FT01.03_2022 Risikooptimeret og datadrevet produktionskontrol og in-service inspektion af vindmøllevinger

Senest opdateret d. 18/1-2022
Aktiv
FORCE Technology
Indsatsområdet Datadrevet risikoevaluering som katalysator for grøn vækst i vindmøllebranchen under temaerne Energi og energieffektivitet, Klimatilpasning og vandressourcer og Produktionsteknologi
Henrik Hassing
Technical Vice President
Steen Arnfred Nielsen
R&D Coordinator

Det primære mål med aktiviteten er at videreføre resultater fra 2021 og udbygge nye samarbejdsrelationer, som er skabt i aktivitetsområdet: datadrevet risikoevaluering til produktionskontrol og in-service inspektion af vindmøllevinger.

Aktiviteten baseres på automatiseret ikke-destruktiv ultralydinspektion (NDT). Datadrevet risikoevaluering, funderet på store datamængder, giver de nye aktører adgang til objektive og reproducerbare data til optimering af produktlevetiden, samt reduktion af risikoen for unødvendige reparationer og udskiftninger af vindmøllevinger.

Aktiviteten bidrager på længere sigt til at realisere udviklingen af en række nye teknologiske services, der bygger på datadrevet produktionskontrol og in-service inspektion af vindmøllevinger. De nye services vil give mere nøjagtige risikoprofiler i kombination med automatisk evaluering af inspektionsresultater og derigennem understøtte producenters og slutbrugeres risikoledelse i forhold til vindmøllevinger.