Lyds virkning på helbred og velvære

Senest opdateret d. 22/8-2016
DELTA
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Byggeri og anlæg og Sundhed & fødevarer
Torben Holm Pedersen
Senior Teknologi Specialist

Over hele kloden sker en øget urbanisering. Væksten i såkaldte megabyer sker hurtigere end nogensinde før . Det medfører en voldsom koncentration af verdens befolkning i tætbebyggede områder samtidig med, at megabyer medfører øget behov for udbygning af infrastruktur, transportnetværk og energiforsyning – og dermed øget støj. Stilhed vil de kommende 10 år blive en efterspurgt luksusvare. DELTA ønsker at imødekomme udviklingen med ny viden, bedre værktøjer og services.

1. Markeds- og samfundsbehov

Alene i Danmark forventes det, at der de kommende 10 år vil blive investeret mere end 340 milliarder kroner i udbygning af togstrækninger, veje og broer fra stat og kommunernes side[1]. Dertil kommer øgede investeringer i energiforsyning, sygehuse, industrianlæg og udbygning af byområder. Den øgede koncentration af borgere og infrastruktur vil medføre et øget støjniveau og deraf gener.

Kravene til mindre støj og bedre lydkvalitet er større end nogensinde tidligere. Støj går ud over vores trivsel og helbred. Lyd påvirker menneskers neurale og hormonale system. Lyd kan på den ene side give behagelige oplevelser og på den anden side støjgener og stress symptomer, som kan lede til sygdom. Lyd og støj har både positiv og negativ indflydelse på menneskers velvære, hvilket er et internationalt anerkendt problem for folkesundheden og udbygningen af infrastrukturen[2].

Allerede i dag lider mange under støjgener[3]. Med den voksende udbygning af infrastruktur i tætbefolkede områder er der behov for at øge fokus på gene- og helbredsmæssige effekter for mennesker. En dybere forståelse af sammenhængen mellem den fysiske og oplevede lyd søges for at kunne forklare og evt. ændre eksisterende forhold til det bedre.

Figur: Effektpyramiden for støj. Kilde: Good practice guide on noise exposure and potential health effects / Babish, W.

Med ny viden kan vi bedre imødekomme behovene for en øget udbygning af infrastrukturen under hensyntagen til dennes mulige konsekvenser for mennesker. Efterspørgslen for støjsvage og støjreducerende produkter og materialer forventes at være stigende, hvor Danmark med årtiers førende position inden for miljølovgivning og lyd har nogle særlige styrkepositioner, som kan skabe platform for det internationale marked. Ny viden og nyt serviceudbud vil komme til gavn for en bred vifte af aktører: Producenter af støjreducerende udstyr (typisk SMV’er), rådgivende ingeniører, entreprenører, planlæggere i stat, region og kommune, byggeriet, energisektoren og sundhedssektoren samt i bredere forstand såvel beslutningstagere og borgere. Aktiviteten har således et potentiale for at åbne op for en række nye brugere af GTS-nettet.

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

Aktiviteten fokuserer på at skabe et serviceudbud af modeller og metoder, som kan give en bedre forståelse af lyds virkning på mennesker – og deraf bedre værktøjer til udvikling af støjreducerende tiltag og produkter og planlægning af fremtidige byggerier. Rådgivning, test og formidling vil fx kunne tage afsæt i følgende dele:

  • Opfattelse af lydlandskaber (soundscapes) i byer og på landet
  • Den akustiske kvalitet af bygninger og materialer
  • Interaktive støjgenekort og Apps til genemålinger
  • Lokalisering af gene-relevante støjkarakteristika
  • Amplitudemodulation, lavfrekvent støj, tonestøj og andre gene-relaterede emner for vindmøller
  • Intelligent monitorering af lyd- og støjkilder (evt. med Internet of things)
  • Nye værktøjer til auraliseringer af lyd- og støjscenarier
  • Nye planlægnings- og beslutningsværktøjer for forudsigelse af genevirkninger
  • Metoder og teknologiske løsninger til at forbedrede lydmiljøer (evt. aktiv støjdæmpning)
  • Metoder til vurdering, overvågning og tilpasning af lyd og støjkilder

Flere af disse modeller vil kunne udbydes som App-, cloud- eller Internetbaserede tjenester til registrering og kommunikation. Disse vil skabe et helt nyt teknologisk serviceområde i GTS-nettet baseret på den traditionelle viden om fysiske målinger af støj og lyd, kombineret med faglig ekspertise i universitetsverdenen - herunder international viden omkring sundhedseffekter. Services eksisterer ikke i dag, da der ikke er nogen praktisk anvendelse af viden om helbredseffekter og støj i planlægning og produktudvikling.

3. Centrale aktiviteter

Den nyeste og mest konkrete viden om lydens (inkl. lydkarakterens) effekter på mennesker indsamles med henblik på at udforme metoder til kvantificering af lydens effekter og opstille effektbaserede kriterier. Disse bruges til optimering af konkrete forhold mht. bedømmelse og beskrivelse af nuværende forhold på et givent område. Der sigtes mod et konkret arbejde med muligheder, teknikker, metoder og værktøjer til reduktion af støjgener og forbedring af velvære.

  • Indsamling af nyeste viden, nationalt og internationalt i samarbejde med forskningsinstitutioner
  • Beskrivelse af sammenhænge mellem fysisk lyd og dens effekter
  • Effekterne sammenholdes med eksisterende og nye målemetoder
  • Simuleringer og auraliseringer til demonstrationer og forsøg
  • Angivelse af måle- og beregningsmetoder samt løsningsmodeller på udvalgte områder
  • Udvikling af teknologiske løsninger til måling, regulering og kommunikation
  • Etablering af modelcenter og eksempler til demonstration og formidling
  • Medvirken til optimering og udvikling af teknologiske løsninger med udgangspunkt af den indhentede viden og de udviklede værktøjer til SMV’er

Forskningsprojekter i bl.a. Danmark, Norge og Canada sætter øget fokus på sammenhængen imellem støj og helbred. Der er dog i udpræget grad mangel på praktisk omsættelig viden, som kan skabe bedre løsninger for producenter, beslutningstagere og borgere. Den øgede viden fra disse forskningsprojekter skal omsættes i konkrete servicekoncepter for målgruppen i samarbejde med centrale samarbejdspartnere og interessenter.

4. Mulige samarbejdspartnere

Aktiviteten vil have betydning for en bred vifte af aktører i forhold til udbygning af infrastrukturen i Danmark og modvirkning af støjgenerne heraf. Herunder er der en bred offentlig og politisk interesse for voksende støjgener i Danmark. DELTA ønsker at samle disse interessenter omkring aktiviteten og sikre, at ny viden er udviklet i samarbejde hermed, hvor forskningen bidrager med den nyeste viden – og behov stilles af myndigheder og interessenter – som samlet omsættes i forløb for brugere af den teknologiske service.

  • Myndigheder og offentlige aktører: Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Sundhedsstyrelsen og kommunerne er afgørende i forhold til at omsætte ny viden i såvel ny lovgivning og bedre planlægning.
  • Forskningsmæssigt: I Danmark vil samarbejdet med Aalborg Universitet og DTU på støjområdet blive videreudviklet samt styrket samarbejde med forskningsenheder inden for folkesundhed i Danmark (fx Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Kræftens Bekæmpelse m.fl.) og i udlandet.
  • Sektorer: Energisektoren, Byggeriet, Transportsektoren, producenter af udstyr, materialer og produkter.

Aktiviteten vil sammensætte bredt definerede brugergrupper samt lade disse følge konkrete demonstrationsaktiviteter med hvert deres bidrag.

Referencer: 

[1] Børsen, 2. april 2013

[2] En række kilder omkring støj og sundhedseffekter kan findes her:

[3] Tal fra Miljøstyrelsen viser, at mere end 700.000 (en tredjedel) af alle danske boliger er udsat for trafikstøj over de 55 decibel, som er grænseværdien. Tilsvarende vurderes støjen i hver fjerde SFO er højere end høreskadegrænsen på 85 decibel. Tal indikerer også, at mere end 500 danskere årligt mister livet som følge af støj.

Nøgleord

47 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Stig Lumbye (CEO, Labogene Aps)
Tirsdag d. 7/4-15 kl. 12:07

Vigtigt emne - især hvis det resulterer i apps/SMV hjælp

Gertrud Jørgensen (Professor, Københavns universitet)
Mandag d. 13/4-15 kl. 07:29

Et vigtigt og lidt overset emne. Interesse for samarbejde

Allan Sanhof (Energitekniker, fsb)
Tirsdag d. 21/4-15 kl. 09:56

Interessant område, som i disse tider hvor der er en debat om vindmøllestøjs virkning på helbredet burde have stor fokus.

Støjdæmpning burde være et af de områder som der var højt prioriteret i samfundet. Er selv nabo til en motorvej 800 m væk og hvor støjen herfra er et stort irritations element i dagligdagen. Det skulle glæde mig og naboerne usigeligt, hvis der er nogen der finder en løsning på at støjdæmpe denne.

Lars Bramsløw (Forskningsingeniør, Eriksholm Forskningscenter (Oticon))
Torsdag d. 30/4-15 kl. 16:26

For hørehæmmede er støj en yderligere belastning som belaster brugeren i samtaler og generelt i hverdagen. Dette kan I visse situationer delvist afhjælpes ved hjælp af automatik i høreapparater, men langtfra altid. Symptomerne kan være opgiven i vanskelige lydmiljøer og træthed som dagen skrider frem. Derfor er denne gruppe særligt følsom.

Genevirkning af støj er endnu dårligt undersøgt. Nu kan forskningen flytte fra laboratoriet og ud i de virkelige miljøer vha for eksempel smartphones. Eller miljøerne kan simuleres bedre i laboratoriet vha multi-kanals højttaler opstillinger til genskabelse af det korrekte lydfelt.

Endeligt er der brug for bedre modeller af genevirkning som afspejler både den akutte genevirkning men også de akkumulerede effekter.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:10

Tak for din kommentar.
Din observation om at bringe forskningen ud i de virkelige miljøer er meget relevant. Genevirkning er jo en kombination af den støj en person udsættes for, den kontekst det sker i og så selve personen.

Aslak Harbo Poulsen (Post Doc, Kræftens Bekæmpelse)
Mandag d. 4/5-15 kl. 11:24

Der er stigende videnskabelig evidens for at støj kan have betydelige helbredseffekter.
Det er derfor uhyre interessant og relevant at kaste mere lys på udbredelse, oplevelse, og effekter af støj.
Som forskningsgruppe ser vi også et potentiale for et givtigt samarbejde omkring dette emne.

Mette Sørensen: Gruppeleder, Bymiljø, Kræftens Bekæmpelse
Aslak Harbo Poulsen: Postdoc, Bymiljø, Kræftens Bekæmpelse

Lisette Mortensen (Miljømedarbejder, Banedanmark)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 13:53

Er helt enig i at der er brug for opdateret viden omkring støjens genevirkning. Støjmæssige beslutninger bliver taget ud fra forældet og ikke længere tidssvarende genekurver.

Endvidere er der fra jernbanesektoren et ønske om at genen ved kombinationen af støj og vibrationer undersøges:

Perception of building vibrations by humans in combination with rolling noise

Background:
• Vibration emission is an environmental problem specific to rail and becomes an increasing criticism of rail transport.
• Without also reducing vibration, the effect of noise mitigation is impaired.

Aim:
• Defining methods of prediction the relative annoyance caused by railway-induced vibration and low frequency noise in buildings in the presence of rolling noise.
• To work out a strategy for optimizing the combination of noise and vibration reduction measures in terms of their cost-benefit ratio.

Benefits:
• Noise and vibration mitigation measures are usually implemented independently. This leads often either to over dimensioned solutions or to solution, which are unfavourable in terms of the reduction of annoyance, so the railway needs to have a clear procedures for the assessment of the combined effect of noise and vibration on humans as well as for the assessment of the combined effect of noise and vibration mitigation measures in terms of human perception.
• To analyze if the railways investment in noise abatement solution from a sound level point of view is the most cost effective solution and use this knowledge for a better action planning in the future

Deliverables:
1) Laboratory tests with humans, who will be subjected to vibrations and low frequency noise and to different levels of rolling noise simultaneously.
2) Method for the assessment of vibration in buildings in combination with rolling noise.
3) A study which combine the topical issues about noise annoyance (psychoacoustic findings, vibrations and functional annoyance due to traffic noise in a multi exposure context) with action planning.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:16

Tak for din kommentar.
Man bruger ofte nogen meget generelle kurver for sammenhængen mellem støjniveau og støjgene for specifikke støjkilder. Man har også en generel dosis-respons kurve for jernbanestøj, men det viser sig at indflydelse af forskellige forhold som togtyper, hastigheder og vibrationer kan ændre kurven væsentligt.

Ole Dyrlund (Director Technology Integration, GN Hearing)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 11:35

Vigtigt område. Jeg arbejder med udvikling af høreapparater og ser effekten of kraftig støj i form af hørenedsættelse, som både reducerer den enkeltes livskvalitet og er et stort samfundsmæssigt problem

Scott Hill (civiling. , Frontier Sciences Group )
Torsdag d. 7/5-15 kl. 11:15

#biophotonics #photon #qunatum an important reserach area, long neglected in Denmark, which requires attention! 2015 is the international year of light, but very few research non-thermal aspects of low-light-level photonics, lasers, LED's and other light sources, including monochromatic and polarized light.
www.bioeleectromagnetics.org

Anne Madsbjerg (Arkitekt MAA/ byplanlægger)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 12:47

Udfra mit synspunkt som byplanlægger er DELTAs projekt meget vigtigt og tager fat i et undervurderet og underprioriteret område, nemlig den auditive dimension i byer. De fleste af os er meget visuelle. Det gælder også arkitekter og byplanlæggere. Det er primært øjet, der interesserer os, og der mangler fokus på lyd i byplaner og arkitektur. Men lydsiden af en by er ganske væsentlig. Stemningen på en plads eller på en boulevard defineres i høj grad af lyd. Men hvor er koncepterne, de teknologiske innovationer og bymæssige greb, der fremmer lyden af en by eller et sted?

DELTAs projekt kan bidrage til at udvikle grundlaget for byplaner og arkitektur, der tager højde for og forbedrer hvordan lydsiden af byer opleves. For at gøre det, må vi forstå hvordan forskellige former for lyd opfattes (ikke måles i fysiske termer som decibel, men opfattes) af mennesker, der bruger byrum og bygninger. Det er min overbevisning at ny viden om opfattelse af støj og nye vinkler på lyd i byer vil have bred samfundsnytte og have stor betydning for rigtig mange menneskers livskvalitet. DELTAs projekt vil på sigt, med den rette økonomiske støtte og politiske opbakning, kunne gøre hverdagen i byer rarere, sjovere og sundere for mennesker.

I mit kommende phd-projekt om opfattelse af støj i byer vil jeg i samarbejde med KU-Science, Københavns Kommune og DELTA Senselab ligeledes sætte fokus på ovenstående problemstilling.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 20:40

Tak for din kommentar.
Som du meget rigtigt påpeger spiller konteksten, herunder omgivelserne en væsentlig rolle for den oplevede lyd. Lad mig illustere det med et selvoplevet eksempel: Forleden morgen tidlig luftede jeg hunden i et grønt område næsten 3 km fra den nærmeste motorvej. Vejret var stille men meteorologien og dermed lydudbredelsen var sådan, at motorvejen hørtes tydeligt og oplevedes meget støjende. En anden hundelufter bemærkede at det var dog en skrækkelig larm. En orienterende støjmåling viste 50 dB(A). Senere skulle jeg til møde i det centrale København og gik i en lille gade og undrede mig over at der kunne være så stille inde i byen. Måleren viste også her 50 dB(A). Støj fra den same kilde (fjern trafik) med same niveau oplevedes altså meget forskelligt. Nu skal man ikke slutte noget ud fra en enkelt observation, men den kan underbygges med tilsvarende resultater fra Soundscape-forskning.Der er dog stadig en del at forstå på dette felt.

Jesper Hvass Schmidt (Speciallæge, ph.d., Odense Universitetshospital)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 18:08

Det er en interessant og meget relevant problemstilling. Ud fra et sundhedsfagligt synspunkt er en af udfordringerne at bevise evt. sammenhænge mellem genevirkninger af støj og helbredseffekter. Som læge har jeg ofte at gøre med patienter, der er generet af støjende omgivelser, hvilket kan forværre bestående høregener.

Det ligger næsten i begrebet genevirkning, at der formentlig er en betydende psykologisk komponent for at forstå, hvorfor nogle mennesker er mere generet af visse typer af støj. Uanset hvad der generer og irriterer kan det medføre øget stress, hvilket i sig selv kan være sygdomsfremkaldende. Dette gælder sandsynligvis især, hvis det påvirker søvnen.

For at finde sammenhænge mellem støjgene og helbred er der brug for at finde andre supplerende måder at karakterisere en lydeksponering på end blot lydtryk. Det kunne være en karakteristik af amplitudemodulation eller tonekomponenter i støj, som det er anført i oplægget, og som diskuteres i forbindelse med bl.a. vindmøllestøj. Dette bør kunne relateres til specifikke objektive helbredseffekter for at karakterisere disse sammenhænge.

Man skal dog ikke undervurdere betydningen af den psykologiske genevirkning af støj, så det vil også være vigtigt at opnå en større forståelse af, hvorfor en form for støj er mere generende end en anden.

Årsagssammenhængen mellem støjgene og evt. helbredseffekter er dog givet vis meget kompleks og multifaktoriel, hvilket gør Deltas projekt meget relevant, da det potentielt set vil give os ny viden og nye redskaber til at analysere disse komplekse sammenhænge.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:23

Tak for kommentaren.
Som du meget rigtigt påpeger er der en væsentlig subjektiv komponent i støjgener. Der er vigtigt at forstå denne som et led i at nedbringe støjgener ud over selvfølgelig at arbejde med selve støjen.

Asbjørn Bjerre (direktør, Danmarks Vindmølleforening)
Fredag d. 8/5-15 kl. 08:39

På vegne af Danmarks Vindmølleforening vil jeg stærkt anbefale projektet.

Der er tydeligvis i vore samfund med tæt beboelse og stadig flere støjkilder et stigende behov for eksakt viden om støj og behov for at få belyst forholdet mellem støj, genevirkninger og eventuelle sygdomsfremkaldende virkninger.

Debatten i Danmark de seneste år om eventuelle genevirkninger ved naboskab til vindmøller er et godt eksempel.
Debatten og dermed politiske beslutninger om placering af vindmøller styres i høj grad af fremstillinger af enkeltpersoners selvoplevede gener. Og geneoplevelsen - annoyance - er som bekendt en meget kompleks størrelse, hvor det er vanskeligt for både involverede og udenforstående at skelne mellem faktiske genevirkninger af f.eks. støj og ærgrelse over, at der er rejst en mølle i nærheden.

Jeg er helt enig i Jesper Hvass Shmidts beskrivelse og anbefaling.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:25

Tak for kommentaren.
Jeg er meget enig i at den viden der skal ligge til grund for beslutninger skal være generel og ikke baseret på enkeltpersoner. Dog vil jeg mene, at hvis en evt. ærgelse over at der er rejst en vindmølle i nærheden generelt er en ting, der øger genevirkningen, er det vigtigt at forstå denne faktor for evt. at kunne adressere den.

Ida Engelund (Projekt rådgiver - vindmølleteamet, PlanEnergi)
Fredag d. 8/5-15 kl. 11:23

Ida Iversen Engelund, Projektrådgiver ved PlanEnergi:

Som virksomhed der beskæftiger sig med vindmølleplanlægningen har vi et stort behov for at kunne sammenligne vindmøllernes støj med anden støj i det åbne land. Ofte hører vi fra naboerne i det åbne land, at der er så stille og fredeligt på landet, men i virkeligheden er det åbne land generelt påvirket af støj fra landbrug, trafik osv. Australske undersøgelse har tidligere haft fokus på dette, og viser et andet støjbillede i forhold til ”stille og fredeligt”-billedet. Et fremtidig projekt der ville kunne fastlægge det generelle støjbillede i det åbne land, kunne hjælpe os som branche med at sammenligne vindmøllestøjens grænseværdier med det eksisterende støjbillede uden vindmøllerne. Det kunne være interessant at identificere hvilke støjkilder (ikke vindmøller) der bidrager til støjen og hvornår på døgnet og året det støjer mest.

En andet behov, som vil kunne gavne beskrivelsen af støjbilledet i Danmark, både i by og på landet, er hvis man fik samlet støjdata ind for de næste 15-20 år for at se støjudviklingen. Den øgede efterspørgsel på energi, industri, veje osv. vil bidrage til yderligere støj i byen og på landet og støjbilledet vil sandsynligvis stige de næste årtier og frem. Yderligere skal støjtyperne kunne identificeres, altså hvor kommer den øgede støj primært fra?

Derudover vil det være yderst brugbart hvis man kunne lave et projekt der offentliggjorde støjmålinger der er foretaget de seneste 10-20 år. Ex. i MiljøGis. Det kunne være kommunernes støjmålinger i forbindelse med veje, industri og rekreative områder. Her vil vi igen kunne få vist et støjbilledet i forhold til en konkret planlægning i et område.

Støjen fra vindmøller er forsat et emne der snakkes meget om mellem planlægger og naboer og disse projekter vil kunne hjælpe os som branche, samt andre områder, med at give nogle sammenlignelige støjbilleder for hvordan støjbilledet udvikler sig både lokalt og nationalt i byer og på landet.

Derudover bakker jeg også op om Jesper Hvass Shmidts kommentar.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:24

Tak for de meget konstruktive ideer til emner det kunne være relevant at inddrage i projektet.

David Filskov (Direktør og lydtekniker, Epic Sound ApS)
Mandag d. 11/5-15 kl. 11:01

En stor mængde (10-20%) af befolkningen er særligt sensitive (jvf. bl.a. Elaine Arons forskning) og bearbejder sanseindtryk i langt højere grad end andre.

Mental energi giver overskud, når den ikke bruges på støj.

Det samme gælder for kognitivt udfordrede, der i forvejen er udsatte (fx scleroseramte).

Godt oplæg!

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:28

Tak for kommentaren.
Det er godt at du gør opmærksom på grupper, der kan have særlige problemer. Vi ved i forvejen at personers støjfølsomhed kan ændre geneopfattelsen lige så meget som svarende til 15-20 dB kraftigere støj

Gunnar Lisby Kjær (Projektleder, Skovgaard Invest.aps)
Mandag d. 11/5-15 kl. 13:24

Ny viden er altid godt i alle hensende, men når statfinsanserede projekter bruges som aktiv hæmsko for gennemførelse af opfyldelse af de politiske målsætninger på energiområdet er det tid til eftertanke.
Pt. pågår der netop studier for undersøgelse af menneskers påvirkning af støj fra vindmøller, og mange kommuner afventer resultatet heraf inden de vil gennemføre planprocessen for opførelsen af nye vindmøller. Jeg frygter det værste hvis der påbegyndes nye studier inden resultatet af de allerede vedtagne er fremlagt. Myndighederne direkte modarbejder hinanden langt hen af vejen, imens udføreleddet nemlig projektudviklerne sidder tilbage med en lang næse og store omkostninger til følge, og afventer diverse undersøgelæser som analyse institutter og andre brugerbetalte eksperter ernærer sig af.
Vedr. vindmøllestøj ligger der allerede mange studier rundt om i verden, som man måske til en start bør sammenholde resultatet af, og ikke påbegynde nye studier inden resultatet af føromtalte store undersøgelse om vindmøllestøjs påvirkning af mennesker er afsluttet som forventes ligger klar i 2016.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:33

Tak for din kommentar til projektforslaget.

Jeg forstår din bekymring for den opsættende effekt af, at man vil afvente resultater af nye undersøgelser. Vi er også af den opfattelse, at ny viden allerede foreligger eller er undervejs, så det primære sigte med projektet er at samle og nyttiggøre den viden i praksis frem for at påbegynde nye projekter.

Specielt på vindmølleområdet viser mange undersøgelser, at den selvrapporterede støjgene er væsentlig større end gener ved tilsvarende støjniveauer fra f.eks. vejtrafikstøj. Det kan næppe forklares alene ved forskellen i støjens karakter, men de dybereliggende årsager er indtil nu kun belyst i utilstrækkeligt omfang. De oplevede støjgener er stærkt påvirket af andre faktorer end støjen så for at nedbringe støjgener i praksis må man forstå de bagvedliggende årsager til dette.

En dybere forståelse af årsagssammenhængene er efter vores mening nødvendige for at man i praksis kan optimere og planlægge udbygningen på en måde, så de samfundsmæssige gener minimeres både til gavn for kommende vindmøllenaboer og for udbygningen af vindkraften.

Med projektforslaget ønsker vi at nå frem til at forståelse af hvorfor vindmøller opfattes som særligt generende i lokalsamfundene. Det er tanken at de indvundne erkendelser skal viderebearbejdes til konkrete råd til afhjælpning af problemer, hvad enten disse kan henføres til vindmøllerne, støjen, planlægnings- og projektforhold, eller naboernes opfattelse af forskellige forhold.

michael hoby (Researcher - Interaction Design, Sound & Acoustics, Jabra)
Mandag d. 11/5-15 kl. 16:35

Hos Jabra er lyd og støjs indflydelse på velvære også noget vi beskæftiger os en del med. Vi fokuserer primært på den støj der er i forbindelse med arbejde i de åbne storrumskontorer. Her drejer støjgener sig ofte om den menneskeskabte støj der bliver genereret bl.a. fra samtaler mellem kollegaer og telefonsamtaler.

Støj problemer kan i den sammenhæg både handle om en generel kraftig baggrundsstøj der virker stressende, men også om samtaler mellem kollegaer der kan gøre det vanskeligt for andre at koncentrere sig da det kan være vanskeligt at abstraherer fra disse. Vi undersøger løbende hvilke tekniske muligheder der er for at minimere disse støjgener, og har lavet forskellige projekter indenfor dette område.

Det er mit indtryk at dette er et område der får større betydning, da der globalt set er mange arbejdspladser der skifter til de åbne storrumskontorer, med de øgede støjgener der følger ofte følger med.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:28

Tak for din kommentar.
Undersøgelser viser at typen af støjkilde (kollegers snak, telefoner der ringer, ventilationsstøj...) har afgørende betydning for genevirkningen. Viden om dette vil formentlig direkte kunne udnyttes til at optimere også de tekniske tiltag til afhjælpning

Leif Nielsen (Seniorkonsulent, Dansk Stsndard)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 13:55

Et vigtigt område, også for DS, som i mange år har haft en ledende rolle i det internationale standardiseringssamarbejde på akustikområdet. Det er derfor af stor betydning, at DELTA er med til at opbygge viden, som kan spredes og udbygges via deltagelsen i det internationale standardiseringssamarbejde. Udmøntning af det i anerkendte internationale standarder kan danne grundlag for en effektiv og koordineret indsats mod støj.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:30

Tak for kommentaren.
Standardisrering er bestemt vigtig at tænke ind. Der er mange områder inden for dette felt hvor problemerne kun kan løses i en større sammenhæng.

Jan Hylleberg (Adm. direktør , Vindmølleindustrien )
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 14:28

Vindmølleindustrien ser positivt på projektet.

Det er forhåbningen at projektet gennem yderligere viden om forholdet mellem den lange række støjkilder, der er til stede i det moderne samfund og evt. genevirkninger heraf kan medvirke til at vi også fremover kan udvikle vores samfund i den ønskede retning, både når det kommer til udvikling af infrastrukturen, herunder udbygning med vindmøller og veje, samtidig med, at hensynet til folkesundheden varetages. Der er potentiale for teknologisk at bidrage til den ønskede balance og give instrumenter til evidensbaseret planlægning fremadrettet. Vindmølleindustrien bakker op om Asbjørn Bjerres kommentar.

Arne Rahbek (Kommunikationschef, Vattenfall Vindkraft A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 16:02

Vattenfall Vindkraft a/s vil også gerne bakke op om projektet - vi er tilhængere af fakta og ikke af myter, som desværre alt for længe har kendetegnet en del af debatten for og imod vindmølleopstilling.
Gode naborelationer er et vigtigt pejlemærke for Vattenfall både i relation til projektudvikling af nye parker men også i driftmæssig sammenhæng. Vi er kendt for at være tilstede fra "vugge til grav" på alle vores vindmølleparker. Troværdig information er et afgørende værktøj i den sammenhæng. Vi hilser derfor projektet velkommen.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:33

Tak for kommentaren.
Vi vil med projektet meget gerne medvirke til at beslutninger om samfundsudviklingen sker på et veloplyst grundlag.

Christian J. Kofod (Public Affairs/Sustainability Officer, ROCKFON)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 16:42

Kvantificering af indflydelsen af uønsket lyd på vores velbefindende og vores helbred er et vigtigt emne og nødvendig for en fremtidig prioritering. Hvad der er lige så vigtigt bliver næste skridt: Hvordan kan vi designmæssigt/teknologisk sikre en lydmæssig komfort såvel indendørs som udendørs fremover.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:37

Tak for kommentaren.
Tak for kommentaren.
Det er godt du gør opmærksom på at problemstillingen er relevant både ude og inde. Langt de fleste tilbringer jo størstedelen og af tiden indendørs, hvor vi oplever en blanding af lyd fra udendørs støjkilder (oftest fra trafik), evt. nabostøj og indedørs lydkilder, hvoraf nogen også er tænkt til vellyd.

Jakob Fryd (Ingeniør og projektleder, Vejdirektoratet)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 19:53

Der er hårdt brug for ny viden og værktøjer til forståelse og bekæmpelse af støjs genevirkninger. Stigende trafik og udsigten til at køretøjerne, ved kørsel udenfor byerne, ikke vil blive mindre støjende indenfor de nærmeste årtier, betyder store udfordringer mht at mindske støjproblemerne i samfundet.
Bedre forståelse af støjs genevirkninger samt værktøjer til bedre formidling af støjmæssige konsekvenser er vigtige metoder til på sigt at forebygge og formindske støjgenerne gennem god planlægning.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:41

Tak for kommentaren.
Jeg vil bare supplere med at sige, at vi at projektet også sigter mod at bidrage med ny viden om opfattelsen af støjkilder, som bl.a. kan udnyttes i planlægningsprocessen

Mai-Britt Beldam (Concept Developer Education, Saint-Gobain Ecophon)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 22:12

VIGTIG DISKUSSION!
Der er ingen tvivl om, at vi i takt med øget ubanisering bliver mere og mere påvirkede af støj. I lighed med W. Babish's model arbejder Kræftens Bekæmpelse på et stort studie, som skal belyse, hvor meget støj påvirker mennesket i forhold til kræft. Delresultater viste bl.a. i 2013, hvordan trafikstøj øger risikoen for brystkræft (http://premium.netdoktor.com/dk/portal/news/view_archive.jsp?Y=2013&M=11... ). Samtidig med urbaniseringen ser vi også, hvordan vi skal yde mere, hurtigere og mere effektivt - og vores arbejdspladser lider i dag under, at lokalerne ofte er uegnede til den øgede aktivitet. På akustikkonferencer verden over diskuteres det, hvordan kontoransatte og/eller skolelærere ikke kan gennemføre deres planlagte arbejde pga. støj - en tendens som bestemt ikke er ny! Undervisningsministeriets første trivselsmåling viser yderligere, at vores børn ikke kan høre, hvad deres lærer siger - samtidig med at vores patienter på hospitalerne ikke har mulighed for restitution og hvile pga. støj. Vi har allerede megen forskning tilgængelig, men vi mangler praktisk forskning som viser præcis, hvad det betyder for vores slutbrugere, når de udsættes for støj eller opholder sig i lokaler, hvor man har nedprioriteret fx akustikken.
Vi har brug for, at producenter arbejder sammen med forskningsinstitutioner og standardkomiteer - og at vi i fællesskab skaber viden, resultater og udvikling til gode for slutbrugerne.
Vi har brug for at nuancere det 'sprog' vi bruger i forhold til lyd og støj, så vi ikke kun koncentrerer os om få deskriptive parametre men snarere finder præcis det 'sprog' som svarer til vores perception i en given situation. Der er vi ikke endnu.
Vi mangler et øget fokus på, at lyd påvirker os ALLE uanset alder, køn, profession og etnicitet.
Vi har brug for, at fremtidige studier bevæger sig væk fra laboratorierne og ud, hvor mennesker bor, arbejder og lever.
Vi har i den grad brug for at interessenter arbejder sammen mod et bedre lydmiljø - ude og inde!

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:45

Tak dine kommentarer og meget relevante forslag til projektindhold. Vi arbejder allerede med sensoriske tests både i laboratoriet og i felten indnfor lyd og støj og det er i høj grad tænkeligt at de her benyttede metoder kan udnyttes til at belyse de aspekter du nævner.

Erik Ipsen (Manager R&D, Knauf A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 09:09

Vi har i den grad behov for at vide mere om hvordan lydpåvirker vores liv, det er den første sans (og måske den sidste sans) vi har til rådighed hele døgnet rundt.
Derudover er der personer der påvirkes i miljøet via deres arbejde eller boområde i sådan en grad at det endog kan skabe forskellige helbredsmæssige lidelser.
På den anden side lever vi i et samfund hvor kommunikation er en vigtig del af vores sociale liv.
Det er derfor vigtigt at der kan skabes en forskning omkring forskellen mellem den nyttige lyd og den unødige støj.
Vi kan som virksomhed af byggematerialer til byggekonstruktioner og komplettering af rumdesign ,kun støtte op om at området kommer i fokus.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:58

Tak for din kommentar.
Som du nævner der det vigtigt at se på balancen mellem ønsket og uønsket lyd. Det er et relevant men komplekst emne af mange grunde. Fx. kan en lyd der er ønsket i en situation være uønsket i en anden, men netop en dybere forståelse af dualiteten, bade ude og inde er jo vigtig for ændre tingene til det bedre.

Torben Poulsen
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:44

Efter at have arbejdet med lyd, støj, hørelse og høreproblemer gennem mange år, vil jeg påstå at 'Gene af støj' og 'Lyds virkning på helbred og velvære' stadig er et meget vigtigt emne. Det er yderst relevant at arbejde i den retning som Delta skitserer. Et par kommentarer:

Selv om der i tidens løb er er foretaget en del undersøgelser på området, er de ikke alle direkte brugbare i dag. Støjen i dag, fx i industrien og fra trafik er anderledes end tidligere. Trafikstøjen er ændret (men mere trafik), planlægningen er en anden, der er andre krav til boligbyggeriet, folks forventninger og krav er anderledes.

Støj påvirker søvnen i negativ retning. Dårlig søvn giver dårligt velvære. Dårligt velvære giver dårlig sundhed. Med andre ord: støj har indflydelse på befolkningens sundhed og dermed på samfundets udgifter til sundhedsvæsenet. Jeg er overbevist om at samfundet kan 'tjene' på at nedbringe det generelle støjniveau.

Resultater fra dyreforsøg tyder på at høreskader først viser sig længe efter (måneder, år) at man har været udsat for støj. Derfor kan man ikke med en simpel måling af et audiogram konstatere om man har fået en høreskade. Skaden består dels i et reduceret antal nerveforbindelser fra det indre øre til hørecenteret i hjernen og dels i dårlig forbindelse mellem sansecellerne i det indre øre og det nu mindre antal efterfølgende nerveforbindelser. Disse resultater har betydning for fastsættelse af grænseværdier for fx støj på arbejdspladsen og i miljøet. Arbetsmiljöverket i Sverige er begyndt at diskutere denne problemstilling.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:02

Tak for kommentaren.
Der findes jo undersøgelser af hvad støj koster, og det vil være relevant også at inddrage disse.

Simon Jensen (Medejer - stifter, C.S.U - Unit i/s)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:35

Med 20 års erfaring inden for elektronisk støjbegrænsning for b.la musikspillesteder, der sikrer at støjkrav overholdes og hermed sætter grænse for naboernes maximale støjbelastning, kan vi kun tilslutte os faktummet at den øgede urbanisering kun vil sætte fokus på den støjbelastning vi som mennesker udsættes for. Det er derfor vigtigt at få større kendskab til de helbredsmæssige konsekvenser heraf.
Carsten Hansen & Simon Jensen – C.S.U-Unit i/s

Morten Lauritzen (Business Development Manager, Gyproc A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 14:42

Som leverandør af støjreducerende løsninger inden for både rumakustik og bygningsakustik, oplever vi at der, med rette, er en stigende fokus på dette emne. Der findes allerede i dag gode byggeløsninger, som kan reducere uønsket lyd i endnu højere grad end det gør i dagens byggeri. Vi er derfor interesserede i videre samarbejde.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:05

Tak for de to ovenstående kommentarer.
Det indendørs lydmiljø er som I påpeger også særdeles vigtigt. Dels er vi indendørs det meste af tiden dels er det ofte hjemme, hvor et godt lydmiljø er afgørende for bl.a. afslapning og uforstyrret søvn.

Steen Luk (Projektleder, DLBR Energi Invest)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:07

Arbejder primært med vindmøller, hvorfor både fokus og kompetencer ligger omkring vindmølleprojekteringer og i relation hertil bl.a. omkring vindmøllestøj.

Da krav til støj for vindmøller er skærpet i forhold til krav om støj fra andre støjkilder i både beboelsesområder, industriområder og i landzone, så er det svært at forholde sig til, om støj er støj eller om nogle former for støj er værre end andre former. Det har i det offentlige rum vist sig, at når man skal forholde sig til støj, så er betragtningen yderst subjektiv og meget kritisk, når vindmøller er indblandet: Historien viser, at mennesker reagere markant negativt på støj fra vindmøller frem for alle andre former for støj.
Dette er dog ikke tilfældet, når de enkelte personer selv har andele i projektet.

Der eksisterer p.t. et nationalt gældende lov- og regelsæt, der sætter bagkanten for, hvad man kan og hvad man ikke kan i en vindmølleprojektering. Lovsættet er objektiv set internationalt anerkendt og yderst professionelt i sin udformning. Subjektivt kan den enkelte forholde sig til, om det er for restriktivt eller ej, men disse lov- og regelsæt gælder for Danmark som helhed.

Skal kravene til støj ift. vindmøller ændres, så må det være en regeringsopgave, da det er fuldstændig uantageligt, såfremt kommunalpolitikere vil lave eget kommunalt regelsæt til brug for planlæggere i en vindmølleplanlægning eller anden form for planlægning, hvor bl.a. støj er på tapetet. Krav til ændrede regelsæt må dog sum udgangspunkt være, at det gælder alle former for støj, ikke kun vindmøller.

Den bedste løsning vil måske være, at vi i stedet kan opnå rygrad hos kommunalpolitikere, så det ikke er dommedagsprofetier, antropologer, kaospiloter og lignende grupperinger, der skal sætte dagsorden for, hvordan vi skal takle de infrastrukturelle problemer, der følger med bl.a. en vindmølleplanlægning i landzone og hvor støj tilsyneladende er en markant faktor. - Hvis det hverken må lugte, støje eller støve på landet, hvad er der så tilbage. Hvis projektet kan hjælpe hertil, vil det kunne have nogen nytteværdi.

Bemærkninger til projektet
Projektet antager, at der i fremtiden generelt bliver øget støj.

For vindmøller må det konstateres, at støjkravene er øget, således at støjen fra de vindmøller, der nedtages, typisk er større end støjen fra nye møller.

Desuden er støjkravene til vindmøller større end støjkravene til andre sammenlignelige aktiviteter.

DELTA ønsker at imødekomme udviklingen med ny viden, bedre værktøjer og services.

Den nye viden skal fremkomme ved litteraturstudier og tilsvarende. Der skal ikke genereres nye grunddata i projektet.

Hypotesen, som det er forstået, er at analyserne af foreliggende viden vil kunne afdække, hvorfor støj fra forskellige kilder opfattes forskelligt. Det kunne være interessant med nærmere formulerede hypoteser om, hvorfor støj opfattes forskelligt, således at disse hypoteser kunne af- eller bekræftes i undersøgelserne.

Behovet for bedre værktøjer og services må ses i forhold til, om det lykkes i projektet at skabe ny viden om opfattelse af lyd.

Torben Holm Pedersen (Senior Teknologi Specialist, DELTA)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:11

Tak for dine betragtninger og kommentarer til projektet. Test af hypoteser vil absolut være en rimelig metodik i denne sammenhæng. Vi har allerede en del hypoteser, og den formelle formulering af hypoteser vil være en del af projektet.

flemming madsen (sekretariatschef, DOLL green lab for belysning og smart city)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 22:31

GATE21 er medlemsorganisation for 27 danske og svenske kommuner. med udgangspunkt i de eksponentielt stigende støjgener fra den voksende trafik, oprettes med start 01.05.15 LAUST, 'Laboratorie for Urban Støjbekæmpelse' i Vallensbæk Kommune. i Laboratoriet deltager en række kommuner, som deler behovet.
LAUST er et living lab, et bylaboratorium som måler belastning, tester produkter og løsninger og arbejder med ændret adfærd, dæmpning og andre redskaber tæt på borgerne og i tæt samarbejde med virksomheder, forskning og GTS.

vi hilser DELTAs forslag særdeles velkomment. den viden og de redskaber, som man vil oparbejde og udvikle, vil være et meget effektiv støtte i det praktiske arbejde med LAUST.

der er et stort behov og afsætningspotentiale hos kommunerne, blandt private grundejere - og dermed et stort vækstpotentiale for private virksomheder indenfor rådgivning, akustiske produkter, trafikregulering, vejbelægning med mere.

Birgit Rasmussen (Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 15:23

I Danmark er der 1 million etageboliger. Ifølge den seneste SUSY-undersøgelse i 2013 om boligmiljø (Statens Institut for Folkesundhed, 2014) er 33 % af beboerne i etageboliger generet af nabostøj. Der bliver brugt milliarder på renovering, men en forbedring af lydisolationen er desværre yderst sjældent på dagsordenen – ikke engang, når man ved, at manglende lydisolationen er et stort problem for beboerne – idet det ikke er et lovkrav ved renovering (som fx i Sverige), og lydisolation er en ”skjult” kvalitet, som ikke glimter så meget som fine, nye køkkener mv.

Det kunne være et stærkt værktøj til demoer for boligselskaber at have mulighed for en auralisering af forskellig grad af lydisolation over for luftlyd og trinlyd og dermed betydningen af at forbedre lydisolationen ved renovering. Men ikke mindst ville det være et godt værktøj til videnskabelige undersøgelser med lytteforsøg, hvor der simuleres forskellige konstruktionstyper med forskellige lydklasser (fx i henhold til DS 490 Lydklassifikation af boliger), så testpersonerne kan foretage vurdering af nabostøj (fx musik, fodtrin, leg, husdyr) på en skala. Der ville også kunne foretages sammenligninger af konstruktioner til nybyggeri, hvor der de seneste årtier er brugt nye typer løsninger, fx i modulbyggeri, og hvor det kunne være nyttigt at kunne beskrive brugeroplevelsen ud fra lytteforsøg, hvor forskellige konstruktioner simuleres, og beboeres oplevede kvalitet vurderes og sammenlignes.

Der savnes imidlertid en standardiseret metode for sådanne lytteforsøg, så der kan opnås reproducerbare, sammenlignelige resultater. For tiden anvendes forskellige ad hoc metoder i udlandet, og der fås samlet set resultater med modsatrettede konklusioner. Der er i Danmark bl.a. gjort nogle grundlæggende erfaringer i 1990’erne på DTU og senere både på DTU og AAU samt på DELTA, hvor der er udført nogle pilotforsøg med Senselab. Danmark har stærke forudsætninger for gennem et samarbejde mellem DTU, SBi/AAU og DELTA samt med udenlandske institutter at udvikle metoder til vurdering af lydisolation ved lytteforsøg. En sådan metode kunne potentielt udvikles og standardiseres som en ISO-standard.

Der er en stærk psykologisk faktor involveret i vurderingen af støjs genevirkning – som tydeligst påpeget af Jesper Hvass Schmidt i de foregående kommentarer. Oplevet gene hænger ikke nødvendigvis sammen med støjniveauet, og der kan være en negativ indflydelse på helbredet, uanset om man oplever gene eller ej. En vigtig faktor – af flere – er en uforstyrret nattesøvn.

De seneste årtier har der været en meget stærk fokusering på energibesparelser, både ved nybyggeri og renovering. Dette har betydet en stærk stigning i forskelligt teknisk udstyr med generende støj, ikke høje niveauer, men med generende lyde, hvilket forhindrer afslapning i hjemmet, som skulle være stedet for maksimal afslapning. Der er behov for at undersøge genevirkningen af sådanne ”nye” lyde i byggeriet og også at give grundlag for en eventuel skærpelse af bygningsreglementskrav, hvor der indtil nu kun er fokuseret på reduktion af energiforbrug, men ikke på behov for justering af lovkrav som følge af nye støjkilder, og produktudviklingen har typisk heller ikke haft tilstrækkelig opmærksomhed på bivirkningerne i form af generende lyde/støj fra fx varmepumper og solcelleanlæg.

Som forskningsinstitut med forskning i bygningsakustik og støj ville det være en kæmpe fordel at have et værktøj til at undersøge de mange forskellige hypoteser om gener af forskellige typer og niveauer af støj, så det kan meget anbefales i samarbejde at udvikle et sådant værktøj og at arbejde henimod en international standardisering til gavn for dansk byggeri – og på længere sigt til gavn for beboere såvel som erhvervsliv.

Birgit Rasmussen, Seniorforsker, SBi, Aalborg Universitet København
Formand for Dansk Akustisk Selskab

Jan Larsen (Direktør, Professor PhD , Danish Sound Network/ DTU Compute)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 16:53

Innovationsnetværket Dansk Lyd er den del af den nationale innovations infrastruktur og faciliterer samarbejde mellem viden- og forskningsinstitutioner og private virksomheder med henblik på at fast holde Danmarks styrkeposition inden for lyd, som kan bl.a. kan eksemplificeres af en årlig samlet omsætning på mere end 30 milliarder kr.
Vi har i starten af maj igangsat nye initiativer for at koble lyd til samfundsmæssige udfordringer inden for sundhed, digital & kreativ lyd samt miljø & urbanisering med henblik på endnu mere fokuseret samarbejde og partnerskab blandt medlemmerne (som tæller mere end 650 personer og 300 organisationer in Danmark) og derigennem skabelse af innovative løsninger.
Vores satsning inden for sundhed og miljø & urbanisering falder helt i tråd med ”Lyds virkning på helbred og velvære” og igangsætning af en resultatkontrakt vil kunne udgøre et væsentligt bidrag for at udfolde disse visioner til glæde for hele lyddanmark, og med bidrag til løsninger på væsentlige samfundsmæssige problemstillinger.
De fleste centrale aktiviteter, som nævnes i forslaget, vil kunne kobles til aktiviteter i Dansk Lyd og vi vil bl.a. kunne bidrage med identifikation af aktører; resultater fra og deltagelse i ”challenge groups” (som vi er ved at etablere inden for de nævnte områder); vinenformidling gennem workhops/konferencer samt innovationsprojekter.

Jan Larsen, ph.d., lektor DTU og Direktør for Dansk Lyd