Metrologi i den digitale omstilling

Senest opdateret d. 4/1-2021
Aktiv
Teknologisk Institut
Indsatsområdet Metrologi i den digitale omstilling under temaerne Energi og energieffektivitet og Produktionsteknologi

Teknologisk Instituts rolle som førende metrologiinstitut skal fastholdes og udbygges med nye ydelser inden for den digitale omstilling med fokus på industri- og energisektoren.

Den digitale omstilling inden for metrologi muliggør nye teknologiske landvindinger, der vil forbedre danske virksomheders konkurrenceevne og som samtidig kan skabe optimeringer i energisektoren med CO2-reduk­tion til følge.

Avanceret digitaliseret måleteknik og dataanalyse er nu modnet til et niveau, hvor teknologierne kan flyttes fra laboratorierne og ud i virksomhederne. En speciel indsats rettes mod at få en førerposition på området og mod indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren.

Indsatsen sikrer, at Teknologisk Instituts ydelser inden for metrologi udbygges med nye kalibrerings- og testfaciliteter, fjernkalibrering og onlinemåling. ”Data analytics”, dvs. nye avancerede analysemetoder og usikkerhedsanalyser baseret på kunstig intelligens, introduceres for at forbedre målinger online og i sensornetværk. Rådgivning til virksomhederne om indførelse og optimal anvendelse af digitale måleteknologier udbygges. Virksomhedernes fremtidige metrologiske behov dækkes, og indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren understøttes.