Et godt vandmiljø - udvikling i balance

Senest opdateret d. 22/8-2016
DHI
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Klima og miljø
Anne Lise Middelboe
Innovationschef

For vandmiljøet er en af disse års største samfundsudfordringer at sikre en udvikling i balance; på den ene side give plads til vækst i de erhverv, der er afhængige af og påvirker vandmiljøet -og på den anden side sikre god økologisk tilstand og kvalitet: i havet, fjordene, søer og vandløb.

Det er vores ambition at bidrage til at løse samfundets udfordringer i vandmiljøet ved at integrere viden og teknologi i robuste beslutningsstøtteværktøjer, som sikrer vækst og miljøhensyn går hånd-i-hånd

1. Markeds- og samfundsbehov

Frem til 2050 skal verdens fødevare produktion øges med 60% for at opfylde den voksende befolknings behov (FAO 2009). Samtidig stiger behovet for energi. Udviklingen øger presset på ressourcer og arealer - også i vandmiljøet. En af disse års største samfundsudfordringer er at sikre en udvikling i balance; på den ene side give plads til vækst i de erhverv, der er afhængige af og påvirker vandmiljøet og på den anden side at sikre god økologisk tilstand og kvalitet i havet, fjordene, søer og vandløb samt sikre rent drikkevand. Målet for dette aktivitetsområde er at udvikle metoder og præcise modelværktøjer, der understøtter danske virksomheders og samfundets muligheder for at udnytte det store potentiale for bæredygtige og vækstskabende aktiviteter, som havet og de ferske vande giver mulighed for.

Frem mod 2020 øges udbygningen med vindkraft på havet med 1.000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller (Energiaftale 2012). Havnekapaciteten udvides som aldrig før, der forventes yderligere udvidelser med omkring 7 millioner m2 frem mod 2025 (Danske Havne 2010), og andre store infrastrukturprojekter er også i støbeskeen (fx Femernforbindelsen, nye broer over Storestøm og Vejle Fjord). Og akvakultur produktionen skal øges med mindst 25 % frem til 2020 (Fødevare- og Miljøministeriet, 2015). Samfundets mulighed for at balancere et godt vandmiljø med vækstskabende aktiviteter, er at rådgivere og myndigheder råder over metoder og værktøjer, der kan beskrive de eksisterende forhold, udpege de mest robuste områder for nye anlægsaktiviteter, de vigtigste presfaktorer, og som kan give klare svar og præcise vurderinger af virkninger på miljøet. Der er brug for at viden og teknologi i større grad integreres i robuste beslutningsstøtteværktøjer, som sikrer at vækst og miljøhensyn går hånd-i-hånd. Udvikling af disse værktøjer vil være ét af DHI’s bidrag til at løse samfundets kommende udfordringer.

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

Udvikling i balance

Verden over er der stigende aktivitet i de kystnære områder. Marine konstruktionsarbejder, som udbygning af havne, opførelse af broer eller vindmøller medfører alle gravearbejde i havbunden. Vi har i dag en god forståelse af hvordan ophvirvlet sediment påvirker bundplanter og fauna, at ålegræsområder virker som sedimentfælder i vandet, at muslinger også filtrerer sediment og at gravende dyr indbygger spildt sediment i havbunden. Enkelt-processerne er kendte, men modelværktøjer der integrerer de biologiske processer med sedimenttransport og visa versa, åbner mulighed for en markant miljø- og produktionsoptimering af gravearbejde ved infrastrukturprojekter.

Akvakultur er en af hjørnestenene i EU’s strategi for Blå Vækst, og udviklingen af sektoren kan bidrage til at realisere målene i EU’s 2020-strategi. I Danmark forventes forøgelsen primært at ske via udbygning af produktionen i de åbne havområder og gennem landbaserede anlæg med recirkulering og rensning af vandet. Nøglen til at realisere disse mål er klarhed over den produktion, der kan miljøgodkendes. Der skal udvikles metoder, der integrerer eksisterende og ny viden om optimering af produktionen og minimering af miljøpåvirkninger, og som kan danne basis for transparente miljøtilladelser samt reducere usikkerheden hos investorer i sektoren.

Beskrivelse af de eksisterende forhold og identifikation af følsomme områder er rygraden i alle vurderinger af virkninger på miljøet. For fisk, havfugle og pattedyr som oftest er i fokus for VVM-er på åbent hav, varierer de særligt følsomme områder i tid styret af de fysisk-kemiske forhold, vejrforhold, sæson for fugletræk og fødeforekomster. Risiko for påvirkninger er derfor i høj grad dynamisk og skal relateres til dynamiske faktorer for at optimere miljøbeskyttelse og timing af aktiviteter. DHI har over en årrække udviklet habitat- og adfærdsmodellering. De næste skridt, er udviklingen af et generisk værktøj til habitatmodellering og integrering af økologisk- og individ baseret modellering med det mål at inkludere fugle og vigtige kommercielle fiskearter i miljø- og risikovurderinger for aktiviteter på havet som fx marine konstruktionsarbejder, oliespild under tempererede og arktiske forhold og aktiviteter der generere undervandsstøj.

Økologiske modeller anderkendes i stigende grad som nødvendige værktøjer til at belyse komplekse sammenhænge i økosystemerne og som grundlag for planlægning og forvaltning af vandmiljøet.  Resultater fra komplekse modeller danner ofte baggrund for beregning af krav og beslutninger, fx i de nyligt besluttede vandområdeplaner. De vigtigste parametre, der anvendes i planerne er simple, som Klorofyl a, men udviklingen i andre biologiske kvalitetselementer så som bundplanter, fauna, fisk, og fugle bør nu også inddrages. Genetablering af ålegræsenge og stenrev anses for vigtige redskaber til at forbedre miljøtilstanden ved at øge biodiversiteten, og samtidig danne grundlag for gode ilt- og næringsstofforhold. I den kommende periode udvikles modelværktøjer, der indeholder flere biologiske kvalitetselementer i vurderinger af miljøtilstanden og som beregner effekter af naturrestaurering og -etablering som virkemiddel og kompensationsforanstaltninger for både ferske og marine vande. Og der udvikles præsentationsmetoder, der med basis i brugerens baggrund og synsvinkel, underbygger resultater og letter forståelsen af komplekse økologiske modeller.

I Danmark er 18% af havarealet beskyttet i Natura 2000 områder. For alle beskyttede områder er der udarbejdet planer, der skal sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne beskytter. Projekter i eller i nærheden af Natura 2000 områder skal gennemføre en særlig vurdering af, hvordan aktiviteterne påvirker naturen i områderne. I dag tager udpegning og vurdering af påvirkninger udgangspunkt i de enkelte områder, mens der er brug for værktøjer, der kan vurdere funktionen af netværket af beskyttede områder og kan beskrive udviklingen i bærekapacitet, for de populationer områderne er udpeget til at beskytte.

De nye udviklinger vil indgå i DHI’s specialydelser til danske rådgivere, erhverv og myndigheder, samt som et tilbud til danske brugere af avancerede beregningsværktøjer. I de fleste tilfælde findes der ikke i dag tilsvarende ydelser på det danske marked. Tidshorisonten for markedsmodningen er 3-5 år afhængigt af ydelsen.

3. Centrale aktiviteter

  1. Model-kompleks der integrerer sediment transport og biologiske processer som basis for robuste miljøvurderinger og optimering af marint gravearbejde
  2. Løsninger til overvågning af miljø forhold i off-shore fiskeanlæg i de åbne havområder for at optimere fodring, fiskevelfærd og reduceret forbrug af medicin.
  3. Beslutningsstøtteværktøj, der understøtter en systematisk og transparent miljøgodkendelsesprocedure for havbrug.
  4. Brugervenligt software til habitatmodellering for at effektivisere miljø- og risikovurderinger indenfor det marine område
  5. Model-kompleks, der beskriver eksisterende forhold og følsomme områder som basis for præcise miljøvurderinger af marine konstruktioner, oliespild og undervandsstøj.
  6. Model-værktøj, der inddrager nye kvalitetselementer i beskrivelsen af vandmiljøets tilstand og kan vurderer effekten af restaurerings- og kompensationsprojeker
  7. Metoder til vurdering af netværket af beskyttede områder som basis for Natura 2000 forvaltning og konsekvensvurderinger

Forskningsprojekter delvist finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, BONUS og EU FP7 vil bidrage til en del af aktiviteterne: NOVAGRAS, BIO-C3  og AquaUser.

4. Mulige samarbejdspartnere

Udviklingen inden for området foregår i dialog med 10 danske virksomheder og myndigheder igennem dialogforum for området, og i samarbejder med danske og udenlandske universiteter gennem fælles forsknings- og udviklingsprojekter.

Nøgleord

42 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Jens Øyås Møller (Projektleder, Naturturisme I/S - tværkommunalt interessentskab Sydfyn)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 12:32

Jeg har med stor interesse læst DHI´s forslag til forskningsinitiativer rettet imod et vandmiljø i balance. De 4 sydfynske kommuner arbejder målrettet på at forbedre det marine miljø i Det Sydfynske Øhav, blandt andet ved hjælpe af etablering af stenrev. Vi har i den forbindelse STOR brug for de forskningsresultater og modelleringsværktøjer som DHI her skitserer. De vil kvalitetssikre vores arbejde til gavn for øhavets marine miljø.
Naturturisme I/S og de 4 sydfynske kommuner deltager meget gerne i udviklingsarbejdet såfremt det måtte være relevant og brugbart. Venligst Jens Øyås Møller, Naturturisme I/S, Svendborg

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 13:20

Kære Jens,
Mange tak for dine positive kommentarer og opbakning til vores udviklingsforslag. Vi er enig med dig i, at vi har brug for metoder og redskaber der kan sikre optimal placering og udformning af rev, samt metoder til vurdering af effekterne af rev som virkemidler.
Vi vil meget gerne samarbejde med jer og vi synes det er et spændende initiativ I tager i de sydfynske kommuner, hvor I aktivt arbejder for at forbedre vandmiljøet.
Med venlig hilsen

Anne Lise Middelboe

Karl Iver Dahl-Madsen
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 14:15

Vandmiljø i balance er et godt og solidt forslag til videreudvikling af redskaber, der kan bruges i vandmiljøforvaltningen.
Miljøproblemer løses bedst ved renere teknologi, derfor vil jeg anbefale, at DHI lægger mere vægt på at bruge redskaberne til optimering af produktionsforholdene i mad- og energiproduktionen.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 13:23

Kære Karl-Iver,
Mange tak for din opbakning til vores ideoplæg. Miljøproblematikken er stadig en vigtig faktor for vores brug af havets arealer og ressourcer. Derfor mener vi, at det er relevant at udvikle og anvende vores værktøjer til bedre og mere præcise forudsigelser af virkningerne. Dette hindre ikke at vi samtidig udvikler metoder, der kan bruges til at optimere produktionen. Så tak for dit gode forslag!
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Cathrine Bøgh Pedersen (Biolog, Naturstyrelsen)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:57

Naturstyrelsen har inddraget resultater fra DHI´s modelværktøjer i arbejdet med udarbejdelse af Vandområdeplaner 2015-2021. De marine modeller har været med til at understøtte arbejdet, både ved vurdering af indikator værdier for miljøtilstanden og beregninger af mål for kvælstofbelastninger af de marine vandområder. DHI´s modeller har på denne måde bidraget med ny viden og erkendelser til vandmiljøforvaltningen i Danmark.
Naturstyrelsen finder det derfor vigtigt fortsat at udvikle DHI's modeller med henblik på anvendelse i forvaltningen af det danske vandmiljø.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 13:28

Kære Cathrine,
Mange tak for dine positive kommentarer om DHI’s modelværktøjer. Vi er enig i, at vi gennem udvikling af vores økologiske modeller kan opnå ny og bedre forståelse af vandmiljøet og ser frem til at indkludere flere nye kvalitetselementer i modellerne og til vurdering af miljøtilstanden.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Niels Peter Nørring (Direktør, Miljø & Energi , Landbrug & Fødevarer )
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 15:35

”Et godt vandmiljø - udvikling i balance” vil være en værdifuld videreudvikling af redskaberne til brug for vandforvaltningen.
Landbrug & Fødevarer finder det yderst relevant, at modellerne udbygges til at kunne vurdere effekterne af naturrestaurering og -etablering som virkemiddel og kompensationsforanstaltninger for både ferske og marine vande.
Vi mener endvidere, at det er en nødvendighed at flere dele af økosystemet integreres i modellerne, så vi fremadrettet får et bedre grundlag for forvaltningen af vandmiljøet. Modellerne har stor betydning for vurderingen af, hvad der skal til for at opnå et godt vandmiljø. Derfor er helt essentielt, at de bliver udbygget så kvaliteten af beslutningsgrundlaget bliver forbedret, og vurderingen bliver foretaget på baggrund af modeller, der kan inddrage større dele af økosystemet, samt flere af de påvirkninger systemet er udsat for.
Landbrug & Fødevarer anbefaler, at DHI lægger vægt på at finde løsninger i balance, der sikrer fortsat vækst og udvikling i landbrugserhvervet, så vi også for fremtiden kan bidrage til samfundet med arbejdspladser og eksport.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 13:33

Kære Niels Peter,
Mange tak for dine gode kommentarer og betragtninger. Vi er helt enige i at effekten af virkemidler og kompensationsforanstaltninger skal inkluderes i modellerne, for at give os mulighed for at tage videnbaserede beslutninger og vælge de tiltag der er mest effektive for vandmiljøet. Vi kan også kun være enig i at flere dele af økosystemet bør inkluderes i modellerne og i vurderinger af vandmiljøet. Vi ønsker i højere grad at inddrage andre kvalitetselementers betydning, men også at udvikle fortolkningsværktøjer der bygge på modeldata og integrere flere kvalitetselementer i en samlet vurdering af vandmiljøet.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Keld Andersen (Afdelingsleder, Teknik & Miljø , Vejle Kommune)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 17:16

Der er løbende projekter og indsatser i gang for forbedre miljøet i Vejle Fjord til gavn for dyre-/planteliv og de mange rekreative muligheder Vejle fjord kan tilbyde. I den forbindelse er det meget vigtigt at der forskes og udarbejdes modeller til hvordan vi bedst sikre en sund og bæredygtig fjord. DHI’s arbejde og input er her et vigtigt element.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 13:53

Kære Keld,
Mange tak for dine kommentarer og opbakning til vores udviklingsplaner. Et af vores mål er netop at udvikle vores modelværktøjer så vi har bedre baggrund for at vælge de bedste projekter og indsatser for at forbedre miljøet i fjordene, ved kysterne og på åbent hav.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Uffe Gangelhof (Markedschef, Grontmij DK)
Mandag d. 27/4-15 kl. 08:47

Med stor interesse har jeg læst dette spændende og vigtige oplæg til at videreudvikle DHIs modeller og værktøjer, samt al den forskning og innovation der ligger forud (og bagved). I tidligere studier har jeg været involveret i forskning inden for sedimenterstabilitet og sediment resuspension - der er absolut basis for mere viden om dette - og ikke mindst pålidelige og efterviste modelleringsværktøjer.
Grontmij mener dette er et meget vigtigt arbejde for en række brancher fra bygge, anlæg, energi, landbrug, aquakultur, natur&miljø med flere. Denne viden og disse værktøjer kan eksporteres når vi har viden og værktøjerne udviklet og eftervist - ingen tvivl om det.

Vi håber derfor dette arbejde kommer igang og glæder os til følge det og bidrage til processen.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 14:11

Kære Uffe,
Mange tak for dine gode betragtninger og positive kommentarer til vores ideoplæg. Vi ser også viden om sedimentprocesser og særligt at vi kan inkludere interaktionen mellem sediment- og biologiske-processer i vores modeller, som meget centralt for at blive mere præcise i vores forudsigelser af effekter og derfor kunne optimere aktiviteter i det marine miljø. Vi ser frem til interessante diskussioner og samarbejde!
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Kurt Jensen (Rådgiver, DONG Energy)
Mandag d. 27/4-15 kl. 15:57

Al forudsigelse bygger på en form for model, også miljøkonsekvensvurdering. En hel del af de modeller, vi har i dag er ret så primitive. Dette projektforslag bidrager til at forbedre kvaliteten af en række modelværktøjer og vil derfor også bidrage til langt bedre muligheder for at forudsige påvirkningerne af vandmiljøet. Det vil både sikre et bedre miljø og mulighederne for at udvikle bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
Jeg synes at der er et stort behov for et projekt som dette.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 14:22

Kære Kurt,
Mange tak for dine positive kommentarer til vores planer for udvikling af modelværktøjer. Ofte er vores forudsigelser af virkninger på miljøet konservative estimater. Vi er derfor helt enige i, at udvikling af metoder og modeller der, med stor sikkerhed og præcision, kan forudsige effekter af påvirkninger, er centralt for vores muligheder for at balancere et godt vandmiljø med øget bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Malene Mølgaard (Direktør, Hjarnø Havbrug)
Mandag d. 27/4-15 kl. 17:54

Jeg giver min fulde støtte til hele DHI’s forslag til forskningsinitiativer rettet imod ”Et god vandmiljø – udvikling i balance” – da havbrugs erhvervet har brug for stærke og kvalitetssikre modeller, der kan hjælpe til vækst og udvikling, uden at gå på kompromis med miljøet.
Der er overordnet brug for nedbringelse af usikkerheden hos både forvaltninger og styrelser i deres miljøgodkendelses arbejde. Her tænkes både verificering af niveau af modelleringsbehov men bestemt også brugbar viden der kunne støtte udvikling af mere robust lovgivning.
Hjarnø Havbrug A/S har gennem flere år intensivt arbejdet for at udvikle bæredygtigt produktion af flere akvakultur arter. Bla. Gennem GUDP projekt KOMBI opdræt, hvor regnbueørred, tang og musling opdrættes i samme vandområde, for at mindske især N & P aftrykket på det kystnære marine miljø i Horsens Fjord. Vores praktiske erfaringer viser, det er muligt at producere eftertragtet marin biomasse, samtidig med at der er store økologiske miljøfortjenester. Dette værdsættes desværre ikke i den nuværende miljødebat. Efter 5 års arbejde kan vi kun understrege, at der mangler forskningsresultater, modellerings værktøjer og lovrammer der kan støtte et erhverv der ønsker ansvarlig vækst, inden for vandmiljøforvaltningen.
Vi mener projektet er meget relevant og berettiget i forhold til udvikling og beskyttelse af miljø og erhverv både på land og til vands.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 15:52

Kære Malene,
Mange tak din støtte til vores udviklingsplaner og for dine betragtninger om behovet for bedre og mere sikre model værktøjer i akvakulturerhvervet. Vi er enige, og ser også udvikling af modelværktøjer og metoder, som en væsentlig forbedring af beslutningsgrundlaget, der skal sikre den ønskede vækst i akvakulturproduktionen. Vi skal kunne syntetisere miljøeffekter men også synliggøre effekter af kompensationsforanstaltninger og miljøforbedringer. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde!
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Steffen Andersen (Director, Environment & Consents, Wind Power, DONG Energy)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 16:00

DONG Energy har med vores store engagement i offshore vindenergi en naturlig interesse i udviklingen af metoder og præcise modelværktøjer til miljøvurderinger ved anlæggelse havvindmølleparker. Valide økologiske- og habitatmodeller er vigtige værktøjer og DONG Energy finder at de skitserede forsknings- og udviklingsideer for aktiviteter på havet er væsentlige og relevante.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Søndag d. 10/5-15 kl. 22:19

Kære Steffen,
Mange tak for dine kommentarer og opbakning til vores udviklingsplaner. Vi er enige; udvikling af nye og forbedring af eksisterende økologiske- og habitatmodellerne er centrale værktøjer for at sikre pålidelige, kvantitative miljøvurderinger af aktiviteter på havet.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Casper Guldberg Petersen (Salg - opdræt, Hvalpsund Net A/S)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 14:29

Som leverandør til offshore fiskeopdrætsanlæg har vi i mange kunnet se at de danske opdrættere ikke har fået mulighed for at øge produktionen til trods for global stigende efterspørgsel. Vi leverer udstyrsløsninger over det meste af kloden og næsten alle de steder vi kommer, er det en branche i vækst. Hvilke redskaber der præcist skal til for at branchen kan få løst de knuder der hindrer at der gives nye tilladelser er svært for os at sige. Men vi undrer os at teknologi udviklet i Danmark ikke kan sælges på hjemmemarkedet men i stor stil eksporteres til alle lande omkring os. Vi har selv investeret i videreudviklingen af udstyr til opdræt af fisk på åbent hav igennem et GUDP projekt – og selv her har vi haft store problemer grundet manglende miljøtilladelser. Så der er utvivlsomt et behov for redskaber der kan anvendes af de som på ene side ønsker vækst og produktion – men ikke en belastning af miljøet. Som lille virksomhed kunne vi – sammen med andre små virksomheder i branchen – ønske os at der var en stor aktør der gik forrest i at starte en proces hvor alle interessenter (offentlige og private) omkring akvakulturerhvervet satte sig sammen og fandt ud af hvad der skulle til for at man kunne øge produktionen af fisk i åben dansk farvand. Man kunne jo se på den model der anvendes i Norge hvor det er myndighederne der udlægger bestemte områder til produktion – hvor alle relevante parametre i forvejen er belyst. Opdrætterne vil så kunne købe en sådan koncession og begynde produktionen af fisk omgående. I en sådan proces vil de værktøjer der beskrives ovenfor uden tvivl være centrale – og DHI vil uden tvivl være en af de vigtigste spillere i et sådant arbejde.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Søndag d. 10/5-15 kl. 22:21

Kære Casper
Mange tak for opbakning til vores ideoplæg og dine meget relevante kommentarer om problemerne med at opnå tilladelse til udvidelse af akvakultur produktionen i Danmark. Vi vil meget gerne biddrage med udvikling af beslutningsstøtteværktøjer, der integrerer optimering af produktionen og minimering af miljøpåvirkninger, og som kan danne basis for transparente miljøtilladelser og samlet vurderer de forskellige interesser. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med jer om udviklingen.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Bjarne Holm Jakobsen (Miljøkoordinator, Femern A/S)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 16:53

Femern A/S har haft til opgave at tilvejebringe et retvisende grundlag for vurderingen af de miljømæssige virkninger af en fast forbindelses etablering og drift over Femern Bælt, idet dette udgør en vigtig del af beslutningsgrundlaget for projektets planlægning og udførelse.
Miljømæssige virkninger af betydning for det marine område knytter sig alene til anlægsfasen, hvor et begrænset sedimentspild og forbigående undervandsstøj og andre forstyrrelser fra de marine anlægsarbejder skal vurderes i et samspil med en meget variable og dynamisk naturtilstand, hvortil kommer farvandets stærke antropogene prægning gennem f.eks. udledninger, fiskeri, kystsikring, havneanlæg, råstofindvinding og skibstrafik.
Overordnet systemforståelse og specifikt modelmæssigt kendskab til økosystemets fysisk geografiske og biologiske interaktion er afgørende for at kunne lægge såvel økosystemets robusthed som dets sårbarhed til grund for en bæredygtig adfærd i havmiljøet. En adfærd og påvirkning af havmiljøet, som både harmonerer med vandplanernes og Danmarks Havstrategis langsigtede indsatser for en forbedret tilstand i havmiljøet, og som sikrer en optimering og de miljøhensyn der bør indgå i konkrete projekter i havmiljøet.
Femern A/S vil ud fra vores konkrete erfaringer med planlægningen af et stort anlægsarbejde i den vestlige Østersø især anbefale en forsat udvikling af økosystemmodeller, der kan integrere fysisk-geografisk og biologiske forhold og processer, med særligt sigte mod at kunne afdække og vurdere de væsentlige miljøaspekter og potentielle miljøkonflikter, der bør prioriteres såvel i de langsigtede indsatser for havmiljøet som i den regulering der bør knyttes til de enkelte projekter. Konkret har Femern A/S således i et samarbejde med DHI og Københavns Universitet iværksat et PhD projekt for at videreudvikle modelgrundlaget for analyser i et ålegræspræget lagunesystem.
Femern A/S vil derudover anbefale, at der satses på at integrere den næste generation af miljørettede, højfrekvente og højoplyselige jordobservationsdata, som i stadig større omfang vil være tilgængelige, såvel som grundlag for dokumentation og kortlægning men også som integrerede dele at økologiske modelller.
Sidst skal det understreges og anerkendes, at DHI’s har blik for at udvikle sine værktøjer og specialydelser i et samarbejde med de danske universiteter og i en tæt dialog med danske rådgivere, erhverv og myndigheder, således at det foreslåede udviklingsprogram orienteres af såvel de miljømæssige målsætninger for havmiljøet som af potentialet for en fortsat innovativ udvikling af brugen af havet som ressource.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Søndag d. 10/5-15 kl. 22:25

Kære Bjarne,
Mange tak for dine gode og meget relevante kommentarer. Det er, som du skrive, nødvendigt med økosystemmodellering for at udføre kvantitative vurderinger af effekter på miljøet. Vi ser også beskrivelse af samspillet mellem biologen og de fysiske processer (fx sedimenttransport), som helt essentielt for vores mulighed for mere præcise forudsigelser af effekter af marine anlægsarbejder. Vi er ligeledes meget interesseret i at udvikle metoder, der kan integrerer data fra forskellige målemetoder (fx jordobservationer, AUV (autonomous underwater veichles) mm), i de økologiske modeller. Det er helt korrekt, at det er meget vigtigt for os, at vores forskings- og udviklingsaktiviteter er målrettet erhvervslivets behov og samtidig baserer sig på den nyeste viden. Vi har stor glæde af at samarbejde med dygtige forskere på landets universiteter og med engagerede erhvervspartnere fra mange danske virksomheder. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde og interessante diskussioner.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Brian Thomsen (Diektør, Dansk Akvakultur)
Lørdag d. 2/5-15 kl. 17:33

EU Kommissionen har udgivet et sæt strategiske retningslinjer, hvor de anbefaler medlemslandene at fokusere på forenkling af de administrative procedurer i forbindelse med godkendelse af anlæg samt en styrket koordineret fysisk planlægning af kyst- og havområder for at udpege egnede lokaliteter til nye havbrug. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng til det nye EU direktiv om maritim fysisk planlægning. Begge opgaver (forenklet administration og udpegning af lokaliteter til nye havbrug) er centrale for udviklingen af dansk akvakultur og videre udvikling af DHIs modeller og metoder for havbrug er vigtig for at løse begge opgaver.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Søndag d. 10/5-15 kl. 22:29

Kære Brian,
Mange tak for din opbakning til udvikling af vores modeller og metoder for havbrug. Vi ser frem til et samarbejde om udvikling af de bedst egnede værktøjer til forenkling af administrationen og udpegning af havbrugszoner.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Ken H Andersen (Professor, sektionsleder, DTU Aqua)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 10:29

DHIs økologiske modeller vil i stigende grad være vigtige til at lave miljøvurderinger i forbindelse med konstruktioner og som støtte til implementation af EUs havmiljødirektiv (MSFD) ved vurdering af "god miljøstatus". Et særligt vanskeligt skridt er udvikle modeller der også kan addressere højere trofiske niveauer så som pattedyr, fisk og fugle. Der er behov for forsat innovation for at mobilisere eksisterende viden fra forskningen frem mod praktiske anvendelser. Det er godt at se at DHI har taget hul på dette vanskelige arbejde med udviklingen af agent-baseret modelleringsværktøjer.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Søndag d. 10/5-15 kl. 22:30

Kære Ken,
Tak for dine positive kommentarer til vores udviklingsplaner. Ja, de højere trofiske niveauer er meget vigtige, men adresseres oftest kvalitativt i miljøvurderinger. Det er vores ambition at videreudvikle agent-baserede modeller og bioenergetiske modeller der gør det muligt at kvantificere effekterne på højere trofiske niveauer som fisk, fugle, pattedyr.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Peter Rasch (Afdelingschef, DMI)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 12:39

En styrkelse af de økologiske modeller på lokal skala giver god mening efterhånden som der skal optimeres i beslutningstagningen. Det er dog væsentligt også at holde dørene åbne i modellerne for generel brug af randdata og assimilering fra globale/regionale systemer - og således sikre optimal brug af sparsomme måle data.
Arktiske økologiske processer er i stigende grad i fokus og bør også overvejes i den fremtidige model kompleks udvikling.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Søndag d. 10/5-15 kl. 22:34

Kære Peter,
Tak for dine meget relevante kommentarer. Vi er helt enig i at vi skal sikre optimal brug af sparsomme måledata. De forventede klimaforandringer skaber nye aktiviteter også for danske virksomheder i Arktisk og vi anser det også for vigtigt at vi udvikler vores økologiske modeller til t inkludere det Arktiske økosystem.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Lisbeth Jess Plesner (Chefkonsulent, Dansk Akvakultur)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 11:06

Fuld støtte til DHI´s forskningsinitiativer på vej mod et bedre vandmiljø.
For at muliggøre en udvikling og vækst i akvakultur i forhold til både EU og nationale vækststrategier er det en forudsætning, at der udvikles tilstrækkelige og anerkendte metoder til vurdering af miljøeffekt, således at alle initiativer i Danmark ikke underkendes med henvisning til utilstrækkelig dokumentation og forsigtighedsprincippet, så der kan sikres både vækst i akvakultur samt gode miljøforhold.
Specielt i forhold til Natura2000 områder er det vigtigt at videreudvikle tilstrækkelige vurderingsværktøjer og overvågningsværktøjer, så der kan sikres vækst specielt på offcoast og offshore lokaliteter uden at skulle gå på kompromis med sikring af habitatarter og områder.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 19:25

Kære Lisbeth,
Mange tak for din opbakning til vores foreslåede forskningsaktiviteter. Du har helt ret i, at vi har brug for anerkendte metoder og vurderingsprincipper, som alle interessenter har en fælles forståelse af og som er tilstrækkelige til at vores vurderinger ikke pga forsigtighedsprincippet bliver for konservative. Fokus er særlig stor på de beskyttede områder, og her er der virkelig brug for metoder der kan vurdere mulige virkninger på de populationer og habitater der er udpegningsgrundlag.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Lars Hvejsel Hansen (Lead Chemical Engineer, Maersk Oil)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 12:36

Gode og veldokumenterede miljø- og risikovurderinger er vigtige i planlægningen og udførelsen af vores aktiviteter. Tilpassede værktøjer og tests som billigt og veldokumenteret kan vurdere både akutte og kroniske effekter af kemikalier i havmiljøet er efterspurgt for at forbedre risikovurderingerne, ligesom modeller der vurderer effekten af undervandsstøj er interessante.
I den forbindelse er DHIs modellering af oliespild og økologiske processer vigtige og vi ser positivt på støtte til den fortsatte udvikling af disse.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 19:29

Kære Lars,
Tak for din opbakning til vores udviklingsplaner. Det glæder os I ser positivt på den fortsatte udvikling af vores metoder til risikovurderingerne af oliespild og støj i forbindelse med olieudvinding. Det er et område som vi prioriterer højt.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Kasper Rossing (Indehaver, Landcare.dk)
Fredag d. 8/5-15 kl. 11:31

Som konsulent har jeg samarbejdet med DHI bl.a. omkring udarbejdelse af VVM-redegørelser. DHI´s modelværtøjer danner grundlaget for deres undersøgelser, og det er derfor vigtigt, at der konstant udvikles på området.

Miljødebatten i vandmiljøet er ofte fokuseret på udledning af kvælstof og fosfor som de primære årsager til vandmiljøets tilstand. Synderne i debatten er her primært landbrug og havbrug.

For mig er det ønskeligt, at DHI med deres værktøjer og viden fokuserede mere på de naturlige processers (som fx kvælstoffiksering og klima) påvirkning af havmiljøet, og hvor stor en faktor disse har i forhold til de menneskeskabte påvirkninger.

Ved at inddrage denne viden og resultater i miljødebatten vil dette forhåbentligt være med til at styrke det saglige grundlag for, at vi økologisk forsvarligt kan udvikle vores fødevareproduktion.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 19:31

Kære Kasper,
Mange tak for dine kommentarer til vores ideoplæg Vi vil meget gerne være med til at sikre det faglige grundlag for miljøvurderinger der balancere vækst og miljø hensyn. Vi er i den forbindelse enige i, at vi bør inddrage alle de betydede faktorer inklusiv temperatur og vindforhold når vi vurdere effekterne af aktiviteter i havet.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Joachim Raben-Levetzau (Projekt leder, COWI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 13:49

Om udvikling generelt:

Kompleksiteten og sammenhængen i det marine økosystem gør det vanskeligt at overskue og vurdere effekten af de menneskelige påvirkninger. Miljø- og risikovurderinger udføres som oftest for konkrete projekter, hvor det kun er projektets påvirkningen af enkelte dele af økosystemet, der vurderes. Økosystemet påvirkes imidlertid samtidigt af mange andre aktiviteter både inden for og uden for Danmarks grænser. Endvidere er påvirkningerne meget forskellige, som for eksempel fysiske forstyrrelser, støj og miljøfarlige stoffer. Det er i dag vanskeligt at overskue denne samlede kumulative påvirkning af system, habitater og arter. Det er nødvendigt at arbejde sig hen imod en bedre forståelse af sammenhængen mellem de mange menneskelige påvirkninger og et havmiljø i balance.

DHI's forslag til integreret modellering af det marine miljø udgør et vigtigt input til denne udvikling. Modellerne bør på sigt kunne bidrage til at kunne beskrive og vurdere de samlede kumulative og grænseoverskridende effekter af konkrete projekter og forskellige typer af påvirkninger.

Om de konkrete modeller:

For at være troværdige skal modellerne være fagligt veldokumenterede og transparente. De som skal bruge resultaterne, skal kunne vurdere inputtet til modellerne og resultaternes usikkerhed. De som anvender modellerne skal have mulighed for at gennemskue modellernes indhold og forudsætninger.

Der bør være et fokus på modeltekniske udviklinger:

- Et operationelt katalog for kalibreringsparametre.
De som anvender modellerne bliver ofte ladt i stikken, da man næsten aldrig har et stort feltprogram, der kan give et fuldt kalibreringsgrundlag. Derfor bruger man "generelle, almindelige, default" værdier. Et differentieret katalog inkl. dokumentation ville være til gavn og højne transparensen, det vil sige hvilke parametre og værdier skal anvendes, hvornår og hvorfor.

- Dyrke sedimentprocesserne.
Sedimentprocesserne er stadigvæk meget usikre beskrevne. Evt. sammen med punkt ovenfor kunne en forbedret beskrivelse højne værdien af modellerne betydeligt.

- Automatisk produktion af et dokumentationsskrift
Et sådant skrift i prosa skal dokumentere kørslens baggrund, randdata, modelparametre, kalibrering og evt simulations bemærkninger så som overskridelse af div. kriterier. En sådan skrift kunne tjene som dokumentation og evt. indgå i rapporteringen i et teknisk bilag. Det ville højne den generelle transparens ved afrapportering af modelresultater og lette modellørens rapportering.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 19:32

Kære Joachim,
Mange tak for dine relevante kommentarer til vores ideoplæg og dine gode ideer til udvikling af bedre dokumentation og gennemsigtighed. De kumulative effekter er helt centrale for fremtidens miljøvurderinger og vi er enig i, at der i dag ikke findes tilstrækkelige metoder til kvantitative vurderinger af forskellige menneskelige påvirkninger. Modelleringsværktøjer giver mulighed for at beskrive de komplekse kumulative effekter når vi kender årsag- og virkningssammenhænge. Det er et meget vigtigt pointe du har med at modelresultater skal veldokumenterede og transparente modeller. Jo mere komplekse modellerne bliver, jo bedre skal vi være til at dokumentere de centrale sammenhænge og præsentere resultater der er let forståelige. Din ide om en automatisk produceret model dokumentation er rigtig god.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Hanne Bach (Direktør, DCE- Nationalt center for miljø og energi)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 16:31

Der er i de senere år sket en positiv udvikling i anvendelsen af beslutningsstøtteværktøjer i Danmark. Betydningen af at beslutninger baseres på den bedste viden kan ikke overvurderes. Det stigende pres på ressourcerne tilsiger ligeledes at de anvendes på en så effektiv måde som muligt dvs. at man undersøger om såvel regulering som projekter kan forventes at virke. Og her er erfaringer ikke altid nok.

De modelværktøjer som omtales i DHIs forslag er af stor betydnng for natur og mijø, for forvaltnng og for økonomisk udvikling herunder at udviklingen er bæredygtig. Modelsystemer som disse kan desuden medvirke til at mere grundlæggende forskningsresultater kommer i spil og kan blive anvendt i beslutningstagen både på offentlig og privat side. Det kan således være medvirkende til at der skabes værdi i offentllig-private partnerskaber.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 19:33

Kære Hanne,
Mange tak for dine gode kommetarer. Særligt for din bemærkning om at betydningen af at beslutninger baseres på den bedste viden ikke kan overvurderes – jeg er helt enig! Det er meget vigtigt at vi får indarbejdet den nyeste og bedste viden i modellerne, og derfor er samarbejdet med universiteter og andre forskningsinstitutioner helt essentielt for udviklingen af vores modelværktøjer.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Karen Timmermann (Seniorforsker og sektionsleder, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:28

Økologiske modeller vil i stigende grad blive et vigtigt redskab til at forstå marine økosystemer og forudsige effekterne af menneskelige påvirkninger som f.eks klimaændringer, akvakultur og næringsstoftilførsler. Det er derfor helt centralt at modellerne kontinuerligt forbedres og inddrager den nyeste viden omkring de komplekse processer og interaktioner som forløber i havet, således at forudsigelserne kan blive så præcise som muligt.
DHIs forslag er et vigtigt initiativ til at få forbedret og udviklet de økologiske modelværktøjer til gavn for både miljøet, forskningen, forvaltningen og erhvervslivet.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 19:34

Kære Karen,
Mange tak for din opbakning til vores ideoplæg. Vi glæder os til – også i samarbejde med jer – at videreudvikle modelværktøjer der inkluderer den nyeste viden om processer og sammenhænge i vandmiljøet, til gavn for både miljø og erhvervsliv.
Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe

Mette Jeppesen (Chef Konsulent, NIRAS)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 12:29

Niras arbejder med at beskrive miljøpåvirkninger af forskellige projekter på vandmiljøet og bruger både modeller og ekspert judgement i arbejdet. Vi kan se stor fordel af i, at der til stadighed udvikles værktøjer til at styrke kvaliteten af arbejdet med at forudse miljøpåvirkninger. Vi er interesseret i at der både udvikles simple brugervenlige modeller, som vi selv kan anvende, men også i at få løst mere komplicerede problemstillinger ved hjælp af DHI’s mere komplekse modeller, og støtter derfor op om innvovationsprojekterne.

Anne Lise Middelboe (R&D Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 19:34

Kære Mette,
Mange tak for din opbakning til vores ideoplæg. Vores ambition er netop at videreudvikle vores miljøvurderinger med interaktioner gennem hele fødekæden, så også de højere trofiske niveauer kan vurderes kvantitativt og ikke alene på baggrund af ekspert judgements.

Med venlig hilsen
Anne Lise Middelboe