Integration af velfærdsteknologi i borgernes hverdag

Senest opdateret d. 26/3-2012
Alexandra Instituttet
Resultatkontrakt 2013-2015 under temaerne Informations- og Kommunikationsteknologi og Sundhed & fødevarer
Lone Faber
Områdechef

I disse år ses en stærk udvikling i velfærdsteknologiske muligheder og øget fokus på at nedbringe udgifterne. Samtidig ønsker mange, at de og deres netværk bliver mere aktive i velfærd og f.eks. sundhedsfremme. For opnå bedre kvalitet og resultater fra velfærdsteknologi er der behov for større viden om, hvorfor og hvordan borgere og deres netværk anvender teknologi i hverdagen og for nye it-støttede værktøjer til at udvikle og skabe samspil mellem offentlige tilbud og egne valg af teknologi.

 
Integration af velfærdsteknologi i borgernes hverdag
 
Institut: Alexandra Instituttet (AI)
Kontaktperson: Lone Faber
 
Ny viden og serviceydelser
For at accelerere udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi i borgernes hverdag vil vi indsamle og udvikle ny viden, analyse- og designteknikker samt it-værktøjer inden for følgende områder:
Dagligliv og teknologi – hvorfor og hvordan
Hvad motiverer og hvad hæmmer brugen af specifik teknologi i hverdagen? Hvilke faktorer i borgerens dagligdag og livssituation er vigtige for valg og fravalg af forskellige former for teknologi? Hvilke ændringer vil det kræve i borgerens dagligdag at anvende specifik teknologi med det ønskede resultat? Vi vil udvikle nye it-værktøjer til vurdering af borgeres/familiers potentiale som teknologibrugere
Velfærdsteknologi og selvvalgt teknologi
Velfærdsteknologi implementeres og bruges side om side med selvvalgt teknologi i borgerens hverdag, men som regel behandles velfærdsteknologi meget anderledes end den selvvalgte teknologi. Vi vil afdække forskelle og ligheder i vurdering, udvikling, implementering og brug af

  • velfærdsteknologier, især offentligt betalte teknologier, og
  • selvvalgte, -anskaffede og -betalte teknologier, herunder sociale medier.

På denne baggrund vil vi udvikle værktøjer til analyse af specifikke velfærdsteknologiers potentiale for overføre positive karakteristika fra selvvalgt teknologi for at skabe øge accept og accelerere ibrugtagning.
Brugere: mere end enkeltpersoner og ansatte i pleje- og sundhedssektorerne
Velfærdsteknologi er typisk fokuseret på en enkelt primær bruger, nemlig en borger med et særligt behov. Sekundært kommer så eventuelle brugere blandt de ansatte, der hjælper borgeren. Vi ønsker at supplere denne tilgang i to dimensioner: For det første vil vi undersøge den brede vifte af personer der potentielt omgiver den enkelte borger: venner, familie, kolleger, frivillige og ansatte. Vi vil se på, hvordan de kan inddrages i borgerens hverdag som brugere af velfærdsteknologi såvel som brugere af borgerens selvvalgte teknologi, inklusiv sociale medier. For det andet vil vi undersøge borgeren som enkeltperson i forhold til borgeren i samspil med andre, fx en ældre indvandrer og et barnebarn eller en gruppe af kollegaer.
Disse to dimensioner suppleres med state-of-the-art survey af at karakterisere enkeltpersoners brug af teknologi, fx afhængig af alder, køn, uddannelse og økonomi. Herudfra udvikler vi it-værktøjer til analyse af specifikke velfærdsteknologiers muligheder for at inddrage nye grupper af brugere og fordelene herved.
Teknikker og it-værktøjer til udvikling af velfærdsteknologi
Der udvikles nye design- og implementationsteknikker samt it-værktøjer specielt rettet mod udvikling og ibrugtagning af velfærdsteknologiske løsninger i borgerens dagligdag. Teknikker og it-værktøjer baseres fortrinsvis på brugerdreven innovation, især ”Participatory Design”. It-værktøjer kan f.eks. støtte udvikling af scenarier og personaer baseret på etnografiske studier.
Læring, organisatoriske forandringer og etik
Der udvikles it-baserede organisationsspil til anvendelse ved forandringer og indførelse af ny velfærdsteknologi, samt it-baserede dilemmaspil, til at undersøge og udfordre organisationers håndtering af etiske spørgsmål og til læring for personale inden for velfærdsområdet.
 
Rådgivning og services
Med afsæt i Alexandra Instituttets særlige kompetencer inden for tværfaglige, brugerdrevne innovationsmetoder samt den opbyggede viden og de nyudviklede it-værktøjer tilbydes rådgivning om, hvordan udvikling og implementering af velfærdteknologi tilpasses slutbrugernes krav og deres behov for en sammenhængende dagligdag – og der tilbydes it-værktøjer til brug i processerne:

  • Brugerkrav til borgernære services inden for velfærdsteknologiområdet
  • Teknikker og it-værktøjer til udvikling af nye services, herunder borger- og kundeinvolvering
  • It-støttet udvikling ’Personaer’ til brug ved udvikling og implementering af velfærdsteknologi
  • It-støttet evaluering af velfærdsteknologi koncepter/services/produkter
  • Tilpasning af koncepter/services/produkter til borgerens dagligdag/daglige livsrytme
  • Skabelse af synergi mellem egne koncepter/services/produkter og borgernes øvrige digitale miljø
  • Indpasning og udvikling af velfærdsteknologi-koncepter/services/produkter på tværs af sektorer
  • It-støttede organisatoriske og etiske lærings- og dilemmaspil for organisationer der indfører borgernær velfærdsteknologi.

 
Centrale aktiviteter
Indsatsen falder i tre dele, som spiller sammen og foregår parallelt: state-of-the-art studier og netværksdeltagelse; cases og demonstratorer; teknikker, it-støttede værktøjer og spil.
State-of-the-art studier og internationale netværk
Videnopbygningen baseres på litteraturstudier, deltagelse i internationale konferencer og udbygning af nationale og internationale netværk. I takt med at ny viden og nye teknikker udvikles, vil de blive præsenteret på workshops/konferencer for at få feedback, videreudvikle og kvalitetssikre resultaterne.
Cases og demonstratorer
Cases og demonstratorer står centralt i opbygning af ny viden og afprøvning af nye teknikker, it-støttede værktøjer og spil. Hver case illustrerer et eller flere typiske problemer på udvalgte områder, fx at eksisteren­de velfærdsteknologi kræver meget store ændringer i borgerens daglige rutiner. Vi gennemarbejder hver case, idet vi  skitserer velfærdsteknologiske løsninger på de udfordringer, som de forskellige cases rummer.
Et mindre antal cases videreudvikles til it-understøttede demonstratorer, der eksempelvis illustrerer:

  • Samspil mellem sociale medier og velfærdsteknologi, der støtter familien som ressource for borgeren
  • Velfærdsteknologi til hjemmet som privatbolig og arbejdsredskab for plejepersonale.

Udvikling af teknikker, it-støttede værktøjer og spil
I samspil med arbejdet med cases og demonstratorer udvikles borgerinvolverende teknikker samt it-støttede værktøjer og spil, der afprøves løbende i specifikke cases og demonstratorer m.h.p. feedback, hvorefter nye versioner udvikles og afprøves.
Samarbejde med målgruppen
Cases og demonstratorer vælges og udvikles i tæt samarbejde med interesserede firmaer og offentlige aftagere. Hermed sikres at der fokuseres på at udvikle viden af maksimal relevans for målgruppen og at de teknologiske serviceydelser skaber værdi og øget forretning for modtagerne.
 
Rationale for indsatsen
Velfærdsteknologi til borgeren i eget hjem, på arbejde, på rejser osv. bliver en central del af fremtidens samfund. Velfærdsteknologi kan gøre borgeren og dennes netværk til aktive deltagere, og det giver borgeren øget tryghed og sikkerhed og derved bedre livskvalitet. Samtidig nedbringes de offentlige udgifter på sigt, ligesom der skabes flere arbejdspladser blandt danske velfærdsteknologileverandører.
Der er dog problemer med bl.a. indpasning af eksisterende velfærdsteknologiske services i dagligdagen, med samspillet mellem services og med samspillet mellem offentlige services og selvvalgt teknologi, f.eks. sociale medier. Der er generelt begrænset viden om borgernes ønsker og prioriteringer. Desuden er services ofte udviklet til enkeltpersoner, selvom netværk tit spiller en central rolle. Det begrænsede etiske ”beredskab” hos serviceleverandører vanskeliggør forsvarlig tilpasning til reduceret økonomisk råderum og forsvarlig udnyttelse af nye tekniske muligheder. Der er således behov for en indsats, som øger mulighederne for at skabe sammenhæng i dagligdagen på tværs af velfærdsteknologi og anden teknologi. En indsats som udvikler nye it-støttede værktøjer til at inddrage alle dele af borgerens netværk – baseret på dybtgående viden om forskelle og ligheder mellem på den ene side ”offentligt kontrollerede” rum, fx et hospital, og på den anden side borgernes hjem, der er privat bolig og kan være arbejdsplads for fx plejepersonale.
 
De udviklede kompetencer og serviceydelser vil især efterspørges af SMVer og andre firmaer, der laver velfærdsteknologi, herunder apps til Smart-phones og tablets. Hertil kommer offentlige indkøbere og institutioner, f.eks. lokalcentre, plejehjem, ungdomsinstitutioner; samt uddannelsesinstitutioner for pleje- og sundhedspersonale.
Indsatsen bygger videre på arbejde udført i regi af: Brugerdreven Sundhedsinnovation, eGov+, Handivision, EU Integrated Project Palpable Computing, en række Caretech Innovation projekter, herunder Sundhedsbarometer I og II samt Tværsektoriel kommunikation.
 
Mulige samarbejdspartnere
Interesserede regioner og kommuner samt nuværende og potentielle velfærdsteknologileverandører; Datalogisk Institut, Aarhus Universitet; IT Universitetet i København.

4 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Tobias Høher
Lørdag d. 12/5-12 kl. 20:14

Hej

Jeg finder dette setup relevant. Tankerne er, som det også bemærkes, anvendt i forskellig målestok af flere virksomheder. Personligt arbejder jeg med disse udfordringer - men jeg har ikke nogen evidensbase at forholde mig til andet end de evalueringer andre foretager på vores arbejde.

Hvis der blev lavet en centralt organiseret forskningsindstats på området ville virksomheder som vores - og helt sikkert andre - kunne skabe endnu bedre produkter.

Mvh

Nis Johannsen
Mandag d. 14/5-12 kl. 20:38

Dette er et vigtigt og interessant initiativ. Der eksisterer i dag mange gode enkelt-cases og god vilje, men der er klart et behov for samle aktiviteter og lave grundige studier af de relevante borgeres hverdag og involvere dem i eventuelle designprocesser. Teknologierne skal ikke blot spredes for at "nedbringe udgifterne", men for at skabe bedre muligheder for de relevante borgere og gøre dem bedre i stand til at tage vare på sig selv ud fra deres egen ideer om hvad der er en god hverdag.

Vi – Symmetric Consulting – beskæftiger os bla. med hvordan man vurderer de dybere effekter af velfærdsteknologier og involvere borgere og patienter i designprocesser på reel vis.

Vh
Nis

Lone Faber
Torsdag d. 17/5-12 kl. 13:17

Hej

Tak for din kommentar.

Et af formålene er netop at udvikle en evidensbase, bl.a. ved at inddrage erfaringer fra relevant forskning, samt at deltage i/etablere internationale netværk . Ideen er så at vi, I og andre aktører på feltet får et bedre grundlag for at udvikle produkter, der fungerer godt i hverdagen og fungerer godt sammen med andre produkter. Vi vil bl.a. at se på hvordan forskellige velfærds-produkter kan spille sammen og skabe synergi i stedet for at stå i vejen for hinanden.

Mvh

Lone Faber
Torsdag d. 17/5-12 kl. 13:19

Tak for kommentaren.

Vi er enige i, at teknologien i høj grad skal bruges til at gøre det lettere at være selvhjulpen. Og at brugernes interesser, behov og ideer skal bringes i spil på afgørende vis. Det økonomiske aspekt må vi som samfund forholde også os til, dvs økonomien skal være i orden. Men det er ikke økonomien der skaber bedre livskvalitet for borgerne.

Det lyder desuden som om Symmetric Consulting har nogle meget interessante kompetencer som matcher Alexandras godt – måske grobund for yderligere dialog og samarbejde?

mvh