Grøn og Bæredygtig Transport

Senest opdateret d. 22/8-2016
Teknologisk Institut
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Energi, Klima og miljø og Transport
David Tveit
Direktør

100% VE i transportsektoren er Danmarks mål for 2050. Teknologisk Institut tilbyder den nyeste internationale viden og high-end faciliteter, der på afgørende plan kan bringe el- og hybridløsninger, alternative brændstoffer og emissionsudstyr i øget og energirigtig anvendelse. Samtidigt bringes danske virksomheder i front internationalt, og der skabes danske arbejdspladser. Ultimativt udvikles beslutningsværktøjer til teknikvalg ved el-hybridisering af færger og sammensætning af bilflåder.

Markeds- og samfundsbehov
Danske virksomheder, der leverer til transport- og bilindustrien på det danske og internationale marked, omsætter for ca. 9 mia. kr. årligt[ii]. De udvikler og producerer bl.a. processer og udstyr til biobaserede brændstoffer, komponenter og systemer til emissionsreduktion samt komponenter til stadig flere elektriske køretøjer. Potentialet til vækst er stort, nationalt såvel som internationalt. Smog lukker byer i Kina og Sydamerika, og i Paris blev der sidste år indført midlertidigt kørselsforbud (tilladelse bestemt af lige/ulige nummerplader). Forureningen i byernes nærmiljø med partikler, NOx og støj er årsag til flere dødsfald end i trafikken. Selv med en stigning på kun 19%[iii] i transportsektorens energiforbrug i Danmark fra 1990 til 2013, er det dog langt fra et ønsket fald i energiforbrug.

Transportområdet er Danmarks største udfordring for at realisere 100% VE i 2050[i]. Til at tackle denne udfordring er der i denne aktivitet udvalgt indsatsområder inden for fire væsentlige transportsegmenter:

  • Inden for nær- og persontransport ses en begyndende indfasning af el- og hybridløsninger, hvilket skaber behov for viden og services inden for anvendelse, håndtering og test af batterier.
  • Tung- og fjerntransport er afhængig af nye bæredygtige alternative brændstoffer, hvorfor der fortsat er stort behov for udvikling af nye CO2 neutrale brændstoffer.
  • Non-road området (bl.a. entreprenør- og landbrugserhvervet) står for ca. 25%[iv] af dieselforbruget i Danmark. Sektoren forurener massivt fra motorer uden emissionsreducerende udstyr. Nye EU krav udfordrer segmentet, der har stort behov for nye emissionsteknologier og partikelreducerende brændstofblandinger.
  • Marine: Rederier og færgeselskaber er under pres fra internationale regelsæt om mindsket forurening. Sektoren har stort behov for nye brændstofløsninger og/eller emissionsreduktion.

Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi
Aktiviteten vil forbedre den nuværende servicering af erhvervet gennem teknologisk services rettet mod:

  • Elektrisk transport med fokus på nye batterier, batterianvendelser og drivlinje-komponenter
  • Bæredygtige brændstoffer, effektiv udnyttelse af bio-ressourcer
  • Emissionsreduktion med nye avancerede og effektive processer og materialer
  • Værktøjer, faciliteter og videnservices – øger transporteffektivitet vha. sikre teknologivalg

Aktiviteten vil tilbyde virksomhederne unikke værktøjer, metoder og services samt adgang til state of the art laboratoriefaciliteter til test af alternative drivmidler, køretøjer, batterier og typetest af emissionssystemer.

Centrale aktiviteter
Aktivitetens centrale aktiviteter fremgår af nedenstående tabel opdelt i sektor og teknologiområde.

Grøn og Bæredygtig Transport

Mulige samarbejdspartnere
Aktiviteten bygger videre på en lang række nationale såvel som internationale FoU-projekter og ikke mindst på videreudvikling af eksisterende teknologiske serviceydelser til transportbranchen.

Bæredygtige brændstoffer bygger bl.a. på forsøg med alkoholbaserede diesel-brændstoffer til marinen og projektet ”Biodiesel DK”, der har medvirket til lovgivning om tvungen iblanding af biodiesel i Danmark.

Teknologisk Institut samarbejder med alle danske leverandører af emissionsreducerende udstyr og bidrager til virksomhedernes udvikling af nye produkter. I 2015 deltager Teknologisk Institut i opgradering af busser i København, og nye systemer afprøves til søs på Ærøfærgen og Miljøstyrelsens skibe.

Instituttet har styrket sin brede erfaring med elektrisk transport og avancerede batterier, bl.a. gennem FP7 projekterne EASYBAT og i Europas største el-bilsprojekt, Green eMotion, med deltagelse af 42 partnere heriblandt dominerende bilproducenter, energiselskaber, softwarehuse, institutioner og universiteter.

Erfaringerne anvendes til udvikling af nye værktøjer og services bl.a. om valg af elektriske køretøjer og energirigtig sammensætning af bilflåder.

Andre aktører relateret til aktiviteten:
Samarbejde og videnspredning vil ske gennem Instituttets store netværk af SMV, store virksomheder, kommuner og regioner samt GTS-institutter, Styrelser og interesseorganisationer: EoF, DEA, Dansk Energi, Danske Maritime, DTL, DI Transport, ITD, Økologisk råd, FDM, Danish Battery Society, Landbrug & Fødevarer, Danske Havne, Insero Energy, Insero eMobility, CLEAN

Universiteter: AU institut for folkesundhed, DTU MEK, AAU, SDU.

Referencer: 

[i] Med initiativerne i regeringens energiudspil ”Vores energi” tages de første store skridt mod målet om 100% vedvarende energi i 2050.

[ii] Deloitte rapport ”Elbiler og smart grid – perspektiverne for grøn vækst og beskæftigelse” Rapport udarbejdet for Dansk Elbil Alliance

[iii] Energistyrelsens Energistatistik 2013

[iv] ”Fuel use and emissions from non road machinery in Denmark from 1985-2004 - and projections from 2005-2030” Miljøprojekt 1092. Miljøstyrelsen.

Nøgleord

78 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Henrik Lund (Prof., AAU)
Mandag d. 13/4-15 kl. 22:00

Vigtigt område. Især el-biler er vigtigt at få med i den samlede løsning for Danmark, og der er/bliver en masse konkrete tekniske udfordringer, som TI kan være med til at løse.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 09:21

Tak for kommentaren. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Aalborg Universitet på det spændende el-bils område samt relaterede emner såsom energilagring.

Jens Christian Morell Lodberg Høj (Chief Innovator, E-Mobility, Insero)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 09:22

Danmark har få aktiviteter indenfor bilbranchen hvor vi er europæisk med i eliten, men elbilbranchen giver muligheder for at ændre på dette og Teknologisk Instituts batterilaboratorium er et godt eksempel på dette. Det er derfor vigtigt at disse aktiviteter forbliver med høj prioritet for DTI, da der er tale om noget som kan have en spill over effekt på SMV'ere, ved at trække store internationale virksomheder til Danmark.
Vi har i de sidste 4 år arbejdet tæt sammen med Teknologisk Institut omkring elbiler og gensidigt været med til at understøtte hinandens aktiviteter til gavn for mange virksomheder. Dette ønsker vi ligeledes skal fortsætte, hvorfor vi håber at der bliver set positivt på dette område.
En vækstende industri afhænger af det!

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 09:22

Vi er glade for samarbejdet med Insero Emobility og jeres erhvervsklynge. Vi sætter stor ære i løbende at kunne tilbyde state-of-the-art teknologiske services og arbejder fokuseret på at kunne være en løftestang for emobility-området.

Per Monberg (Project Manager, Emicon Systems ApS)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 10:36

På den korte bane er det vigtigt at få nedbragt emissionerne fra dieselmotorer, hvorfor en fortsat udvikling af emissionbegrænsende udstyr er nødvendig. Emissionsbegrænsende udstyr = efterbehandlingsudstyr, som partikelfiltre og SCR systemer. I kombination med efterbehandlingsudstyret, kan det meget vel tænkes at pre-behandlingsudstyr, som partikel- og/eller NOx begrænsende brændstofadditiver, kan være med til at begrænse udledningen af PM og NOx meget mere effektivt end de nuværende kendte teknologier.
Emicon Systems har, i samarbejde med bl.a. DTU og en rækken udenlandske samarbejdspartnere, søgt om støttemidler, til pre-behandlingsudstyr, som i laboratorium test har vist op til 50 % reduktion af NOx. Denne teknologi reducerer samtidig også en væsentlig mængde partikler. Når pre-behandlingsteknologien er klar til installation på en full size applikation, skal systemet testes med og uden efterbehandlingsudstyr. Der skal gennemføres tests, hvor pre-behandlingsudstyret påvirkninger motoren i forhold til slid, effekt og brændstofforbrug, dermed også CO2 dokumentation. Disse tests kunne gennemføres og rapporteres af DTI.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 12:02

Nedbringelse af emissioner fra transportsektoren er et vigtigt indsatsområde for os. Vi sætter derfor stor pris på din kommentar og arbejder kontinuerligt på at have de bedste testfaciliteter, der kan understøtte danske virksomheders udvikling af emissionsreducerende udstyr.
Vi vil fremadrettet og fortsat have som mål at bistå jer, ikke kun i forbindelse med udvikling og certificering, men også med tilhørende test af indvirkning på forbrændingsmotorer.

Anne Grete Holmsgaard (Direktør, BioRefining Alliance)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 10:57

Det er godt, at I har bæredygtige biobrændstoffer med i aktivitetsplanen. Men jeg savner, at I har større fokus på avanceret bioethanol. Både fordi det er her den kommercielle udvikling er længst fremme og fordi vi har en god chance for at blive industrielle producenter i DK (MEC). I den forbindelse er det særlig vigtigt at få øget viden om - og konkrete test af - mulighederne for at øge effektiviteten af ethanol i plug-in hybrider samt i andre køretøjer, der optimeres til ethanolanvendelse. Foreløbige resultater (bl.a. DTU og Mercedes/Benz og Tyskland) peger på, at man kan få betydelig mere "fremdrift" ud af ethanol trods dette brændstofs lavere energiindhold - og dermed få større udbytte af ethanolen end "blot" ved at iblande den i benzin.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 09:24

Teknologisk Institut ser store perspektiver i samarbejdet med BioRefining Alliance og dit forslag om øget fokus på anvendelse af avanceret bioethanol i transporten ser vi som yderst relevant. Vi kan nævne, at vi allerede, i regi af IEA, er i gang med internationale studier omkring Fuels for Efficiency. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.

Niels Henriksen (Senior Manager, DONG Energy Thermal Power A/S)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 14:44

Biobrændstoffer er vigtigt og avancerede biobrændstoffer vil blive fremmet via EU lovgivning. Der er god mening i at teste brændstofblandinger (benzin/ethanol i forskellige koncentrationsforhold, ED95/additiv. Måske vil det være gavnligt om Teknologisk deltager i norm-arbejde for at muliggøre optimale blandinger.
Vi må også forvente at bio-CNG kan få en fremtid. Det kunne måske være gavnligt om Teknologisk havde ekspertise på dette område såvel vedrørend bifuel biler, tankningsanlæg mv, udrulning af en større infrastruktur.
Avancerede biofuels ville være oplagte some range extencer i el-biler. Det er pt ikke praksis at bruge biofuels i plug-in hybrider, hvilket bør fremmes. Teknologisk bør kunne spille ne rolle vedr. normer og udrulning af infrastruktur.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 09:25

Indfasning af avancerede biobrændstoffer, herunder bio-CNG, ser vi som et vigtigt indsatsområde for realisering af en grøn og bæredygtig transportsektor. Vi ser blandingsbrændstoffer som et godt bud på, hvordan man kan sikre en hurtigere indfasning af nye biobrændstoffer uden at komme i konflikt med brændstof-standarderne. Med Instituttets deltagelse i IEA, Advanced Motor Fuels, ser vi allerede på mulighederne omkring standardisering og infrastruktur. Et samarbejde med DONG Energy ser vi derfor som en meget relevant og oplagt mulighed.

Tine Lund Jensen (Kontorchef, Transportministeriet)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 09:58

Teknologiudvikling og skub på udbredelsen af nye tekniske løsninger i sektoren er helt central. Derfor er vinklingen med videnindssamling, udvikling af tests, mv. koblet med indsatser overfor eksempelvis konkrete virksomheder og udvikling af let-tilgængelige værktøjer rigtig god. Ligeledes godt at der lægges op til bredt samarbejde mellem mange centrale parter.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 12:08

Tak for kommentaren. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Transportministeriet og vil arbejde fokuseret på at støtte op omkring ministeriets initiativer og målsætninger, herunder Roadmap for Grøn Transport.

Derya Topcu (Business Development Manager, Biogas, E.ON Danmark A/S)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 10:52

Teknologiudviklingen af bio-CNG i den tungere transport og endsige test, vidensdeling mv. har pågået i gennem en lang årrække i vores nabolande, specielt i Sverige, Tyskland og senest Holland. Vi bør fokusere på de entry barrierer transportsektoren og ikke mindst B2B markedets aktører har p.t.2020 målene for biogas er rundt "hjørnet". Skal dele af denne biogas indfases i transporten, bør vi i den anledning fokuseres mere på at skabe incitamenter/lovkontekst til at øge andelen i transportsektoren. En mulighed er at der pålægges en gradvis omlægning af flåden af den tungere transport til at overgå til bio-CNG (eller CBG) således at markedsaktørerne derved vil have bedre incitamenter til infrastruktur investeringer.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 11:16

Tak for kommentaren. Med vores kompetencer og laboratorier støtter vi hvor muligt op omkring en øget anvendelse af bio-CNG i den tunge og professionelle transport, såvel som i det maritime. Det er korrekt, at bio-CNG ikke er et nyt fænomen, men det kræver alligevel en markant indsats at skabe accept i transportbranchen for dette i Danmark nye brændstof. Vi har netop afsluttet arbejdet med et nationalt testprogram for biogas-lastbiler og -busser, som er koblet til et IEA-testprogram og sikrer danske aktører direkte adgang til den nyeste viden omkring køretøjernes ydeevne. Det sagt, så viser diverse demonstrationsforsøg og andre tiltag, at der skal mere til og vi ser derfor dine forslag som meget relevante.

Derya Topcu (Business Development Manager, Biogas, E.ON Danmark A/S)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 10:53

Teknologiudviklingen af bio-CNG i den tungere transport og endsige test, vidensdeling mv. har pågået i gennem en lang årrække i vores nabolande, specielt i Sverige, Tyskland og senest Holland. Vi bør fokusere på de entry barrierer transportsektoren og ikke mindst B2B markedets aktører har p.t.2020 målene for biogas er rundt "hjørnet". Skal dele af denne biogas indfases i transporten, bør vi i den anledning fokuseres mere på at skabe incitamenter/lovkontekst til at øge andelen i transportsektoren. En mulighed er at der pålægges en gradvis omlægning af flåden af den tungere transport til at overgå til bio-CNG (eller CBG) således at markedsaktørerne derved vil have bedre incitamenter til infrastruktur investeringer.

Søren Hermansen (Direktør, Samsø Energiakademi)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 14:36

Vi har store udfordringer i transportsektoren og især i yderområderne. Med en procentvis stor andel af det samlede energiforbrug til netop transport er det derfor yderst vigtigt at der udvikles nye systemer der kan anvende de ressourcer der på langt sigt giver den bedste økonomi både på pengepungen og for miljøet.
Med en ny færge der kan anvende fuel af forskellig karakter i en duel fuel motor er der forhåbninger om en fremtid med bæredygtig transport. Samtidig med en forståelse for at vi laver en plan for anvendelse af lokalt produceret el fra vindmøller i transport sektoren. Med introduktion af elbiuler og mulig lagring ser vi frem til at kunne anvende elproduktionen nær ved produktionsstedet i stedet for idag at være afhængig af eksport til el marked.
God innovation og forskning er vejen til politiske beslutninger og rammer for transportområdet

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 11:18

Tak for kommentaren. Det er glædeligt, at vores satsninger inden for avancerede batterier, Smart Grid, alternative brændstoffer og løsninger til det maritime falder godt i tråd med dine synspunkter. Samsø har i en årerække igangsat flotte initiativer i forbindelse med visionen om vedvarende energi-ø. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Samsø om udvikling af nye miljørigtige systemer til transportområdet.

Lars Barkler (Direktør, Lithium Balance A/S)
Mandag d. 20/4-15 kl. 15:12

Et GTS institut som knudepunkt for de danske aktiviteter indenfor elektrisk transport er helt afgørende for, at de gryende virksomhedsaktiviteter på dette område er kommet i gang og kan vokse videre. At Teknologisk Institut helt konkret har skabt laboratoriefaciliteter til test af batterier og batteridrevne transportmidler, samt har engageret sig i både danske og europæiske netværk og projekter på området, har gjort, at vi har en meget værdifuld støtte og samarbejdspartner i vores egen produktudvikling. Det trækker f.eks. EU projekter til Danmark og dermed både viden og arbejdspladser, og TI er god til at inddrage både virksomheder og universiteter i deres projekter, samt at tilbyde sig til vores projekter. Det er et stort kvalitetsstempel, når vore projekter og produkter skal sælges til udenlandske kunder. Derfor er det afgørende for os, at disse aktiviteter fortsættes og udbygges løbende.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 11:21

Med etablering af vores laboratoriefaciliteter til test af batterier og elektriske transportmidler har vi taget et vigtigt skridt for indfasning af netop batterier og elektrisk transport. Vi er derfor rigtig glade for din kommentar, der så tydeligt støtter op om vore aktiviteter. Den internationale scene, med engagement i EU-projekter i samarbejde med danske virksomheder, forventer vi vil være et indsatsområde med forøget fokus de kommende år. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Lithium Balance.

Joachim Danchell (Specialkonsulent, Trafikselskabet Movia)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 08:57

Den fortsatte udvikling af avancerede biobrændstoffer og eldrevne køretøjer er altafgørende for den grønne omstilling af transporten. Det er samtidig en branche som bevæger sig hurtigt og derfor kræver det konstant fokus, at forblive som en del af denne udvikling.

Derfor er dette arbejde vigtigt.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 11:22

Teknologisk Institut ser spændende perspektiver i et fortsat samarbejde med Movia og andre trafikselskaber, og vi er derfor glade for din kommentar, der understøtter vores arbejde inden for indfasning af nye biobrændstoffer og el-køretøjer. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Movia.

Steen Olesen (Klimakonsulent , Høje-Taastrup kommune)
Fredag d. 24/4-15 kl. 14:27

Kommunerne i Danmark har fortsat et stort potentiale for omstilling til elbiler. Værktøjer til kortlægning af kørselsmønstre og vidensopsamling, som Teknologisk Institut har erfaring i at tilbyde rådgivning inden for, er til stor nytte i kommunerne, da beslutningsprocesserne i kommunerne kræver fakta på et nyt niveau for at kommunerne rigtigt for alvor skal tage electrificeringen af persontransporten til sig.
Det samme gør sig gældende for city-logistik løsninger med varebiler. I takt med at udbyddet af eldrevne varebiler øges i de kommende år vil der også her være behov for at støtte op m. flådeanalyser og batteri-test mm af de nyekøretøjer der indfases på markedet. I forhold til godstransport og omstilling til alternative brændsler ser jeg store potentialer i at der sker teknologi-udvikling og ikke mindst afprøvning.

Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde om de kommunale aktiviteter og også de fremadrettede muligheder for samarbejde om fremme af alternative brændsler (el, gas, bintt ol.) til city-logistik og tung transport.

Steen Olesen (Klimakonsulent , Høje-Taastrup kommune)
Fredag d. 24/4-15 kl. 14:28

Kommunerne i Danmark har fortsat et stort potentiale for omstilling til elbiler. Værktøjer til kortlægning af kørselsmønstre og vidensopsamling, som Teknologisk Institut har erfaring i at tilbyde rådgivning inden for, er til stor nytte i kommunerne, da beslutningsprocesserne i kommunerne kræver fakta på et nyt niveau for at kommunerne rigtigt for alvor skal tage electrificeringen af persontransporten til sig.
Det samme gør sig gældende for city-logistik løsninger med varebiler. I takt med at udbuddet af eldrevne varebiler øges i de kommende år vil der også her være behov for at støtte op m. flådeanalyser og batteri-test mm af de nyekøretøjer der indfases på markedet. I forhold til godstransport og omstilling til alternative brændsler ser jeg store potentialer i at der sker teknologi-udvikling og ikke mindst afprøvning.

Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde om de kommunale aktiviteter og også de fremadrettede muligheder for samarbejde om fremme af alternative brændsler (el, gas, bintt ol.) til city-logistik og tung transport.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 21:47

Tak for dine gode og relevante kommentarer. Vi ser også store potentialer i omstilling til elbiler. Vi er derfor glade for din specifikke kommentar, der peger på behovet for de rigtige værktøjer til understøtning af kommunernes og andre flådeejeres beslutningsprocesser. Videnformidling og især nye værktøjer til kortlægning og databehandling af kørselsmønstre er netop indeholdt i den foreslåede aktivitetsplan. Værktøjerne vil også være målrettet segmentet for city-logistik og køretøjer til varetransport. Alternative brændstoffer ser vi som helt nødvendige i omstillingen af specielt den tunge transport. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Høje-Taastrup Kommune.

Anton Freiesleben (Salgsdirektør, Scania Danmark A/S)
Fredag d. 24/4-15 kl. 22:41

Vi ser to agendaer som ikke altid kan blandes sammen; a) Reduktion af CO2-udslip (Global problematik) og b) Reduktion af PM og NOx (lokal/regional problematik). Fint hvis TI kan bidrage til at belyse hvor og hvorledes der mest effektivt kan sættes ind. Inden for tung vejtransport er den primære udfordring at reducere CO2 hvilket kan ske via biobrændstoffer hjulpet lidt på vej af hybridisering. Vigtigt at man ikke overfavorisere ét bestemt biobrændstof idet der givet kommer adskillige i spil fremover som hver for sig egner sig til forskellige anvendelser. Første generations biobrændstoffer skældes ud i det politiske miljø pga brændstof/fødevare prioritering. Men er denne problematik reel når der samtidig er overproduktion af fødevare nogle steder og ekstremt madspild? TI kan bidrage til at belyse fordele/ulemper ved forskellige biobrændstoffer til forskellige sektorer. PM/NOx; Kan TI hjælpe til at belyse hvor der bør sættes ind med størst effektivitet; Jernbane/skibsfart/ikke registrerede arbejdskøretøjer er tænkeligt sektorer der bør ses på.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 21:52

Vi ser også indfasning af bæredygtige biobrændstoffer som et helt centralt element i omstillingen af den tunge vejtransport og er derfor helt på linje med dine højaktuelle synspunkter, som vi er glade for at modtage.
Vores fokus ligger ikke på et enkelt biobrændstof, men vi ser det som vores vigtigste opgave at se på flere brændstoftyper til de forskellige sektorer. Dette afspejler sig i vores etablering af laboratoriefaciliteter, der er tilrettelagt og indrettet til at arbejde med de fleste potentielle brændstoffer.
På den korte bane ser vi brændstofblandingerne, blanding af fossil og forskellige biobrændstoffer, som bud på minimering, ikke kun af CO2-emissionen, men visse brændstofblandinger har vist sig at kunne give væsentlige PM-reduktioner netop i det uregulerede non-road segment, som du også henviser til.
Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Scania Danmark A/S.

Michael Prehn (underdirektør, Danske Maritime)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 09:32

Selvom Søtransport er en af de reneste måder at flytte gods og personer er der for tiden særlige udfordringer med at sikre håndhævelse af svovl-emissionsregler, der trådte i kraft 1.januar 2015. både målemetoder og nye brændstoffer kan hjælpe på dette, og vi er derfor glade for at Teknologisk Institut har disse prober for øje.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 08:56

Søtransporten er er et helt uundværligt bindeled i vores moderne samfund.
Derfor har vi også, specielt i takt med indfasning af de nye IMO-emissionsregler, en stigende fokus på målretning af ydelser til det maritime.
Målemetoder og brændstoffer, som du påpeger, er vigtige indsatsområder som vi prioriterer højt.
Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med Danske Maritime.

Peter Kragelund Andersen (Commercial Trucks Manager, Volvo Group Trucks Danmark)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 10:57

Volvo Group Trucks arbejder med flere typer løsninger inden for biobrændstof og hybridløsninger, for at ramme den størst mulige fællesnævner i den Europæiske politik på dette område. Vi håber at der er i arbejdet med Grøn og Bæredygtig Transport i Danmark skeles meget til hvad der sker på den Europæiske scene, så vi ikke går enegang i Danmark. Vi ser frem til arbejdet, og håber at kunne byde ind hvor det kunne være relevant.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 8/5-15 kl. 10:18

Den tunge transport har stor fokus i vores arbejde med at støtte op omkring en generel grøn omstilling i Danmark, og vi arbejder fokuseret på løbende at kunne tilbyde de nødvendige services til erhvervets mange aktører.
Vi har i vores arbejde et internationalt/europæisk fokus og sidder bl.a. med i nogle af IEA’s arbejdsgrupper, trækker viden hjem fra SAE-kongressen og andre dominerende internationale mødepladser for vidensudveksling.
Det kan som eksempel nævnes, at vores netop afsluttede måleprogram for tunge gaskøretøjer er blevet gennemført i både en dansk og international kontekst i tæt samarbejde med centrale internationale aktører, som også er aktive under IEA.
Vi glæder os til det fortsatte samarbejde.

Torben Lund Kudsk (Afdelingschef, FDM)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 15:55

FDM finder det at stor betydning, at vi i Danmark sætter fokus på hvordan grønne transportløsninger i praksis kommer til at fungere for slutbrugerne. For den lette transport er det navnlig elektrificeringen, der er i fokus og her er batterierne i elbilerne en ny og væsentligt komponent. Levetiden og ydelsen over tid på batterierne er af væsentlig betydning for forbrugerens økonomi og brug af elbilen. For nuværende er forbrugeren typisk afhængig af bilproducentens og dennes repræsentants bedømmelse af batteriernes status. For at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse og i sidste ende bedre forbrugeraccept af elektrificerede biler er det afgørende betydning, at der udvikles uafhængige testmetoder. Dette behov vil yderligere øges den dag elbilens tilsluttes et smart-grid og tænkes at fungere som buffer for energisystemet. FDM bakker derfor fuldt op om behovet for at udvikle kompetencer til test og vurdering af bilbatterier.

Der er endvidere FDMs forventning, at personbiltransporten i en længere årrække stadig vil være domineret af forbrændingsmotorer. I det lys er det vigtigt at der fortsat forskes og udvikles på at nedsætte miljøpåvirkningen fra de fossile brændstoffer, herunder iblandingen af biobrændstoffer.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 8/5-15 kl. 10:20

Tak for din kommentar.
Vi arbejder meget målrettet på at sikre en bred, samfundsøkonomisk og sikker anvendelse af avancerede batterier i Danmark. Dette stiller store krav til vores laboratorier, både for biobrændstoffer og ikke mindst til test af batterier, ligesom det stiller store krav til kontinuerlig vidensopbygning og målrettet forskning.
Din kommentar underbygger behovet for disse indsatser. Vi ser frem til at fortsat godt samarbejde med FDM – der er rigeligt, at tage fat i.

Hans Hvidtfeldt Larsen (Vicedekan, DTU nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 10:42

DTU finder dette område særdeles vigtig, da transportsektoren er den vanskeligste sektor at gøre fossilfri. DTU har en stor forskningsindsats angående elektrificering af sektoren samt fremstilling af flydende bæredygtige syntetiske brændstoffer.
DTU hilser et forsat tæt samarbejde om målinger og afprøvning på området velkomme.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 8/5-15 kl. 10:21

Forskning, måling og afprøvning går hånd i hånd, hvorfor vi er glade for din kommentar. DTU er, og har historisk altid været, en helt central samarbejdspartner indenfor transportområdet og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Helle Friedrich (Marketing Manager, Elsalg Shared Service A/S)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 10:47

Der investeres på flere fronter i vedvarende energi. Produktionen af vedvarende energi svinger efter, hvornår det blæser og solen skinner. Elproduktion og elforbrug foregår ikke nødvendigvis på samme tidspunkter. Det vil sige, at der i perioder er overproduktion af el, som ikke kan lagres og derfor spildes eller sælges til en uhensigtsmæssig lav pris til nabolande, som har lagringskapacitet.

Udbygningen af elnettet er i gang. Men for at kunne eksportere overproduktion af strøm til hele Europa, er vi blandt andet afhængige af Tysklands samarbejde, fordi elnettet i Nordtyskland er dårligt.

For at kunne udnytte vores vedvarende energi optimalt er det derfor vigtigt med nye løsninger. Det er nødvendigt med effektiv lagring af strøm i f.eks. batterier og at vi i stigende grad kan anvende strøm til både person- og godstransport.

En sidegevinst til bedre udnyttelse af strøm fra vedvarende energi er den positive effekt på miljøet.

Som serviceorganisation for en gruppe af elselskaber i Danmark er vi afhængige af tilgangen til god rådgivning, ikke mindst når det handler om den grønne omstilling, energilagring og emobilitet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 8/5-15 kl. 10:24

Tak for din kommentar.
Vi bestræber os på at være på forkant indenfor både transport og energilagring, hvor vi råder over state-of-the-art laboratorier og dygtige eksperter.
Vi deltager i en række nationale og internationale aktiviteter indenfor spændfeltet imellem de førnævnte to fagområder, hvor der bl.a. arbejdes indenfor elbilers reelle performance, vehicle2grid, levetidsanalyser for elbilbatterier, webbaseret uddannelse i e-mobilitet og nettilkoblede batterier. Emner som på sigt kan blive meget relevante for de danske elselskaber og deres mulighed for fortsat at kunne sælge mere strøm og samtidigt sikre et fortsat stabilt el-net.

Niels Frees (Civilingeniør, Ph.D., Trafikstyrelsen)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 15:14

Grøn omstilling af transporten er på dagsordenen ikke blot herhjemme, men også i EU. Omstillingen bringer forskellige udfordringer, som dette projekt bl.a. adresserer. Det er fx forbrugerrelevant at kunne måle batteridegradering af en brugt elbil. Man fx på udtede et målecertifikat, der kan indgå i aftale om bilens brugtværdi. Ligeledes er det relevant at forholde sig til, hvorledes brugte batterier skal håndteres. Man kunne tage skridtet videre i give forslag til, hvorledes batteriet kan genanvendes, fx i elsystemet, eller hvorledes det skal bortskaffes. Formentlig vil EU's almindelige regler om producentansvar for bortskaffelse af brugte produkter være gældende, men det kan undersøges, hvorledes det kan praktiseres. Projektet kunne måske også inddrage forbrugeroplysning og evt. undersøgelser af, hvilke hensyn forbrugeren bør tage for så vidt muligt at begrænse batteridegradering.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 8/5-15 kl. 10:26

Tak for din kommentar.
Optimal udnyttelse af avancerede batterier, herunder til elbiler og netopkobling, har stort fokus i en tid, hvor der investeres for milliarder i denne form for energilagring. Forhold omkring batteridegradering, brugtværdi og bortskaffelse kræver dog indsigt og nye løsninger.
Vi er derfor glade for din kommentar, som bekræfter at F&U-indsatser på dette område, er vigtige.

Jan Gudmann Hansen (Drifts- og kvalitetschef, FynBus)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:04

FynBus fokus pt. er på elbusser, dels plugin hybrid og senere rene elbusser

Derudover vil der i en langårrække formentlig stadig være dieselbusser, så fokus vil også være på at reducere fx NOx udslip i nærområder. Vi har lille forsøg i Nyborg med virksomheden Aminex, der har koncept til kraftig reduktion af NOx i bnyområder.

Gasbusdrift er ikke længere højt på den politiske dagsorden hos os.

Jan Gudmann Hansen (Drifts- og kvalitetschef, FynBus)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:04

FynBus fokus pt. er på elbusser, dels plugin hybrid og senere rene elbusser

Derudover vil der i en langårrække formentlig stadig være dieselbusser, så fokus vil også være på at reducere fx NOx udslip i nærområder. Vi har lille forsøg i Nyborg med virksomheden Aminex, der har koncept til kraftig reduktion af NOx i bnyområder.

Gasbusdrift er ikke længere højt på den politiske dagsorden hos os.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 8/5-15 kl. 10:28

Hybridbusserne er kommet for at blive og de nye rene elbusser viser gode takter.
Vi har stor fokus på udvikling og udrulning af teknologiske services, der understøtter en effektiv anvendelse af avancerede batterier.
Rene elbusser er dyre i indkøb grundet de store batteripakker, og driftsomkostningerne er derfor tæt knyttede til hvor længe batterierne holder. Vi har tidligere i 2015 testet batteridegradering på en ren elbus, som prøvekøres i København og står klar med kompetent rådgivning og test.

Palle Kristensen (Chef konsulent teknisk regulering, Søfartsstyrelsen)
Fredag d. 8/5-15 kl. 14:28

Søfartsstyrelsen kan støtte at aktiviteterne, udvikling af elektrisk transport, emissionsreducerende udstyr og bæredygtige er også vigtig for maritim transport. Vi vil dog foreslå følgende tilføjelse til 4. dot under 1. Markeds- og samfundsbehov om, at rederier og færgeselskaber også er under et konkurrencemæssigt pres, og at udviklingskontrakten også skal være med til at give grundlag for at foretage forretningsmæssige dispositioner, der kan være med til at give dem en konkurrenceevneforbedring.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:09

Tak for din kommentar.
I vores arbejde med fremtidssikre og bæredygtige løsninger, herunder ikke mindst til det maritime segment, har vi stor fokus på omkostningseffektivitet og internationalisering.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Jørgen S. Christensen (Forsknings og teknologidirektør, Dansk Energi)
Søndag d. 10/5-15 kl. 10:17

Det er lidt uklart om projektbeskrivelsen omfatter udvikling af nye batteriteknologi. Det anbefales umiddelbart, at fokusere på udvikling af viden om og metoder til måling af degenerering af batterier i forbindelse med eltransport. Det vil være afgørende for forbrugertilliden og dermed udbredelsen af elbiler, at der findes pålidelige metoder til efterprøve restlevetiden af brugte batterier.

Der er gennem EDISON projektet arbejdet med analyser af hvorledes forskellige ladecycler påvirker levetiden af elbilbatterier. Dette arbejde kan med fordel videreudvikles.

Arbejdet med udvikling af sikkerhedsprocedurer i forbindelse med arbejde på store batterienheder og herunder i forbindelse med beredskabsarbejde. Der er tidligere uheldige eksempler i forbindelse såvel håndtering af batterier på værksteder som i forbindelse med brandslukning. Selv få batteriuheld som følge af forkert håndtering af batterier kan skabe et dårligt image omkring ny teknologi som hybrid og rene elbiler.

Der er behov for at få større synlighed omkring de enkelte teknologiers sikkerhedsmæssige forhold. Der findes eksempelvis flere typer LI-ION teknologier, hvor nogle har høj risiko for udvikling af brænd ved kortslutninger og andre har markant mindre risiko. Der er p.t. en tendens til at behandle alle LI-ION teknologier identisk.

Forhold omkring ”End of life” håndtering af batterier er ligeledes et relevant emne, hvor der generelt mangler viden i samfundet og dermed kan være en barriere for udbredelsen af eldreven transport.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:12

Flere centre på Instituttet har kompetencer og laboratorier, som kan levere et væsentligt bidrag, når fremtidens batteriteknologi udvikles og vi er derfor aktive på dette forskningsområde.
Udvikling af ny batteriteknologi er dog ikke tiltænkt som en del af denne udviklingsaktivitet, hvor fokus er på sikring af optimal anvendelse af eksisterende batteriteknologier.
Vi har i vores arbejde med degradering, sikkerhed og andre batterirelaterede aspekter stor fokus på eksisterende viden, nationalt som internationalt, og der bliver naturligvis trukket på de relevante konklusioner fra større forsknings- og demonstrationsprojekter, såsom Edison.
Der er endvidere, som du nævner, brug for aktiviteter, som sikrer den rigtige håndtering af f.eks. havariundersøgelser, transport, end of life og uddannelse/formidling.

Søren Kinly Nielsen (Engineering Manager, Bombardier)
Søndag d. 10/5-15 kl. 21:52

Bombardier Transportation skal altid tilbyde transport produkter som understøtter fremtidens energi forsyning og miljø krav. Dette fokusområde er særdeles relevant. Hybrid drift med batterier har spændende perspektiver for fremtidige løsninger der kan gøre dem mindre afhængige af fuld elektrificerede strækninger. For tog gælder det specielle at levetiden ofte er mere end 30 år, hvorfor der er et stort potentiale for reduktion af såvel energi som emissioner på eksisterende diesel drevne køretøjer. På diesel lokomotiver er motoren ofte ubelastet mere end 60% af tiden. Med gode batteri systemer og på bygning af nye avancerede styringer kan der på mange køretøjer realiseres et start-stop systemer, der nemt kan halvere tomgangskørsel.
Et igangværende udviklingsprojekt med blot 62 godslokomotiver i Sverige har vist et besparelsespotentiale på over 600 ton diesel/år. Opbygning og vedligeholdelse af virksomhedsnære kompetencer inden for smart styring kombineret med batteri teknologi, nye brændstoffer og emissionsreducerende udstyr er meget relevant.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:16

Tak for din kommentar.
I vores arbejde med batterier spænder vi bredt fra 24/7-analyser på knapcelleniveau over arbejde med mindre batterier til store bus- og net-opkoblede batterimoduler.
Vi ser med stor interesse på det potentiale, der ligger for hybridisering af lokomotiver.
På området for emissionsreducerende udstyr har vi en bred berøringsflade, herunder omkring test og integration af nye filtre i applikationer indenfor landtransporten, i lokomotiver samt til det maritime.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Poul-Eik Christensen (Teknisk ansvarlig, Applus+ Danmark A/S)
Mandag d. 11/5-15 kl. 00:50

Der ses allerede en lille udvikling i nyregistreringer af hybridbiler, Og det må forventes at el- og hybridbiler vil sælge bedre de kommende år.
Der vil derfor være behov for opsamling af data og erfaring samt løbende analyser af batteriernes tilstand til udvikling af producentuafhængige værktøjer til gavn for forbrugerne.
Som synsvirksomhed vil det være ønskeligt at der udvikles værktøjer der, på tværs af de forskellige bilmærker, vil kunne anvendes til at give bilejerne en kompetent men uafhængig information om bilbatteriernes tilstand og deres restlevetid.
Projektet forventes også at give viden som på sigt kan støtte lovgiverne til indføres lovgivning på området f.eks. for så vidt angår minimumskapacitet mv. (hvornår bør et batterisæt skiftes)
Applus+ Bilsyn ser derfor TI’s projekt som særdeles vigtig.

Udvikling af mere bæredygtige og grønne brændstoffer på tung- og fjerntransportområdet kan forhåbentligt medvirke til sideløbende udvikling af mere tidsvarende emissionsmåleudstyr til alm. periodisk kontrol.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:18

Tak for dit svar, hvor du berører en række områder, som udvikler sig meget for tiden.
Overgangen fra transport næsten 100 % baseret på fossile brændstoffer til mere elektrisk transport stiller store krav til værktøjer og personaleuddannelse. Ikke mindst til de uafhængige værksteder og de danske synssteder.
Introduktion af nye og grønne brændstoffer kræver igangsættelse af en række initiativer såsom dette, og som du nævner vil der løbende blive brug for at sikre tidssvarende udstyr til den alm. periodiske kontrol.
Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde.

Anders Ivarsson (Lektor, DTU Mekanik - Sektion for Termisk Energi)
Mandag d. 11/5-15 kl. 14:08

Uanset hvilken teknologi eller kombination af teknologier man mener, der er svaret på transportsektorens udfordringer, er det helt afgørende at Danmark har laboratoriefaciliteter og måleeksperter til at afprøve de nye teknologier. TI’s aktiviteter indenfor grøn og bæredygtig transport er vigtige for at sikre en objektiv afprøvning og stillingtagen til, hvilke teknologier der reelt er bæredygtige, miljømæssigt såvel som samfundsøkonomisk. De største miljømæssige gevinster opnås ved at investere samfundets begrænsede ressourcer på teknologier, der tilbyder det rette kompromis. TI har sammen med mange af os andre en vigtig samfundsmæssig opgave i, at Danmark finder vej til de bedste kompromisser.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:21

Tak for din kommentar.
Det nationale beredskab er, som du påpeger, vigtigt i forbindelse med en grøn omstilling, hvor viden, værktøjer og godt entreprenørskab skal skabe resultater.
Tilgangen til danske kompetencer og state-of-the-art laboratorier er vigtige aktiver, som understøtter behov fra forskellige brancher, hvor værdien af f.eks. nærhed og det danske sprog ikke bør undervurderes.
På samme vis er det, som du nævner, helt centralt at GTS-institutioner og danske universiteter samarbejder omkring de mange samfundsmæssige udfordringer.

Claus Amtrup Andersen (Direktør, EURISCO ApS)
Mandag d. 11/5-15 kl. 14:11

I relation til Grøn og Bæredygtig Transport, er det vigtigt også at have fokus på datalogning. Et omfattende og nøjagtigt datagrundlag er essentielt for udvikling og optimering af nye teknologiske serviceydelser og forretningsområder.
Uanset om det drejer sig om emissions-, batteri- eller drivliniekomponenter og systemer, så er datalogging og databehandling et vigtigt element i testfaciliteterne for transport og bilindustrien.
Vi finder det essentielt at dette område styrkes gennem Bedreinnovation.dk i samarbejdet med Teknologisk Institut.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:23

Med den stigende digitalisering, som også for længst har ramt transportbranchen, øges mulighederne for udvikling af bedre og mere præcise rådgivningsprodukter.
Datalogning er, som du nævner, helt centralt, når det handler om f.eks. god flåderådgivning og det er i den sammenhæng vigtigt at vi finder optimal anvendelse for de mange data, vi for nuværende kan indsamle let og relativt hurtigt.
Big data har ramt transportområdet og vi har derfor sat fokus på at optimere databehandlingen, så vi kan give flådeejerne maksimal nytte af de opsamlede data.

Lærke Flader (Branchechef i Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:59

Teknologisk Institut har med nærværende projekt fokus på en meget vigtig udfordring ift. udrulning af alternative drivmidler. Der foregår i EU et politisk arbejde med at bestemme nye testmetoder til transportens CO2 udledninger, herunder nye mål for grænseværdier i 2025. Her vil Danmark kunne være en vigtig bidragsyder gennem Teknologisk Institut, som besidder en særdeles nyttig viden samt en styrkeposition ift. relevante testværktøjer. Jeg kan kun støtte op om projektet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:26

Tak for din kommentar.
Vi har på det seneste haft en række aktiviteter linket til test af transportens udledning af CO2, partikler og støj. Senest er Green eMotion-projektet blevet afsluttet, hvor en ny og unik testmetode for elbiler og andre grønne køretøjer er blevet udviklet i samarbejde med bilindustri og andre europæiske partnere.
Vi kigger nu på, hvordan resultaterne igennem internationalt samarbejde kan løftes op på standardiseringsniveau.
Parallelt arbejder vi naturligvis på, at den allerede opbyggede viden kommer til anvendelse i forbindelse med den pågående udrulning, hvor transparens omkring elbilers og plug-in-hybriders reelle performance er vigtig.

Erik Møller (Erhvervskonsulent, projektleder, MARCOD)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 10:12

Set fra den specialiserede maritime erhvervsfremmeaktør MARCODs side er der et stort potentiale i at inddrage den maritime sektor i udviklingsopgaverne. Potentialet er både driftsøkonomisk, energimæssigt og miljømæssigt. Dog skal man være opmærksom på, at det maritime har et helt andet, internationalt regelregime for produkter og systemer.

Der er en ganske særlig synergi mellem el- og hybridløsninger og teknologiskiftet til letvægtsmaterialer for fartøjer. F.eks. har er der ca. 500 mindre færger i Norge, Sverige og Danmark med relevans for letvægt og hybridløsninger svarende til energi o emissioner fra ca. 160.000 personbiler. Hybridløsningerne i Offshore supply skibe, visse trawlere, Offshore kranskibe og andre specialskibe er langt større og hertil kommer letvægtseffekterne. Vi har en samlet tilgang til teknologiskiftene, hvor også lovgivningsbarrierer og forskningsmangler indgår i en samlet satsning for at udløse erhvervseffekten af teknologiskiftet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 14:51

Tak for din kommentar.
Vores styrkeposition ligger klart omkring hybridisering med både energiteknisk- og driftsøkonomisk optimering af både forbrændingsmotor, drift og batterianvendelse.
Muligheden for at kombinere hybriddrift med nye alternative brændstoffer, som giver en økonomisk fordelagtig og mere ren forbrænding, har også stort fokus.
Vi ser frem til et godt samarbejde fremover, hvor der burde være rig mulighed for at danne stærke partnerskaber omkring F&U-aktiviteter.

Jacob Andreasen (Smart Grid Chef, SE)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 13:19

Det er et vigtig område, specielt med målet (100% VE i 2050).
Hvis vi skal lykkedes med at anvende energien fra sol og vind optimalt er det nødvendigt, at udvikle fleksible energiløsninger, her passer el-biler, el-færger og batteriløsninger rigtig godt ind.

Jacob Andreasen (Smart Grid Chef, SE)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 13:19

Det er et vigtig område, specielt med målet (100% VE i 2050).
Hvis vi skal lykkedes med at anvende energien fra sol og vind optimalt er det nødvendigt, at udvikle fleksible energiløsninger, her passer el-biler, el-færger og batteriløsninger rigtig godt ind.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 14:53

Optimal anvendelse af el fra vind, sol og andre fluktuerende kilder kræver konkrete gennemtænkte og afprøvede løsninger, hvor både lagringsløsninger i sig selv fungerer godt, med optimal udnyttelse af den opbyggede lagerkapacitet, men også hvor opkoblingen mod el-nettet og andre eksterne faktorer fungerer optimalt.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med energibranchen omkring den videre udvikling af løsninger til understøtning af fremtidens el-net.

Jakob Steffensen (Senior Manager, DFDS)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 19:06

Forskning inden for områder der på sigt vil muliggøre endnu mere effektiv skibsdrift vil være yderst kærkommen. Det være sig både inden for ressourcebesparelse, øger energieffektivitet eller måder vi kan reducere vores emissioner yderligere.

Forskning inden for områder, der vil muligøre mere effektiv kontrol af emissioner fra skibe der sejler i områder med ekstra skrappe miljøkrav, vil også kunne skabe god værdi for Det Blå Danmark. Her tænker jeg specielt på teknologier der sætter myndighederne i stand til, på en effektive måde, at verificere om skibe der sejler ind i SECA områderne rent faktisk også er i compliance med de gældende miljøkrav.

Jeg kan ikke finde det som et konkret punkt i jeres materiale, men vil gerne påpege at jeres evne og vilje til formidle jeres kompetencer og forskning ind i vores organisation har skabt god værdi for DFDS. Her tænker jeg specielt på de vidensdelings seancer der det seneste år har været afholdt mellem jeres teknikkere og vores inspektører / projekt folk, og ikke mindst den øjenåbner det var at samarbejde med jeres energi antropologer.

Jeg kunne godt tænke mig en øget forskningsindsats omkring hvordan vi sikre en minimal forsinkelse i kanaliseringen af forskning, ideer og viden, fra GTS’er og Universiteter, over i rederier og SMV’er i Det Blå Danmark.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:00

Tak for din kommentar og for roserne.
Vi har som tidligere nævnt her på sitet fokus på en række løsninger til det maritime, herunder hybridisering.
Med vores store investeringer i emissionsmåleudstyr er det nærliggende at se på udfordringerne med verificering af miljøperformance for skibe, der sejler i SECA-områderne.
Løsninger til denne udfordring kræver dog mere end sofistikeret måleudstyr og vi ser derfor gerne, at de centrale maritime aktører, herunder Søfartsstyrelsen, tager led på dannelsen af et konsortie, der kan takle problemstillingen.

steen sabinsky (direktør, Europas Maritime Udviklingscenter)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 08:09

Det er vigtigt at styrke teknologiområder indenfor transport,herunder det maritime, hvor Danmark allerede er stærk. Derved opnåes fornyet vækst, jobs, eksport, unge i arbejde og ny innovation.

Vi mener at el- og hybridløsninger, herunder udvikling af batteriteknologi er vigtig for at skabe en fremtidsorientert person og godstransporter. Både i land og til søs om med muligheder for at opnå synergier mellem de forskellige transportformer.

Danmark skal investerer i forskning og udvikling af nye bæredygtige alternative brændstoffer, som er CO2 neutrale og partikelreducerende og som både kan bruge i land og til søs

Der skal satses massivt i F&I indenfor området og med en meget stor international Transport & Logistik klynge og en af verdens største maritime klynge, er der mulighed for at et partnerskab mellem erhvervslivet, Teknologisk Institut og Univerciteterne kan skabe ny viden, ny innovation og nye opfindelse, som kan udvikle Danmark som en af de førende nationer indenfor området.

Derfor fuld støtte til indsatsområdet

mvh
Steen Sabinsky
direktør Europas Maritime Udviklingscenter

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:03

Tak for din kommentar.
En væsentlig udfordring i forbindelse med udrulningen af fremtidens teknologier til det maritime område er den internationale forankring.
Et endnu tættere samarbejde imellem vores store klynger og de danske vidensorganisationer kan være en del af svaret, da vi tilsammen vil kunne stå stærkt på den internationale scene.

Uffe Vinther Kristensen (Energi- og klimakoordinator, Samsø Kommune)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 09:35

Det er vigtigt med forsat retvisende og tilgængelige tests af tekniske løsninger,især ift. batteriløsninger til transport. Med et retvisende datagrundlag og en, forhåbentlig, øget udruldning af eltransport kan det eksempelvis sikres at elnettet dimensioneres i hensigtsmæssig grad til at spille intelligent sammen med eltransport.
Jeres fokus på øget elektrificering af ø-færger virker relevant og noget vi gerne vil have mere viden om ift. Samsøs gasdrevne færge.

Mvh
Uffe Vinther Kristensen
Energi- og klimakoordinator, Samsø Kommune.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:06

Tak for din kommentar.
De analyser, der foregår på Samsø i forbindelse med øens overgang til status som klimaneutral, er interessante, da de langt hen af vejen viser, hvor fastlandet bør orientere sig fremadrettet.
En hybridisering af jeres gasfærge er en interessant tanke med spændende perspektiver.
Vi ser frem til det fremtidige samarbejde omkring realiseringen af Samsø som klimaneutralt samfund.

Bendt Iversen (Mobility Manager, Alphabet Leasing)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 09:45

Vi har indenfor vores område besluttet en stratgisk satsning på finansiering af elbiler og ladeløsninger og her ser vi for nuværende en positiv tendens. Vi er imidlertid bekendt med at en større udrulning af alternative drivmidler i transportsektoren udelukkende bliver bæredygtig økonomisk såvel miljømæssigt hvis det sker i et teknologisk samspil med energiproduktionen. Derfor støtter vi TIs forslag.

Med venlig hilsen
Bendt Iversen
Mobility Manager
Alphabet Denmark

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:09

Tak for din støtteerklæring.
Grøn og bæredygtig omstilling er nemmere sagt en gjort. Transporten halter bagefter, når det handler om energieffektivitet og CO2-udledning. Dette er ikke unaturligt, da andre sektorer har nemmere ved at få konverteret en grøn omlægning til en sort bundlinje.
Vi ønsker med vores viden, laboratoriefaciliteter og services at støtte op omkring en omkostningseffektiv og intensiveret grøn omstilling af transporten.

Jesper Schramm (Lektor, DTU Mekanik)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:24

El. biler vil vinde frem, især i bybilledet, i de kommende årtier. Det er vigtigt at TI supporterer i forbindelse med de "børnesygdomme", som branchen uden tvivl vil møde. Samtidig er det vigtigt at TI, som det nævnes, deltager i internationalt samarbejde som IEA el. lign. for at perspektivere de danske ambitioner, og bibringe forståelse af de tanker og erfaringer som udenlandske bilproducenter og andre vigtige spillere på el-bil markedet har gjort sig.
Med hensyn til alternative biobrændstoffer og implementeringen i andre transportsektorer, især den marine transportsektor, går udviklingen stærkt i disse år. Det er vigtigt at TI har dette for øje.
TI's forslag tager højde for disse ting og DTU Mekanik ser derfor potentielle muligheder for et godt samarbejde også i fremtiden.

Mvh
Jesper Schramm
Lektor, DTU Mekanik

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:13

Danmark er et lille land og det er derfor desto vigtigere, at vi i fællesskab skaber resultater indenfor transportområdet.
Det tætte samarbejde imellem de danske GTS’er og universiteter er helt centralt, og vi glæder os til et fortsat tæt og konstruktivt samarbejde med de stærke danske forskningsmiljøer indenfor transportområdet.

Rikke Johansen (Office Manager, Exilator Aps)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 12:37

Det er vigtigt med fokus på PM og Nox reduktioner fra marinemotorer, med fokus på passive løsninger.

Exilator ApS har udviklet et passivt 3i1 integreret filtersystem til marinemotorer, som kan reducere op til 95% pm (også de ultrafine 2,5pm), op til 40% Nox, samt reducere støjen med 25-65db og markant reducere lugtgener.

Vi er i øjeblikket i gang med en testinstallation i samarbejde med Søfartsstyrelsen og DTI.

Se gerne mere på vores hjemmeside www. exilator.com, som er målrettet til luksus yachts.

Med venlig hilsen
Rikke Johansen
Exilator ApS

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:17

Tak for din kommentar.
Med vores state-of-the-art laboratorie for både stationære og mobile emissionsmålinger glæder det os at kunne servicere en række danske filterproducenter med målinger udført med det nyeste udstyr.
Både non-road og det maritime område er spændende grundet nye regler for partikeludslip, og det må forventes at støjgener også i fremtiden vil skabe nye forretningsmuligheder.
Filterløsninger, som kan eftervise at deres produkter på omkostningseffektiv måde kan reducere både partikeludledning og støj, må forventes at stå stærkt fremadrettet.

Rasmus Banke (Direktør, Banke)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:19

Kære TI,

Flot program, husk nu at følge udviklingen i elektrificering af den tunge transport. Også den som ikke omfatter busser.

Venlig Hilsen
Rasmus Banke

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 18:57

Tak for din kommentar.
Vi er løbende opmærksomme på mulighederne for elektrificering af den tunge transport, både on-road, men ikke mindst non-road og det maritime. Vi stiller gerne vores viden, laboratorier og services til rådighed indenfor områder såsom avancerede batterier og batterislidtage, intelligent kobling mod el-nettet, køretøjsteknologi og elektriske systemer.

Thor Bach Krarup Jensen (Forretningsudvikler, OK a.m.b.a.)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:39

Det er vigtigt at man følger udviklingen indenfor de forskellige teknologispor når det kommer til fremtidens drivmiddel.

Umiddelbart mangler TI en beskrivelse af teknologisporerne brint/methanol og brændselsceller som alternativer til elektrisk transport og den traditionelle forbrændingsmotor.

Der bliver ikke kun en teknologi som skal erstatte forbrændingsmotoren, men en række teknologier og derfor er et bredt fokus vigtigt, frem mod en grøn og bæredygtig transport fremtid.

Med venlig hilsen
Thor Bach Krarup Jensen
Forretningsudvikler
OK a.m.b.a.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 18:59

Vi er helt på linje derhen, at fremtidens transport, med hensyn til drivmidler, forventeligt vil komme til at bestå af en række produkter og teknologier.
På Teknologisk Institut har vi tidligere arbejdet med integration af brændselsceller til transportformål. I de sidste par år er der dog sket en stor og hurtig udvikling inden for elektrisk transport og de alternative flydende brændstoffer, hvilket begrunder vores fokus på dette i vores forslag.
Vi vil selvfølgelig, på baggrund af din kommentar, overveje en tydeligere rolle for brintteknologien.
Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.

Peter Bjerregaard (E.ON Danmark A/S)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:17

Det er nogle yderst relevante indsatsområder, I fokuserer på. I takt med at takt med at vi kommer tættere på at opfylde målet om 100% VE-baseret elforsyning i 2035 og en større elektrificeringen af transportsektoren, bliver det afledte CO2-udslip fra elbilerne selvsagt også mindre. For at sikre en større gennemsigtighed for kunderne kunne der i mellemtiden være ræson i at undersøge mulighederne for at oplyse kunderne om elektriciteten kommer fra vedvarende eller fossile energikilder.

Skal ladestanderne kunne integreres i det danske smart-grid, bør ladestandernes styringssoftware medtages i det fremadrettede arbejde. Uden dette kan elbiler næppe integreres på en effektiv måde i smart-grid systemet. En intelligent opladning, der kan afbalanceres med f.eks. prissignaler på elmarkedet kræver mulighed for en fjernstyring indbygges i bilen eller i ladestanderen. Det vil derfor være en fordel, at elbiler oplades ved ladestandere, som kan fjernstyres af en elbiloperatør i samspil med brugerens præferencer (f.eks. krav om min. 80% opladet batteriet kl. 7.00) og prisen på elmarkedet. Dette sikrer både en privat- og samfundsmæssig optimal opladning.

Ift. udnyttelsesgraden af ladeinfrastruktur, så findes der et par studier af hvorledes infrastrukturen (antal ladestandere ift. bilister, forholdet ml. hurtige og langsomme opladere, forholdet offentlige ladestandere og private ladestandere, etc.) kan optimeres, men der mangler stadig kontekstspecifik viden omkring danske forhold og vaner. Dette kunne også have relevans for Instituttets services rettet mod SMVere. Vi har i dag hundredevis af offentlige ladepunkter og fortsætter med udrulningen af nye ladepunkter. Vi indgår gerne i et tættere samarbejde med TI ift. vidensproduktion indenfor elbilsområdet.

Et andet oplagt indsatsområde er afdækningen af hvilke krav/standarder elbilproducenterne forventer kommer til at gælde på kort og mellemlangt sigt. Én ting er hvordan tingene er i dag, en anden er hvordan vi bedst muligt kan forberede os på i morgen.

Endelig konkluderede Energistyrelsen sidste år, at ”Bedømt ud fra bl.a. energieffektiviteten er el det bedste langsigtede drivmiddel til den lette transport, mens VE-gas er bedst til den tunge transport. Det rejser spørgsmålet, om gassen kan og bør reserveres til den tunge tansport – og om en anvendelse her kan komme i gang, uden at den lette transport også omstilles.” I forlængelse heraf kunne det være interessant at se på hvilke løsningsmodeller, som kunne medvirke til, at VE-gassen rent faktisk kunne gøres tilgængelig for den tunge transport.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 19:02

Vi holder os løbende informeret omkring udviklingen indenfor standardisering relateret til elektrisk transport. I projektet Green eMotion sad projektpartnere med i alle væsentlige standardiseringsfora og vi er på TI også godt repræsenteret i de nationale udvalg.
El-bilers opkobling på nettet kræver en vifte af tiltag og vi er godt i gang med at opbygge den fornødne viden til at kunne understøtte processen. Dette både i forbindelse med nationale og internationale aktiviteter.
Vi ser frem til et intensiveret samarbejde omkring denne spændende udfordring.