KICKSTART AF DANMARK SOM TELEMEDICINSK FOREGANGSLAND

Senest opdateret d. 26/3-2012
Alexandra Instituttet
DELTA
FORCE Technology
Teknologisk Institut
Resultatkontrakt 2013-2015 under temaerne Informations- og Kommunikationsteknologi og Sundhed & fødevarer
Morten Kyng
Centerchef

Danmark får flere ældre med livsstilssygdomme og kroniske lidelser. Efterspørgsel efter telemedicinske løsninger stiger. Udviklingen risikerer at gå uden om de danske virksomheder, som hidtil mest har lavet enkeltstående løsninger. Fire GTS’er går sammen om et forretnings- og software-økosystem for styrket samspil mellem udbud og efterspørgsel omkring en åben udviklingsplatform. Et økosystem, der skaber sammenhæng og markedsudvikling – og dermed markant fremdrift for telemedicinske virksomheder.

Kickstart af Danmark som telemedicinsk foregangsland

Institut: Alexandra Instituttet, DELTA, FORCE Technology, Teknologisk Institut

Kontaktperson: Morten Kyng, Claus Rømer Andersen, Peter K. Sørensen, Birgit Lübker

Ny viden og serviceydelser
For at udvikle rammer og værktøjer, der skaber økonomisk og teknologisk sammenhæng, markedsudvikling og dermed markant fremdrift for telemedicin og velfærdsteknologi i Danmark, vil de fire GTS’er samarbejde om at indsamle og opbygge viden samt udvikle teknologi inden for følgende:
 
Forretnings- og software-økosystemer: Skabe ny dynamik og ”co-evolution” mellem efterspørgselssiden og udbudssiden, samt sammenhæng mellem løsninger fra forskellige producenter og mellem systemerne hos forskellige kunder. Dette omfatter forretnings- og indkøbsmodeller samt modeller for ”co-evolution” mellem udbydere og aftagere. Endvidere skal regulatoriske krav afdækkes og bearbejdes. Inden for denne ramme detaljeres efterspørgselssiden, udbudssiden og udviklingsplatformen.

  • Efterspørgselssiden: Afdækning af sundhedsorganisatoriske, menneskelige og psykologiske barrierer hos aktører i det offentlige samt udvikling af modeller til brug for indkøberes vurdering af effekt, brugervenlighed, sikkerhed, driftsikkerhed og driftsøkonomi.
  • Udbudssiden: Udvikling af forretnings- og innovationsmodeller for forskellige typer af leverandører i økosystemet og for samspil mellem typer af leverandører. Afdækning af forskellige krav til ”time-to-market” og til platformens udviklingsomgivelser.
  • Udviklingsplatformen: Udarbejdelse af retningslinjer for gode brugerinterfaces samt for kvalitetssikring, validering og certificering ved udvikling og brug af platformen. Snitflader, der giver mulighed for at anvende nationale services og for at leverandører af elektroniske patientjournaler og andre relevante systemer nemt kan stille data til rådighed. Moduler, frameworks og referenceimplementationer baseret på nationale og internationale standarder (f.eks. Continua Health Alliance) til kommunikation med apparater, instrumenter og sensorer samt trådløs opsamling af sensordata; lagring og visning af sensordata; kommunikation mellem forskellige lokaliteter. Lærings - og vidensressourcer i form af tutorials, eksempler, referenceimplementeringer samt forum for videns- og erfaringsudveksling.

 
Serviceydelser: På baggrund af de i projektet opbyggede kompetencer og teknologier vil de fire involverede GTS’er udbyde rådgivningsservices til firmaer, herunder SMV’er samt regioner, hospitaler, kommuner, kommunale institutioner og andre udbydere og indkøbere af sundheds-it og velfærdsteknologi. Disse services vil omfatte:

  1. Rådgivning vedr. brug af platformen (f.eks. 10 skridt til at komme godt i gang med velfærdsteknologi eller telemedicin)
  2. Uddannelse af software- og hardwareudviklere i brug af platformens udviklingsværktøjer
  3. Rådgivning vedrørende indkøbs- og forretningsmodeller for deltagere i økosystemet
  4. Validering, certificering og regulatorisk godkendelse
  5. Specialiserede, tekniske udviklingsopgaver
  6. Psykologisk, organisatorisk og pædagogisk rådgivning/udviklingsopgaver vedrørende ibrugtagning af velfærdsteknologiske løsninger samt organisatorisk optimering
  7. Rådgivning af indkøbere om vurdering af effekt, brugervenlighed, sikkerhed, driftsikkerhed og driftsøkonomi ved indkøb af velfærdsteknologier

 

Centrale aktiviteter
Den centrale aktivitet fra begyndelsen er opdatering af state-of-the-art-viden om økosystemer til sundheds- og velfærdsområdet med fokus på ”alignment” og ”co-evolution” mellem efterspørgselssiden og udbudssiden samt på barrierer, f.eks.: kultur, jura, interesser og teknologi. Der vil blive udviklet modeller for organisering af økosystemet, herunder afklaring af kravene til juridisk regulering.
Der bliver tre samarbejdende udviklingsspor, der svarer til de tre punkter nævnt ovenfor: Efterspørgselssiden, Udbudssiden og Udviklingsplatformen. De tre spor baseres på iterativ udvikling, der kvalificeres gennem deltagelse i internationale konferencer, anden international videnhjemtagning samt et mindre antal pilotprojekter og nationale workshopper med dialog om de foreløbige resultater.
Som en central del af arbejdet etableres et udviklings- og læringslaboratorium, hvor udviklingsplatformen samt prototyper på produkter og teknologi løbende afprøves. Desuden vil vi i korte, intensive forløb arbejde en række konkrete cases igennem, hvor interesserede firmaer og offentlige aftagere kan få en forsmag på, hvordan man laver forretnings- og indkøbsmodeller, vurderer muligheder, udvikler nye produkter og samarbejder om løsninger vha. økosystemet.
 
Indsatsen afstemmes og gennemføres i samarbejde med udvalgte partnere blandt de offentlige aftagere og afstemmes løbende med relevante offentlige aktører, f.eks. National Sundheds-it, Regionernes Sundheds-it og Kommunernes Landsforening.
 
Rationale for indsatsen
De vestlige industrilande står over for store udfordringer og et øget pres på de offentlige ressourcer pga. flere ældre borgere med øget andel af livsstilssygdomme og kroniske lidelser. Efterspørgslen efter telemedicinske og velfærdsløsninger øges, men udviklingen risikerer at gå uden om danske virksomheder, der hidtil mest har lavet enkeltstående, isolerede løsninger – bl.a. fordi der mangler relevante nationale snitflader og services.
Den fælles indsats fra GTS leverer rammer og værktøjer, der skaber sammenhæng, markedsudvikling og dermed markant fremdrift, herunder:

  • Sikre at fabrikanter, der udvikler velfærdsteknologiprodukter nemt, hurtigt og effektivt kan udvikle innovative brugervenlige produkter. Produkter, der kan indgå som en integreret del af det fremtidige økosystem af produkter og infrastruktur, hvor data om borgere og patienter smidigt og sikkert flyder fra sensorapparat til patient, læge og elektronisk patient/-omsorgsjournal mv.
  • Understøtte at fremtidens dansk-producerede telemedicin- og velfærdsprodukter er klar til eksport til udlandet (standarder, regulativer, tekniske snitflader mv.).
  • Sikre at brugere (borgere, lægepraksis, hjemmehjælp, hospitaler, plejehjem mfl.) nemt, hurtigt og effektivt kan forstå og implementere de muligheder, som telemedicinske løsninger og velfærdsteknologiske produkter byder på.
  • Medvirke til tidligt at identificere behovene i det offentlige og identificere modeller for offentlig-privat samspil allerede i udviklingsarbejdet.
  • Bidrage til at videreudvikle Danmark som attraktivt test- og udviklingsland for udenlandske producenter.

 
De vigtigste erhvervsmæssige målgrupper er virksomheder, der udvikler teknologiske produkter til social, sundheds- og velfærdsområdet. Denne virksomhedsklynge omfatter firmaer, der beskæftiger sig med:
sensorer der kan måle og overvåge borgerens helbredstilstand; teknologisk understøttelse af diagnose, behandling, pleje og rehabilitering, inklusive tele-løsninger; it-infrastrukturelle løsninger til social- og sundhedssektoren; journalsystemer; samt systemer til dataovervågning og søgning efter mønstre og strukturer i større datamængder (data mining). Hertil kommer regioner, hospitaler, kommuner og kommunale institutioner samt praktiserende læger og speciallæger.
 
Projektet bygger videre på erfaringer fra en række projekter fx LevVel og UNIK, især Connect2Care, Net4Care samt WelfareTech Region-projekterne Delprojekt A, Sensebot og Diagnosebot; Forebyggelsesfondens Nærvær i Arbejdet og 5i12, Ældresagens Ældres digitale kompetencer, Resultatkontrakten Velfærdsteknologi 2010-2012, Fyrtårnsprojekt for Det digitale Nordjylland, Patient@Home/SPIR, Bedre stuegang i eget hjem/ABT-fonden samt EU Integrated Project Palpable Computing.
 

Mulige samarbejdspartnere
De datalogiske institutter på Københavns og Aarhus Universitet; De psykologiske institutter på Københavns og Aalborg Universitet; Syddansk Universitet Institut for Samfundsvidenskab; DTU Management Engineering – Institut for Systemer, Produktion og Ledelse; DIMS – Dansk Institut for Medicinsk Simulation; Danske patienter; National Sundheds-it; Regionernes Sundheds-it; Kommunernes Landsforening; Digitaliseringsstyrelsen; Innovation Center Denmark i München, Shanghai, Californien.

21 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

henjen
Søndag d. 22/4-12 kl. 17:24

Rigtig god ide - synes vi som samfund bør begynde at kigge nærmere på telemedicin. Har selv et ambitiøst projekt i støbeskeen baseret på end-to-end, bi-directional dataflow.

Kontakt mig gerne for nærmere info og/eller input.

Hilsen
Henrik Jensen/MedWiz

Morten Kyng
Tirsdag d. 1/5-12 kl. 14:25

Kære Henrik

Dejligt at I synes det er en god ide med en telemedicin-indsats. Kan du fortælle lidt mere om jeres ideer og projekt - så vi kan se på muligheder for at styrke aktiviteten og diskutere et eventuelt samarbejde i tilfælde af at vi modtager midler til resultatkontrakten.
Udover debatten her på bedreinnovation.dk, er du jo nu også i direkte kontakt med os for at drøfte jeres projekt og et eventuelt konkret samarbejde. Vi ser frem til debatten her på bedreinnovation.dk og til opfølgning på den direkte kontakt.

Med venlig hilsen

Morten Kyng

henjen
Tirsdag d. 1/5-12 kl. 23:12

Hej Morten,

Om nogen har Danmark alle muligheder for at blive foregangsland for telemedicin og skabe et nyt stort eksportområde. Der er et enormt behov, ikke bare i Danmark, men globalt…

Medicin, katalyseret af ekstraordinær innovation, der udnytter digital information, er ved at gå gennem sin største shakeup i historien. I den næste fase af medicin vil digitale værktøjer, herunder mobile sensorer og avancerede processorer, ændre vores forståelse af individet og afføde kreative mash-ups af data, der vil udløse helt nye opdagelser og gyde ultra-personaliserede sundheds løsninger. Og med mere end 6 milliarder mobile forbindelser på verdensplan, vil den mobile teknologiplatform have stor indflydelse på denne vision - der fører til, hvad Dr. Eric Topol beskriver som intet mindre end et "reboot" af de globale sundhedssystemer. Jeg deler Dr. Topols synspunkt om at den enkelte forbruger får muligheden for, og ligeså vigtigt magten til, at øge tempoet i de gigantiske forandringer, der uvægerligt kommer.

Det er et faktum, at den kroniske sygdomsbyrde vokser rundt om i verden. I USA alene forventes 48,3 % af befolkningen at have en eller flere kroniske sygdomstilstande i 2020. Som indkomsten stiger i udviklingslandene, spredes kroniske sygdomstilstande som diabetes hurtigt og dermed bremses den økonomiske vækst. I USA har kronisk sygdom alvorlige økonomiske konsekvenser, og udgifter til sundhedsvæsenet forventes at udgøre 20 % af landets BNP i 2019. Det er et globalt problem og ligeledes viser et notat fra Teknologisk Institut fra 2009, at Danmark ved brug af en kombination af forskellige typer telemedicin, blandt andre hjemmemonitorering af kronikere samt hjemmemonitorering af ”indlagte” patienter vil kunne opnå årlige besparelser i milliardklassen.

Grundlæggende mikroøkonomisk teori fortæller os, at når efterspørgslen efter en ydelse overstiger udbuddet, går prisen for ydelsen op. Hvis prisstigningen reguleres kunstigt, vil kvalitet og rettidighed i leveringen af service have tendens til at falde. I betragtning af den forestående stigende efterspørgsel; hvordan kan nationer som eksempelvis USA og Danmark finde metoder til at "bøje omkostningskurven" og samtidig forbedre kvalitet, adgang og kontinuum af pleje, udover hvad der i øjeblikket er tilgængeligt? Telemedicin, omfattende low-touch måder via fjernovervågning af patienter i deres hjem er ét potentielt svar.

Som nation har vi lang historik, og dermed oparbejdet verdensklasse kompetencer indenfor såvel telecom/wireless som medicin/medico. Teknologierne eksisterer nu – omend meget fragmenteret – og det handler nu om at nedbryde faggrænser og samarbejde på tværs. Yderligere kræver det politisk opbakning; dels i form af velvilje til at integrere telemedicin som en naturlig del af vores sundhedsudbud, men ligeså vigtigt at frigive midler til at drive udviklingen af systemerne og jeg håber inderligt at dette initiativ kan være medvirkende til at frigive de betydelige midler det kræver.

Meget kort repræsenterer mit projekt et paradigme skift fra ”one-size-fits-all” medicin til evidens baseret ultra-personaliseret medicin.

Bedste Hilsner
Henrik Jensen

Jesper.Mathies
Onsdag d. 2/5-12 kl. 13:47

Kære Morten

God idé, men er Danmark klar til det?

Alt imens der investeres massivt i telemedicinske løsninger i andre lande, køres der stadig pilotprojekter i Danmark selvom det er tydeligt at der er masser af gevinster at hente - hvad venter Danmark på, har I et bud på hvorfor?

Vi arbejder selv med en åben telemedicinsk platform i samarbejde med Systematic, hvor det er muligt at favne bredt og tilbyde én samlet løsning til kronikere, borgere tilknyttet hjemmeplejen og borgere under genoptræning.

Hvorledes ser du at dit projektforslag adskiller sig fra patient@home under Syd Dansk Universitet?

DBH
//Jesper Mathies Jørgensen - Welfare Solutions

mette elsborg
Onsdag d. 2/5-12 kl. 13:52

Telemedicin er en rigtig god ide. Set fra apotekets side har vi en del kunder, der ikke har mulighed for selv at komme på apoteket. De kunder kan apoteket hjælpe - f.eks. ved at gennemgå vanskeligere doseringer eller inhalationsteknikker til astmatikere og KOL-patienter.
Apoteket betjener en del imobile kunder, hvorfor denne vej kunne være en hjælp til bedre medicinering.
Det være sig både nye brugere og erfarne brugere, der ikke har det optimale ud af deres medicin.
Hvad angår samarbejdet mellem de forskellige parter i sundhedsvæsenet, tror jeg også telemedicin kan være en gevinst.

Surayya Urazimbetova
Søndag d. 6/5-12 kl. 22:42

(undskyld jeg skriver på engelsk, men De er velkommen at efterlade kommentar på Dansk)

Q: What is telemedicine?
A: It is empowerment of different groups of patients with technology that can help solve health problems: parkinson, dementia, psychotic, pregnant, dermatologic, diabetes, alcoholics, obesity etc... It is also empowerment of health professionals where colleagues have better access to each others competences (any place and any time) and where retyping/retalking of the same health information into two different systems(computer/telephone) is measured as waste of the professionals time.

Q: What levels can the health problems be solved in? and How?

A1: Individual - patient level, by giving him/her an empowering tool for individual problem solving (the solution requires that patients systems are usable and can integrate to reliable health data and that the right security mechanisms are supported), by combining treatment with education, in the pace that fits the patient. For example, personal medicine reminder (parkinson/elderly..) from TV/Watch/SmartPhone/PC ... For that systems should integrate to reliable medicine prescriptions services.

The customer segment is huge, fragmented and does not have to end in Scandinavia, there is place for SMBs to meet the many needs of different patients and care givers.
Adoption of International standards such as e.g. HL7 will ensure openness of market segments all over the world. New Danish Telemedicine companies with health professionals/IT developers/economists emerge. This will create new types of jobs and new services and products appreciated by people around the world.

A2: Team level - e.g., patient and care giver - modify treatment, improve treatment based on shared knowledge. For example, patients personal management system has logged the frequency of medicine intake. The doctor can see the medical compliance status, during the regular consultation with the patient and allow both to take better decisions and shorten the time it takes to identify the problem e.g. frequency of non-compliance.

Q: What does it have to do with SMBs?
A: The above challenges can not be solved by few companies. Different telemedicine solutions should be innovated to meet the needs of patients and care network. Emerging telemedical SMBs could be a combination of nurses ../ICT developers/economists/etnographers ...

Q: What about the reimbursement?
A: Some telemedical applications have clear potentials in bringing high value and reduce costs, such as visual observations through imaging (presence of blood in stool/urine/skin, it might be difficult to demonstrate this at doctors office) Other times, we should help SMBs create telemedical solutions, that bring healthcare value to customers and reduce their existing expenses, by guiding SMBs. There will also be cases where telemedicine will bring new healthcare qualities. With software ecosystem approach to telemedicine, it will become easier to innovate, understand and learn from each other and reuse, all in all reducing SMBs risks and calendar time.
E.g., automation, ease of standardized certification processes, ease of sharing contributions, services, ideas, access to reliable health data, can be achieved.

Q: Why Denmark? Why support SMBs?
A: Denmark has all needed technology (Security Mechanisms, technological infrastructure) IT professionals, innovative health professionals and engaged/knowledgeable patient unions and can gain the experience that it can deliver through new products and services with the rest of the world. It has a cultural sense for delivering quality, in healthcare and IT. The fastest way for innovating telemedicine on reliable health data is through the certified open software ecosystem approach to telemedicine .

Morten Kyng
Mandag d. 7/5-12 kl. 18:04

Tak for indlæg – vi er helt enige i, at skal potentialet ved telemedicinsk understøttet sundhed udløses fuldt ud, er der brug for at indtænke alle aktører og deres bidrag til fortsat udvikling. I den sammenhæng kommer danske apoteker absolut også ind – f.eks. i forbindelse med nye muligheder for tele-dialog med borgeren i eget hjem.

Morten Kyng
Mandag d. 7/5-12 kl. 18:08

Kære Jesper - tak for dit indlæg. Du spørger om Danmark er klar til det? Med vores forslag vil vi netop gøre Danmark langt bedre rustet til en hurtigere udbredelse af telemedicin. Det ønsker vi at gøre ved at tage fat på en række af de årsager der er til at det i dag går langsomt og til at scenen i Danmark domineres af pilotprojekter, nemlig at danske virksomheder hidtil mest har lavet enkeltstående, isolerede løsninger – bl.a. fordi der mangler relevante nationale snitflader og services.
Jeg vil meget gerne høre mere om jeres løsning, og de overvejelser I gør jer om at udvikle en åben platform.
I forhold til patient@home har vi et skarpere fokus på Forretnings- og software-økosystemer, og ikke mindst på en åben udviklingsplatform. Resultaterne af det bredere fokus i patient@home, f.eks. velfærdsteknologiprodukter, kan vi forhåbentlig bruge som cases i vores arbejde.

Kurt Espersen
Tirsdag d. 8/5-12 kl. 08:27

Der er et stort behov for nye løsningsmuligheder for vores sundhedsvæsen - stigende behov og øget krav til kvalitet med færre økonomiske og menneskelige ressourcer.

Telemedicin kan være en af løsninger på de mange udfordringer, der er i det danske sundhedsvæsen.
Derfor er dette initiativ er stort skridt på vejen til at få meget mere fokus på telemedicin - både fordelene og udfordringerne.

Telemedicin kan være med til få mere lighed i sundhed for alle borgere uanset om man bor omkring de store byer eller i udkantsområder.
Den tværsektorielle kommunikation mellem hospitaler, primær plejen i kommunerne og de praktiserende læger vil kunne optimeres ved hjælp at telemedicinske løsninger.
Disse telemedicinske løsninger vil også sætte patienter og deres pårørende i stand til få en større forståelse og indsigt til deres egen situation og behandling. Patienter kan tage mere ansvar for deres egen sygdom - patient empowerment.

Udvikling af telemedicinsk løsninger må dog ikke kun dreje som tekniske løsninger, men der må også ske en afprøvning af de øvrige forhold, som skal optimeres inden telemedicin er den store åbenbaring. Det drejer sig bl.a. om økonomiske incitamentstrukturer, brugervenlighed, adfærdsregulering, organisatoriske udfordringer, dokumentation, etik og jura.

Kan projektet være med til få fundet barriererne og mulige løsningsmodeller, herunder på offentlig-privat samarbejde, så er vi nået rigtigt langt i Danmark.

Held og lykke

Jane Wickmann
Onsdag d. 9/5-12 kl. 16:31

Tak for de gode kommentarer til vores oplæg. Dejligt, at der bakkes så konstruktivt op. Vi afholder et Gå-hjem-møde på Teknologisk Institut tirsdagen efter pinse, d. 29. maj kl. 14 - 16, hvor der er mulighed for at høre mere om vores tanker og ideer og at drøfte vores oplæg nærmere. Det er gratis at deltage, se invitationen her: www.teknologisk.dk/32144. Vi håber, at rigtig mange vil dukke op.
Venlig hilsen
Jane Wickmann
Teknologisk Institut

Morten Kyng
Torsdag d. 10/5-12 kl. 09:02

Kære Henrik - tak for dit indlæg, der opridser en række af de centrale udfordringer som vil påvirke sundhedsindsatsen i de kommende år. Du peger på telemedicin som ét muligt svar. Det er vi enige i – og det er netop baggrunden for vores forslag. Du fremhæver selv at det er nødvendigt at nedbryde faggrænser, at samarbejde på tværs samt at have politisk opbakning, ikke mindst for st sikre økonomiske midler. Som jeg forstår disse punkter supplerer de på udmærket vis kernen i den indsats vi foreslår, nemlig et Forretnings- og software-økosystem, der skaber ny dynamik og ”co-evolution” mellem efterspørgselssiden og udbudssiden, samt sammenhæng mellem løsninger fra forskellige producenter og mellem systemerne hos forskellige kunder.

henjen
Torsdag d. 10/5-12 kl. 09:16

Hej Morten,

Fuldstændigt korrekt forstået - jeg er helt enig i dine kommentarer.

Skal vi lave en god telemedicinsk løsning i Danmark som reference for resten af verden må vi nødvendigvis lytte til alle stakeholders samt arbejde på tværs. Dette kommer ikke alene fra lægerne...eller ingeniørerne...eller patienterne. De innovative "gnister" springer når grupperinger samarbejder tæt på tværs.

Henrik

Morten Kyng
Torsdag d. 10/5-12 kl. 13:36

Kære Kurt Espersen
Tak for dit indlæg. Vi er meget enige i de synspunkter du gør rede for. Telemedicin har potentialer til at skabe øget
kvalitet med færre økonomiske og menneskelige ressourcer, herunder mere lighed uafhængigt af geografi. Men for at realisere dette potentiale skal en lang række faktorer inddrages og spille sammen, f.eks.: organisering, teknik, økonomi, etik, jura samt nytteværdi og brugbarhed for borgere og sundhedspersonale. Dette mener vi at kunne bidrage til med vores fokus på at skabe ny dynamik og samarbejde/”co-evolution” mellem efterspørgselssiden og udbudssiden. Og med en udviklingsplatform, der undersøtter sammenhæng på tværs af borgere, lægepraksis, hjemmehjælp, hospitaler, plejehjem mfl.

Morten Kyng
Torsdag d. 10/5-12 kl. 16:45

Dear Surayya - thanks for your contributions and for pointing to the importance of SMBs in the innovation of healthcare. We consider our approach as being well suited for companies with innovative ideas, but without huge resources and without highly specialized knowledge on international healthcare standards like HL7. In addition the ecosystem approach supports cooperation between different types of solution providers - e.g. infrastructure companies and developers of personal healthcare products.

hibsen
Mandag d. 14/5-12 kl. 14:48

Kære Morten Kyng,

Du adresserer et kritisk og stigende behov i nationen Danmark for at sikre en fælles retning af, og forståelse fo udviklingen indenfor telemedicin.

Konkret udvikles idag en række telemedicinske komponenter og løsninger baseret på Open Source komponenter.
Sådanne systemer er enlige svaler som i sig selv ikke kan løse alle problemerne i Danmark, men som givet den rette KONTEKST, vil være et uhyre værdifuldt bidrag til et fællesskab indenfor telemedicin.

Samler man alle de gode løsninger og ideer der udvikles og afprøves i en fælles portefølje og med fokus på at frembringe en gratis og fællesejet referenceplatform indenfor telemedicin - så har man gjort samfundet en stor tjeneste.

Som virksomhed er Silverbullet engageret i OS telemedocinske systemer, og vores største udfordring er at de enkelte aktører i sundhedsvæsenet laver hver deres egne løsninger - og i vid udstrækning udnyttes deres potentiale ikke tilstrækkeligt fordi der ikke er et naturligt forankringspunkt for de små systemer, som ikke er ejeret af leverandører og iøvrigt indgår i kommercielle løsninger.

Der er derfor utroligt stort behov for at det økosystem du beskriver - etableres og gøres til et sted for fællesoffentligt løsninger indenfor telemedicin kan akkumulere og leve videre.
Der kan med afsæt i økosystemet skabes en basis for at forankre systemejerskab i fællesoffentligt regi (som noget helt nyt) og hjælpe med at løbe dette igang sammen med kommuner, praksiserende læger og regioner.

Som facilitator af samarbejde og opsamlingspunkt for nye løsninger og muligheder, er økosystemet ideelt til at understøtte fællesejede offentlige systemer.

Ud over at være den neutral part som kan forvalte fælles OS licenser, kan der skabes en forbindelse til forskningsmiljøet, som qua denne åbne fællesejede platform, kan forske og videreudvikle platformen til gavn for alle der har interesse i telemedicin.

Det vil således være muligt at bryde den onde cirkel med proprietære telemedicinske systemer og EEN gang for alle, skabe en mulighed for at sundhedsvæsenets ressourcer kan gå til at opbygge og udvide een fællesejet løsning, istedet for at man igen og igen, må starte forefra med en ny leverandør, hver gang man har ønske om at prøve noget nyt inden for telemedicin.

Tanken om økosystemet passer utroligt godt med at man fra nationalside udvikler datamonitorering i KIH projektet, og fælles Kronikerdatasæt i RSI/NSI/MedCom. Begge dele fællesejede komponenter som bør berige en fælles platform - og helst i kontekst af den Nationele Service Platform (NSP).

Der er behov for at drøfte ejerskab, samarbejdsmodeller og meget mere, og især i forhold til at sikre det tværsektorielle samarbejde indenfor telemedicn, er der BEHOV for en neutral part som sætter et fælles økosystem over individuelle aktørers interesser og søger det brede fællesskabs interesser.

Silverbullet har allerede italesat behovet et sådan økosystem som en central forudsætning for at sikre en naitonal koordination af den samlede indsats for telemedicin og datamonitorering,

Alle vores samarbejdspartnere har forståelse for at et sådan økosystem er nødvendigt for at skabe et alternativ til en traditionel leverandør/systemejer konstruktion, hvor fællesskabet skal blive enige om systemets udvikling, og i fællesskab købe ressourcer til udvikling, drift og vedligehold af fælleejede komponenter og systemer. Efter den model man har omkring FMK platformen.

Det er et stort behov for at kunne skabe konvergens og standardisering i dette marked, så storskala udrulning af tværsektorielle løsning kan understøttes optimalt med en samlet og inkrementelt stigende system- og erfaringsmasse.
Og behovet er akut.

Jeg bifalder således dette initiativ af hele mit hjerte.

Med venlig hilsen
Henrik L. Ibsen
Direktør
Silverbullet A/S

Morten Kyng
Onsdag d. 23/5-12 kl. 17:04

Kære Henrik Ibsen
Tak for dit indspil om den rolle som en gratis og fællesejet open source referenceplatform kan spille for den fremtidige udvikling af telemedicin - hvis platformen placeres i den rette kontekst. Og tak for de tanker du har gjort dig om hvordan den indsats vi beskriver - med fokus på dynamikken i et økosystem - netop kan være den kontekst. Vi er enige i at hvis der handles nu, så kan det danske samfund øge udbyttet af telemedicin markant, både sundhedsmæssigt og erhvervsmæssigt. Den udviklingsplatform, vi beskriver, ser vi som et vigtigt skridt hen imod effektiv støtte til bedre samspil mellem forskellige komponenter og systemer - og dermed bedre samspil mellem de forskellige sektorer og aktører. Såfremt der er støtte til etablering og udvikling af en open source referenceplatform, som den du beskriver, vil det være en effektiv og hensigtsmæssigt måde at skabe yderlige gennemslagskraft og nytteværdi for en række af de centrale komponenter i fremtidens økosystem for telemedicin.

Jeg ser frem til en fortsat drøftelse af ideer og muligheder!

Anne Frølich
Tirsdag d. 5/6-12 kl. 17:53

Udvikling af de mest nyttige og effektive telemedicinske løsninger
Danmark har store muligheder for at være med i kapløbet om udvikling af de mest nyttige og effektive telemedicinske løsninger. Det danske sundhedsvæsen har en unik mulighed for at fremme en stærk teknologisk udvikling baseret på en databaseret videnteknologi, der fokuserer på de områder i sundhedsvæsenet hvor der findes de største udfordringer. Kun få lande i verden har en så specifik viden om patientpopulationer, disses sammensætninger, forbrug og de tilknyttede omkostninger som det danske sundhedsvæsen. Denne vidensbase kan udnyttes til at fokusere på de områder hvor gevinsten vil være størst for nye teknologier. Kombineres denne viden med stærke teknologiske innovationsmiljøer der tager afsæt i faktiske problemstillinger i den kliniske hverdag på hospitaler, i almen praksis og kommuner vil findes der et stort potentiale for udvikling af relevante teknologier.

Anne Frølich
Tirsdag d. 5/6-12 kl. 17:53

Udvikling af de mest nyttige og effektive telemedicinske løsninger
Danmark har store muligheder for at være med i kapløbet om udvikling af de mest nyttige og effektive telemedicinske løsninger. Det danske sundhedsvæsen har en unik mulighed for at fremme en stærk teknologisk udvikling baseret på en databaseret videnteknologi, der fokuserer på de områder i sundhedsvæsenet hvor der findes de største udfordringer. Kun få lande i verden har en så specifik viden om patientpopulationer, disses sammensætninger, forbrug og de tilknyttede omkostninger som det danske sundhedsvæsen. Denne vidensbase kan udnyttes til at fokusere på de områder hvor gevinsten vil være størst for nye teknologier. Kombineres denne viden med stærke teknologiske innovationsmiljøer der tager afsæt i faktiske problemstillinger i den kliniske hverdag på hospitaler, i almen praksis og kommuner vil findes der et stort potentiale for udvikling af relevante teknologier.

rgrunnet
Fredag d. 8/6-12 kl. 07:35

Kære Morten Kyng og andre

Det er et spændende initiativ, især at GTS'erne kan gå sammen og fælles skube dette projekt fremad. Der er masser muligheder i Kina for danske virksomheder med telemedicinske løsninger, men også mange barriere - ift. udvikling, teknologi og reguleringer osv.
En fælles platform, hvor danske virksomheder kan få tidelig hjælp til udvikling og regulering ift. Kina ville stærkt bidrage til markedsudviklingen i Kina for danske virksomheder.

I de elementer der inkl. forskning kunne man også involvere forskningsprojekter i Kina.

Kina kommer, ligesom mange andre samfund, til at få flere ældre med livsstilssygdomme og kroniske lidelser.
Effektivisering på velfærdsområdet er en kæmpe opgave fremadrettet og allerede nu er der mange rigtig spændende forsknings initiativer igang. En tidlig opkobling til forskningsprojekter ville give meget bedre indsigter i, hvilke udfordringer man står med i Kina, hvorefter danske løsninger bedre kan tilpasses det lokale marked herover.

Mvh,
/ Rasmus
Innovation Center Denmark, Shanghai

ivan.lund.pedersen
Torsdag d. 14/6-12 kl. 23:40

Vi har med interesse læst Kick-start oplægget og finder at det kan give synergier som en del af den national handlingsplan for telemedicin. De tre dele oplægget fokuserer på (efterspørgsel, udbud, udviklingsplatform) er tæt forbundet og afhængige af hinanden. I det følgende vil vi give vores støtte til tanken om en fælles udviklingsplatform som en genvej til større genbrug af komponenter og dermed bliver det lettere for virksomhederne at fokusere på problemløsningen med de telemedicinske løsninge.

Telemedicin er et væsentligt element i den nationale digitaliseringsindsats og afgørende for at vi fremover har ressourcer til at levere sundhedsservices af høj kvalitet.

Området er i dag præget af mange små projekter, der hver især bygger et telemedicinsk system, der rækker fra dataopsamling i hjemmet og hele vejen til f.eks. EPJ på hospitalet. Netop fordi hvert projekt bygger deres egen version, kniber det med ressourcer til at lave alle de forskellige dele i tilstrækkelig kvalitet.

Med jeres forslag kan der skabes en fælles platform med kerne-elementer af høj kvalitet. Elementer, der så kan anvendes som byggeklodser, når firmaer, såvel som regioner og kommuner, ønsker at udvikle nye løsninger, at supplere eksisterende systemer med lagring i nationale databaser o.s.v.

Forslaget om at lave frameworks, der gør det nemt at overholde internationale standarder, kan desuden give en lang række SMVer mulighed for at udvikle apparater og services, der kan indgå i telemedicinske løsninger og integreres i store driftssystemer så som EPJ og EOJ.

Jeres forslag kan således bidrage til at løse centrale dele af de udfordringer vi står over for på sundhedsområdet.

m.v.h.

Chefkonsulent Ivan Pedersen
Sektor for National Sundheds IT
Statens Serum Institut

Morten Jacobsen
Torsdag d. 14/6-12 kl. 23:41

Kære alle,

Som konsulent ved Innovation Centre Denmark, Munich - med ansvar for centerets aktiviteter på Life Science området - anbefaler jeg set du fra et internationalt innovations-perspektiv GTS-Institutterne at højne indsatsen, fokuseringen og udviklingen af nye telemedicinske løsninger og produkter.

Jeg ser personligt i den forbindelse mange interessante perspektiver og ligheder i Tyskland og de udfordringer som også de står overfor. Som i så mange andre lande (herunder også DK) kæmper Tyskland også med den demografiske udvikling, der med flere og samtidig ældre mennesker får efterspørgslen efter nye, bedre og mere ældrevenlige medico produkter til at stige. Derfor er der fra den tyske regering sat fokus på nye innovationer indenfor velfærdsteknologi, for at sikre, bevare og udbygge den høje kvalitet i sundhedssektoren samtidig med at behandling, velfærdsydelser, lægemidler og ældrepleje skal være til at betale.

Med 82 mio. indbyggere er Tyskland nemlig kun Danmarks største eksportmarked, men byder dermed også på en yderst attraktiv sundhedssektor og et potentielt stort vækstmarked. Tyskland er nr. 1 i Europa hvad angår patentansøgninger: DK 169, DE 901, UK 416 (USA 3331) og med førende globale virksomheder, 9 elite-universiteter, 372 højere læreranstalter, stærke cluster-sammenslutninger og mere end 750 offentligt-støttede forskningsinstitutioner, er det et naturligt omdrejningspunkt for udviklingen medicinskteknisk udstyr.
Ligeledes er det et officielt mål fra den tyske regering at skabe ledende markeder, uddybe samarbejdet mellem videnskab og erhvervslivet og forbedre rammebetingelserne for innovation yderligere.

Hvis vi kigger isoleret på Sydtyskland, så er der i dag et kæmpe uudnyttet innovations- og eksportpotentiale, som bør have mere fokus fra dansk side i de kommende år. Bayern og Baden-Württemberg har udviklet sig til at være Europas førende lokomotiv når vi snakker innovation og vækst, og nyder ikke kun global anerkendelse som innovationsdriver, men også som leverandør af kvalitetsudstyr (Tyskland er verdens næststørste producent af medicoudstyr og nr. 1 i verdens når vi snakker eksport af teknologiprodukter (70 %)). I denne forbindelse står Sydtyskland for mere end halvdelen af omsætningen i den tyske medicobranche (60 %).
Udviklingen af nye produkter sker gennem stærke R&D partnerskaber mellem industrien, forskningssiden og brugerne i hospitalssektoren. Fx investerer tyske medico-virksomheder i gennemsnit 9 % af deres omsætning i F&U, hvilket er ganske imponerende, når man påtænker at de fleste af disse virksomheder er SMV’er.

Netop i forbindelse med ovenstående præsenterer de sydtyske delstater imponerende økonomiske væksttal og innovationsresultater, og har indenfor de senere år udviklet sig til at blive en forgangsregion når vi snakker forskning, udvikling og implementering af nye og funktionelle velfærdsteknologier.

Vi har gennem længere tid opbygget et godt og solidt netværk til nogle af disse aktører (ikke kun i Sydtyskland, men spredt ud over hele Tyskland), hvorfor jeg ser det som strategisk vigtigt i den fortsatte ambition om at gøre Danmark til et telemedicinsk forgangsland, at samarbejde med Tyskland om en fælles udviklingsplatform bliver prioriteret i denne proces.

For uddybende kommentarer står jeg til hver en tid til rådighed.

Med venlig hilsen,

Morten Jacobsen
Konsulent, Life Science
Innovation Centre Denmark, Munich
Dir. +49 545854-23
Mob. +49 1713096338
E-Mail: morjac@um.dk