Huller i vejen

Senest opdateret d. 22/8-2016
Teknologisk Institut
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Byggeri og anlæg og Transport
Mette Glavind
Direktør

Der er ”huller i vejen” med hensyn til vedligehold af veje, broer og tunneler og med hensyn til at få optimeret anvendelsen af investeringerne i ny infrastrukturen. Der er således et akut behov for ny teknologi, som understøtter, at der kan bygges og vedligeholdes mere for mindre. Teknologisk Institut vil udvikle flerfunktionelle belægninger, nye byggesystemer samt kosteffektive reparationsmetoder og derved sikre langtidsholdbare og bæredygtige konstruktioner i fremtiden.

Markeds- og samfundsbehov
Danmark står i en situation, hvor der fortsat skal investeres i nyanlæg og nødvendigvis også i drift og vedligehold. Begge dele for reducerede budgetter. Der skal bygges hurtigere, billigere og bedre. Det både udfordrer vores byggetraditioner og øger risikoen for fejl, hvilket brokollapset på Helsingørmotorvejen er et godt eksempel på.

Investeringer i anlægssektoren har været fokuseret på store vækstskabende infrastrukturprojekter og dette fortsætter med investeringer i Femern Bælt-forbindelsen, Storstrømsbroen, Vejlefjordbroen, fjordforbindelsen ved Frederikssund, nye jern- og letbanestrækninger, metrostrækninger og motorvejsstrækninger.

Nyanlæg er kostbare og ofte mere kostbare end de første estimater. Dette er tilfældet på Femern Bælt-forbindelsen og lige nu arbejder bygherren på at finde besparelser på op til 9 mia. kr.

Investeringerne i vedligehold og drift af infrastrukturen er nedprioriteret. Efterslæbet på vejvedligehold koster samfundet mere end 3 mia. dkk årligt alene i kraft af reduktionen i vejkapitalen. Som konsekvens er Danmark i en rapport fra World Economic Forum de seneste fire år faldet fra en 8.plads til en 22.plads, målt på kvaliteten af vejene.

I Københavns Kommunes genopretningsplan er der til eksempel estimeret et investeringsbehov på 3,3 mia. for genopretning af veje, broer og tunneler over de næste 20 år. Beløbet er fem gange højere end det nuværende budget og situationen er tilsvarende eller værre i andre kommuner.

Der er således både inden for nyanlæg og vejvedligehold et stærkt behov for at sætte ind med nye omkostningseffektive og bæredygtige teknologier samt langtidsholdbare reparationer for at kunne bygge og vedlige mere for reducerede budgetter.

Den markedsmæssige situation er, at flere store internationale aktører byder ind på danske infrastrukturprojekter. Det betyder, at danske virksomheder i anlægsbranchen, hvor SMV-segmentet er stort, er under pres. Små og mellemstore anlægsvirksomheder er tvunget til at opkvalificere sig med ny viden og ny teknologi for at være attraktive underleverandører til de store internationale aktører. Lykkes SMV’erne med denne opkvalificering, vil det også skabe nye muligheder på det internationale marked.

Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi
De nye ydelser er:

  • rådgivning og dokumentation inden for modificerede og nye flerfunktionelle materialer til vejkonstruktioner,
  • rådgivning og dokumentation af nye reparationsmaterialer og -strategier,
  • rådgivning i fordele og ulemper ved valg af nye byggesystemer i forbindelse med broer og tunneler, set ud fra totaløkonomiske betragtninger og livscyklusvurderinger,
  • levetidsvurderinger og -beregninger herunder hensyntagen til udførelsesfejls betydning på levetider,
  • personcertificering af fx tilsynsførende til bro-, tunnelbyggerier og vejbyggerier for at sikre færre fejl og større sikkerhed.

De nye kompetencer vil blive ekspertviden inden for vejvedligehold, asfalt og belægninger med særligt fokus på asfalter med højt indhold af genbrugsmaterialer og med ekstrem holdbarhed. Derudover opbygges nye kompetencer om præfabrikeret bro- og tunnelbyggeri, nye kompetencer indenfor cost-effektive reparationsmaterialer og -strategier samt endelige ny viden om tærskelværdier for armeringskorrosion, som fortsat er et af de største vidensmæssige ”huller” i forhold til at kunne beregne betonkonstruktioners levetid.

Teknologisk Institut har en styrkeposition på betonområdet, hvilket underbygges af stigningen i antallet af kunder til serviceydelser inden for dette område. Målet er at forbedre dette yderligere og understøtte danske virksomheder i kompetenceopbygning for at blive attraktive underleverandører til de store internationale aktører. Teknologisk Institut er i gang med at opbygge et tilsvarende uvildigt vidensmiljø inden for veje og belægninger, hvor lignende ydelser er efterspurgt.

Ekspertisen i anlægsbranchen er fragmenteret og virksomhederne har forskellige forretningsmæssige fokusområder og målsætninger. Den viden og erfaring, der genereres, forbliver hos de toneangivende aktører. Øvrige SMV og samfundet får således ikke vidensmæssig gavn af de store investeringer uden et uvildigt miljø, der kan samle branchen og udnytte erfaringer og viden i de enkelte led til ny teknologiudvikling.

Centrale aktiviteter
Følgende aktiviteter er centrale i aktivitetsplanen:

  • Udvikling af veje og belægninger med ekstrem holdbarhed og med højt indhold af genbrugsmaterialer i cirkulære kredsløb.
  • Udvikle flerfunktionelle belægninger, der både kan nedsive vand, reducere støj, rense luft, reducere rullemodstand og opføres på kortere tid.
  • Udvikling af bæredygtige byggesystemer med tilstrækkelig robusthed, som skal sikre, at fremtidens infrastruktur kan bygges billigere, hurtigere, sikrere og mere holdbar. Dette inkluderer udvikling af nye formmaterialer, stilladser, samlingsdetaljer og membraner for præfabrikerede løsninger og opbygning af personcertificeringsordninger.
  • Udvikling af nødvendige prøvningsmetoder og koncepter for funktionsbaserede krav til veje og konstruktioner, som kan forberede anlægssektoren i omstillingen fra empirisk design til funktionsdesign.
  • Opbygge ekspertkompetencer inden for reparationer og udvikle omkostningseffektive reparationsstrategier.

Aktiviteten er en naturlig forlængelse og udbygning af aktivitetsplanen ’Ny teknologi til anlægskonstruktioner’ og kan relateres til det kommende udbud af GTS-midler i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen.

Mulige samarbejdspartnere
Aktivitetsplanen er baseret på tidligere samarbejde med DTU Byg og dette fortsættes.

De forudgående aktiviteter er udviklet i samarbejde med en lang række aktører – både danske og udenlandske – og herunder bygherrer, rådgivere, entreprenører, byggematerialeproducenter, brancheforeninger, universiteter og uddannelsessteder.

De centrale interessenter får indflydelse på beslutningsprocessen i forbindelse med præciseringen af, hvad der er behov for at gennemføre i aktivitetsplanen og hvad Teknologisk Institut skal fokusere på. Dette sker primært igennem partnernes aktive deltagelse i referencegruppen til aktivitetsplanen.

De centrale interessenter vil dels blive inddraget som samarbejdsparter i relaterede udviklingsprojekter, dels gennem konkrete udviklingsaktiviteter i dette projekt. Endelig vil forskningsmiljøerne i Danmark og i udlandet blive inddraget med henblik på videnhjemtagning og vidensoverførsel.

 

Nøgleord

70 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Anders Hundahl (Adm. dir., Asfaltindustrien)
Onsdag d. 8/4-15 kl. 13:42

Huller i vejen er et perspektivrigt projekt med potentielt stor samfundsmæssig værdi som Asfaltindustrien støtter op om.

Over de næste 15 - 20 år er der relevante projekter for 50 - 60 milliarder kr. på vejområdet – mange steder ligger VVM redegørelserne klar. Det giver i snit 3 - 4 mia. kr. om året. F.eks. den 3. Limfjordsforbindelse, udbygningen af den Østjyske Motorveje fra Randers til Vejle med 6 spor, motorvejen fra Kolding til Lillebælt, motorvej eller en motortrafikvej mellem Viborg og Århus. Hærvejsmotorvej. På Fyn - 6 spor fra Åby til Svendborgmotorvejen. På Sjælland og i København - Frederikssundmotorvejen og Skovvejen til Kalundborg. Helsingørmotorvejen mangler 6 spor vest om Hørsholm og Ring 4 skal udbygges fra Ballerup til Hillerødmotorvejen. Og Hillerødmotorvejen skal udbygges ved Græsted og have 6 spor fra Farum til Motorring 3. Tænker vi lidt større skal vi også have iværksat forarbejderne med en Ring 5 motorvej f.eks. mellem Frederikssundsmotorvejen og Holbækmotorvejen, vi skal have en ringvej øst om København og 8 spor på Amagermotorveje til lufthavnen. Og selvfølgelig en motorvej fra Rønnede til Næstved og udvidet vejen mellem Ringsted og Roskilde til en motortrafikvej. Hertil kommer mange vejom- og udbygninger i.f.tm. baneprojektet.

Det vil være helt oplagt at benytte ny teknologi og nye metoder som forslået ovenfor af TI i projekt "Huller i vejen". Ikke mindst inden for genbrug er der stort potentiale
Danske kommunerne og staten har lov til at anvende langt mere genbrug, end de gør i dag, men gamle vaner og manglende viden hindre det. Her kunne TIs projekt gøre en forskel.

På det kommunale område, hvor 70.000 km. kommunale veje lider af et milliard stort vedligeholdelsesefterslæb, har systematisk brug af Asset Management i.f.m. veje og infrastruktur i Australien o.a. steder i udlandet vist sig at være et godt redskab til at synliggøre værdien af en given vedligeholdelsesstandard og dermed give redskaber til mere præcist at kunne opretholde et optimalt vedligeholdelsesniveau. Også dette område kunne knytte godt an til Projekt Huller i Vejen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 8/4-15 kl. 14:24

Kære Anders Hundahl
Tusinde tak for opbakningen til aktivitetsplanen,. Dine tal for fremtidige investeringer og vedligehold understøtter relevansen. Vi vil tage dine gode råd om at fokusere på genbrug og på vedligeholdelse med i det videre arbejde med aktivitetsplanen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Niels Nielsen (Branchedirektør, Danske Anlægsentreprenører)
Torsdag d. 9/4-15 kl. 11:27

Vedligeholdelse af infrastrukturen

Det er veldokumenteret, at der er god økonomi i en effektiv drift og vedligehold af infrastrukturen - veje, broer og tunneller mv.

Det er derfor vigtigt, at der udvikles bedre muligheder for at formulere og anvende funktionsbaserede krav samt totaløkonomiske værktøjer.

Det er ligeledes vigtigt, at der udvikles og kommunikeres ny viden om reparationsmaterialer og -strategier og herunder at der allerede i forbindelse med nyanlæg er fokus på mulighederne for en hensigtsmæssig drift og vedligehold.

Det er ligeledes vigtigt, at der såvel ved nyanlæg som ved reparationer er fokus på miljøforhold - genbrug af materialer, støjdæmpning og rullemodstand mv. - samt klimaforhold herunder muligheder for fx nedsivning.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 9/4-15 kl. 19:57

Kære Niels Nielsen
Tak for støtten til forslaget. Og også tak for de konkrete råd om indholdet i aktivitetsplanen. Vi håber, at der bliver mulighed for at inkludere dem alle i det endelige forslag.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Christian Munch-Petersen (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Fredag d. 10/4-15 kl. 19:03

Personcertificering er et godt nyt emne at tage op. Kompetence - eller rettere sagt mangel på kompetence - er et stort problem i hele samfundet, og derfor også i anlægsbranchen.
Erhvervslivet er villige til at opgradere medarbejdernes kompetence, men oplever ofte at de ved afgivelse af tilbud (som i dag er den primære indgang til opgaver som følge af Udbudsdirektivet og Udbudsloven)ikke får point for medarbejdernes kompetencer.
Det skyldes efter vores erfaring som bygherrerådgivere ofte, at man som tilbudsevaluator er henvist at se udelukkende på de vedlagte CVer. De er positive og berømmer de anførte personer, men kan man stole fuldt ud på de anførte oplysninger?
Hvis derimod der fandtes et personcertificeringsorgan, kunne personerne bevise deres kompetencer ved at vedlægge certifikater - fx på egnethed til Brostilladser, Styring af betonproduktion, Evaluering af skades- og reparationsomfang og lignende.
Bygherrerne kunne ved krav om certifikater (eller blot ved tildeling af point for certifikater) sikre sig, at de fik mere kvalitet for pengene, og omvendt kunne de firmaer, der satsede på kvalificerede folk, bevise dette, og øge deres konkurrencekraft og indtjening.
Et personcertifikat kan sammenlignes med et kørekort: Det tildeles ved en prøve, det giver ret til at køre, og det kan fratages ved fx slendrian.

Christian Munch-Petersen (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Lørdag d. 11/4-15 kl. 09:24

Tærskelværdier nævnes helt korrekt i oplægget som et vigtigt område.

Tærskelværdier indgik så vidt jeg erindrer også i det tidligere program, men fra min stol som bygherrerådgiver for flere store anlægsbygherrer har jeg i de sidste år konstateret, at der simpelthen er en dyb mangel på operationel viden om tærskelværdien for chlorid i beton.

Faktisk har udviklingen de sidste år vist, at den viden nogen hævdede at have om tærskelværdier ikke holdt til et nærmere eftersyn - vi står i dag næsten på bar bund!

Det betyder, at selv om vi i dag nogenlunde kan beregne, hvornår chloriden når gennem dæklaget og ind til armeringen, og derfor hvad chlorid-koncentrationen er ved armeringen som funktion af tiden, kan vi IKKE vurdere, hvornår denne koncentration når et niveau (tærskelværdien), hvor korrosionen starter.

Tærskelværdien afhænger formentlig af både miljøforholdene, udførelsesforhold og betonsammensætning, herunder om betonen er tilsat puzzolaner (fx flyveaske).

Fraværet af en korrekt viden om tærskelværdien betyder, at bygherren ikke kan designe sin levetid med god nøjagtighed, og derfor risikerer at enten få tidlige skader eller udføre konstruktionerne alt for godt (og alt for dyrt).

Det vil formentlig kræve 1) teoretisk arbejde, 2) indsamling af data fra konstruktioner og 3) udvikling af en prøvningsmetode for tærskelværdien - at få løst dette spørgsmål. Det kan næppe gøres færdigt på få år, men vigtige skridt bør tages i den kommende periode.

Undertegnede har ved deltagelse i diverse internationale konferencer konstateret, at denne videns-mangel om tærskelværdier er universel, og der er derfor meget store eksportmuligheder knyttet til en afklaring af spørgsmålet.

Gitte Normann Munch-Petersen (Lektor, VIA University College, Ingeniørskolen Horsens)
Lørdag d. 11/4-15 kl. 10:00

Et relevant projekt, i betragtning af de store anlægsprojekter der er på tegnebrættet inden for de næste 10 år. Hvis vi både skal sikre en god kvalitet af vores nuværende vejnet, og samtidig skal udvide kapaciteten, er det vigtigt at der forskes og udvikles på dette område.

Jeg vil foreslå at der i projektet også inddrages, at vejnettet skal indrettes til fremtidens førerløse biler. Man kan forvente at dette vil stille nye krav til vejvedligeholdelsesindsatsen, samt til vejenes udformning og udstyr – fx elektrisk ledende kantafmærkninger. Sidstnævnte kan i øvrigt også være interessant for biler med fører.

Videns spredningen til virksomheder og uddannelsesinstitutioner er vigtig, og indgår også som en del af projektet. VIA har gode erfaringer omkring videns spredning inden for betonområdet i samarbejde med Teknologisk Institut, og VIA vil også meget gerne bidrage inden for dette område.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 11/4-15 kl. 10:06

Kære Gitte
Vi er glade for opbakningen til projektet og også for, at VIA ønsker at samarbejde omkring videnspredning. Det er vigtigt for, at vi når bredt ud til mange virksomheder.

Interessant tanke omkring vejnet til førerløse biler. Vi vil tage den gode ide med, når vi skal detaljere og konkretisere aktivitetsplanen.

Med venlig hilsen
Mette

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 11/4-15 kl. 10:02

Kære Christian
Tak for to gode kommentarer. Det er godt at få bekræftet behovet for personcertificering. Og det er godt også at få understreget vigtigheden af at fortsætte arbejdet med tærskelværdier. For du har ret i, at vi gennem de seneste par år har beskæftiget os med det og sammen med andre i branchen opnået fremskridt, men der er stadig mangel på viden ift at forudsige og designe levetid af konstruktioner.
Med venlig hilsen
Mette

Christian Munch-Petersen (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Lørdag d. 11/4-15 kl. 14:39

Reparation dækker normalt over ældre konstruktioner, der skal sættes i stand, men vi ser ofte hos vore bygherrer den problemstilling, at reparationer skal foretages på helt nye konstruktioner.

Hvis fx en væg med vandtryk udenpå skal udføres vandtæt, foreskrives en vandtæt beton og ingen revner.

Entreprenøren begår så en fejl (i fx sin hærdestyring), og væggen revner og vandet strømmer ind.

Dette skal selvfølgelig repareres, hvilket typisk sker ved at injicere revnerne.

Imidlertid er der ikke værktøjer til at afgøre, om konstruktionen herefter har en kvalitet som oprindeligt krævet, og er levetiden af konstruktionen reduceret som følge af den foretagne udbedring, og skal injiceringen gentages med visse intervaller.

Teknologisk Institut bør derfor indbefatte reparationer af non-conformities i programmet, samt et værktøj til evaluering af disse reparationers betydning for levetiden og de fremtidige vedligeholdsomkostninger. I værktøjet skal også indgå en vurdering af konsekvensen af IKKE at udbedre skaderne.

Typiske non-conformities er udover de nævnte revner, også stenreder og for små dæklag.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 12/4-15 kl. 12:52

Kære Christian
Tak fordi du gør opmærksom på, at reparation ikke kun er relevant for ældre konstruktioner. Det er yderst relevant, hvad du påpeger, og jeg håber, at vi kan finde plads til også dette vigtigt emne i den endelige aktivitetsplan.
Med venlig hilsen
Mette

Niels Nielsen (Branchedirektør, Danske Anlægsentreprenører)
Lørdag d. 11/4-15 kl. 20:05

Personcertificering

Christian Munch Petersen taler for personcertificering med henvisning til mangel på kompetence, som efter Christian Munch Petersens mening åbenbart er gældende for tilbudsgivere i anlægsbranchen. Tilbudsgiver må i den forbindelse antages at omfatte alle tilbudsgivere - entreprenører, leverandører, rådgivere og herunder bygherrerådgivere.

Der er ingen tvivl om, at kompetencerne skal svare til behovene, og at en forudsætning for en optimal gennemførelse af alle drifts- og vedligeholdelsesopgaver på vejene - som for alle andre bygge- og anlægsopgaver - er afhængig af at alle parter entreprenører, leverandører, rådgivere og bygherrerådgivere har de fornødne kompetencer.

Personcertificering kan måske være en mulighed, men spørgsmålet er om personcertificering vil belaste parterne - entreprenører, leverandører, rådgivere og bygherrerådgivere - med omkostninger og administrative byrder, der står mål med gevinsterne ved personcertificeringen. Det er en diskussion værd, men det er vigtigt, at man i den diskussion ser på personcertificering hos alle involverede parter - entreprenører, leverandører, rådgivere og bygherrerådgivere.

Christian Munch-Petersen (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Søndag d. 12/4-15 kl. 14:13

Kære Niels

Ja mit ønske om betoncertificering dækker bestemt alle aktører i leverancekæden og også rådgiverne, hvis der er det udsagn, du efterlyser.

Jeg forstår godt Niels's bekymring om øget bureaukrati, men fordelene - at de kompetente og dygtige kan opnå større indtjening og lettere vinde konkurrencer - er betydeligt større.

Dansk Byggeri, som består af mange af de dygtigste entreprenører, kan efter min vurdering udnytte personcertificering til at opnå større markedsandele, lettere konkurrere med useriøse aktører og sikre sig større dele af de store infrastrukturprojekter, hvor man må forvente, personcertificering vil blive indført først.

Sammenlign igen med kørekort. Kunne man tænke at droppe dette system for at reducere bureaukratiet på kørekortskontoret - og så lade alle køre - de lærer det jo nok efterhånden!?!

Christian Munch-Petersen (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Søndag d. 12/4-15 kl. 14:19

Huller i vejen skulle måske også tages bogstaveligt.

Om vinteren køres der ofte huller belægningerne - de såkaldte slaghuller - som repareres i regn og slud under stort besvær og med store trafikantgener til følge - både før og under reparationen.

Udvikling af effektive produkter og metoder til lynreparation af disse huller kunne være et interessant udviklingsfelt.

Ulf Jönsson (Construction manager , Femern A/S)
Tirsdag d. 14/4-15 kl. 14:39

Under arbejdet med at udvikle kravene til den faste forbindelse under Fehmarnbelt er Femern A/S blevet opmærksomme på to ting, som kræver omfattende forsknings- og udviklingsarbejde for at kunne forbedre kvaliteten og forlænge levetiden af anlægskonstruktioner:

1. Nedbringelse af defekter. Erfaringerne fra Storebælt og Øresund viser, at fokus på vedligeholdelsesarbejdet har været på områder, hvor dårligt design og udførelse fra anlægsfasen har skabt defekter. Der er fortsat stort behov for at udvikle bedre metoder som nedsætter mængden af defekter under opførelsen. Det vil have meget stor positiv indflydelse på kvaliteten af vores anlægskonstruktioner.
2. Prognosemodeller for at kunne beregne levetiden med hensyn til kloridinitieret armeringskorrosion er i princippet ikke brugbare på nuværende tidspunkt, da man fortsat mangler viden om, hvordan kloridtærskelværdien bliver bestemt. Femern A/S og Teknologisk Instituts Betoncenter har deltaget i internationalt arbejde med at udvikle en prøvningsmetode. Det er et arbejde som nødvendigvis må fortsætte i flere år fremover inden man når i mål. Der er en komite under RILEM, der arbejder med dette spørgsmål, og det er yderst vigtigt at Teknologisk Institut fortsætter deres arbejde og bidrag til dette internationale arbejde, og fortsat opbygger nye kompetencer på området til gavn for fremtidige infrastrukturprojekter.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 14/4-15 kl. 16:18

Kære Ulf
Tak for din kommentar. Det er meget nyttigt for os at få en stor bygherres syn på, hvad der er vigtige og relevante emner for at sikre kvalitet og holdbarhed af anlægskonstruktioner. Vi vil arbejde på at inkludere aktiviteter om udførelsesdefekter og på at kunne fortsætte RILEM arbejdet med chloridtærskelværdier.
Med venlig hilsen
Mette

Poul Erik Hjorth (Direktør, Betonelement-Foreningen)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 08:13

"Huller i vejen - og betonelementer"

Der er heldigvis rent tankemæssigt langt fra huller i vejen og til betonelementer, men jeg antager, at overskriften nok er valgt for at fange læserens opmærksomhed på et meget spændende aktivitetsforslag fra Teknologisk. Og det er i høj grad lykkedes.

”Udviklingen af bæredygtige byggesystemer” – det udtryk er derimod nærmest synonym med betonelementer og betonelementløsninger. Vi har i Betonelement-Foreningen gennem mere end 60 år udviklet så intenst på byggesystemer, at betonelementkonstruktioner med rette i mange sammenhænge benævnes som ”det industrialiserede byggeri”.

Men anlægsområdet lider under, at udviklingen af en industrialiseret- og standardiseret fremstilling af skræddersyede præfabrikerede komponenter/betonelementer på ingen måde fulgt den flotte udvikling på byggeområdet.
Aktivitetsforslaget indeholder på den baggrund derfor mulighed for at opnå ganske betydelige resultater i form af store fremtidige totaløkonomiske vindinger, som kan udmønte sig både i form af flere anlægsprojekter for den samme (samfunds)investering - men så sandelig også i høj grad fordi præfabrikerede anlægsprojekter kan gennemføres stort set uden de gener, som trafikkanterne lider under ved de traditionelle konstruktionsløsninger.

Historien har vist, at udviklingen ikke ”kommer af sig selv”. Historien har også vist, at Teknologisk Institut ikke alene på en professionel måde kan danne en perfekt ”omdrejningsplatform” for et konstruktivt udviklingssamarbejde mellem en stor gruppe interessentvirksomheder – Teknologisk Institut besidder også de faglige kompetencer, der er absolut nødvendige for at udpege og udvikle de synergier, der typisk dannes i- og under et projektforløb, og erfaringen fra tidligere projekter viser, at TI derved medvirket til at tilføre projekterne en ganske betragtelig merværdi.

Betonelement-Foreningen deltager meget gerne i at gennemføre den del af TI´s aktivitetsforslag, hvor en overskrift som ”Det industrialiserede anlægsbyggeri” nok vil være bedre beskrivende for målsætningen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 15:49

Kære Poul Erik
Mange tak for støtten til forslaget og til tilliden til, at Teknologisk Institut kan løfte opgaven med at være både fagligt og ledelsesmæssigt omdrejningspunkt for det samarbejde, der er nødvendigt for at løfte opgaven. Vi er enige i, at præfab er en del af løsningen af de mange udfordringer, som forslaget har ambition om at løse. Og så må vi overveje, om titlen på forslaget skal ændres, som du anbefaler!
Med venlig hilsen
Mette

Christian Munch-Petersen (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Fredag d. 17/4-15 kl. 13:29

Revner i beton er også et vigtigt emne.

Revner kan komme fra udførelsen (plastisk svind og hærderevner), men revner kommer også på grund af de almindelige statiske belastninger, fordi armering i beton først bliver effektiv, når betonen er revnet.

Omvendt kan armering også begrænse revnevidderne - men der kommer revner.

Der findes regler for maksimale revnevidder som konsekvens af miljøpåvirkningen, men disse regler er meget usikre og bygger i høj grad på, hvad der kan lade sig gøre.

Sammenhængen mellem revnevidder og holdbarhed er derfor et afgørende indsatsområde, som Teknologisk Institut gerne må tage fat i.

Det har stor betydning for såvel anlægsøkonomi som totaløkonomi, fordi der skal anvendes megen armering til at begrænse revnevidderne, og fordi armeringskorrosion koster mange penge at udbedre.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 17/4-15 kl. 16:33

Tusinde tak for endnu en god ide til indholdet i aktivitetsplanen. Ja, revner er bestemt en vigtig parameter ift holdbarhed og totaløkonomi. Det er godt med inspiration til indholdet. Vi håber, at der bliver plads til også dette vigtige emne.
Med venlig hilsen
Mette

Steen Kronborg Nielsen (Adm. Direktør, Broconsult A/S)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 14:15

Vedligeholdelse af infrastrukturen.

Der er meget god økonomi i en effektiv drift og vedligeholdelse af infrastrukturen og den kapitalbevarelse der ligger heri.

For en del eksisterende broers vedkommende er ikke kun vedligeholdelse og reparation væsentlig, men også en forbedret funktionalitet, f.eks forstærkning for at opnå en øget bæreevne i relation til de stigende akseltryk fra den tunge del af trafikken.
Det er vigtigt med fokus, ikke kun på reparation og vedligeholdelse, men også opgraderet funktionalitet gennem f.eks forstærkning af konstruktionerne, samt det totaløkonomiske og livscyklusmæssige perspektiv heri, set i relation til nedrivning og nyanlæg.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 11:07

Kære Steen
Opgradering af funktionaliteten af anlægskonstruktioner ifm reparation og vedligehold er endnu et vigtigt aspekt ift den foreslåede aktivitetsplan. Tak fordi du gør os opmærksom på det.
Med venlig hilsen
Mette

Jesper Sand Damtoft (R&D Director, Aalborg Portland, Cementir Holding)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 17:17

Cementbaserede materialer, navnlig beton er kernematerialet til vejanlæg. Aalborg Portland har gennem mange år deltaget i udviklingsarbejde og dokumentation af holdbare betonløsnigner og cement optimeret for stor holdbarhed af intrastrukturanlæg. Der er mange relevante betragtninger i projektforlaget og de kommentarerne. Aalborg Portland kan derfor støtte forslaget.

Venlig hilsen
Jesper Sand Damtoft
Aalborg Portland

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 18:48

Kære Jesper
Vi er glade for støtten fra Aalborg Portland og ser frem til et fortsat godt samarbejde med jer om udvikling af holdbare broer, tunneler og andre anlægskonstruktioner.
Med venlig hilsen
Mette

Lotte Regel Josephsen (Laboratoriechef, YIT Danmark A/S)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 19:48

Jeg er helt enig i Jeres betragtninger om nedprioritering af drift og vedligehold og det deraf fremkomne efterslæb på vejvedligeholdet og tilhørende reduceret vejkapital. Det er dog min overbevisning at dette nærmere skyldes prioritering i de enkelte kommuner, der har mange andre områder, der også trækker i midlerne – end det skyldes ”ikke-omkostningseffektive, ikke-bæredygtige teknologier eller uholdbare reparationsmetoder”. Dermed ikke være sagt, at området ikke trænger til forskningsmidler, og jeg vil da også fortsat gerne deltage i en konstruktiv dialog om anvendelsen af disse.
Ekspertisen i branchen ligger i virksomhederne i asfaltindustrien, samt i Vejdirektoratet og i nogen omfang i kommunerne. Min vurdering er, at der foregår en meget stor videndeling allerede i dag, særligt fra Vejdirektoratets side, men entreprenørerne deltager også i stort omfang med artikler i fagblade og indlæg på diverse konferencer. Samfundet får i høj grad vidensmæssig gavn af investeringerne allerede i dag. En del af de ydelser, der skal være omfattet af den nye teknologiske serviceydelse er meget ambitiøse. Jeg ser frem til at forskningsmidler forhåbentlig gør det muligt at opnå denne viden, til glæde for hele branchen og for samfundet.

Venlig hilsen Lotte

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 21:20

Kære Lotte Regel Josephsen
Tak for din uddybning af Lemminkäinens holdning omkring drift og vedligehold af veje. Du har selvfølgelig ret i, at vedligeholdelsesefterslæbet også skyldes politiske prioriteringer, men vores hypotese er, at hvis der bliver udviklet mere omkostningseffektive metoder og teknologier, kan man få mere vedligehold og bedre holdbarhed for pengene. Vi er enige i, at ambitionsniveauet for aktivitetsplanen er højt, og vi ser frem til at samarbejde med Lemminkäinen og andre i branchen om at løse udfordringerne.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Bjarne Bo Lund-Jensen (Produktchef, NCC Roads A/S)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 13:31

Valg af vedligeholdelsesmetoder på vejnettet er meget vigtig for af opnå optimal udnyttelse af de økonomiske midler. Ofte vælges de løsninger, som er billigst her og nu uden hensyntagen til reparationens forventede levetid. Det hilses velkommen, hvis projektet sætter fokus på fordele,ulemper og forventet levetid ved anvendelse af forskellige vedligeholdelsesmetoder til forskellige opgaver.

En meget overset opgave er forarbejder i forbindelse med renoveringsarbejder på vejnettet. Der sættes for få midler af til udskiftninger og andre forarbejder inden belægningsfornyelse. Det vil være fint, hvis der i projektet udarbejdes en dokumentation for den langsigtede økonomiske fordel ved at udføre nødvendige og korrekte forarbejder. Heri skal der også tages hensyn til bæredygtighed og trafikantomkostninger.

Anvendelse af marginalmaterialer i forskellige dele af en vejs opbygning er et helt projekt i sig selv. Der kan helt klart skabes større bæredygtighed i vejbygning ved at udnytte marginalmaterialer som f.eks. forbrændingsslagger i større grad, men det kræver nytænkning og dokumentation for egenskaberne.

Med venlig hilsen
Bjarne Bo

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 17:09

Kære Bjarne Bo Lund
Vi er meget enige i, at det er vigtigt at lave et godt forarbejde i form af undersøgelser og beregninger med henblik på at kunne vælge den korrekte renoveringsmetode og -tidspunkt. Potentielt er der store besparelser i at vælge den rigtige strategi. Marginalmaterialer, eller restprodukter/affald, er en naturlig del af en bæredygtighedstankegang, så det vil være en del af aktivitetsplanen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Bent Grelk (Senioringeniør, Grelk Consult)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 14:23

Jeg synes, at det er et meget spændende og interessant forslag (Huller i vejen) som I er kommer med. Jeg er helt enig med jer I, at ekspertisen i anlægsbranchen er fragmenteret og at virksomhederne ikke overraskende har forskellige forretningsmæssige fokusområder og målsætninger. Den viden og erfaring, der genereres hos f.eks. de store rådgivere forbliver som regel også hos de samme rådgivere. Denne viden bliver naturlig nok brugt som en vigtig konkurrenceparameter, når rådgiverne og andre store aktører skal byde på en opgave. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at der bliver skabt og/eller fastholdt et fagligt stærkt og uvildigt miljø, til glæde for samfundet og den samlede branche.

Jeg har studeret de foreslåede centrale aktiviteter i planen, og har især lagt mærke til, at I ønsker at opbygge ekspertkompetencer inden for reparationer samt udvikle omkostningseffektive reparationsstrategier. Et sådant tiltag kan jeg fuldt støtte, men vurderer samtidigt, at dette nok bør ske I tæt samarbejde med mange af de eksperter, som I dag sidder hos de store private aktører, som netop besidder en stor praktisk viden omkring udførelsesmetoder samt omkring de pågældende materialer. Kun derigennem kan man ved at kombinere den teoretiske og eksperimentelle viden med praktisk erfaring skabe grobund for et ekspertcenter som både nationalt og internationalt kan være førende på området til glæde for den danske byggebranche.

Udvikling af prøvningsmetoder og koncepter for funktionsbaserede krav til veje og konstruktioner (primært betonkonstruktioner) er også en vigtig brik i dette arbejde. Dette skal måske ses I et mere langsigtet perspektiv, da det erfaringsmæssigt ofte viser sig at tage meget længere tid end forventet - selvom det ikke desto mindre er en nødvendig del af et sådan projekt.

Jeg håber inderligt at jeres projekt vil blive prioriteret blandt de mange fremsatte ideer.

Med venlig hilsen

Bent Grelk/Grelk Consult

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 17:14

Kære Bent
Sikken en fin opbakning, du kommer med. Tusinde tak for den. Selvfølgelig vil vi samarbejde med de eksperter, der sidder hos private aktører. Det gør vi i dag, og det vil vi naturligvis fortsætte med. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at styrke og udbygge det fagligt stærke og uvildige miljø, der allerede i dag findes inden for anlægsområdet på Teknologisk Institut. Og vi ser frem til at samarbejde med Grelk Consult og andre aktører.
Med venlig hilsen
Mette

Troels T. Kragh (Afdelingsleder for Vej og Park, Kolding Kommune)
Mandag d. 4/5-15 kl. 17:01

I mange af de danske kommuner er der udfordringer med huller i belægningerne, og der er behov for at finde gode og effektive metoder til at løse disse problemer her og nu, men også at udføre forebyggende foranstaltninger mod dem. Vi er udfordret af utidsvarende opbygninger i mange af de kommunale veje, som derfor ofte er udtjente og nedslidte, samtidig med at forventninger fra trafikanter og brugere øges. Det er rigtigt, at økonomien til vejområderne også er påvirket af den større fokus, der på de mere bløde politikområder i kommunerne, men vi skal være i stand til, at bruge de midler vi har fornuftigt og langsigtet. Vi skal være bedre til at kurere sygdommene og ikke kun fjerne symptomerne. Så der er behov for at se bredt på de problemstillinger, der er på de kommunale vejnet, og finde helhedsorienterede løsningsmuligheder.

Med venlig hilsen

Troels Kragh
Vej og Park, Kolding Kommune

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 12:09

Kære Troels Kragh
Det er godt at høre fra en kommune, der står for driften af veje. Vi er helt enige i, at vi skal have udviklet teknologier og værktøjer, der gør, at vi får mere for de midler, der er afsat til området. Og det er også helt i Teknologisk Instituts ånd at finde langsigtede løsninger, der kurerer "sygdommene" frem for at bruge penge på kortsigtede lappeløsninger.
Kolding Kommune og andre kommuner indbydes til at indgå i samarbejde om at finde de rigtige løsninger.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Tina Thomsen (Programleder, Københavns Kommune)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 11:47

Huller i vejen er et relevant og interessant projekt. Københavns Kommune har igangsat genopretningsprogrammet ”Et løft til vejene”, fordi byens infrastruktur er nedslidt. Det gælder især kørebaner og fortove, men også afvanding, signalanlæg og broer. Frem til 2022 estimeres et genopretningsbehov inden for kørebaner, afvanding, cykelstier, fortove og broer på omkring 2.750 mio. kr. En velfungerende infrastruktur, hvor veje, fortove, cykelstier og broer binder byen sammen på kryds og tværs er af afgørende betydning for, at København fortsætter med at være en dynamisk, attraktiv og funktionel metropol.

Den dårlige tilstand af f.eks. kørebanerne ses særligt i vinterperioden, hvor der er mange frost/tø-perioder. I de værste frost/tø-perioder i starten af 2015 blev der lappet omkring 900 slaghuller per uge. Samtidig viser kommunens vejforvaltningssystem alene på kørebanerne et aktuelt behov for reparationer på omkring 30 mio. kr., og med de nuværende driftsbudgetter er der ikke noget der tyder på, at dette beløb bliver mindre over de kommende år.

Det er derfor meget positivt, at der sættes fokus på investeringer og udvikling indenfor drift og vedligehold af infrastrukturen. Behovet er stort.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 12:13

Kære Tina Thomsen
Københavns Kommunes tal for genopretningsbehovet er med til at understrege behovet for aktiviteten. Vi har noteret os, at det ikke kun gælder kørebanerne, men også fortove, cykelstier og afvanding. Vi vil gøre vores bedste for at udvikle løsninger, der kan være med til at sikre bedre infrastruktur både i Københavns Kommune og i resten af landet. Og vi håber, at I og andre kommuner vil deltage i samarbejdet om opgaven.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Allan Lyng Hansesn (Afdelingschef Affald og Trafik, Horsens Kommune)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 08:58

Ligesom i mange andre danske kommuner er der også her i Horsens oparbejdet et større vedligeholdelses efterslæb i infrastrukturen. Efterslæbet er her i Horsens som i mange andre danske kommuner sket over en årrække som følge af den hårde prioritering der dagligt foretages i de danske kommuner for at få enderne til at nå sammen.

Derfor er det yderst relevant, at forske i og udvikle nye materialer og metoder som giver nyanlæg, hvad enten det er vej- eller broanlæg længere levetid og lavere vedligeholdesudgifter over anlæggets samlede levetiden.

Samtidigt vil det være yderst relevant at kigge på materialer og udførselsmetoder til reparation og vedligeholdelse af eksisterende vej- og broanlæg, primært så vedligeholdelses omkostningerne kan nedbringes. Det kan f.eks. være i form af billigere materialer, materialer med en længere levetid eller mere effektive udførselsmetoder.

En af Horsens Kommunens store udfordringer er mange gamle og meget smalle veje med en yderst begrænset vejopbygning, hvor der derfor i forbindelse med vedligeholdelsesarbejderne skal tages særlige hensyn til, at underbunden arbejder og der er kørsel på kanterne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 10:21

Kære Allan Lyng Hansen
Tak for at uddybe hvilke udfordringer en kommune som Horsens står over for med hensyn til vejanlæg og -vedligehold. Du bringer et nyt perspektiv på banen, nemlig det med de smalle veje, der gør vedligeholdelsesarbejdet vanskeligt. Denne udfordring vil vi kigge på sammen med de mange andre, når vi udarbejder det endelige aktivitetsforslag.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jens Mejer Frederiksen (Chefrådgiver, ALECTIA)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 15:58

Først vil jeg lige give en bemærkning af generel karakter:

De sidste to punktummer i afsnit 2 er:
”Den viden og erfaring, der genereres, forbliver hos de toneangivende aktører. Øvrige SMV og samfundet får således ikke vidensmæssig gavn af de store investeringer uden et uvildigt miljø, der kan samle branchen og udnytte erfaringer og viden i de enkelte led til ny teknologiudvikling.”

Dette burde præciseres og/eller omformuleres til en mere konstruktiv tone, idet enhver aktør i branchen kan købe sig adgang til den ekspertviden, der er opbygget ”hos de toneangivne aktører”, hvis der her også tænkes på de rådgivende ingeniører, der har investeret dele af dækningsbidraget på nøglemedarbejderes udvikling af spidskompetencer. Samfundet har – med lidt omtanke – mange muligheder for at bringe denne eksisterende ekspertviden i spil, men det er klart, at det kræver passende honorering af de pågældende eksperter.

Det mest interessante indhold i aktivitetsforslaget er efter min vurdering emnet om at få fastlagt tærskelværdier for kloridinitieret korrosion af stål indstøbt i beton. Jeg har selv talt og skrevet om dette i årevis (fra 2003), men uden at kunne vinde eller finde økonomisk støtte til arbejdet. Vores arbejde i RILEM komitéen TC-235 CTC slutter i år (slutrapporten er i produktion), men emnet tages op, men på et mere detailorienteret niveau af RILEM SCI.

Det er fint nok, men vejen til at nå til ønskemålet: at kunne frembringe tærskelværdier for kloridinitieret korrosion af stål indstøbt i beton på projekteringsstadiet, bliver efter min mening ikke kortere med den nye RILEM komité. Derfor vil det være rigtig fint, hvis TI og DTU Byg kan tage tråden op på ny, og helst derfra, hvor vi startede RILEM-komiteen TC-235 CTC i 2009 – og det vil sige, dér hvor Peter Vagn Nygaard i 2003 sluttede med sit afgangsprojekt fra DTU Byg.

RILEM TC-235 CTC traf beslutninger om komitéens arbejde på demokratisk vis, hvilket desværre førte til, at vi end ikke formåede at gentage det, som Peter Vagn Nygaard i 2003 formåede at præstere på 5 måneder i sit afgangsprojekt på civilingeniørstudiet!

Den videre proces i udviklingsarbejdet vil også være iterativ, og det er urealistisk, at I indenfor en 3-årig kontrakt kan rykke vidensniveauet markant – det har det trods alt været forsøgt at gøre på præcis dette område i mere end 30 år. Men I burde kunne gentage det, som Peter Vagn Nygaard som nævnt formåede at præstere i sit afgangsprojekt.

Så jeg håber, at I - på trods af de pauvre resultater fra mere end fem års arbejde i RILEM TC-235 CTC – vil forsøge at omgøre det, der var komitéens oprindelige udgangspunkt: At opstille en (måske oversimplificeret) metode til at bestemme kloridtærskelværdier repeterbart.

Hvis I kan nå så langt. vil jeres projekt være et vigtigt bidrag på vejen til det som aftagerne af levetidsberegningerne ønsker sig og det jeg selv som mangeårig udvikler og anvender af levetidsmodeller for betonkonstruktioner stadig savner.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 21:15

Kære Jens,
Tak for dine synspunkter, som er helt i tråd med det som Bedre Innovation er tiltænkt. Nemlig at skabe en debat og få nogle synspunkter, som vi kan bruge i det videre forløb med at tilrette og justere vores endelige ansøgninger.
Jeg er helt enig med dig i, at viden kan jo altid fremskaffes med en passende honorering. Det vi har skrevet afspejler egentlig bare det vi har lyttet os til igennem mange år i vores dialog med kunder og samarbejdspartnere. Og pointen er egentlig bare, at jo mere viden som kan offentliggøres og jo flere resultater fra de store projekter vi kan bruge i forskningen og udviklingen, jo klogere kan vi alle sammen blive i Danmark til gavn for samfund og virksomheder. Det vil vi gerne bidrage til og meget gerne i samarbejde med både rådgivere og DTU, som vi har for vane at samarbejde med.
Du påpeger også en vigtig pointe i tidsperspektivet i betonforskning. Og ja noget forskning, herunder bestemmelse af tærskelværdier løser man ikke på 3 år. Det er derfor en værdifuld kommentar, for vores arbejde i RILEM gruppen startede i sidste resultatkontraktperiode, og det er vigtigt at kunne forklare, hvorfor dette ikke løses på 3 år, og dermed hvorfor det er vigtigt at fortsætte arbejdet.
Med venlig hilsen
Mette

Peter Juel Jensen (Projektleder, Banedanmark)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 12:17

Det her er et rigtig godt forslag. Jeg kender ikke meget til vejsektoren, men i jernbanesektoren, er der en meget sammenlignelig problemstilling; kæmpe fokus på store projekter der forbedrer infrastrukturen markant, men ikke rigtig noget snak om at alle de nye højhastighedsbaner også skal vedligeholdes.

Uanset transportformen mener jeg at det er meget relevant at fokusere på alle aspekter af en LifeCycleCost-beregning, således at Danmark kan få mest mulig transportinfrastruktur for skattekronerne.

Et projekt som dette vil derfor have store samfundsmæssige perspektiver for alle vejinfrastrukturforvaltere og deres brugere samt leverandører, samt deraf afledte effekter for alle – og måske vil disse nye materialer også kunne benyttes til baneinfrastruktur på et tidspunkt.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 20:59

Kære Peter Juel Jensen
Tak for støtten til aktivitetsforslaget og for at bringe fokus på LifeCycleCost beregninger. Vi er enige i, at endemålet er at få mest mulig transportinfrastruktur for pengene.
Det kunne være interessant at kigge på at anvende materialer og teknologier til baneinfrastrukturen også. Det vil vi skrive os bag øret.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Claus V Nielsen (Senior Chefspecialist, Rambøll)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 13:02

Der er rigtig mange gode ting i forslaget som jeg kun kan støtte op omkring.

Især livscyklustankegang og funktionsbaseret levetidsdesign mangler en del i at blive udmøntet i praksis på bygge- og anlægsområdet. Det kræver et langt sejt træk som der sjældent er tid og råd til på normale projekter. Derfor er det vigtigt at denne indsats igangsættes centralt således at flere kan få glæde af den og udbrede principperne.

Et andet vigtigt punkt er videndeling. Jeg benytter mig rigtig meget af Teknologisk Instituts forskellige hjemmesider med betonteknologisk information fra tidligere aktiviteter. Det drejer sig både om resultater fra de omfattende prøveblandinger fra Femern, Grøn Beton rapporter mv. Der er behov for fortsat at hoste, udvikle og vedligeholde disse.

Mvh Claus

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 21:02

Kære Claus
Tak for støtten og for at pege på de for Rambøll mest interessante områder, nemlig livscyklustankegang og funktionsbaseret levetidsdesign. Det er godt at høre, at du har glæde af de rapporter og resultater, som vi stiller til rådighed på vores hjemmeside. Det vil vi også gøre fremadrettet.
Med venlig hilsen
Mette

Per Kristensen (Teamleder vejdrift, Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 16:18

Som repræsentant for en kommune finder jeg projekt Huller i vejen særdeles relevant.
Det ville være meget prisværdigt med bedre reparationsmetoder og ikke mindst længere levetider på belægninger. Med den fokus der er på at reducere miljøbelastningen vil både længere levetider og mere genbrug være velkommen.

Fra politikere og borgere er der stor bevågenhed om en reduktion af støjbelastningen fra trafikken, og det er der også gjort en indsats for at løse fra asfaltindustriens side. Desværre har bivirkningen jo som bekendt været forringede levetider.
Dette problem kunne mere forskning måske også tage hånd om, da ønsket om mindre støjbelastning, helt sikkert vil blive forstærket i fremtiden.
Med venlig hilsen
Per Kristensen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 17:17

Kære Per Kristensen
Tak for en relevant kommentar. Vi er enige i, at den bedste måde at mindske miljøbelastningen af veje og konstruktioner er at øge levetiden og mindste vedligehold og reparationer. Og ja, det er et paradoks, at reduktion af støjbelastning sker på bekostning af holdbarheden. Denne udfordring står højt på listen over aktiviteter, vi gerne vil igangsætte.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Lodberg
Mandag d. 11/5-15 kl. 14:39

Vi deltager i en brancheserviceordning for de små producenter af færdigblandet beton som Teknologisk Institut driver. Brancheserviceordningen har nu igennem mange år sat flere emner i betonbranchen på dagsordenen. Det er vigtig for os mindre virksomheder at få indblik i den udvikling, der foregår i betonbranchen og samtidig er det et vigtigt forum for os til at udtrykke behov og udfordringer for branchen. Vi kan således bakke op om forslaget som giver Teknologisk Institut en opdateret viden at basere deres fortsatte support til os på.
På vegne af:
BG Elementer, Rødby A/S; Branel Automatik A/S; Dansk Autoværn A/S, K.G. Beton A/S; Kaas-Pandrup Betonvarefabrik I/S; NCC Roads A/S; Skagen Beton A/S; VK Beton og Byggemarked A/S; Wewers Belægningssten A/S

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 21:29

Kære Søren Lodberg og de nævnte betonproducenter
Hvor er det bare godt at høre, at små producenter ønsker at følge med i udviklingen og også ønsker at påvirke den. Vi sætter stor pris på at høre om jeres udfordringer og behov og på den måde blive inspireret til at initiere nye udviklingsaktiviteter.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Helle Michelsen (Konsulent, Dansk Vejforening)
Mandag d. 11/5-15 kl. 14:50

Dansk Vejforening støtter op om en fortsat udvikling af den danske vejsektor, og støtter derfor også op om Teknologisk Instituts projekt ”Huller i vejen”. Når efterslæbet på vejvedligehold koster samfundet mere end 3 mia. kr. årligt, burde det være grund nok til, at der skal en øget indsats til indenfor vejområdet. Og vi er enige i, at der skal tænkes nyt, når det forventes, at der bygges hurtigere og billigere samtidig med, at løsningerne skal være bæredygtige samt langtidsholdbare.

Femernforbindelsen fylder meget for tiden, og Dansk Vejforening kunne godt tænke sig, at man fra politisk side kunne tænke udover Femernforbindelsen. For der kommer en tid efter Femernforbindelsen. Der er mange store vejprojekter at hive fat i, og store vejprojekter kræver tidskrævende forarbejde. Derfor er det netop nu, at de større projekter skal diskuteres og planlægges. Dansk Vejforening ønsker således, at der bliver udarbejdet en langsigtet plan for vejnettet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-15 kl. 21:32

Kære Helle Michelsen
Tak for støtten fra Dansk Vejforening. Tallet 3 mia. kr. årligt taler for sig selv. Og ja, vi må ikke glemme vejene og almindeligt vedligehold. Titlen på forslaget "Huller i vejen" er både ment symbolsk for udvikling inden for hele anlægsområdet, men så sandelig også bogstavelig talt hvad angår vejvedligehold.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Poul Henning Jensen (COO & Teknisk Direktør, Pankas A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:00

Det er et meget interessant og relevant projekt. Vi vil være interesseret i at deltage med en indgangsvinkel der hedder udvikling og anvendelse af avancerede bitumenbaseret bindemidler i forskellige reparationsmetoder

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:01

Kære Poul Henning Jensen
Tak for dit meget konkrete tilbud om at deltage ifm udvikling af nye bitumenbaserede bindemidler til reparation. Det siger vi selvfølgelig ja tak til. Vi ser frem til samarbejdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Dorte Balslev (Laboratorieleder, Arkil A/S asfalt)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:37

Spændende projekt, som kan spænde vidt. Bedre metoder til reetablering af asfalt efter gravearbejder, alt fra typen af asfalt til egnet udstyr og udførelse. Videreudvikling af asflt til meget trafikerede veje og broer er et vigtigt emne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:02

Kære Dorte Balslev
Det er godt at læse at Arkil finder forslaget spændende. Tak fordi du konkretiserer hvilken del af aktivitetsforslaget, I har interesse i.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Dorte Balslev (Laboratorieleder, Arkil A/S asfalt)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:37

Spændende projekt, som kan spænde vidt. Bedre metoder til reetablering af asfalt efter gravearbejder, alt fra typen af asfalt til egnet udstyr og udførelse. Videreudvikling af asflt til meget trafikerede veje og broer er et vigtigt emne.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 09:26

Kære Dorte Balslev
Tak for din støtte. Vi er glade for at Arkil finder det vigtigt at få udviklet asfalt, der bedre kan leve op til fremtidige krav til trafik.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Charlotte Nyeng (Salgs- og marketingchef, Dansk Overfladebehandling I/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 12:00

Det er godt at der er fokus på vejene og infrastrukturen og at Teknologisk Institut ønsker at sætte yderligere fokus på det med projekt "Huller i vejen". Der vil altid være grundlag for udvikling af nye reparationsmetoder og belægninger med længere levetid, og den udvikling er alle parter interesseret i forsætter. Som jeg ser det, er udfordringen dog prioritering og manglende økonomiske midler til det danske vejnet. Om vi taler anlæg af nye veje, broer eller tunneller er fælles for dem alle, at de skal vedligeholdes og meget gerne i tide. Når vedligeholdelsen ikke sker i tide, bliver omkostningen større og opgaven bliver mere uoverskuelig. Og i værste fald bliver der ikke taget hånd om det. Der findes allerede godt samarbejde mellem de forskellige parter, men en øget dialog og vidensdeling mellem entreprenørerne, kommunerne, VD og rådgivere mm, ville være givtigt og positivt.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:07

Kære Charlotte Nyeng
Du er ikke den eneste med synspunktet om, at der mangler midler til vejvedligehold. Netop derfor gælder det om at anvende de begrænsede midler, der er, så man får mest muligt for pengene. Og her spiller nye reparationsmetoder og belægninger med længere levetid en stor rolle. Også selve strategien med hensyn til at få efterset og prioriteret indsatsen er vigtig. Det er noget af det, vi vil prøve at løse med Huller i vejen. Og en af metoderne er, som du skriver, en øget dialog og vidensdeling mellem de forskellige aktører. Denne arbejdsform har vi stor og positiv erfaring med. Vi ser frem til samarbejdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Charlotte Nyeng (Salgs- og marketingchef, Dansk Overfladebehandling I/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 12:01

Det er godt at der er fokus på vejene og infrastrukturen og at Teknologisk Institut ønsker at sætte yderligere fokus på det med projekt "Huller i vejen". Der vil altid være grundlag for udvikling af nye reparationsmetoder og belægninger med længere levetid, og den udvikling er alle parter interesseret i forsætter. Som jeg ser det, er udfordringen dog prioritering og manglende økonomiske midler til det danske vejnet. Om vi taler anlæg af nye veje, broer eller tunneller er fælles for dem alle, at de skal vedligeholdes og meget gerne i tide. Når vedligeholdelsen ikke sker i tide, bliver omkostningen større og opgaven bliver mere uoverskuelig. Og i værste fald bliver der ikke taget hånd om det. Der findes allerede godt samarbejde mellem de forskellige parter, men en øget dialog og vidensdeling mellem entreprenørerne, kommunerne, VD og rådgivere mm, ville være givtigt og positivt.

Tim Larsen (Direktør M.Sc., TL-Engineering)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:14

”Huller i vejen” kan have mange betydninger afhængigt af, i hvilken kontekst overskriften benyttes. Det største ”hul” er nok den økonomiske vilje, der er hos dagens politikerne til at sikre midler til nyudvikling samt drift og vedligehold af vor eksisterende infrastruktur, således at vor vejkapital ikke langsomt smuldrer bort imellem hænderne på os, mens vi bare ser på.

Vejene har jo ingen stemme. De kan ikke skrige op om, ”der mangler varme hænder” svarende til, at der mangler omsorg for tilstanden af vore veje. Det er bl.a. det paradoks, vi er oppe imod, når vi får ”Huller i vejen”.

Vi har ellers nok ”brugerbetaling” i form af skatter og afgifter på biler og brændstof til at kunne tilføre ”mange varme hænder” fx mere asfalt til at kunne bære den voksende trafikmængde og deraf forøgede nedslidning af vejene.

Selvfølgelig skal vi ikke bare satse på mere asfalt. Der er mange andre skruer at stille på.

En hel del af disse skruer er nævnt i den indledende sammenfatning fra Teknologisk Institut.

Vi har allerede megen viden om, hvad der skal til for at få ”mest for pengene”, for at benytte et forslidt udtrykt. I fagbladet Trafik & Veje ses ofte artikler om de nyeste tiltag og gode idéer om veje og vejvedligehold skrevet af forskellige fagfolk.

Problemet er ofte, at der ikke er en politisk og økonomisk vilje til at udføre de nye tiltag og gode idéer i praksis.

Der sker ikke noget, førend der sker en ulykke, der kan få øjnene op på politikerne, så de kan se, at der er noget rivende galt med størrelsen af de midler, der stilles til rådighed for at udbedre ”Huller i vejen”.

Problemet med ”Huller i vejen” skal derfor nok adresseres på flere fronter ud over selve den tekniske tilgang.

Derfor skal de udmærkede forslag om nye aktiviteter fra Teknologisk Institut nok suppleres med en aktivitet, der hedder information, information og atter information. Dette ord kan ikke gentages ofte nok.

Herved kan der måske skabes en forståelse blandt politikerne til at løsne lidt på låget af pengekassen, både med hensyn til forskning og implementering i praksis.

Teknologisk Institut kunne som uvildigt organ være et glimrende sted til at samle op på og videreudvikle den eksisterende viden inden for området, i samarbejde med de øvrige aktører inden for området.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:12

Kære Tim Larsen
Tusinde tak for et længere indlæg om de politiske aspekter omkring vejvedligehold. Også tak for det konkrete råd om at supplere nye tekniske løsninger med formidlingsaktiviteter. Det er en vigtig aktivitet, og det er klart, at selv de bedste tekniske løsninger ikke flytter noget, hvis ingen kender til dem. Vi vil gerne tage udfordringen op og være det samlende uvildige organ for at udvikle og formidle viden om veje i samarbejde med alle aktørerne på området.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lars Bolet (Lektor, Sektionsleder, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Sektion for Trafik og Veje)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:10

Danske vejbelægninger, i særdeleshed på det kommunale vejnet er i slet forfatning, og der er behov for at skænke området øget opmærksomhed.
Viden om vejbelægninger, om belægningsmaterialer og om vedligeholdelse af disse konstruktioner er en mangelvare - og har været det i en del år. Ingeniøruddannelserne er kun i behersket omfang bemandet til at kunne levere undervisning inden for dette felt, og det kniber med at opretholde forskningsaktivitet for så vidt angår de bundne vejbygningsmaterialer.
Hovedparten af den forskning og udvikling, der sker på området, foregår i branchevirksomhedernes lukkede miljøer, og vejmyndighederne, der har ansvaret for vejvedligeholdelsen, har derfor vanskeligt ved at holde sig ajourført.
Alene af den grund er der behov for, at det offentlige Danmark prioriterer aktiviteter, der kan bidrage med udvikling og formidling af viden om vejbelægningerne og deres vedligehold til vejsektoren bredt set.
Fremtidens forventelige klimaændringer udfordrer sektorens materialer yderligere. Øget (grund)vandsstand og fugtigere vinterklima vil svække underbunden og kræve mere styrke i belægningernes overbygning. Varmere og mere tørre somre vil påvirke de anvendte bitumenmidlers styrke- og nedbrydningsegenskaber,og vil kræve opdateret indsigt for at kunne designe og dimensionere tidssvarende belægningsløsninger.
Transporterhvervets forventninger om at kunne færdes med større og tungere køretøjer bidrager selvfølgelig herudover til de udfordringer, som vejmyndighederne står overfor.
Den offentlige vejsektor er ikke særligt godt organiseret med henblik på at møde disse udfordringer. Vejdirektoratet, som varetager statsvejnettet, har medarbejdere og laboratoriefaciliteter, og er i stand til at betjene sine egne veje. Kommunerne, der har ansvaret for det meget store kommunale vejnet, har derimod ikke tilsvarende faciliteter og kvalifikationer - og vil, som beskæftigelsessituationen ser ud, vanskeligt kunne skaffe sig personale, der kan løfte opgaven, men bliver fortsat nødt til at løse opgaven på bedste beskub, uagtet, at det kun sjældent bliver med hverken den bedste eller den billigste løsning.
På Aalborg Universitet ser vi i sektionen for trafik og veje det foreslåede projekt "Huller i vejene" som meget relevant og spændende, og vi anbefaler det stærkt. Et velfungerende vejtransportsystem er et af de afgørende fundamenter for det samfund, Danmark har skabt.
Vi deltager gerne i samarbejder inden for projektets rammer, dels for at bringe vor egen viden i spil i nye konstellationer, dels (og navnlig) fordi vi kan se store perspektiver i, at vore studerende herigennem kan få adgang til bedre og nyere viden og dermed blive endnu bedre rustet til de opgaver, de kommer til at påtage sig i vej- og trafiksektoren.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:19

Kære Lars Bolet
Vi er fuldt ud bevidste om, at hele vejområdet er underprioriteret hvad angår forskning, undervisning, innovation og formidling. Og din kommentar understreger det rigtig godt. Det er derfor, at vi for knapt 3 år siden startede med at opbygge kompetencer inden for området. Og vi håber meget, at det bliver muligt at fortsætte dette.
Vi er helt enige i, at der er behov for både offentlige og private midler til at udvikle og formidle viden og til at undervise de medarbejdere, der er hårdt brug for i branchen. Og behovet bliver ikke mindre pga klimaændringer og tungere køretøjer, som du skriver.
Det er meget positivt, at Aalborg Universitet bakker op om den foreslåede aktivitet. De få aktører, der er på området, er nødt til at samarbejde for, at vi kan løfte opgaven og udfylde hullerne.
Vi ser frem til et godt samarbejde med jer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lars Andersen (Underdirektør, Kroghs A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:03

Som leverandør af tilslagsmaterialer af høj kvalitet til veje, anlæg og broer er det rart at se et projekt som dette, hvor der fokuseres på kvalitet, styrke og holdbarhed. Kroghs A/S støtter projektet, og er interesseret i at deltage i relevante dele.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:22

Kære Lars Andersen
Kvalitet, styrke og holdbarhed er selvfølgelig i fokus. Det er jo på den måde at vi kan sikre, at vi får mest for pengene og dermed får den bedste bæredygtighed. Tak for støtten til forslaget. Det er godt at høre jeres interesse for at deltage. Vi vender tilbage til jer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mikkel Caprani (Sales & Logistics Manager, Nynas A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:49

Temaet ”Huller i vejen” er noget som alle taler om, lige fra folk med branchekendskab til den almindelige dansker, hvad enten det er en cykellist, billist eller en fodgænger, alle taler om, og har en holdning til vejen og dens beskaffenhed.
Jeg mener, det er utroligt vigtigt at vi bruger ressourcer og energi, på at udvikle fremtidens trafikale infrastruktur. Trafikken bliver generelt mere og mere tæt, der kommer flere biler på vejene og trafikken bliver tungere, hvilket giver belægningerne store udfordringer til holdbarheden.
Jeg syntes det ville være relevant at se på belægningstyper, og komponenterne i de enkelte belægninger for en mere bæredygtig og innovativ vej.
I Nordeuropa bliver der gradvist mere fokus på de store fordele ved Polymermodificeret bitumen (PMB) som gør asfalten mere stærk og holdbar på strækninger hvor der er tung trafik og store svingninger i temperatur. Brugen af PMB bliver mere og mere populær i Tyskland, Norge og Sverige, men endnu ikke i Danmark.
I Danmark halter vi noget efter, selvom PMB er velegnet til det danske klima med betydelige temperatursvingninger og skift mellem frost og tø.
Bitumen med tilsætning af polymerer er lidt dyrere end gængs bitumen. Det er et spørgsmål om at alle interessenter får øjnene op for de store fordele og den merværdi der er ved at investerer i belægninger baseret på PMB, ikke mindst set ud fra et samfundsøkonomisk aspekt. Fordelen bliver tydelig, når du beregner de årlige omkostninger per kvadratmeter per leveår.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:25

Kære Mikkel Caprani
Tak for et fint indlæg, der understreger behovet for den foreslåede aktivitet. Også tak for det konkrete forslag om at inkludere polymermodificeret bitumen i aktiviteterne. Det lyder oplagt, så det vil vi selvfølgelig overveje. Der skal nok laves en livscyklusberegning på omkostningerne for at kunne vise de forventede positive effekter ved en dyrere anlægsinvestering.
Vi vil gerne indbyde til videre dialog om dette.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Helle Westphal (Ingeniør, Hedensted Kommune)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 22:52

Projektet er meget interessant. Udvikling af nye og bedre asfaltbelægninger med lang levetid hilses velkommen. Det er vigtigt at udviklingen af nye belægninger ikke "går i stå" når 20 procent af det kommunale vejnet vedligeholdes i funktionskontrakter, der ikke tilskønner til udvikling af belægninger med længere levetider. I Hedensted Kommune anvender vi i høj grad polymermodificerede belægninger. Valget er primært baseret på en forventning om en længere holdbarhed end på egentlig viden og egen erfaring. Anvendelse af genbrugsmaterialer har også stor fokus hos os, men der er også en vis usikkerhed ved at forsøge at anvende genbrugsmaterialerne i stor stil. Mere information om testresultater og erfaringer ville være ønskeligt.
Der er og bliver stor fokus på flerfunktionelle veje i forbindelse med LAR-løsninger. Men de bliver kun udbredt, hvis der udvikles på at minimere den fremtidige drift af vejene. I mange kommuner udvides driftsbudgettet ikke i takt med nyanlæg. Flere km veje skal blot vedligeholdes med samme budget.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 08:57

Kære Helle Westphal
Tusinde tak for din støtte til forslaget. Levetiden af belægninger er selvfølgelig højt på dagsordenen, når der skal udvikles nyt. Det med at få testet nye materialer og løsninger inden de tages i brug er helt i tråd med vores arbejdsmetode. Den inkluderer både laboratorieforsøg og kontrollerede fuldskalaforsøg. Vi ser frem til at samarbejde med Hedensted Kommune og andre kommuner om dette.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Christian Munch-Petersen (Partner, Civilingeniør, EMCON A/S)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 10:57

Angiveligt lukker denne side for yderligere kommentarer i dag, så planen er vel nu, at Styrelsen går i gang med at vurdere forslagene - og de tilhørende kommentarer - og foretager fornuftige valg ud fra en samlet vurdering.

Det må blive et vanskeligt arbejde, og selvfølgelig kan simple parametre som antallet af kommentarer, kommentarernes ordrighed og lix-tal ikke spille ind.

Det afgørende må primært være selve aktivitetsforslagets relevans for den teknologiske udvikling og indflydelse på det danske samfund og virksomhedernes udviklingsmuligheder, og sekundært de indkomne kommentarers grad af støtte, og hvem kommentarerne er indsendt fra.

Som aktiv på infrastrukturområdet i foreløbig 39 år og med erfaringer fra Storebælt, Øresund, Vejdirektoratet, Banedanmark og senest Femern kan jeg kun på det kraftigste anbefale den ovenstående aktivitet tilrettet efter de mange positive og konstruktive kommentarer.

Tunneler, broer, beton og asfalt udgør rygraden i det danske samfund.

Niels Lønow (Produktionsdirektør, Betonrenovering, MT Højgaard A/S)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 11:51

Interessant at læse om det foreslåede projekt og de mange vinkler og kommentarer, der er kommet. Projektet fortjener at få støtte.

Der må generelt være en stor interesse i samfundet for, at de midler vi alle bidrager med, anvendes til at bevare eller sikre lange omkostningsoptimerede løsninger. Her tænker jeg naturligvis på de direkte omkostninger under etablering af anlæggene, men også på, at uundgåelige reparationer er gjort mulige og kan udføres med ”smarte” reparationsmetoder, så de totale omkostninger på udførelsestidspunktet bliver minimeret.

Sagt på en anden måde: Der er samfundsgevinster i at tænke løsninger, der også er forberedt til bæredygtig vedligeholdelse og reparation, når det bliver nødvendigt – enten ved ”almindelig” alderdom eller uheld.

Interessentfeltet for projektet kunne sikkert udvides til at inkludere infrastruktur i mere bred forstand. Vedligeholdelse af kommunernes infrastruktur på forsyning, afløb, rensningsanlæg, kanaler mv. er et område, hvor der fremover bliver brug for øget vidensdeling og kompetencer, ligesom de mange klimasikringsprojekter kunne være en del af projektet. Her vil mange midler blive investeret i de kommende år, og vi ønsker vel alle, at de anvendes på en ”smart”, overvejet måde.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 14:18

Kære Niels
Tak for at bibringe en entreprenørvinkel på aktivitetsforslaget. Også tak for at foreslå udvidelse af aktiviteterne. Det kunne være interessant også at kigge på forsyning, afløb og kanaler, men vi er dog nødt til at begrænse os inden for de økonomiske rammer. Bemærk at aktiviteter relateret til klimasikring er tænkt ind i et andet aktivitetsforslag, se http://bedreinnovation.dk/klimatilpasning-i-forhold-til-regnvand-og-havv....
Med venlig hilsen
Mette