Modul til Energiteknologuddannelsen

Senest opdateret d. 10/10-2016
Teknologisk Institut
Supplerende resultatkontrakter 2017-2018 under temaerne Særlige Indsatser
David Tveit
Direktør

Omstillingen af den danske energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energi har sat en accelererende udvikling af viden og teknologi i gang med fokus på energifleksibilitet og intelligente løsninger til både forsyningssiden og forbrugssiden.

Teknologisk Institut er via seneste Resultatkontraktaktivitet ’A1 iBygning - intelligente bygninger til et intelligent energisystem’ (2016-2018) ved at udvikle sig til en væsentlig aktør på området.

Udgangspunktet for nærværende aktivitet er markedets behov for praktiske energirådgivere med viden om intelligent byggeri og fleksibelt energiforbrug.

Aktiviteten har afsæt i et nyt etableret samarbejde med Københavns Erhvervs Akademi, og opgraderer erhvervsakademiernes Energiteknologuddannelse med et nyt centralt modul ’Intelligent Energifleksibelt Byggeri’.

Modulet udvikles i et samarbejde mellem de 3 relevante erhvervsakademier og Teknologisk Institut. Arbejdet baseres på resultater fra den igangværende aktivitetsplan ’A1 iBygning - intelligente bygninger til et intelligent energisystem’ (2016-2018), og fra den afsluttede aktivitetsplan ’A1 Energirenovering 2020: Energieffektivisering, Vedvarende Energi og Smart Grid’ (2013-2015). Hertil viden og erfaringer fra en række udviklings- og demonstrationsprojekter, der alle har fokus på udfasning af fossile brændsler i byggeriet.

Udbygningen af Energiteknologuddannelsen omfatter energifleksibilitet; intelligent styring af varme-, ventilation og belysning; adfærd, komfort og energiforbrug samt energilagring. Alt set i sammenhæng med energieffektivisering og optimal udnyttelse af vedvarende energi.

Modulet med opdateret viden, værktøjer og praktiske øvelser bidrager til videnspredningen fra GTS til erhvervsuddannelserne og, via de uddannede Energiteknologer, til industrivirksomheder, forsyningsselskaber, rådgivere, installatører, entreprenører, industrier og kommuner. Hovedparten af ansættelsesstederne er SMV.

Nøgleord

18 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Søren Rise (Chefkonsulent, TEKNIQ)
Tirsdag d. 4/10-16 kl. 09:12

TEKNIQ ser det, som et godt udgangspunkt, at der bliver udarbejdet det beskrevne modul og erindrer om, at modulet med fordel kan udformes, så det også kan tilbydes el og VVS installatør studerende.

TEKNIQ beder samtidigt om, at det også undersøges om der kan indledes et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Erhvervsakademiuddannelsen om udvikling af nye moduler inden uddannelse af VE-installatører.

Specielt inden for varmepumper og solcelle er der behov for udvikling af nye moduler som bygger på erfaring fra både erhvervsakademier og Teknologisk Instituts hidtidige uddannelser inden for disse to teknologier

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 4/10-16 kl. 16:10

Tak for den konstruktive kommentar.
Teknologisk Instituts samarbejde med Erhvervsakademierne om videreudvikling af uddannelserne skal sikre, at seneste viden om metoder, teknologi og teknologianvendelse kommer i spil.
Uddannelsesmodulet ”Intelligent, energifleksibelt byggeri” får et indhold, der forventes relevant også for til el- og VVS-installatørstuderende.
Som led i samarbejdet afholdes en workshop om øvrige samarbejdsmuligheder – her er det nærliggende at fokusere yderligere på varmepumper og solceller.

Kim Kronby (Direktør, JS ventilation A/S)
Torsdag d. 6/10-16 kl. 15:16

FAV ser forslaget som en positiv mulighed for at give energiteknologerne at videnløft indenfor et nyt område der får voksende fokus i takt med omstillingen. Det bemærkes at ønsket om intelligent styring og øget energifleksibilitet, ikke må sætte de seneste års landvindinger indenfor energieffektivt indeklima over styr. Det gælder ikke for ventilation af byggeri, som er helt centralt i denne sammenhæng. Vi ser det yderligere som en oplagt mulighed for at Energiteknologerne får fokus på hvordan korrekt intelligent styring (CTS) af de tekniske installationer, kan bidrage til et bedre indeklima, laverer energiforbrug, samt mulig lagring i bygningskroppen (bla. vi nat køling til udligning af døgnprofil samt opvarmning/ køling ved VE-overløb .

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 13:52

Vi er ganske enige i betragtningen – der skal ikke slækkes på krav til indeklimaet i byggeriet, - tværtimod. Forventningen er, at energifleksibel intelligent styring af indeklimaet vil øge fokus på sammenhængen mellem indeklima, sundhed, læring og produktivitet yderligere. Undervisningen bidrager til denne forståelse, som er afgørende for indsatsen i byggeriet.

Søren Hermansen (Direktør, Samsø Energiakademi)
Torsdag d. 6/10-16 kl. 21:59

Med et stadig større behov for at styre energiforsyningen fra mange decentrale kilder bliver denne uddannelse mere relevant end nogensinde. Omstilling til bæredygtige energikilder er godt igang og derfor er der brug for viden og faglig ekspertice på området. Ambitionerne er høje så uddannelsesniveauet skal gerne følge med.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 13:56

Tak for en god kommentar. Det er vigtigt for Instituttet, at få bragt ny viden og nye løsninger i spil via erhvervsuddannelserne. Samarbejdet mellem Teknologisk Institut og erhvervsakademierne vil bidrage til opdatering af energiteknologernes forståelse og faglige ekspertise, så teknologerne bliver endnu mere nyttige i omstillingsprocessen.

Jens Højmann (Lektor, ing, koordinator for energiteknologuddannelsen på KEA, Københavns Erhvervsakademi, KEA)
Fredag d. 7/10-16 kl. 08:00

Vi er 4 akademier i Danmark, der fører uddannelsen til Energiteknolog, og her på Sjælland er det KEA. Vi er alle blevet pålagt besparelser i disse år oven i de allerede gennemførte i de tidligere, hvilket harmonerer dårligt med vores ønsker for at uddanne de bedst mulige folk til nedbringelse af CO2-niveauet ved hjælp af energieffektiviseringer og bæredygtige valg i Danmark. På KEA finder vi derfor projektet uhyre relevant, idet vi så kan få mulighed for at bringe mere praksis ind i uddannelsen på en direkte og enkel måde. Ved at kunne supplere tavleundervisning med praktiske opstillinger i samme emne kan vi langt mere effektivt få unge mennesker til at se sammenhængen mellem en kompleks teori og den installation, den gælder for. Det er faktisk en forudsætning for at den færdige Energiteknolog kan rådgive sikkert og troværdigt.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 13:57

Tak for kommentaren. Ja - den praktiske vinkel er afgørende. Undervisningen baseres i vidt omfang på praktiske øvelser, hvor viden og teori om intelligent styring omsættes til handling. Instituttets mangeårige erfaringer viser, at netop hands-on træning øger interessen og forståelsen afgørende – og varigt.

Christen Galsgaard (direktør, Dansk Ventilation)
Fredag d. 7/10-16 kl. 09:50

Dansk Ventilation ser forslaget som en positiv mulighed for at give energiteknologerne at videnløft indenfor et nyt område der får voksende fokus i takt med omstillingen.
Det bemærkes at ønsket om intelligent styring og øget energifleksibilitet, ikke må sætte de seneste års landvindinger indenfor energieffektivt indeklima over styr. Det gælder ikke mindst for ventilation af byggeri, som er helt centralt i denne sammenhæng.
Vi ser det yderligere som en oplagt mulighed for Energiteknologerne kan få basis og fokus på hvordan korrekt intelligent styring (CTS) af de tekniske installationer, kan bidrage til et bedre indeklima, SAMT et laverer energiforbrug, og mulig lagring i bygningskroppen (bla. via nat køling til udligning af døgnprofil samt opvarmning/ køling ved VE-overløb) .

Christen Galsgaard (direktør, Dansk Ventilation)
Fredag d. 7/10-16 kl. 09:53

Dasnsk ventilation ser dette forslag som en konstruktivt indsats på at give energiteknologerne at videnløft indenfor et nyt område der får voksende fokus i takt med omstillingen.
Det bemærkes at ønsket om intelligent styring og øget energifleksibilitet, ikke må sætte de seneste års landvindinger indenfor energieffektivt indeklima over styr. Det gælder ikke mindst for ventilation af byggeri, som er helt centralt i denne sammenhæng.
Vi ser det yderligere som en oplagt mulighed for Energiteknologerne får fokus på hvordan korrekt intelligent styring (CTS) af de tekniske installationer, kan bidrage til et bedre indeklima, laverer energiforbrug, samt mulig lagring i bygningskroppen (bla. via nat køling til udligning af døgnprofil samt opvarmning/ køling ved VE-overløb) .

Christen Galsgaard (direktør, Dansk Ventilation)
Fredag d. 7/10-16 kl. 09:53

Dasnsk ventilation ser dette forslag som en konstruktivt indsats på at give energiteknologerne at videnløft indenfor et nyt område der får voksende fokus i takt med omstillingen.
Det bemærkes at ønsket om intelligent styring og øget energifleksibilitet, ikke må sætte de seneste års landvindinger indenfor energieffektivt indeklima over styr. Det gælder ikke mindst for ventilation af byggeri, som er helt centralt i denne sammenhæng.
Vi ser det yderligere som en oplagt mulighed for Energiteknologerne får fokus på hvordan korrekt intelligent styring (CTS) af de tekniske installationer, kan bidrage til et bedre indeklima, laverer energiforbrug, samt mulig lagring i bygningskroppen (bla. via nat køling til udligning af døgnprofil samt opvarmning/ køling ved VE-overløb) .

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 14:00

Tak for kommentaren. Intelligent HVAC har stigende fokus, og ventilationsbranchen udvikler løbende nye produkter og styringer, der kan opfylde markedets voksende behov for intelligent teknologi. En udfordring er at få bygherrer og beslutningstagere i øvrigt til at vælge de løsninger, der kan sikre øget energieffektivitet og som kan bidrage til energifleksibiliteten i 2020. Her er det vores forventning, at undervisningsmodulet kan bidrage positivt til at sikre korrekt valg og brug af teknologierne.

Søren Dyck-Madsen (Klima-og energimedarbejder, Det Økologiske Råd)
Fredag d. 7/10-16 kl. 14:47

Det er særdeles vigtigt at udvikle viden og læringsmateriale for hvilke hensyn til energifleksibilitet, under hensyn til adfærd, komfort, indeklima m.v., som i fremtiden bør tages hensyn til i både projektering og udførelse.
Det er vigtigt at opdele viden på forskellige bygningstyper, at arbejde med at gøre løsningerne simple og intuitive - og for alt i verden ikke unødigt komplicerede med risiko for manglende brug eller direkte fejlbrug.
Med den stigende viden om, hvorledes tekniske løsninger og deres tilskyndelse til en bestemt adfærd, bliver det stadig vigtigere at arbejde med at udvikle og formidle løsninger, som ikke peger mod en for energiforbrugende adfærd.
Også på områder som ventilation er der brug for udvikling af undervisning. Behovet går klart mod mindre kvadratemeterbaseret ventilation og større behovsstyret ventilation, ligesom udviklingen går fra store centrale ventilationsanlæg over mod decentrale og rumventilerende anlæg. Der er ligeledes brug for metoder og principper til undgåelse af overophedning, især i det meget sårbare børneværelse.
Endelig er der behov for, at udvikle princippet om, at intelligent styring er den simplest mulige styring, da for meget teknologi ofte kan være vanskeligt at kontrollere og kan give modsatrettede effekter.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 16:20

Tak for kommentaren. Udbygningen af Energiteknologuddannelsen omfatter energifleksibilitet, intelligent styring af varme, ventilation og belysning, energilagring, indeklima, energiforbrug – og adfærd.
Energiteknologerne skal bidrage til valg, dimensionering, opbygning og drift af de installationer, der skal sikre et godt og energifleksibelt indeklima. Dette opnås udelukkende når brugeren/driftspersonalet har den nødvendige forståelse og bruger teknologien med omtanke.
Det gælder for installationer til boligbyggeri, der skal være enkle, lette at forstå og anvende for beboerne; og for komplekse installationer i fx supermarkeder og nyere kontorbyggerier med seneste intelligente styringer.
I begge tilfælde er forståelse for slutbrugerens behov, adfærd og ageren i forhold til teknologien afgørende for det gode og energifleksible indeklima.

Leif Sønderberg Petersen (Chefkonsulent, MSc, DTU afdeling for Innovation og Sektorservices)
Fredag d. 7/10-16 kl. 17:57

Der er stort behov for at opdatere uddannelserne i takt med at energisystemer som gas, el og fjernevarme skal spille sammen i byerne og tænkes sammen med udformningen af de fremtidige bygninger. Samfundet kan høste store energimæssige og økonomiske besparelser ved at samtænke og integrere det byggede, urbane miljø med de omgivende energisystemer. Det kan reducere udledningen af CO2 og muliggøre øget brug af vedvarende energi. Derved kan byggeriet indgå som aktiv komponent i de overordnede systemer i byerne. Sensorteknologier og automation er nye redskaber til brug for optimering af det samlede energiforbrug i bygninger, og disse teknologier sigter sammen med ICT-teknologier mod at udvikle intelligent bygninger, der skal interagere med intelligente energinetværk og andre netværk, der danner byen. Desuden skal de nye systemer imødekommer brugernes ønsker og behov samtidig med at de lever op til et overordnet optimeret energisystem. Integreres disse emner i energiteknologuddannelserne vil dansk byggeri komme til at stå endnu stærkere, også internationalt i omstillingen til 100% bæredygtig energi.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 9/10-16 kl. 13:19

Vi er enige i den gode perspektivering. Undervisningssektoren er som altid afgørende for det lange seje træk, hvor de uddannede på alle niveauer, sammen med virksomhederne, er afgørende for den teknologiske udvikling – og ja - resultaterne kan udelukkende sikres i samspil med brugerne.

Kim Behnke (Vicedirektør, Dansk Fjernvarme)
Lørdag d. 8/10-16 kl. 16:47

Dette er et vigtigt område.

I fjernvarmesektoren sker der en meget stor og hurtig omstilling til nye varmeproduktionsteknologier. Der sker en ændring af selskaberne til Multiforsyning med mange forsyningsarter under samme koncern. Begge dele kræver uddannelse af nye og efteruddannelse af nuværende medarbejdere til at kunne arbejde på tværs af energiteknologierne.

Den tid, hvor et fjernvarmeværk kunne klare sig med en maskinmester er forbi. Et hastigt stigende antal fjernvarmeselskaber får deres varmeproduktion diversificeret.
Det er ikke længere en gasmotor eller en gasturbine og en kedel til reserve- eller spidslast.

Fjernvarmeselskaberne udvides og/eller ombygges med solvarme, biokedler, el- og gasdrevne varmepumper, elkedler, varmelagre, elforbrug/elproduktion osv. Dertil kommer at selskaberne også skal kunne reducere energitab i egne anlæg og rådgive kunderne om energibesparelser.

Det betyder at der skal være polytekniske eller multidisciplinære faglige medarbejdere til både at drifte og udvikle anlæggene.

Der kommer serviceselskaber i multiforsyning koncernerne, hvor medarbejdere samles til løsning af opgaver inden for både vand, spildevand, fjernvarme, biogas, solvarme, kraftvarme, energirådgivning osv.

Effektiviseringen af forsyningssektoren jf. Regeringens Forsyningsstrategi handler om at skabe store multiforsyningsselskaber som en del af konsolideringen. Her vil harmonisering og rationalisering af medarbejderstaben indgå. Derfor skal der være mulighed for at efteruddannelse og nyuddannede medarbejdere.

Forsyningsselskaberne får ikke lov til at have medarbejdere inden for alle de vedvarende energiteknologier, der må forventes at komme medarbejdere, som kan betjene de mange forskellige anlægstyper.

Udover de mange vedvarende energiteknologier, er der også behov for at have overblik over de mange ICT-løsninger - så meget enig i bemærkningerne om dette fra andre.

Den traditionelle maskinmester med fokus på lastfordeling er ikke nok. Der skal ske optimering mellem mange forskellige anlæg, planlægges, reageres på markedssignaler, skifte fra elproduktion til elforbrug på få minutter og så i øvrigt opretholde en høj forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser og energieffektive miljøvenlige systemer.

Det bliver meget interessante jobs. Derfor er det vigtigt at begynde uddannelsesindsatsen.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 9/10-16 kl. 13:20

Tak for en god kommentar og en realistisk uddybning. Omstillingen øger behovet for fagfolk med generalistens overblik og med evnen til at forstå og kombinere specialistviden. Hertil kommer glæden ved at løse de mange udfordringer og være del af en meningsfuld og nødvendig udvikling.