Fremtidens produktdesign er cirkulær – mindre miljøbelastende produkter og processer

Senest opdateret d. 22/8-2016
DHI
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Produktionsteknologi og Sundhed & fødevarer
Margrethe Winther-Nielsen
Innovationschef

Danske virksomheder vælger traditionelt set materialer og kemiske produkter ud fra deres tekniske egenskaber. Men fremover er det ikke tilstrækkeligt. Planer i EU om indførelse af produktdesign med renere materialestrømme uden skadelige stoffer forventes vedtaget i 2016. Det stiller større krav til virksomhederne. Samtidig bliver virksomhederne mødt med krav om produktsikkerhed fra forbrugere og arbejdstagere og oplever, at journalister jævnligt sætter spot på kemikaliers skadelige effekter.

1. Markeds- og samfundsbehov

Virksomhederne vil i de kommende år blive mødt med flere lovgivningsmæssige krav. Her tænkes især på REACH-registreringen af lavtonnage stoffer i 2018 og registreringen af produkter, der indeholder biocider fra 2015 og fremefter. Der er øget krav om produktsikkerhed fra forbrugere og arbejdstagere. Journalister og interesseorganisationer sætter jævnligt spot på kemikaliers skadelige effekter, og i marts 2015 blev fund af mikroplast i en række fødevarer sat på dagsordenen af DR1. Samtidig er der i EU planer om indførelse af ”cirkulær økonomi”, der sigter på bedre design med henblik på renere materialestrømme uden skadelige stoffer og en samfundsøkonomisk grøn vækst. EU Kommissionen har tidligere vurderet, at indførelse af cirkulær økonomi kan give en samlet besparelse på 600 mia. EUR eller 8% af EU-virksomhedernes årlige omsætning.

Danmark har en lang række innovative SMV’er, som vil kunne opnå markedsfordele ved at foretage et paradigmeskift mod design af nye og mere sikre produkter, der samtidig sigter på cirkulær økonomi. For at en cirkulær økonomi skal kunne realiseres, er det nødvendigt at designe og producere sikre produkter og materialer fri for problematiske stoffer.

Vi kan hjælpe med at accelerere innovationsprocessen og understøtte virksomhederne i design af mere sikre produkter og processer gennem de kompetencer og serviceydelser, der udvikles som følge af denne aktivitet. Det er ydelser, som vil blive efterspurgt af danske virksomheder inden for et bredt spekter af brancher, som omfatter: plast, metal, tekstil, maling, fødevarer, kosmetik, elektronik, lægemidler og medicinsk udstyr.

Antallet af virksomheder, der vil efterspørge de nye kompetencer og serviceydelser forventes at være ca. 150 inden for de kommende fem år heraf ca. 65% SMV’er.

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

Formålet med aktiviteten er, at sikre danske virksomheder en central placering i en europæisk udvikling, hvor virksomhederne bliver mødt med krav om at anlægge en helhedsbetragtning for deres produkter. ”Safe-by-design” og cirkulær økonomi er begreber som virksomhederne fremover kommer til at forholde sig til. Det betyder, at viden om kemiske stoffers påvirkning på miljøet og menneskers sundhed skal inddrages allerede i designfasen for et produkt eller en service. Der skal derfor udvikles metoder og værktøjer, som gør dette muligt.

Aktiviteten vil resultere i følgende nye serviceydelser og kompetencer:

  1. IT-værktøjer og laboratorietest som understøtter virksomheders design af produkter og materialer, der er fri for skadelige kemikalier. Det drejer sig blandt andet om hormonforstyrrende stoffer, der nedsætter vores forplantningsevne og kan skade børns intelligens og stoffer eller partikler som mikroplast, der er svært nedbrydelige.
  2. En database og metode, hvor virksomheder nemt kan finde frem til biocider med lav risiko i forhold til utilsigtede effekter på mennesker og miljø. Metoden vil også inddrage viden om risikofaktorer, der kan forårsage udvikling og spredning af resistens. Godkendelsen af produkter med mindre problematiske biocider kan ske efter en forenklet procedure (Biociddirektivet).
  3. Kemikaliehåndteringsværktøjer som smidiggør virksomheders kommunikation af information om kemikalier i forsyningskæden, til arbejdstageren og forbrugeren. Det kan være oplysninger fra sikkerhedsdatabladets eksponeringsscenarier, miljømærker og oplysninger til forbrugere om problematiske stoffer i artikler.
  4. IT-værktøj(er) med modeller, der kan tilpasses en specifik produktionsproces og som giver estimater for emissionen af kemiske stoffer fra både enkelte procestrin og den samlede proces.

De nye ydelser kræver en ekspertviden om kemikalielovgivningen og tekniske metoder for at kunne opfylde krav i lovgivningen, laboratoriefaciliteter til miljøtest samt et netværk til internationale videninstitutioner. En kombination som ikke tilbydes af andre på det danske marked.

De udviklede værktøjer og ydelser vil blive formidlet på DHI’s ”Virtual Community”, som er udviklet i resultatkontrakten 2013-2015. Kurser og træning vil blive tilbudt via DHI Academy og i samarbejde med industriens organisationer.

3. Centrale aktiviteter

Omdrejningspunktet for aktivitetsplanen er: integrering af miljø- og sundhedshensyn i design af nye produkter og processer samt udvikling af metoder og modeller til vurdering af stofemissioner og deres skadelige effekter på sundhed og miljø. De centrale elementer er:

  1. Design af mere miljøvenlige produkter: Udvikling af metoder og værktøjer, der kan støtte virksomheder i deres vurdering af kemikaliers miljø- og sundhedsmæssige egenskaber, og de risici der kan være forbundet med anvendelsen af et specifikt kemisk stof i en proces eller et produkt. Værktøjerne vil kunne benyttes til at støtte beslutninger om substitution af farlige stoffer med mere sikre alternativer i en proces, der også omfatter den tekniske funktion af et produkt (fx en lims klæbefunktion) og økonomiske forretningsmodeller. Aktiviteten er relateret til partnerskabet ”Kemi i kredsløb” finansieret af Miljøstyrelsen. (2016-18)
  2. Skæbne og transport af svært nedbrydelige stoffer og materialer: Udvikling af metoder og kompetencer til test og forudsigelse af optagelse og transport af svært nedbrydelige stoffer og materialer, fx nanopartikler og mikroplast, i vores vandmiljø og op gennem fødekæden. Resultaterne vil også understøtte aktiviteter om nanopartikler i aktivitetsplanen ”Kyster under forandring” (2016-17)
  3. Emission fra produkter og materialer: Udvikling af modeller og metoder der kan forudsige frigivelse af kemikalier fra avancerede materialer og produkter. Delaktiviteten omfatter opbygning af kompetencer til vurdering af risici for mennesker og miljøet fra særligt problematiske stoffer, der fx omfatter hormonforstyrrende stoffer. (2016-17)
  4. Emission fra processer: En udvikling af metoder (modeller) og IT-værktøjer(er) til skræddersyet eksponeringsvurdering af kemiske enhedsoperationer vil blive igangsat. Udvikling vil tage afsæt i eksisterende modeller og videreudvikle dem til mere specifikke og nye processer. (2017-18)

4. Mulige samarbejdspartnere

DTI: Kemi i kredsløb. RUC: Nanopartikler og mikroplast; TNO (NL): Eksponerings-/emissionsmodeller; RPA (UK): Forretningsmodeller; KU, NFA og IOM (UK): Safe-by-Design samt sundhedsvurderinger. Brancheorganisationer, virksomheder og myndigheder vil blive inddraget i cases og i udvikling af metoder og værktøjer.

Nøgleord

50 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Aage Feddersen (Miljø- & Teknikchef, Dansk Mode & Textil)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 11:28

Danske tekstil- og tøjvirksomheder har fokus på markedsfordelene ved at foretage et skift mod design af nye og mere sikre produkter. Netop cirkulær økonomi er en af de store drivkræfter i branchens indsats på dette område.
Projektets element med design af mere miljøvenlige produkter med henblik på renere materialestrømme uden skadelige stoffer er således et vigtigt for vores branches succes med at få størst mulig effekt af de indsatser, der knytter sig til den cirkulære økonomi.
Vi deltager derfor meget gerne i dette projekt.
Med venlig hilsen
Aage Feddersen
Miljø- og Teknikchef
Dansk Mode & Textil

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 23:23

Tak for kommentaren!

Det glæder os, at I gerne vil deltage i projektet.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Joan Thiesen (Project Manager, Gabriel A/S)
Mandag d. 11/5-15 kl. 17:49

Hvis jeg må knytte en kommentar til Aages input, så vil det være af stor værdi for os som tekstilvirksomhed, at have god adgang til viden om konsekvenser, risici og bedre alternativer ved de farvestoffer og kemikalier der evt. benyttes. Vi overvåger løbende området, men det kan være svært at vide om man har spottet alt.
Samtidig vil jeg også sige, at der vel ligger en fortsat opdateringsopgave i en eventuel database, da vi oplever at der konstant kommer nye materialer på markedet.

Anders Baun (Professor, DTU Miljø)
Fredag d. 17/4-15 kl. 09:21

Et rigtigt godt projekt med en god timing! De konkrete tiltag i form af de beskrevne værktøjer giver mulighed for konkret at komme videre end det meget anvendte "buzz word" "safe-by-design". Det hilser jeg meget velkommen.

I opfordres til også at kigge nærmere på andre tilgange til vurderingerne af kemikalier end den mere traditionelle risikovurderingstilgang. Eksempler er Alternatives Assessment (http://www.chemicalspolicy.org/alternativesassessment.php), GreenScreen (http://greenscreenchemicals.org/) og Multi-Criteria Decision Analysis. De alternative vurderingsværktøjer kan måske hjælpe med til at får "science-policy" vinklen med i vurderinger. Der er jo mange interessenter og økonomiske interesser involveret i dette område. En struktureret måde at tage disse ind i vurderingerne kan måske fjerne barrierer for implementeringen.

Fokus på skæbne- og effektvurderinger og substitution af såvel kemikallier som partikler (nano- og mikro-) er rigtigt godt og noget vi på DTU håber at kunne arbejde sammen med DHI om.

Mvh
Anders Baun
Professor
Sektionsleder for Mijøkemi
DTU Miljø

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Mandag d. 27/4-15 kl. 17:17

Mange tak for den positive kommentar og henvisningerne til de alternative vurderingsværktøjer!

Vi er enige i dine betragtninger om vigtigheden af at få flere vinkler med i en vurdering af kemikalier i forhold til substitution. Vi indgår meget gerne i et samarbejde med DTU og vil gerne drøfte de forskellige muligheder på et møde.

Mvh.
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Henriette Selck (Lektor, Roskilde Universitet)
Fredag d. 17/4-15 kl. 10:42

Godt projekt, der rammer godt både hvad angår timing og behov for at udvikle og designe mere sikre produkter, samt metoder til at foretage helhedsvurdering af diverse produkter.
I forbindelse med virksomheders vurdering af kemiske stoffers påvirkning af miljø og menneskers sundhed allerede i designfasen, vil jeg foreslå at I ikke alene ser på andre vurderingstilgange men også ser på behovet og nødvendigheden af at tænke i alternative test metoder. Herunder at vurdere om vores standard test metoder (OECD etc) er tilstrækkelige. Nogle stofgrupper såsom hydrofobe organiske stoffer og nano materialer vil i stor udstrækning ophobes i sedimentet og er persistente, hvilket bevirker at sediment, jord og føde vil udgøre væsentlige eksponeringsveje.
Et par andre forhold I kan overveje at inddrage yderligere er hydrofobe organiske stoffer der pga deres fysisk-kemiske egenskaber og persistens vil akkumulere og blive i miljøet i lang tid. Mikroplast kan agere som vektor for sorberede kemikalier hvorfor miks effekter må forventes.
RUC samarbejder, foruden omkring mikroplast og nanomaterialer, også gerne omkring organiske stoffer.

mvh
Henriette Selck
Lektor
PhD skoleleder
ENSPAC, RUC

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 22:52

Der er ganske rigtigt behov for at vurdere om vores standardtest er tilstrækkelige. Vi har en OECD-vejledning i, hvordan vi skal håndtere de såkaldte vanskeligt håndterbare stoffer. Men vi har stadig ikke standardiserede vejledninger for test af nanopartikler. Samtidig er det en kendsgerning, at det tit bliver overset, at mange af de persistente stoffer ophobes i sedimentet. Det er derfor vigtigt, at betydningen heraf bliver understreget. DHI vil gerne udvide samarbejdet med RUC og ser frem til en dialog om mulighederne.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Jørgen Ulrik Hansen (Forkningsdirektør, TEKNOS A/S)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 08:19

Spændende projekt, der kan åbne mulighed for en mere nuanceret vurdering af kemiske produkter
Problemet med vurdering er at der i dag efterhånden er en større jungle af miljøvurderinger tilstede i Europa
Tilstedeværelsen af disse mange mærker og certifikater kan flytte fokus fra en fælles EU grundforskning i substitution og "cirkulær tankegang" i design
Der er som andensteds nævnt i indlægene mange interessenter og økonomiske interesser i dette område

Teknos deltager gerne

mvh
Jørgen Ulrik Hansen, MBA
Forskningsdirektør
Teknos A/S

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 09:31

Tak for kommentaren og for jeres interesse I projektet!

Det er interessant, at du gør opmærksom på, at de mange mærker og certifikater kan flytte fokus væk fra et mere grundlæggende arbejde med produktdesign, hvor substitution og cirkulær tankegang er omdrejningspunktet. Og at junglen af miljøvurderinger og –mærker på den måde kan virke som en bremseklods for en udvikling, som vi gerne vil fremme med dette projekt. Det er en meget væsentlig problemstilling, som vi bestemt bør tage alvorlig. Vi vil meget gerne høre mere om, hvilke tanker og overvejelser du har gjort dig i forhold til denne problemstilling.

Mvh.
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Ann-Sofie Hviid (Business Unit Manager, Nortex A/S)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 21:13

I relation til det politiske fokus, der er på tekstil, som en ressource der bør forvaltes mere bæredygtigt, synes jeg det burde fremhæves i dette projekt.

Med venlig hilsen
Ann-Sofie Hviid
Nortex A/S

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 21:38

Tak for kommentaren! De IT-værktøjer og serviceydelser, der vil blive udviklet i projektet, er anvendelige for et bredt spekter af brancher, som også omfatter tekstilbranchen.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Jann Hedelund Jørgensen (Compliance Engineer, Radiometer Medical)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 14:32

Absolut et interessant projekt også for medikotekniske virksomheder, der kan have særlige anvendelser af visse kritiske stoffer og ofte i meget små totalmængder, men hvor opgaven med at finde og validere performancemæssigt set ligeså gode alternativer ofte er en langvarig og ressourcekrævende proces, uden sikkerhed for succes.

Da udvikling og validering af nye medikotekniske produkter ofte strækker sig over flere år, gælder det således også om at kunne forudse, hvilke stoffer der måtte blive reguleret om 10-20 år, eller rettere at kunne træffe nogle materialevalg (hvis muligt), hvor man er sikker på, at de ikke indeholder stoffer som senere kan blive reguleret.

Radiometer Medical deltager gerne i yderligere drøftelser omkring projektet.

Med venlig hilsen

Jann Hedelund
Product Environmental Compliance
Radiometer Medical

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Søndag d. 10/5-15 kl. 18:09

Udvikling af metoder til en systematisk integrering af miljø- og sundhedsvurderinger allerede i designfasen af nye medikotekniske produkter, kan kun blive succesfuld i dialog med virksomheder. Vi takker derfor for jeres meget positive kommentar og tilbud om at deltage i yderligere drøftelser omkring projektet.

Der eksisterer allerede en række værktøjer, som kan bruges til sammenligning af alternativer. En erfarings- og vidensbank om anerkendte metoder (fx QSAR) og IT-værktøjer, som kan benyttes i en sammenligning af alternative stoffer, mener vi vil være et første skridt på vejen til at forbedre muligheden for at træffe nogle mere fremtidssikre materialevalg.

Som du påpeger, gælder det også om at kunne forudse, hvad der kan blive reguleret om 10-20 år. På DHI vil vi arbejde på at have fingeren på pulsen her ved til stadighed at udbygge og vedligeholder vores netværk til universiteter og myndigheder. Kun ved at følge den videnskabelige udvikling på området og lære at tyde de politiske signaler, vil vi være i stand til at kunne forudse nye reguleringsmæssige tiltag.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

jakob zeuthen (Miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv)
Mandag d. 4/5-15 kl. 09:58

Et relevant projekt som kan bidrage til at omstille danske virksomheder til bedre konkurrenceevne i den kommende cirkulære økonomi. Projekterne tager fat i en central udfordring som er at få problematisk kemi ud af produkterne og ad den vej sikre bedre genanvendelse også genbrug.

Skal det lykkes at give danske virksomheder markedsfordele via projektet bør det fokusere på de udfordringer de små virksomheder har også fokusere på at løse nogle af de problemstillinger der ligger i at substituere problematisk kemi i importerede produkter. Langt hovedparten af vores virksomheder har under 10 ansatte (85%) og hovedparten importeres af virksomheder der ikke har den store kontrol over selve produktionen og direkte substitution. Så der er brug for værktøjer der hjælper til dialog mellem leverandører når det gælder at udfase problematisk kemi. Der kan være væsentlige fordele ved at forebygge inden import frem for at at håndtere problemet i Danmark.

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 18:12

Tak for din opbakning til projektet. De problemstillinger, der er forbundet med import af produkter fra lande uden for EU, har været behandlet i flere sammenhænge, men vi er langt fra nået til vejs ende.

Som du fremhæver, er der særligt store udfordring for de små virksomheder, som ofte kan have svært ved at få oplysninger om sammensætningen af importerede produkter. For den enkelte virksomhed, der importerer mindre partier af et bestemt produkt, kan det være vanskeligt at overbevise en udenlandsk producent om det rentable i at substituere et problematisk kemikalie. Vi bliver nødt til at finde nye veje, som forbedrer gennemskueligheden i forhold til de importerede produkters sammensætning og øger udenlandske leverandørers incitamentet for at arbejde med substitution. Vi vil gerne indgå i en dialog med Dansk Erhverv om, hvordan dette bedst kan gribes an.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Rikke Bach (Specialist, Novo Nordisk A/S)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:55

Novo Nordisk ser positivt på forslaget om at udvikle IT-værktøjer og laboratorietest, som understøtter virksomheders design af produkter og materialer, der er fri for skadelige kemikalier.
Især vil det være relevant at få adgang til redskaber, der kan inddrage kemikaliernes miljømæssige og sundhedsfaglige profil samtidig med væsentlige kemisk/fysiske/tekniske egenskaber, og give mulighed for at sammenligne og prioritere de forskellige parametre i produktudviklingen.

Vi ser også et behov for enkle og brugervenlige systemer til etablering af en foreløbig miljø- og toksikologisk profil for nyere kemikalier, der endnu ikke er grundigt undersøgt - også med fokus på egenskaber, der kan give anledning til regulering fremadrettet f.eks. hormonforstyrrende effekt.
Det vil kunne bidrage til industriens egen screening og vurdering af nye kemikalier før igangsættelse af udviklingsprojekter og af nærmere undersøgelser.

Torben Madsen (Afdelingsleder, DHI)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 17:25

Vi er helt eninge i behovet for at sammenkæde kemiske stoffers miljø- og sundhedsprofil med kemiske/fysiske/tekniske egenskaber, og fx er dette fokus for det netop startede "Partnerskab om substitution af skadelig kemi", der bl.a. har DHI og Teknologisk Institut som partnere.

Det indgår også i vores planer at udvikle let tilgængelige metoder (fx databaser, 'read across', QSAR til at forudsige miljø- og sundhedsegenskaber for kemikalier, hvor der mangler eksperimentelle data. Vi vil meget gerne denne slags muligheder for tidlig screening af kemiske stoffer.

Med venlig hilsen
Torben Madsen, DHI

Rie Tsuchiya (Regulatory Affairs Manager, Novozymes A/S)
Fredag d. 8/5-15 kl. 13:42

It is a good project proposal with good ideas to provide tools for Danish SMEs to develop better products in terms of circular economy, safety for human health and environments. It would have been even better if assessment with such tools can be linked to easy words so that consumers can understand and use it as indicator for choice of products. For example, tools may provide something measureable e.g. CO2 emission, some sort of biodegradability figures for a final product so that Danish companies can appeal to customers that they are safer/more sustainable compared with ‘baseline’.

Free of harmful chemicals may lead to a simple black list of chemicals. Other factors which influence exposure e.g. biodegradability should be taken into consideration. Though later in the document, there is indication that life cycle consideration is already a part of the plan.

IT tools for emission of chemical processes in manufacture processes sounds interesting. That can be measureable so that companies can document and announce in their homepages.

Kind regards,
Rie

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 20:59

Thanks for your comment! It is an interesting idea to link user-friendly indicators for choice of products. Biodegradability is indeed an important parameter. We are pleased that you also find an IT tool for emission of chemical processes in manufacture processes interesting. I like very much your idea on doing it measurable and using announcement on company homepages.

Kinds regards,
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Birte Nielsen (Director, Simply Scandinavian)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 11:00

As an Importer of Danish design products, I am continuously reminded of how crowded the market place is.

Danish design has a high profile internationally, but there are other contenders in the same class. It is therefore important to think of ways that Danish manufacturers could seek to bring products to the market place that would be responsibly produced, aware of the damage caused to the environment by over-production and constant use of unsustainable and polluting materials.

For that reason, I welcome your ideas in seeking ways to measure and label materials used for manufacturing in order to minimise our impact on the Earth. We live on a precious planet and it seems to me that we are mindlessly destroying it.

It would be good to think that Danish industry could lead by example in this sector, with new tools and methods to support this approach. Maybe there could be a new 'kite mark' as you suggested, where Good Design includes many more aspects relating to pollution and life cycle of each product.

Globally, this will become ever more important. We cannot expect emerging economies to lead in this sector, producing products that last longer and pollute less at the end of their life cycle. It would seem natural to me that Denmark should once again lead by excample in this sector.

I hope that you will develop tools, IT solutions and methods that will support 'cleaner' manufacturing.

Kind regards.
Birte Nielsen

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 21:01

It is very helpful to have a comment from an importer of Danish products. As you mention, there are other contenders in the same class. It is, therefore, important that Danish products could be leading on aspects related to less pollution and promotion of circular economy.

Kind regards,
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

mette harrestrup (programchef, KEA - Københavns Erhvervsakademi)
Mandag d. 11/5-15 kl. 13:07

På KEA arbejder vi strategisk i krydsfeltet mellem teknologi, design og business. Vi ser et stort potentiale i at indgå i dette samarbejde for yderligere at udvide den etablerede viden om bæredygtige materialer og processer. Vi er kendetegnet ved at bekende os til bæredygtighed i uddannelserne og basere os på praksisnær forskning/udvikling og med et stærkt fokus på værkstedstilgangen, hvor praksis manifesteres gennem både prototyper og afslutningsvist i konkrete produkter og services. Vi ser potentialet f.eks. i forhold til udviklingen af nye bæredygtige materialer, insourcing/outsourcing, nye bæredygtige værdikæder, cirkulær økonomi og nye produktionsmetoder indenfor mode, tekstil og produktdesign.

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:31

Tak for dit indspil og din invitation til et samarbejde! Vi samarbejder med flere uddannelsesinstitutioner og ser gerne, at specialstuderende eller praktikanter deltager i vores projekter. Vi vil gerne høre mere om, hvordan vi kunne etablere et samarbejde med KEA i det aktuelle projekt.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Nikolai Nilsen (Miljøkonsulent, Emballageindustrien)
Mandag d. 11/5-15 kl. 14:54

Emballageindustrien finder projektet yderst relevant. Den danske emballageindustri har fokus på at opfylde lovgivningens krav og på at levere sikre og sunde produkter til markedet. Her er en god dialog med råvareleverandørerne en forudsætning for at sikre en ensartet produktkvalitet. Da leverandørnetværket er særdeles komplekst i emballageindustrien, vil bedre værktøjer til kommunikation og information gennem leverandørkæden være meget fordelagtige for industriens medlemmer.
Ligeledes er bedre metoder og værktøjer til at vurdere kemikaliers sundheds- og miljømæssige effekt og nedbrydelighed vigtige; både for en effektiv udvikling af nye emballagetyper samt for den kontinuerlige vurdering af eksisterende emballagetyper. Projektets emner vil derfor bidrage til en hurtigere screening af råvarer og materialer, hvilket vil være absolut fordelagtigt for industrien.

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 21:15

Tak for din kommentar og støtte til projektet! Vigtigheden af en god kommunikation og værktøjer, der kan fremme kommunikationen i leverandørkæden går igen i flere kommentarer. Det er derfor tydeligt, at der er et behov her, som der skal tages hånd om.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Louis landgren (Driftsleder, Aarhus Vand A/S)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:17

Som ny producent af gødningsmidlet PhosphorCare, der er baseret på genvinding af fosfor i spildevandet, som tidligere var omfattet af affalds bekendtgørelsen, men nu er godkendt som gødning, har det været grundlæggende vigtigt for at accelerer innovationsprocessen og understøttelse af hele godkendelses proceduren ved UMCU, ECHA og REACH, samt udarbejdelse af fyldestgørende SDS for at i det hele taget at måtte forhandle/afsætte produktet, at kunne trække på den ekspertviden og værktøjer til dokumentation af miljø- og sundhed som DHI har bidraget med.

Helle Westphal (Afdelingsleder, Miljø og Toksikologi, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 12:03

Tak for din kommentar. Der er ikke tvivl om at de planlagte aktiviteter i denne plan vil understøtte en udvikling, der gør at vi fortsat kan være i front med ekspertviden til brug for virksomheders og institutioners behov for hjælp, når de skal begive sig ud i verden med deres nye stoffer og produkter.

Helle Fabiansen (Miljøchef, Plastindustrien)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:40

I Plastindustrien finder vi det relevant at, der igangsættes aktiviteter, der kan konkret kan understøtte arbejdet med at bringe visionen om cirkulær økonomi ud i livet. Vi ser helt klart et behov for kompetencer og viden, der kan hjælpe de plastforarbejdende virksomheder med at udvikle og designe produkter uden uønskede kemikalier. Der er også behov for viden om, hvordan man som virksomhed og samfund skal forholde sig til "nedarvede, uønskede kemikalier" i produkter, som kan være problematiske i forhold til det øgede fokus på genanvendelse i en cirkulær økonomi.

Det er vigtigt, at der bliver udviklet viden og værktøjer, så kommunikationen og beslutninger om kemikalier sker på et videnskabeligt og sagligt grundlag. Særligt hvad angår hormonforstyrrende stoffer og mikroplast er der behov for viden for at kunne nuancere debatten, men også som grundlag for at kunne træffe de rigtige politiske beslutninger om fx regulering.

Venlig hilsen
Helle Fabiansen
Plastindustrien

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:27

Tak for kommentaren og jeres støtte til de foreslåede aktiviteter! ”Nedarvede uønskede kemikalier” i produkter vil efter vores mening kunne hindre genbrug. Materialer med og uden uønskede kemikalier bør holdes adskilt i en affalds- eller genbrugsfase. Der er derfor brug for systemer, der gør det muligt at sorter disse materialer.

Vi er helt enige i, at beslutninger om kemikalier skal ske på et videnskabeligt grundlag. Gennem samarbejde med kompetente specialister på området og deltagelse i internationale projekter vil vi medvirke til at skabe et grundlag for saglige beslutninger.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Hanna Løyche Brancheforeningen Spt
Mandag d. 11/5-15 kl. 16:23

I kosmetikindustrien oplever vi et stigende fokus på bl.a. brug af konserveringsmidler i produkterne og vi mødes ofte af et ønske og en forventning om, at stoffer, der stilles spørgsmålstegn ved, øjeblikkeligt udfases. Men hvornår er der et tilstrækkeligt fagligt belæg for at starte en substitutions proces og hvordan sikrer man, at man ikke substituerer sig ud i nye problemer men undgår, at der ikke skabes nye og måske værre problemer med alternativerne. Dertil kommer at produktudvikling tager tid og ressourcer. Udover traditionel one-to-one kemikaliesubstitution er det også vigtigt at vurdere, om der er andre måder man kan undgå eller reducere de uønskede ingredienser ved at tænke det ind i selve designet af produktet. Eksempelvis kan behovet for brug af konserveringsmidler i visse tilfælde reduceres ved udvikling af ny og innovativ emballage. Der er næppe tvivl om, at substitutionsproblematikken er en stor udfordring for kosmetikbranchen, og det er derfor helt afgørende, at der samles viden og kompetencer på dette område og at der udvikles metoder, der kan hjælpe virksomhederne i den rigtige retning. For virksomhederne vil gerne – men de vil også gerne sikre, at de gør det rigtige. Det kan resultaterne fra det foreslåede projekt hjælpe til med.

Venlig hilsen Hanna Løyche
Adm.dir Brancheforeningen SPT

Helle Westphal (Afdelingsleder, Miljø og Toksikologi, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:50

Tak for dine kommentarer. Det er netop hensigten at udvikling af metoder og databaseværktøjer til brug for substitusion og dokumentation af stoffer skal kunne understøtte kosmetikindustriens behov ved udvikling af nye produkter. Den viden vil underbygge vores services med at kunne understøtte alternative muligheder fx ved udvikling af ny innovativ emballage. Vi forventer også at dette vil være nyttig viden for en række rengøringsmiddelproducenter.

Shammi Luthra (Direktør, EVScandia ApS)
Mandag d. 11/5-15 kl. 17:33

Vi især hos EV Scandia, synes at for en mindre virksomhed som os selv, er det vigtigt at have adgang til ny viden og måder at vurdere om vores produkter er miljøvenlige. Det er et minimumskrav der bør stilles idag. Vi vil gerne udvikle og sælge produkter, vi kan stå inde for, som kan opnå fx miljømærke, men har ikke selv den nødvendige viden til at vurdere og designe mere miljøvenlige produkter.

Helle Westphal (Afdelingsleder, Miljø og Toksikologi, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 12:05

Tak for din kommentar. Vi har også erfaret at mindre virksomheder har behov for en særlig let adgang til specialistviden, når de gerne vil markedsføre grønne/miljøvenlige produkter. Det er et område vi fortsat ønsker at udvikle indenfor disse rammer.

Annette Bitz (Sr. biosafety Specialist, Ambu)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 08:48

Ambu arbejder kontinuerligt på at sikre, at produkterne til enhver tid er så sikre for miljøet og for patient og sundhedspersonale som overhovedet muligt. Derfor har vi substitutionsprojekter igang bl.a. på phthalater. En lettere tilgang til data for egnede alternativer på phthalatområdet vil være en stor hjælp.
Desuden er REACH lovgivining kompliceret og tidskrævende at holde styr på og en lettere adgang til opdateret specialist viden indenfor miljø- og sundhedspåvirkninger fra kemikalier især kandikatstoflisten vil være nødvendig for at kunne dokumentere sine produkter. Har tænker jeg også på et værktøj der kan oplyse, hvor SVHC stoffer sædvanligvist forekommer i medicinsk udstyr eller i plast.

Ambu påtænker at bruge End-of-life miljøprofiler til at kommunikere mere målrettet om, hvordan produkterne belaster miljøet, når de bortskaffes samt til at miljøoptimere den fremtidige udvikling af produkter. En lettere adgang til forskellige plastmaterialers miljøprofiler vil være meget anvendelig i denne sammenhæng.

Helle Westphal (Afdelingsleder, Miljø og Toksikologi, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:50

Tak for din kommentar og interesse i projektet. Det lyder som det helt rigtigt at have et særligt fokus på stoffer, der kan substituere phthalater og deres miljø- og sundhedspåvirkninger. Vi oplever også at der er et særligt behov for dokumentation af problematiske stoffer og en lettere adgang til viden, der kan understøtte substitution af stoffer i medicinsk udstyr og plastbaserede produkter.

Tak også for idéen med 'end-of-life'-miljøprofiler, der fint kan være et element i kommunikationen.

Anna Fricke (Business Manager InnovationMaster, Gabriel A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 13:16

I arbejdet med udvikling af nye materialer og processer arbejder vi på, at når frem til løsninger, som er miljømæssigt og sundhedsmæssigt bedre end det markedet allerede kender. Der er vi ude i at skulle vurdere, om f.eks. et nyt kemikalier rent faktisk er et bedre alternativ og hvorfor. Det er meget meget svært. Helt galt er det, når man søger blandt kemikalier, som er helt nyudviklede og af producenten/universitetet markedsføres som værende "green chemistry". Vi har brug for et værktøj, som kan gøre os istand til at pre-evaluere nye kemikalier. Og et værktøj, som kan hjælpe os med ikke at falde for green-washing. Det kunne være en database. Men det kunne også være et it-baseret værktøj, som kan kunne gøre det muligt for produktudviklere selv at lave en præ-evaluering. Gerne kombineret med muligheden for rådgivning. Rådgiveren skulle i så tilfælde være højt specialiserede kemikere.

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 14:36

Tak for kommentaren!

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 14:29

Tak for kommentaren! Vi er enige i, at det kan være særligt vanskeligt at vurdere om et nyudviklet kemikalie er et godt alternativ. Kemikalierne designes som regel uden overvejelser om eventuelle uhensigtsmæssige effekter på mennesker og miljø. ”Green chemistry” kan ganske rigtigt dække over flere ting. Det kan betyde, at et kemikalie er mindre giftige for mennesker og miljø end alternative kemikalier, men det kan også betyde, at det ”bare” er fremstillet med et lavt energiforbrug. Det er netop vores mål at udvikle ydelser, der både omfatter IT-værktøjer, som kan støtte virksomhederne i screening af alternativer og højt specialiseret rådgivning.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Anette Nysted Esbensen (Quality Controller, F&H A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 15:39

Vi mener, at det er vigtigt, at man har øje for, at de udviklede systemer, databaser m.v. også kan anvendes af mindre virksomheder, der ikke har mulighed for at have en stor stab af akademikere ansat.

Det er endvidere vigtigt, at værktøjerne er målrettet såvel producenter som importører. Som Jakob Zeuthen skriver, kan det som importør være svært at have den store kontrol over selve produktionen. Som importør bliver man derfor nødt til at have nogle værktøjer, der gør, at man kan målrette sin kommunikation med producenterne.
Sådanne værktøjer kunne være systemer til indhentning af dokumentation og til efterfølgende oprettelse af dokumentation i ens eget navn (fx overensstemmelseserklæringer for fødevarekontaktmaterialer).

Det kunne ligeledes være givtigt med en database over materialetyper:
• Hvilke problematiske stoffer, der oftest hæfter sig til en specifik materialetype (fx bisphenoler i polycarbonat)
• Sundheds- og miljømæssige aspekter ved fremstilling, brug og afskaffelse af materialetypen
• Er materialetypen genanvendelig?
• Typisk energiforbrug ved fremstilling og genanvendelse
• Holdbarhed af materialetypen
• Kan der være råvarebegrænsninger ved anvendelse af råvaren (fx mangel på metaller)
• CO2-aftryk etc.

Det er vigtigt, at værktøjet bliver så down-to-earth, at det også kan anvendes af andre end specialister inden for et specifikt område. Mange SME’s har ikke den nødvendige viden/personale til at kunne sætte sig ind i kompliceret litteratur.

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 21:28

Tak for din kommentar og ideen om en database over materialetyper! Vi har selv haft nogle overvejelser i den retning, men dit forslag rummer flere nye interessante aspekter. Vi er overbevist om, at et værktøj af den type vil være anvendeligt for flere forskellige brancher.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Raino Hansen
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 19:25

Sporbarhed, nu også udenfor levnedsmiddelindustrien.

Initiativet er en logisk konsekvens af de stigende dokumentationskrav for introduktionen af nye produkter. Et muligt trafiklys-system kan lette arbejdet, fordi man ikke længere behøver, at sætte sig ind detaljer - såsom LC50.

Er sporbarhed et gode? Jo afgjort. Der er en betydelig merværdi på produkter produceret hvor jeg bor ( Schweiz, for sporbarhed er lig med omhyggelighed.

Hvad med andre brancher: General Motors tjener penge på at genanvende biler. Det giver allerede en konkurrencemæssig fordel i forhold til importerede biler.

Mvh

Raino Hansen
Civ. Ing PhD, flypendler til et arbejde som særlig gymnasielærer i Roskilde, Danmark
8052 ZÜRICH

Helle Westphal (Afdelingsleder, Miljø og Toksikologi, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:51

Tak for din kommentar. Det er en god idé at arbejde med en forenklet metode til vurdering af stoffer/produkter - som du foreslår med 'trafiklys-systemet', særligt ved genanvendelse og udvikling af produkter, der skal kunne genanvendes.

Kirsten Sloth Nielsen (Miljømedarbejder, Rudersdal Kommune)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 23:18

Meget relevant projekt! Og som I fremhæver, så vil virksomhederne i stigende grad blive mødt med krav om helhedsbetragtninger for deres produkter. Derfor kunne det være interessant at gå et skridt videre og supplere jeres tilgangsvinkel med et genbrugsaspekt, hvor der også tænkes i affaldsfasen. Alle produkter og materialerne vil på et tidspunkt ende som affald. I dag er det tilfældigt om en virksomheds affaldsprodukter kan udnyttes som ressourcer for en anden virksomhed, hvilket jo er tankegangen bag grøn industrisymbiose (jf. Erhvervsstyrelsens fremme af grøn omstilling). Men det kunne være interessant at sætte denne udvikling i system, så virksomhederne allerede i designfasen motiveres til at tænke i genbrugsmuligheder for deres produkter, når de kommer i affaldsfasen.

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:20

Tak for kommentaren! Design med sigte på cirkulær økonomi indebærer også minimering af affaldsstrømme. Det er hensigten, at produkterne skal kunne holde i længere tid, og at så meget som muligt skal kunne genbruges eller recirkuleres. Vi skal helst undgå affald, og det er derfor optimalt at lade overvejelserne om genbrugsmuligheder indgå allerede i designfasen.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Helle Kayerød (Konsulent, DANVA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 08:27

Der er stort behov for at finde alternativer til brugen af mikroplast. Der er begrænset kendskab til mikroplast og dets skæbne, men meget tyder på at en del af den mikroplast, der anvendes i produkter afledes via kloaksystemerne til renseanlæggene, hvor en del tilbageholdes i spildevandsslammet, og en del udledes til vandmiljøet.
DANVA vil derfor gerne opfordre til at der i projektet lægges stor vægt på substitution af mikroplast og andre miljøfremmede stoffer, og vi bakker op om at cirkulær økonomi danner udgangspunkt for aktivitetsplanen, da både mikroplast og andre miljø fremmede stoffer samt cirkulær økonomi er nogle af DANVAs fokus områder. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet.

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:04

Tak for din kommentar og støtte til projektets aktiviteter! Mikroplast hører naturligvis ikke hjemme i vores vandmiljø. Plastpartiklerne kan optages af levende organismer og give risiko for en øget opkoncentrering af miljøfremmede kemikalier op igennem fødekæden. Det drejer sig om kemikalier som eksempelvis blødgørere, der hæfter sig til mikroplastpartikler.
Mikroplast i miljøet kan stamme fra produkter, som er blevet tilsat mikroplastpartikler. Men mikroplasten kan også være dannet ved nedbrydning af større plaststykker i miljøet eller ved håndtering af materialer fremstillet af plastpolymere deriblandt vask af syntetiske tekstiler. Noget vil kunne fjernes ved substitution og gennem ændringer i håndteringen af plastaffald. Men for at kunne træffe de rigtige beslutninger er der behov for mere viden på området, som Helle Fabiansen fra plastindustrien også gør opmærksom på i sin kommentar.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Anders Voldby (Læge)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 09:54

Et relevant tiltag, da det vil bidrage positivt til begrænsning af uhensigtsmæssige kemikaliers udbredelse og den resulterende sundhedspåvirkning.

Som sundhedsperson oplever jeg gentagende gange, at patienter efterspørger viden om produkters helbredsmæssige påvirkning.
Kemiske stoffers hormonforstyrrende, carcinogene og andre toksikologiske effekter bliver vedvarende mere åbenlys, om end viden på området er svært tilgængelige for personer uden relevant faglig baggrund.
Ud fra et lægevidenskabeligt synspunkt vil det være en stor gevinst for lægfolk og sundhedsprofessionelle, hvis det skitserede tiltag kan bidrage til at øge tilgængeligheden af den nuværende og kommende viden om kemiske stoffers forskellige toksikologiske profiler.

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:23

Tak for din kommentar! Formidling af viden om kemikaliers toksikologiske effekter til såvel sundhedspersonale, som den almindelige borger er et væsentligt emne at bringe op. Listen over indholdsstoffer på etiketten for eksempelvis et rengøringsmiddel er nyttig for dem med dyb indsigt i kemien. Men selv en kemiker kan komme til kort i forhold til paratviden om kemikaliernes eventuelle uheldige påvirkninger på sundhed og miljø. En miljømærkning kan være en støtte, men forskellige mærker kan også bringe forvirring og måske flytte fokus fra et mere forskningsmæssigt arbejde med substítution, som bemærket af Jørgen Ulrik Hansen,Teknos A/S.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI

Flemming Moch Jørgensen (R&D Manager, Pro-Glue A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:53

Proglue producerer og sælger lim først og fremmest på naturlige fornybare polymerer, men møder konstant krav om substitution af forskellige stoffer der anses for at give problemer af den ene eller anden grund. Som lille virksomhed kan det være uoverskueligt at skulle erstatte gammel kendte kemikalier og de reaktioner disse har med polymeren, som netop giver de egenskaber vi har brug for.
Det er resurse krævende måske mere end vores type virksomhed kan klare og risikoen for at vores type produkter forsvinder og går i glemmebogen.
Så skal vi fortsætte af den vej, er det en stor fordel at der er mulighed for at finde partnere, som konstruktivt kan hjælpe med at finde alternative løsninger og som ikke bare vil blive en erstatning af det ene problematiske stof med et andet der er problematisk i morgen
Vi ser DHI som en vigtig og kompetent partner med en stor viden base omkring den slags arbejde og vi håber på at få udviklet et frugtbart samarbejde.
Flemming Moch Jørgensen
R&D Manager
Proglue A/S

Margrethe Winther-Nielsen (R and D Program Manager, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:40

Tak for din kommentar og støtte til aktiviteten! Din kommentar understreger vigtigheden af, at der udvikles serviceydelser, som kan understøtte jeres arbejde med at finde alternative kemikalier og løsninger, der er langtidsholdbare. Den foreslåede aktivitetsplan kan sikre, at vi kan tilbyde jer og andre virksomheder en kompetent og specialiseret rådgivning med at finde alternative løsninger.

Med venlig hilsen
Margrethe Winther-Nielsen, DHI