EU barsler med en ny naturforordning, der for første gang vil fastsætte bindende mål for genopretning af økosystemer, naturtyper, levesteder og arter. EU-Kommissionen offentliggjorde i foråret 2020 en biodiversitetsstrategi, der lægger op til en øget indsats frem mod 2030 for at beskytte naturen og standse tilbagegangen af arter. Forordningen lægger blandt andet op til at tænke biodiversitet ind i forskellige sektorer, som for eksempel landbrug, fiskeri og brug af havarealer.
Et af forordningens vigtigste mål er at beskytte 30 procent af naturen i EU på land og i havet, hvoraf de 10 procent skal være strengt beskyttet. Det skal ske senest i 2030. I Danmark fastslår Biodiversitetsrådet, at vi har 1,6 % beskyttet landareal og 1,9 % beskyttet havmiljø og ingen områder, hverken til lands eller til havs, som er strengt beskyttet.
Naturforordningen er ikke endeligt vedtaget og diskuteres stadigvæk i EU, men ligegyldigt hvor den ender, vil det få stor betydning for aktiviteter til lands og havs, herunder infrastrukturudbygning (broer og havne), udbygning af grøn energi (fx havvind), og fødevareproduktion (landbrugsproduktion og akvakultur).
Ved at genoprette robuste økosystemer opstår der en række muligheder for at benytte naturen til at indgå i afhjælpningen af de presfaktorer, som vi som mennesker har skabt over tid. Disse økosystemtjenester dækker over kulstof- og næringsstofbinding i ferske og marine vådområder og ålegræsbede, begge habitater med muligheder for understøttelse af biodiversitet. Der er dog behov for at kunne kvantificere og understøtte både effekter og biodiversitet, og indsatsen hjælper med vidensopbygning, digitale services og modeller til at fremme løsninger for de påvirkede aktører.
Hvis du har ideer, kommentarer eller mod på at perspektivere dette, vil vi opfordre til at bidrage til en livlig debat her på siden!