tradition for at skabe holistiske løsninger. Men lige præcis i denne kontekst, hvor der er ønske om at sammentænke både Smart Grid, energi, lagring og fleksibilitet, må der være masser af partielle løsninger og delkomponenter, der allerede nu kan kommercialiseres og ikke skal afvente en smart tænkt og udviklet 100 % systemløsning.
Brug ikke kun tid på udvikling, men udnyt fokus er på konceptet innovation, som netop betyder, at den nye viden skal realiseres og udnyttes i praksis. Kun herved får vi priserne på den nye teknologi ned i et niveau, hvor det kan blive konkurrencedygtigt og Danmark kan blive løsningernes land.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 4/5-15 kl. 12:35

Implementering og test af løsninger i praksis i tæt samarbejde med virksomheder vil være med til at skabe store eksportmuligheder for danske aktører på området. Det er derfor også godt at Energinet.dk støtter op om disse aktiviteter, så de danske virksomheder kan få testet deres nyudviklede teknologier på hjemmebanen inden de går ud på eksportmarkederne. Teknologisk Institut vil med igangsættelsen af denne aktivitet gerne understøtte de danske virksomheder på området ved at medvirke til test og demonstration af fleksible energilagringsmetoder.

Charles Nielsen (Direktør, Trefor)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 09:25

Godt forslag. Jeg finder det af stor vigtighed, at der er i projektet kommer fokus på, hvorledes de behov der i dag dækkes af olie kommer over på VE. Udgangspunktet er jo, at meget af den VE der er kommet ind, har fortrængt fossil energi "centralt" og ikke reelt har erstattet energi hvor høj energitæthed, lagerstabilitet og transporterbarhed er afgørende for anvendelsen - det arbejde der udføres. Vigtigt at der i de overvejelser også gøres tanker om, hvilke konsekvenser der kan forudses på den længere bane omkring infrastrukturer - hvilke infrastrukturer skal vedligeholdes, udbygges og forstærkes, og hvilke skal på sigt bakke - alle infrastrukturer skal jo betales, og være samfundsøkonomiske - også på den lange bane. Og i valget af "lager" er det vigtigt også at have den videre anvendelse for øje - at energien umiddelbart kan omsættes til ønsket arbejde.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 4/5-15 kl. 12:41

Tak for gode konstruktive kommentarer.
Der er ingen tvivl om at én af de største udfordringer på den lange bane er vores transportsektor. Her er indførelsen af pålidelige og effektive batteriløsninger til den lette transport under danske vejrforhold afgørende. Flydende og gasformige biobrændstoffer til den tunge transport vil være løsningen i en lang årrække. Termisk lagring ved høje eller lave temperaturer øger værdien af den lagrede energi (øger exergien) og gør anvendelsen af den lagrede energi mere fleksibel med hensyn til anvendelsesområder.
Det gør også energikonverteringsteknologierne mere effektive - fx for ORC-anlæg (Organic Rankine Cycle, konvertering af termisk energi til el) er høje temperaturer på varmekilden afgørende for effektiviteten.
Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at tænke fremtidige infrastrukturinvesteringer sammen med fleksible energilagringsløsninger, så energilagring og infrastruktur bliver bedre integreret i fremtidens energisystem. Det samme gælder på forbrugssiden; vi skal tænke fleksible energilagringsløsninger ind i vores bygninger og industrielle processer, så bygninger og industri anvender og lagrer den vedvarende energi, når den er til rådighed og forbruger mindre energi, når der er lidt vedvarende energi til rådighed. Alle disse aspekter vil vi inddrage i aktivitetsplanen.

Peter Badstue Jensen (Direktør Salg og R&d, Aalborg CSP A/S)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 11:41

Først en tak for at få lejlighed til at kommenterer det ellers udmærkede oplæg til udviklingsfokus indenfor energilagring.

Vi er helt enige i de forskellige udviklingsretninger der er beskrevet og ser gerne at der bliver iværksat tiltag der i stedet for at forske i en enkelt disciplin, tager op i helikopter perspektiv og laver hybridprojekter.
Sådanne kan være samspilsmodellering af sol og vind og kulkraft. Vi anser det for ret usandsynligt at fossile værker nedlægges inden 2020 og helt sikker heller ikke inden 2030 så i forbindelse med energi lagring og følgende optimering er det vigtigt at forske i at finde den bedste løsning for at skabe hybrid anlæg hvor VE / Lager / fossilt brændsel, sammen kan drives på den mest økonomiske og miljø venlige måde. Der kan også i samme forbindelse forskes i mulige optimeringer der kan opstå ved at sammenbygge forskellige former for VE som f.eks. koncentreret soltårn sammenbygges med en vindmølle, på samme tårn. Herved kan man bl.a spare tårnkonstruktion og fundamentet kan blive relativt mindre i kombinationen i forhold til to enkelstående tårne, og sammenbygges et sådan tårn med et beton lager integreret i det i forvejen gigantiske fundament ville det hele jo kunne gå op i en højere enhed. Begge enheder vil kunne lade energi i lagret,, Soltårnet i form af højtryksdam og vindmøllen i form af elektricitet, når der ikke er el behov på nettet. Lagret skulle således komplimenteres med en damp turbinegenerator eller en ORC enhed der kan omsætte højtemperaturen til hhv el og varme når der er behov. Et sådan system vil kunne medvirke til udjævning af strøm spidser hidhørende fra periodevise høje vindmængder.

Vi ser at der måske bør beskrives at der indenfor termisk energi lagring bør satses på to grene; den ene gren der foregår på et niveau hvor der ikke længere er mulighed for yderligere rentabel elproduktion. Det vil sige at lagret udelukkende er baseret på at energiforbruget ud af lagret skal være enten til industriel- eller fjernvarmebrug. Den anden gren af termisk lagring foregår på et sådan niveau hvor der efterfølgende stadig kan genereres el. som eksempel kan nævnes faseskiftenden metaller eller salte samt beton og bjergarter der alle kan indeholde energi på et så højt niveau at el produktion vil være mulig. Sådan lagring kan igen oplades som en hybrid af forskellige kilder, så som solenergi termisk (koncentreret) vind (el) eller biomasse. Afladning kan ske til damp turbine, ORC eller anden el producerende enhed hvor så restvarmen typisk kan benyttes til Fjernvarme eller anden industriel udnyttelse eller måske endda blive oplagret i et lavtemperatur energilager, alt afhængig af om det er el eller varme der er den primære driftsårsag.

En anden forskningslinje kunne i forbindelse med sidstnævnte kommentar forsøge at finde veje til at fremstille el fra højtemperatur lager ved en højere omsætningsfaktor end hvad der er gængs i dag, eventuelt i forbindelse med videreudvikling af varmepumpe og absorptions-systemer.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 4/5-15 kl. 12:45

Tak for gode og konstruktive kommentarer.
Som angivet i ovenstående svar til Charles Nielsen er vi helt enige i, at der ligger store muligheder i at lagre vind og solenergi ved høje temperaturer og anvende den lagrede energi til el- og varmeproduktion i konventionelle dampturbineanlæg, ORC eller dampproduktion til industrielle processer. At kombinere denne teknologi med kul eller biomassefyrede kraftvarmeanlæg vil også være oplagt at få udviklet og demonstreret.
Anvendelsespotentialet for disse hybridanlæg vil være stort i udlandet og dermed også indeholde store eksportmuligheder for danske virksomheder som Aalborg CSP. Men der vil også være store anvendelsespotentialer i Danmark i en lang årrække ved at kombinere de forskellige teknologier, både fossile og vedvarende. CSP-teknologien (Concentrated Solar Power) får større og større opmærksomhed, især i MENA-regionen og Sydeuropa med store mængder sol til rådighed. Ved at kombinere CSP med nye lagringsmetoder og VE-kilder ligger der store eksportmuligheder for innovative danske virksomheder.
Teknologisk Institut ser frem til et godt samarbejde med Aalborg CSP om aktivitetsplanen.

Per Nørgård (Forsker, DTU)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 16:03

De optimale energisystemsløsninger vil være integrerede kombinationer af fleksible produktioner, fleksible forbrug, konverteringer og udvekslinger (eksport / import) og forskellige energilagringer. Energilagringer er således en blandt mange muligheder for at bringe balance i energisystemerne. Det er derfor vigtigt at lagringsteknologierne er konkurrencedygtige i forhold til alternativerne - i investeringer, drift og effektivitet. Det er lidt af en tilsnigelse at kalde fleksibel produktion / forbrug for virtuel lagring - men de kan tilbyde de samme systemfunktioner.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 4/5-15 kl. 12:46

Tak for kommentaren. Vi er helt enige i at energilagring skal ses i et systemperspektiv. Energilagring skal sammentænkes med infrastruktur og forbrug, se evt. ovenstående svar til Charles Nielsen.
Vi definerer virtuel lagring som flytning af energiforbrug fra tidspunkter, hvor der er mindre vedvarende energi til rådighed til tidspunkter, hvor der er meget vedvarende energi til rådighed. Dvs. man anvender et virtuelt lager og undgår at lagre den producerede vedvarende energi i et fysisk lager ved at i stedet at flytte forbruget gennem intelligent styring eller ændret brugeradfærd.

Claus Møller (Adm. dir., Siemens A/S)
Mandag d. 4/5-15 kl. 11:09

Spændende oplæg og som altid er der mange tekniske løsninger som kan komme i spil ved energilagring/konvertering. Vores erfaring i Siemens er dog nok at SmartEnergi systemer er teknisk mulige men ikke bliver realiseret af andre grunde. I oplægget nævnes forretningskoncept! Meget kommer aldrig til realisering grundet de mange interesser og forskellige tariferinger på de forskellige energiformer. En omlægning af hele området med afgifter og skatter vil være nødvendigt og bør inddrages.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 08:53

Vi er helt enige i, at der er mange regulative udfordringer på området.
Dette område vil Teknologisk Institut dog gerne overlade til andre aktører, såsom brancheorganisationer m.fl.
Vi vil gerne samarbejde med disse aktører for at få anskueliggjort de lovgivningsmæssige udfordringer via demonstration af de bedste tekniske og forretningsmæssige løsninger.

Martin Bo Sjøberg (Projektleder, Smart Grids, Siemens A/S)
Mandag d. 4/5-15 kl. 12:55

Som opfølgning til Claus Møllers kommentar og flere andre, kan jeg støtte at man konstant sørger for at holde projekters tekniske indhold op mod rammevilkår og aktuel lovgivning. De tekniske barrierer for at benytte intelligente systemer til eksempelvis virtuel lagring er ikke længere fremtrædende og teknologierne er markedsmodnet gennem de seneste års Smart Grid-udvikling.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 08:55

Det er korrekt, at der er demonstreret mange velfungerende Smart Grid-teknologier, men fjernvarme- og gasnettene samt den ”skjulte” fleksibilitet i bygninger og industri skal også inddrages i udviklingen af fremtidens intelligente energisystem, og her er de teknologiske løsninger endnu ikke udviklet og demonstreret.
Teknologisk Institut er bl.a. blevet opfordret af IEA til at være operating agent på et Annex omhandlende udvikling af metoder til fastlæggelse af bygningers energifleksibilitet.
Dette arbejde skal udføres i tæt samarbejde med internationale universiteter og virksomheder og vil blive koordineret med aktiviteterne i nærværende forslag.

Søren Knudsen Kær (Professor, Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 15:24

Spændende og helt bestemt relevant aktivitet. I relation til energilagring over længere tid og i forbindelse med anvendelse af vedvarende energi inden for transportsektoren mener jeg der bør ses på flydende brændstoffer som eksempelvis metanol.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 08:56

Tak for kommentaren. Ja, flydende biobrændstoffer, som f.eks. metanol, er én af løsningerne - især sammen med metanol brændselsceller.

Søren Lund (CEO, TimeLog A/S)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 19:02

Som softwareleverandør af såkaldte 100% webbaserede projektstyringsløsninger er mit firma TimeLog A/S selvsagt kun indirekte berørt af et projekt som dette. Men vi ser en stigende fokus fra vore kunder - også internationale - på at kunne tilbyde 100% VE drevne software services. Så ud fra et forretningsmæssigt fokus og begrænset teknisk og strukturmæssig indsigt, ser jeg helt sikkert effektiv lagring af VE som en af de centrale komponenter, hvis vi skal kunne tilbyde dette uden at have vores hostingcenter stående i Grønland. Så heads up her fra.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 08:58

Tak for kommentaren.
Med det eksponentielt stigende energiforbrug til datacentre vil det være afgørende for den fortsatte udbygning af datakraft, at der udvikles bæredygtige løsninger til disse applikationer - senest med Apples beslutning om at opføre et datacenter i Viborg.

Jens Oluf Jensen (Professor, DTU Energi)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 13:35

Lagring af energi i store mængder er fuldstændig afgørende for visionen om at udfase fossile brændsler. Der er brug for mange forskellige teknologier men hver deres fortrin, og vi kan kun sige, at det går for langsomt med at udvikle og tilpasse dem. Det er derfor helt bestemt et spændende og meget relevant projektforslag.

Som forsker tænker jeg først og fremmest på de tekniske løsninger, men mener også, at der er gode muligheder for jobskabelse og eksport igennem mange af disse energiteknologier. Der sammenlignes ofte med vindmølleeventyret, og i og med at både behov og skala er sammenlignelige, er det nok ikke så ringe en analogi endda.

Hvis der bliver brug for erfaringer og kompetencer indenfor elektrokemisk energikonvertering (elektrolyse, brændselsceller og batterier), er vi på DTU Energi gerne behjælpelige.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:00

Tak for kommentaren.
Som nævnt i kommentaren til Søren Kær fra Aalborg Universitet er brændselsceller en del af løsningen til opnåelse af et energisystem med 100 % vedvarende energi.
Tiden må vise, om det bliver et nyt ”vindmølleeventyr”, men fleksible og effektive energilagringsteknologier vil der blive brug for i fremtiden.
Vi ser frem til et godt samarbejde med DTU.

Torben Lund Kudsk (Afdelingschef, FDM)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 16:09

I energidebatten bliver elbiler ofte fremhævet som en vigtig brik i fremtidens VE-baserede energisystem. Bilerne vil kunne indtage to roller. Dels som afløbsmulighed for VE-baseret el i aften og nattetimerne og dels som (korttids-)buffer, når bilen står tilsluttet et fremtidigt smart-grid. I disse planer nævnes sjældent konsekvenserne for forbrugerne forstået som de tekniske konsekvenser der kunne være for elbilernes batterier. I Japan har Nissan lavet forsøg med elbilen som ekstra lokalt energilager for husstandens energiforsyning. FDM kender imidlertid ikke til undersøgelser der viser, hvilken påvirkning af bilbatteriet en decideret bufferfunktion vil have, hvor der kortvarig og mange gange trækkes og sendes strøm til bilbatteriet fra netværket. Da batteriet også i fremtiden må forventes at udgøre det dyreste enkeltkomponent i elbilen vil det være ønskværdigt, hvis der kunne laves sådanne forsøg i Danmark.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:02

Degradering af batterier både i elbiler og andre applikationer, f.eks. som store MW-batteristationer i forbindelse med vindmølle- og solcelleparker, er vigtige aspekter, som vil indgå i aktiviteten.
Derudover vil undersøgelser af elbilbrugernes adfærd og viden om ”Grid to Vehicle”- og ”Vehicle to Grid”-koncepter blive en del af aktiviteten.
Vi ser frem til et godt samarbejde med FDM på dette område.

Hans Hvidtfeldt Larsen (Vicedekan, DTU nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 10:33

DTU har i sin energirapport fra 2013 om energilagring påpeget vigtigheden af forskning, udvikling, demonstration, markeds- og systeminitiativer inden for området for at opfylde visionen om et 100% fossilfrit energisystem.
DTU vil hilse et øget samarbejde på området velkomment.
Vores vurdering er at området energilagring er meget bredt og omfattende, som det også fremgår af nærværende aktivitesforslag hvorfor det skal anbefales at prioritere og fokusere forslaget.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:03

Helt enig, fokusering er vigtig. Derfor vil Teknologisk Institut bl.a. anvende kommentarerne her på BedreInnovation til at prioritere vores indsats inden for dette meget vigtige område.

Helle Friedrich (Marketing Manager, Elsalg Shared Service A/S)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 10:52

Der investeres på flere fronter i vedvarende energi. Produktionen af vedvarende energi svinger efter, hvornår det blæser og solen skinner. Elproduktion og elforbrug foregår ikke nødvendigvis på samme tidspunkter. Det vil sige, at der i perioder er overproduktion af el, som ikke kan lagres og derfor spildes eller sælges til en uhensigtsmæssig lav pris til nabolande, som har lagringskapacitet.

Udbygningen af elnettet er i gang. Men for at kunne eksportere overproduktion af strøm til hele Europa, er vi blandt andet afhængige af Tysklands samarbejde, fordi elnettet i Nordtyskland er dårligt.

For at kunne udnytte vores vedvarende energi optimalt er det derfor vigtigt med nye løsninger. Det er nødvendigt med effektiv lagring af strøm i f.eks. batterier og at vi i stigende grad kan anvende strøm til både person- og godstransport.

En sidegevinst til bedre udnyttelse af strøm fra vedvarende energi er den positive effekt på miljøet.

Som serviceorganisation for en gruppe af elselskaber i Danmark er vi afhængige af tilgangen til god rådgivning, ikke mindst når det handler om den grønne omstilling, energilagring og emobilitet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:05

Helt enig.
I øjeblikket nyder vi godt af vores gode forbindelser til vore naboer både i nord og syd. Men med deres igangværende kraftige udbygninger af dels el-forbindelser uden om Danmark og dels vedvarende energi, vil vi ikke kunne benytte disse løsninger i fremtiden på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde.

jesper koch (Analysechef, Grøn Energi)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 13:33

Som flere er inde på er energilagre entydigt vigtige i omstillingen til fossilfri forsyning. Spørgsmålet er hvordan energi kan lagres med mindst muligt tab og ikke mindst billigst muligt. Her er kunne det være interessant at belyse økonomien i forskellige lagringsmuligheder i dag og de næste 30 år ud i fremtiden for at kunne tage stilling til hvad vi skal investere vores penge i. Umiddelbart er samdrift mellem varme- og elsystemerne den oplagt biliigste på kortere sigt.

Elsystemet har udfordringerne og fjernvarmen kan komme elsystemet i møde med den rette betalingsvillighed.

Batterier forventes at få stor nytte til balancering af effektflow, men samtidig er batterier en dyr lagringsform. Elbilen er jo interessant at få på banen, men dels er det fortsat en af de dyreste måder at fortrænge CO2 på (priser over 5000 kr/tons CO2), dels er den nuværende afgiftsfritagelse (registreringsafgift) en gigant-skattelettelse til den mest velhavende del af befolkningen.

Lagring i fjernvarmesystemerne (hvor den kan gøres forholdsvist billigt og volumenet er stort) vil udvikle sig. Allerede i dag er der korttidslagerkapacitet på over 1 mio. m3. Ligeledes etableres damvarmelager i megastørrelsen til sæsonlagring. Lagrene bliver bindeleddet mellem de forhåbentlige mange, store varmepumper, der skal etableres i fjernvarmen, og fjernvarmens mange kraftvarmeanlæg. Fjernvarmen leverer strøm, når vindmøllerne hoster, og forbruger strøm til effektiv varmeproduktion, når vinden er i en frisk syd-vest.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:07

Der ligger store samfundsøkonomiske fordele i at udnytte vores veletablerede fjernvarmenet som energibuffer for den fluktuerende VE-produktion, især inden for udvikling af effektive varmepumpeløsninger, hvilket vi meget gerne vil samarbejde med Grøn Energi om.
Hvis vi skal løse udfordringerne inden for især den lette transport, bliver vi også nødt til at fokusere på effektive batteriløsninger til dette område og dermed medvirke til at omkostningerne bliver reduceret.

Niels Frees (Civilingeniør, Ph.D., Trafikstyrelsen)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 14:48

Relevant projekt. "Udmøntningen" sker på den længere bane efterhånden som der med stigende "overløbsenergi" skabes bedre forretningsmæssigt grundlag for at udnytte denne, men det er vigtigt allerede nu at etablere viden og et "idékatalog", der kan bidrage til interessenters beslutning om at etablere kommercielle løsninger. Savner brint, der også forventes at blive en fremtidig spiller. Der er ligeledes tanker om at kunne genanvende brugte elbil batterier til energilagring i energisystemet. Realiserbarheden i dette kunne ligeledes vurderes.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:11

Som tidligere nævnt er brint og brændselsceller en del af løsningen, især på den lange bane.
”Genbrug” af aflagte elbilsbatterier i forbindelse med bygningsintegrerede solceller eller husstandsvindmøller er en oplagt mulighed, men nok også på den lange bane.
Teknologisk Institut er pt. i gang med at undersøge anvendelsen og driften af en batteripakke sammen med solceller og en varmepumpe i vores EnergyFlexHouse (www.energyflexhouse.dk).

Jørgen S. Christensen (Forsknings og teknologidirektør, Dansk Energi)
Søndag d. 10/5-15 kl. 10:02

Problemområdet er højest relevant og Dansk Energi anbefaler, at det er et indsatsområde som prioriteres høj. I forhold til beskrivelsen syntes jeg den er blevet lidt for bred. Det vil styrke på ansøgningen, at blive mere konkret i beskrivelsen f.eks. i en opdelingen hvor der prioriteres mellem

• Lagering f.eks. el til el eller lagering af varme
• Lagering, hvor der ændres energiform som kun er begrænset reversibel til den oprindelige enegiform f.eks. el til varme og el til gas
• Fleksibilitet (virtuel lagering), hvor der reelt ikke er tale om lagering, men mere en tilpasning af forbruget til de aktuelle markedspriser – Det er i den sammenhæng vigtigt at kikke på, hvad der skal optimeres mod.

Jeg syntes det er en overvejelse værd om ikke Virtuel lagering bør udgå af område. Det er relevant i en systemanalyse, men måske mere spekulativ i forhold til teknologierne. Teknologier til forbrugsfleksibilitet ligger måske bedre i IBygninger.

Jeg savner et lidt større fokus på en indledende systemanalyse af hvad energisystemerne reelt har behov for, hvilket bør laves i samarbejde med de relevante brancher. Uden en sådan behovsanalyse er der stor risiko for, at projektet bliver for teknologispecifikt i forhold til branchens aktuelle behov. Jeg er ikke enig i, at det er reelt er et behov for lagering for at håndtere 50% frem mod 2020, men der bestemt behov for udviklingsaktiviteter fremmod 2020 for at være klar til udfordringerne efter 2020.

Hvis TI har de nødvendige kompetencer vil der være relevant at se på mulighederne CAES (Compressed Air Energy Storage). Danmark har tilsyneladende de geologiske forudsætninger for etablering af CAES i forbindelse med udskylning af salthorst. Pris og virkningsgrad på sådanne systemer er relevante i forhold til etablering af ”storskala” lagering af el.

Dansk Energi indgår gerne i et videre samarbejde om området, med systemtekniske kompetencer for elsystemet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:30

Tak for opbakningen.
Fokusering og konkretisering er vigtigt. Vi vil bl.a. anvende input fra BedreInnovation til at konkretisere vores tiltag i aktivitetsplanerne.
Brugerinvolvering og virtuel lagring er inkluderet i iBygning, men kun inden for bygningsområdet. Nærværende aktivitet vil også fokusere på brugeradfærd og brugerfleksibilitet i industrien.
Det er korrekt at vores nuværende energisystem formentlig kan klare 50 % vindenergi i vores el-system. Men der er allerede nu brug for at forbedre eksisterende lagrings- og konverteringsteknologier for at optimere vores nuværende system samtidig med at der igangsættes udvikling af nye teknologier, der først vil blive implementeret efter 2020.
Teknologisk Institut arbejder allerede inden for CAES og forbedring af denne lagringsteknologi. Men der er stadig mange teknologiske udfordringer at se på inden for dette område. Anvendelsen af CAES i Danmark er oplagt med vores store underjordiske kaverner.
Vi ser frem til samarbejdet.

Kim Harreskov (Adm direktør, Silkeborg Forsyning A/S)
Mandag d. 11/5-15 kl. 13:50

Spændende projektforslag.
Elproduktion fra vind og sol udfordrer det etablerede energisystem. Derfor er teknologiudvikling og nye (operationelle og konkurrencedygtige) løsninger i energianvendelsen vigtige elementer i tilpasningsprocessen, herunder vil energilagring og -konvertering givetvis være centrale brikker i at bringe balance i energisystemet.
Rammevilkårene for fremtidens energisystem er afgørende for hvilken tilpasning, der sker f.eks. i fjernvarmen. Derfor er det glædeligt og relevant, når I peger på at udviklingen skal ske i samspil med bl.a. fjernvarmesystemet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:31

Tak for kommentaren.
Teknologisk Institut ser fjernvarmeforsyningsselskaberne som en meget vigtig aktør i at få større fleksibilitet ind i vores energisystem.

Carsten Helmer (Branchekonsulent, Arbejdsgiverne)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:14

Det er et yderst spændende og interessant emne, som der er behov for at finde en løsning på.
Som arbejdsgiver og brancheforening for el- og vvs-installatører samt industrivirksomheder, deltager jeg gerne i en videre proces.

Carsten Helmer (Branchekonsulent, Arbejdsgiverne)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:14

Det er et yderst spændende og interessant emne, som der er behov for at finde en løsning på.
Som arbejdsgiver og brancheforening for el- og vvs-installatører samt industrivirksomheder, deltager jeg gerne i en videre proces.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:33

Installatørerne af disse nye teknologier er en vigtig målgruppe for aktiviteten. Hvis de teknologiske løsninger ikke bliver installeret korrekt, bliver de aldrig en kommerciel succes. Derfor er udvikling af målrettede kurser også en del af aktiviteten.
Vi ser frem til samarbejdet.

Lærke Flader (Branchechef i Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:51

Jeg kan kun støtte op om ovenstående projekt og bemærkninger hertil. Det er et rigtig spændende projekt,som Teknologisk Institut vil være egnet til at udføre.
Som brancheforening for e-mobilitet ser vi en vigtig værdi i, at der etableres løsninger for, hvordan opladningen sikres så effektivt som muligt ift. energisystemet. Vi ser gerne at Danmark går foran i denne udvikling og dermed skaber værditilvækst for danske virksomheder.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:35

Pålidelige og effektive batterier til elbiler er en afgørende forudsætning for en stor udbredelse af elbiler i Danmark og dermed være medvirkende til at gøre transportsektoren mere grøn.

Gitte Wad Thybo (Project Manager Business Developement, EnergiMidt)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 10:15

Et interessant og relevant projektforslag. Som energiselskab er vi optaget af dels, hvordan vi optimerer vores distribution og altid leverer rette kvalitet til slutkunden og dels nye forretningsmodeller ved salg af el og varme. Når der installeres relativt store enkeltaftagere (fx. varmepumper) eller enkeltproducenter (fx. sol og vind) i distributionsnettet udfordres kvaliteten og det kan være hensigtsmæssigt lokalt at etablere lagringsfaciliteter.
Virtuel lagring, nyt spændende begreb, men måske lidt søgt. Vi interesserer os for peaks og udjævning af forbrug for at få den bedste udnyttelse af nettet, men opfatter det ikke som lagring. Ser frem til et fortsat godt samarbejde.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:37

Stabilisering af el-nettet via decentrale lagringsteknologier og muligt lokalt samspil med fjernvarmenettet er en meget interessant problemstilling, som vi ser frem til at samarbejde med EnergiMidt omkring.

Peder Cajar (Afdelingsleder, DONG Energy Distribution)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:23

Rigtigt interessant og meget bredt projekt.
Som også andre har kommenteret på, så er samspillet mellem el-systemet, gas-systemet og fjernvarmesystemerne, et rigtigt godt fokuspunkt. Kraftvarmeværkerne, både de centrale og de decentrale, er idag et af de få steder hvor alle 3 forsyninger mødes, måske allerede har etableret akkumulering. Dette kunne måske udnyttes ?

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:38

Ja, Danmark er allerede verdensmester i kraftvarmeproduktion, både central og decentral produktion. I dag er det typisk lagring af varmt vand i store akkumuleringstanke, man anvender i forbindelse med kraftvarme. Andre mere effektive teknologier, såsom høj temperaturlagring, vil måske også kunne anvendes her.

Klaus Kattenhøj (Direktør, Grundfos Sensor)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 12:04

Hos GRUNDFOS Sensor mener vi, at EnergyFlexStorage som projekt bør opdeles tidsmæssigt. Uden at komme op at slås med optimisterne eller pessimisterne håber vi, at man kan definere en kortsigtet og en langsigtet arbejdsgruppe. Fra Grundfos Sensor vil vi gerne deltage i den kortsigtede, og så lade transport (og tildels elsektorens) behov og repræsentation for nye batteriteknologier repræsentere i den langsigtede. Hvis alle teknologiprædikanter skal være i samme gruppe, så tror vi ikke på et realistisk og ambitiøst kompromis kan opnås.

Tager man udgangspunkt i EU’s RHC grupper som skal foreslå løsninger inden 2020, så svarer EnergyFlexStorage ret godt til RHC’s cost-cutting technology roadmap, og så er termiske varmesystemer som ”batterier” løsningen på fluktuerende elforsyning m.v. med teknologier der er klar idag.

Et kritisk punkt på den korte bane er således at undgå at Danmark ikke bevæger sig baglæns ved at acceptere elopvarmning ifa ”dypkogere” i radiatorer, elvandvarmere eller hos forsyningsselskaberne. En måde, at undgå dette er ved at skrive at minimumskravet bliver ex. en COP på 3 og en SPF på 2 for energikonvertering fra ex. el til varme m.v., så vi undgår et effekttab uanset hvilken teknologi (udover dypkogere) der anvendes. Måling af energien mellem de forskellige faser og i deres anvendelse er, hvad Grundfos Sensor gerne vil byde ind med.

Et samarbejde med RHC vil være positivt, så vi sikrer os at udgangspunktet er ifht højeste internationale vidensniveau.

Udfra et erhvervsmæssigt synspunkt, så er termiske systemer et af de få områder (ligesom vindmøller), som både er massemarkeder og hvor DK er verdensførende allerede. Det betyder, at der kan sættes yderligere gang i eksporten og danske arbejdspladser inden for en kortere årrække.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:44

Helt enig, der er både kortsigtede og mere langsigtede løsninger, som skal have hver sit fokus med hensyn til teknologiudvikling og kommercialisering.
Vi er også helt enige i at varmepumper er en betydelig bedre teknisk løsning end dyppekogere (elkedler) og vi vil arbejde hårdt på at gøre dem mere konkurrencedygtige ved at øge effektiviteten og reducere omkostningsniveauet, gerne i samarbejde med Grundfos Sensor.

Juha-Matti Savolainen (Udviklingsingeniør, Kamstrup A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:27

Kamstrup støtter dette projekt. Som nævnt i opslaget og i mange af de overstående kommentarer, kræver tilpasning til samfund med mere vedvarende energi mange forskellige løsninger indenfor energilagring samt god samspil mellem de forskellige energiformer. En fjernevarmeproduktion, som kombinerer solvarme, sæsonlager samt varmepumper drevet af overskuds vind-elektricitet, osv. er en eksempel på dette.

Decentral, virtuel lagring, eller flytning af energiforbruget, er et spændende ide. For forbrugeren kan dette betyde billigere el og varmeregning, og for samfundet mindre afhængighed af fossile brændsel. Det kan vise sig, den totale energiforbruget stiger en smule, hvilket er lidt omvendt for den traditionelle ”jo mere man sparer i energi-desto bedre”-tankegang, men kan sagtens være fornuftigt, og bør i hvert fald undersøges og testes som forslået i opslaget.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:44

Termisk lagring bliver allerede anvendt i stor stil i dag i forbindelse med vandtanke, men udnyttelse af faseskiftende materialer, såsom metaller, giver nogle helt nye perspektiver for dette område.

Svend Christensen (CEO, Danoil Exploration A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 14:26

Jeg vil gerne foreslå en undersøgelse af mulighederne for et samspil mellem offshore olie/gas installationer, offshore vindenergi og det samlede elsystem. Det kunne være en elegant måde at 'lagre' vindenergien ved at den tilgik de arbejdende platforme, som så ville substituere den tilførte el med et lavere gasforbrug, der kan leveres til land. På den måde ville turbinerne på platformene også kunne indgå i det samlede elsystem som back-up kraftværkskapacitet. Indtænk evt. flydende vindturbiner.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:45

Spændende idéer, som nok ligger lidt uden for denne aktivitets rammer. Men vi vil tage dem med som gode idéer for andre aktiviteter.

Thyge Lauge Jørgensen (Wind Estate A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:35

Det ser spændende ud. For et vindenergiselskab er det selvsagt væsentligt, at der findes varige, effektive løsninger til energilagring.
For at løsningerne reelt skal være varige, kræver det en effektiv integration med det øvrige system, net og marked. Aktiviteterne bør derfor udvælges med øje for de kommercielle muligheder for de enkelte lagringsteknologier. Det vil i den sammenhæng være værdifuldt med vægt på praksis, baseret på faktiske nettilsluttede energilagre.

Thyge Lauge Jørgensen (Wind Estate A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:35

Det ser spændende ud. For et vindenergiselskab er det selvsagt væsentligt, at der findes varige, effektive løsninger til energilagring.
For at løsningerne reelt skal være varige, kræver det en effektiv integration med det øvrige system, net og marked. Aktiviteterne bør derfor udvælges med øje for de kommercielle muligheder for de enkelte lagringsteknologier. Det vil i den sammenhæng være værdifuldt med vægt på praksis, baseret på faktiske nettilsluttede energilagre.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:47

Helt enig, energilagring skal altid tænkes ind i større sammenhæng, både markedsmæssigt og teknisk. Hvis man ser isoleret på energilagring som en enkeltstående teknologi vil den ofte blive alt for dyr og ineffektiv.
Det er netop ét af hovedargumenterne for denne aktivitet, energilagring skal tænkes sammen med energikonvertering og lokal forbrug og produktion samt selvfølgelig de markedsmæssige aspekter.

Henrik Lund Stærmose (Direktør, Neogrid Technologies ApS)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:12

Jeg synes det er et spændende og yderst relevant projekt. Fokus på udvikling nye lagringsteknologier, både fysiske og virtuelle er spændende og relevant.

Neogrid Technologies har i en årrække arbejdet med virtuelle lagringsteknologier i forbindelse med oplagring af varme i bygninger, ved at forudsige fleksibiliteten og flytte energiforbruget i relation til forskellige hensyn, Specielt med fokus på fjernstyring varmepumper i bygninger.

Den virtuelle oplagring er interessant, da den er billig, modsat e.g. batterier. Udfordringen ligger i at finde lagringsteknologier, der både er billige og effektive.

Jeg mener det bør være et centralt element i projektet, at inddrage de IKT løsninger, der skal integrere og kombinere lagringsteknologierne og energiforbruget/produktionen.

Neogrid Technologies står gerne til rådighed for et samarbejde indenfor vores kompetenceområde omkring elsystem, indeklima, energieffektivitet omkring opvarmning og avanceret cloud baseret styring af dette.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:48

Tak for opbakningen. Vi ser frem til samarbejdet med Neogrid Technologies.

Jakob Bisgaard (Fagchef, Ringkøbing-Skjern Kommune)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 22:10

Helt at klart et interessant område at arbejde med - og en forudsætning i fremtidens energisystem.EnergyFlexStorage fra teknologisk institut er et oplagt svar på den fluktuation som den vedvarende energi skaber i vores el-net. Kommunernes rolle i denne sammenhæng er indirekte i min optik. Vi har andel i problemstillingen, primært i forhold til miljø- og varme/energi-plan områderne. Desuden har vi en strategisk interesse i at sådanne løsninger udvikles fordi er understøtende for realiseringen af vores vision om Energi2020. Jeg mener vi skal give opbakning ud fra den strategiske interesse og tilbyde plads og smidig myndighedsbehandling til test af anlæg.Det kunne være interessant med et testsite, hvor man kan prøve at integrere en række lagringsmuligheder fra batterier på husholdsniveau til varmepumper i forbindelse med fjernvarmeværker, opgradering af biogas m.m. Vi deltager gerne !
Nogle konkrete udfordringer:
1.Vurdering af potentialet for varmepumper på kommunens fjernvarmeværker.
2.Fleksibel anvendelse af biogas, f.eks. ved anvendelse i kraftvarmemotorer i perioder med el-behov og industrikedler i perioder med overskuds el.
3.Potentialet for elektrolysegas til transportsektoren (el/brint hybrid køretøjer, metangas til transport ved metanisering).
4.Optimere lokalisering af fluktuerende elproduktion og skabe ejerskab til udbygningen af den samlede forsyningsstruktur blandt aktører og blandt befolkningen.
5.Optimering af den samlede forsyningsinfrastruktur for el, fjernvarme, metangas og biogas i Ringkøbing-Skjern Kommune.
6.Udarbejdelse af et idékatalog for optimering af en lokal forsyningsstruktur. Det gælder også i By og Land.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 19:07

Tak for opbakningen og gode aktuelle udfordringer, som vi vil overveje at inddrage i den endelige beskrivelse.

Jesper Blankenfeldt (Senior Product Technical Responsible, Grundfos A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 23:52

Skalerbar elektrisk energilagring - det er med TESLA's nylige lancering blevet meget "hype" i medierne. Ingen tvivl om relevansen af dette også i storskalesystemer som mange kommentarer til EnergyFlexStorage tydeligt indikerer. Et andet område er småskala anlæg som f.eks. det der nu installeres meget af i Tyskland. Småskala systemer kan have meget stort export potentiale langt ud over EU's grænser også til mange andre applikationer end grid-backup, specielt hvis der fokuseres på alternative batteriteknologier.
( Applikationer: Minigrids, mobilnetstationer, pumpesystemer,o.a.)
Der findes teknologier som er mere miljøvenlige og flexible end de nuværende bly/syre + Li-ion baserede typer. TESLA's tilgang til markedet er ganske spændende, men er f.eks. Li-ion teknologien den bedste løsning set i Globalt perspektiv ? I store dele af verden er der kæmpe potentiale i at lagre PV-energi som alternativ til fossilbaserede systemer. Men høje omgivelsestemperaturer og ikke eksisterende recyclingprogrammer udfordrer "mainstream" batteriteknologierne voldsomt. Man kan godt savne mere målrettet forskning og dialog om sådanne teknologier også i det danske forskermiljø.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 19:08

Inden for batteriområdet sker der meget i øjeblikket. Teslas udmelding er én af dem, men der sker også meget inden for andre batterityper.
Vi vil arbejde med anvendelsen af disse nye batterityper under danske forhold og i relation til det danske energisystem.
Tak for de meget relevante synspunkter.

Preben Birr-Pedersen (CEO, CLEAN)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 14:15

CLEAN og Innovationsnetværket Smart Energy støtter projektet. Det er vigtigt, at vi i Danmark fortsætter både med forskning og demonstration på området. Projektet her kan styrkes ved at have mere fokus på køleområdet, hvor vi har mange danske kompetencer der er verdensførende, men vi er langt bag ud på fjernkølingsområdet.
Vi byder gerne ind med vores forsyningsselskaber når løsningerne skal demonstreres, og virksomheder når de skal kommercialiseres. Når vi tager til udlandet med integrerede systemløsninger er det vigtigt, at vi kan pege på gode demonstrationsprojekter i hjemmemarkedet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 19:09

Tak for kommentaren. Køleområdet er ét af de områder, som Teknologisk Institut har mange års erfaring inden for, og med hensyn til energilagring har vi allerede en del projekter i gang, bl.a. inden for supermarkedsområdet. Vi ser frem til samarbejdet.