Indsatsområder

Se de aktuelle indsatsområder her.

Accelerering af digital sundhed og velfærd i Danmark

Vores sundheds- og velfærdssystem har brug for nye digitale teknologier til at forbedre arbejdsgange, hjemmebehandling, forebyggelse og diagnosticering. Indsatsen accelererer digital udvikling, implementering og dataudnyttelse til gavn for brugere, kunder og leverandører.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Informations- og Kommunikationsteknologi og Sundhed og medicoteknologi
Alexandra Instituttet
Teknologisk Institut

Additive fremstillingsteknologier – Innovativ værdiskabelse i dansk fremstillingsindustri

Additive fremstillingsteknologier som 3D-print og printed electronics vil revolutionere produkter, værdikæder og forretningsmuligheder. I aktivitetsområdet vil vi udvikle de nødvendige GTS-services til at facilitere dette for danske SMV’er.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Materialeteknologi, Produktionsteknologi og Sundhed og medicoteknologi
Teknologisk Institut

Dansk deltagelse i The European Partnership on Metrology (EMPIR2)

Indsatsområdet koordinerer og administrerer de udpegede danske metrologiaktørers deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprogram ”The European Partnership on Metrology”. Programmet vil være en kilde til udvikling af måleteknologi og vil styrke den danske position i europæiske metrologinetværk.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Byggeri og anlæg, Energi og energieffektivitet, Fødevarer, landbrug og bioressourcer, Informations- og Kommunikationsteknologi, Klima og miljø, Klimatilpasning og vandressourcer, Materialeteknologi, Miljøteknologi og cirkulær økonomi, Produktionsteknologi og Sundhed og medicoteknologi
DFM
FORCE Technology
Teknologisk Institut

Den Sunde Krop

Udvikling af prækliniske teknologier som vil styrke danske virksomheders tidlige produktudvikling af nye lægemidler, celleterapier og højværdi-ingredienser.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Sundhed og medicoteknologi
Bioneer

Fremtidens nøgleteknologier: avancerede sensorsystemer og fotonik

Fremtidens intelligente systemer drives af nye nøgle-teknologier. Indsatsen markedsmodner nye teknologier fra forskning til industri på 3 kerneområder: allestedsnærværende sensorer, indlejret og distribueret dataanalyse samt anvendt fotonik.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Informations- og Kommunikationsteknologi, Produktionsteknologi og Sundhed og medicoteknologi
FORCE Technology

Fremtidens udvikling af protein- og peptidbaserede lægemidler, samt ingredienser

Udvikling af services som understøtter virksomhedernes produktion og analyser af proteiner og enzymer til behandling af sygdomme, til ingrediensindustrien, samt til processer der bidrager til den grønne omstilling.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Produktionsteknologi og Sundhed og medicoteknologi
Bioneer

Industriens Nationale Lyd og Luft LAB

Støj- og luftforurening har store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. FORCE Technology vil styrke udviklingen af ’gode lyd- og luftmiljøer’ via opbygning af avancerede faciliteter til test og certificering af produkter og teknologier.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Byggeri og anlæg, Miljøteknologi og cirkulær økonomi og Sundhed og medicoteknologi
FORCE Technology

Kompetencecenter for hygiejne, sundhed og produktsikkerhed

Nye materialer, AI og IoT er nogle af værktøjerne, når der udvikles teknologiske services til husdyrproducenter og fødevare- og farmaindustrien. Det skal sikres, at det høje hygiejneniveau fastholdes, også når den grønne omstilling kræver, at erhvervene implementerer nye løsninger.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Fødevarer, landbrug og bioressourcer, Produktionsteknologi og Sundhed og medicoteknologi
FORCE Technology

Metrologisk Forskning og Udvikling

Indsatsområdet understøtter danske virksomheders og det offentliges nuværende og fremtidige behov for avancerede metrologiydelser med fokus på grøn omstilling, sundhed og avanceret produktion. Ydelserne udmøntes i akkrediterede kalibreringer, nye målemetoder, metrologisk rådgivning og kurser.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Klima og miljø, Produktionsteknologi og Sundhed og medicoteknologi
DFM

Metrologisk Infrastruktur

Indsatsområdet vil opretholde og udvikle den nationale metrologiske infrastruktur i Danmark, som er af kritisk betydning for danske virksomheder. Virksomhederne sikres adgang til globalt sammenlignelige og sporbare målinger, som kræves for at kunne afsætte produkter og ydelser på det globale marked.

Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Fødevarer, landbrug og bioressourcer, Materialeteknologi, Produktionsteknologi og Sundhed og medicoteknologi
DFM