Forretning, teknologi og serviceinnovation

Senest opdateret d. 13/4-2012
Teknologisk Institut
Resultatkontrakt 2013-2015 under temaerne Service og offentlig innovation
Jane Wickmann
Direktør, Erhvervsudvikling

Hvordan udvikler vi fremtidens service- og forretningsmodeller i komplekse innovationssamspil? Danmark får mindre ud af innovation end andre lande. Samtidig har vi et af de mest avancerede velfærdssamfund i verden. Tilsammen er der tale om et uudnyttet potentiale for værdiskabelse – som kan udløses, hvis vi udvikler nye modeller for innovationssamarbejder og forretningsmodeller, der gør det muligt at dele og forbruge mere, uden at eje eller købe mere.

Ny viden og serviceydelser
Med et mål om at bidrage til øget dansk produktivitet, vækst og konkurrenceevne har Teknologisk Institut specialiseret sig i at udvikle og sprede hjælp-til-selvhjælp-værktøjer til innovation, der bygger på nye innovationsformer for små og mellemstore virksomheder. Nye innovationsformer dækker over involverende metoder til på smart og effektiv vis at involvere kunder, brugere, forskere og samarbejdspartnere i alle innovationsprocessens faser ved brug af nye teknologier som sociale medier, mobile teknologier og web 2.0 etc. Metoderne har vist sig meget værdiskabende for virksomheder – både når det gælder udvikling af nye forretningsmodeller, produkter/teknologiløsninger og services.
Derfor ønsker Teknologisk Institut i samspil med internationale forsknings- og videnpartnere – InnovationPoint, Berkeley University, Lisa Gansky, VTT og ETLA i Finland etc. at:

  • Udvikle og sprede viden om, hvordan cloud computing, sociale medier, web, mobil, app, software, sensorer og monitorering skaber: 1) Mulighed for værdiskabelse i nye service- og forretningsmodeller, 2) Effektivisering af innovationsprocesser.
  • Afprøve tre modeller for, hvordan nye innovationsformer kan anvendes i mere komplekse samspil med flere parter med det mål at opnå værdiskabelse i virksomheder og samfundsmæssigt (SMV’s deltagelse i store offentlige bygge- og anlægsprojekter//Vand i Byer//Bedre livskvalitet for mennesker med handicap).
  • Accelerere anvendelsen af nye forretningsmodeller – som gør det muligt at dele og forbruge mere, uden at eje eller købe mere. Eksempelvis Business by sharing-forretningsmodeller, som skyder op i disse år inden for alle brancher – og rummer potentielt helt nye måder at løse større samfundsudfordringer på (se bl.a. Lisa Ganskys 'The Mesh’ og seneste artikler af Michael Porter).

Centrale aktiviteter

  • Udvikling og gennemførelse af tre modeller for komplekse innovationssamspil der bygger på nye innovationsformer (SMV’s deltagelse i store offentlige bygge- og anlægsprojekter, Vand-i-byer, Bedre livskvalitet for mennesker med handicap).
  • Dokumentation af internationale modeller og best practice for brug af nye innovationsformer i komplekse innovationssamspil understøttet af nye teknologier (eksempelvis Design Council i London).
  • Nye typer af innovationsforløb med 15 mindre virksomheder, hvor 15 ledige DJØF-kandidater bliver trænet i at indgå som videnpiloter.
  • Etablering af et Lab for nye innovationsformer på Teknologisk Institut med et almennyttigt formål og en åben dør for alle. Den kunne indeholde: a) Udstilling og illustration af metoder og output heraf (løsninger og forretningsmodeller), b) Spil og processer, der på praktisk vis illustrerer, hvilke typer af udfordringer og muligheder, der er i komplekse innovationssamspil, c) Formidling af forskning på feltet samt mulighed for online set-up med 5-6 internationale forskere på feltet.

Rationale for indsatsen
Danmark får mindre ud af innovation end andre lande. Ifølge de økonomiske modeller har vi slet ikke fået noget bidrag til produktivitetsvæksten fra innovation siden midt 1990’erne[1]. Hvis vi skal løfte den udfordring, er to greb nødvendige: 1) Danske virksomheder skal være mere og vedvarende innovative. Det kræver en bred adoption af nye innovationsformer. Innovation Danmark (2009) har vist, at godt to tredjedele af de danske virksomheder ikke investerer i egen forskning og udvikling og heller ikke anvender åbenhed i innovationsprocessen eller afdækker brugerbehov. 2) Løsning af samfundsopgaver og udfordringer skal give vækstmuligheder for mindre virksomheder. Der skal udvikles nye modeller for innovationssamspil, der bygger på nye innovationsformer, som er værdiskabende samfundsmæssigt og for de mange danske små og mellemstore virksomheder. I denne forbindelse bygger Teknologisk Institut videre på projekterne Service Innovation Management, Next-Practice og Community-baseret innovation.
Mulige samarbejdspartnere
DJØF, Femern Belt Development, Høje Taastrup Kommune, Frederiksberg Vandforsyning, Håndværksrådet, Danske Handicaporganisationer og Innovationskonsortiet Vand-i-Byer, klimatilpasninger og innovation.
Herunder et skema, som kort viser værdiskabelsesmuligheder for deltagerne.

 

Offentlig/samfundsmæssig
værdiskabelse

Vækst, innovation og værdiskabelsesmulighed for SMV

Nuværende partnere

Model 1: Aktivering af SMV i netværk ifm. store offentlige bygge- og anlægsprojekter

Jobskabelse og -fastholdelse i SMV ifm. store offentlige anlægsprojekter.
 

Udvikling af kompetencer i forretningsudvikling og i samarbejde med netværksorganisation hos SMV.

Femern Belt Development og øvrige partnere.
 

Model 2: Vand-i-Byer
 

Nedbringelse af udgifter til kloakering og opsamling af overskudsvand. Regnvand som ressource. Reduktion af tabt arbejdstid (borgere).

Specialiseret rådgivning til boligforeninger, grundejerforeninger, kommuner og forsyningsselskaber.
Forsikringsservices.
Systemløsninger.
Vagtydelser.

Frederiksberg Kommune.
Frederiksberg Vandværk. Innovationskonsortiet Vand-i-Byer.

Model 3: Forbedret livskvalitet for mennesker med handicap

Fra mere til bedre: Bedre oplevet livskvalitet for mennesker med handicap – nedbringelse af udgifter.

Leverandører af hjælpemidler (job, læring, hjem og fritid).
Specialiseret rådgivning.

Høje Taastrup Kommune.
Danske Handicap- organisationer.

 

[1] FORA (2011): Produktivitet i Danmark – den danske vækstudfordring

 

20 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Ida Schaar
Onsdag d. 25/4-12 kl. 15:50

Det er et meget spændende forslag, særligt fordi det er så anvendelsesorienteret. Der er behov for gode danske eksempler på innovationsformer, der involverer brugen af sociale medier mv. Alle taler om det, men der er ikke rigtig nogen, der ved, hvordan de skal gribe det an. Man kan måske svinge sig op til at oprette en blog eller en facebook-side, men herefter rækker opfindsomheden ikke længere i mange virksomheder og off. institutioner (herunder min egen). Brugen af sociale medier er et emne, som bliver diskuteret rigtig meget, men kompetencerne er ikke til stede de fleste steder. Ej heller ressourcerne, for det kræver stor opmærksomhed og vedholdenhed, hvis man skal vedligeholde en blog eller diskussionsgruppe på internettet.

Derfor er både ideen om et lab rigtig god, og det samme er ideen om afprøvning af de tre konkrete modeller. Det er samtidig nogle meget relevante fagområder, I har taget fat i.

Ift. forbedringsforslag kunne projektet måske mere eksplicit tage fat på både kompetence- og ressourceproblematikken, som jeg har berørt?

Jeg synes desuden ikke, overskriften på projektet er så sigende i forhold til det konkrete indhold. Jeg tror, man med fordel kunne fokusere mere på "sociale medier".

Derudover vil jeg foreslå, at Grundejernes Investeringsfond kunne være en mulig samarbejdspartner på model 2. Evt. også Realdania.

Kristian Beyer
Torsdag d. 26/4-12 kl. 11:02

Øget produktivitet og vækst kræver nytænkning. Ideen i model 2 med at fremme innovation i communities kan være en måde at fremme service og produktudvikling på en ny måde. Der er i dag sektorer (forsyning, miljø og bio) hvor en del af sektoren som drifter løsningerne kan inddrages mere aktivt i innovationsprocessen. Udfordringen for fx forsyningsselskaberne er at de i dag ikke er fokuseret på udvikling idet driften og forsyningssikkerheden naturligvis er deres primære opgave.

En ny måde at samarbejde på hvor flere parter samarbejder om at udvikle nye løsninger og om at sælge eller udbrede viden om disse løsninger udgør et stort potentiale for fremtidig vækst.

Danmark har en unik position idet der er en velorganiseret forsyningssektor, god adgang til viden og mulighed for at teste løsninger under virkelige forhold. Et øget samarbejde hvor man blander disse tre komponenter på nye måder vil kunne danne grundlag for nye jobs.

Christian Colstrup
Torsdag d. 26/4-12 kl. 14:22

Vores firma Ropox i Næstved ser dette projekt som en stor mulighed for at skabe nye innovative ideer og produkter, da der er mulighed for flere og nye indgangsvinkler til diverse problemstillinger.

Et stort problem for os idag er at få belyst de problemstillinger, som mange af vores kunder slås med hver dag.

Vi ved at der er et stort markedspotientiale, hvis man har mulighed for at belyse diverse problemstillinger, som findes i handicapsektoren samt ældreplejen.
Her ser vi en mulighed for at få hjælp til denne proces, så vi kan fokusere og koncentrere os om at udvikle hjælpemidler.

Vi har ligeledes et stort behov for at få "nye" øjne på vores område, som kan se ideer og muligheder, som vi ikke har tænkt over.

hansjpedersen
Torsdag d. 26/4-12 kl. 16:20

Der er et stort behov for indsats af ny teknologi inden for denne sektor, og ikke kun som følge af at befolkningen bliver stadig ældre. Et andet område er f. eks. kronisk sygdom (eksempelvis kroniske hjertelidelser, diabetes, kronisk lungesygdom og kronisk gigtsygdom), som ofte også rammer yngre, erhvervsaktive mennesker. Ved hjælp af ny teknologi vil mange gener for mange af disse mange mennesker kunne afhjælpes i en sådan grad, at de kan blive på arbejdsmarkedet i betydelig længere tid end hvis teknologien ikke fandtes.
Sundhedssektoren vil også kunne effektiviseres med sådan ny teknologi (eksempelvis inden for telemedicin, så patienterne i større omfang end nu kan behandles og diagnosticeres uden hver gang at møde op på og blive indlagt på sygehusene).
Og endelig er der et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale i at udvikle og markedsføre disse nye teknologier, som egner sig for offentligt-privat samarbejde. Vores virksomhed, Invencon i Nordborg ser store muligheder inden for dette område og er godt igang med udvikling af et mekatronisk hjælpemiddel til gigtramte. Brugerinvolvering i udviklingsprocessen er et bærende element i projektet, se www.denstaerkehaand.dk
Hans Jørgen Pedersen

translift@translift.dk
Fredag d. 27/4-12 kl. 09:20

”TRANS-LIFT har haft stor glæde af at arbejde med Teknologisk Institut i projektet Next-Practice, hvor vi har anvendt nye innovationsformer til at forbedre og effektivisere dialogen med vores kunder i udviklingen af 100% kundetilpassede løsninger. Samarbejdet er bl.a. mundet ud i et konkret dialogværktøj, vi bruger som redskab i afdækningen af kundens ønsker og behov og til samtidig specifikation og design af løsningerne.
Indtil videre bruger vi dette redskab, når vi møder vores kunder face-to-face, men vi er meget interesserede i at undersøge, hvordan online platforme kan anvendes til at forbedre samarbejdet og udvikle nye løsninger med både kunder og ikke mindst vores virksomhedspartnere både i Danmark og i udlandet.

Annette Jonsson, TRANS-LIFT ApS

Derfor er vi meget interesseret i at høre mere om brugen af fx sociale medier eller andre online platforme i dette projektforslag. For at andre virksomheder kan få glæde af erfaringerne, vil det omtalte Lab desuden være en god mulighed for at SMV'er som os kan lære mere om emnerne.”

Christoffer Smith
Fredag d. 27/4-12 kl. 10:53

Som mindre iværksætteri-virksomhed ser vi projektet ved Teknologisk Institut, som et interessant tiltag ift. brugen af sociale medier.

Specielt ift. Model 3: Forbedret livskvalitet for mennesker med handicap, ser vi potentialer.

For bl.a., at skabe en forbedret hverdag for personer med fx handicap, er det nødvendigt at have en indgående forståelse for konteksten hvori produktet eller servicen anvendes. Den nødvendige brugerinvolvering kan dog, i en travl hverdag med begrænsede ressourcer, imidlertid være svær at opnå.

Vi ser derfor interessante potentialer, dels ved at involvere brugere gennem bl.a. sociale medier, for på den made at effektivisere innovationsprocessen, men også ved at skabe en platform for vidensdeling mellem netop små og mellemstore virksomheder, så information omkring brugere på den måde i højere grad kan deles, og evt. overføres til analoge områder.

For at en forankring skal lykkedes er det væsentligt at værktøjer og evt. metoder bliver operationelle, så de på den måde bliver overkommelige at implementere og anvende i hverdagen.

Dansk Byggeri
Fredag d. 27/4-12 kl. 16:15

Dansk Byggeri finder aktivitetsforslaget om udvikling og gennemførelse af modeller for komplekse innovationssamspil særdeles interessant. Især model 1 om aktivering af SMV i forbindelse med de store offentlige bygge- og anlægsprojekter, ses som meget relevant for vores medlemmer. Det er en nødvendighed for byggeriets virksomheder, at der er åbenlyse incitamenter for at blive mere selvhjulpen til at arbejde med sin forretningsudvikling.

Dansk Byggeri ser sig derfor gerne som samarbejdspartner i aktiviteten. Vi er helt enige med TI Erhvervsudvikling om, at der er et stort potentiale i at udvikle nye modeller for innovationssamarbejder og forretningsmodeller. For jo flere forskellige afprøvede veje der er til bedre bundlinje og mere værdi for kunden ved hjælp af innovation og nye forretningsmodeller, jo bedre. Virksomhedernes incitament til at investere i deres udvikling opstår den dag, hvor de kan finde den rette metode blandt flere. Den der matcher virksomheden og branchen, og den der har vist sig at virke.

P.t. indgår flere sjællandske byggevirksomheder med stort udbytte i "Klar til Femern Bælt", hvor de er ved at blive kompetente netværkspartnere. Og i 2009 fik en håndfuld af vores medlemmer store aha-oplevelser, da de under kyndig ledelse fra TI Erhvervsudvikling arbejdede med medarbejderdreven innovation.

Når virksomhederne først får prøvet det, er de ikke i tvivl om, at det forbedrer deres konkurrenceevne markant, når de fortsætter med at gå nye veje til f.eks. at granske kundernes behov.

Almut Kaiser

Lars Gunslev
Mandag d. 30/4-12 kl. 09:38

"Vækst, uddannelse og et aktivt liv" er de tre hovedoverskrifter i Høje-Taastrup Kommunes nye udviklingsstrategi for 2012-22. Dette projektforslag er et glimrende eksempel på, hvordan kommunen tænker dels den nye erhvervsindsats, hvor netop samarbejder mellem vidensinstitutter, interesseorganisationer, virksomheder og kommune, skal være med til at udvikle væksten i regionen.

Velfærdsteknologier er et glimrende eksempel på én af de potentielle vækstbrancher, og for kommunen er det af yderste vigtighed, at udviklingen her sker i tæt samarbejde med brugerne. Derfor ser vi også Danske Handicap Organisationer som en vigtig deltager og medspiller, når nye teknologier skal udvikles, og med Teknologisk Institut og nu også Danske Handicaporgani-sationers beliggenhed i kommunen, kan vi kun endnu kræftigere bifalde dette projekts tilblivelse.

Lars Dyreborg-Gunslev
EU-og Projektchef

Bee-Patch ApS
Mandag d. 30/4-12 kl. 14:04

Som udvikler og iværksætter har jeg oplevet, hvor vigtigt det er for samfundet, at vi opgraderer med nye innovationsformer for at hjælpe små og mellemstore virksomheder bedre til at skabe produktivitetsvækst og øge konkurrenceevnen. Mange magter ikke at være iværksætter 100 % uden hjælp af professionelle.

Jeg støtter de forslag der kan udvikle nye forretningsmodeller der bidrager til, at de mange entreprenante innovative danskere får adgang til flere og bedre værkstøjer der kan optimere tilgangen til nye samarbejdsformer samt nye modeller for innovationssampil så vi får viden til at blive til produktion.

Vi har mange dygtige og kreative borgere i Danmark. Vi skal skabe de bedste rammer for dem.

Dir. Bee-Patch ApS
www.bee-patch.dk

Kragelund
Mandag d. 30/4-12 kl. 23:07

Jeg forestiller mig en større synliggørrelse af de løsninger og modeller, som allerede er anvendt ifm. Business by sharing. Hvis man ser på Lisa Ganskys "The Mesh" eller "Collaborative Consumption" af Rachel Botsmann, så oplever man entuisme om at genbruge, dele, begrænse verdens ressourcer. Og set ud fra nogle forbrugers synsvinkel giver det mening og ud fra andres gør det ikke. De nye forretningsmodeller appelerer ikke til alle - endnu. "Dele-produkter" er kun modnet i begrænset omfang og kan f.eks. af forbrugere opfattes som noget for folk der bor i kollektiv. Delemodellerne skal opfattes som cool, være billigere end alternativet og være tilgængelige for at være konkurrencedygtige. Forbruger gider ingen bøvl - derfor vil mange afholde sig fra at dele, da det lyder bøvlet. Der er masser af eksempler på dele-cases i dag, men der står ikke ordet "dele-" foran produktnavnet. Tænk blot på et hotel eller en park - det er egentlig et delehus eller en delehave, men ved at nedbryde barrierne, definere en service som vi alle finder attraktive sikrer deleproduktwr er et naturligt valg. Der er brug for at identificere og behandle alle elementer af dele-produkters egenskaber - hvordan opfattes de? Hvordan fjernes negative associationer til at dele? Hvordan sikrer man det positive i at dele uden at nogen føler at de mister noget og flere vinder. Hvordan skabes en transaktion og profit uden at det ædle går af fælles- og genbruget. Hvordan får staten sin bid? Mens produktiviteten og forbruget aldrig kan blive højt nok jf. økonomerne, så vækster genbrug, loppemarkedssalg men skattefar er ikke en del af festen. Skal han overhovet være med? Der er mange uafklarede spørgsmål og barrierer der skal nedbrydes før deleøkonomien naturlig del af forbrugernes naturlige valg og at tilgængeligheden er reel. Lad os få kortlagt modeller og de eksisterende løsninger - men undgå at tæske mere halm på Zipcar (Delebiler) og AirBnB (Udlejning af egen bolig), da det er de eksempler som altid anvendes i deleøkonomien på samme vis som Nike nævnes med Branding og Apple/iTunes nævnes ifm. Produkt/Services. Lad os få nogle danske eksempler, erfaret og målrettet på danske forbrugere, kultur og forhold. På den måde kan vi alle få adgang til mere uden at sætte miljø, ressourcer eller privatøkonomi over styr.

Mikkel Jespersen
Søndag d. 6/5-12 kl. 21:51

En resultatkontrakt, der har til formål at råde bod på, at vi i Danmark får mindre ud af innovation end i andre lande, hilser 1508 meget velkomment. Vi finder, at en udvikling af forretningsmodeller for nye services og anvendelse af teknologier til udfoldelse af forretningsmodeller er et af de helt rigtige greb at tage på udfordringen om at få mere ud af innovation.

Sker det i komplekse innovationssamspil inden for tre så vigtige områder som ”SMV’s deltagelse i store offentlige bygge- og anlægsprojekter”, ”Vand-i-byer” og ”Bedre livskvalitet for mennesker med handicap”, er det blot noget, der bestyrker vores tro på, at resultatkontrakten vil resultere i værdi for samfundet som helhed.

Så hermed en varm anbefaling fra 1508 af resultatkontrakten.

Anne Vorre Hansen
Tirsdag d. 8/5-12 kl. 11:24

Det er en spændende resultatkontrakt, der adresserer udfordringen angående innovation og vækst blandt smv´ere - en udfordring der italesættes i mange sammenhænge.

Uden at være helt skarp på hvordan, synes jeg det kunne være interessant at samtænke nogle af vores aktivitetsplaner, så vi sikrer vidensoverførsel institutter i mellem.

Vi har i DBI en aktivitetsplan der hedder "Når viden redder liv og sikrer værdier", hvor vi tilgår den samme problemstilling, men fra en anden vinkel. Vi vil begynde med at se på smv'ernes foretrukne læringsformer for at sikre ikke blot vidensoverførsel, men vidensanvendelse. Hvis vi derved opnår indsigt i smv'ernes adoption af viden, kan jeg se mulig synergi mellem projekterne. Det kunne være ved at vi gennemfører nogle fælles workshop på tværs af aktivitetsplanerne undervejs i forløbet, hvor vi inspirerer hinanden for derefter at fortsætte inden for rammerne af vores egne projekter.

Under alle omstændigheder håber jeg, at vi som GTS-institutter kan medvirke til at knække koden ift øget vækst blandt smv'ere.

Thomas Godt
Tirsdag d. 8/5-12 kl. 13:02

Teknologisk Instituts resultatkontraktforslag vedr. Ny viden og Serviceydelser inden for området Forretning, Teknologi og Serviceydelser er et spændende og innovativt forslag, der åbner muligheden for at arbejde målrettet med:

• Komplekse innovationssamspil baseret på nye innovationsformer,
• Dokumentation af best practice fra udlandet på området,
• Nye typer af innovationsforløb i 15 mindre virksomheder,
• Etablering af et Lab for nye innovationsformer med almennyttige formål.

Forslaget er både banebrydende og nødvendigt, idet det bygger bro mellem traditionel teknologi baseret innovation, inden for udvalgte områder, og et fokus på nye innovationsformer og komplekse innovationssamspil som middel til at fremme vækst og innovation i virksomheder – et område Teknologisk Institut har lang erfaring med.

Forslaget rammer ned i en aktuel dagsorden, hvor lineære innovationsprocesser og traditionel teknologi-baseret innovation udfordres af stadigt mere komplekse produkter, markeder og samspil og hvor de samfundsmæssigt gavnlige aspekter af innovationen spiller en ny afgørende rolle.

På den baggrund kan forslaget ses som et indspil på området social innovation, der netop bryder med traditionelle innovationsformer, almindelig sektoropdelt tankegang og har den samfundsmæssige værdiskabelse som sit primære hovedformål og den virksomhedsmæssige aktivitet som et middel hertil.

Social innovation er relativt ubeskrevet i dansk sammenhæng, men spiller en stor rolle internationalt. Det er en hjørnesten i EU’s 2020 plan og spiller en væsentlig rolle i OECD’s innovationsstrategi fra 2010 som et middel til at opnå bæredygtig og inklusiv vækst i samfundet. I samme OECD rapport fremhæves også behovet for at nuancere innovationsbegrebet, ved bla. at inkludere social innovation heri.

I oversigtsrapporten om social innovation fra Oxford Business School 2007 betegnes social innovation som en afgørende forudsætning for økonomisk fremgang i et samfund overhovedet og i USA oprettede præsident Obama ved sin tiltrædelse som noget af det første et kontor for social innovation i det Hvide Hus, med det klare mål, som svar på en række af den økonomiske krises udfordringer, at finde og udbrede nye bæredygtige og effektive samfundsløsninger.

I Danmark er der en række væsentlige udfordringer, der, grebet an på den rette måde og med det rette mindset, kunne blive til helt nye markeder for både store og små virksomheder. Denne udvikling er allerede i gang. For eksempel har flere sociale virksomheder formået at vende udfordringer til markedsmuligheder og skabe forretning, ikke blot i Danmark men også i udlandet.

Der er derfor behov for en ny innovationsdagsorden, der kan koble den traditionelle teknologi-baserede innovation med den sociale innovation, hvis man vil høste det fulde udbytte for både virksomheder og samfund.

Resultatkontraktudspillet fra Teknologisk Institut kan ses som et indspil hertil og kan på den måde være med til at bane vejen for nye markeder og nye innovationsformer.

En inklusion af området social innovation i den nye nationale innovationsstrategi kunne også være et yderligere fremmende tiltag på området. Dette kunne følges op af et partnerskab for social innovation i regi af strategien. På den måde kunne man sikre, at indspillet fra Teknologisk Institut fik en bredere ramme at spille ind i.

BoesenJesper
Tirsdag d. 15/5-12 kl. 09:48

I Danske Handicaporganisationer finder vi, at udvikling af nye forretningsmodeller for nye services vil have værdi for det videre vigtige arbejde med at fremme service innovation i Danmark. Hvis det så endda sker inden for de tre angivne satsningsområder – herunder naturligvis meget gerne ”Bedre livskvalitet for mennesker med handicap” - er sandsynligheden for, at resultatkontrakten vil skabe samfundsværdi meget høj. Konkret forventer vi, at et resultat vil være bedre oplevet livskvalitet for mennesker med handicap og nedbringelse af udgifter - altså ikke bare mere for mindre, men bedre for mindre. Forslaget til resultatkontrakt får derfor en meget varm anbefaling fra Danske Handicaporganisationer

Jane Wickmann
Onsdag d. 16/5-12 kl. 10:57

Kære Thomas Godt
Tak for dine mange gode betragtninger.
Ja, temaet Social innovation er i høj grad relevant og et, som vi gerne inkluderer i dette projekt. Vi oplever en stor og stigende interesse, såvel fra virksomheder og ildsjæle som fra kommuner, der gerne vil mere ind i dette felt og som efterlyser mere viden herom.
Venlig hilsen
Jane Wickmann

Lis Thodberg
Mandag d. 21/5-12 kl. 21:37

I Rudersdal Kommunes Teknik og Miljøforvaltning har vi med succes involveret kunstnere i vores innovation. Projektet kunstgreb (www.kunstgreb.dk) har lært os een innovationsmodel at kende: Scharmers Teori U. Det svært, spændende og helt nødvendigt at innovere, men vi mangler flere eksempler, metoder, erfaringer og gode fortællinger. Vi er åbne for samarbejde med potentielle leverandører af,hvad der nu skal til på Teknik og Miljøområdet, så vi kan levere bedre service for færre ressourcer. Innovation handler om at turde, om følelser og om at gi' plads og rum - og det er jo ikke det nemmeste at finde i den hektisk driftspræget hverdag. God ide med et Lab! Vi bidrager gerne i projektet og hilser det meget velkomment.

joakimhesselundstrøm
Tirsdag d. 22/5-12 kl. 09:49

I skiscoolonline.com placerer vi os i værdikæden mellem forbrugeren og det faktiske produkt:skiundervisning, som vores brugere booker til deres ferier. Vores koncept skaber værdi for brugeren, der får knyttet kontakten til anbefalede undervisere til deres skiferie på en enkel måde, skiunderviserne, der får flere kunder, og så selvfølgelig skiscoolonlines forretningsskabelse. Jeg følger generelt med i udvikling og trends og er på udkig efter forretningsmodeller, der knytter netbasserede services til produkter med distribueret ejerskab som i ovenstående eksempel. Jeg vil gerne støtte op om projekter som dette, der er med til at tilvejebringe tilgængelige vidensressourcer inden for nye muligheder her.

Elin Pedersen
Onsdag d. 23/5-12 kl. 10:52

Innovation og udvikling er vigtige elementer for virksomhedernes overlevelsesevne. Produkter og ydelsers levetid kan være ganske kortvarige, og der skal konstant tænkes i fornyelser. For de mindre virksomheder giver det ofte særlige udfordringer.
Innovationsevnen er til stede, men ligger ofte latent som et eksisterende, men ikke udløst potentiale for virksomheden.
Her kan innovationsagenterne medvirke til at skabe rum og muligheder for at virksomheden kan ”slippe tøjlerne et øjeblik” og fokusere på at skabe overblik over forretningen og dens uudnyttede muligheder.
Innovationsagenterne kan se på virksomheden med friske øjne og bidrage til at kvalificere og gennemføre processer. Det kan være indenfor nye forretningsområder eller ved optimering af eksisterende.
På Erhvervsudvikling Vejle, Vejle Kommune har vi et udbytterigt samarbejde med GTS’erne (Force Technology, Alexandra Instituttet og AgroTech) og vi modtager meget positive tilbagemeldinger fra virksomheder, der har gennemgået et innovationsforløb. Udover at stille skarpt på eksakte udfordringer i virksomheden, opleves også sidegevinster såsom ledelsesmæssig udvikling og udvikling af virksomhedens samlede innovationsevne.

mhnmd
Fredag d. 8/6-12 kl. 14:11

I de næste 10-12 år skal der bruges mere 150 milliarder kroner på bygge- og anlægsopgaver. Det gælder fra en Femernbælt forbindelse - over Metroen i København - til de nye super sygehuse.

Et slaraffenland for de små og mellemstore virksomheder, i det omfang de har værktøjerne og kompetencen. Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har ikke erfaring eller værktøj til at være med i de store bygge og anlægsprojekter.

Femern Belt Development har i gennem tre år arbejdet for et kompetenceløft i form af uddannelse og etablering af netværk. i Region Sjælland. I dag er der 15 netværk med det mål at udvikle hjælpeværktøjer og metoder til at arbejde i netværk, der udvikler sig til at være fundament til konsortier.

Både værktøjer til udvikling af forretning, innovation, organisationsformer og produkter. Når det lykkes får man chancen for at løfte en hel gruppe af virksomheder til et rentabelt og mere tidssvarende niveau.

Med venlig hilsen

Martin Nielsen

Project Director │ Fonden Femern Belt Development │ Videnscenter Råhavegård, Maribovej 9, 4960 Holeby │ Tel. +45 54 67 66 22 │ Mobil +45 20 40 20 22 │ www.femern.infomartin@femern.info

Dorte Kulle
Torsdag d. 7/6-12 kl. 17:10

Der er et stort potentiale ift. nye metoder, der adresserer virksomhedernes behov for innovation.

Håndværksrådet har tidligere sammen med Teknologisk Institut og Copenhagen Living Lab arbejdet med nye brugerdrevne metoder til serviceinnovation i SMV'er (se NyService.dk). Dette viste, at der er et stort uopdyrket potentiale for innovation hos SMV'erne, der gerne vil arbejde med innovation når de rigtige værktøjer og metoder er til stede. Netop hjælp-til-selvhjælp metoder, som dette projekt foreslår, vil passe ind i SMV'ernes måde at arbejde på, og vil givetvis sætte gang i initiativer, der ellers ikke ville være igangsat.

Her adresseres også nødvendigheden af nye forretningsmodeller. Dette ser vi som et reelt behov, hvis der skal sikres grobund for vækst og øget produktivitet. Et bredt samarbejde om metode og komplekse innovationssamspil vil kunne vise vejen til, hvordan der kan skabes ny vækst og innovation.

Yderligere er idéerne med innovationsforløb med videnpiloter og Lab for nye innovationsformer interessante.