iBygning – Intelligente bygninger til et intelligent energisystem

Senest opdateret d. 22/8-2016
Teknologisk Institut
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Byggeri og anlæg, Energi og Informations- og Kommunikationsteknologi
David Tveit
Direktør

Danske virksomheder skal have en større rolle på vækstområdet for produkter og serviceydelser til intelligente bygninger. Teknologisk Institut udvider samarbejdet om teknologiudvikling og -anvendelse til Intelligent styring af installationssystemer og aktive komponenter, synliggørelse af energiforbrug og energiydelser samt endelig samspillet mellem forsyningssystemet og intelligente energieffektive bygninger med lokal vedvarende energi.

Markeds- og samfundsbehov
Det danske mål om 100 % dækning med vedvarende energi i 2050 forudsætter en omfattende teknologiudvikling og anvendelse i bygningsmassen - en investering alene vurderet til 500 mia. kr. De tilhørende ændringer i forsyningssystemerne vil mindst kræve tilsvarende ressourcer. Denne indsats, og det skitserede EU mål på 80-95%, afføder et hastigt voksende marked for danske produkter og ydelser.

Energipolitikken støttes af nationale og europæiske initiativer som strategier, direktiver, standarder, F&U-programmer, lovgivning og reglementer mv. Initiativerne skal ses i sammenhæng med IKT udviklingen, en innovativ teknologiudvikling og et øget miljøfokus.

Et element i opfyldelsen af de ambitiøse langsigtede mål er udvikling af intelligente løsninger til bygningerne frem til 2020. Udfordringen for danske virksomheder er knyttet til viden, innovation og samarbejde om udviklingen af bygningskomponenter og -systemer, der sikrer intelligent energiudnyttelse. Internationale aktører på området omfatter Google, Cisco og Microsoft, hvilket understreger indsatsens perspektiver.

Den teknologiske service til udviklingen af intelligent byggeri vil blive efterspurgt af:

  • producenter af energiteknologi
  • rådgiverbranchen (ingeniører, arkitekter og energivejledere mv)
  • udførende (entreprenører og håndværkere)
  • IKT-branchen (udviklere og leverandører af informationssystemer, ofte uden energividen)
  • serviceområdet (leverandører af målere og varmeregnskaber, energileverandører, driftsansvarlige, ESCO’er)
  • bygherrer
  • bygningsadministratorer

Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi
iBygning dækker nyt og eksisterende byggeri: Boliger, skoler, institutioner samt bygninger til handel og service, primært kontorbyggeri.

Aktivitetsplanen opbygger en portefølje af serviceydelser indenfor ’Intelligente Bygninger’, og placerer Instituttet som en synlig kapacitet og samarbejdspartner inden for intelligent byggeri. De nye kompetencer forankres i Instituttets Green Lab for Energy Efficient Buildings (GLEEB), hvor systemlaboratorierne EnergyFlexOffice og EnergyFlexHouse samt Instituttets internationale komponentlaboratorier er afgørende elementer for kompetenceopbygningen.

Teknologisk Institut vil med aktiviteten opbygge kompetencer og levere teknologisk service inden for tre sammenhængende aktivitetsområder:

  • iSystemer (Intelligent styring af systemer): Komponenter og installationer med styringssystemer, der sikrer optimale energiydelser med et lavt energiforbrug
  • iAdfærd (Intelligent adfærd): Adfærdspåvirkning via synliggørelse og interaktion med energiydelser (varme, ventilation, udstyr) og energiforbrug
  • iForsyning (Intelligent forsyning, bygningsniveau): Samspil mellem bygning, lokal VE og forsyningsnet (el og fjernvarme), der sikrer lavt forbrug af fossil energi

Centrale aktiviteter
Den centrale indsats inden for de tre aktivitetsområder er:

iSystemer:

  1. Styrings- og kommunikationssystemer: Trådløse sensorer og netværk; software til systemløsninger; prædiktiv og adaptiv styring, kommunikation mellem komponenter.
  2. Installationsløsninger: Komponenter og systemløsninger i samspil med dynamiske facader og indeklimaregulerende bygningsdele; hybridsystemer til opvarmning, ventilation og køling; multifunktionelle intelligente komponenter, intelligent solafskærmning, ventilationsvinduer og –ydervægge, dimensioneringsværktøjer
  3. Intelligent monitorering og styring: Samspil mellem bygning, VE, afbrydelige varme- og ventilationssystemer samt varmelagre; styring af energiforbrug til indeklima, VV og øvrige energiydelser (inkl. apparater og udstyr); afbrydelige varmtvandssystemer
  4. Diagnosticeringssystemer til installationer

iAdfærd:

  1. Slutbrugeres interaktion med energiudstyr via tablet og smart phone: Dataopsamling og behandling; brugerflader; kommunikation af energiydelser og energiforbrug
  2. Adaptiv styring af energiydelser ud fra varmebelastning, varmeakkumulering, bygningens brug og bruger-ønsker

iForsyning:

  1. Samspil mellem forsyningsselskabers informationssystemer og informationssystemet i bygningen ved fjernaflæste målere – boligbyggeri og kontorbyggeri
  2. Effekt af flertarifsystemer ved fleksibelt energiforbrug
  3. Informations- og afregningssystemer til energieffektivt byggeri
  4. Smart grid interfaces

De forventede resultater, der kombinerer ovenstående 3 arbejdsområder, er:

  • Videnopbygning på internationalt niveau gennem aktiv deltagelse i netværk med nationale og internationale samarbejdsparter, videncentre og virksomheder
  • Etablering af ”Team–iBygning”, der indgår i GLEEB’s rådgivnings- og udviklingsaktiviteter
  • Intelligente systemløsninger og komponenter
  • Styrings- og informationssystemer til intelligente bygninger
  • Videnspredning til danske virksomheder: kurser, workshops, udviklingsmøder, artikler og indlæg
  • Yderligere deltagelse i F&U-projekter og projektaktiviteter relateret til intelligente bygninger

Aktiviteterne gennemføres i samarbejde mellem Instituttet, danske virksomheder samt nationale og internationale Videncentre. Fokus er på videnopbygning, teknologi- og metodeudvikling, test og dokumentation, rådgivning samt videnspredning.

Aktivitetsplanen udnytter resultater fra aktuelle projekter som:

  • GVTB – Global Virtual Test Bed (UC Berkley)
  • iPower
  • Intelligent controllers for systems with heat pumps (EUDP)
  • Reelle energibesparelser ved energirenovering (GI/Realdania)
  • COORDICY
  • IEA EBC Annex 67
  • CITIES
  • SEiM-Smart Energi i Midten
  • Ventilative cooling IEA annex 62
  • FlexEL
  • ECO-grid EU
  • DREAM
  • E-butler
  • H2020-CORACLE
  • H2020-COMPHY-EEB (under ansøgning)

Mulige samarbejdspartnere

  • Dansk Energi, Intelligent Energi, Netvirksomheder, Dansk Fjernvarme
  • Dansk Byggeri, Tekniq, Varmepumpefabrikanterne i Danmark, Ventilationsbranchen, Solcelleforeningen, solvarmefabrikantforeningen
  • Virksomheder, primært SMV, leverandører og servicevirksomheder
  • AAU/SBi, DTU/Risø, UC Berkeley (US), NUS Singapore University, METU (TR), Fraunhofer (DE), TNO (NL), SINTEF (N)

Nøgleord

73 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Kim Heuschkel (Divisionsdirektør, Siemens A/S)
Lørdag d. 11/4-15 kl. 15:18

Samlet set ser jeg "iadfærd" og "iforsyning" som de to områder der bør prioriteres mest set ift. dagens niveau for viden og omsætning af viden på området.
"isystemer" er der rigtig amnge andre projekter der også arbejder med.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 14/4-15 kl. 08:33

Tak for den gode kommentar.
Og ja, det er korrekt, at iSystemer - udvikling, dimensionering og styring af installationsløsninger og dynamiske klimaskærmskomponenter herunder VE - er i fokus i mange projektsammenhænge, og i et vist omfang indgår i kommercielle produkter vendt mod især større bygninger på markedet.
Instituttet deltager i projekter på området, som resultat af den voksende interesse fra virksomheder, der ser muligheder på området.
Vores fokus er her - mindre byggerier og koblingen mellem iSystem, iAdfærd og iForsyning, som er vigtig for en komplet systemforståelse og de reelle besparelser af fossile brændsler.
iBygning giver dermed gode muligheder for et fremtidigt samarbejde.

Oliver C. M. Dufour (Client Director, Greenwave Systems)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:36

Som udgangspunkt er iSystemer, iAdfærd og iForsyning alle vigtige elementer set ud fra det perspektiv, at den optimale systemløsning bør indeholde en kombination af alle 3 Head lines, dvs. hvor forskellige systemer og teknologier kan tale intelligent med hinanden, med det formål at optimere energi forbruget i hjemmet. At dette på nuværende tidspunkt er urealistisk er en anden diskussion.

GWS mener at iSystemer bør prioriteres som nummer 1, ud fra den betragtning, at der i dag, er behov for nye løsninger til at optimere energiforbruget i de Danske hjem samt I forhold til nuværende begrænset udbud af kost effektive løsninger på markedet.

iAdfærd er absolut vigtigt, dog har GWS erfaring fra flere projekter, hvor det har vist sig, at visualisering af energi-forbruger overfor slutbruger -> absolut er effektivt i den først måned (det sænker energi forbruget I hjemmet med ca. 10%), efterfølgende mister slutbrugerne interessen og undlader at se nærmere på sit energi forbrug. Dvs. at slutbruger efter en kort tid, vender tilbage til deres oprindelig adfærd ( energiforbrug).

GWS ser et behov for intelligent systemløsninger (iSystemer) der bidrager til intelligent styring i hjemmet, dvs. som kan fungere uden interaktion med hjemmets beboere. Hjemmets energi optimering bør være automatiseret.

Mvh.
Greenwave System ApS.
Oliver C. M Dufour

Søren Dyck-Madsen (Klima-og energimedarbejder, Det Økologiske Råd)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 11:19

i-adfærd skal være intuitiv adfærd
Godt udspil, men jeg kan frygte det meget tunge fokus på teknologi. Rigtig meget kan gøres, men det skal ske på et niveau hvor brugerne kan være med, enten selv kunne styre (uden at det må kunne gå helt galt) eller især, at der udvikles sammenhænge mellem brugerbehov og udefrakommende styringsmuligheder.
Ordet intelligent bruges f.eks. ukritisk. For her er stor forskel på om "intelligent" betyder en bygning, som er så smart indrettet (geografisk orientering, passiv solafskærmning, rumplacering m.v.), at den ikke behøver megen teknologi, eller om bygningen har brug for en masse teknik for at kunne fungere.
Samspillet med energisystemet er helt centralt, her vil også prisstrukturer komme til at spille ind.
Brugerhensynet dog også vigtigt - brugerne skal måske slet ikke styre ret meget, og når det sker, så skal det være det intuitive, som også er det rigtige, hvad der ikke altid er gældende i dag. Brugerne indgår måske i stigende grad kontrakter om styring, hvor hensynet til brugerønsker indgår - og apparater bliver selvstyrbare via ekstern kommunikerbarhed.
Så hensynet til komfort, adfærd, intuitiv og simpel styring og aftale om styring, samspil mellem hensyn (f.eks. køling, accept af overtemperaturer, dagslys og arkitektur) og modvirkning af, at fejl kan få ting til at gå helt galt må være centrale.
Selvfølgelig er tekniske muligheder vigtige og skal udvikles, men under hensyn til anvendelighed og accept i den virkelige verden. tekniske muligheder må ikke træde i stedet for sund fornuft og god omtanke.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 16/4-15 kl. 09:01

Tak for en relevant kommentar og nyttigt input til den videre proces.
I princippet skal alle bygninger – boliger, kontorbyggeri, skoler mv. designes så de, efter opførelse eller endt energirenovering, kan fungere med et meget lavt forbrug af fossile brændsler, og gerne uden komplekse energisystemer og styringer. Imidlertid er der ofte væsentlige udfordringer knyttet til fx et energieffektivt indeklima. iBygning har fokus på teknologioptimering og styring, men også på brugerens mulighed for at forstå, tilpasse energiydelser og overrule/justere uhensigtsmæssig styring ud fra kendskab til konsekvenserne - fx energiforbrug, VE-udnyttelse og udgift. Derfor de tre sammenhængende indsatsområder:
1) iSystem (styring af teknologi)
2) iAdfærd (synliggørelse og brugers interaktion med energiforbrug og energiydelser)
3) iForsyning (samspil bygning og forsyning – herunder måling og afregning af energi).
Aktiviteten dækker både boliger, kontorbyggeri, skoler og institutioner, og dermed en bred vifte af løsninger, slutbrugere og ikke mindst udfordringer.

Niels Schondel (Ingeniør, NS Consult)
Fredag d. 17/4-15 kl. 12:20

Det er vigtigt at Teknologisk Institut er tovholder i projektet iSystem, iAdærd, iForsyning, omkring indeklima og energioptimering af boliger, skoler, kontorer og institutioner m.m.
Samarbejdet skal være på tværs af producenter, lovgivning og brugerne med Teknologisk Institut som garant for projektets
gennemførelse og vidensoptimering. Projektets gennemførelses tid skal ikke være for lang, Det er en meget fin idè med dette projekt, og det vil styrke udbygning af viden og gennemførelse af optimal bæredygtig indeklimaet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 19/4-15 kl. 22:26

iBygning er en ramme omkring samarbejde på tværs, mellem interessenter og fagområder. I den sammenhæng er samspillet mellem ventilation, varme og evt. køling en styringsmæssig og systemteknisk udfordring vi gerne vil bidrage til at løse. Hele iBygning kapacitetsopbygningen strækker sig over 3 år, men fokus vil være på udviklingsopgaver af kortere varighed, ikke mindst de centrale opgaver omkring et bæredygtigt indeklima. Vi ser ventilationsområdet som et klart fokusområde i denne sammenhæng, og modtager gerne input til områder som behovsstyret ventilation og hybridventilation.

Henning Grønbæk (Institute Manager, EXHAUSTO Institute)
Mandag d. 20/4-15 kl. 09:50

iBygning er en meget vigtig brik i opnåelse af projekterede besparelser. Det ses desværre endnu at systemer ikke spiller sammen og derfor mister man besparelsespotentiale. Hertil kommer et utroligt vigtigt punkt, nemlig brugeradfærd, med nudging. Ved at stille informationer til rådighed for brugerne kan vi måske "skubbe"/ændre deres adfærd i en energibesparende retning. Fra undersøgelser ses at "mennesket" ikke er så god til at træffe rationelle beslutning i forhold til indeklimaet, forstået således at man fx åbner et vindue i stedet for at skrue ned for varmen - sådan lidt groft sagt. Derfor er iBygning og iAdfærd meget vigtige og spændende emner der skal arbejdes med.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 20/4-15 kl. 12:21

Vi kan kun være enige – og erkender også at et ”intelligent” samspil mellem systemkomponenter og mellem system og bruger, begge dele med fokus på optimale energiydelser (fx indeklima) og lavest muligt forbrug af fossile brændsler, er en udfordring – både mht. dataopsamling, styring, synliggørelse, muligheder for brugerinteraktion og samspil med energitariffer, herunder en fleksibilitet i energiforbruget. Der er nok at tage fat på og gode samarbejdsmuligheder.

Kim Kronby (Direktør, JS ventilation A/S)
Mandag d. 20/4-15 kl. 09:59

ISystem ser jeg som et af de væsentlige område der skal være fokus på. Der skal være et tæt samspil mellem de enkelte "bygningskomponenter" f.eks. facader, vægge, ventilation, hybrid ventilation, solceller, vvs-installationer ol., som i nye kombinationer og nye materialer kan give en sammensætning og muligheder, som kan være med til at skabe nye intelligente og energirigtige løsninger.
Dette kombineret med Iadfærd, som for brugeren på simpel vis skal styre det samlet byggeri i hverdagen, kan være med til at skabe teknologiske løsninger, som kan bidrage til målet i 2050.
Det er vigtigt, at disse 2 områder Iadfærd og Isystem udvikles sammen og for den sags skyld også IForsyning.
Derfor er det vigtigt, at Teknologisk Institut har den samlet koordinering af de enkelte aktiviteter.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 20/4-15 kl. 12:26

Tak for en god central kommentar. EnergyFlexOffice på Teknologisk Institut er rammen om en række udviklingsopgaver, der har taget hul på de meget reelle udfordringer for kontorbyggeri. Opgaver, der udføres i tæt samarbejde med virksomheder. Eksempler som dokumentation af nye unikke koncepter for kontorventilation og –køling, samspil mellem installationer og dynamiske facader (naturlig ventilation og solafskærmning), synliggørelse af energiydelser, systemfunktion og energiforbrug vendt mod kontoransatte, herunder midlertidig over-ruling af styring, og feedback om personlig oplevelse af indeklima. De erfaringer vi indtil nu har høstet, peger på væsentlige udfordringer, men også på væsentlige potentialer for udvikling af kommercielle løsninger til kontor- og erhvervsbyggeri.

Lars Barkler (Direktør, Lithium Balance A/S)
Mandag d. 20/4-15 kl. 16:03

Jeg ser nok iSystemer som garanten for, at der kommer konkrete produkter til salg og eksport ud af aktiviteterne. iAdfærd er centralt input til dette. iForsyning er også vigtig og spændende, men til gengæld meget sværere at rokke ved, så dermed ser jeg det som en langt-sigts-aktivitet, hvor potentialet er stort, men udbyttet er dybt afhængigt af regulering, politik og de store spillere på markedet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 11:02

Enig. iSystemer - samlede tekniske let styrbare løsninger, hvor energiinstallationer, VE og evt. aktive bygningsdele spiller sammen, har allerede nu store markedsmæssige muligheder - både nationalt og i en række EU-lande.
Opnåelige besparelser af fossile brændsler kan i den sammenhæng være enklere at dokumentere for iSystemer end for iAdfærd eller iForsyning.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 13:33

.

Allan Sanhof (Energitekniker, fsb)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 09:17

Den eksisterende bygningsmasse

En stor del af samfundets energianvendelse i bygninger stammer fra boligernes brug og da hovedparten af de boliger, Danskerne vil bebo de næste 100 år er bygget, vil fokus på optimering af den eksisterende bygningsmasse give de største gevinster. Ikke mindst de eksisterende ældre etageejendomme savner teknologiske løsninger på mange af deres behov.

ISystemer
Styring- og kommunikationssystemer.
Udfordringerne her vil være, at gøre komplicerede systemer brugervenlige, så de uden de store forudsætninger kan betjenes af almindelige brugere.

Installationsløsninger
Facade- og indeklima løsninger bør rettes mod den eksisterende bebyggelse, da det er her der er de største udfordringer og det største energipotentiale findes. Specielt i de ældre etageejendomme er der et stor udækket behov
Hybridsystemer fx ml. fjernvarme/gas/solceller og varmepumper kunne have et stort potentiale, også i etageejendomme
Omkring afbrydelige systemer og lignende løsninger kunne eksisterende lovgivning være en hindring for at de får større udbredelse i den eksisterende bygningsmasse. Så en af udfordringerne her, vil være at muliggøre, at delløsninger vil kunne anvendes uden at hele bygningen bringes op til det aktuelle bygningsreglements bestemmelser.

IAdfærd
Et af felterne i interaktion med energiudstyr vil være at frigøre borgeren fra frygt for opsamling af BigData og anden overvågning. Der skal også være fokus på, at fremtidens interaktion med teknologi vil indeholde andet en kommunikation med energiudstyr. Det tænkende og talende køleskab har længe været undervejs og det vil hurtigt blive fulgt op af automatisk information om børnenes temperatur og humør henne i børnehaven, pulstællere og andet trimudstyrs informationer. Så den store kunst her, er ikke at lave det, men sikre, hvordan energiinformationer ikke drukner i en fremtidig informationsstrøm.

IForsyning
Den helt store udfordring omkring intelligent forsyning må være, at gøre den intelligente del af den så prisbillig, at det giver mening i forhold til den forventede besparelse. Fx var det jo ikke specielt intelligent med de nye timebaserede elmåler, hvor forventningen var at en familie kunne spare op til 200 kr/år. Det kom i nogle forsyningsområder til at koste dem 1.400 kr/år i betaling til forsyningsselskabet grundet målerskift. Så en af bestræbelserne omkring intelligent forsyning, må bestå i at nedbringe faktureringsomkostningerne for alle typer af forbrug. Fx ved at målernes levetider forlænges, bedre batterier eller anden type strømforsyning. At kvaliteten af vandmålere og energimålere skulle være så dårlig, at det via lovgivning, allerede efter 6 år er nødvendigt at få dem kontrolleret, er vel nærmest skandaløst i en tid, hvor vi har robotter kørende rundt på Mars. Aflæsningssystemerne til forbrugsmålere kunne også godt trænge til et løft så dets anvendelse kunne bruges til andet end forbrugsmåleraflæsning og ikke mindst, at alle fabrikater og typer af målere skulle kunne aflæses via et og samme system.

Der skal arbejdes på, at flertarifsystemer også kan få anvendelse for borgere i etageboliger, hvor mange af de teknologier der tænkes anvendt ikke kan bruges. Fx er der i mange boligforeninger forbud mod at bruge vaskemaskine efter kl. 8 om aftenen osv. Så hvordan sikres det at beboere i etageejendomme, ikke bliver dem der kommer til at betale prisen for, at resten af samfundet får deres energi til en billigere penge.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 10:33

Ja, den eksisterende bygningsmasse er helt central.
Indsatsen i eksisterende bygninger, ikke mindst boligmassen, er helt afgørende for Danmarks 2050-mål om 100 % vedvarende energi. Andre lande har præcis den samme udfordring.
iBygning-samarbejdet udvikler løsninger til hele bygningsmassen. Den omfattende energirenovering, der skal reducere energiforbruget i eksisterende bygninger med 40-50 %, repræsenterer i den sammenhæng et enormt marked for intelligente løsninger – ikke mindst til etageboliger.
iSystem-løsninger skal ses i sammenhæng med de øvrige tiltag, der sikrer en energieffektiv boligmasse, men sigtepunktet er ikke, at den eksisterende bygning som udgangspunkt skal opfylde BR15 eller BR20, hvilket vil være urealistisk. Fokus er på markedsnære løsninger - de færreste virksomheder satser på løsninger, hvor markedet først forventes at være attraktivt om fx 10 år.
Et centralt element i iAdfærd og iForsyning er at bidrage til den holdningsændring, der skal geare slutbrugere til at forstå, acceptere og agere hen mod omstillingen af energisystemet til 100 % VE. Første prioritet for brugeren er i den sammenhæng, at de ønskede energiydelser (fx indeklima) dækkes billigst muligt og at energiregningen er til at forstå og opleves som retfærdig. Hertil kommer ønsket om 100 % anonymitet, og ønsket om begrænset og enkel, anvendelig information. Endelig indgår for mange ønsket om at bidrage, evt. synligt, til en reduceret klimaændring.
I forbindelse med større energirenoveringer har flere boligselskaber fokus på informationssystemer til beboerne, hvor synliggørelse af energiforbrug, forståelse af energiregninger, råd til fornuftige vaner og anden holdningspåvirkende information indgår side om side med øvrige beboerinformationer.

erik gudbjerg (dir, yourenergy)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 09:39

Hej
Jeg tænker det er udmærket med at abejde videre med teknologi, vi skal få alle de besparelser vi kan af den vej.
Men der er en del barriere, måske er det kulturelle, vidensmæssige, resultatet af disse barriere kan f.eks. ses på navitas i århus, lyset er tændt i solskin, parkeringskælderen har fuldt blus på , der er brugt aluminium til vindues karme med kuldebro til følge og meget andet , så et udviklings område kunne dels være hvordan får vi designet bygningerne energieffektivt hvordan får vi den afleveret så brugeren bruger den energieffektivt og hvordan monitorere vi den løbende så vi sikre den levere den energi eff drift , her kan spares meget
mvh
erik

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 16:15

Ja, alle led skal med!
Teknologi er en del af løsningen, og kan også være en del af udfordringen. Intelligent byggeri stiller stadig krav til forståelse, omtanke og brug af teknologi. iSystem, iAdfærd og iForsyning bør ses under ét, og i samspil med bygningens udformning og funktion. Og ja – omstillingen til det fossilfri bæredygtige byggeri kræver en koordineret indsats i alle led – energieffektivt bygningsdesign og funktion, energieffektive konstruktioner og installationer med fokus på systemløsninger og VE-udnyttelse, korrekt udførelse og intelligent drift, og endelig den fornuftige bruger.

Chr. Jarby (Seniorrådgiver, Det Økologiske Råd)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 09:57

Projektet er vigtigt set i lyset af, at vi i fremtiden skal indpasse stigende mængder VE i energisystemet. Bygningerne skal kunne spille sammen med det omliggende energisystem langt mere end i dag. Resultater fra projektet vil derfor bl.a. være værdifulde, når det kommende BR2020 skal formuleres.

Set i det lys er særligt iForsyning vigtigt. Man har jo megen erfaring med iAdfærd bl.a. fra indførelsen af flerledstariffer, smarthouse løsninger mm. Og der sker vel pt. en stor udvikling af iSystemer i branchen?

Så summa summarum: Det vil være rigtigt godt med viden om, hvordan fremtidens bygninger kan indgå i en energiforsyning baseret på (fluktuerende) VE.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 16:18

Tak for en nyttig kommentar.
iBygning har fokus på virksomhedssamarbejde om teknologiudvikling med en tidshorisont frem til 2020. Og resultaterne kan ganske rigtigt yderligere bidrage til øvrige initiativer på området. Der er stadig væsentlige udfordringer knyttet til iSystemer og iAdfærd – både for hvert område, og for det vigtige samspil mellem bygning, lokal VE og forsyningsnet = iForsyning. Udrulningen af fjernaflæste el-målere og tarifprodukter er, som nævnt i kommentaren, i fuld gang. Målerne kan indgå i kommunikation med bygningens øvrige informationssystem og styring, og kan blive et godt link til iSystem og iAdfærd.

Søren Meyer (Udviklingschef, Grundejernes Investeringsfond)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 11:04

Projekt ligger fint i tråd med den udvikling og fremtid som vores bygningsmasse kigger mod, hvis Danmark skal lykkes med den store energiomstilling. Her vil bygningernes installationer spille en væsentlig rolle, hvis vi vil sikre at beboerne i fremtiden har et sundt indeklima og god en bygningskomfort. Det er således et vigtigt initiativ som GI gerne ser gennemført

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 16:21

Tak for en meget relevant kommentar.
Beboerne er, som brugere af indeklima (og dermed installationer), i centrum. Et energiforbrug udelukkende dækket af vedvarende energi sikres via energieffektive systemløsninger (iSystem og iForsyning) og en fornuftig brug (iAdfærd). Sidstnævnte forudsætter holdninger med tilhørende brugsmønstre, at den energieffektive adfærd ikke giver ulemper, at brugeren løbende kan følge effekten af sin energiadfærd, og endelig en belønning. Sidstnævnte kan fx være en lavere energiregning, eller måske bedre en god følelse af at agere korrekt over for klimaudfordringen.

Karen Margrethe Høj Madsen (Projektchef, Aarhus Kommune)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 15:11

Samspillet mellem de tre aktivitetsområder er samfundsmæssigt centralt, især da det jo ses igen og igen at der bygges bygninger, der dels bruger langt mere energi end projekteret og med et forbrugsmønster, der ikke er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt.
Jeg ser gerne at der udvikles projekter både på tværs af indsatsområderne, men også især inden for iForsyning. Netop iForsyning er relevant, fordi det dels ganske rigtigt er vanskeligt at etablere konkrete salgbare produkter på dette område, men også er væsentligt at konkretisere udfordringerne med energiforbrug i et samfund med meget VE i energiforsyningen. Gennem disse eksempler bør der kunne skabes markeder internationalt på langt sigt.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 16:24

Tak for kommentaren.
Teknologisk Instituts hovedopgave er udvikling af teknologi og metoder til markedet i tæt samarbejde med danske virksomheder og interessenter. I den sammenhæng indeholder området iForsyning udfordringer, der løses af andre aktører, herunder forsyningsselskaber. Udviklingen her, fx intelligente målere, udbygningen med VE, tarifprodukter og web-portaler er klart vigtige rammer for samspillet med iSystem og iAdfærd og resultaternes anvendelighed. Forsyningsselskaberne ses, ligesom kommunerne, som potentielle interessenter og samarbejdsparter i iBygning.

Jørn Huusom (Tech.Mgr., civ.ing., ista Danmark A/S)
Onsdag d. 22/4-15 kl. 10:26

ista Danmark A/S arbejder med forbrugsmåling med henblik på forbrugsafregning. ista har omkring 2 mio. målere i drift i Danmark. Heraf er ca. halvdelen af målerne at betragte som smarte målere, som aflæses via radio. Udviklingen på dette område går meget hurtigt, og i ista anser vi således dette omfattende område for så centralt, at der i Dammark bør sættes ekstraordinært ind på at opbygge viden og skabe de nødvendige kompetencer, så danske virksomheder også fremover kan bevare og styrke deres teknologiske niveau – ikke mindst internationalt. Det skal i denne forbindelse nævnes, at eksempelvis iforsyning og iadfærd er af særlig interesse for ista. Derfor mener vi, at Teknologisk Instituts projekt ” iBygning – Intelligente bygninger til et intelligent energisystem” bør nyde støtte til gennemførsel af projektet.
Jørn Huusom
Tech.Mgr. civ.ing.
ista Danmark A/S

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 11:24

Tak for kommentaren. Ja, iBygning skal sikre, at danske virksomheder får adgang til de nødvendige kompetencer på vækstområder knyttet til intelligent byggeri. Erfaringer fra udrulningen af de ny generationer af målere i Danmark kan bidrage til den videre metode- og teknologiudvikling under iAdfærd og iForsyning. Et godt udgangspunkt for samarbejdet på et centralt område for Smart Energy – ikke mindst set i lyset af EU’s mål om 80 % intelligente el-målere i 2020.

Sham Morten Gabr (Chief Strategy Officer, Multi-Wing, Dansk ISO & CEN Ventilator expert, medlem af Dansk Ventilation, Eurovent, S313, EVIA, Asrahe og AMCA Fan Committee )
Onsdag d. 22/4-15 kl. 16:37

Helt enig. Danmark er international anerkendt for ”godt indeklima”. Det er noget jeg oplever når jeg rejser rundt i verden og det gør mig stolt! På den anden side er der behov for initiativer som dette til at fastholde og forbedre den unikke position. iBygninger er på den globale dagsorden så det kalder på iBygninger som et kritisk indsatsområde! Her kan Teknologisk Institut og samarbejdspartnere spille en vigtig rolle for at sikre Danmark beholder førertrøjen på.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 11:05

Og indeklimaet kan endda ofte blive bedre! Tak for kommentaren. Det synlige, optimale, energieffektive indeklima er vigtigt for produktivitet, indlæring, komfort, fysisk og psykisk velvære og sundhed (fravær af skimmelsvamp, afgasninger, støv, træk). Intelligent designede og styrede systemløsninger er en international udfordring, ikke mindst når bygningsdesignet medfører et ringe indeklima. Både GLEEB (Green Lab for Energy Efficient Buildings), EnergyFlexOffice og EnergyFlexHouse på Teknologisk Institut er unikke rammer for det samarbejde med danske virksomheder, som iBygning skal accelerere.

Anders Sørensen (Udviklingschef, Gaia Solar A/S)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 08:05

I Gaia Solar, ser vi specielt iForsyning, som et vigtigt indsats område. Der er idag barrierer i forhold til etablering af mini-grids i fx boligkarrerer, som hindrer optimal anvendelse af den producerede solenergi. Derudover kan vidensopbygning indenfor effekt af flertarifsystemer ved fleksibelt energiforbrug, samt Informations- og afregningssystemer til energieffektivt byggeri, være med til gøre det nemmere for både bygningsejere og bygningslejere at investere i solceller. Mvh Anders Sørensen, Gaia Solar.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 23/4-15 kl. 11:08

Tak for kommentaren. iForsyning har til formål at bidrage til samspillet mellem el-forbrugene, lokal PV-el og smart grid-el. Her præsenterer måling, tariffer og fordeling både politiske, systemmæssige og metodemæssige udfordringer. Opdateret viden på området indgår i rammerne for iBygning, da det er afgørende for markedets udvikling.

Anders Svindborg (Fjernvarmechef, Envidan Energy)
Fredag d. 24/4-15 kl. 11:46

Med iBolig forslaget rammer i efter min mening helt plet. Der er behov for innovationsprojekter hvor der i høj grad tænkes på tværs af de tre aktivitetsområder der skitseres. Hvis udfordringen med at integrere mere overskudsvarme og VE-energi ind i energiforsyningen skal lykkedes, er der behov for at udvikle nogle løsninger der kigger på adfærd, systemteknologi og forsyningsløsninger i en sammenhæng. Jeg tror på, at ved at styre forsyningen af energi ud fra brugerens behov, så kan der skabes løsninger, der optimere hele energisystemet uden, at brugeren oplever reduceret komfort eller bekvemmelighed.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 24/4-15 kl. 14:21

Ja, det centrale er indsatsen på tværs.
Tak for kommentaren. Arbejdet med iSystem og iAdfærd bidrager med teknologi og metoder, der primært påvirker energiforbrugets størrelse og fordeling, mens iForsyning primært sikrer, at den størst mulige del af forbruget dækkes af vedvarende energi.
Betragtes indsatsen adskilt, kan lovende resultater på de to første områder vise sig at have beskeden effekt, når de kædes sammen med iForsyning. Indsatsen på tværs, og samarbejdet med og mellem interessenter på hvert område, er nødvendig for at udvikle koncepter og de løsninger, der samlet kan booste VE-udnyttelsen.

Steen Olesen (Klimakonsulent , Høje-Taastrup kommune)
Fredag d. 24/4-15 kl. 15:10

De seneste års opgradering af bygningsreglementet, ambitionsniveauet på europæisk og også dansk niveau m. energirenoveringstrategien som afsæt fordrer, at der arbejdes videre med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.

Der er stor forskel på hvad energirenoveringer leverer af besparelser. Og med fremtidige stramninger af BR er der risiko for at denne forskel/diff. øges..

Endvidere er der endnu kun få guidelines til dimmensionering af lokal VE i forhold til aktive og passive forbrugsstyringsredskaber i de optimerede bygninger. Der regnes i årsforbrug og i års produktioner, hvor der måske de kommende år er brug for at komme en del tættere på måneds og time/døgn forbrug, herunder at regne på og dimmensionere bygningerne i forhold til at kunne modvirke overophedning i sig selv frem for at skulle have aktive kølesystemer mm.

Jeg tænker at der med stor fordel kan tænkes i hvordan den viden der genereres i de 3 indsatsområder iSystemer, iAdfærd, iForsyning - og samspillet mellem de tre, bliver indarbejdet i uddannelse, efteruddannelse, træning af de udførende, herunder rådgivere og ikke mindst i lovgivningen. En særlig diciplin jeg kunne ønske fokus på er udvikling/videreudvikling af fokus på real-måleringer af performance og dermed standarder for hvordan det målte forbrug i en bygning (ud fra standard-konditioner) skal være mulige at anvende frem for de nuværende Be10-beregninger, som jo forudsætter at alt er opført som planlagt/foreskrevet - hvilket tallene viser at det nok næppe altid er tilfældet.

I øvrigt tror jeg det vil være rigtig givende for alle de foreslåede indsatsområder at få dem ud i virkeligheden så tidligt som muligt - gerne i kommunernes bygninger (tilbud om samarbejde) for at få erfaringer og ikke mindst de rigtig vigtige/afgørende bruger-input. Gerne lidt for tidligt i "forsøg" så de nødvendige iterationer af teknologi-udvikling kan ske - til gavn for masse-markedet, som jo gerne skal tage imod den nye teknologi...

iBolig-forslaget ser super interessant ud og er - efter min mening - spot-on.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 27/4-15 kl. 10:16

Tak for kommentaren.
Netop. En forudsætning for overgangen til 100% vedvarende energi er at de beregnede, forventede energibesparelser ved den omfattende energirenovering af bygningsmassen faktisk opnås.
Der er behov for metoder og værktøjer, der sikrer, at de forventede reduktioner – resultatet af processen fra før måling, via beregning, projekt, etablering, drift, brug og måling af slutforbrug – realiseres. iSystem, iAdfærd og iForsyning skal bidrage med viden, erfaringer, metoder og teknologi, der bidrager til at realisere besparelsespotentialet, men også til at sikre de meget lave forbrug i nybyggeriet.
Den opbyggede viden i iBygning har udelukkende mening, når den kommer i spil, derfor er vidensspredning via uddannelse og træning centralt, ligesom input til lovgivning og standarder indgår som led i de allerede etablerede samarbejder med Styrelser.
Endelig er mulighederne for samarbejde med aktører på markedet, herunder kommuner, boligselskaber, rådgivere, udførende, og ikke mindst producenter, afgørende for iBygnings gennemslag.

Søren Kofoed Nielsen (Laboratorieleder, Brunata a/s)
Mandag d. 27/4-15 kl. 10:53

Fordeling af varmeudgifter med varmefordelingsmålere anvendes i Danmark, såvel som i en række lande i Europa, som et middel til opnåelse af energibesparelse ved oplysning til brugeren om deres individuelle varmeforbrug. Ved at indføre måling opnås en ændret brugeradfærd, som giver en dokumenteret blivende reduktion af energiforbruget.
Den traditionelle varmefordelingsmåling har hidtil været baseret på aflæsning 1 gang årligt. Indførelse af trådløst aflæste målere med synliggjort aflæsning på måneds- eller dagsbasis kan efter foreløbige indikationer føre til en yderligere reduktion af energiforbruget. Den ændrede brugeradfærd kan i nogen boligenheder føre til fugtproblemer. Her kan løsningen være at kombinere måling af varmeforbrug med fugtmåling. Det er derfor af stor betydning for Brunata, at aflæsning af målesystemer kan indgå i den samlede bygnings intelligente energisystem, ikke mindst fordi en samlet løsning for en ejendom typisk vil gøre det mere attraktivt at implementere enkeltdelene.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 27/4-15 kl. 15:35

Tak for kommentaren.
Pædagogisk synliggørelse af energiforbruget og de tilhørende energiydelser, som indeklima og varmt brugsvand, er afgørende for forståelsen af sammenhængen mellem vores energivaner og energiforbruget. Og ikke mindst tillid til energiregningen.
En udfordring er den løbende præsentation af data fra de nye fjernaflæste målere, fordelingsmålere og komfortmålere. Data skal sammenfattes og suppleret med information på en form (iPhone, tablet, pc, papir, …), på en måde (tekst, tal, grafik, animationer, …) og med et indhold (kr., kWh, CO2, smileys, smeltende is, ….) som spiller sammen med energitarifferne og varmeregnskaberne.
Brugeren skal, gerne med ét tryk, kunne vælge omfang og kompleksitet af synliggørelsen, i overensstemmelse med de meget forskellige brugersegmenters kultur.
Måling og information er derfor centrale elementer, der kan indgå i samarbejdet med erfarne servicevirksomheder på området.

Christen Galsgaard (direktør, Dansk Ventilation)
Mandag d. 27/4-15 kl. 11:38

Dansk Ventilation derer brancheorganisationen for Indeklima producenterne i Danmark, er meget positive for dette initiativ.
Dan danske position som værende et af de lande, der har formået at få meget af dette problematiske område til at fungere.
Meget fungerer - noget fungerer ikke som forventet og det er ikke holdbart i det fremtidige marked. Dette initiativ sætter fokus på en del områder - hvor der kan skabes forbedringer. DET er værdsat og gunstigt for den danske position internationalt. Vi mangler dog en grundig fokus indsats på fællesnævnerens rammer - BYGNINGEN - der omfatter alle byggefagene. Her er der endnu ikke skabt fælles fora for de faglige grupper, der har det fælles ansvar, at der skal skabes et sundt energirigtigt indeklima. Vi mangler en generel debat og dialog på dette område, der vil reducere da faggrænser der idag medfører for mange eksempler på fejl. Som er en af årsagerne til et stadigt højt omkostningsniveau på byggeriet i Danmark.
iBygningen kan være et eksperimentarium for dialoger og forsøg hvor disse forhold også kunne afprøves i fuld skala.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 27/4-15 kl. 15:38

Tak for kommentaren.
Ventilation og indeklima er centrale elementer i iBygning:
iSystem skal sikre, at ventilationsanlæg fungerer optimalt sammen med bygningen og med fx varme og køling.
iAdfærd skal sikre, at slutbrugerne kan se, forstå og agere korrekt for at sikre energieffektiv ventilation.
iForsyning skal sikre, at bygninger og installationer spiller sammen med forsyningsnettet, herunder muligheder for fleksible energiydelser og –forbrug.
iBygning omfatter dermed mange discipliner inden for byggeriet. Og ja, der er både politiske og mere jordnære udfordringer knyttet til faggrænserne og anvendelsen af ny teknologi og IKT i byggeriet.
iBygning udvikler og afprøver nye løsninger, dels i EnergyFlexHouse og dels i EnergyFlexOffice. Dermed er der gode muligheder for veldokumenteret demonstration svarede til eksperimentarium-tanken. Samarbejdet har fokus på teknologiske løsninger, men kan herigennem bidrage til den tekniske dialog og den ligeså vigtige fagpolitiske debat.

Marianne Bender (Leder, Energitjenesten)
Mandag d. 27/4-15 kl. 17:32

Intelligente systemer, der viser forbrug,forsyning og produktion er vigtige i forbindelse med vores forståelse af vores egen mulighed for påvirkning af vores samlede energiforbrug- og produktion. Det bliver vigtigt, når vi på kort (og langt) sigt skal reducere og omstille vores energiforbrug. Intelligente og troværdige systemer, der kan være med til at synliggøre den enkeltes adfærd og muligheder er en vigtig brik. Dog er selve opbygning og formidling ligeså vigtig. Det skal være nemt, det skal være tilgængeligt og det skal være hurtigt- og letforståeligt. Selve formidlingsdelen kunne godt være mere beskrevet.
Energitjenesten arbejder meget med adfærdsændringer og handlingsorienterende rådgivning af den enkelte forbruger.
Vi kan klart anbefale, at Teknologisk Institut udvikler letforståelige og gennemskuelige systemer, der kan "tænke" og "arbejde" sammen på tværs af producenter. Vi kan samtidig anbefale, at der indledes et samarbejde med Energitjenesten om implemtering og formidling af systemerne, så de bliver udviklet i en - for forbrugerne - formidlingsegnet form.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 22:00

Tak for kommentaren.
Det fossilfri energisystem forudsætter tilpasning og udvikling af teknologi, serviceområder, lovgivning, reglementer, standarder, organisationer og samarbejdsformer mv. - og ikke mindst at aktører og slutbrugere på alle niveauer spiller med i udviklingen.
En af hovedudfordringerne er dermed en omfattende markedsmodnings- og holdningsændringsopgave, der skal geare beslutningstagere, aktører og brugere til at forstå, acceptere og agere hen mod omstillingen af energisystemet.
iBygning bidrager til slutbrugernes specifikke indsats via iAdfærd og iForsyning, hvor brugerflader er et centralt område. Her skal specifikke oplysninger om energi og energiydelser, energiudgifter, og både generel og skræddersyet information, tilpasses brugersegmenter med forskelligt interesseniveau. En bred potentiel ramme for samarbejde.

Mikkel Baun Kjærgaard (Associate Professor, University of Southern Denmark)
Mandag d. 27/4-15 kl. 20:35

iBygning er en vigtig aktivitet for at udbrede og øge anvendelse af intelligente løsninger i eksisterende og nye bygninger. Aktiviteten kan bringe relevante aktører sammen om at adressere udfordringer og skabe vejen for løsninger frem mod udbredelse. Især er det vigtigt at arbejde med beboerne for øje som iAdfærd ligger op til hvis vi skal nå målene for øget energi effektivitet af vores bygningsmasse.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 28/4-15 kl. 22:04

Tak for kommentaren.
Opfyldelsen af 2050-målet om 100% VE-forsyning af industri, transport og bygninger kræver en samfundsmæssig indsats af hidtil usete dimensioner. Omstillingen er ikke mulig uden beboerens, medarbejderens, ejerens, og beslutningstagerens indsats. Derfor omfatter iAdfærd systemer til adfærdspåvirkning via synliggørelse og interaktion med energiydelser og energiforbrug, først og fremmest vendt mod beboere og medarbejdere i erhvervsbyggeri.
En meningsfuld udfordring er i den sammenhæng at omsætte operationelle forskningsresultater og analyser til teknologi og metoder i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, universiteter og virksomheder.

Søren Dyck-Madsen (Klima-og energimedarbejder, Det Økologiske Råd)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 09:33

Adfærdspåvirkning er en svær ting.
Når jeg læser ovenstående, så kan det misforstås som at det er brugeren af eventuelle iSystemer, som skal adfærdspåvirkes. Og dette er en for simpel opfattelse af iAdfærd. Meget af indsatsen går netop modsat ud på at kortlægge brugernes ønsker, kulturelle og behovsmæssige vaner, intuitive handler og konfliktpunkter. Gennem denne kortlægning kan man så få to udkommer - det ene er selvfølgelig at forsøge at forandre brugerens grundlæggende præferencer og handlinger gennem information m.v. Dette har været prøvet i mange år - og ikke altid med succes. Den anden måde er mere interessant for iAdfærd, nemlig at systemdesignerne skal have påvirket deres adfærd. Almindelige mennesker agerer ikke altid, som systemdesigneren gerne ville ønske, at de gjorde. Systemerne skal derfor tilpasses brugernes kapaciteter, de skal gøres simplere, enklere at påvirke, sikrere mod fejlbehandling og mere intuitive for brugere med forskellige vaner og forskelligt handlingspotentiale.
Så selv om dette ikke er et debatforum, så blev jeg altså lige lidt provokeret af den meget store fokus i svaret på beboere og medarbejdere, mens systemudviklerne helt var undladt i denne korte beskrivelse af iAdfærd.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 11:51

Tak for debatoplægget.
Informationssystemer for energi udvikles typisk i et samarbejde mellem energiteknikere og systemudviklere. Resultatet kan være detaljerede grafer over indeklimadata, varmtvandsforbrug, el-forbrug til udstyr mv., suppleret med energiforbrug pr. time, dag, uge, måned, år og garneret med gode råd til ændret adfærd og links til andre relevante sites. Brugeren får dermed alle relevante oplysninger serveret på en skærm.
Men nogle spørgsmål, der med rette kan stilles til de teknisk prægede systemer, er så:
Hvem (vidensniveau, alder, socialgruppe, beboer/ansat/skoleelev…bygningskategori, mv.) henvender alle disse informationer sig til? Kan vedkommende finde dem? Kan vedkommende forstå dem? Kan vedkommende få glæde af dem? Hvordan er det udviklede design valgt? Kan vedkommende tilpasse indhold og form? Kan vedkommende agere ud fra informationen? I hvilke situationer prioriteres energimæssige forhold så højt, at det giver mening at følge oplysningerne mere end et par gange om året?
Sådanne spørgsmål er en vigtig del af udgangspunktet for aktiviteter i iAdfærd, hvor energiantropologer arbejder sammen med energiteknologer og IKT-udviklere.

Hans Andersen (Energichef, Deas)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 06:48

Det er et fint og meget rummende oplæg i form systemer, adfærd og forsyning. Ejendomsadministrationsselskber arbejder i disse år meget med at indeklima- og energirenovere eksisterende bygningsmasse - boligejendomme, kontorejendomme og butikscentre. I den forbindelse er man voldsomt udfordret mht. at beslutte fremtidige indeklimakrav og verificere samme efter renoveringen på en smart og troværdig facon. Der er selvfølgelig også udfordringer med at dokumentere den reelle energibesparelse i en dynamisk verden, hvor bygningens brug og belastning som oftest har flyttet sig i perioden hvor renoveringen har stået på.
commissioning er et begreb som har hængt i luften i mange år efterhånden, men det har rigtig svært ved at vinde naturligt indpas i større byggeprocesser. Der er utrolig meget teknologi og adfærd fra brugere og servicefolk man skal have til at spille sammen, hvis alle de gode intentioner om en fremtidig bygning skal gøres til virkelighed. Et brush up af Commissioning med særlig fokus på indeklima og energieffektivitet ville være et godt initiativ.
God fornøjelse med arbejdet - det bliver ikke kedeligt!
Hans Andersen

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 4/5-15 kl. 15:50

Tak for kommentaren.
iBygnings tre sammenhængende aktivitetsområder kan bidrage til at sikre bedre overensstemmelse mellem det beregnede = det forventede energiforbrug, og ikke mindst de samlede VE-ydelser både ved energirenovering og nybyggeri. Det sker gennem udvikling af systemløsninger, monitorerings- og styringssystemer, diagnosticeringssystemer og informationssystemer. Fokus er på teknologiudvikling og –anvendelse.
Commissioning kan ses som en helhedsorienteret kvalitetsstyringsproces, hvor der tidligt opstilles målbare krav, og hvor målopfyldelse sikres gennem hele byggeprocessen og i driftsfasen. Krav til aktuelle energiydelser (fx indeklima), og til energiforbrug og evt. VE-ydelser fastlægges ud fra bygningens brug, tilhørende systemfunktion og ydelser, samt den aktuelle energiforsyning. Forhold, der vil ændres fremover. iBygnings aktiviteter er ikke målrettet commissioning, men kan bidrage med input til metoder, tjeklister og retningslinjer til commissioning i driftsfasen - gerne i samarbejde med de, der skal møde udfordringerne.

erik gudbjerg (dir, yourenergy)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 12:27

hej
Kan lige se Hans adressere Commissioning, jeg vil gerne støtte op om hans kommentar, idet min erfaringer med bygninger er at vi både skaber dårligt indeklima og bruger alt for meget energi fordi der ikke er fokus nok på dette punkt, det er som om når bygningen er færdig ja så er det op til de stakkels brugere at få det til at fungere og det virker bare, det ser vi igen og igen derude
Med venlig hilsen
Erik Gudbjerg
Yourenergy

erik gudbjerg (dir, yourenergy)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 12:27

hej
Kan lige se Hans adressere Commissioning, jeg vil gerne støtte op om hans kommentar, idet min erfaringer med bygninger er at vi både skaber dårligt indeklima og bruger alt for meget energi fordi der ikke er fokus nok på dette punkt, det er som om når bygningen er færdig ja så er det op til de stakkels brugere at få det til at fungere og det virker bare, det ser vi igen og igen derude
Med venlig hilsen
Erik Gudbjerg
Yourenergy

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 4/5-15 kl. 15:52

Tak for kommentaren.
Ét af målene med iBygning er at bidrage til et optimalt indeklima med et minimalt forbrug af fossile brændsler, hvilket er lettere sagt end gjort. Et eksempel på én udfordring er i den sammenhæng at tillade variationer af indetemperaturen (primært uden for brugstiden) i forbindelse med udnyttelse af bygningens varmeakkumulering, og sikre at styringen sikrer et godt indeklima i brugstiden.
Se i øvrigt kommentaren ovenfor i forbindelse med commissioning.

Bo Nørregaard Jørgensen (Professor, Syddansk Universitet)
Lørdag d. 2/5-15 kl. 14:14

iBygning adresser vigtige problemstillinger for integrationen af bygninger som en medvirkende faktor til at balancere en stigende mængde af vedvarende energi i det samlede energy system. De centrale aktiviteter vil bidrage til at kunne bestemme og styre den fleksibilitet som er iboende i bygninger.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 4/5-15 kl. 15:54

Tak for kommentaren.
Ja, resultaterne fra iBygnings tre indsatsområder skal give input til løsningerne på én af smart energys hovedudfordringer: Det fleksible energiforbrug i bygningerne. Derfor er samarbejdet mellem videncentre, forsyningsselskaber og virksomheder i fokus.

Thomas Hune (Director Energy Solutions, Insero Software)
Søndag d. 3/5-15 kl. 22:13

Det er tre meget centrale områder iBygning fokusere på. Efter min vurdering er der allerede mange rigtig gode tiltag omkring iSystemer, så her er nok mest behov for at binde tiltag sammen og sikre formidling til dem, som kan sikre implementering i bygningsmassen.
Jeg synes, at det lyder specielt spændende med samlede løsninger inden for iForsyning som sikrer, at der laves løsninger i bygninger, som understøtter det samlede system og ikke kun den enkelte bygning - potentielt på bekostning af helheden.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 4/5-15 kl. 15:56

Tak for kommentaren. Netop. Den brede tilgang skal bidrage til at resultater fra iSystem, iAdfærd og iForsyning set i sammenhæng har den ønskede effekt. Det må samtidig erkendes, at denne holistiske tilgang i sig selv er en udfordring, som er tæt knyttet til den forventede udvikling i el- og fjv-forsyningen, og til uforudseelige politiske tiltag.

Henrik Madsen (Professor, Sektions- og Centerleder, DTU Compute (CITIES DTU), NTNU (Trondheim))
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 22:34

Som leder af det nationale forskningscenter 'Center for IT-Intelligent Energy Systems (CITIES)' er jeg rigtig glad for dette forslag. Intelligente og integrerede systemer med en fokus på bygninger, er, efter min mening, et afgørende fokusområde for at opnå de fastsatte klimamål. I Danmark og resten af verdenen har aktiviteterne alt for længe været rettet mod enkeltområder, såsom el-systemet (smart grids) eller fjernvarmesystemer. Denne sektoropdelte tilgang betyder, at man overser potentialet for integration af store mængder af vedvarende energi ved at betragte det samlede energisystem. I CITIES fokuserer vi på at udvikle IT-implementerbare modeller og metoder for sammenkobling af de forskellige energisystemer (el, gas, varme, køling og biomasse). Ved den foreslåede intelligent tilgang opnås f.eks. muligheder for tabsfri energilagring; bla. ved en fokus på den termiske masse i de smarte bygninger.

Jeg ser dette forslag som en aktivitet som for alvor vil kunne være med til at omsætte forskningsresultater fra CITIES i konkrete løsninger gennem test og sparing med de førende eksperter på TI, som er tilknyttet dette forslag.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 12:07

Tak for kommentaren.
Udfordringerne i iBygning kan udelukkende løses i et samarbejde med universiteter, forsyningsselskaber, virksomheder inden for produktion og service og slutbrugere. Her er modeller for samspillet mellem forsyningssiden og forbrugssiden centrale, når det skal sikres at en positiv effekt på ét af områderne ikke modvirkes af indsatsen på andre områder. Samtidig kan resultater af indsatsen inden for iSystem, iAdfærd og iForsyning give input til modeller og scenarier.
Et samarbejde om innovativ udnyttelse af F&U-resultater er centralt i iBygning. Hertil kommer muligheder for den videre fælles kompetenceopbygning, som udgangspunkt for konkretisering af udfordringer for den fremadrettede F&U-indsats.
Instituttet ser frem til samarbejdet, både i den kommende 3 årige periode og frem mod 2050.

Henrik Aalborg Nielsen (CTO, ENFOR A/S)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 09:29

Jeg ser iBygning som en vigtig aktivitet, der kan bidrage til at omsætte forskning til konkrete produkter. Som bruger af resultater fra iBygning har jeg også behov for at have en forståelse af svarene på følgende spørgsmål: Hvilke behov har et 100% VE-baseret energisystem mht. energi-besparelser og -fleksibilitet? Hvilket potentiale har eksisterende og fremtidig bygningsmasse for at bidrage til opfyldelsen af disse behov og er der nogen reguleringsmæssige barrierer herfor? Under iAdfærd kunne man henføre systemer til detektion af uhensigtsmæssig energi-adfærd, selvom det måske kan rubriceres under data-behandling.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 11:34

Tak for kommentaren.
En af rammeudfordringerne for iBygning er netop hvordan indsatsen de kommende 35 år vil blive fordelt mellem reduktioner i energiforbruget, fleksibilitet i energiforbruget, lokal VE, og VE via forsyningssystemerne. En fordeling, der bl.a. afgøres af samfundsøkonomi, privatøkonomi, politiske og private initiativer, teknologiudvikling, og skubbet fra de tiltagende klimaudfordringer - internationalt og nationalt. OG i den sammenhæng ikke mindst slutbrugernes accept, valgmuligheder og adfærd.
Forhold omkring hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig energi-adfærd er stærkt kulturafhængige, og kan omfatte:

• Holdninger omkring energi og klima
• Mulighederne for at omsætte holdningerne til handling
• Ønsket om en energiydelse (fx indeklima eller opvask)
• Anskaffelse og vedligeholdelse/fornyelse af teknologien, der kan levere ydelsen (fx bygning eller opvaskemaskine)
• Korrekt brug af teknologien for at opnå ydelsen (fx styring af indetemperatur eller energirigtig brug af opvaskemaskine)
• Accept af andre konsekvenser (negative: fx varmeregning eller købspris, som positive: fx komfort eller tidsbesparelser)

Hele kæden er væsentlig – iBygning har fokus på teknologierne - herunder synliggørelse af uhensigtsmæssig energi-adfærd.

Hans Hvidtfeldt Larsen (Vicedekan, DTU nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 10:54

DTU er enig i at målet om at nå 100% dækning med vedvarende energi i 2050 forudsætter en omfattende teknologiudviklig og anvendelse i bygningsmassen. Intelligente løsninger er her centrale. Ud over de foreslåede teknologiske løsninger finder DTU det også vigtigt at TI giver prioritet til indragelse af forbrugeradfærd i løsningerne.
Problemstillingen er global og dansk industri besidder betydelig kompetence på område med deraf følgende eksportmuligheder, en ting som TI med stor fordel kan understøtte.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 8/5-15 kl. 10:05

Tak for kommentaren. Ja, brugerne af teknologi og energiydelser er centrale for det endelige mål. Udfordringen i teknologudviklingen og udrulningen af justerede og nye intelligent styrede teknologier er én, brugeradfærden en anden.
iBygnings udfordringer i forbindelse med brugeradfærd er at bidrage til hensigtsmæssig energianvendelse og VE-udnyttelse gennem synliggørelse og styringsmæssige muligheder.
Dette i samspil med de adfærdspåvirkende initiativer, som styrelser, forsyningsselskaber og virksomheder igangsætter løbende – både i forbindelse med den generelle holdningsændring og i forbindelse med specifikke tiltag, fx tarifsystemer knyttet til omstillingen.
Et af målene med iBygning er at sikre, at Instituttet og samarbejdsparter kan supportere danske virksomheder – og her er fokus benhårdt på teknologi og serviceydelser vendt mod det voksende globale marked.

Jørgen S. Christensen (Forsknings og teknologidirektør, Dansk Energi)
Søndag d. 10/5-15 kl. 10:08

Området er højest relevant, der foregår p.t. en del energirenovering i professionelle bygning, hvor der med stor succes indføres monitorering og styring af energiforbruget. Der er sjældent stor fokus på, hvordan disse energirenoveringsløsninger kan bruges til at understøtte energifleksibiliteten, som på sigt vil blive efterspurgt i elsystemet i takt med at der skal indpasses mere fluktuerende energiproduktion.

Jeg vil anbefale at iBygninger suppleres med se på den internationale standardiserings aktivitet på område og efter går efter at få implementeret danske erfaringer i de relevante internationale standarder.

Under Iforsyning vil jeg anbefale, at tilføjes aktiviteter som ser på hvordan tekniske løsninger kan indpasses i det markedsetup der gælder for de relevante energiarter. Der er gennem tiden set mange interessante tekniske, som forudsætter implementering som ikke passer ind i det aktuelle markedssetup. Hvis tekniske løsninger kræver markante ændringer i markedssetup, vil det typisk være en væsentlig barriere for en reel udbredelse af teknologien. Mange af bemærkningerne gælder også for iAadfærd.

iAdfærd bør udover analyser af den enkelte forbruges interesse/muligheder for at styre/optimere eget energiforbrug og se på mulighederne for at forbrugerne køber dette som en ydelse ved serviceprovider. Sådanne løsninger kendes allerede i forbindelse med ESCO energirenoveringsprojekter for professionelle bygningsejere. Der ses ligeledes virksomheder på elbiler området som udvikler serviceprovider koncepter rettet mod private forbrugere.

Dansk Energi indgår gerne i et videre samarbejde om området, med fokus på udvikling af forbrugsfleksibilitet og viden om markedsmodeller for elsystemet.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 08:49

Tak for anbefalingerne.
iBygning udnytter resultater fra en række internationale projekter listet i hovedbeskrivelsen ovenfor. I mange af disse indgår energifleksibititet på forbrugssiden – etablering, styring og brugeraccept. I nogle indgår yderligere samspillet med forsyningssiden. I den sammenhæng følges udviklingen i internationalt standardiseringsarbejde af relevans for iBygnings aktiviteter.
iForsyning skal, for at have markedspotentiale og effekt, bedst muligt tage udgangspunkt i det forventede markedssetup for forsyningen. Det gælder både for teknologier og input til serviceydelser. iBygning udvikler ikke forretningsmodeller - samarbejdet med virksomheder og forsyningsselskaber skal sikre resultaternes markedsfokus.
Dette forudsætter et godt samarbejde, som vi ser frem til.

Ditte Mikkelsen (ELFORSK, Dansk Energi)
Mandag d. 11/5-15 kl. 11:29

I forhold til iAdfærd er det vigtigt at fokus bliver rettet mod forbrugernes tankegang og ikke bare hvordan de interagere eller bruger en bestem form for styring. Produkterne kan tilpasses forbrugerne og forbrugerne skal ikke tilpasses produkterne eller de tekniske installationer.

Det skal også omfavne måden vi tænker og handler på og omfavner alle både de energi og teknisk interesserede og den helt alm. familie. Brugeradfærden er den som gør at det teoretiske ofte ikke stemmer med det praktiske, men ofte er det også en nem måde at finde en forklaring på det som ikke er nemt at finde en løsning på. Det bliver ofte også sådan at de som deltager i projekterne og skal finde de gode løsninger til ændring eller påvirkning af brugeradfærd snakker om forbrugerne som om de er nogle andre end dem selv og vi er jo alle forbrugere, så hvordan vil man selv reagere eller agere?

Kan få inspiration fra omverdenen og se på de projekter som har fået succes med påvirkning af brugeradfærden fx OPOWER, nudging, studier i menneskets tanke/handlemønstre, fx Alexandra Instituttet mht. antropologer, danske virksomheder som har projekter inden for Big Data eller håndtering af data i større mængder (Leapcraft) osv.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:44

iAdfærd bidrager med teknologiske løsninger, der synliggør energi, emissioner og energiydelser til forbrugerne – og ja, det kræver, at udviklingsarbejde ikke udspringer af en teknologisk determinisme, hvor udgangspunktet er, at forbrugerne skal ændre deres adfærd og tilpasse sig produkterne.
De teknologiske løsninger skal udvikles på baggrund af en grundlæggende viden om menneskelige drivkræfter og først herefter kan man arbejde med deciderede adfærdsændringer.
Det kræver en dybere indsigt i, hvordan produkter og services skaber værdi for forskellige mennesker.
På Teknologisk Institut fungerer energiantropologien som bindeled i form af antropologisk arbejde specialiseret ind i en energisammenhæng.
Der er efterhånden mange spændende resultater på det område – især energiantropologiske analyser på smart grid- og fjernvarmeområdet, som hver især dækker forskellige forbruger-typer, og erfaringer med bruger- og borgerinddragelsesprocesser.

Carsten Helmer (Branchekonsulent, Arbejdsgiverne)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:17

Et yderst aktuelt og interessant emne.
Som arbejdsgiver- og brancheforening for el- og vvs-installatører, samt industrivirksomheder, deltager jeg gerne i den videre proces/dialog.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:00

Tak for kommentaren.
iBygning er en platform for et bredt samarbejde om løsninger. Her er brancheforeningernes viden og netværk centrale for udviklingen og resultaternes anvendelse.

Graves Simonsen (Projektchef, Bygherreforeningen)
Mandag d. 11/5-15 kl. 17:19

Opmærksomheden må henledes på, at der andre steder forskes i adfærd, herunder afprøvninger i forhold til brugeradfærd koblet til synliggørelse af forbruget og mere eller mindre interaktive kommunikationsløsninger. Særligt den almene sektor har afprøvet og opnået erfaringer med en række løsninger – enkelte projekter i det private er det også blevet til. Nye initiativer må bygge videre på de (i flere tilfælde) blandede erfaringer, så der ikke startes forfra.

Ligeledes må opmærksomheden henledes på mindst to forskningsprojekter inden for dette felt – USER-Tec (SBi) og READY + BE-READY (Århus Universitet m.fl.), som i høj grad drejer sig om udvikling af intelligente systemer i forhold til indeklima m.v.

Generelt savnes der fokus på bygningsdrift/commissioning hhv. systemdrift i de stillede forslag, som alle vil være afhængig af, at disse aspekter fungerer optimalt.

Endelig bør det pointeres, at systemerne/værktøjerne ikke må være rettet alene mod nybyggeriet, idet det er i den eksisterende bygningsmasse udfordringerne er størst!

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 16:27

Tak for kommentaren.
Nej, der skal ikke startes forfra. Vi er opmærksomme på den igangværende udvikling omkring iAdfærd. Instituttets egne erfaringer fra samarbejde med boligselskab om synliggørelse indgår sammen med resultater og erfaringer fra andre lignende tiltag. Ét af formålene er at udnytte eksisterende F&U-baseret viden og opbygge kompetencer til danske virksomheder og den danske energisektor.
En basal udfordring knyttet til installationssystemer er muligheder for at sikre, at systemerne fungerer korrekt og optimalt. iBygnings aktiviteter bidrager med input til commissioning i driftsfasen, fx gennem udvikling af diagnosticeringssystemer til installationer.
Og ja, fokus er især på løsninger til eksisterende byggeri, hvor langt de største udfordringer frem mod 2050 ligger.

Jette Mølholm (Programchef, KEA)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 07:47

Den beskrevne indsats er central i forhold til målsætningen om vedvarende energi i 2050. KEA vurderer arbejdsområdet og aktiviteten som yderst relevant og vil gerne understøtte projektets pejlemærker.

Som udbyder af praksisbaserede videregående uddannelser inden for energiområdet, ser KEA sig som samarbejdspartner -og gerne med involvering forbindelse med tværgående projekter. KEA kan medvirke med særlig fokus på formidling og vidensspredning.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 09:08

Tak for kommentaren.
Vidensdeling er afgørende for anvendelsen af udviklede metoder og løsninger. Formidling af operationel viden fra iBygning til aktører i energisektoren er dermed i centrum.
Vi ser frem til koordinering og samarbejde på undervisningsområdet.

Gitte Wad Thybo (Project Manager Business Developement, EnergiMidt)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 10:57

Et interessant og relevant projektforslag. Der findes efterhånden utrolig mange properitære systemer på markedet for isystemer. Det der er vigtigt er, at systemermen kan kommunikere sammen - og sammen med energimålerne og de krav som i fremtiden stilles om flexibilitet. Vi kigger ind i et marked hvor energileverandørerne (eller aggregator/retailer) kan få behov for at kunne enten afbryde en kunde - eller en enhed hos kunden (fx. varmepumpe) eller at kunne bede kunden om at forbruge nu, da der er overskud. Der er behov for at systemerne kan kommunikere også uden for bygningens egne vægge.
Et andet vigtigt - og nok det vigtigste element er at kunden ikke begynder at agere intelligent eller smart, hvis hun ikke kan se et incitament til det. Derfor er iAdfærd utrolig interessant og vi har brug for meget mere viden om, hvordan kunden agerer og hvilke virkemidler der skal til for at kunden agerer, som samfundet gerne vil have dem til at gøre.
Det vil også være interessant at studere hvordan balancen skal være mellem kundestyret adfærd og teknologiske-automatiske løsninger. Hvor meget må styres af sig selv og hvor autonom er kunden? Fx. hører jeg mange sige, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vaskemaskinen starter når strømmen/og varmt vand er billigt, hvis enten maskinen ikke er fyldt eller der ikke lige er én der hænger tøjet til tørre.
Et udfordrende projekt - det bliver ikke kedeligt.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 18:38

Tak for kommentaren. Nej, det bliver ikke kedeligt:
iBygning skal eksempelvis sikre, at varme- og ventilationsanlæg dimensioneres og styres så resultatet er et energieffektivt og optimalt indeklima – med fokus på maksimering af lokal og netbaseret vedvarende energi.
En del af udfordringen er samtidig at få slutbrugerne til at acceptere et ”fleksibelt” forbrug af el og fjernvarme. Formentlig en større udfordring end forståelsen af konceptet for energibesparelser. Eksempelvis kan et øget energiforbrug accepteres, hvis det samlede regnestykke giver en reduktion i forbruget af fossilt baseret energi.
De intelligente løsninger skal sikre optimering af VE-udnyttelsen - i nogle tilfælde en kompleks styringsmæssig opgave, der kan være følsom for slutbrugerens interaktion.
Og endelig kræver det VE-baserede energisystem adfærdsændringer – ofte enkle og overkommelige, men hvor effekten af hver ændring, fx vasketidspunkt, er yderst beskeden målt i kroner sammenholdt med evt. praktiske ulemper.

Tommy Bisgaard (Direktør, Kalk- og Teglværksforeningen)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 14:59

Kalk- og Teglværksforeningen finder projektet interessant og relevant. Der er behov for fokus på effektive løsninger og viden om robuste og ’rigtige’ løsninger byggende på ægte bæredygtighed til renovering af bygninger. Vi støtter dette fuldt ud.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 18:50

Et fokusområde for iBygning er fleksibilitet i energiforbruget til opvarmning eller køling. Her er bygningens design og muligheden for varme/kuldeakkumulering via bygningens termiske masse af afgørende betydning for indeklimaet. Branchens erfaringer og viden er dermed en brik i vejen mod det fossilfri Danmark.