IKT i landbrug og fødevarer

Senest opdateret d. 22/4-2009
Resultatkontrakt 2010-2012 under temaerne Produktionsteknologi

Der er en lang række områder i landbrug og fødevarer, hvor effektiv udnyttelse af IKT kan føre til væsentlige forbedringer, herunder:

Benchmarking af effektiv landbrugsproduktion
Det skal gøres lettere for den enkelte landmand at vurdere egen effektivitet, lønsomhed, miljømæssige performance, dyrevelfærd m.m. Vurderinger i forhold til generelle statistikker er vanskelig pga. stor variation imellem de enkelte brug og vurdering i forhold til egen udvikling kan være tilsvarende vanskelig pga. ændrede metoder og andre bedriftsmæssige omlægninger. Der skal derfor indarbejdes en række redskaber til benchmarking, således at den enkelte landmand enkelt kan sammenligne sin bedrift og sine resultater med andre, sammenlignelige landbrug. Benchmarking stimulerer endvidere branchens konkurrencementalitet, hvilket generelt vil høje både effektivitet og kvalitet.

Distribuerede overvågnings- og kontrolteknologier til landbrugs- og fødevareproduktion
Overalt i landbrugs- og fødevareproduktionen er der behov for at opsamle informationer om driftsmæssige og biologiske forhold m.m., ligesom der i stort omfang er behov for at kunne kontrollere driftsmæssige parametre på tværs af tid og rum. Samtidig er der tale om ofte udfordrende (elektronik-fjendtlige) miljøer og et stort ønske om i videst muligt omfang at undgå ekstra kabling.
Der skal derfor etableres generelle platforme for distribution af overvågnings- og kontrolteknologier til sektoren, som enten udnytter trådløse teknologier eller som kan udnytte eksisterende kabling.

Automation i jordbrugsproduktionen
Stadigt større enheder med stadigt stigende behov for effektivitet og lønsomhed kalder på øget automation i landbrugsproduktionen. Der ses således også et stadigt større fokus på automatisering i en række sammenhænge. Imidlertid er der to problemer, som bør adresseres systematisk. For det første er der en tendens til overflødig ”robotisering” – dvs. avancerede autonome (og sårbare) systemer, hvor simplere automations-løsninger kunne have været anvendt. Der er her behov for, at udviklingsbehovet formuleres på landmandens præmisser. For det andet ser man allerede en tendens til at de automatiserede systemer ”går i vejen” for hinanden. Der er derfor behov for en platform for overordnet automations-management i landbrugssektoren.

Sporbarhed og mærkning i jordbrugsproduktionen
Krav til øget fødevaresikkerhed og ønsker om en øget produkt- og kvalitetsdifferentiering kalder begge på en sporbarhed i fødevarekæden, der går hele vejen tilbage til fødevarens udspring – kornet på markerne, frugt og grøntsager i væksthusene og dyrene i staldene (og deres foder). Dette indebærer løsning på er række grundlæggende problemstillinger: Hvilke infrastrukturer skal etableres for at skabe fuld sporings-integration i fødevarekæderne? Hvilke mærkningsløsninger (identifikationsteknologier) kan anvendes hvor i kæderne? Hvordan etableres en sikker ”hand-over” fra en identifikations-teknologi til en anden i en kæde?

Øget anvendelse af standarder for system- og dataanvendelse i landbrugsproduktionen
Landbrugsproduktionen understøttes af en stor mængde heterogene IKT-baserede systemer, hvor interoperabilitet i almindelighed ikke er umiddelbart mulig. Der skal derfor iværksættes en service over for system- og dataleverandører med henblik på at øge anvendelsen af de eksisterende standarder – både landbrugsspecifikke og generelle.

Øget systemintegration i landbrugsproduktionen
Landbrugsproduktionen understøttes af en stor mængde heterogene IKT-baserede systemer, hvor interoperabilitet i almindelighed ikke er umiddelbart mulig, ligesom det normale billede er systemer, hvor leverandøren selv står som udvikler af alle lag fra hardware til management. Gennem en målrettet indsats for øget arbejdsdeling og dermed systemintegration vil produktiviteten og lønsomheden for producenterne og anvendeligheden for brugerne kunne øges betragteligt. Der skal derfor etableres en platform for struktureret udveksling af information om brug af standarder, protokoller, teknologier, snitflader m.m. mellem de enkelte systemleverandører.

Webbaseret læring, uddannelse og management i jordbrugsproduktionen
Effektiv og bæredygtig jordbrugsproduktion, men også klimaforandringer indebærer løbende introduktion af nye dyrknings- og produktionsformer – i et stadigt stigende tempo. Der skal derfor skabes målrettede, webbaserede (herunder også mobile) platforme for læring, uddannelse og management, der sætter landmændene i stand til med kort reaktionstid at implementere og udnytte den seneste viden og de nyeste metoder direkte i deres egen bedrift. Der vil blive opbygget og forankret viden i sektoren om, hvordan man etablerer læring og uddannelse på områder, der på en række væsentlige aspekter repræsenterer pædagogiske og didaktiske udfordringer, som adskiller sig ganske meget fra andre områder, hvor webbaseret læring m.m. har fundet anvendelse.

På grundlag af den opbyggede viden vil GTS nettet udbyde services, herunder rådgivning vedrørende ovennævnte delområder indenfor landbrug og fødevarer.

1 kommentar

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Bodil Hjarvard
Tirsdag d. 30/6-09 kl. 16:04

En indsats inden for IKT skal have som formål at løfte kvaliteten i produktionen og bidrage til bedre løsninger. Og, perspektiverne er mange. Det gælder særligt til fremme en mere effektiv brug af ressourcer, fra energi til arbejdsprocesser og hele velfærdsområdet. Forbrugernes forventninger til dokumentation vil stiger, myndighedernes forventninger til kontrol vil stige - særligt som produktionerne bliver større.

IKT områdets brede anvendelsesperspektiver skærper kravene til hvordan produkt- og serviceudviklingen forestås. Det spændende er om indsatsen kan får involveret kunder, leverandører og medarbejdere i udviklingen af f.eks. e-dyrjournaler, e-tjeklister mm. De nye produkter, ydelser og services skal skabes til en ny generation af brugere.