Standarder er en vigtig forudsætning for et velfungerende marked og for konkurrenceevne og vækst, og i disse år rettes fokus særligt mod udviklingen af standarder, der kan bidrage til et resilient, grønt og digitalt indre marked i Europa. FORCE Technology bidrager til udviklingen.
Standarder skaber en fælles terminologi og sikrer, at tekniske krav, test, målinger m.v. bliver fortolket og udført på samme måder på tværs af landegrænser i Europa og internationalt. De er ofte længe undervejs, men når de er forhandlet på plads, har de stor betydning i forhold til at lette samhandel og skabe grundlag for virksomheders vækst og konkurrenceevne. Men standarder udfordrer også den industri, der skal navigere i det, der kan opleves som et stort og uoverskueligt standardiseringsunivers. Det gælder særligt for SMV’er, og særligt når det handler om udviklingen af nye standarder, hvor det kan være svært at navigere før, under og inden nye standarder fastlægger ensartede krav til produkter og processer. Med EU’s nye standardiseringsstrategi er der lagt op til en mere strategisk tilgang til standardisering med fokus på at styrke og fremme et resilient, grønt og digitalt indre marked i Europa. I fokus er en bred vifte af områder fra fx batterier og brintkvalitet, IoT-produkter, kunstig intelligens og kvanteteknologi til digitale produktpas og de nye ’reparerbare’ produkter, der skal på markedet i de kommende år. Også eksisterende standarder skal opdateres for at være i tråd med fremtidens krav til bl.a. databeskyttelse, cybersikkerhed, klima- og miljøhensyn. Det gælder bredt fra produkter og maskiner til det samfund, der omgiver os, hvor vigtige standarder indenfor fx elektrisk og akustisk støj fra vindmøller i disse år er under gennemgribende revision. Under indsatsen opbygges viden, kompetencer og ydelser igennem dansk deltagelse i nationale, europæiske og internationale tekniske komiteer, udvalg og arbejdsgrupper. Som uvildig aktør vil FORCE Technology varetage det teknisk faglige arbejde i mere end 60 forskellige arbejdsgrupper på alle niveauer, herunder fortolkning af nye krav og deres betydning for særligt SMV’er samt bidrage til at påvirke udviklingen af nye standarder i en retning, som dansk industri finder bedst. Indsatsens formidlingsaktiviteter vil blive gennemført i samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere, herunder branchefællesskaber, faglige selskaber, fora og netværksgrupper, klynger, egne fagklubber m.fl.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf: +45 7231 7800
ufs@ufm.dk
Gregersensvej 1
DK-2630 Taastrup
Tlf: +45 4516 2626
info@gts-net.dk
GTS Login
Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.
Debat om dette forslag