På bedreinnovation.dk finder du alt om GTS-institutternes resultatkontrakter med Uddannelses- og Forskningsministeriet. Formålet er at skabe åbenhed om, hvad den offentlige investering i GTS går til.

Her kan du følge hele processen fra institutterne fremlægger forslag til nye indsatsområder og inviterer offentligheden til at deltage i en debat om forslagene. Du kan se, hvilke forslag der ender med at modtage offentlig støtte, og du kan følge med i nyheder om aktiviteter i den periode, som resultatkontrakterne dækker. Se en tidslinje for processen her.

Ønsker du generel viden om GTS og de øvrige aktiviteter, så besøg hjemmesiden www.gts-net.dk  

Ønsker du at se de formelle rammer for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens indgåelse af resultatkontrakter med GTS, så kan du se mere her:

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/viden-klynger-og-kommercialisering/godkendt-teknologisk-service/godkendt-teknologisk-service-gts

En resultatkontrakt er en aftale mellem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og et GTS-institut om finansiering af konkrete aktiviteter under et indsatsområde. Aktiviteterne skal føre til opbygning og udvikling af nye teknologiske kompetencer og serviceydelser, som forventes at få stor betydning for dansk erhvervsliv.

Kontrakten stiller en række formelle krav omkring aktiviteter og rapportering, og den indeholder mål for fremskridt i kontraktperioden.

En resultatkontrakt er en aftale mellem et ministerium (her Uddannelses- og Forskningsministeriet) og en institution (her et GTS-institut) om finansiering af konkrete aktiviteter. Resultatkontrakten fastlægger krav og mål for aktiviteterne i den pågældende kontraktperiode.

Ja, de aktiviteter, der er finansieret af offentlige midler, holdes adskilt fra de ikke-støttede aktiviteter. Den støtte, som GTS-institutter kan søge om ifm. resultatkontrakter, kan kun anvendes til forskning, udvikling og spredning af viden på områder, der ikke allerede findes på markedet, eller er på vej til markedet.  Institutterne er underlagt forvaltningsmæssig revision.

Herudover sælger GTS-institutterne ydelser på markedsvilkår, og er dermed også markedsaktører. 

Forud for en ny resultatkontraktperiode er det på bedreinnovation.dk muligt at deltage i en debat om fordeling af GTS-midler. Konkret sker det ved, at GTS-institutterne fremlægger forslag til indsatser, som eksterne interessenter – fx virksomheder, brancheforeninger, forskere og erhvervskonsulenter – kan kommentere på.

Debatten bidrager med input til GTS-institutternes færdiggørelse og fokusering af forslagene. Desuden bidrager den til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vurderinger af de endelige forslag fra institutterne. Hvis et forslag vurderes tilstrækkeligt højt, vil det kunne opnå bevilling fra styrelsen.

En debatperiode er det tidspunkt, hvor det er muligt for eksterne interessenter at kommentere på de forslag til indsatsområder, der er lagt åbent frem til debat på bedreinnovation.dk

Debatperioden ligger altid før en ny resultatkontraktperiode og foregår typisk over fire uger.

Alle med interesse for innovation og udvikling af danske virksomheders konkurrenceevne kan deltage i debatten. Det gælder virksomheder, brancheforeninger, aktører fra erhvervsfremme- og innovationssystemet, offentlige virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner m.fl.

Debatten er med til at sikre, at GTS-institutterne arbejder med områder af relevans for dansk erhvervsliv og samfund. Debatten skal understøtte, at GTS har fokus på den teknologi, der forventes fremtidig efterspørgsel efter. Og at aktiviteterne sker på forkant af den teknologiske udvikling – dvs., at der er tale om områder, der ikke allerede er dækket af markedet.

I sidste ende er det Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der beslutter, hvilke forslag til indsatser, der skal bevilliges midler til.

Indsatsområdet beskriver det teknologiområde eller anvendelsesområde, som instituttet ønsker at arbejde med. Det kan fx være ”Power-to-X”. Aktiviteterne er de konkrete tiltag, som instituttet sætter i gang ifm. med indsatsområdet. I eksemplet med ”Power-to-X” kan aktiviteten fx være en temadag om ny viden for branchen eller udvikling af konkret viden om fx industriel brintfremstilling i relation til ”Power-to-X”.

”Forslag til indsatser” er de forslag, der lægges åbent frem til debat forud for en ny resultatkontraktperiode. Det er ikke alle forslag, der opnår støtte. De forslag, som opnår støtte, fremgår som ”Bevilgede indsatser”.

De offentlige midler til GTS understøtter, at der løbende bliver udviklet ny viden og teknologi på områder af stor betydning for dansk erhvervsliv – og på områder, hvor ingen andre forventes at tage investeringen på markedsvilkår.

Det sikrer, at dansk erhvervsliv har adgang til kompetencer, som de ikke selv besidder, men som er af stor betydning for, at de kan frembringe nye produkter og løsninger. Det styrker dansk konkurrenceevne og skaber arbejdspladser i hele Danmark.

Konkret betyder de offentlige midler, at GTS-institutterne kan udbyde teknologiske serviceydelser som fx:

• Teknologisk rådgivning og anden konsulentbistand
• Kommercielle FoU-opgaver og kontraktforskning
• Test og prøvning
• Godkendelser og certificering
• Viden om standarder
• Kurser, efteruddannelse og anden form for videnspredning

Du kan læse mere om teknologiske serviceydelser her:

Teknologiske serviceydelser – GTS (gts-net.dk)

Du finder tal om GTS her:

Nøgletal – GTS (gts-net.dk)

Teknologiudviklingen går hurtigt, og især for små og mellemstore virksomheder kan det være svært på egen hånd at følge med i og implementere den nødvendige nye teknologi.

Derfor er det vigtigt, at virksomheder kan tilgå ny forskningsbaseret viden og testfaciliteter inden for komplekse teknologiområder. Det er det behov GTS-institutterne matcher, når markedet ikke selv løser det. Samtidig opnås stordriftsfordele, da mange virksomheder på samme tid får glæde af den opbyggede viden.

Udover, at debatten her på hjemmesiden understøtter det, så er et andet centralt element det tætte indgreb med dansk erhvervsliv. Hvert år har GTS-institutterne et kommercielt samarbejde med flere end 20.000 danske virksomhedskunder og et eksternt finansieret FoU-samarbejde med op mod 1.500 virksomheder. Institutterne samarbejder også med internationale virksomheder og forskningsinstitutioner, hvilket giver viden om, hvad der rører sig globalt.

Endnu en ting er, at GTS-institutternes økonomi er afhængig af evnen til at udvikle kompetencer, der er efterspurgte, og som virksomheder vil betale for.

Desuden er der tilknyttet virksomhedspaneler med knap 500 virksomhedsrepræsentanter, der følger fremdriften i resultatkontrakterne.

Ja, der findes GTS-lignende systemer i andre lande – der refereres internationalt til betegnelsen Research and Technology Organisations (RTO). Eksempler på europæiske RTO’s er RISE i Sverige, TNO i Holland og Fraunhofer i Tyskland. Der er variation i, hvordan RTO’s er organiseret, men de udfylder alle steder en rolle ift. at bygge bro mellem forskning og erhvervsliv. En stor del er – ligesom GTS – medlemmer af EARTO, der repræsenterer RTO’s på europæisk plan.

Cirka 80 pct. af GTS-institutternes omsætning kommer fra salg af ydelser på kommercielle vilkår. Herudover får GTS-institutterne hvert år omkring 300 mio. kr. i resultatkontrakter (ca. 10 pct. af omsætningen). Desuden henter GTS-institutterne projektmidler fra konkurrenceudsatte puljer og fonde (cirka 10 pct. af omsætningen).

Vil du gerne have et indblik i GTS-institutternes andre aktiviteter og kontaktdata, så finder du meget mere information om GTS og institutternes øvrige bidrag til at styrke innovation og udvikling i dansk erhvervsliv på hjemmesiden www.gts-net.dk