Mange tak for dit gode indlæg, Kaija. Godt høre at du mener at forslaget her er relevant, jf. det at kunne analysere oversvømmelsesproblemer fra alle kilder og gennem det at have mulighed for at evaluere fare og risiko og tiltagenes virkning. Der er klart en udfordring i at gøre værktøjer til at analysere en kompleks problemstilling nemt tilgængelig for en bred vifte af mulige brugere, men vi tror, at vi ved at være i tæt dialog med netværket af fagligheder (i både private virksomheder og offentlige organisationer) der arbejder med klimaudfordringer kan finde frem et godt og åbent design, som en bred gruppe vil finde værdifuldt. Det lyder f.eks. her som en god ide om et sådan værktøj kunne tilgås på forskellige niveauer, som både du og Carlo foreslår. Det er også en god ide – og i linje med hvordan vi tænker – at sikre sig at det ikke blot er løsningerne derude der skal være tilpasningsdygtige, men også at værktøjerne til at analysere og udvikle løsninger følger udviklingen i viden mens også integrerer nye muligheder for at anvende bedre og nye datakilder. F.eks. kan nye værktøjer gøre brug af DMI’s offentligt tilgængelige data (klimaatlas mv.) og Danmarks Højdemodel, suppleret med andre værdiskabende data kilder som satellit eller dronebaserede data, osv.. Brugen af AI / machine learning modeller ser vi i den sammenhæng også som en vej frem mod at give de flere og flere data der bliver mere og mere tilgængelige, en større værdi i forhold til at udvikle gode fremtidssikrede klimatilpasningsløsninger / strategier.

Hej Rasmus,
Tak for din kommentar! Det er netop vores hensigt at integrere opdateret viden om skæbne og effekter af miljøskadelige stoffer i vores modelværktøjer. Vi har på det seneste set behovet for bedre modelværktøjer for disse stoffer i vores arbejde for Miljøstyrelsen.
Hilsen
Jens Tørsløv

Tak for din kommentar, Eva. Vi er glade for at høre at du mener at udviklingen af værktøjer der henvender sig en bredere gruppe af aktører end tekniske eksperter er en god ide. Formidlingen af de tekniske beregninger kunne med fordel udvikles så de viser virkningerne, mulighederne og merværdien ved forskellige tiltag og integreret by- og landskabsudvikling i stedet for et snævert fokus på begrænsninger og usikkerhederne, som – hvis det er det eneste, der bringes på banen – ikke altid virker understøttende i forhold til beslutningsprocesserne.

Hej Christian – og tak for din kommentar. Det er super godt for os at høre hvor I tror skoen trykker. Det vil vi bruge nu hvor vi i de kommende måneder skal blive mere konkrete og lave egentlig planer.

Hej Lars, det er super at få jeres bekræftelse på at det er den rette vej. En holistisk tilgang er altid nyttig – tænk bare på hvordan nogle få dages udløb af spildevand i Øresund kan trække opmærksomhed, mens mere permanente – og langt værre – problemer som fx. overløb under regn går under radaren hos de fleste. Integrerede og holistiske værktøjer kan hjælpe med at skabe synlighed og overblik – og sikkert også kraftig debat når midlerne skal prioriteres, især hvis forsyningsselskaberne fortsat skal levere øget effektivitet for færre midler.

Hej Susanne, og tak for dine kommentarer. De passer rigtigt fint med vores grundtanker som vi i de kommende måneder får lejlighed til at udmønte i konkrete planer. Det er super at høre at HOFOR også fremad vil engagere sig og understøtte udviklings aktiviteterne. Det kan være gennem deltagelse i use-case beskrivelser men også afprøvning af delresultater i løbet af de kommende år.