Køretøjstelematik i erhvervsuddannelserne

Senest opdateret d. 10/10-2016
Teknologisk Institut
Supplerende resultatkontrakter 2017-2018 under temaerne Særlige Indsatser
David Tveit
Direktør

Formålet med denne supplerende aktivitetsplan er at tilføre ny viden til transportfagets erhvervsuddannelser inden for anvendelse af køretøjstelematik, herunder data fra On Board Diagnostics (OBD) systemet på biler, busser og lastbiler.

Udgangspunktet for aktiviteten er de seneste års meget markante og positive teknologiudvikling på området, som både åbner nye muligheder for produktudvikling, men også udfordrer uddannelsessektoren. Hos slutbrugerne anvender virksomheden Amminex fx OBD-data i sine NOX-reducerende løsninger til tunge køretøjer, og har stort behov for at kunne kommunikere med køretøjernes datanetværk for fortsat at kunne udvikle fremtidens emissionsløsninger. Teknologisk Institut har erfaring med OBD og telematik gennem tidligere projekter samt via Instituttets flådeanalyser.

Aktiviteten indeholder videnhjemtagning fra internationale kilder, netværkssamarbejde i innovationssystemet med særlig fokus på udvalgte transport-erhvervsskoler. Der udvikles og formidles et idékatalog til skolerne og igangsættes studieprojekter. Gennem samarbejdet med erhvervsskolerne skaber aktiviteten en kompetenceoverførsel, som imødekommer en efterspørgsel efter OBD- og telematikkompetencer i markedet.

Aktiviteten vil medvirke til at tydeliggøre Teknologisk Instituts rolle og position i innovationssystemet som leverandør af køretøjsteknisk viden.

Aktivitetsplanen supplerer aktivitetsplanen ’A4 Grøn og bæredygtig transport’ (2016-2018) og understøtter specifikke nationale strategier for ren luft i byerne, Intelligente Trafik Systemer (ITS) og EU’s køretøjsgodkendelser. Aktivitetsplanen understøtter også Instituttets strategiplan om mobilitet og teknologivalg i transportsektoren, brugerinvolvering og -adfærd samt Smart-X visionen.

Nøgleord

14 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Casper Raahede
Torsdag d. 6/10-16 kl. 09:56

I høj grad et meget relevant emne, som har været under heftig udvikling den sidste tid. Vi har på AAMS flere autoteknologstuderende, som arbejder med dette i deres projekter, som f.eks. OBD "in the sky", hvilket ikke kun kan være med til at udvikle efterbehandlingsudstyr, som f.eks. Amminex men ligeledes kan hjælpe autobranchen med at øge værdien for kunden mht. f.eks. PF-kurve.
Som institution er vi opmærksom på at dette kræver også en indsats fra vores side, og deltager derfor også i relevant vidensopbygning og netværk. Dette minder meget om DTI første aktivitet, som nævnt i det fulde aktivitetsforslag. Det vil i den forbindelse være meget relevant at samle denne viden efterfølgende, samt give input til hvad der er vigtigt i forhold til undervisningen.
Vi ser på AAMS at der opstår en mulighed for de studerende at de kan indgå i projekter på baggrund af dette. Der er ved autoteknologstuderende mulighed for at de samme studerende arbejder på projektet over 1.5 år med delaflevering for hvert halve år. Som eksempel kan der nævnes et OBD projekt, som lige er startet mht. kontrol af OBD signaler, som kort fortalt skal kortlægge hvor præcise OBD værdier er i forskellige køretøjer.
Casper Raahede
Aarhus Maskinmester Skole
AAMS

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 13:43

Tak for kommentarerne. Vi er ganske enige om at køretøjstelematik er i stærk udvikling og teknologien rummer store potentialer, men samtidig også udfordringer i relation til datasikkerhed og redundans i bilens centrale styresystemer. Du har en god pointe med PF-kurven, altså den forebyggende diagnose, som kan fjernaflæses fra værkstedet via telematik. Vi er især glade for, at AAMS ser behov og muligheder for at involvere de studerende i projekter omkring telematik, hvilket vi gerne følger op på.

Søren Hermansen (Direktør, Samsø Energiakademi)
Torsdag d. 6/10-16 kl. 22:04

Vi så jo helst at alle fossile ressourcer blev udfaset, Dermed også kompressions motoren og deraf følgende emmissioner. Men det kommer jo nok til at tage nogle år! Derfor er det stadig yderst vigtigt at vo har helt styr på de teknologier der skal udvikles og bruges til at formindske uønskede emmissioner mest muligt.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 13:46

Tak for kommentaren. Køretøjstelematikken er i højsædet i forbindelse med smartladning af elbiler, delebilsordninger, samkørsel med videre. Derfor er der i høj grad også miljøaspekter involveret. Vi ser telematikken som en afgørende teknologisk forudsætning for en intelligent udnyttelse af bilparken, herunder selvkørende biler og andre intelligente transportsystemer, der på lang sigt helt kan overflødiggøre den privatejede personbil.

Søren Rousing Glob (Uddannelseschef, Aaarhus Tech)
Fredag d. 7/10-16 kl. 11:07

Yderst relevant emne. I de kommende års bilproduktion, vil vi helt sikkert se intens stigning i brug af telematik i alle typer køretøjer. Et område som endnu ikke er tildelt meget plads i bekendtgørelsen for personvognsmekaniker uddannelsen, men som klart snart vil være en udfordring for autoreparatørerne. Skolen for IT og Teknologi på AARHUS TECH, som udbyder uddannelsen for personvognsmekanikere, ser frem til at deltage i netværk og vidensdeling på dette område.
Søren Rousing Glob
Uddannelseschef
AARHUS TECH - Skolen for IT & Teknologi

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 13:47

Tak for svaret. Der er ingen tvivl om, at de mange nye sensortyper, såsom radar, laser, lidar, ultralyd og videogenkendelse, vil stille store krav til fremtidens automekanikere. Samtidig vil der også blive tale om håndtering af trådløse netværk, softwarefejl og andre IT-rettede problemstillinger i bilerne, som mekanikerne i stigende grad må tage stilling til. Vi ser frem til et godt samarbejde med Aarhus Tech.

Jørn Hansen (Amminex Emissions Technology)
Fredag d. 7/10-16 kl. 11:17

En vigtig del af vores deNOx produkt er synliggørelsen af resultaterne for aftagere, myndighederne og offentligheden i øvrigt. Det er muligt ved hjælp af online loggere monteret på hvert enkelt køretøj, som rapporterer til en hjemmeside eller mobil-app. Data hentes via køretøjets og vores egen CAN/OBD. Dén type offentlig eller enkeltbruger adgang til køretøjs data af forskellig art er helt sikkert på vej frem i mange forskellige afskygninger og der vil være brug for folk med uddannelse og interesse for emnet.
Foruden rapporteringen er selve funktionaliteten af vores deNOx og partikel reduktionssystem afhængig af at hente data, fx o/min, temp., etc. på CAN/OBD.
Vores erfaring med CAN/OBD er, at der godt nok er standarder for protokoller på området, men at der også er virkeligt mange undtagelser og at hver enkelt køretøjsproducent laver deres egen fortolkning af standarderne, som ikke nødvendigvis er let tilgængelig. Vi har derfor brug for både, at vores egne folk har god indsigt, men også at vores samarbejdspartnere på værksteder osv har så god forståelse for området som muligt.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 13:48

Tak for kommentaren. Vi har efterhånden også fået en del erfaring med CAN og OBD og kan konstatere den samme tendens, nemlig at en stor del at dataene er ustrukturerede eller mangelfulde. F.eks. har vi på elbiler konstateret særdeles mangelfulde OBD-data samtidigt med at CAN-data er kan være fordelt på flere separate CAN-netværk. Vi ser dog, lige som jer, et stort og positivt potentiale i at kunne benytte CAN- og OBD-data til at dokumentere og forbedre produkter, som f.eks. jeres emissionsreducerende løsning til bybusser. Vi ser frem til et godt samarbejde.

Per Hedelund (Adm. direktør, ITS Teknik A/S)
Fredag d. 7/10-16 kl. 14:53

Vi oplever i disse år en voldsom udvikling inden for ITS sektoren, hvor prisfald, nye muligheder og innovation skaber en stor vækst i udbredelsen af ITS-løsninger.

Vi oplever endvidere, at bilindustrien udvikler bilerene i en meget intelligent retning, hvor biler kommunikerer med hinanden og med infrastrukturen, samtidig med, at tidsalderen med selvkørende biler rykker tættere på.

Det stiller store krav til teknikere i ITS- og automobilbranchen, idet hidtil usete mulighederne skal identificeres og beskrives.

Vi oplever allerede i dag, at det er meget svært at skaffe kvalificeret personale inden for området, hvorfor det er af afgørende betydning at vi får uddannet personer, som er godt rustede til at træde ind i branchen.

Med venlig hilsen
Per Hedelund
Adm. Direktør
ITS Teknik A/S
(Næstformand i ITS Danmark)

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 8/10-16 kl. 09:40

Tak for svaret. Det er meget glædeligt for os at konstatere, at du med din kommentar rammer helt centralt i forhold til formålet med vores aktivitetsforslag, nemlig at styrke det faglige niveau hos de personer, der er på vej ind i ITS-branchen. Det faktum, at alle de etablerede bilfabrikker i stort omfang udvikler mere og mere intelligente køretøjer, efterlader klart et behov for at de nuværende uddannelser komplementeres med viden omkring ITS og køretøjstelematik.

Søren Dyck-Madsen (Klima-og energimedarbejder, Det Økologiske Råd)
Fredag d. 7/10-16 kl. 14:55

Yderst interessant emne.
Køretøjsteknologien er i rivende udvikling. Vejen fra forbrændingsmotorer til drivsystemer med meget højere energieffektivitet er først i sin vorden.
Dette gælder både el-biler, hvor udviklingen næsten først er gået i gang. Der er meget træghed på markedet, både hos producenter og forbrugere, men det vil rykke sig. Vi vil ikke for evigt blive hængende i den individuelle transport baseret på køretøjer med plads til 5 personer og drevet af en håbløst ineffektiv forbrændingsmotor.
Samtidig forventes en trend over på bedre informeret samspil mellem private køretøjer, leasede lejede, og selvkørende køretøjer og så de kollektive systemer.
Her er dataindhentning, databearbejdning, databrug og ikke mindst cybersikkerhed helt afgørende for udviklingen og indpasningen af fremtidens transportsystemer baseret på vedvarende højeffektive drivsystemer.
Ikke mindst er det vigtigt at arbejde med den forventelige meget lange overgangsfase mellem den gammeldags produktions- og infrastruktur over til den fremtidige infrastruktur baseret på VE og big data, samt intensiveret kommunikation mellem køretøjer og mellem køretøj og bruger.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 8/10-16 kl. 09:45

Tak for kommentaren. De seneste års markante fald i olieprisen har muligvis skabt en vis træghed i relation til indfasning af køretøjer med anden drivlinje end den nuværende, der er baseret på forbrændingsmotor.
Dog kan vi konstatere, at de etablerede bilproducenter, som f.eks. VW, BMW, Mercedes, Nissan, Toyota m.fl., nu går på markedet med helt nyudviklede køretøjer, f.eks. rene elbiler, hybridbiler eller brintbiler. Køretøjstelematik ligger helt centralt i forhold til smart ladning, car sharing, ride sharing og road pricing, der alt sammen peger mod en grønnere transportsektor. I den henseende er det vigtigt, at danske mekanikere og udviklere opkvalificeres til at arbejde med køretøjstelematik, der - som du også påpeger - omfatter arbejde med informationssystemerne, data og datasikkerhed.

Leif Sønderberg Petersen (Chefkonsulent, MSc, DTU afdeling for Innovation og Sektorservices)
Fredag d. 7/10-16 kl. 18:11

Transportsektoren står for omkring 30 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark, og 20 pct. på verdensplan. Og trods den kraftige vækst i bæredygtige alternativer som biobrændsler og el-biler, er vores transportmidler fortsat baseret stort set udelukkende på fossilt brændstof. Dermed er transportsektoren en af de største kilder til udledning af CO2. For at FN´s klimapanels målsætning om at vende CO2-kurven inden for de næste 10-15 år skal blive til virkelighed, er det absolut nødvendigt at reducere emissionerne fra transportsektoren. Ved siden af brændstoffer baseret på vedvarende energi og elbiler er køretøjstelematik et særdeles vigtigt element for at accelerere udviklingen mod at nedsætte emissionerne fra transportsektoren. Her er uddannelse af mekanikere og udviklere helt centralt.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 9/10-16 kl. 19:02

Tak for svaret. En styrkelse af det faglige niveau hos personer, der skal arbejde med køretøjstelematik er det helt bærende element i vores aktivitetsforslag. Derfor er vi rigtigt glade for din kommentar, hvor du netop peger på vigtigheden af en forstærket indsats omkring køretøjstøjstelematik til mekanikere og udviklere. Køretøjstelematik kan naturligvis ikke stå alene i forhold til løsning af transportsektorens CO2-emissioner. Men køretøjstelematik vil være et vigtigt bidrag til hurtigere indfasning af f.eks. adfærdsregulerende indsatser som f.eks. delebilsordninger eller anvendelse af ”driving aids” eller apps, der assisterer chaufføren med mere miljørigtig kørsel og dermed til reducerede emissioner.