Kyster under forandring

Senest opdateret d. 22/8-2016
DHI
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Byggeri og anlæg og Klima og miljø
Nils Drønen
Innovationschef

De danske kyster er under forandring. Storme som Bodil og Egon eroderer kysterne og de kystnære byer trues med oversvømmelse. Der er derudover et pres på kystens biologi fra tab af gravemateriale fra marine projekter og fra miljøfremmede partiklers spredning i miljøet. I denne aktivitet vil vi udvikle modeller og metoder, der kan støtte samfundet til at indrette sig fornuftigt overfor disse udfordringer og som samtidig virker styrkende på Danmarks konkurrenceevne på området.

1. Markeds- og samfundsbehov

Omkostninger ved sikring mod oversvømmelse og erosion antages på landsplan at være mindst ca. 300 mio. DKK pr. år. Kommunerne er i gang med at planlægge  tiltag, og behovet for rådgivning indenfor de komplekse problemstillinger er stigende. Markedet for kystbeskyttelse og oversvømmelsessikring indenfor landets grænser er således stort, og en fokuseret udvikling af danske kompetencer vil give danske virksomheder en stærk position på det globale marked.

Det øgede fokus på proportionalitet i miljørigtig deponering af marint bundmateriale berører havnenes behov for oprensning og gravearbejde ved større kystnære projekter.

De største aftagere af teknologierne vil være de danske rådgivere til gavn for det danske samfund både lokalt og på landsplan.

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

a. En ny risikobaseret ”scenariebygger” målrettet truslen mod samfundsmæssige værdier fra oversvømmelse fra hav udvikles. En række endnu uløste problemer med beskrivelse af digebrud løses i form af en ny digebrudsmodel baseret på en sandsynlighedsbeskrivelse af digets styrkeforhold. Metoder til bedre at medtage hydrauliske flaskehalse i indløbene til byerne uden tab af beregningstid i oversvømmelsesmodellen udvikles. Det samlede produkt forventes klar ved endt kontraktperiode. Modellen understøtter både varsling og planlægning af oversvømmelser fra hav.

b. Kystprofilet udgør historisk set et af de mest ”genstridige” kysttekniske modelproblemer. Højt udviklede modeller fra DTU har nu på overbevisende måde reproduceret målte kystprofiler. Den viden vil nu blive integreret i DHIs nyeste avancerede bølgemodeller. Dette arbejde vil kunne udrede de underliggende mekanismer, der er styrende for kystprofilets dannelse, og muliggør at en række simplificerede ingeniørmodeller kan udledes heraf. Produktmodningen af den avancerede model og de afledte modeller forventes at ske gradvist over perioden og give et tiltrængt løft til at estimere kystens naturlige ”selvbeskyttende” virkning mod kysterosion mv.

c. Integration af eksisterende kystlinjemodeller i et overskueligt og fleksibelt modelkompleks. Koblinger af et antal sammenhængende kystområder muliggøres. Forøgelse af beregningshastigheden for simulering af scenarier på mange årtier optimeres, og effekten af ændret vandspejlsniveau og kliterosion inkluderes.

Modellen vil kunne regne på den kombinerede effekt af naturlig erosion og virkemåder af kystbeskyttelse. Den endelige model vil foreligge i sin første version til brugere efter endt resultatkontraktperiode.

d. Et nyt kapitel for modeller for sedimenter sammensat af forskellige størrelser og egenskaber åbnes. For de ”større” sedimenter (sand mv.) gennemføres en meget ambitiøs ny modeludvikling, idet en helt ny kapacitet for flere fraktioner i bølger og strøm udvikles (relevant for erosionsbeskyttelse med sten og sand af varierende størrelser mv.). For de finkornede materialer udvikles en model med sedimentets geokemiske egenskaber som input i beregningen i bølger og strøm (inkl. vekselvirkningen mellem partikelfraktioner og klumpning, mv). Hermed vil f.eks. højkoncentrerede blandinger af sedimenter ved bunden kunne beregnes (havnesedimenter, osv.). Effekter af udveksling mellem vandsøjlen og bundens biologi udvikles med mulighed for bedre proportionalitet i miljøvurderingerne af ikke-naturlige sedimenter i naturfølsomme områder.

Modellerne vil være klar som produkter kort tid efter periodens udløb.

e. Beregningsmodeller for sedimenter, der bliver tabt fra gravearbejde og ved deponering af marint bundmateriale vil blive udviklet. Overordnet bygges videre på den kapacitet, der over de sidste par år er opnået indenfor avancerede beregninger af spredning af sedimenter fra gravemaskiner og opsamlingspramme. Først er det vigtigt at oparbejde et grundlæggende modelværktøj, der kan regne på mange fraktioner af ”partikler”, fra meget fine partikler over sand til store klumper af konsolideret bundmateriale. En model for opbrud af faldende konsolideret ler udvikles. Propeller-strømninger fra graveskibet inkluderes. De detaljerede modellers resultater kobles til en simplere modelbeskrivelse, som kan aktiveres i en større regional model uden tab af beregningstid. Produkter gøres gradvist klar i løbet af perioden.

f. Avanceret feltmålingssystem for bølger, strømme og bundændringer i zonen på kysten, hvor bølgerne bryder, udvikles. Behovet for et sådan system har før været negligeret, fordi målingerne har været dyre og forholdene risikofyldte. En række kendte måleteknikker vil blive revitaliseret ved at sammensætte dem på nye måder og dermed opnå nye resultater. F.eks. vil et større antal billige tryksensorer blive placeret i triangelformation på en lang række målestationer til at måle rumlig fordeling af bølgeenergi og retning. En radialt ny metode til at måle bunden direkte under en storm udvikles. Anvendeligheden af ”unge” laserbaserede måleteknikker for bølgeoverfladen bliver testet for valideringen af målesystemet. Disse aktiviteter vil på unik vis løfte kompetenceniveauet for målinger af brydende bølger og bundændringer.

g. Måleteknik for biologisk sedimentdynamik udvikles og afprøves. Realtidsmålinger af bølgedæmpning, sedimenters lysdæmpning og sedimenter mellem vand og ålegræs udføres. En robust datalogger, der på intelligent vis udnytter eksisterende mobiltelefonteknologi, udvikles. Miljøfremmede plastikbaserede partiklers adsorption til sedimenterne måles. De nye måleteknikker er relevante for en lang række markeder indenfor miljø- og feltmåleteknik.

3. Centrale aktiviteter

a. Udførelsen følger delvist projektet VARSKO om oversvømmelse i samarbejde med DMI. Samarbejder med "Klimatilpasning". Udvikling af ny digebrudsmodel følges af validering mod udenlandske data.

b. og f. Målinger i brydningszonen producerer feltdata til at validere kystprofilmodellerne, sammentænkt med DHI/DTUs Climate-KIC deltagelse.

c. og g. Datasæt fra biologisk sedimentdynamik kombineret med data fra laboratorier understøtter udviklingen af modeller for sammensatte sedimenter. Indlejres i KU, DHI og Femern Belt A/S-samarbejde og med ”Et godt vandmiljø”.

c. Modellerne udvikles i et generaliseret MIKE framework sådan, at fremtidens konvergens af sedimentmodellering sikres.

d. Spildmodeller opbygges og testes mod data i samarbejde med tyske partnere under H2020.

4. Mulige samarbejdspartnere

DMI og DHI indgår samarbejdskontrakt. Kommunerne Kbh. og Roskilde er slutbrugere i VARSKO. Viden fra DTU bringes i anvendelse. Der bygges videre på udviklinger fra projektet COADAPT (DHI, KDI og KU). Universitet i Genova vil bidrage med nye teoretiske indsigter i kystdynamik. Spild-modeller støttes af resultater fra EU-projekt MERMAID (med bl.a. DTU) og i H2020-program med tyske partnere.

Nøgleord

42 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Aart Kroon (Dr, Københavns Universitet)
Søndag d. 12/4-15 kl. 13:23

Meget klart og godt aktivitetsforslag! Klar viderudvikling af modeller og god verifiering med feltobservationer.
Bemærkninger til forslaget er details. Under a. er digebrud et centralt tema. Det er vigtig, men når men kigge til samfundsmæsige problemer hvor vi får mere oversvømmelser på små barriere øerne i indre danske farvander kan men forventer det rimeligt mange sommerhus områder bliver truet. Så kan det være vigtig at inkludere overwash statistikken på strækninger hvor men på nuværende tidspunkt ikke har diger til beskyttelse. Under d. er sedimentsammensætning og deres påvirkning i transportmodeller central. Det er en meget interessant tema i den internationale videnskabsverden. Der er ingen løsning nu og det er en stor og vigtig udfordring at få mere styr på dette. Jeg er glad det men tager denne udfordring op i aktivitetsplanen.
Det er vejen frem til at bruge feltmålinger til at validere og vider udvikle transport og morfodynamiske modeller. Derfor er aktiviteter under f. og g. hel væsentlig og jeg støtter gerne op om dette og vil gerne sammenarbejde med dette på KU-IGNs vejen.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 24/4-15 kl. 16:01

Kære Aart,

Tak for dit meget positive svar og konstruktive kommentarer. Vi ser frem til at få muligheden for, at arbejde sammen med KU-IGN om overwash, sammensatte sedimenter, mv.. Jeg er enig i din kommentar til digebrud, og jeg ser - som du - en klar fordel i at integrere udviklingen af digebrudanalyser med analyser for overwash af barriereøre. Det er slet ikke langt fra vores tanker og kan godt kobles ind i projektet om digebrudsmodellering. Så mange tak for den vinkel.

Mvh
Nils Drønen
Innovationschef, CED, DHI

David R. Fuhrman (Associate Professor, DTU Mekanik)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 13:55

The suggested new technological advances in coastal process models represent a very clear and ambitious program. Many of the developments are excitingly aimed toward a better understanding of some of most complicated problems in this field (e.g. cross-shore profile modelling, morphology with several grain fractions, etc.). A potential concern I raised at the meeting was that some of the model developments (e.g. those describing erosion/deposition processes with several sediment grain fractions) might potentially outrun the ability to properly validate them! Therefore, I would suggest ensuring that either sufficient controlled laboratory and/or field data exist for this purpose, or that such developments be coupled with adequate experimental campaigns to make proper validations feasible. From my perspective, DTU-MEK would be very interested in collaborating in these activities; the suggested general direction follows naturally some of our prior/ongoing research activities.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 24/4-15 kl. 15:46

Kære David,

Først undskyld at jeg svarer dig på dansk.

Vi er rigtig glade for at du ser problematikken omkring sediment gradering som et vigtigt emne og endnu mere glade for at du ser at DTU kan være med til at bringe dette videnskabelige felt videre. Det er som du nævner et emne der - udover modeludviklingen - kræver udvikling af bedre data mv. til validering. Dette er en opgave som DHI - indrømmet - vil have svært ved at løfte alene, men i et samarbejde mellem DTU og DHI tror jeg vi kan komme til at bringe dette niveau op både på videns og modellerings-mæssigt niveau. Vi er meget begejstrede for jeres holdning til denne del af vores forslag, og ser frem til muligheden af et spring i kompetencer indenfor modellering af kysters sedimenttransport, erosion og morfologiske udvikling.

Mvh
Nils Drønen
Innovationschef, CED, DHI

Bjarne Holm Jakobsen (Miljøkoordinator, Femern A/S)
Fredag d. 24/4-15 kl. 14:44

Femern A/S har til opgave at tilvejebringe et retvisende grundlag for vurderingen af de miljømæssige virkninger af den faste forbindelses etablering og drift over Femern Bælt. Projektets etablering, og de til sænketunnelprojektet knyttede afgravninger på havbunden og landindfyldninger frigiver over en kortere årrække ekstra sedimenter til de materialer, der løbende eroderes og transporteres i Femern Bælt og I den vestlige Østersø.
En god forståelse af samspillet mellem den naturlige variable sedimentdynamik i området og den kortvarige ekstra sedimentpulje er afgørende for at kunne vurdere projektets miljømæssige virkninger. Sedimentdynamikken er derudover i dele af det marine miljø stærk påvirket af biologiske processer, et samspil som ligeledes kun kendes delvist, og som er centralt for en retvisende miljøkonsekvensvurdering.
De foreslåede indsatser, med henblik på at styrke viden og værktøjer i relation til sedimentdynamik og samspil med biologiske processer i det kystnære marine miljø, ses derfor som meget vigtige, såvel for konkrete anlægsprojekter som f.eks. Femern Bælt projektet men også for den mere langsigtede indsats, som skal sikre opfyldelsen af vandplanernes og Danmarks havstrategis målsætninger. Femern A/S vil især anbefale indsatser, som forsøger at beskrive samspillet mellem de fysisk-geografiske og biologiske processer, og har derfor også med afsæt i de projektspecifikke miljøundersøgelser og i et samarbejde med Københavns Universitet og DHI iværksat bl.a. et PhD projekt, for at styrke kendskabet til nævnte faglige problemstillinger med fokus på særligt følsomme kystnære områder.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 24/4-15 kl. 15:56

Kære Bjarne,

Mange tak for den konstruktive kommentar. Det er en fornøjelse at læse for os, da vi i dette oplæg netop ønsker at dykke mere ned i forståelsen af samspillet mellem sedimentdynamikken i naturlig udfoldelse og virkningen af momentane påvirkninger, og gennem konceptuel forståelse, modeludvikling og feltforsøg med interaktionen mellem sediment og bundvegation, mv. opnå en forståelse af, hvornår naturen er robust og hvornår den er sårbar overfor ydre påvirkninger.

Mange tak for det.

Mvh
Nils Drønen,
Innovationschef, CED, DHI

Torben Larsen (professor, dr.techn., Aalborg Universitet)
Mandag d. 27/4-15 kl. 16:31

Kyster under forandring
DHI´s aktivitetsforslag ”Kyster under forandring” har en bemærkelsesværdig titel, som kan læses med flere betydninger. For det første er vore kyster det landskabselement, som til stadighed undergår de største forandring, hvilket skaber store udfordringer de mest forskelligartede menneskelige aktiviteter, som i dette land (mere end de fleste andre) ofte sker i kystnære områder. Der for har emnet den højeste relevans.
For det andet betyder titlen, at de teknisk- videnskabelige metoder og teknikker, der benyttes ved planlægning og design af anlæg i kystområder, også er under fortsat udvikling og forandring. I denne forandringsproces står DHI´s aktivitetsforslag som et fremragende udspil til de næste skridt i den fortsatte udvikling af det kysttekniske område i Danmark. DHI har, primært i samarbejde med DTU og Kystdirektoratet samt i de mange udenlandske sammenhænge, udviklet fagområdet til den højeste internationale standard gennem den sidste halve dekade. Aktivitetsforslaget vil ved dets gennemførelse sikre at denne udvikling fortsættes.

Torben Larsen
Professor, dr.techn.
Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 10:52

Kære Torben Larsen,

Mange tak. Vi er utrolig glade for din opbakning og din meget positive kommentar. Det gælder ikke mindst din læsning af titlen 'Kyster under forandring', som lige netop slet ikke er tilfældigt valgt, men bør læses på flere niveauer. Det er vores klare intention at forsøge at bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet og derigennem forbedre mulighederne for at man som rådgiver, samfund, mv. kan forholde sig fornuftigt til kystens foranderlige natur, både nu og i fremtiden(jf. ændret klima og havniveaustigningerne). Endnu engang tak.

Mvh
Nils Drønen
Innovationschef, CED, DHI

Andreas Roulund (Lead Oceanographic Engineer, DONG Energy Wind Power)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 09:48

Både i oversvømmelsesregi, dimensionering af kystbeskyttelse og havnetilsanding er det helt centralt at kystprofilets dynamik medtages. Da denne dynamik samtidig er meget kompliceret er det derfor velbegrundet at styrke forståelse og modellering af de underliggende mekanismer.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 10:58

Kære Andreas,

Vi takker for din indsigtfulde kommentar og er glade for at du ser det nyttige i dette forslag. Profilet er på en gang af essentiel betydning og et vanskeligt fænomen at modellere. Vi sætter derfor stor pris for din præcise beskrivelse og din støtte til dette område. Mange tak.

Mvh
Nils Drønen
Innovationschef, CED, DHI

Peter Fløcke Klagenberg (Seniorkonsulent, NIRAS A/S)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 09:45

Klimaændringerne forudsiger mere stormaktivitet med øget stormintensitet og øget stormhyppighed. Vil kystdynamikken have mulighed for at indstille sig i naturlig ligevægt eller kommer stormene med så stor hyppighed, at revlerne ikke når at migrere tilstrækkeligt landværts til at yde den ønskede beskyttelse mod næste stormhændelse?
Kan sådanne klimarelaterede problemstillinger besvares med modellering af morfodynamik i kystnormal revlemigration.

Der er målt situationer, hvor understrøm i storm med H0max = 1,8 m på Sjællands Nordkyst rykkede brændingsrevlen 50 m havværts og der skulle 5 mdr. recovery-periode til, før revlen var migreret tilbage til sit udgangspunkt før storm. Kan en sådan hændelse genskabes med brug af DHI's kommende "Akuterosions"-software?

Mvh

Peter Fløcke Klagenberg
NIRAS

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 10:15

Kære Peter,

Mange tak for spørgsmålet.

Ja, det er lige netop det, der er målet. Modellering af kystprofilets rolle under ekstremhændelser og dets genopbygning efter "akut erosion" er et klart mål for vores udvikling. Vi ønsker netop at udvikle ingeniørredskaber til at beregne, hvordan stormes understrømme mv. danner revler og fører sandet ud på dybere vand, og - hvis ikke sandet bliver ført væk af "kronisk erosion" - langsomt skubbes tilbage til 'ligevægt'. De mekanismer der ligger bag sådanne fænomener har ikke været muligt at modellere tilstrækkeligt præcist, fordi 1) der ikke har været etableret en fuld forståelse af processerne og 2) ikke har været muligt at etablere en model til at genskabe fænomenerne. Vi mener at tiden er moden til at gøre noget ved det - og at det er muligt gennem udvikling af dette område, at præsentere et modelværktøj, der kan bruges til at vurdere profilets dynamik over året og dets betydning i ingeniørmæssig sammenhænge.

Mvh
Nils Drønen
Innovationschef, CED, DHI

Jesper Holt Jensen (Direktør, Thyborøn Havn)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 14:53

Thyborøn Havn ligger i et meget dynamisk område med indsejling til havnen fra Thyborøn Kanal. At modellere og forudsige kanalens udvikling og dynamik - herunder sedimenttransporten i kanalen er en udfordring. Derfor er det særdeles positivt at der igangsættes en videreudvikling af modelværktøjer, så forståelsen for og kendskabet til den morfologiske dynamik i et område med sammensatte sedimentforhold øges. Det vil give betydeligt bedre beslutningsgrundlag både i forhold til kystbeskyttelsetiltag, indvirkning af klimatiltag (begrænsning af indstrømning til vestlige Limfjord) og de deraf afledte påvirkninger på f.eks. indsejlingsforholdene til Thyborøn Havn. Vi bygger alle vore beslutninger på modeller. Derfor kan vi kun støtte op om, at modellerne udvikles og giver et bedre og bedre teknisk beslutningsgrundlag forud for store investeringer.

m.v.h.
Jesper Holt Jensen
Direktør Thyborøn Havn

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 10:49

Kære Jesper,

Mange tak for kommentaren. Vi håber at vores fremtidige udvikling indenfor modelteknologien - bl.a. indenfor sammensatte sedimenter - kan bidrage yderligt til at støtte Thyborøn Havns fremtidige beslutninger og udvikling.

Mvh
Nils Drønen
Forskning og Innovationschef, CED, DHI

Knud Aage Lavsen (Havneingeniør, Thyborøn Havn)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 15:31

Thyborøn havn ligger i et meget dynamisk område ved Thyborøn Kanal, hvor strøm og bølger fra Nordsøen og kraftige tidevandsstrømme ind og ud af Limfjorden bidrager til et meget dynamisk klima. Vi ved fra vor daglige gang på havnen, at bundforholdene pludseligt kan ændre sig markant i løbet af få timer, og at det kan have betydelig effekt på havnens daglige besejling. Vi er derfor meget opmærksomme på og bevidste om, hvor vigtig det er at have kendskab til og få undersøgt effekten af ændringer af uddybningspraksis eller havneudvidelser, inden vi påbegynder sådanne arbejder. Det betyder meget for os at have adgang til specialister tæt på med stor kendskab til de lokale forhold i Limfjorden og Thyborøn Kanal til at gennemføre undersøgelser, der dækker mange områder fx ændrede strømhastigheder foran havneindsejlingen (i forhold til besejlingsforhold), vandringer af sediment (i forbindelse med VVM redegørelser og uddybninger) og generelt ændringer i sedimentation.
Vi har stor gavn af at vore rådgivere kan give os det bedst mulige billede af disse ændrede forhold, og vi ser derfor aktivitetsforslaget: Kyster under forandring som et godt oplæg til en videre forbedring af modellerne. Fx er forbedrede modeller til beskrivelse af sedimenters spredning relevant, når der skal søges tilladelser til uddybning og klapning samt i forbindelse med VVM redegørelser. Vi bygger vore beslutninger på modeller, og kan derfor fuldt og helt slutte op om, at modellerne udvikles optimalt og til at det bedst mulige måleudstyr i kystzonen vil kunne forbedre kalibrering og udvikling af rådgivernes numeriske modeller, og derved give os et bedre teknisk og beslutningsgrundlag forud for investering i store udbygninger og udvidelser af havnen.
DHI´s aktivitetsforslag fremstår som et fremragende udspil til de næste skridt i den fortsatte udvikling af det kysttekniske område i Danmark.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 10:55

Kære Knud,

Det lyder godt at vores forslag falder i god jord, og at vi rammer jeres behov f.eks. angående spredning af sedimenter, der forhåbentligt kan lede til et bedre grundlag for tilladelser og VVM ved uddybning og klapning, mv. Vi takker mange gange for jeres detaljerede kommentar, der vil blive indarbejdet i vores planer for de fremtidige modeludviklinger.

Med venlig hilsen
Nils Drønen
Forsknings og Innovationsvhef, CED, DHI

Erik Damgaard Christensen (Professor, Sektionsleder, Danmarks Tekniske Universitet, DTU-MEK)
Mandag d. 4/5-15 kl. 14:28

Forståelse af kystprocesser og disses vekselvirkning med omgivelserne er af stor betydning for at land som Danmark, der er under konstant påvirkning fra bølger og vind. Der er også den erhvervsrelaterede dimension da danske rådgivere, forsningsinstitioner, (herunder DHI), og universiteter er verdenskendte for deres viden og kompetencer. Overskriften ”Kyster under forandring” er rammende af flere årsager. Kysterne har i sig selv været under forandring altid, men der er kommet andre vinkler til siden. Bl.a. er effekten af klimaforandringer blevet vigtig. Endvidere er grænsen mellem offshore og kyst ikke helt så oplagt længere. Store offshore infrastruktur projekter, som f.eks. offshore vind, kan have indflydelse på kystprocesser. For at forstår disses effekt er detaljeret forståelse af kystudvikling nødvendig, hvilket også kan forstås i retning af en vekselvirkning mellem forhold på dybt og lavt vand. Udviklingen af offshore/kyst infrastruktur er blot lige begyndt. Udviklingen af offshore/kyst infrastruktur vil også medføre et stort behov for uddybning og deponering af sedimenter.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 4/5-15 kl. 16:25

Kære Erik,

Mange tak for din kommentar med mange gode pointer. Koblingen mellem større infrastrukturprojekter, klima, mv. og kysten er en velanbragt pointe, men også vigtigheden af at huske at Danmark gennem en fokuseret satsning internationalt set befinder sig på et højt vidensniveau indenfor fagområdet. Det må vi holde fast i - og vi ser gerne at rådgivere som DHI i samarbejde med vores univsersiteter kan blive ved med at løfte området videre således at aktuelle problemer kan varetages på det bedste, mest objektive og videnskabeligt funderede grundlag som muligt.

mvh
Nils Drønen
Innovationschef, CED, DHI

christian helledie (Kystspecialist, COWI)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 16:54

Gode initiativer. Vi som arbejder med kystprojekter i den private sektor har behov for robuste og pålidelige modelværktøjer. Det er således positivt, at DHI ønsker at arbejde videre med udvikling af modellerne, som vi håber bliver tilgængelige. Specielt lyder det spændende med en ny generation af modeller til modellering af udvikling af kystprofil og kystlinje.
Vh
Christian Helledie
COWI

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 11:29

Hej Christian,

Godt at høre at vi rammer rigtigt mht. til udviklingen af modellerne til beregning af udviklingen af kystlinje og kystprofilet. Din bemærkning ang. 'robuste' modeller er også noteret - det er vigtigt at modellerne kan anvendes i projektarbejdet med et minimalt tidsforbrug f.eks. pga. afviklingstider, eller tekniske problemer med afviklingen, mv.. I kender jo problemstillingerne fra konsulentarbejdet både indenfor og udenfor landets grænser, og vi er på den baggrund glade for jeres feedback på disse områder. Vi værdsætter i høj grad kommentaren.

mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Per Steen Hansen (Formand (skibsfører erhvervsmæssigt), Fanø Sejlklub)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 08:53

Fanø Lystbådehavn ved Esbjerg ligger som en endestation eller blindtarm for den megen sediment, som tidevandsstrømmen dag-ligt fører med sig. Det "importerede" sediment medfører, at besejling af havnen vanskeliggøres for gæster og sejlklubbens medlemmer, og da Fanø ligger ideelt i det af Unesco påskøn-nede Nationalpark Vadehavet, er lystbådehavnen et af virkemid-lerne til at få en forøgelse af den sejlende turisme, hvilket vil styrke øens maritime islæt. Over de sidste 25 år er der blevet brugt betydelige beløb på oprensning af havnebassinet. Det er naturligvis en manøvre, der hjælper for en tid, men sedimentering vil fortsætte uhindret, og lokalsamfund samt sejlklub påføres en betydelig økonomisk byrde som følge af oprensningen. Oprensning er med tiden ikke blevet lettere med stadig skærpelse af regler for samme, så tiden er kommet,hvor der skal investigeres i ændret linieføring af lystbådehavnen for at reducere sedimentering. Fanø Kommune har til denne opgave bedt DHI som det helt rigtige firma til at påtage sig denne specifikke opgave. Det er vort håb, at DHI´s grundige analysearbejde og omfattende vidensbank samt erfaringsgrund-lag fra bl.a arbejder udført for Esbjerg havn, kan føre til en løsning, som reduceret sedimentering betydeligt.
Med venlig hilsen Per Hansen/Fanø Sejlklub

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 11:32

Kære Per,

Vi takker for kommentaren, og skriver os jeres erfaringer og problemstillinger bag øret. Vi håber de nye måle- og modeludviklinger kan bidrage til at løse problemerne på mest effektive måde i fremtiden.

mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Lars Olsen (Geolog, Kogsgaard Miljø)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 09:16

Det er gode aktivitetsforslag, da der er behov for udvikling af de modeller der beskriver sedimenters dynamik i vandfasen, da der stilles større og større krav til at forklare projekters potentielle påvirkninger på miljøet.
Det er en opfordring at de udviklede modeller i dette forslag, kan gøres generelle og tilgængelige i en form, så mindre havne, der ikke her ressourcer til at få opstillet specifikke modeller til et pågældende projekt, kan få gavn af den nye udvikling inden for modellering af sedimenter.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 11:46

Kære Lars,

Vi er rigtig glade for dit feed-back. Din ide med at udarbejde modeller, der kan tilgås på et mere overordnet niveau, lyder som en spændende ide. Hvis sådanne modeller var tilgængelige ville det støtte havnene i at screene behovene for uddybning mv. og herefter kunne lede til en vurdering om der er problemer der kræver at man investerer en større (og dyrere) udredning hos en rådgivervirksomhed. Mange tak - vi vil tænke videre over dit forslag.

Mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

John Jensen (Senior kystingeniør, Kystdirektoratet)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 11:05

Der er flere emner, som rækker ind over KDI’s aktiviteter og som vil være relevant i forhold til KDI’s arbejde med de danske kyster. Beregning af digebrud, som er helt afgørende for graden af oversvømmelse, bedre modellering af kystprofilet, modelsammenkobling af flere sammenhængende kyststrækninger samt sedimenttransport afhængig af kornstørrelse.

Programmet lyder spændende og der vil være rigeligt at tage fat på.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 11:45

Kære John,

Vi ser virkelig frem til at arbejde sammen om dette udfordrende felt. Digebrud er et af dem, hvor jeg tror vores erfaringer tilsammen vil kunne løfte området. Vi håber at vi i det fremtidige arbejde vil kunne indgå i en dialog om mulighederne for at udvide vores forståelse af kysten og videreudvikle muligheden for at kvantificere dens virkemåder bedre, mv.

Mange tak for kommentaren.

mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Thomas Gierlevsen (Project Director & Technical Director, Marine & Coastal Engineering, COWI A/S)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 15:16

Den videre udvikling af DHI's modeller og viden indenfor sedimenttransport og kystudvikling vil have stor betydning for COWI, og vil på sigt være med til at forbedre vores rådgivningsydelser i forbindelse med danske og internationale projekter i kystzonen, f.eks. havne, kystbeskyttelse, strandparker, kunstige øer m.v.

Vi ser derfor meget positivt på de foreslåede tiltag.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:07

Kære Thomas,

Mange tak for den tilbagemelding. Vi forsøger at formulere vores udviklingsplaner, så de er på linje med jeres behov.

Mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Pernille Louise Forsberg (Ph.d. studerende , Københavns Universitet)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 14:45

Det er nogle gode initiativer og projektforslag. Særligt udviklingen af en måleteknik til biologisk sedimentdynamik, synes jeg lyder rigtig spændende. Derudover synes jeg, at målinger af plastikbaserede partiklers adsorption til sedimenter er et særdeles godt område at undersøge. Generelt er forskning indenfor nye miljø- og feltmåleteknikker meget velkomment.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:11

Kære Pernille,

Mange tak for dit input. Vi håber at vores nye oplæg kan understøtte både udvikling af nye modeller og målemetoder, men også at samarbejdet med universiteter og andre organisationer kan udvikles videre, og f.eks. lade både M.Sc. studerende og ph.d. studerende indgå i forskningen på tværs af institutioner.

mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Per Sørensen (Kystteknisk chef, Kystdirektoratet)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 11:34

Projektforslaget rummer flere mange yderst relevante emner for vores arbejdsområder. Havvandsoversvømmelser er et stadigt stigende problem, hvor modellerne er til stor hjælp når den rette løsning skal vælge i nutidens og fremtidens klima. Jeg håber at udviklingen af mesh generering udfra fra et meget stort terrændatasæt også medtages. Danmark får snart en ny national højdemodel, som er med mange flere punkter end den gamle, som volder problemer nok.

Kystdynamikken er som projektet beskriver en genstridig problemstilling, men er essentiel for at forstå den naturlige dynamik og derfor også hvad man kan gøre i forhold til denne på de danske kyster. Der er et vidensgab der som projektet søger at minimere, hvilket er meget velkomment. Det er ønskeligt at revledynamik bliver en del af projektet, hvis det ikke er det allerede.

Modeller som kan modellere kystområder og kystbeskyttelsesmetodernes effekt på disse, er meget ønskeligt, og meget svært. For at spise en elefant, er det med at dele den op i bidder. Dette projekt er endnu et bid i den rigtige retning, som er særdeles velkomment, nu er også mixed sediment med. Det er ønskeligt bla at kunne svare på hvor transporteres sedimentet hen og hvor hurtigt går det?
For at forbedre modellerne er det afgørende at kunne måle de naturlige processer, hvorfor det hilses velkomment, at det også er en del af dette projekt.

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:30

Kære Per,

Vi takker mange gange for din indgående og konstruktive kommentar. Det er nok rigtigt, at det at udvikle forståelse og modelleringskapacitet for kystens processer er som at spise en elefant, det kræver mange bidder.

Alligevel håber vi at netop dette forslag vil udmønte sig i et meget stort skridt fremad på en række områder, både operationelt og vidensmæssigt; f.eks. at vores evne til at kvantificere noget så vanskeligt - og vigtigt - som revledynamik (og ja, det er bestemt en del af projektet!) vil kunne hæve sig op på et helt nyt niveau. Mht. de blandede sedimenter tager vi et nødvendigt skridt ud i nyt terræn, men heldigvis - jf. kommentarerne fra DTU's David Furhman og KU's Aart Kroon - potentielt understøttet af universiteterne, der ser det som en vej frem i forhold til vores viden om kysternes dynamik.

Der er en god pointe i udarbejdelsen af bedre redskaber til håndtering af nye store datamængder til modelopsætning, jf. den nye nationale højdemodel, det vil vi tage med i overvejelserne omkring de endelige planer. Det er helt sikker ikke kun jer der vil se det problem i de kommende år.

Mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Lars Warren Ramsdal
Mandag d. 11/5-15 kl. 13:56

Vi er beboere i Jyllinge Nordmark og har oplevet på nærmeste hold hvordan ekstreme vejrsituationer kan føre til oversvømmelse af lavtliggende områder. Effektive metoder til kortlægning af risikoområder og til bedst at afværge oversvømmelser i fremtiden står naturligt nok højt på vores og vores naboers ”ønskeliste”.

Jeg er blevet opmærksom på at DHI søger forsknings-og Innovationsstyrelsen om støtte til videreudvikling af numeriske modeller og analyseværktøjer med relevans netop for oversvømmelse af lavtliggende områder.
Jeg vil gerne hermed give min støtte til at der udvikles videre på sådanne analysemetoder og værktøjer, som kan støtte kommunerne i planlægning af højvandsbeskyttelse.

Mvh
Lars Warren Ramsdal

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 15:16

Kære Lars,

Vi er meget glade for din kommentar og din støtte til vores oplæg. Og ja, vi ser også meget gerne at de relevante analyse- og varslingsredskaber kommer ud i anvendelse til gavn for Jyllinge Nordmark og andre områder, der - som I - er udsatte for naturens luner (ekstreme stormfloder, øgede vandstande mv.).

Mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Peter Rasch (Afdelingschef, DMI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 22:22

Programmet som beskrevet her formår at finde en god balance på mange planer. Det er betryggende at se at til trods for fokus på de komplekse problemstillinger med bølge, strøm, sediment interaktion i kystzonen på lavt vand så er anvendelsen stadig i fokus. Det er væsentligt at inddrage målinger – og gerne pris billige sensorer når modellerne skal til at regne i denne detalje – det giver troværdighed når der dels er tale om beslutninger i beredskabet, og samtidig er muligheder for at anvende de samme værktøjer i en klimatilpasnings sammenhæng. Mulighederne er mange med den opdaterede højdemodel for Danmark i høj opløsning – sålænge der også bliver tænkt på beregningshastigheder og processering af store data mængder.

Mvh, Peter

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:10

Kære Peter,

Mange tak for kommentaren. Vi noterer dine kommentarer angående vigtigheden af målinger i forbindelse med modellering - og relationen til klimatilpasning. Også kommentaren om processering og optimal udnyttelse af den opdaterede hydrauliske højdemodel vil vi tage med diskussionerne om vores endelige formulering af planerne. Vi værdsætter at du har taget dig tid til at læse og kommentere vores forslag, det er en stor hjælp for at høre dine meninger og forslag til ændringer/yderligere tiltag.

Mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Carlo Sørensen (ErhvervsPhD-studerende, DTU Space)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 01:17

Der er et meget flot, seriøst og ikke mindst ambitiøst projektforslag, der på flere niveauer, både videnskabeligt og samfundsmæssigt favner de udfordringer, vi står overfor. Vi har i dag kyststrækninger, som er truede og flere er særdeles skrøbelige i forhold til fremtidens erosions- og oversvømmelsesfarer. I forhold til at kunne yde den optimale vejledning/rådgivning om kystforhold er de af jer fremsatte nye teknologiforslag ud fra det eksisterende vidensniveau særdeles relevante. Hertil knyttes følgende kommentar:

a) Vi kender kun i ringe omfang styrken på eksisterende danske diger, og en bedre vurdering af styrkeparametre, og beskrivelser af (blot nogle af) parametrene for eksisterende danske diger er essentiel. Eksempler fra digebrud og oversvømmelser i både Danmark og udlandet, fx Tyskland, de seneste år tydeliggør behovet for en bedre forståelse af digers styrke og af de processer, som potentielt fører til digegennembrud.

b)& f) Selv om de overordnede processer for profiludvikling er beskrevet i litteraturen og kan modelleres, mangler der stadig en del i vores forståelse af koblinger mellem strøm, høje vandstande og bølger. Erfaringer fra Danmark viser, fra såvel eksponerede som ved kyster med mindre energipåvirkning, at der ikke altid er en direkte sammenhæng mellem vandstande, bølger og de erosive kræfter; eller med andre ord, at de målte/oplevede mest ekstreme erosionshændelser ikke nødvendigvis ledsages af både en meget høj vandstand og kraftige bølger. Tilsvarende ses oversvømmelseshændelser med kraftigt bølgeopløb, uden at vandstanden har været ekstrem. Blandt andet set i forhold hertil er udvikling af nye og innovative måleropstillinger til bl.a. klarlægning af interaktioner mellem strøm, bølger og sedimentomlejring særdeles relevante, idet disse har stor betydning for forståelsen af ekstrempåvirkningerne på kysten. Til brug for en mere robust og tilpasset kystbeskyttelse med færre ”overraskelser” vil nyudvikling være af stor betydning og kunne inddrage klimaparametre (havstigning, ændrede stormfrekvenser og -retninger) efterhånden, som de manifesterer sig.

c) Ja tak! Med de komplekse danske kyster med stor langsgående variation i materialer, vandstands-og bølgepåvirkning og vekslen mellem klintkyster, marint opbyggede kyster og sammensatte kyster, er behovet for en bredere forståelse og beskrivelser over en lidt længere tidshorisont ønskelig; blandt andet set i relation til udviklingen af marint dannede områder, hvoraf mange i dag huser ferieboliger. Dette vil, jf. a), også have stor betydning i forhold til optimering af eventuel fremtidig oversvømmelsesbeskyttelse.

Med venlig hilsen
Carlo Sørensen

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:49

Kære Carlo,

Mange tak for de kvalificerede indspark til vores forslag - det værdsættes i den grad! Det er virkelig nyttigt for os at høre jeres (dine) vurderinger af forholdet mellem behov for yderligere viden og modeludvikling er på dette område.
Det er meget værdifuldt for os at høre jeres erfaringer fra jeres arbejde med kysten, idet det jo er grundbetingelsen for, hvad modellerne skal forholde sig til. Jeg har noteret alle dine kommentarer - hvor alle er relevante - og de vil blive brugt i den videre diskussion af udformningen af de endelige forslag.
Jeg er enig i at det er et temmelig ambitiøst forslag, men jeg håber at vi alle i kredsen af interessenter, vidensinstitutioner, rådgivere og myndigheder, kan tale sammen om, hvordan vi gennem egne indsatster og tværgående dialog, fortsat kan løfte niveauet, så vi på bedst mulig måde kan komme til at løse de problemer vores kyster og samfund står overfor - nu og i fremtiden.

Mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Peter S. Lauridsen (Project Support Manager, Rohde Nielsen A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:23

Nye Kystsikringsmetoder udvikles og billiggøres. Rohde Nielsen’s virke er at kystsikre. I de sidste 25 år har vi sikret de danske – og udenlanske kyster efter anvisninger fra myndigheder. DHI har ofte assisteret myndigheder med at specificere de bedst mulige løsninger . De har løbende udviklet og forbedret metoder.
Kravet til at forske i nye beregningsmodeller, nye målemetoder, bedre værn mod erosion og kystbeskyttelse er åbenlys i disse år hvor oversvømmelser og ødelæggelser når nye højder. DHI har tydeligvis i dag meget stor ekspertise indenfor dette område.
Lodsejere, digelag, havne, regioner og stat er på banen for sikre de bedst mulige tekniske og økonomiske løsninger.
Vi finder det vigtigt at DHI forsker i nye matematiske modelleringsmetoder for bedre kunne beskrive den miljømæssige effekt ved sediment splid fra marine graveaktiviteter. Dette gælder også DHI’s planer om ny forskning af havbunden i vores ofte forurenede danske havne.
Det er dejligt at se mange af DHI’s kommende forsknings- og udviklingstiltag vil ske i tæt samarbejde med danske og tyske universiteter, institutter og myndigheder, inklusiv EU.
Mvh
Peter S. Lauridsen
Rohde Nielsen A/S

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 12:03

Kære Peter,

Vi takker mange gange for dine kommentarer. Det er af stor værdi for os at få lejlighed til at høre jeres mening om vores forslag's relevans for industrien. Derfor er vi også glade for at I kan nikke genkendende til en bred vifte af problemstillinger som det nærværende forslag forsøger at adressere, og at I ser mulighederne i forslaget.
Vi ønsker fortsat at udvikle metoder til at understøtte kvantificeringen af effekten af sandfordring såvel som miljøpåvirkninger ved gravearbejde, sådan at de begrundelser, der ligger til grund for operationerne - inklusiv måden operationerne udføres på - funderes i en vidensbaseret vurdering til optimal gavn for alle involverede.

Mvh
Nils Drønen
Forsknings- og Innovationschef, CED, DHI

Nils Drønen (Innovationschef, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:55

Efter aftale og på vegne af
Claus Iversen,
Construction Manager,
D&R and Marine Works,
Femern A/S
uploades denne kommentar:

I forbindelse med store marine infrastrukturprojekter som Femern-forbindelsen er et fagligt område som til stadighed giver anledning til tekniske udfordringer er hele spørgsmålet om 1) generering og spredning af spild fra de forskellige typer af graveoperationer, 2) spild målinger, 3) spild modellering og endelig 4) modellering af den resulterende miljøpåvirkning - kombineret med feedback målinger. Her er der behov for yderligere teknologi udvikling (metode simplificering) i form af måleteknikker og numerisk modellering.

Karen Edelvang (Statsgeolog, GEUS)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:53

Udviklingen i kystzonen er af væsentlig samfundsmæssig betydning. Derfor er det også vigtigt at DHI som GTS institut i samarbejde med andre aktører på området sikrer at Danmark fortsætter med at ligge i front med viden om kysterne - også når de undergår forandringer, som vi ser i disse år pga. ændringer bl.a. i vindklimaet. De foreslåede tiltag i form af udvikling af de eksisterende DHI modelværktøjer og kombinationen af sandtransport, finkornet sedimenttransport og betydningen for de biologiske habitater er overordentligt relevant. Samtidig er det underliggende fundament, geologien i kystzonen, af afgørende betydning for hvorledes de dynamiske processer fremadrettet kommer til at påvirke overgangen mellem kyst og hav. I den forbindelse kan en 3D geologisk model anbefales at indgå i de foreslåede undersøgelser for sikre den holistiske tilgang til det geografiske område. Opmålinger med moderne udstyr som der beskrives kan formentlig med fordel kombineres med GIS og LIDAR teknikker til detaljeret beskrivelse af morfologien i de meget kystnære områder, hvor traditionel opmåling som det beskrives, er vanskelig. Alt i alt et meget spændende projekt som samfundet fremadrettet kan få stor gavn af.

Mvh Karen Edelvang
Statsgeolog, Afdelingsleder
Afdelingen for maringeologi og glaciologi
GEUS