Nye rengøringsstrategier i fødevarebranchen - øget oppetid og høj fødevaresikkerhed

Senest opdateret d. 22/8-2016
FORCE Technology
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Materialeteknologi, Produktionsteknologi og Sundhed & fødevarer
Annette Baltzer Larsen
Konsulent

Når mælkekvoterne frigives i 2015 skal der forarbejdes en større mængde mælk. Det udfordrer den eksisterende produktionskapacitet i den danske mejerisektor. Med nye rengøringsstrategier i fødevarebranchen kan vi reducere rengøringstiden og dermed øge oppetiden og produktiviteten. Strategierne vil have relevans ikke kun for mejerier men for fødevarevirksomheder med lukket procesudstyr.

En sammenfatning af aktivitetsforslaget kan læses i PDF-dokumentet.

1. Markeds- og samfundsbehov

Mælkekvoterne frigives 1/4 2015. Mange landmænd vil derfor øge mælkeproduktionen, hvilket betyder, at mejerierne skal forarbejde en større mængde mælk. Især SMV mejerier har begrænset mulighed for at investere i nye anlæg. De ser derfor gerne løsningsmodeller, der kan øge effektiviteten af det eksisterende produktionsudstyr.

Med mejerier som demonstrationscase, vil denne aktivitet hjælpe fødevareproducenter, der har lukket procesudstyr, med at øge produktionskapaciteten igennem udvikling af nye rengøringsstrategier, der kan øge oppetiden. Aktiviteten har relevans for:

  • Fødevarevirksomheder med fortrinsvist lukket procesudstyr som fx mejeribranchen. Denne består af 34 selskaber med i alt 66 produktionsanlæg i DK og forarbejder årligt ca. 4,9 mia. tons mælk (Mejeriforeningen). Der er 28-30 SMV mejerier, hvoraf de største fem tilsammen havde en omsætning på ca. 1.7 mia. kr. i 2013.
  • Udstyrsproducenter, der får viden om, hvordan de skal rådgive om valg af udstyr og rengøringsstrategi. Deres omsætning er ca. 18-20 mia. kr. og beskæftiger 15.000 medarbejdere (DI skøn 2013). Regeringens Vækstplan for fødevarer og INNO+, hvor den stigende globale efterspørgsel på fødevarer kræver, at fødevareproduktionen øges og effektiviseres.

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

Beregninger foretaget på et mejeri viser, at hvis produktionstiden kan øges med 1 time ml. hver rengøring af pladevarmeveksler, kan man opnå 15% længere oppetid. Med en forarbejdning af samlet set ca. 4,9 mia. tons mælk pr. år på danske mejerier repræsenterer det en væsentlig produktionsforøgelse. Dertil kommer besparelser på kemikalier, energi og vand.

Med aktiviteten vil vi udvikle nye rengøringsstrategier, der reducerer rengøringstiden og øger oppetiden. Med reference til figuren vil vi:

- Undersøge produktionsudstyrets hygiejniske design og afprøve eksisterende materialers holdbarhed (rustfri ståltyper, overflader, svejsninger mm.) i forhold til en øget oppetid. Der udvikles bedre viden om korrosionsmæssige begrænsninger ved introduktion af mere effektive rengøringsprocesser.

- Udvikle rengøringsprocesserne, så de er mere effektive/sikre med færre produktionsstop fx ved at a) udvikle mere effektive og økonomiske rengøringsprocesser, b) afprøve kontinuert dekontaminering under produktionen og c) afprøve nye rengøringsmetoder.

  1. Der udvikles ”safety windows”, der fastlægger sikkerhedsgrænser for, hvor meget rengøringsprocesserne kan effektiviseres. ”Safety windows” er en helt ny måde at effektivisere rengøringsprocesser på. Ideen er at vælge rengøringsprocesser, der kan føre til korrosion, men hvor rengøringstiden reduceres, så korrosionsprocessen ikke initieres.
  2. Afprøvning af metoder til kontinuert dekontaminering af udstyrets hygiejniske kritiske steder. Metoderne afprøves under produktionen mhp. kontinuerligt at dræbe mikroorganismer på udstyrsoverflader. Herved sænkes det mikrobielle tryk, hvilket muliggør længere tid mellem rengøringerne samtidig med at fødevaresikkerheden bibeholdes.
  3. Kombination af b) med mildere rengøringsmidler og -metoder.

- Anvende fx CFD-modeller til at forudsige effekt af en designændring på væskeflow i produktionsudstyret. Et korrekt væskeflow er vigtigt for at opnå en optimeret rengøring.

Udviklingsarbejdet kræver en tværfaglig indsats med viden om fødevaresikkerhed, hygiejnisk design og materialeteknologi, som særligt små og mellemstore virksomheder ikke besidder.

3. Centrale aktiviteter

Identifikation af kritiske hygiejniske steder (år 1)
Hos udvalgt case-mejeri laves forsøg, hvor kritiske hygiejniske steder identificeres som funktion af øget oppetid vha. mikrobiologiske analyser. Der udarbejdes katalog over kritiske hygiejniske steder.  

Udvikling af rengøringsstrategier (år 1-3)
Nuværende rengøringsproces identificeres.

Udvikling af ”safety window”
Ved elektrokemiske korrosionsforsøg fastlægges sikkerhedsgrænser for, hvor meget rengøringsprocesserne kan effektiviseres. Dvs. for gængs anvendte kombinationer af rustfri ståltyper vs. rengøringskemikalier sættes der maksimal grænser for kemikaliekoncentrationer, temperatur og tid. 

Kontinuert dekontaminering
På de hygiejnisk kritiske steder udvikles og undersøges forskellige former for kontinuert dekontaminering af procesudstyr (UV-lys, ultralyd-damp eller andre metoder). Metoderne kan muliggøre brug af mildere rengøringsmidler disse steder.

CFD-modeller
På kritiske steder vurderes, om et ændret væskeflow kan optimere rengøringen vha. CFD-modeller. CFD-modeller skal verificere, om ændringer af udstyrsdesign optimerer rengøringsprocessen. I så fald anbefales en ændring i udstyrsdesign.

Implementering og validering af rengøringsstrategier (år 3)
På hvert kritisk hygiejnisk sted vælges den bedste rengøringsstrategi ud fra opnåede resultater. Hver strategi vurderes mikrobiologisk som funktion af oppetid og sammenlignes med effekten af traditionelle rengøringsproces. Opnås ikke tilsvarende effekt, afprøves andre rengøringsstrategier. Her fastlægges øvre grænse for oppetid.  

Afprøvning i anden branche (år 3)
De opnåede resultater afprøves hos en fødevareproducent (anden branche) for at vurdere resultaternes robusthed. I følgegruppen vurderes, hvilke brancher resultaterne kan anvendes i.

Guide over rengøringsstrategier (år 3)
Der udarbejdes en guide over strategier til at øge oppetiden i fødevarevirksomheder.

Undervisning (år 2-3)
Der tilbydes kurser til undervisere på produktionsskoler og erhvervsakademier inden for området.

Aktiviteterne bygger videre på FORCE Technologys viden om materialeteknologi, fødevaresikkerhed og hygiejnisk design og er relateret til ’Teknologisk Fremsyn om Avancerede Materialer’ [1], der identificerer behov for bedre forståelse for materialers opførsel. 

4. Samarbejdspartnere

DTU Hygiejne Center vil bidrage med viden om rengøring og design af produktionsudstyr og AU bidrager med viden om dannelse af bakteriebelægning og tolerance over for rengøring.

Vi samarbejder med udstyrsproducenter om forbedring af produktionsudstyr, så rengøring effektiviseres og oppetid øges. Der vil blive nedsat en følgegruppe med ovenstående partnere samt mejeriindustrien (inkl. små mejerier), Landbrug & Fødevarer (inkl. Mejeriforeningen), øvrig fødevareindustri, udstyrsproducenter og undervisningsinstitutioner.

Vi deler viden med Stålcentrum (del af Innovationsnetværkene Food Network og Dansk Materialenetværk) om hygiejnisk design og rengøring.

Ansøgning af et Horizon 2020 projekt undersøges.

Referencer: 

[1] ”Avancerede materialer som KET (Key Enabling Technology) for vækst i fremtidens industri”. Teknologi- og innovationsfremsyn. Styrelsen for Forskning og Innovation. Januar 2015.

Nøgleord

62 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Jakob Würtz Jensen
Tirsdag d. 7/4-15 kl. 13:18

Projektet er spændende og meget værdifuldt

Magnus Søjberg (Snr. Manager contract manufacturing, Arla Foods)
Mandag d. 13/4-15 kl. 15:29

Som jeg ser det, så vil vi kunne få mange fordele af et sådan projekt, Produktionen kigger hele tiden på hvorledes der kan optimeres i produktionen, med længere produktions tid i øje.
I dag kørers der sikkert med både livrem og seler, da vi har oplevet ”støj” sikkert pga. biofilm eller andet.
Så hvis der kunne blive udviklet/få udstyr som kan sikre at vi ikke opbygger biofilm eller har opbygget belægning i produktionsapparatet, her tænkes der især på pasteurer, så vil det absolut være en fordel, da den eneste grund til at stoppe en pasteur er belægning, som eskalerer yderligere og derved truer med at lukke pasteuren eller forårsage bakteriologiske problemer.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 08:25

Hej Magnus
Tak for din gode kommentar. Du har ret - vi kører på nogle områder med både "livrem og seler" og på andre områder ved vi bare for lidt, til at kunne køre produktionen og rengøringen fuldt optimalt. Rengøringen, som den ser ud i dag, er i hovedtræk meget ens med den rengøring, der blev anvendt for 30 år siden. Produktionsmønsteret er dog ændret en del. Hvor rigtig mange virksomheder i dag kører meget længere produktion. Dermed opbygges mere biofilm under produktionen, og rengøringen bør derfor ligeledes optimeres i forhold til den længere produktionstid. En længere rengøringstid trækker dog i den "forkerte retning" i forhold til ønsket om optimering af produktionen i forhold til bedre udnyttelse af produktionsudstyr.

Mvh
Annette

Leif Dam Pedersen (Udd. chef , EUC Nordvestsjælland)
Tirsdag d. 14/4-15 kl. 19:58

Som undervisningsinstitution har det stor værdi for os at være med til at formidle den viden der kan komme ud af et sådant projekt.
Vores kunder kan i høj grad bruge de resultater projektet kan medfører, og på den måde kan det bidrage til fastholdelse af arbejdspladser i DK.
Vi uddanner mange elever inden for medicinal og procesindustrien hvor dette projekt matcher perfekt. Det er samtidig en industri i massiv fremgang, og en meget vigtig industri for DK.
Vi vil som uddannelsesinstitution ikke kun anbefale dette projekt, men også meget gerne være en aktiv medspiller hvis det er muligt.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 15/4-15 kl. 08:16

Hej Leif
Tak for din gode kommentar, og tak for din accept til mulig engagement i projektet.
Mvh
Annette

Jakob Würtz Jensen
Fredag d. 24/4-15 kl. 12:51

Thise Mejeri har en stor produktion af Skyr der er et højprotein produkt. Rengøring efter produktion af dette produkt har vist sig at være en større udfordring, hvor vi ikke har kunne trække den fornødne viden fra vores netværk som vi havde forventet. Der mangler konkret viden om rengøringsprocesser efter produktion af højprotein produkter.
Jeg har en klar forventning om at dette projekt vil kunne levere denne viden.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Fredag d. 24/4-15 kl. 15:23

Hej Jakob
Tak for dine ønsker til, hvor I umiddelbart ser at der mangles viden i forhold til optimeret rengøring.
Rengøring efter produktion af et højproteinprodukt kan give store udfordringer - der sker en noget større fouling og påbrænding af disse produkter til udstyr, og dermed bliver biofilmdannelsen også noget mere udtalt.
Jeres tilbagemeldinger omkring hvilke specifikke ønsker og behov der er i industrien, er kun med til at den endelig ansøgning bliver endnu mere skarp.
Mvh
Annette

Ulla Stadil
Onsdag d. 29/4-15 kl. 14:26

Enhver viden om forbedret CIP med henblik på optimering af produktionsoppetiden vil være interessant også for Novozymes.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Fredag d. 1/5-15 kl. 14:37

Hej Ulla
Tusind tak for din kommentar. Jo mere vi ved, jo bedre og mere optimeret kan vi udføre opgaverne.
Mvh
Annette

Birgitte Sterup Hansen (Cand brom, EASJ campus Roskilde)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 17:10

ErhvervsAkademi Sjælland synes at projektet lyder meget relevant og interessant i forhold til både vores proces- , ernærings- og fødevareteknologer samt AU i hygiejne og rengøringsteknik. Vi afholder også efteruddannelseskurser for fødevare- og procesindustrien. Her kunne projektet og resultaterne også være relevante at inddrage.

Vi ser følgende muligheder i projektet:
• Kontakt til virksomheder
• Afprøvning i pilot og i praksis af guidelines, der udvikles i projektet. Fx. afprøvning af materiale/udstyr/overflader, guidelines til rengøring af udstyr og vurdering af hygiejnisk design.
• Validering i praksis (pilot)
• Deltagelse i implementeringsfasen
• Kommunikere det forskningsmæssige resultat/viden til interessenter: Studerende på fødevare-, ernæring- og procesteknolog uddannelserne samt på AU i hygiejne og rengøringsteknik, virksomheder, EASJ´s storkøkkennetværk, kursister på efteruddannelse og Fødevarestyrelsen.
• Levere inputs til fremtidig forskning
Kommunikationen kan fx. foregå via workshops, konferencer og seminarer, konkret undervisning af studerende på EASJ, virksomhedsbesøg, storkøkkennetværket, hygiejnenetværket og nyhedsbreve.
EASJ har deltaget i flere forskningsprojekter sammen med KU og DTU. Vores erfaring viser, at det er ressourcekrævende at foretage afprøvninger, indhente viden, afholde workshops og konferencer mv. Derfor bør der i en ansøgningsproces afsættes midler til dette .

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Fredag d. 1/5-15 kl. 14:36

Hej Birgitte
Tusind tak for din kommentar. Det er så dejligt, at der også er uddannelsesinstitutioner, der kan se relevansen i de resultater, som er projektets afkast. På denne måde bliver resultaterne både kommunikeret ud via den resultatformidling, der bliver lagt op til i projektet, men endnu vigtigere bliver resultaterne kommunikeret ud via erhvervsskolerne, så de nyuddannede kommer ud med den nyeste viden på området. Dette er meget vigtig i forhold til at bibeholde den høje standard på vore levnedsmidler og dermed også bibeholdelse af arbejdspladser i Danmark.
Mvh
Annette

Per Sandholdt (Teknisk Direktør, S.A.Christensen & Co.)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 11:33

S.A.Christensen & Co. (SAC) producerer malkeudstyr til mælkeproducenter i ind- og udland. Vi har produktion og salg af malkeudstyr som både kan være malkestalde og karruseller, samt automatiske malkeanlæg med malkerobotter.
Da mælken flyder igennem vores anlæg har vi en meget naturlig interesse i at behandle mælken bedst muligt. Derfor er vores mission også: ”Kan vi gøre det bedre for koen, mælken og malkeren så skal det gøres”.
Vi er derfor meget interesseret i at få designet vores malkeanlæg så de på bedste vis tager hensyn til hygiejnisk design så vi også effektivt kan holde anlæggene i en høj standard vha. rengøring og vask af anlæggene. Den anden udfordring er at anlæggene bliver større og større og at de benyttes i mange timer dagligt.
Vi ønsker derfor at opnå større viden omkring optimale rengøringsstrategier og hvorledes disse kan implementeres på vore anlæg.

Med venlig hilsen
Per Sandholdt
Teknisk direktør, SAC
Civiling., Ph.d

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Fredag d. 1/5-15 kl. 14:07

Hej Per
Tusind tak for kommentaren. Det er vigtigt, at der helt ude fra primærproducenten - i dette tilfælde mælkeleverandøren - også er helt styr på både hygiejnisk design og rengøring. Er der brist allerede hos mælkeleverandøren, vil der være et højere indhold ef specielt de termoresistente kim i mælken, når den kommer til mejeriet. Dette betyder, at dannelsen af biofilm på mejeri kommer til at foregå hurtigere end hvis indholdet af termoresistente kim er lavere.
Er indholdet af termoresistente kim (= biofilmbakterier) for højt, går det både ud over produktionstiden (= kortere produktionstid) og produktkvaliteten (ændret smag, gasdannelse mv.). Fokus helt ude ved primærproducenten bliver absolut ikke mindre vigtig, idet malkeanlæggene og tilhørende rørsystemer og køletank i fremtiden bare bliver større og større - og dermed kommer mælkeleverandøren til at have udstyr, der er på størrelse med en mindre levnedsmiddelproducent.
Dette projekt er for mælkeleverandører og Jer, som udstyrsproducent en fornuftig overbygning på de resultater, der er og bliver opnået i innovationskonsortiet FutureMilQ, hvor det er vigtigt at videreføre resultaterne og bruge dem konstruktivt i det næste projekt. Min helt klare forventning er, at rigtig mange af de resultater der er opnået og bliver opnået i FutureMilQ, arbejdes der videre med, så vi bliver endnu klogere - og kan gøre det endnu bedre.
Mvh
Annette

Brian Guldberg (Senior Production Manager, Arla Foods, Taulov Mejeri)
Mandag d. 4/5-15 kl. 17:23

Et meget spændende projekt som forhåbentlig kan være med til at øge drifttiden og reducere rengøringstiden på vores anlæg. Der er ingen tvivl om at vi i dag er nødt til at rengøre "for" ofte for at sikre kvaliteten af slutproduktet, hvis vi med sindsro kan forlænge drifttiden og så måske oven i købet korte tiden til rengøring ned så vil det have meget stor værdi for os.
Hvis en eventuel effekt også kan bruges på vores casomatic vil det jo bare være dobbelt så godt.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 09:55

Hej Brian
Tak for din kommentar. Man må sno sig...for at opnå længere produktionstid - kortere rengøringstid - med opretholdt produktkvalitet og fødevaresikker. For at det kan lade sig gøre, bliver vi nødt til at blive klogere. Der er flere steder, hvor der skal sættes ind - men jo mere vi ved, jo tættere kommer vi på en god løsning.
Mvh
Annette

Jens Andersen (Portfolio Manager Tank Cleaning, Alfa Laval)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 10:09

Hej Annette
Det er super godt at du tager initiativ til dette projekt.
Vi arbejder meget med at optimere renseprocessen hos kunder, og vi ser desværre, at det til tider er en undervurderet proces.
Der er penge at spare, tillige med at fødevaresikkerheden kan øges, når man fokusere på rengøringsprocessen.
Pt. ser jeg et større fokus internationalt på fødevaresikkerhed og højere hygiejniske krav fra fødevareproducenterne. Med det her projekt kan vi i DK være med til at ligge i front i vores egen industri og tillige præge og eksportere vores viden internationalt.
Mvh
Jens

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 10:35

Hej Jens
Tusind tak for din kommentar og støtte. Ja desværre ses, at rengøringsprocessen glemmes lidt, eller skubbes lidt i baggrunden. Den bliver undervurderet, men det er absolut ikke klogt. På et udstyr, der ikke er optimeret mht. rengøring, kan ikke produceres kvalitetsprodukter. Og helt galt går det, hvis virksomheder på et sådant udstyr forsøger at forlænge produktionstiden (= større dannelse af biofilm)ved at nedsætte rengøringstiden. Det skal gøres på den kloge måde - og her mener jeg bestemt at projektet kan hjælpe virksomhederne.
Helt korrekt - vi er i front i DK, og her skal vi gerne blive ved med at være.
Mvh
Annette

Søren Svanebjerg
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 10:13

Hej Annette,
dette projekt er meget relevant for SiOx og den overflade teknologi, som vi arbejder med. Vi vil gerne bidrage til projektet.
Mvh
Søren Svanebjerg, SiOx

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 10:37

Hej Søren
Tusind tak for din kommentar og din støtte. Der er flere fokusområder i projektet, hvor overfladeteknologien også har stor betydning.
Mvh
Annette

Henning Høgh Jensen (Afdelingschef / Innovationsansvarlig, DTU Fødevarer)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 14:43

Hej Annette
dette projektforslag er spændende og uhyre relevant.
Der er mange aspekter involveret - overfalder, nedetid, fouling, rengørlighed og sandelig også design af linjen. Alt sammen vil påvirke drifttiden og rengøringstiden og kvalitet af produktet.
Så jeg støtter projektet og ser frem til et tværgående samearbejde som jeg finder nødvendigt for at flytte barren væsentligt.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 19:32

Hej Henning
Tak for din kommentar. For at vi i DK kan blive ved med at være med i front angående fødevaresikkerhed og produktkvalitet, skal vi hele tiden holde dette for øje. Selvom vi i dag syntes, vi er i den gode ende i forhold til fødevaresikkerhed og produktkvalitet, bliver vi nødt til hele tiden at udvikle os og blive bedre på dette område. For det gode resultat hænger jo uløseligt sammen med den procestid og de rutiner vi har i dag. Rigtig mange virksomheder ønsker en længere procestid - og så kan det blive sværere at få det til at hænge sammen.
Jeg er også helt overbevist om, at vi ved tværgående samarbejde kan løfte os væsentligt mere. Den synergi vi vil opnå i et sådant samarbejde, vil komme resultaterne og dermed de danske virksomheder til gode.
Mvh
Annette

Henrik Jessen (Mejerichef, Arla Foods, Branderup mejeri)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 20:44

Som det er nævnt ovenfor, ophørte mælkekvoterne 1. april 2015. Dette vil medføre en ekstra mælkemængde, formentlig i omegnen af 1 mia kg indenfor de næste 12-18 måneder.

Forbedring og udvikling af rengøringsstrategier med henblik på at øge produktions oppetid, vil være et vigtigt element i at sikre investeringsneutral forarbejdningskapacitet til den øgede mælke mængde.
Med hensyn til vallekvalitet og bakteriofag problematikken er det samtidigt vigtigt, som et minimum, at bevare processernes ’robusthed’.

Vi deltager gerne aktivt i projektet med henblik på at opnå mere kapacitet – uden på nogen måde at risikere en forringelse af fødevare sikkerheden og/eller produkt kvaliteten.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 21:26

Hej Henrik
Tusind tak for din kommentar. Mælken og vallens kvalitet - både mht. termoresistente kim / termofile kim, fager mv. er ekstremt vigtigt. Hvis ikke det kan lade sig gøre som et minimum at holde dette, er det ikke brugbare optimeringer, der kommer frem. Jeg er meget bevidst omkring denne udfordring.
Mvh
Annette

Jørgen Espiritu Kjeldsen (Direktør, Hygiejnefokus)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 22:36

Hygiejnisk design, herunder valg af overflader samt udformning af interiør, maskiner med videre, er af største betydning i forhold til effektiv rengøring i fødevareindustrien. Derfor er det vigtigt, at producenter af udstyr til fødevareindustrien, kan være godt forberedt på at møde de krav som de stilles overfor af fødevareproducenter samt disses rengøringspartnere.
Årsagen til betydningen for godt hygiejnisk design er, at man der i gennem kan reducere tidsforbruget ved rengøring og optimere producenternes produktionstid betragteligt. Disponibel produktionstid er særdeles afgørende for producenterne, da udstyr der står stille ikke forrentes og derved svækkes man i den hårde konkurrencesituation, som de allerfleste fødevareproducenter i dag oplever.
Derfor ser Hygiejnefokus dette som et meget interessant projekt, som helt sikkert vil resultere i forbedret produktionshygiejne og i en langt større effektivitet hos producenterne.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 20:38

Hej Jørgen
Tusind tak for din kommentar. Dette projekt får tilknyttet en følgegruppe, hvor jeg håber, der vil være en bred deltagelse, således at vi både ser udstyrsproducenter, levnedsmiddelvirksomheder, kemikalieleverandører og andre interessenter (L&F, DTU mv.). Det er vigtigt, at vi taler det samme sprog, og at vi derigennem kan hjælpe hinanden med at få det mest optimale ud af både konstruktion, overflader, rengøring, produktionstid, kvalitet/fødevaresikkerhed. I bund og grund handler det hele om konkurrenceevne, som vi skal sørge for at de danske virksomheder tilstadighed besidder.
Mvh
Annette

Claus Heggum (Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 10:40

Effektivisering af rengøringsprocesser, der reducerer resurseforbruget (herunder vand) uden at gå på kompromismed fødevaresikkerheden, er særdeles relevant.
I mejeribranchen er der i disse år stort fokus på forbedring af vandeffektiviteten. En række igangværende udviklingsprojekter sigter mod reduktion af vandforbruget i mejeriproduktionen (fx. ”Det vandeffektive mejeri - på vejen mod det vandløse mejeri” støttet af Naturstyrelsen, ”Risikovurdering af genindvundet og recirkuleret vand på mejerivirksomheder”, støttet af Mejeribrugets Forskningsfond og ”Reuse of water in the food and bioprocessing industries (REWARD)” støttet af Innovationsfonden). Disse projekter sigter mod minimering af vandforbrug ved kilden, installering af nye og mere vandeffektive processer, bedre målemetoder til vurdering af vandkvalitet og genbrug af procesvand/mælkevand efter oprensning.
Da rengøringsprocesserne er det område, der kræver mest vand i mejeriproduktion, vil alle tiltag til effektivisering af rengøringsprocesser bidrage til mere vandeffektivitet. Projektet ”Nye rengøringsstrategier i fødevarebranchen” er derfor et velkomment tiltag, der fint supplerer de nævnte udviklingsprojekter. Det er også forventningen, at projektet vil generere synergi på området.
Udvikling af metoder, der generelt kan sænke det mikrobielle tryk på udstyrsoverflader er også meget relevant, vil bidrage til reduktion af rengøringsbehovet og hermed forstærke ovennævnte.
Landbrug & Fødevarer deltager gerne i følgegruppen.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 20:51

Hej Claus
Tusind tak for din kommentar og tusind tak for din tilkendegivelse af at I gerne vil deltage i følgegruppen.
Miljøbevidstheden er en vigtig faktor, hvor resultaterne fra tidligere/igangværende projekter helt naturligt skal inddrages.
Rengøringsprocesserne kræver mange ressourcer, en besparelse på forbruget af disse (generelt - vand, kemikalier, energi, tid) vil på bundlinjen være en fordel. Ses også på muligheden for en længere produktionstid, vil dette yderligere give en fordel.
Mvh
Annette

Carsten Frandsen (Direktør, Endrup Andelsmejeri)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 11:51

Det er af meget stor interesse for vores virksomhed, hvis vi kan optimere vores rengøring, dels ved nedbringelse af den tid vi bruger og dels ved optimering af de kemikalier vi bruger. Vi bruger mange ressourcer på rengøring både mennesker, men også kemikalier.

Valg af materiale er også meget interessant men skal ses på den lange bane, idet vi jo ikke skifter alt udstyr ud her og nu, men med den 130 årige historie vi har, har vi også planer om, at vi vil være her om 100 år.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 21:08

Hej Carsten
Tusind tak for din kommentar. Der er flere grene i projektet, hvor de "lavere hængende frugter" er 1) en direkte gennemgang af de hygiejniske kritiske steder - er man i dag bevidst om disse steder og 2) anvendelse af safety windows i rengøringsprocessen.
Nogle virksomheder kan måske med fordel se anvendelsen af en kontinuert dekontaminering af udstyr, for på denne måde at overkomme en længere produktionstid dette sted.
Og helt korrekt - på den lange bane er der noget omkring overflader og materialer, men også tildels noget af det konstruktsionsmæssige/hygiejnisk design. Udstyr bliver ikke bare skiftet ud.
Efter min mening, er det vigtig, at virksomhederne kender til de hygiejnisk kritiske steder. På denne måde kan der gøres noget ved det. Om ikke ændring i konstruktionen, så en mere tilsigtet rengøring disse steder. Det kan være, at den ikke-hygiejniske konstruktion er valgt grundet et kompromis i forhold til udstyrets funktionalitet - og at et "strøg med en børste", er det der skal til. Men man skal kende til disse brist i hygiejnisk design, for at nå til denne erkendelse.
Mvh
Annette

Ywonne Nielsen (Kvalitetschef, DANÆG Products A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 09:41

Som producent af højtforædlede og letfordærvelige fødevarer er du ud fra hensyn og krav til kvalitet, fødevaresikkerhed og produktivitet tvunget til hele tiden at prioritere og afveje tid og ressourcer i forhold til rengøringsprocesser og produktion. Vi finder det aktuelle projekt fra Force yderst interessant, da projektet netop har til formål at øge produktivitet uden at skulle kompromittere fødevaresikkerhed, kvalitet og miljø, men at løsningerne findes gennem fokus på design, kortlægning af kritiske processer og optimering af rengøringsprocesser

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 19:42

Hej Ywonne
Tusind tak for din kommentar. Det er ekstremt vigtigt, at vi ikke kun har fokus på besparelser i forhold til ressourcer (vand - kemikalier - energi), men at vi også begynder at tænke struktureret fremadrettet. Når jeg skriver struktureret fremadrettet mener jeg, at vi skal indtænke endnu mere hygiejnisk design end vi har i dag; og det er hygiejnisk design i sin helhed - hvor det både er materialer, overflader, samlinger mv. Vi ved jo alle, at mange udstyrsproducenter mener, at der er anvendt hygiejnisk design i deres udstyr, og alligevel kan der udpeges adskillige punkter, hvor det ikke er tilfældet. Her skal vi tale sammen - udstyrsproducent og levendsmiddelindustrien, så vi bliver endnu bedre på det hygiejniske design. Der ud over er det ekstremt vigtigt, at der tænkes anderledes angående selve rengøringsprocessen. Rengøringsprocessen, som den kører i dag, er langt de fleste steder fuldt optimeret - så vi skal til at tænke anderledes, for at kunne finde besparelser i denne.
Mvh
Annette

martin werner jensen (Validerings ingeniør, Bactoforce International A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 10:01

Det vil være meget relevant at se på muligheden for at lave en in-line måling af rengøringen, så længden på rengøringen kan tilpasses dynamisk til behovet. Idag er rengørings tiden bestemt af erfaring fra worst case, så ofte vil rengøring være for lang, men det er ikke muligt at bestemme behovet.

MVH
Martin

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 19:48

Hej Martin
Tusind tak for din kommentar. Jeg kan fuldt tilslutte mig dit ønske - enten at der er en sensor, hvor det er muligt at måle, at nu er det tiden for stop for at rengøre, eller modsat - at nu er anlægget så rent, at rengøringstrinnet kan stoppes.
Jeg ved at mange virksomheder har arbejdet eller arbejder med enten den ene eller den anden løsning - men der er stadig ikke kommet noget brugbart ud af dette udviklingsarbejde.
Det er måske nok tvivlsomt, at vi kan få dette arbejde omkring sensorer ind i dette projekt - men hører jeg om virksomheder, der er interesseret i et samarbejde, vil jeg gøre alt for, at vi får sat noget i søen.
Med en sådan følsom sensor, vil mange udfordringer kunne løses.
Mvh
Annette

martin werner jensen (Validerings ingeniør, Bactoforce International A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 10:01

Det vil være meget relevant at se på muligheden for at lave en in-line måling af rengøringen, så længden på rengøringen kan tilpasses dynamisk til behovet. Idag er rengørings tiden bestemt af erfaring fra worst case, så ofte vil rengøring være for lang, men det er ikke muligt at bestemme behovet.

MVH
Martin

martin werner jensen (Validerings ingeniør, Bactoforce International A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 10:01

Det vil være meget relevant at se på muligheden for at lave en in-line måling af rengøringen, så længden på rengøringen kan tilpasses dynamisk til behovet. Idag er rengørings tiden bestemt af erfaring fra worst case, så ofte vil rengøring være for lang, men det er ikke muligt at bestemme behovet.

MVH
Martin

Alan Friis (Direktør, Tech4Bizz)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:12

Det er efter min opfattelse et meget relevant og interessant projekt som vil kunne gavne alle der har produktion af flydende fødevarer ol. i lukkede systemer langt udover mejeribranchen. Udgangspunktet i den praktiske situation i produktionen gør det muligt at fokusere præcis der, hvor der er problemer under rengøring. Det er efter min opfattelse relevant og nyt at der tales om både at optimere den traditionelle rengøring, kontinuerlig dekontaminerering og optimering af udstyrsdesign vha fx CFD. I tillæg vil jeg foreslå at der tillige er fokus på materialevalg og overflade beskaffenhed og opbygning af proceslinjer således, at der kan rådgives om et samlet optimeret procesdesign.
Aktiviteten skal forankres i hele værdikæden for at få størst mulig effekt, hvilket betyder at rengøringsvirksomheder og i et omfang også udstyrsproducenter skal aktiveres så der opnås en interaktiv proces i at skabe forbedringer. Der vil være en åbenlys fordel i at samordne med den aktivitet som Staalcentrum har startet omkring etablering af forbedrede guidelines inden for hygiejnisk design og rengøring af procesanlæg i fødevareindustrien, da der givet vil kunne opnås positiv synergi.

Mvh
Alan

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 20:02

Hej Alan
Tusind tak for din kommentar. Jeg har en forventning om, at der kommer et bredt samarbejde, hvor både udstyrsproducenter, levnedsmiddelindustrien og kemikalieleverandører har en aktiv del. Der ud over ser jeg det som en kæmpe fordel, hvis vi kan koble projektet sammen med f.eks. Stålcentrum, IPU/DTU og evt. Århus Universitet / Københavns universitet og produktionsskolerne - ved at slå "pjalterne sammen" og bygge oven på hinandens viden, kommer vi længst - og det er det de danske virksomheder virkelig ønsker.
For mig dækker "hygiejnisk design" en helhed, hvor der selvfølgelig også skal være fokus på materialevalg og overfladebeskaffenhed. Det er vigtigt, at vi tilsammen bliver så gode, at der kan rådgives til et forbedret optimeret procesdesign.
Mvh
Annette

Henrik Fallesen (Test manager, IPU)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 12:01

Hos DTU Center for Hygiejnisk Design ser vi dette projekt som en mulighed for at få øget kendskabet til betydningen af hygiejnisk design. Typisk er fokus på indkøbspris hellere end ”total cost of ownership” når der indkøbes udstyr til fødevareproduktionen. Det betyder at man i indkøbsfasen ikke medtager de omkostninger, der er forbundet med udstyret i dets levetid. Herunder skal regnes udgifter til rengøring af vanskeligt tilgængelige områder i udstyret, udskiftning af komponenter i materialer der ikke er holdbare under de produktionsforhold, hvor de anvendes. Hertil kommer de udgifter der kan være forbundet med at være kendt for dårlig hygiejne - ”velkommen på forsiden”, tab af brandværdi mv. En ”løsning” på dette er at se bort fra og acceptere vanskeligt tilgængeligt udstyr og blot gøre overfladisk rent. Dette medfører dog en stor risiko for fødevaresikkerheden og kan blive dyrt for både samfundet i form af sygedage og hospitalsindlæggelser, men også for fødevarebranchen som gambler med deres omdømme og værdien af deres brands.

Kombineres hygiejnisk design med klogt materialevalg er der derimod penge at spare. Ikke nødvendigvis fordi der kan reduceres i rengøringstiden, men fordi den anvendte rengøringstid rent faktisk efterlader produktionsudstyret rent og funktionsdygtigt. Der er et stort behov for at anskueliggøre dette og opstillingen af CFD-modeller kan måske hjælpe til, i en tidlig fase, at klarlægge konsekvenserne af visse designvalg for rengørligheden af udstyret.

På DTU Fødevareinstituttet forskes der i prædiktiv mikrobiologi, som beskæftiger sig med at fastsætte, forudsige og forbedre holdbarhed af fødevareprodukter. På samme måde er der et behov for ”prædiktiv hygiejnisk design”, som klarlægger de gavnlige effekter ved forbedret hygiejnisk design i fødevarebranchen, såvel som i andre brancher hvor hygiejne er af betydning for forbrugersikkerheden.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 21:18

Hej Henrik
Tusind tak for din kommentar. Vi er fuldstændig enige. Det at få en "total-cost-of-ownership" - altså en pris for udstyrret i drift - rengøringsomkostninger, vedligehold, oppetid/nedetid mv. vil bibringe køberen, en enorm værdi. Bliver den faktiske indkøbspris set i forhold til "total-cost-of-ownership", vil et stykke udstyr, som måske er 1 mio dyrere i indkøb, måske i løbet af få år, faktisk blive det billigste for køberen (levnedsmiddelvirksomheden).
Hygiejnisk design er overordentligt vigtigt at få optimeret endnu mere på, end der er i dag. Selv om der i efterhånden mange år, er talt om hygiejnisk design, er der stadig for meget udstyr, hvor det burde være bedre. Vi kender alle til, at der i konstruktionen af udstyr må tages kompromisser, for at få den pågældende funktionalitet af et stykke udstyr til at fungere efter hensigten. Det er vigtigt at disse kompromisser er kendte for den levnedsmiddelvirksomhed, som køber udstyrret - for først når det er tilfældet, kan man tage de helt rette forholdsregler for den optimale rengøring.
IPU's testcenter for hygiejnisk design kan være til stor gavn i at visualisere forskellige hygiejniske design - både de hensigtsmæssige og de uhensigtsmæssige.
En Guideline i "prædiktiv hygiejnisk design" vil være et super godt værktøj at have i hånden - både for konstruktøren og indkøberen af udstyret.
Mvh
Annette

Niels Kristian Sørensen (Director, Arla Foods)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 12:58

Optimering af rengøringsprocesserne er afgørende for at kunne facilitere øget produktion, mindske omkostningerne, reducere forbruget af vand og kemikalier samt øge fødevaresikkerheden. Mange mejerier har anvendt den samme CIP procedure i mange år – ikke nødvendigvis fordi det er den optimale procedure men fordi det er sådan man ’altid’ har gjort. Procedurerne er dog ikke altid optimale og der kan være eksempler på både ufuldstændig rengøring samt overflødig rengøring. Det er derfor interessant at få formuleret en objektiv og generel CIP procedure, der kan vejlede mejerierne. Et interessant aspekt heri er kontinuerlig online monitering af rengøringen, der vil kunne muliggøre at man stopper med at gøre rent når der er rent, og ikke når man tror der er rent.
Muligheden for kontinuert dekontamiering er interessant, da det potentielt vil kunne mindske nedetiden på mejerierne, hvilken er et meget vigtigt element i processeringen af den øgede mælkemængde.
Vi støtter derfor projektet ”Nye rengøringsstrategier i fødevarebranchen”, som vi tror på kan bidrage med relevant og tiltrængt viden om rengøring.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 21:30

Hej Niels Kristian
Tusind tak for din kommentar. I de efterhånden 25 år jeg har været i mejeribruget, har rengøringsproceduren ikke ændret sig væsentligt. Der er kommet lidt andre kemikalier til, men der ud over, er der ikke tænkt så meget ud af boksen. Jeg er ganske overbevist om, at med de udfordringer, der kommer med den øgede mælkemængde, er der behov for, at der tænkes anderledes. Ikke kun i rengøringsproceduren, men hele vejen igennem produktionen. Det lige fra anvendelsen af øget hygiejnisk design - med alle de underpunkter der ligger i begrebet "hygiejnisk design", til anvendelsen af kontinuerlig dekontaminering af de hygiejnisk kritiske steder. For det er jo lige præcist pga. de hygiejnisk kritiske steder, at man bliver nødt til at stoppe produktionen for at rengøre, inden kontamineringen til produktet bliver for stort.
Jeg syntes en kontinuerlig online måling er en meget interessant tankegang - der skal ikke rengøres mere end det er nødvendigt, og rengøringen skal først foretages, når det er nødvendigt. Som jeg tidligere har skrevet i min kommentar til Martin fra Bactoforce, så tror jeg desværre ikke at dette kan komme ind under dette projekt - men jeg vil rigtig gerne være med i processen, eller at dette projekt kan kobles med et projekt, der arbejder med denne udfordring.
Mvh
Annette

Novdan - TOJ
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 16:34

Det lyder som vand på vores mølle.

Novadan bliver hele tiden udfordret af kunder der ønsker optimering, kan der spares på vand, energi, kemi og ikke mindst rengøringstid og derved flere produktionstimer.

Den store diskussion er kan man måle på noget som fortæller om anlægget er rent – hvad med desinfektion – hvad skal der til, og skader det udstyret etc. Og ikke mindst, hvornår er rent, rent nok.

Mange spørgsmål – men projektet kan vi helt klart støtte op om – det har stor fokus fra alle typer kunder, også inden for kød industrien da de får mere Cip.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 21:41

Hej Torben
Tusind tak for din kommentar. Dejligt at høre, at kødindustrien også vil kunne drage nytte af de resultater, der kommer ud af projektet. CIP rengøringen er kommet for at blive - så meget som muligt vil i fremtiden bliver lagt ud til en automatisering. Med en cip-procedure vil rengøringsprocessen blive mere ens fra dag til dag. Man skal dog huske at en ensartet cip ikke nødvendigvis er lige så god, som den manuelle rengøring. En cip skal også tjekkes, og det kan man komme til at glemme - for nu er det jo automatiseret.
Der er mange spørgsmål, som der nævnes. Men jeg er sikker på, at vi ved fælles hjælp - når vi kobler al den viden, der ligger i vores hoveder - kommer et stykke af vejen. Det sidste stykke, skal vi så udvikle og teste os til.
Mvh
Annette

Frits Mogensen (PTD Manager , Taulov Mejeri, Arla Foods)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 17:36

Hvis vi kan få forlænget drift tiden på pasteur linjerne med en time er der selvsagt meget potentiale i en optimering. Jeg forestiller mig ikke så meget nye materialer/investeringer, men mere en optimering i forhold til behovet for cip, vi samarbejder også med andre eksterne for optimering af cip, men det går mere på vand/kemi forbrug og knap så meget på analyse af årsagen til behovet. Nano teknologi til coatning af vore rørsystemer indvendigt, intresant hvis det kan holde biofilmen nede. Spændende projekt jeg håber der kommer gang i.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 21:57

Hej Frits
Tusind tak for din kommentar. Lige præcist pasteuren er en af de hygiejniske kritiske steder, hvor vi ved, at der er opbygning af biofilmen. Vi ved endda, at det specielt er i regenerativet-downstream, at dannelsen af biofilm er hurtigst; og det er dermed her, kontamineringen til den pasteuriserede mælk er størst. Værre bliver det, jo flere plader, der er i regenerativet - dvs. jo mere genindvinding af energien (opvarmning af den kolde mælk med nedkøling af den pasteuriserede mælk), jo mere biofilm. Jo flere plader i regenerativet, jo flere plader er der, hvor temperaturen for vækst er velegnet for både de termoresistente kim og de termofile kim. Pasteuren er ofte flaskehalsen.
En optimering i cip-proceduren i pasteuren, vil gavne alle de virksomheder, der kører med en pasteur / pladevarmeveksler.
Mere glatte overflader vil med stor sandsynlighed have to gavnlige effekter - en langsommere dannelse af biofilm, og en hurtigere rengøring, idet der ikke er så dybe kaviteter på overfladen, som derved nemmere lader sig rengøre.
Mvh
Annette

Rikke Louise meyer (lektor, Aarhus Universitet)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 22:25

Spændende projekt med masser af muligheder! Jeg er i berøring med flere projekter omkring udvikling af antifouling coatings, men udfordringen for anvendelse i fødevareindustrien er at coatings ikke kan tåle CIP rengøringen i længden. Derfor tror jeg at fremskridt inden for hygiejene i fødevarproduktion kommer til at involvere rengørings-venligt design af udstyr (frem for senere modificering) samt mere effektiv rengøring via optimerede procedurer. Mvh Rikke Meyer, lektor, Aarhus Universitet

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:33

Hej Rikke
Tusind tak for din kommentar. Der har igennem tiden - og er pt. mange forsøg på at lave overfladen om, således at der dannes mindre biofilm på den - udvikling af antifouling coatings. Udfordringen er stor, for den rengøringsproces, som den skal kunne holde til, er meget skrap - høje temperaturer, høj kemikaliekoncentration og turbulent flow; og så er der lige det lille men - det skal også være en overflade, der er egnet til kontakt med fødevarer.
Men derfor skal vi jo alligevel have øjne og ører åbne - lige pludseligt kan det være, at den rigtig coating byder sig. Realistisk set, så skal en ny overflade nok kun anvendes på de hygiejnisk kritiske steder. Steder, som måske kan gennemgå en anden rengøringsprocedure end den helt skrappe.
En kritisk gennemgang af hvor, der anvendes hygiejnisk design, og hvor der burde anvendes hygiejnisk design er vigtig. Dette sammen med en nytænkning og optimering af rengøringsprocessen, vil give et løft til branchen.
Mvh
Annette

Louise Larsen (QA Manager, Orana A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 08:34

Det er et meget spændende projeket som jeg klart ser mulighederne i. Selvom vi ikke opererer indenfor mejeri branchen kan vi helt sikkert finde resultaterne af projektet meget brugbare da vi også arbejder med lukkede CIP systemer og møder problemstillinger som alle andre fødevareproducerende virksomheder. Ser meget frem til resultaterne/konklusionen af projektet.
Venlig hilsen
Louise Larsen
QA Manager
Orana A/S

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:36

Hej Louise
Tusind tak for din kommentar. Det er dejligt, at du kan se muligheder i projektets resultater. Vi har valgt mejerier som case, fordi de står med en helt klar udfordring - mere mælk; men vi har en klar formodning om at alle virksomheder, der anvender CIP - altså rengøring i lukkede systemer, vil kunne drage nytte af resultaterne.
Mvh
Annette

Hans-Henrik Jensen (Uddannelsesdirektør, Kold College)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 08:40

Som uddannelsesinstitution og Skandinaviens eneste mejeriskole anser Kold College netop dette projekt som yderst relevant.
Der er store perspektiver for både mejeribruget og udstyrsproducenter ved brugen af de fremkomne resultater, og set i forhold til Danmarks fremtidige position på det internationalt konkurrerende marked, er det væsentligt, at der tænkes nyt og kreativt indenfor området..
For at de danske fødevareproducenter kan forblive på markedet, er det vigtigt at produktionsudstyret bruges bedst og mest muligt, hvilket vil sige, at produktionstiden er så lang som overhovedet muligt. Vigtigt er det dog, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved fødevaresikkerheden og produktkvaliteten.
Kold College vil meget bidrage i forhold til projektet, og fremadrettet formidle de nye resultater til fremtidens produktionsfolk.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:40

Hej Hans-Henrik
Tusind tak for din kommentar. Det er vigtigt, at vi forbliver på den plads der kendetegne danske produkter: høj fødevaresikkerhed og høj produktkvalitet.
Vi skal til at nytænke indenfor dette område, for at vi kan blive ved med at holde positionen, samtidig med at holde prisen på varen tilstrækkelig lav, så der bliver ved med at være købere.
Mvh
Annette

Villads S. Kristensen (Service manager , Lely Nordic A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:26

Hos Lely arbejder vi dagligt med optimering og ressourceforbrug på vores produkter herunder specielt Lely Astronaut robotmalkesystem.
Det er vigtigt at der kan leveres et kvalitetsprodukt (læs: mælk) til mejeriet, dels så råvaren er optimal for mejeriet dels så landmanden får den højest mulige pris.
Design af udstyret som står 24/7 og malker landmandens køer er derfor meget vigtig og vi bifalder derfor enhver viden som kan hjælpe i denne retning.
Alternative design og materialevalg skulle gerne kunne medvirke til en besparelse på ressorcerne (vand, el, kemi, vedligeholdelse, etc.) hos landmanden.

Venlig hilsen

Villads Kristensen

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:49

Hej Villads
Tusind tak for din kommentar. For at vi kan ende ud med et kvalitetsprodukt i sidste ende, er det vigtigt, at der ses på hele kæden - altås helt fra råvaren. Dvs. i forhold til mælken, skal der være styr på hygiejnen helt ude hos landmanden til produktet er spiseklar.
Selvom det er levnedsmiddelindustrien, projektet mest er myntet på, vil der med garanti kunne trækkes resultater ud til malkeanlæggene, som direkte vil kunne anvendes.
Jeg ser jo også en kæmpe fordel i at koble dette nye projet med både andre nye projekter (f.eks. bla. Stålcentrum, DTU/IPU, Århus Uni/KU) og det arbejde vi laver i innovationskonsortiet FutureMilQ, hvor vi bl.a. ser på hygiejnisk design og termoresistente kim på robotmalkeanlæg.
Mvh
Annette

Villads S. Kristensen (Service manager , Lely Nordic A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:26

Hos Lely arbejder vi dagligt med optimering og ressourceforbrug på vores produkter herunder specielt Lely Astronaut robotmalkesystem.
Det er vigtigt at der kan leveres et kvalitetsprodukt (læs: mælk) til mejeriet, dels så råvaren er optimal for mejeriet dels så landmanden får den højest mulige pris.
Design af udstyret som står 24/7 og malker landmandens køer er derfor meget vigtig og vi bifalder derfor enhver viden som kan hjælpe i denne retning.
Alternative design og materialevalg skulle gerne kunne medvirke til en besparelse på ressorcerne (vand, el, kemi, vedligeholdelse, etc.) hos landmanden.

Venlig hilsen

Villads Kristensen

Lars Houborg (Regional R&D/Application Manager, Ecolab)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 14:14

Hos Ecolab arbejder vi kontinuerligt med udvikling af hygiejneprocesserne i fødevareindustrien med det mål at reducere omkostninger og miljøbelastning samt øge hygiejnisk standard. Vi ser ethvert projekt, der kan bidrage til disse mål som positive. Der er klart behov for flere aktører, som kan byde ind med nytænkning af hygiejne. Nærværende projekt byder på en ny tilgang til hygiejneproblematikken.

MVH Lars Houborg

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:54

Hej Lars
Tusind tak for din kommentar. For at løse hygiejne udfordringen - hvor vi i fremtiden vil se endnu flere virksomheder, der ønsker en lang produktionstid, og med et minimalt tidsforbrug til rengøring, bliver vi nødt til at tænke anderledes og slå "pjalterne sammen" i endnu større grad end vi tidligere har gjort.
Mvh
Annette

Jon J. Kold (Forretningsfører, staalcentrum)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:30

Det er interessant at få hygiejnisk design yderligere på dagsordenen. Der fokuseres ofte på selve rengøringen - det er vigtigt, men med alle elementer i hygiejnisk design gør man det også muligt at gøre effektivt rent. Så jeg glæder mig til at se hvordan fokus bliver på udvælgelsen af materialer, overfladebehandling, samt brug af design vejledninger fra EHEDG som en af udgiverne af Guidelines i Hygiejnisk design.
Mvh Jon J. Kold

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:33

Hej Jon
Tusind tak for din kommentar. Hygiejnisk design er ekstremt vigtigt i forhold til at opretholde en god hygiejne - Specielt når der et et stort ønske fra levnedsmiddelvirksomhederne om at nedsætte rengøringstiden.
Ja - det skal være med fokus på hygiejnisk design i sin helhed - det både bla. konstruktion, materialer, overflader, samlinger, hvad valgte materialer/overflader kan tåle i forhold til rengøringsprocessen (temperatur, kemikalier og flow) mv.
Der er talt meget hygiejnisk design de sidste år, men der er stadig meget at hente. Selvom mange syntes de anvender hygiejnisk design, kan det gøres meget bedre.
Ved at samordne dette projekts aktiviteter med den aktivitet som Stålcentrum har startet omkring etablering af forbedrede guidelines indenfor hygiejnisk design og rengøring af procesanlæg i levnedsmiddelindustrien, vil det helt sikkert give positiv synergi projekterne imellem.
Mvh
Annette

Erik-Ole Jensen (Technical Adviser, Damstahl a/s)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 20:28

Jeg syntes at det er en rigtig god ide at evaluere overflader til food/Pharma, da der er behov for at udvikle overflader som lettere kan rengøres. Hvis man samtidig kan finde/fremskaffe/udvikle overflader som er delvis afvisende overfor dannelse af biofilm - så er man kommet langt. Jeg håber projektet kommer igennem nåleøjet.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 23:08

Hej Erik-Ole
Tusind tak for din kommentar. Det vil være en enorm gevinst for branchen, hvis der findes overflader der er nemmere at rengøre, overflader hvor dannelsen af biofilm foregår langsommere eller en rengøringsproces, som er lige så effektiv (eller bedre) end den der anvendes i dag - men tager kortere tid.
Mvh
Annette

Henrik Lysgaard Salomon (Direktør, KEOFITT Sampling A/S)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 11:48

Man kan da kun begejstres af dette projekt - både beskrivelse, målsætning og aktiviteter. KEOFITT er en 35-årig dansk virksomhed med speciale i udvikling og international markedsføring af udstyr til steril og aseptisk prøvetagning fra lukket procesudstyr. Repræsentativ, sikker mikrobiologisk prøvetagning er i mangel af standarder på området fortsat en udfordring for mange, men jo en implicit forudsætning også for et projekt som dette, eksempelvis når kritiske kontrolpunkter skal identificeres og overvåges med henblik på den ønskede effektivitetsoptimering. Vi vil med stor glæde støtte op om og deltage i projektet.
Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne applaudere projektets danske og historiske perspektiv, idet vi jo blot er en af mange danske aktører på verdensmarkedet, der kan takke dansk fødevareindustris historiske fokus på kvalitet og vilje til samarbejde for vores internationale succes.

Annette Baltzer (Konsulent, FORCE Technology)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 14:32

Hej Henrik
Tusind tak for din kommentar og tusind tak for din tilkendegivelse af deltagelse. For at kunne verificere at en ændring har haft betydning for den hygiejniskde standard, er det bydende nødvendigt, at kunne udtage prøver sterilt. Der må ikke kunne sættes det mindste spørgsmålstegn ved dette. En af valideringsmetoderne for om der er sket en bedring, er udtagning af en prøve af produkt eller evt. skyllevand. I disse tilfælde skal man være 100% sikker på, at der ikke ser en kontaminering af prøven ved prøveudtag.
Mvh
Annette