Kære Keld Johansen
Mange tak for kommentaren, som peger på fire vigtige områder, der alle er omfattet af forslaget.
Med hensyn til behovet for emissionsmålinger inden for gasrensning er vi enige i, at der i de kommende år vil være et behov for dokumentation af rensningsteknologier til det maritime område, ikke mindst ifm. introduktionen af nye brændsler. Inden for det maritime område ser vi desuden et behov for udvikling/validering af metoder til måling og kontrol af især PM/BC/EC og N2O.
Hvad angår elektrofuels til skibsmotorer peger du på en række stoffer, som må forventes at opstå som ”nye emissioner” ved anvendelse af hhv. ammoniak, metanol og metan som CO2-neutrale brændsler. Vi håber med forslaget netop at kunne imødekomme behovet for dokumentation ifm. udvikling og test af disse brændstoffer, og at vi kan bistå med uvildige målinger til dokumentation af fx katalytiske filterløsninger.
Med hensyn til analyse af fossilt/biogent kulstof ved anvendelse af blandende brændsler inden for skibs- og flyindustrien (og ved analyse af fossilt/biogent CO2 ifm. CCU) har vi med i aktiviteten foreslået udvikling af mere præcise målemetoder, under anvendelse af kulstof-14 analyse.
Endnu en gang tak for en uddybende og præcise beskrivelse af vigtige fokusområder. Vi håber at få mulighed for at kunne bidrage på alle områder.
Med venlig hilsen og god pinse,
Trine Erdal

Kære Frederik Juhl Dynesen.
Tak for din kommentar, og for input vedrørende jeres arbejde for omstilling til renere energianvendelse i industrien. Vi bidrager meget gerne til et arbejde, der sikrer, at man på en mere bæredygtig måde kan anvende ”beskidte” brændsler til elproduktion og opvarmning. Vejen dertil vil typisk være optimering af forbrændingsprocessen, kombineret med introduktion af rensningsteknologier. Vi håber, at vi med forslaget vil kunne bidrage til løsninger i designfasen og/eller ifm. dokumentation.
Med venlig hilsen,
Trine Erdal

Kære Maria Strandesen.
Mange tak for din kommentar og input. Som du fremhæver giver CFD netop mulighed for at lave beregninger og forudsige kritiske emissioner på områder, hvor det er svært eller bekosteligt at gennemføre feltforsøg i praksis. Det gælder ift. nye brændsler til forbrændingsmotorer som fx ammoniak, men også ifm. optimering af de rensningsteknologier, der skal udvikles og tilpasses til de nye brændsler. Det lyder spændende med jeres aktiviteter omkring grøn methanol og behovet for at kunne dokumentere hhv. det fossile/biogene indhold ifm. både e-fules og blandede biobrændsler vil vi tage med i det videre arbejde. Tak for jeres interesse i projektet – vi håber at der bliver mulighed for samarbejde ifm. de kommende aktiviteter.
Med venlig hilsen,
Trine Erdal

Kære Søren Bjerregaard Pedersen.
Tak for din kommentar og for at bringe et regionalt perspektiv på banen. Det vil helt givet være forskel på land og by, når det gælder både udbredelse og tolerance overfor forskellige typer af emissioner, men uanset hvor er det vigtigt at kunne måle og dokumentere typen og koncentrationen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer præcist og ensartet, så det kan danne grundlag for sammenligninger. Jeg er meget enig i, at teknologier ikke alene skal vurderes ud fra deres performance ift. emissioner. Der er mange andre vigtige parametre at tage hensyn til som fx levetider og genanvendelighed. Det er noget vi har sat fokus på i et af den andre forslag.
Med venlig hilsen,
Trine Erdal

Kære Jens Peter Hansen.
Mange tak for din støtte til forslaget. Det er godt at høre, at I sætter pris på adgangen til kompetencer og udstyr, der kan bidrage til at måle og dokumentere emissioner ifm. såvel udviklingsprocesser som performancevurdering af forskellige teknologiske løsninger. Vi har netop mulighed for at specialisere og udvikle os inden for det felt i kraft af et bred indgreb med de virksomheder, som har behovet – og vi håber med dette forslag at kunne udvikle os inden for en række nye områder knyttet til den grønne omstilling.
Med venlig hilsen,
Trine Erdal

Kære Johnny Marcher.
Mange tak for din kommentar, som understreger nødvendigheden af, at vi i de kommende år fortsat fokuserer på udvikling af effektive rensningsteknologier. En fortsatte udvikling af præcise målemetoder er i den forbindelse vigtig for at kunne dokumentere effekten af emissionsbegrænsende systemer til såvel traditionelle som CO2-neutrale brændstoffer, og vi håber med forslaget at kunne bidrage til den udvikling. Tak for input.
Med venlig hilsen,
Trine Erdal

2. Elektrofuels (Power2X) for skibsmotorer
Flere bæredygtige CO2 neutrale brændstoftyper X overvejes:
Ammoniak, NH3; Giver som ganske få brændstoffer ingen CO2 emission, men løsninger for eventuel emission af NOx og N2O skal dokumenteres.
Metanol; Giver lavere emission af PM og BC, mens lavt udslip af formaldehyd og metanol skal tjekkes
Metan: det kunne være Power2metan, biometan eller delvist fossilt naturgas. Metan emissionsslip fra marine lean-burn motorer har en drivhusgasfaktor på 25-30 og miljøfordelene sænkes betydeligt. Derfor er metan emissionsmålinger fra kommende gasmotor/ katalytiske løsninger nødvendige.

3. Elektrofuels (Power2X) for flymotorer
Jetbrændstof er kompliceret kemisk sammensat og godkendte standarder vil kun kunne ændres langsomt.
Derfor er der en sandsynlighed for at elektrofuels til jetmotorer i den første periode ikke udgør 100 % af sammensætningen, selvom kulstofkilden er baseret på bæredygtig CO2 capture, men må suppleres med kemiske komponenter fra andre kilder bio- eller fossil baseret.
Derfor kunne biogene/fossile kulstof analyser være interessante hvis jetfuel bliver CO2 afgiftsbelagt.

4. Carbon capture CCU (Carbon Capture and Utilization) og CCS (Carbon Capture and Storage)
Effektive og pålidelige carbon capture processer kan være vigtige for at lave carbon holdige elektrofuels, som beskrevet ovenfor.
Det indebærer emissionsanalyser vedrørende effektivitet af CO2 fangst og evt. absorbent slip. Men da CO2 absorbenter samtidig er følsomme for gasurenheder som SOx, NO2, HCl etc. bliver det vigtigt at sikre, at disse er fjernet før carbon capture processen.
Nu kan CCU anvendes til CO2 fangst fra både biomasse-baserede og fossil-baserede kraftværker, men det influerer ikke på senere anvendelser til f.eks. elektrofuels. Derfor opstår måske igen analysediskussion om biogent/fossilt opsamlet CO2

Kære Kirsten Halsnæs.
Din kommentar og erfaring mht. behovet for at kombinere klima- og miljøpolitik er meget rammende. Hvis introduktionen af nye CO2-reducerende teknologier og løsninger fører til øget lokal luftforurening har vi fået løst et klimaproblem men skabt et miljøproblem, og så kan det være svært at forvente opbakning til den grønne omstilling. Med forslagets fokus på emissioner ifm. nye grønne brændsler og teknologier håber vi at kunne bidrage med både viden og værktøjer til at sikre, at der under den grønne omstilling også sættes fokus på miljøet. Mange tak for din kommentar.
Med venlig hilsen,
Trine Erdal

Kære Annemette Gertinger.
Tak for din kommentar, der bl.a. fremhæver det vigtige i, at emissionsopgørelser foretages på en internationalt anerkendt og ensartet måde for at vi kan vurdere effekter og sammenligne teknologier.
Myndighedskrav og retningslinjer fastsætter grænseværdier, mens standarder er med til at fastlægge de måle- og analysemetoder, der skal anvendes til dokumentation. Der ligger, som du nævner, et væsentligt arbejde i at tilvejebringe viden omkring teknologier, processer og kemien omkring de uønskede stoffer, der dannes ifm. nye grønne teknologier for at kunne udvikle (og evt. standardisere) de bedste måle- og analysemetoder. Vi samarbejder meget gerne med øvrige aktører mhp. videndeling på området.
Med venlig hilsen,
Trine Erdal