Fremtidens grønne livsrum

Senest opdateret d. 12/4-2012
Teknologisk Institut (AgroTech)
Resultatkontrakt 2013-2015 under temaerne Service og offentlig innovation og Klima og miljø
Janni Bjerregaard Lund
Projektchef

AgroTech har med stor succes opbygget testcenter og netværk indenfor grønne (beplantede) tage og vægge. Grønne Livsmiljøer er et strategisk fokusområde for AgroTech og vil med denne aktivitetsplan blive udbygget efter ønske fra flere virksomheder. Ønsket går på mere viden om tekniske løsninger og ressourceoptimering til opbygning af fremtidens grønne livsrum i byerne, samt brugen af grønne livsrum til at sikre øget trivsel for mennesker.

Ny viden og serviceydelser
AgroTech har med stor succes opbygget et testcenter og netværk inden for grønne (beplantede) tage og vægge. Grønne Livsmiljøer er et strategisk fokusområde for AgroTech og vil med denne aktivitetsplan blive udbygget efter ønske fra flere virksomheder. Ønsket går på mere viden om tekniske løsninger til opbygning af nye og andre grønne livsrum i byerne samt brugen af grønne livsrum til at sikre øge trivsel for mennesker.
Byen rummer et overskud af bl.a. vand og varme, som kan udnyttes i opbygningen af bæredygtige grønne livsmiljøer. Der er øget forståelse for, at menneskers trivsel øges, hvis de har adgang til grønne livsrum (f.eks. en have eller en park). Samtidig er der en øget forbrugerbevidsthed med fokus på mere lokalt producerede fødevarer. I denne udvidelse af den tidligere resultatkontrakt tages en ambitiøs tilgang.  Målet er at opbygge viden om både teknologiske løsninger til fremtidens grønne livsrum og deres psykologiske effekter. Fremtidens grønne livsrum dækker over tiltag, hvor naturen bringes tæt på mennesker, herunder f.eks. fødevareproduktion i byen, byparker under glas og inkludering af dyrehold i byen. Denne viden vil sikre, at danske SMV’ere kan udnytte det marked, som forventes at være i forhold til opbygning af fødevareproduktion og grønne livsrum i byerne. Viden om psykologiske effekter af grønne livsrum er serviceinnovation, som primært vil sikre offentlig innovation. Her er slutbrugerne offentlige institutioner, som kommuner, regioner o.a. Viden vil sikre, at opbygning af kommende terapihaver, offentlige byrum, skolehaver, demenshaver, hospitalshaver vil være på et afprøvet og dokumenteret grundlag. Viden om effekter af de grønne livsrum på menneskers trivsel kan også bruges i andre sammenhænge. De positive effekter af at arbejde i grønne brancher (anlægsgartner, landbrug, væksthus, frugt- og grønt o.a.) kan ligeledes dokumenteres. Denne viden kan bruges til at ansætte medarbejdere i planlagte jobtræningsforløb, med det formål at hjælpe socialt udsatte grupper tilbage på arbejdsmarkedet.
Med en øget viden inden for ovenstående kan følgende teknologiske serviceydelser udvikles til gavn for virksomheder og offentlige myndigheder:
Test og udvikling af tekniske løsninger til etablering af grønne livsrum i byen til rekreative og social terapeutiske formål.
Rådgivning ved etablering og vedligeholdelse af grønne livsrum til specielle formål f.eks. social integration, dementgrupper, terapiforløb, kontorbeplantning, hospitalshaver, bygartnerier med rekreative formål og til produktion af fødevarer.
Effekter af grønne livsrum - Monitorering og dokumentation af effekt af forskellige grønne livsrum på menneskers trivsel.
Beslutningsstøttesystemer til design og vedligeholdelse af grønne livsrum inkl. bygartnerier.
Visualiseringsværktøjer til landskabsarkitekter, indretningsarkitekter, byplanlæggere, havedesignere og arkitekter.
Rådgivning i grønne livsrum biologiske og tekniske krav.
Modellering, test og udvikling af fødevareproduktion i byerne – Opbygge modelværktøjer til evaluering af fødevareproduktion i byen, således at ressourceforbrug og produktionsøkonomi kan vurderes i forhold til f.eks. eksisterende produktion.
Kurser/uddannelse – Uddannelse i aktiv og passiv brug af grønne livsrum.
 
Centrale aktiviteter
Udvikling af ny teknologi
For at sikre muligheden for, at virksomhederne kan få hjælp til udvikling af ny teknologi til opbygning af fremtidens grønne livsrum, skal det eksisterende testcenter for grønne tage og vægge udbygges. Der skal være mulighed for at teste nye produktionsteknologier i pilotanlæg. Der skal opbygges modeller for produktionsanlæg med mulighed for vurdering af økonomisk rentabilitet. Overskudsressourcer i byerne skal kunne kortlægges og vurderes til brug i grønne livsrum. Der vil være øget fokus på vand i byerne, således at arbejdet med lokal afledning af regnvand udvides i forhold til byen, dens grønne rum og dens opland.
Dokumentation af psykologiske effekter
Danmark har brug for at hente viden hjem fra udlandet inden for fagområdet social- og terapeutisk haveterapi. Der er skabt tæt kontakt til en engelsk organisation, Thrive, som bruger haveterapi til genoptræning, socialisering og jobtræning til gavn for deres brugere. Et tæt samarbejde er aftalt, således at AgroTech har et stærkt udgangspunkt for at opbygge viden inden for området. Der skal arbejdes med at sammentænke fysiske rum og sociale processer, således at samhørigheden i lokalsamfund øges og risikoen for ghettodannelse mindskes.
Rationale for indsatsen
AgroTech vil med dette arbejde ramme to indsatsområder og knytte dem sammen til en helhedskoncept: Miljø og menneskers trivsel.  Med bybefolkningens meget begrænsede adgang til natur har man fundet, at det at have f.eks. plantemiljøer i sine nære omgivelser, øger trivslen og reducerer f.eks. sygdom og kriminalitet i socialt boligbyggeri. Der forskes i dag i effekter af plantemiljøer på psykisk trivsel i kontormiljøer og effekter på fysiske arbejdsforhold. Brugen af plantemiljøer i urbane miljøer er opstået på græsrodsniveau, og det forventes, at dette område vil starte et nyt marked for SMV’erne.
Forbrugerne er stadig mere interesseret i lokalt producerede og økologiske fødevarer. AgroTech vil facilitere muligheden for, at SMV’erne kan være med til at udvikle grønne livsrum i byen. Med verdens mest højteknologiske landbrugsproduktion og store kompetencer inden for grøn teknologi har Danmark en fordel. Byens ressourcer skal udnyttes optimalt, og der skal skabes livsrum med grøn produktion i byen.  
Viden inden for dette område vil være til gavn for både offentlige og private aktører. Kommunerne og regionerne kan bruge viden og demonstrationsprojekter til at sikre øget trivsel i byerne, på skoler, plejehjem og hospitaler. En trivsel, som kan spare det offentlige for væsentlige udgifter. Arbejdet med forebyggelse, genoptræning og integration af socialt udsatte sikres med alternative tilbud som et supplement til den normale behandling. Der gives mulighed for oprettelse af socioøkonomiske virksomheder, hvor arbejdet med og i naturen har et socialt formål.
Arbejdet bygger videre på AgroTechs hidtidige arbejde med Grønne Livsmiljøer samt bæredygtig husdyr- og væksthusproduktion.
Mulige samarbejdspartnere
Det er afgørende, at der laves tætte relationer til videnmiljøer, som har praktisk erfaring med brug af grønne livsmiljøer til sikring af øget trivsel hos mennesker. Her er udvalgt ”Thrive” i England og Chicago Botanical Garden. Disse har egentlige uddannelsesforløb og bruger grønne miljøer til genoptræning, jobtræning, resocialisering o.a.  Brug af dyr i sociale og terapeutiske sammenhænge er der kun få forskningsprojekter på i Danmark, bl.a. ved Århus universitet, og her er der mulighed for et samarbejde med det Norske landbrugsuniversitet i Ås, som har en forskergruppe inden for området. Et tæt samarbejde forsøges initieret i forhold til de planlagte supersygehuse i Danmark.
I forhold til de tekniske løsninger har AgroTech et stærkt netværk til nationale og internationale aktører, som vil blive styrket i dette arbejde. Her kan nævnes DELTA, SIK i Sverige, samt universiteterne i Aarhus, Aalborg, Wagenigen (Holland) og Neweastle.

21 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Poul Halgaard
Onsdag d. 2/5-12 kl. 12:57

Det lyder rigtig spændende.
De få indendørs grønne vægge jeg har set har imponeret mig meget og det er et skønt indslag i en moderne åben lys bygning, som hiver indtrykket et stort trin op. Det er både blæret, flot, beroligende og indeklimaforbedrende og det kunne være skønt at se flere eksempler i indkøbscentre, hospitaler, virksomheder osv.

Men for at turde binde an med en levende væg må der viden til om emnet og arkitekter osv. skal også overbevises.
Der må også være nogle arbejdspladser i at passe de grønne vægge...
Jeg vil meget gerne se nogle flere grønne vægge rundt omkring her og iøvrigt hvis vores arkitekter kan fremvise prestige byggerier med flotte plantemiljøer er det måske en ekstra konkurrencefordel ude i den store verden...

Jeg kunne tænke mig at se nogle nøglefærdige automatiserede systemer med proven concept, lige til at stille op og 'tænde for'.

torbenjorgensen
Mandag d. 14/5-12 kl. 21:14

Sundhedsfremme har i dag fokus på nærmiljøets betydning. Gennem de seneste år har forskningen vist, at i stedet for at fokusere på enkelteindividet, som skal ændre sig uden omgivelserne opfordrer til - eller direkte modvirker - det, er det omgivelserne der er kommet i fokus. Ved at optimere omgivelserne er det vist at borgeren har nemmere ved at følge de simple råd om daglig bevægelse, som vil fremme folkesundheden. Herværende projekt med at danne grønne livsrum vil kunne fremme disse bestræbelser. Mennesket er genetisk skabt til at bevæge sig i det fri - ikke at foretage programmerede mekaniske bevægelser i et fitnesscenter. Det grønne livsrum vil fremme denne naturlige bevægelse, hvorfor projektet er særdeles spændende. Inden for sundhedsfremme arbejder vi med optimering af nærmiljøet, hvilket det grønne livsrum vil kunne blive en vigtig part i.
Det er desuden velkendt at den mentale sundhed forbedres ved grønne omgivelser
Venlig hilsen
Torben Jørgensen
Professor, overlæge, dr.med.
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Glostrup hospital
Københavns og Aalborg Universiteter

Jan S. Iversen
Mandag d. 21/5-12 kl. 12:11

Som nystartet virksomhed indenfor området grønne livsmiljøer er det vigtigt at der findes en institution, der har ekspertise indenfor dette område mhp. produktudvikling. Det gælder både for det produktionsmæssige, men også mht. fysiske og psykologiske vurderinger af nye tiltag.

venlig hilsen
FLORUM.DK

Jan S. Iversen

MIW
Onsdag d. 23/5-12 kl. 12:18

Senmatic DGT har en vision og mission som gør det helt naturligt for os, at vedvarende være innovative indenfor grønne miljøer og energibesparende tiltag.
Vi syntes derfor også at tanken om at tilvejebringe grønne tage og grønne væge, både til industri som private, er særdeles spændende.
Vi har primært vores forretning baseret på automatik og softwareløsninger til den grønne branche i Danmark og er også repræsenteret i mere end 20 lande.
Vi er sikre på at netop projekter som Grønne tage skaber en yderst salgbar know-how og teknologi worldwide der flot kan skabe et holistisk forhold imellem mennesker, trivsel og miljø.

Venlig hilsen

Senmatic DGT
Michael Winther

thodberg
Tirsdag d. 29/5-12 kl. 13:08

Det er mange forskningsresultater, der tyder på, at vi påvirkes af kontakten til dyr og natur, og ethvert tiltag der kan fremme forskningen indenfor dette område bør hilses velkomment.
Det er et felt, der i høj grad mangler kvalitetsforskning - især fordi der mangler viden om, hvad det helt præcist er, vi mennesker har gavn af, når vi bevæger os rundt i naturen eller er sammen med vores husdyr.
Jeg håber dette tiltag vil bidrage til nye spændende forskningsprojekter.

Mvh
Karen Thodberg,
Seniorforsker, Phd,
Institut for Husdyrforskning,
Aarhus Universitet

Dorthe Rømø
Onsdag d. 30/5-12 kl. 13:13

Naturen tilbage til byerne.
Byen med dens veje, bygninger og parkeringspladser behøver ikke at være på bekostning af naturen. Det er et spørgsmål og design og planløsninger, der tilgodeser begge behov. For naturen, det grønne element i byrummet har mange værdier, der er til gavn for miljøet, klimaet og borgerne og er derfor vigtig at prioritere. Det kræver en større bevidsthed om den mangfoldighed af fordele, der ligger i den grønne løsning. En bevidsthed der tydeliggøres i pioner projekter. Projekter der kan åbne øjnene for, at vi kan indrette os smartere og mere intelligent end tidligere. Vi har derfor brug for alle stærke kræfter der kan bringe os skridtet videre fra viden til handling.

Med venlig hilsen
Dorthe Rømø
Projektleder, Cand. scient
Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune

Anders Lendager
Torsdag d. 31/5-12 kl. 13:53

Fremtiden er Grønne Livsmiljøer:

Udvikling og forskning i grønne livsmiljøer er utroligt spændende og vital for introduktionen af organiske, bæredygtige byggematerialer i byer og bygninger.

Det grønne tags indtog er en voksende tendens og trend, men de konkrete bæredygtige konsekvenser inden for trekløveret miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed skal udvikles, udfordres og innoveres. Netop derfor er den bæredygtige udvikling og dokumentation af grønne livsmiljøers performance og potentialer essentiel.

Som resultat af et sådan udviklingsarbejde vil vi se både produktudvikling og nytækning i arkitekturen samt et vigtigt incitament for at udvikle fremtidensbæredygtige grønne byer.

De Bedste Hilsner
Anders Lendager

LENDAGER ARKITEKTER

Grøntorvet 280 2500 KBH Valby
Anders Lendager +45 61280011

www.lendagerark.dk anders@lendagerark.dk

Dorte Nilsson
Torsdag d. 31/5-12 kl. 14:16

Af DWN

En øget dokumentation på og viden om grønne miljøers påvirkning af menneskers adfærd, er vigtig for at kunne opkvalificere udformningen af vores bebyggelser og byer.

Som et tværfagligt firma med kerneområde inden for byfornyelse og udformning af bymiljøer, oplever vi en stigende efterspørgsel og fokus på, hvordan de grønne miljøer som omgiver os kan udformes, så de kan bruges til aktivt at skabe øget livskvalitet hos brugerne, frem for bare at være visuelt forskønnede pauserum i byerne.

En dokumentation og efterprøvning af denne viden ville være et vigtigt arbejdsredskab for os.

Venlig hilsen

Dorte Winkler Nilsson
Sbs-rådgivning

Anders Bach Vestergaard
Søndag d. 3/6-12 kl. 22:56

Meget spændende projekt der er beskrevet.

Hvis de grønne miljøer skal fuldt integreres i byggeriget, så er der vigtigt at kortlægge de byggetekniske udfordringer der er forbundet hermed.

Eksempelvis bør der fokuceres på sikkerhed:
- sikkerhed i form af fugtforhold for de underliggende bygningsdele.
- sikkerhed i forhold til at de nye og gl. bygninger der inddrages i et grønt livsrum, skal kunne bærer det grønne.
- sikkerhed i forhold til brand.

Med hensyn til brandsikkerhed, så er det afgørende at de virksomheder der udvikler systemer til at begrønne vægge og tage får den rette rådgivning og støtte, til at træffe de rette valg med hensyn til materialevalg og konstruktionsopbygning.

I dag er der ikke meget viden om hvordan begrønnede vægge og gulv opføre sig i tilfælde af brand. En undersøgelse af de brandmæssige forhold bør indgå i jeres projekt, da det er afgørende for udviklingen af salgsbare systemer.

Anders Bach Vestergaard

Brandteknisk Rådgiver
DBI

hhj
Mandag d. 4/6-12 kl. 09:22

Vi er urbane i stigende grad og sammenholdt med klimaændringer (ny artikel fra Potsdam Institute afliver de +2 grader og konkluderer at vi skal forberede os til +4 grader scenariet)så har vi behov for udvikling af vore byrum.
Grønne livsrum, herunder grønne tage, indholder spændende teknologiske udviklingsmuligheder der sammenholdt med et scoping studie kunne give beslutningstagerne nye muligheder.
Samtidigt der det en oplagt mulighed for at inddrage de enkelte borgere og borgergrupper (foreninger, vejlaug, m.m.) hvilket ser ud til at blive være et væsentligt outcome fra Rio+20.
Jeg ser også en kobling til oplevelsesøkonomien som ikke er beskrevet. Hvad gør det spændende at besøge KbH? Det gør de mange små pladser og skæve byggerier. De grønne livsrum kunne få deres egne pladser i dette.

Lone Taklo
Mandag d. 4/6-12 kl. 15:34

Med denne indsats vil den grønne branchens marked kunne styrkes. Floradania er især interesseret i udviklingen af værktøjer til arkitekter og byplanlæggere, som kan gøre dem i stand til at visualisere deres plantevalg, således at årstidsvariationer, planternes vækstkrav og pasningskrav er en del af deres beslutning. Vi har brug for, at de grønne miljøer bliver en succes, og det kræver en kobling mellem de kreative tanker og tekniske løsninger.

Brugerdrevent design er desuden vigtigt. At udstyre bydesignere, arkitekter o.a. med viden om mulighederne ved at bruge planter til at øge menneskers trivsel er en del af den innovation, som der er brug for til at fremme den grønne branches marked.

Med venlig hilsen
Lone Taklo, marketingkonsulent
Floradania Marketing A/S

www.floradania.dk

Lene Stolpe Meyer
Onsdag d. 6/6-12 kl. 15:04

Kære Henning Høgh Jensen

Tak for din kommentar

Du har ret i at der er en oplevelseseffekt, hvilket er en vinkel vi ikke haft i tankerne. Vi vil tage det med i vores kommende overvejelser.

Hilsen Lene Stolpe Meyer
seniorkonsulent og projektleder, AgroTech

Lene Stolpe Meyer
Onsdag d. 6/6-12 kl. 15:07

Kære Anders Bach

Tak for din kommentar.

Det er en interessant vinkel, som vi vil tage med i vores kommende ovevejelser.

Hilsen Lene Stolpe Meyer
Seniorkonsulent og projektleder, AgroTech

Torben Lippert
Fredag d. 8/6-12 kl. 17:42

Grønne livsmiljøer bliver meget vigtige i fremtidens bymiljø. Men der mangler fortsat teknisk viden omkring hvordan vi gør det bedst muligt. Vanding/afvandingsteknologier, fastgørelse og ikke hvilke plantetyper i hvilke sammenhænge.
Der er fortsat meget der skal udvikles og afprøves, og potentialet er stort.
Dansk Gartneri
Torben Lippert

Lars Jacobsen
Mandag d. 11/6-12 kl. 21:20

Kan man dyrke fødevarer i byen?
De gør det i New York, London, Berlin,
men kan vi i København? - og af en kvalitet som vil kunne leve op til vores hjemmelige høje standard?

Hvis vi kan
vil det så kunne gøres på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde?
Vil man kunne opnå en miljøgevinst af betydning ved at spare transport af de aktuelle egnede afgrøder, som ellers skulle være transporteret fra landet til anvendelsesstedet i byen?
Vil der kunne findes kvalitetsgevinster ved bydyrkning? - fx i form af friskere råvarer?
Kan opsamling af regnvand og anvendelse af det til vanding af afgrøder være et led i afhjælpningen af skybrudsproblematikken?
Vil fødevarer produktion i byen fx være attraktivt i forhold til arbejdspladser for befolkningssegmenter som har det svært på det ordinære arbejdsmarked (den grønne sektor løser traditionelt en stor opgave i forhold til støttet beskæftigelse)?

Vi vil gerne
Vi er gartnere og restauratører, som gerne vil dyrke og anvende lokalt producerede råvarer, men vi ved, at vi nødvendigvis skal stå til regnskab over for fødevarerkvalitet og produktionsmådens miljømæssige bæredygtighed, når vi vil lancere byproducerede grønsager.
Og vi må erkende, at vi ikke kan overkomme hele opgaven med at dokumentere og produktudvikle (og vi kan ikke trække på erfaringer selv fra new york som er længst fremme foregår det som pionerarbejde). Så vi, der gerne vil afprøve det urbane jordbrug i praksis, har brug for nogen, der har de nødvendige kompetancer til at undersøge og dokumentere.
I Agrotechs ”Grønne Livsmuligheder” fokuseres netop på meget af det vi har brug for at vide noget om. For mig at se er det nødvendigt med programmer som Agrotech's, hvis man vil udvikle det urbane jordbrug eller i det mindste undersøge potentialet i det.

De bedste hilsner Lars Jacobsen, hortonom og gartner

Palle Schiøtt Johannessen
Tirsdag d. 12/6-12 kl. 08:44

På Jordbrugsafdelingen på Kold College har vi gennem mange år drevet landbrug i bynære områder i den sydlige del af Odense. Inden for de kommende 10 år ændres landbrugsdriften i området markant på grund af nye byggerier og nyt vejnet, og det giver samtidig en ny mulighed for at genoverveje samspillet mellem by og land.
Ud fra mit synspunkt ser jeg de store forandringer som en oplagt anledning til at styrke den danske forskning inden for ‘urban farming’. Forsøgsprojekter kan etableres og delresultater kan afprøves over den kommende periode og de samlede resultater kan indgå i udviklingen af det fremtidige bynære landskab som både skal bidrage til byboeres sundhed og livskvalitet og sikre bæredygtighed i samspillet mellem by og land.
I det ovennævnte har jeg ikke eksplicit nævnt at det også er vigtigt at udvikle og optimere udbyttet af især kødproduktion i bynære områder således, at der opstår en bæredygtig situation i mødet mellem landbrug og bysamfund. Agrotech har så vidt jeg kan vurdere, også fokus på den forskningsopgave så jeg håber naturligvis at kunne inddrage forskningsresultater på dette område i skolens fremtidige dyrehold.

Pernille Jensen
Tirsdag d. 12/6-12 kl. 09:27

Både i forhold til botilbud og være- og aktivitetssteder for mennesker med psykisk sårbarhed eller psykosociale vanskeligheder, spiller grønne omgivelser en rolle. Både i stress-behandling og i behandling af andre psykiske problemer er haveterapi og terapeutiske haver i de senere år vundet frem internationalt. Det ser ud til, at der er evidens for den positive effekt - både af at opholde sig i grønne omgivelser og af at få mulighed for at arbejde med have og planter. Her i Gladsaxe har vi et botilbud (pt. under ombygning) meget smukt beliggende ved Bagsværd Sø med en skøn parklignende have. Vi har mange beboeres ord for, hvad det betyder at være i disse smukke, grønne omgivelser, men kunne måske godt lære endnu mere om hvordan vi gør grønne omgivelser og have til et aktiv for beboerne - og måske trækker det grønne bedre ind i boliger og fællesrum. I Gladsaxe Kommune har vi også et aktivitets- og træningshus beliggende i Søborg med en have, hvor ideerne endnu kun er på tegnebrædtet, men hvor ønskerne er mange. Væksthus, dufthave, haverum - og et aktivt haveudvalg med brugere af huset/haven. Vi tror på, at et projekt som "Fremtidens grønne livsrum" kunne tilføre værdifuld viden, idéudveksling og inspiration - også til den psykosociale og socialpsykiatriske indsats rundt om i landets 98 kommuner.

DamgaardID
Tirsdag d. 12/6-12 kl. 14:56

Foruden alle de sundhedsfremmende fordele for menneskers psykiske og fysiske velvære, er der også et stort potentiale i bevidst at bruge grønne livsmiljøer, som en del af arkitekturen og indretningen i bygningerne.
Jeg kan forestille mig hvordan de grønne elementer vil give liv og stemning til et ellers koldt og kedeligt kontormiljø.
Det kunne være spændende at få klarlagt hvorvidt planterne har en gavnlig effekt på lydniveauet. Kan man fx erstatte andre lyddæmpende elementer med grønne elementer?!

Med venlig hilsen
Rikke Damgaard Sørensen
Indretningsarkitekt

www.damgaard-id.dk

Den Gamle Avlsgård
Onsdag d. 13/6-12 kl. 09:27

På Den Gamle Avlsgård i Ribe har vi en stor interesse i at udbredelsen af terapihaver og haveterapi i Danmark udbredes og udbedres. Det ligger os meget på sinde at de positive resultater fra udlandet omsættes og tilpasses den danske natur og de danske terapihaver - især uden for Sjælland, hvor der er meget få egentlige terapihaver.

Med venlig hilsen
Ulla Degn Jensen
Den Gamle Avlsgaard
www.dengamleavlsgaard.dk

Annette Wibæk
Onsdag d. 13/6-12 kl. 20:28

Kære Ulla og andre interesserede.
Lænet op ad Københavns Universitets konceptmodel for terapihaver, har jeg i mindre omfang opbygget og startet terapihaven Aurora, der er beliggende ved Limfjorden - 10km vest for Aalborg, me åbne marker og eng foran et pragtfuldt udsyn over fjorden. Bagude ligger den lille Nørholm Skov. Det er planen at have 5-8 mennesker i dagbehandling i 10 uger, hvor der arbejdes med haveterapi og kropspsykoterapi.AURORA betyder MORGENRØDE og indikerer starten på en ny dag, en ny mulighed. Aurora er også navnet på en sommerfugl - et lille væsen, der udvikler sig fra pubbe, slår vingerne ud og flyver med smukke vinger. Da jeg har bygget i mindre format end Københavns Universitets have Nacadia, er jeg således blandt de allerførste, der udbyder haveterapi efter konceptmodellens forskrifter. Desværre er der i samfundet en menneskelig barriere - måske skyldes det finanskrisen- til helt at anerkende terapihaver. Det virker ulogisk, at vi som samfund hellere sender vore medmennesker på en dyr førtidspensionering end at afprøve den livgivende grønne rehabilitering.
I Sverige er man langt fremme, hvad forskning i haveterapi angår.Her anlagde Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp uden for Malmø i 2003 Rehabilitetstradgården. Stedet ledes af professor Patrik Grahn, der er landskabsarkitekt og biolog med doktorgrad. Her behandler man mennesker med forskellig form på udbrændthed. I haven er der mulighed for bare at slappe af, dyrke grøntsager, luge, beskære buske eller arbejde i væksthuset. Og det virker. Deltagerne får en rehabilitering af høj kvalitet af det kompetente personale, som er specialuddannede til at tage sig af denne type patienter. Efter deltagerne har haft deres daglige gang på stedet i 12 uger, vender næsten 80% tilbage til deres job eller uddannelse.
Den svenske offentlige sygesikring betaler de ca. 60.000kr opholdet koster

Med venlig hilsen
Annette Wibæk
Kropspsykoterapeut
Ejer og stifter af Terapihaven Aurora
www.terapihaven-aurora.dk

Ivana P. Christensen
Torsdag d. 14/6-12 kl. 22:43

Som erfarne producenter af grønne tage i Danmark føler vi nødvendigheden af at udvikle produkter der passer til bymiljø og løser nogle af de udfordringer byerne står med (i forbindelse med klimaændringer samt hedbredsmæssige udfordringer- luftforurening og mangel på grønne oaser i tætte byer). Vores tanker og erfaringer kan bedst blive omsat til et nyt produkt ved hjælp af et testcenter, hvor man kan afprøve nye produkter i 1:1 skala kombineret med professionel rådgivning som ArgoTech kan tilbyde. Vi har mange ideer, men mangler tværfaglig ekspertise f. eks. i bygebranchen som vi er levarandører til. Samtidig er det i alles interesse at få testet vores produkter på et neutralt niveau, for at vejlede vores kunder bedst muligt.

Med venlig hilsen
Ivana P.Christesen
Nykilde ApS
Produktudvikler